Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven (Mulighed for at sætte regler om gebyr for opholdstilladelser i kraft for Nordatlanten m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Side 1/2
2. september 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Nordatlantiske Anliggender
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 10280
Akt-id 2784920
Oversigt over myndigheder og organisationer, der høres over udkast til forslag
til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for med henblik på behand-
lingen af opholdstilladelser på Færøerne og i Grønland at sætte regler om gebyr
og registersamkøring i kraft samt for at delegere kompetencen til at udstede
langtidsvisum til en færøsk myndighed m.v.)
Advokatrådet (Advokatsamfundet)
Beskæftigelsesrådet
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Danske Rederier
Danske Advokater
Danske Havne
DI (Dansk Industri)
EUROFISH
Fagbevægelsens Hovedorganisation – FH (tidl. LO)
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
Færøernes landsstyre, herunder Løgmálaráðið (Det færøske justitsministerium
med hvem det er aftalt, at de videresender til relevante høringsparter på Færø-
erne)
Naalakkersuisut, herunder Isumaginninnermut, Ilaqutariinnut, Suliffeqarnermut
Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik (Departementet for Sociale Anlig-
gender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender hvem det er aftalt, at de
videresender til relevante høringsparter på i Grønland)
HK/Danmark
HK/Privat
HORESTA
Håndværksrådet
International Council for the Exploration of the Sea (ICES)
International Organization for Migration (IOM)
Kristelig Arbejdsgiverforening
Kristelig Fagbevægelse
Offentligt
GRU Alm.del - Bilag 73
Grønlandsudvalget 2023-24
Side 2/2
Landbrug & Fødevarer
Udlændingenævnet
Ægteskab uden grænser
3 F
3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR)


Ministeren
Side 1/1
2. september 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 10280
Akt-id 2784920
Grønlandsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes hermed til orientering:
Udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for med henblik
på behandlingen af opholdstilladelser på Færøerne og i Grønland at sætte regler
om gebyr og registersamkøring i kraft samt for at delegere kompetencen til at ud-
stede langtidsvisum til en færøsk myndighed m.v.)
Lovudkastet er dags dato sendt i høring hos de myndigheder og organisationer m.v.,
der er anført på vedlagte oversigt.
Høringsfristen er fastsat til den 30. september 2024 med henblik på fremsættelse
for Folketinget den 7. november 2024.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Offentligt
GRU Alm.del - Bilag 73
Grønlandsudvalget 2023-24


UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Mulighed for med henblik på behandlingen af opholdstilladelser på
Færøerne og i Grønland at sætte regler om gebyr og registersamkøring
i kraft samt for at delegere kompetencen til at udstede langtidsvisum
til en færøsk myndighed m.v.)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 688 af 11. juni 2024, foretages følgende æn-
dringer:
1. I § 46 i, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »religiøs forkynder«: »m.v.«.
2. I § 46 i, stk. 2, nr. 6, ændres »virkning og« til: »virkning,«, i nr. 7, ændres
»laissez-passer.« til: »laissez-passer, og«, og efter nr. 7 indsættes som nr. 8:
»8) afgørelser om udstedelse af visum til længerevarende ophold med
gyldighed begrænset til Færøerne (langtidsvisum) til en udlænding i forlæn-
gelse af, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse i en sagstype omfattet
af stk. 1.«
§ 2
I lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabs-
loven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivi-
sering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tids-
ubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesam-
menføring m.v.) foretages følgende ændringer:
1. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne
og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-
lige tidspunkter.«
§ 3
Offentligt
GRU Alm.del - Bilag 73
Grønlandsudvalget 2023-24
UDKAST
2
I lov nr. 301 af 19. april 2006 om ændring af udlændingeloven og lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager
om humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om gen-
opdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesammenføring for
personer, der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om undervisning
og aktivering af voksne asylansøgere m.v.) foretages følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne
og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-
lige tidspunkter.«
§ 4
I lov nr. 463 af 18. maj 2011 om ændring af udlændingeloven (Gennemfø-
relse af forordning om ændring af forordning om ensartet udformning af
opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, præcisering af gennemførel-
sen af opholdsdirektivet m.v.) foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færø-
erne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-
lige tidspunkter.«
§ 5
I lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og forskellige
andre love (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravi-
gelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med over-
gang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af vi-
sumkodeksen m.v.) foretages følgende ændringer:
1. I § 10 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færø-
erne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller
UDKAST
3
grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-
lige tidspunkter.«
§ 6
I lov nr. 1618 af 26. december 2013 om ændring af udlændingeloven og
kildeskatteloven (Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at
fastsætte regler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital ansøg-
ningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om hu-
manitært ophold, eftersøgning af familiemæssigt netværk m.v.) foretages
følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færø-
erne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-
lige tidspunkter.«
§ 7
I lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlændingeloven (Udskydelse
af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelses-
status, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse
af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.) foretages
følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færø-
erne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-
lige tidspunkter.«
§ 8
I lov nr. 173 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven og lov om
dansk indfødsret (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede min-
dreårige udlændinge, justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse,
præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved
UDKAST
4
udsendelse, kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvalt-
ningen m.v.) foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færø-
erne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-
lige tidspunkter.«
§ 9
I lov nr. 560 af 7. maj 2019 om ændring af udlændingeloven (Ændring af
fast track-ordningen og certificeringsbetingelserne, ændring af reglerne om
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, forenkling af reglerne for for-
skere, ph.d.-studerende og etableringskortet, mere enkel ordning for autori-
sationsophold for læger og tandlæger, ny ordning for autorisationsophold
for sygeplejersker og hjælp til arbejdsgivere m.v.) foretages følgende æn-
dringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færø-
erne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-
lige tidspunkter.«
§ 10
I lov nr. 821 af 9. juni 2020 om ændring af udlændingeloven, integrations-
loven og forskellige andre love (Forenkling af regler, herunder om klagead-
gangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatel-
grænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af
kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af
Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præ-
cisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet
m.v.) foretages følgende ændringer:
1. I § 12 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færø-
erne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
UDKAST
5
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-
lige tidspunkter.«
§ 11
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
§ 12
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. §§ 2-10 kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske for-
hold tilsiger. Bestemmelserne i §§ 1-10 kan sættes i kraft på forskellige tids-
punkter.
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for at sætte bestemmelser om gebyropkrævning i
forbindelse med behandlingen af ansøgningssager i kraft for
Færøerne og Grønland
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.2. Mulighed for at sætte regler om registeradgang i forbindelse
med en udlændingemyndigheds sagsbehandling i kraft for
Færøerne og Grønland
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.3. Præcisering af personkredsen omfattet af delegation af af-
gørelseskompetence til en færøsk myndighed
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Udlændinge- og integrationsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.4. Mulighed for at delegere kompetencen til at træffe afgørelse
om udstedelse af langtidsvisum til en færøsk myndighed
2.4.1. Gældende ret
UDKAST
7
2.4.2. Udlændinge- og integrationsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det fremgår af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" fra december
2022, at regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) blandt an-
det ønsker et tæt og løsningsorienteret samarbejde med Færøerne og Grøn-
land. Det fremgår ligeledes, at regeringen løbende vil prioritere, at lovgiv-
ning på danske ansvarsområder opdateres i forhold til resten af rigsfælles-
skabet. I forlængelse heraf fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen
vil sikre, at udeståender i f.eks. lovgivningsarbejde og lignende i relation til
Færøerne og Grønland håndteres.
Udlændingeområdet henhører fortsat under rigsmyndighederne (regering og
Folketing) og er dermed et af de danske ansvarsområder, som regeringen
bl.a. med dette lovforslag prioriterer opdatering af.
Lovforslaget er således et led i opfølgningen på denne del af regeringsgrund-
laget.
Lovforslaget indeholder et forslag om, at udlændinge- og integrationsmini-
steren får nye hjemler til efterfølgende ved kongelig anordning at kunne
UDKAST
8
sætte udlændingelovens regler om gebyrfinansieret behandling af ansøgnin-
ger om opholdstilladelse (§ 9 h) i kraft for Færøerne og Grønland.
Lovforslaget indeholder endvidere et tilsvarende forslag om, at udlændinge-
og integrationsministeren får nye hjemler til ved kongelig anordning og efter
ønske fra Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut at kunne sætte nogle spe-
cifikke regler i udlændingeloven vedrørende behandling af ansøgninger om
opholdstilladelser i kraft for Færøerne og Grønland. Det drejer sig navnlig
om regler (§ 44 a, stk. 5, 7 og 10), der giver udlændingemyndighederne ad-
gang til at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre op-
lysninger fra egne registre med oplysninger fra bl.a. indkomstregisteret og
Det Centrale Personregister (CPR). Formålet hermed er navnlig at imøde-
komme et ønske fra Færøernes landsstyre om at sætte disse regler i kraft
med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger, med henblik på,
at den færøske udlændingemyndighed, Útlendingastovan, tilsvarende får
adgang til oplysninger fra det færøske indkomstregister og folkeregister.
Denne adgang til oplysninger vil være til brug for Útlendingastovans sags-
behandling, idet kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i visse sager
om ophold på Færøerne er delegeret fra de danske udlændingemyndigheder
til Útlendingastovan pr. 1. september 2024.
Med disse to dele af lovforslaget foreslås det, at Folketinget bemyndiger
udlændinge- og integrationsministeren til ved kongelig anordning at sætte
dele af udlændingeloven i kraft. En sådan anordningshjemmel var indeholdt
i de ændringslove til udlændingeloven, hvorved de pågældende bestemmel-
ser oprindeligt blev indsat i udlændingeloven. Disse oprindelige anord-
ningshjemler er imidlertid blevet benyttet til at sætte andre bestemmelser
indeholdt i ændringslovene i kraft for Færøerne og Grønland. Da en sådan
anordningshjemmel kun kan bruges én gang til at sætte loven helt eller del-
vist i kraft for Færøerne og Grønland, er der behov for nye anordningshjem-
ler for at kunne genskabe muligheden for, at andre bestemmelser i de på-
gældende ændringslove kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. For-
slaget indebærer, at der vil ske en fornyelse (genoplivning) af nogle anord-
ningshjemler, som er indhentet tidligere i forbindelse med Folketingets ved-
tagelse af de pågældende ændringslove.
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om præcisering af personkred-
sen i de sager, som er omfattet af udlændingelovens § 46 i, stk. 1, nr. 4, om
muligheden for at delegere kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i
visse sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndighed (Útlending-
astovan).
UDKAST
9
Endelig indeholder lovforslaget et forslag om, at udlændinge- og integrati-
onsministeren bemyndiges til at kunne delegere kompetencen til at træffe
afgørelse om udstedelse af langtidsvisum til en færøsk myndighed (Útlen-
dingastovan).
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for at sætte bestemmelser om gebyropkrævning i forbin-
delse med behandlingen af ansøgningssager i kraft for Færøerne og
Grønland
2.1.1. Gældende ret
Det er som udgangspunkt de danske udlændingemyndigheder, som behand-
ler sager om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne og i Grønland.
Ved lov nr. 1439 af 17. december 2019 om ændring af udlændingeloven,
blev udlændinge- og integrationsministeren bemyndiget til, efter forhand-
ling med Færøernes landsstyre, at delegere kompetencen til at træffe afgø-
relse i 1. instans i visse sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndig-
hed. Formålet med loven var at understøtte det færøske landsstyres ønske
om at overtage afgørelseskompetencen i visse sager om udlændinges ophold
på Færøerne og dermed overtage den administrative myndighed i disse sa-
ger. Hjemlen til delegation af afgørelseskompetencen er udmøntet ved en
bekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. september 2024, hvorefter afgørel-
seskompetencen tilkommer den færøske udlændingemyndighed, Útlending-
astovan.
På baggrund af delegationen af afgørelseskompetence ønsker Færøernes
landsstyre, at udlændingelovens § 9 h om gebyrbetaling sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Ifølge udlændingelovens § 9 h skal udlændingen senest samtidig med ind-
givelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser el-
ler EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr for indgivelse af ansøgning
om opholdstilladelse efter en række opregnede bestemmelser i udlændinge-
loven. Behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse, en klage over
eller en anmodning om genoptagelse af en afgørelse vedrørende en opholds-
tilladelse i Danmark er således underlagt gebyrbetaling, medmindre der ef-
ter en konkret vurdering er grundlag for at fravige kravet om gebyrbetaling
over for en given udlænding. Det fremgår af § 9 h, stk. 4, at gebyret er om-
kostningsbaseret.
UDKAST
10
Bestemmelsen i § 9 h blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 1604 af 22.
december 2010 om ændring af udlændingeloven (Gebyr for at indgive an-
søgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet)
og er omhandlet i 27 efterfølgende ændringslove til udlændingeloven.
Anordningshjemlerne i syv af de efterfølgende ændringslove er imidlertid
benyttet til at sætte andre dele af de pågældende ændringslove i kraft ved
anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis
Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven
og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schen-
genkonventionen. Udlændingelovens § 9 h blev ikke sat i kraft for Færøerne
og Grønland i forbindelse med, at disse anordningshjemler blev benyttet.
2.1.2. Udlændinge- og integrationsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
En anordningshjemmel kan ifølge Vejledning om administrative forskrifter,
pkt. 9.1.1, som udgangspunkt kun benyttes én gang for henholdsvis Færø-
erne og Grønland. Det er som udgangspunkt således ikke muligt at sætte
dele af loven i kraft for Færøerne eller Grønland ad flere omgange. Hvis der,
efter at en lov er sat i kraft, opstår behov for at ændre den måde, hvorpå
loven er sat i kraft, forudsætter ændringen som udgangspunkt, at anord-
ningshjemlen ændres.
Udlændinge- og integrationsministeriet finder, at udlændingeloven for Fæ-
røerne bør opdateres, og at anordningshjemlerne i en række ændringslove
bør ændres for at kunne sætte udlændingelovens § 9 h i kraft for Færøerne,
således som Færøernes landsstyre ønsker, på grundlag af en ubrudt række
af anordningshjemler. I den forbindelse finder ministeriet endvidere, at mu-
ligheden for at kunne sætte udlændingelovens § 9 h i kraft for Grønland bør
genskabes for det tilfælde, at Grønland ønsker at få reglerne sat i kraft for
Grønland.
Det foreslås, at de benyttede anordningshjemler ændres således, at de dele
af de pågældende ændringslove, der ikke er sat i kraft, kan sættes i kraft. Det
foreslås endvidere, at en sådan ikraftsættelse kan ske etapevis. Derved vil
udlændingelovens § 9 h kunne sættes i kraft for Færøerne ved kongelig an-
ordning, så snart anordningshjemlen foreligger, og samtidigt bevares mulig-
heden for at sætte flere dele af ændringslovene i kraft på et senere tidspunkt,
hvis der skulle opstå behov herfor. Desuden vil muligheden for at sætte be-
stemmelserne i kraft for Grønland blive genskabt, idet der er indledt dialog
med Naalakkersuisut med henblik på en drøftelse af også at sætte § 9 h i
kraft for Grønland.
UDKAST
11
Det bemærkes, at der alene er tale om en lovteknisk ændring af de oprinde-
lige anordningshjemler i de ændringslove, som Folketinget allerede har ved-
taget. Ændringerne vil således alene indebære, at de allerede tidligere med-
delte bemyndigelser bliver fornyet.
En ikraftsættelse af § 9 h vil betyde, at reglerne om gebyr kan blive opdateret
og ensrettet i rigsfællesskabet.
En gebyrfinansiering af behandlingen af sager vedrørende Færøerne og
Grønland må forventes at betyde mere fleksibilitet og sikkerhed for, at der
er de nødvendige ressourcer til sagsbehandlingen, uanset udsving i antallet
af ansøgninger. Der er siden indførelsen i 2021 af de såkaldte fast track-
ordninger for behandlingen af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse
på erhvervsområdet på Færøerne og i Grønland sket en stigning i antallet af
ansøgninger om denne type af tilladelser. Der vil med en gebyrfinansieret
sagsbehandling lettere kunne ske tilførsel af yderligere ressourcer i perioder,
hvor antallet af ansøgninger stiger, hvilket kan understøtte en hurtigere sags-
behandling til fordel for de virksomheder, der har behov for at rekruttere
udenlandsk arbejdskraft til Færøerne og Grønland.
Det er på baggrund af erfaringerne med indførsel af gebyrfinansiering i Dan-
mark ikke forventningen, at en gebyrfinansiering i nævneværdig grad vil
betyde store ændringer i ansøgningsmønstret og antallet af ansøgninger om
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne og i Grønland.
2.2. Mulighed for at sætte regler om registeradgang i forbindelse med
en udlændingemyndigheds sagsbehandling i kraft for Færøerne og
Grønland
2.2.1. Gældende ret
Det er som udgangspunkt de danske udlændingemyndigheder, som behand-
ler sager om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne og i Grønland.
Ved lov nr. 1439 af 17. december 2019 om ændring af udlændingeloven,
blev udlændinge- og integrationsministeren bemyndiget til, efter forhand-
ling med Færøernes landsstyre, at delegere kompetencen til at træffe afgø-
relse i 1. instans i visse sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndig-
hed. Formålet med loven var at understøtte det færøske landsstyres ønske
om at overtage afgørelseskompetencen i visse sager om udlændinges ophold
på Færøerne og dermed overtage den administrative myndighed i disse sa-
ger. Hjemlen til delegation af afgørelseskompetencen er udmøntet ved en
UDKAST
12
bekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. september 2024, hvorefter afgørel-
seskompetencen tilkommer den færøske udlændingemyndighed, Útlending-
astovan.
På baggrund af delegationen af afgørelseskompetence ønsker Færøernes
landsstyre, at udlændingelovens § 44 a, stk. 5, 7 og 10, sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger. For-
målet hermed er at tilvejebringe de fornødne lovhjemler til at give den fæ-
røske udlændingemyndighed, Útlendingastovan, adgang til at indhente op-
lysninger i det færøske indkomstregister og folkeregister og til at samkøre
disse oplysninger med oplysninger fra egne registre til brug for den sagsbe-
handling, som Útlendingastovan har fået delegeret kompetencen til at vare-
tage.
Udlændingelovens § 44 a, stk. 5, 7 og 10, indebærer navnlig, at de danske
udlændingemyndigheder har adgang til at indhente oplysninger fra ind-
komstregistret til at samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger
fra bl.a. indkomstregistret og CPR.
Det fremgår således af § 44 a, stk. 5, at Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og In-
tegration, kommunalbestyrelsen, restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 9,
stk. 26, politiet og Udlændingenævnet uden samtykke kan indhente de op-
lysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige for udførelsen af myn-
dighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden
skal træffe efter udlændingeloven.
Efter § 44 a, stk. 7, kan Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration samkøre de i stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger
med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) med det formål at
sikre kommunernes administration efter integrationsloven og efter anden
lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har betydning for lovens administra-
tion.
Efter § 44 a, stk. 10, kan Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration med henblik på at kontrollere, at betingelserne
for opholds- eller arbejdstilladelsen, registreringsbeviset eller opholdskor-
tet, jf. § 6, overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig
her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre
med oplysninger fra Det Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregi-
UDKAST
13
stret og indkomstregisteret. Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration kan med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller
arbejdstilladelsen overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller op-
holder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra
egne registre med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister. Dette
gælder alene for berørte personer, der har modtaget forudgående informa-
tion om, at en sådan kontrol kan finde sted.
Det følger af territorialbestemmelsen i de respektive ændringslove til ud-
lændingeloven, hvorved udlændingelovens § 44 a, stk. 5, 7 og 10, er indsat,
at ændringslovene ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de kan
sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Anordningshjemlerne i de to ændringslove, hvorved § 44 a, stk. 5 og 7, blev
indsat i udlændingeloven, blev benyttet i forbindelse med anordning nr. 758
og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland
af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om
ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen. Udlændin-
gelovens § 44 a, stk. 5 og 7, blev ikke sat i kraft for Færøerne og Grønland,
i forbindelse med, at de oprindelige anordningshjemler blev benyttet. An-
ordningshjemlen i den ændringslov, hvorved § 44 a, stk. 10, blev indsat i
udlændingeloven, er ikke benyttet.
2.2.2. Udlændinge- og integrationsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
En anordningshjemmel kan ifølge Vejledning om administrative forskrifter,
pkt. 9.1.1, som udgangspunkt kun benyttes én gang for henholdsvis Færø-
erne og Grønland. Det er som udgangspunkt således ikke muligt at sætte
dele af loven i kraft for Færøerne eller Grønland ad flere omgange. Hvis der,
efter at en lov er sat i kraft, opstår behov for at ændre den måde, hvorpå
loven er sat i kraft, forudsætter ændringen som udgangspunkt, at anord-
ningshjemlen ændres.
Udlændinge- og integrationsministeriet finder, at udlændingeloven for Fæ-
røerne bør opdateres, og at anordningshjemlerne i de pågældende ændrings-
love bør ændres for at kunne sætte udlændingelovens § 44 a, stk. 5 og 7, i
kraft for Færøerne. I den forbindelse finder ministeriet, at muligheden for at
kunne sætte udlændingelovens § 44 a, stk. 5 og 7, i kraft for Grønland tillige
bør genskabes.
UDKAST
14
Det foreslås, at de benyttede anordningshjemler ændres således, at de dele
af de pågældende ændringslove, der ikke er sat i kraft, kan sættes i kraft. Det
foreslås endvidere, at en sådan ikraftsættelse kan ske etapevis. Derved vil
udlændingelovens § 44 a, stk. 5 og 7, kunne sættes i kraft for Færøerne ved
kongelig anordning, så snart anordningshjemlen foreligger, og samtidigt be-
vares muligheden for at sætte flere dele af ændringsloven i kraft på et senere
tidspunkt, hvis der skulle opstå behov herfor. Desuden vil muligheden for
at sætte bestemmelserne i kraft for Grønland blive genskabt for det tilfælde,
at det på et senere tidspunkt måtte blive relevant for Grønland, at dele af de
pågældende ændringslove bliver sat i kraft for Grønland.
Det bemærkes, at der alene er tale om en lovteknisk ændring af de oprinde-
lige anordningshjemler i ændringslove, som Folketinget allerede har vedta-
get. Ændringerne vil således alene indebære, at de allerede tidligere med-
delte bemyndigelser bliver fornyet.
2.3. Præcisering af personkredsen omfattet af delegation af afgørelses-
kompetence til en færøsk myndighed
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 46 i, stk. 1, nr. 4, at udlændinge- og
integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre kan de-
legere kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i sager om ophold på
Færøerne til en færøsk myndighed i bl.a. sager om opholdstilladelse som
religiøs forkynder.
De grundlæggende betingelser for at få meddelt opholdstilladelse som reli-
giøs forkynder mv. (præst, missionær eller lignende inden for et anerkendt
eller godkendt trossamfund) på Færøerne er, at udlændingen skal have til-
knytning til folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund på
Færøerne, og at antallet af udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse
inden for trossamfundet skal stå i rimeligt forhold til trossamfundets stør-
relse.
Såfremt udlændingen søger om opholdstilladelse som religiøs forkynder
med vielseskompetence, skal udlændingen derudover dokumentere at have
fået vielsesbemyndigelse, hvis den pågældende har søgt om dette.
Det skal fremgå af opholdstilladelsen, hvilke betingelser tilladelsen er ud-
stedt på baggrund af, at betingelserne fortsat skal være opfyldt i forbindelse
UDKAST
15
med en ansøgning om forlængelse, ligesom det skal fremgå, hvilket arbejds-
sted tilladelsen er stedfæstet til. Udlændingen må således ikke skifte stilling
eller arbejdssted.
Det bemærkes, at beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.1.1.5 i de alminde-
lige bemærkninger til lov nr. 1439 af 17. december 2019, jf. Folketingsti-
dende 2019-2020, tillæg A, L 37 som fremsat, ikke er gengivet korrekt. Det
fremgår fejlagtigt, at en opholdstilladelse som religiøs forkynder på Færø-
erne bl.a. er betinget af, at udlændingen har en relevant baggrund eller ud-
dannelse for at virke som religiøs forkynder mv., og at hverken udlændingen
eller dennes eventuelle medfølgende familiemedlemmer må modtage of-
fentlig hjælp til forsørgelse. Disse betingelser gælder imidlertid ikke i for-
bindelse med meddelelse af opholdstilladelse som religiøs forkynder på Fæ-
røerne, jf. anordning nr. 182 af 22. marts 2001 for ikrafttræden for Færøerne
af udlændingeloven, som senest ændret ved anordning nr. 758 af 12. juni
2023, men alene i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse som re-
ligiøs forkynder i Danmark efter udlændingeloven.
Det bemærkes hertil, at dette ikke ses at have haft betydning i praksis, idet
der ikke er meddelt afslag på opholdstilladelse som religiøs forkynder på
Færøerne under henvisning til, at disse betingelser ikke var opfyldt. For en
nærmere beskrivelse heraf henvises til Udlændinge- og Integrationsministe-
riets orientering om Udlændingestyrelsens praksis i sager om opholds- og
arbejdstilladelse for religiøse forkyndere m.fl. på Færøerne af 5. marts 2024,
jf. UUI, Alm. del – 2023-24 – Bilag 83 samt FÆU, Alm. del – 2023-24 –
Bilag 19.
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det fremgår af udlændingelovens § 46 i, stk. 1, nr. 4, at bestemmelsen gæl-
der sager om opholdstilladelse som ”religiøs forkynder”. Bemærkningerne
til bestemmelsen henviser endvidere til, at der ved ”religiøs forkynder” li-
geledes skal forstås ”præst, missionær eller lignende inden for et anerkendt
eller godkendt trossamfund”.
Det er vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt at præcisere ordlyden i
udlændingelovens § 46 i, stk. 1, nr. 4, således at det tydeliggøres, at bestem-
melsen ikke kun omfatter religiøse forkyndere, men også præster, missio-
nærer eller lignende inden for et anerkendt eller godkendt trossamfund.
Det foreslås, at udlændingelovens § 46 i, stk. 1, nr. 4, ændres således, at det
præciseres, at bestemmelsen gælder sager om opholdstilladelse til religiøse
UDKAST
16
forkyndere mv., og ikke kun sager om opholdstilladelse til religiøse forkyn-
dere.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring af gældende ret eller
praksis. Der er således alene tale om en præcisering.
2.4. Mulighed for at delegere kompetencen til at træffe afgørelse om
udstedelse af langtidsvisum til en færøsk myndighed
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Langtidsvisum
Efter udlændingelovens § 4 a, stk. 2, kan der i medfør af Schengenkonven-
tionens artikel 18 udstedes visum til længerevarende ophold med gyldighed
begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en gyldighedsperi-
ode på 1 år, til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 8, § 9,
§ 9 a, stk. 2 eller 3, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 9 f, §§ 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, med
henblik på, at udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholds-
kort med biometriske kendetegn.
Udlændingelovens § 4 a, stk. 2, fastlægger således proceduren for, hvorledes
udlændinge, der befinder sig i udlandet og har fået meddelt opholdstilladelse
i Danmark, kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort.
Afgørelser om langtidsvisum efter udlændingelovens § 4 a, stk. 2, træffes af
Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1, og af Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2,
3. pkt.
Afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen og af Styrelsen for International
Rekruttering og Integration i medfør af udlændingelovens § 4 a, stk. 2, kan
påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 4 a, stk. 2, er ikke sat i kraft for Færø-
erne. Efter praksis har Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration dog gennem en lang årrække truffet afgørelse
om og bemyndiget de danske repræsentationer i udlandet til at udstede lang-
tidsvisum med gyldighed for Færøerne til udlændinge, der efter at være
meddelt opholdstilladelse til Færøerne har haft brug for et visum med hen-
blik på at kunne indrejse på Færøerne.
2.4.1.2. Mulighed for at delegere afgørelseskompetence til færøske myndig-
heder
UDKAST
17
Efter udlændingelovens § 46 i, stk. 1, kan udlændinge- og integrationsmini-
steren efter forhandling med Færøernes landsstyre delegere kompetencen til
at træffe afgørelse i 1. instans i sager om ophold på Færøerne til en færøsk
myndighed i sager om 1) opholdstilladelse til udlændinge, som tidligere har
haft dansk indfødsret, 2) opholdstilladelse som følge af familiemæssig til-
knytning til personer bosiddende på Færøerne, 3) opholdstilladelse som
følge af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne,
4) opholdstilladelse som religiøs forkynder eller studerende eller med hen-
blik på praktik- eller au pair-ophold, 5) opholdstilladelse som medfølgende
familiemedlem til personer, der har fået opholdstilladelse på Færøerne som
religiøs forkynder eller studerende eller på baggrund af beskæftigelse.
Det fremgår af udlændingelovens § 46 i, stk. 2, at stk. 1 desuden omfatter
1) afgørelser om afvisning af ansøgninger, 2) afgørelser om forlængelse af
opholdstilladelse, 3) afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse,
4) konstatering af bortfald af opholdstilladelse og afgørelser om, at en op-
holdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, 5) afgørelser om inddragelse
af opholdstilladelse, 6) afgørelser om opsættende virkning og 7) afgørelser
om identitetsfastlæggelse, fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøg-
ning om opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til en
person bosiddende på Færøerne, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer.
Afgørelser, der træffes af en færøsk myndighed i 1. instans i medfør af § 46
i, kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 2,
nr. 4, bortset fra afgørelser om opsættende virkning efter § 33 b.
Udlændingelovens § 46 i er ved anordning nr. 67 af 28. januar 2020 om
ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af udlændingeloven (Bemyn-
digelse til at fastsætte integrationsrelevante krav som betingelse for tidsube-
grænset opholdstilladelse på Færøerne, hjemmel til delegation af kompe-
tence til at træffe afgørelse i 1. instans om ophold på Færøerne til færøske
myndigheder og ændring af klageadgang i sådanne sager til Udlændinge-
nævnet) sat i kraft for Færøerne som § 46 c i udlændingeloven gældende for
Færøerne, jf. anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Fæ-
røerne af udlændingeloven.
Samtidig blev der i anordningen indsat en § 46 d om muligheden for at klage
til Udlændingenævnet over afgørelser truffet af en færøsk myndighed, efter
at kompetencen til at træffe afgørelse er delegeret i medfør af anordningens
§ 46 c.
UDKAST
18
Kompetencen til at træffe afgørelse i sager, som er omfattet af udlændinge-
lovens § 46 i, er delegeret til Færøerne pr. den 1. september 2024, jf. be-
kendtgørelse nr. 978 af 27. august 2024.
Afgørelser om udstedelse af langtidsvisum til en udlænding, der
meddeles opholdstilladelse i en af de sagstyper, der er omfattet af
udlændingeloven § 46 i, stk. 1, og som har brug for et visum med
henblik på at kunne indrejse på Færøerne, er ikke omfattet af ud-
lændingelovens § 46 i, stk. 2. Det betyder, at det efter gældende
ret ikke er muligt at delegere kompetencen til at træffe afgørelse
om udstedelse af langtidsvisum i sådanne sager til en færøsk myn-
dighed. 2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse uhensigts-
mæssigt, at en færøsk myndighed, der i medfør af udlændingelovens § 46 i
har fået delegeret kompetencen til at meddele opholdstilladelse til en udlæn-
ding, ikke også har mulighed for i umiddelbar forlængelse af afgørelsen om
opholdstilladelse at træffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum til ud-
lændingen med henblik på, at udlændingen kan indrejse på Færøerne.
Der foreslås på den baggrund i udlændingelovens § 46 i, stk. 2, at tilføje et
nyt nummer, hvorefter afgørelser om udstedelse af visum til længerevarende
ophold med gyldighed begrænset til Færøerne (langtidsvisum) til en udlæn-
ding i forlængelse af, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse i en sags-
type omfattet af § 46 i, stk. 1, vil blive omfattet af bestemmelsen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kompetencen til at træffe afgørelse
om udstedelse af langtidsvisum til en udlænding i forlængelse af, at udlæn-
dingen er meddelt opholdstilladelse i en sagstype omfattet af udlændingelo-
vens § 46 i, stk. 1, vil kunne delegeres til en færøsk myndighed.
Det bemærkes, at en færøsk myndighed i forbindelse med behandlingen af
en ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46 i, skal ind-
hente en bindende indstilling fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration for at sikre, at der ikke er forhold,
der udelukker udlændingen fra at opnå opholdstilladelse på Færøerne, jf. §
10 i anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af
udlændingeloven. Ved udstedelse af langtidsvisum til en udlænding i for-
længelse af, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, vil det således al-
lerede i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse
UDKAST
19
være kontrolleret, at der ikke er forhold, der udelukker udlændingen fra at
opnå opholdstilladelse på Færøerne.
Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Udlændingenævnet vil
kunne behandle eventuelle klager over afgørelser om udstedelse af langtids-
visum, der træffes af en færøsk myndighed i medfør af udlændingelovens §
46 i, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 2, nr. 4.
Det forudsættes i den forbindelse, at kompetencen til at træffe afgørelse om
udstedelse af langtidsvisum delegeres til en færøsk myndighed, samtidig
med, at der tilvejebringes en separat hjemmel i anordningen gældende for
Færøerne til, at der kan udstedes langtidsvisum til Færøerne. Der henvises i
den forbindelse til lovforslagets § 4, nr. 1 og § 5, nr. 1, hvor det foreslås at
genoplive anordningshjemler bl.a. med henblik på, at udlændingelovens § 4
a, stk. 2, ved kongelig anordning vil kunne sættes i kraft for Færøerne med
de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Der henvises i den forbin-
delse til det anførte under pkt. 2.1.2.
Når en færøsk myndighed får delegeret kompetencen til at træffe afgørelse
om udstedelse af langtidsvisum, vil myndigheden herefter kunne bemyndige
de danske repræsentationer i udlandet til at udstede langtidsvisum i de sager,
hvor det vil være relevant.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Lovforslaget har ikke i sig selv dataretlige konsekvenser, men en anvendelse
af bemyndigelsen til at sætte visse af udlændingelovens regler i kraft for
Færøerne og Grønland vil have dataretlige konsekvenser.
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 2 og 3 vil således indebære,
at der opnås hjemmel til ved anordning at kunne sætte udlændingelovens §
44 a, stk. 5 og 7, i kraft for Færøerne og Grønland.
Færøernes landsstyre ønsker, at udlændingelovens § 44 a, stk. 5, 7, og stk.
10, sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske
forhold tilsiger. Formålet hermed er at tilvejebringe de fornødne lovhjemler
til at give den færøske udlændingemyndighed, Útlendingastovan, adgang til
at indhente oplysninger i det færøske indkomstregister og folkeregister og
til at samkøre disse oplysninger med oplysninger fra egne registre. Dette er
UDKAST
20
til brug for Útlendingastovans sagsbehandling på baggrund af den afgørel-
seskompetence i en række sagstyper om ophold på Færøerne, som er dele-
geret til den færøske myndighed, Útlendingastovan. En adgang for Útlen-
dingastovan til indhentelse og registersamkøring af oplysninger fra det fæ-
røske indkomstregister og folkeregister vil indebære behandling af person-
oplysninger.
Den færøske udlændingemyndighed, Útlendingastovans, behandling af per-
sonoplysninger reguleres af den færøske databeskyttelseslov.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 1-2 vil indebære, at der opnås
hjemmel til ved anordning at kunne sætte udlændingelovens § 44 a, stk. 5,
7 og 10, i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger. Færøernes landsstyre ønsker ud-
lændingelovens § 44 a, stk. 5, 7 og 10, sat i kraft for Færøerne.
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 4-10 vil indebære, at der op-
nås hjemmel til ved anordning at kunne sætte udlændingelovens § 9 h i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger. Herved der vil kunne indføres regler om, at
ansøgere om opholds- og arbejdstilladelser på Færøerne og i Grønland skal
betale et omkostningsbestemt gebyr for sagsbehandlingen på samme måde,
som behandlingen af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser i Dan-
mark i henhold til § 9 h er gebyrfinansieret.
Denne del af lovforslaget vil ikke i sige selv medføre økonomiske konse-
kvenser for det offentlige, men kan, såfremt reglerne sættes i kraft for Fæ-
røerne og Grønland medføre afledte positive økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
UDKAST
21
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
…
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Ingen
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen Ingen
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
UDKAST
22
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang
også gælder ved
implementering
af ikke-erhvervs-
rettet EU-regule-
ring) (sæt X)
Ja Nej
X
UDKAST
Side 23/39
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter udlændingelovens § 46 i, stk. 1, nr. 4, kan udlændinge- og integrati-
onsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre delegere kompe-
tencen til at træffe afgørelse i 1. instans i sager om ophold på Færøerne til
en færøsk myndighed i sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder,
studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold.
Bestemmelsen omfatter ikke kun religiøse forkyndere, men også præster,
missionærer eller lignende inden for et anerkendt eller godkendt trossam-
fund.
Det foreslås at indsætte »mv.« efter »religiøs forkynder« i § 46 i, stk. 1, nr.
4.
Der er således alene tale om en præcisering.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter udlændingelovens § 46 i, stk. 1, kan udlændinge- og integrationsmini-
steren efter forhandling med Færøernes landsstyre delegere kompetencen til
at træffe afgørelse i 1. instans i sager om ophold på Færøerne til en færøsk
myndighed i sager om 1) opholdstilladelse til udlændinge, som tidligere har
haft dansk indfødsret, 2) opholdstilladelse som følge af familiemæssig til-
knytning til personer bosiddende på Færøerne, 3) opholdstilladelse som
følge af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne,
4) opholdstilladelse som religiøs forkynder eller studerende eller med hen-
blik på praktik- eller au pair-ophold, 5) opholdstilladelse som medfølgende
familiemedlem til personer, der har fået opholdstilladelse på Færøerne som
religiøs forkynder eller studerende eller på baggrund af beskæftigelse.
Det fremgår af udlændingelovens § 46 i, stk. 2, at stk. 1 desuden omfatter
1) afgørelser om afvisning af ansøgninger, 2) afgørelser om forlængelse af
opholdstilladelse, 3) afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse,
4) konstatering af bortfald af opholdstilladelse og afgørelser om, at en op-
holdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, 5) afgørelser om inddragelse
af opholdstilladelse, 6) afgørelser om opsættende virkning og 7) afgørelser
UDKAST
Side 24/39
om identitetsfastlæggelse, fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøg-
ning om opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til en
person bosiddende på Færøerne, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer.
Det foreslås, at ordet ”og” i udlændingelovens § 46 i, stk. 2, nr. 6, erstattes
af et komma.
Det foreslås at ændre punktummet efter ordet ”laissez-passer” i udlændin-
gelovens § 46 i, stk. 2, nr. 7, til et komma efterfulgt af ordet ”og”.
De foreslåede ændringer til udlændingelovens § 46 i, stk. 2, nr. 6 og 7, er en
konsekvens af, at der samtidig foreslås indsat et nyt nr. 8 i udlændingelovens
§ 46 i, stk. 2. Der er således ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af
udlændingelovens § 46 i, stk. 2, nr. 6 og 7.
Det foreslås efter udlændingelovens § 46 i, stk. 2, nr. 7, at indsætte et nr. 8,
hvorefter afgørelser om udstedelse af visum til længerevarende ophold med
gyldighed begrænset til Færøerne (langtidsvisum) til en udlænding i forlæn-
gelse af, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse i en sagstype omfattet
af stk. 1, vil være omfattet af bestemmelsen i stk. 2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at udlændinge- og integrationsministe-
ren efter forhandling med Færøernes landsstyre vil kunne delegere kompe-
tencen til at træffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum til Færøerne til
en udlænding i forlængelse af, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse
i en sagstype omfattet af udlændingelovens § 46 i, stk. 1, til en færøsk myn-
dighed.
Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Udlændingenævnet vil
kunne behandle eventuelle klager over afgørelser om udstedelse af langtids-
visum, der træffes af en færøsk myndighed i medfør af udlændingelovens §
46 i, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 2, nr. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
UDKAST
Side 25/39
Det fremgår af § 1, nr. 47, i lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af ud-
lændingeloven og ægteskabsloven med flere love, at § 44 a, stk. 7, blev ind-
sat i udlændingeloven som daværende stk. 6. Bestemmelsen giver udlæn-
dingemyndighederne adgang til at samkøre nærmere bestemte oplysninger
fra myndighedens egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personre-
gister (CPR) med det formål at sikre kommunernes administration efter in-
tegrationsloven og efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har be-
tydning for lovens administration. Samkøringen har bl.a. til formål at sikre
kommunerne det nødvendige oplysningsgrundlag til en retmæssig admini-
stration af bl.a. integrationsloven og lov om aktiv socialpolitik, herunder en
retmæssig udbetaling af ydelser efter disse love.
Det fremgår af § 9 i lov nr. 365 af 6. juni 2002, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at bl.a. lovens § 1 ved kongelig anordning helt
eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for hen-
holdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlæn-
dingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltræ-
delse af Schengenkonventionen, blev dele af ændringerne vedrørende ud-
lændingeloven i lov nr. 365 af 6. juni 2002 sat i kraft for Færøerne og Grøn-
land.
Det foreslås, at der i § 9 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter de dele af lovens §
1, som ikke i medfør af § 9, stk. 1, er sat i kraft for Færøerne og Grønland,
ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold til-
siger. Det foreslås endvidere at indsætte mulighed for at sætte loven i kraft på
forskellige tidspunkter og dermed etapevis for Færøerne og Grønland.
Den foreslåede ændring vil gøre det muligt ved kongelig anordning at sætte
de bestemmelser, der ikke allerede er sat i kraft for Færøerne og Grønland,
i kraft for Færøerne og Grønland. Det vil derved blive muligt bl.a. at efter-
komme ønsket fra Færøernes landsstyre om at sætte udlændingelovens § 44
a, stk. 7, i kraft for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske
forhold tilsiger.
Ændringen skyldes, at der er opstået behov for at kunne sætte andre dele af
lov nr. 365 af 6. juni 2002 sat i kraft for Færøerne end de dele heraf, der blev
UDKAST
Side 26/39
sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 758 af 12. juni 2023 om ikrafttræ-
den for Færøerne af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af
forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengen-
konventionen.
Det bemærkes, at der alene er tale om en lovteknisk ændring af den oprin-
delige anordningshjemmel i ændringsloven, som Folketinget vedtog i 2002.
Ændringen vil således alene indebære, at en allerede tidligere meddelt be-
myndigelse bliver fornyet.
Til § 3
Det fremgår af § 1, nr. 43, i lov nr. 301 af 19. april 2006 om ændring af
udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Fremrykket
ansøgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstilladelse, indberetnings-
pligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til
familiesammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse, æn-
drede regler om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere m.v.), at
§ 44 a, stk. 5, blev indsat i udlændingeloven.
Bestemmelsen giver bl.a. udlændingemyndighederne adgang til uden sam-
tykke at indhente de oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige
for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse,
som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven. Indkomstregisteret in-
deholder oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang i ét
offentligt register. Statslige myndigheder m.v., som i deres sagsbehandling
anvender sådanne oplysninger, skal anvende oplysningerne i indkomstregi-
stret frem for selv at indhente oplysningerne hos borgerne og virksomhe-
derne.
Det fremgår af § 4 i lov nr. 301 af 19. april 2006, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at bl.a. lovens § 1 ved kongelig anordning helt
eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Ved anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for hen-
holdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlæn-
dingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltræ-
delse af Schengenkonventionen, blev dele af ændringerne vedrørende ud-
lændingeloven i lov nr. 301 af 19. april 2006 sat i kraft for Færøerne og
Grønland.
UDKAST
Side 27/39
Det foreslås, at der i § 4 i lov nr. 301 af 19. april 2006 indsættes et nyt stk.
2, hvorefter de dele af lovens § 1, som ikke i medfør af § 4, stk. 1, er sat i
kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere at indsætte mulig-
hed for at sætte loven i kraft på forskellige tidspunkter og dermed etapevis for
Færøerne og Grønland.
Den foreslåede ændring vil gøre det muligt ved kongelig anordning at sætte
de bestemmelser, der ikke allerede er sat i kraft for Færøerne og Grønland,
i kraft for Færøerne og Grønland. Det vil således være muligt bl.a. at efter-
komme ønsket fra Færøernes landsstyre om at sætte udlændingelovens § 44
a, stk. 5, i kraft for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske
forhold tilsiger.
Ændringen skyldes, at der er opstået behov for at kunne sætte andre dele af
lov nr. 301 af 19. april 2006 i kraft for Færøerne end de dele heraf, der blev
sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 758 af 12. juni 2023 om ikrafttræ-
den for Færøerne af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af
forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengen-
konventionen.
Det bemærkes, at der alene er tale om en lovteknisk ændring af den oprin-
delige anordningshjemmel i ændringsloven, som Folketinget vedtog i 2006.
Ændringen vil således alene indebære, at en allerede tidligere meddelt be-
myndigelse bliver fornyet.
Til §§ 4-5
Bestemmelserne omhandler anordningshjemler i to love om ændringer i ud-
lændingeloven, herunder vedrørende § 4 a, stk. 2, om udstedelse af langtids-
visum til Danmark og § 9 h om gebyr for behandling af sager om opholds-
tilladelse i Danmark. Anordningshjemlerne fastsætter, at ændringslovene
ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovene ved kongelig anord-
ning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Udlændingelovens § 4 a, stk. 2, og § 9 h er ikke sat hverken helt eller delvist
i kraft for Færøerne og Grønland.
UDKAST
Side 28/39
Ved anordning nr. 758 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for Færøerne af
forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om
ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, blev
dele af ændringerne af udlændingeloven sat i kraft for Færøerne. Ved an-
ordning nr. 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for Grønland af forskellige
love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af
lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, blev dele af æn-
dringerne af udlændingeloven tilsvarende sat i kraft for Grønland. De på-
gældende anordningshjemler blev i den forbindelse benyttet til at sætte an-
dre dele af de pågældende ændringslove i kraft ved anordning.
Det foreslås, at der i de oprindelige anordningshjemler indsættes et stk. 2 for
at genskabe muligheden for at sætte de pågældende ændringslove delvist i
kraft for Færøerne og Grønland. Det foreslås endvidere at indsætte mulighed
for at sætte lovene i kraft på forskellige tidspunkter og dermed etapevis for
Færøerne og Grønland.
De foreslåede ændringer vil betyde, at udlændingelovens § 4 a, stk. 2, og §
9 h vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Ændringerne skyldes, at der er opstået behov for at kunne sætte § 4 a, stk.
2, og § 9 h og dermed andre dele af de pågældende ændringslove i kraft for
Færøerne end de dele heraf, der blev sat i kraft for Færøerne ved anordning
nr. 758 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for Færøerne af forskellige love om
ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om
Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen.
Det bemærkes, at der alene er tale om lovtekniske ændringer af den oprin-
delige anordningshjemmel i de pågældende ændringslove, som Folketinget
tidligere har vedtaget. Ændringerne vil således alene indebære, at en alle-
rede tidligere meddelt bemyndigelse bliver fornyet.
Til §§ 6-10
De foreslåede bestemmelser omhandler anordningshjemler i fem love om
ændringer i udlændingeloven, herunder i § 9 h om gebyr for behandling af
sager om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Anordningshjemlerne
fastsætter, at ændringslovene ikke gælder for Færøerne og Grønland, men
at lovene ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Fæ-
røerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grøn-
landske forhold tilsiger.
UDKAST
Side 29/39
Udlændingelovens § 9 h er hverken sat helt eller delvist i kraft for Færøerne
og Grønland.
Ved anordning nr. 758 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for Færøerne af
forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om
ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, blev
dele af ændringerne af udlændingeloven sat i kraft for Færøerne. Ved an-
ordning nr. 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for Grønland af forskellige
love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af
lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, blev dele af æn-
dringerne af udlændingeloven tilsvarende sat i kraft for Grønland. De på-
gældende anordningshjemler blev i den forbindelse benyttet til at sætte an-
dre dele af de pågældende ændringslove i kraft ved anordning.
Det foreslås, at der i de oprindelige anordningshjemler indsættes et stk. 2 for
at genskabe muligheden for at sætte de pågældende syv ændringslove del-
vist i kraft for Færøerne og Grønland. Det foreslås endvidere at indsætte
mulighed for at sætte lovene i kraft på forskellige tidspunkter og dermed etape-
vis for Færøerne og Grønland.
De foreslåede ændringer vil betyde, at bl.a. udlændingelovens § 9 h vil
kunne sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de æn-
dringer, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, på grundlag
af en ubrudt række af anordningshjemler i samtlige de ændringslove til ud-
lændingeloven, hvorved § 9 h er indsat og ændret.
Ændringerne skyldes navnlig, at der er opstået behov for at kunne sætte § 9
h og dermed andre dele af de pågældende ændringslove i kraft for Færøerne
end de dele heraf, der blev sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 758 af
12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne af forskellige love
om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov
om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen.
Det bemærkes, at der alene er tale om lovtekniske ændringer af den oprin-
delige anordningshjemmel i de fem ændringslove, som Folketinget tidligere
har vedtaget. Ændringerne vil således alene indebære, at en allerede tidli-
gere meddelt bemyndigelse fornys.
Til § 11
UDKAST
Side 30/39
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Til § 12
Det fremgår af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller delvis
skal kunne sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger. Med lovens § 1 foreslås ændringer af udlændingelovens §
46 i, som omhandler delegation af afgørelseskompetence til en færøsk myn-
dighed, hvorfor ikraftsættelse af lovens § 1 kun er relevant i forhold til Fæ-
røerne.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at lovens §§ 2-10 ved kongelig anordning
helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Det betyder, at lovens §§ 2-10 om forslag til ændringer af udlændingeloven
ved kongelig anordning helt eller delvis vil kunne sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Endelig foreslås det, at bestemmelserne i §§ 1-10 skal kunne sættes i kraft
på forskellige tidspunkter og dermed etapevis for Færøerne og Grønland.
Det betyder, at de enkelte lovelementer i §§ 1-10 vil kunne sættes i kraft på
forskellige tidspunkter.
UDKAST
Side 31/39
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1079 af 10. august
2023, som senest ændret ved § 1 i
lov nr. 688 af 11. juni 2024, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 46 i. Udlændinge- og integrati-
onsministeren kan efter forhandling
med Færøernes landsstyre delegere
kompetencen til at træffe afgørelse
i 1. instans i sager om ophold på
Færøerne til en færøsk myndighed i
følgende sager:
1-3) ---
4) Sager om opholdstilladelse som
religiøs forkynder eller studerende
eller med henblik på praktik- eller
au pair-ophold.
5) ---
1. I § 46 i, stk. 1, nr. 4, indsættes
efter »religiøs forkynder«: »mv.«.
Stk. 2 Stk. 1 omfatter desuden
1-7) ---
2. I § 46 i, stk. 2, indsættes som nr.
8:
»8) afgørelser om udstedelse af
visum til længerevarende ophold
med gyldighed begrænset til Færø-
erne (langtidsvisum) til en udlæn-
ding i forlængelse af, at udlændin-
gen er meddelt opholdstilladelse i
en sagstype omfattet af stk. 1.«
Stk. 3. ---
§ 2
I lov nr. 365 af 6. juni 2002 om
ændring af udlændingeloven og
ægteskabsloven med flere love (Af-
skaffelse af de facto-flygtningebe-
UDKAST
Side 32/39
grebet, effektivisering af asylsags-
behandlingen, skærpede betingel-
ser for meddelelse af tidsubegræn-
set opholdstilladelse og stramning
af betingelserne for familiesam-
menføring m.v.), foretages føl-
gende ændringer:
§ 9. Loven gælder ikke for Færø-
erne og Grønland, men §§ 1 og 2
kan ved kongelig anordning helt el-
ler delvis sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske eller grønland-
ske forhold tilsiger.
1. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i
medfør af stk. 1 er sat i kraft for Fæ-
røerne og Grønland, kan ved kon-
gelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de
særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger. Bestemmelserne
kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.«
§ 3
I lov nr. 301 af 19. april 2006 om
ændring af udlændingeloven og lov
om ægteskabs indgåelse og opløs-
ning (Fremrykket ansøgningstids-
punkt i sager om humanitær op-
holdstilladelse, indberetningspligt
ved mistanke om genopdragelses-
rejser, begrænsning af adgangen til
familiesammenføring for personer,
der er dømt for børnebortførelse,
ændrede regler om undervisning og
aktivering af voksne asylansøgere
UDKAST
Side 33/39
m.v.), foretages følgende ændrin-
ger:
§ 4. Loven gælder ikke for Færø-
erne og Grønland, men §§ 1 og 2
kan ved kongelig anordning helt el-
ler delvis sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske eller grønland-
ske forhold tilsiger.
1. I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke i
medfør af stk. 1 er sat i kraft for Fæ-
røerne og Grønland, kan ved kon-
gelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de
særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger. Bestemmelserne
kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.«
§ 4
I lov nr. 463 af 18. maj 2011 om
ændring af udlændingeloven (Gen-
nemførelse af forordning om æn-
dring af forordning om ensartet ud-
formning af opholdstilladelser til
tredjelandsstatsborgere, præcise-
ring af gennemførelsen af opholds-
direktivet m.v.), foretages følgende
ændringer:
§ 3. Loven gælder ikke for Færø-
erne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de fæ-
røske eller grønlandske forhold til-
siger.
1. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke
i medfør af stk. 1 er sat i kraft for
UDKAST
Side 34/39
Færøerne og Grønland, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de
særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger. Bestemmelserne
kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.«
§ 5
I lov nr. 418 af 12. maj 2012 om
ændring af udlændingeloven og
forskellige andre love (Ny balance
i reglerne om ægtefællesammenfø-
ring, gebyr, fravigelse af personda-
talovens § 7, stk. 8, i visse sager i
forbindelse med overgang til elek-
tronisk sagsbehandling, repræsen-
tationsaftaler i medfør af visumko-
deksen m.v.), foretages følgende
ændringer:
§ 10. Loven gælder ikke for Færø-
erne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de fæ-
røske eller grønlandske forhold til-
siger.
1. I § 10 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke
i medfør af stk. 1 er sat i kraft for
Færøerne og Grønland, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de
særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger. Bestemmelserne
kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.«
§ 6
UDKAST
Side 35/39
I lov nr. 1618 af 26. december 2013
om ændring af udlændingeloven og
kildeskatteloven (Udvidet adgang
til registersamkøring, bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om an-
vendelse af ansøgningsskema eller
en digital ansøgningsløsning, æn-
dring af reglerne om opsættende
virkning i sager om humanitært op-
hold, eftersøgning af familiemæs-
sigt netværk m.v.), foretages føl-
gende ændringer:
§ 5. Loven gælder ikke for Færø-
erne og Grønland, men §§ 1 og 2
kan ved kongelig anordning helt el-
ler delvis sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske for-
hold tilsiger.
1. I § 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke
i medfør af stk. 1 er sat i kraft for
Færøerne og Grønland, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de
særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger. Bestemmelserne
kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.«
§ 7.
I lov nr. 102 af 3. februar 2016 om
ændring af udlændingeloven (Ud-
skydelse af retten til familiesam-
menføring for personer med mid-
lertidig beskyttelsesstatus, skær-
pelse af reglerne om tidsubegræn-
set opholdstilladelse, skærpelse af
UDKAST
Side 36/39
reglerne om inddragelse af flygt-
ninges opholdstilladelse m.v.), fo-
retages følgende ændringer:
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
1. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke
i medfør af stk. 1 er sat i kraft for
Færøerne og Grønland, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de
særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger. Bestemmelserne
kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.«
§ 8
I lov nr. 173 af 27. februar 2019 om
ændring af udlændingeloven og lov
om dansk indfødsret (Ændring af
reglerne om anbringelse af uledsa-
gede mindreårige udlændinge, ju-
stering af klageadgang i sager om
frihedsberøvelse, præcisering af
reglerne vedrørende politiets visita-
tion af udlændinge ved udsendelse,
kompetenceændringer som følge af
nedlæggelse af Statsforvaltningen
m.v.), foretages følgende ændrin-
ger:
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som henholdsvis de
UDKAST
Side 37/39
færøske og de grønlandske forhold
tilsiger.
1. I § 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke
i medfør af stk. 1 er sat i kraft for
Færøerne og Grønland, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de
særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger. Bestemmelserne
kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.«
§ 9
I lov nr. 560 af 7. maj 2019 om æn-
dring af udlændingeloven (Æn-
dring af fast track-ordningen og
certificeringsbetingelserne, æn-
dring af reglerne om indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse,
forenkling af reglerne for forskere,
ph.d.-studerende og etableringskor-
tet, mere enkel ordning for autori-
sationsophold for læger og tandlæ-
ger, ny ordning for autorisationsop-
hold for sygeplejersker og hjælp til
arbejdsgivere m.v.), foretages føl-
gende ændringer:
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som henholdsvis de
færøske og de grønlandske forhold
tilsiger.
1. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke
i medfør af stk. 1 er sat i kraft for
Færøerne og Grønland, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller
UDKAST
Side 38/39
delvis i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de
særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger. Bestemmelserne
kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.«
§ 10
I lov nr. 821 af 9. juni 2020 om æn-
dring af udlændingeloven, integra-
tionsloven og forskellige andre
love (Forenkling af regler, herunder
om klageadgangen til Udlændinge-
nævnet og indrejseforbud, indfø-
relse af en bagatelgrænse for tilba-
gebetaling af gebyr, præcisering af
adgangen og ændring af kompeten-
cen til at forlænge en udrejsefrist,
opfølgning på evaluering af Dan-
marks anvendelse af Schengenreg-
lerne om bl.a. tilbagesendelse og
præcisering af rækkevidden af ind-
rejseforbud omfattet af udsendel-
sesdirektivet m.v.), foretages føl-
gende ændringer:
§ 12. Loven gælder ikke for Færø-
erne og Grønland, men lovens §§ 1
og 2 kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de æn-
dringer, som de færøske og grøn-
landske forhold tilsiger.
1. I § 12 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af § 1, som ikke
i medfør af stk. 1 er sat i kraft for
Færøerne og Grønland, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de
særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger. Bestemmelserne
UDKAST
Side 39/39
kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.«