Lovudkast – udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder (Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering af præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af opgavebortfald), fra kirkeministeren

Til orientering for udvalget sender jeg hermed udkast til forslag til lov om æn-
dring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger
i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder (Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med
anerkendte trossamfund, decentralisering af præsteansættelser m.v. og admi-
nistrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af opgavebortfald).
Lovforslaget sendes i høring den 2. september 2024 med frist for høringssvar
den 30. september 2024.
Jeg vedlægger også høringsbrev, hvor indholdet i lovforslaget er nærmere be-
skrevet, samt høringsliste til udvalgets orientering.
Med venlig hilsen
Morten Dahlin
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 408707
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 2. september 2024
Folketingets Kirkeudvalg
Offentligt
KIU Alm.del - Bilag 64
Kirkeudvalget 2023-24


Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossam-
fund uden for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekir-
ken m.v. og lov om valgmenigheder (Afskaffelse af 3-årigt tilsyn
med anerkendte trossamfund, decentralisering af præsteansættel-
ser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af
opgavebortfald)
By-, Land- og Kirkeministeriet forventer i denne folketingssamling af fremsætte
vedlagte udkast til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken,
lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder (Af-
skaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering af
præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge
af opgavebortfald)
I lovforslaget indgår i det væsentlige følgende ændringer:
1. Det foreslås, at biskoppen fremover varetager opgaven med stadfæ-
stelse af valgmenighedspræster, og at kirkeministeren bemyndiges til
at overlade sin kompetence til at ansætte præster i folkekirken og til at
træffe afgørelser om tjenesteboliger for præster til en myndighed un-
der By-, Land- og Kirkeministeriet.
2. Derudover foreslås indførelse af en bemyndigelse til at fastsætte nær-
mere regler om klageadgang for afgørelser inden for folkekirkens an-
sættelses- og personaleområde.
3. Endelige foreslås afskaffelse af det 3-årige tilsyn med anerkendte tros-
samfund, der blev indført med vedtagelsen af trossamfundsloven i
2017.
Høringsmaterialet vil blive gjort tilgængeligt på Høringsportalen.dk
By-, Land- og Kirkeministeriet skal bede om eventuelle bemærkninger til lov-
forslaget senest den 30. september 2024.
Høringssvar bedes sendt til km@km.dk med angivelse af sagsnr. 2024-5378.
Eventuelle spørgsmål vedrørende høringen kan rettes til Trine Niss Bjørling på
tnb@km.dk.
Med venlig hilsen
Trine Niss Bjørling
Chefkonsulent
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 408707
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 2. september 2024
Se modtagere på vedhæftede høringsliste
Offentligt
KIU Alm.del - Bilag 64
Kirkeudvalget 2023-24


Høringsliste
Akademikerne
Alle anerkendte trossamfund og menigheder
Alle biskopper
Alle menighedsråd
Alle provstiudvalg
Alle valgmenigheder
Alle stiftsadministrationer
Danmarks Provsteforening
Dansk Muslimsk Union
Danske Kirkers Råd
Den Danske Præsteforening
Evangelisk Luthersk Mission
FLC
Foreningen af grundtvigske valg- og frimenigheder
FrikirkeNet
Grønlands Selvstyre
Indre Mission
Landsforeningen af Menighedsråd
Luthersk Mission
Dato: 29. august 2024
Akt nr. 408707
Sagsbehandler
Trine Niss Bjørling
Offentligt
KIU Alm.del - Bilag 64
Kirkeudvalget 2023-24


UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om an-
sættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder
(Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering
af præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken
som følge af opgavebortfald)
§ 1
I lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken,
som ændret ved lov nr. 2390 af 14. december 2021, lov nr. 747 af 13. juni
2023 og lov nr. 1789 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:
1. § 20, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
2. I § 20, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »endvidere«.
§ 2
I lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
864 af 25. juni 2013, som ændret ved lov nr. 2067 af 21. december 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 1, 2. pkt., § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 1. pkt.,
og § 12, stk. 1, nr. 1, § 13 b, stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »kirke«: »eller den, ministeren bemyndiger hertil,«.
2. Efter kapitel 9 indsættes:
»Kapitel 9 a
Klageadgang
»§ 24 a. Kirkeministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over
afgørelser i ansættelses- og personalesager, herunder om, at afgørelserne
ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.«
Offentligt
KIU Alm.del - Bilag 64
Kirkeudvalget 2023-24
UDKAST
2
§ 3
I lov om valgmenigheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 24. juni 2013,
foretages følgende ændring:
1. I § 14, stk. 1 og § 17, stk. 1, ændres: »kirkeministeren« til: »biskoppen«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 3 finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før lo-
vens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler
i lovbekendtgørelse nr. 797 af 24. juni 2013 om valgmenigheder anvendelse.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den fo-
reslåede ordning
2.2. Decentralisering af præsteansættelser m.v. i folkekirken
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Ansættelse af præster i folkekirken
2.2.1.2. Tjenesteboligpligten
2.2.1.3. Valgmenighedspræster
2.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den fo-
reslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
UDKAST
4
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Formålet med lovforslaget er sikre bedre ressourceudnyttelse og begrænse
administrationen i staten ved at skabe de lovgivningsmæssige rammer for
decentralisering af sagsgange og afgørelser i forbindelse med præsteansæt-
telser og administrative opgaver m.v. i folkekirken, herunder stadfæstelse af
valgmenighedspræster, og at afskaffe det 3-årige tilsyn med anerkendte tros-
samfund. Det foreslås således, at biskoppen fremover varetager opgaven
med stadfæstelse af valgmenighedspræster, og at kirkeministeren bemyndi-
ges til at overlade sin kompetence til at ansætte præster i folkekirken og til
at træffe afgørelser om tjenesteboliger for præster til en anden myndighed.
Derudover foreslås indførelse af en bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om klageadgang for afgørelser inden for folkekirkens ansættelses- og
personaleområde.
Endelige foreslås afskaffelse af det 3-årige tilsyn med anerkendte trossam-
fund, der blev indført med vedtagelsen af trossamfundsloven i 2017.
Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund
2.1.1. Gældende ret
Med vedtagelsen af lov om trossamfund uden for folkekirken (trossam-
fundsloven) i december 2017 blev der gennemført en samlet lov om tros-
samfund uden for folkekirken. Trossamfundsloven trådte i kraft den 1. ja-
nuar 2018. Der er på nuværende tidspunkt (pr. 19. august 2024) registreret
193 anerkendte trossamfund og 240 menigheder omfattet af et trossamfunds
anerkendelse i Trossamfundsregistret.
Formålet med trossamfundsloven er at samle og tydeliggøre, hvilke rettighe-
der og pligter der gælder for de anerkendte trossamfund. Loven indeholder
dels en samling og kodificering af den eksisterende praksis vedrørende an-
erkendelse af trossamfund og vielsesbemyndigelse til disse trossamfunds
forkyndere og dels bestemmelser om et løbende tilsyn med de anerkendte
trossamfunds vedtægter og økonomiske forhold. Herudover indeholder lo-
ven grundlæggende regler om, hvad der skal forstås ved trossamfund, og om
nogle af de væsentligste konsekvenser af den kollektive religionsfrihed.
UDKAST
5
I trossamfundslovens § 7 lovfæstes betingelserne for, at et trossamfund kan
registres som anerkendt trossamfund. Bestemmelsen indeholder i stk. 1 de
to materielle betingelser for anerkendelse:
1. trossamfundet skal have mindst 50 myndige medlemmer, der enten
har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, og
2. trossamfundet må ikke opfordre til eller foretage noget, der strider
mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.
Bestemmelsen regulerer også, hvilke dokumenter og oplysninger der skal
fremlægges i forbindelse med ansøgningen om anerkendelse. I forbindelse
med ansøgning om anerkendelse skal trossamfundet således godtgøre, at
trossamfundet har 50 myndige medlemmer og at disse enten har fast bopæl
i Danmark eller dansk indfødsret. Derudover skal trossamfundet indsende
oplysninger om navn og hjemsted for trossamfundet, trossamfundets ved-
tægter, navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til
Trossamfundsregistret, en tekst, som udtrykker, beskriver eller henviser til
trosgrundlaget eller lære-traditionen i trossamfundets religion, dokumenta-
tion eller beskrivelse af trossamfundets centrale ritualer samt det seneste
årsregnskab, som skal være revideret og give et retvisende billede af tros-
samfundets økonomiske forhold.
Samlet set bidrager disse oplysninger til at belyse, om der er tale om en
sammenslutning, der opfylder betingelserne i lovens § 1 for at være et tros-
samfund, om trossamfundet har en vis fast struktur og stabilitet, samt om
der i vedtægterne, trosgrundlaget eller ritualerne findes bestemmelser om
religionsudøvelsen, der strider mod bestemmelser fastsat i lov eller i medfør
af lov.
Trossamfundsloven pålægger de anerkendte trossamfund en række pligter.
De anerkendte trossamfund er således forpligtet til at indberette ændrede
forhold som eksempelvis medlemstal, ændrede vedtægtsforhold, samt væ-
sentlige ændringer i trosgrundlag og centrale ritualer til Trossamfundsregi-
stret. Endvidere skal de anerkendte trossamfund hvert år udarbejde og ind-
sende et årsregnskab til Trossamfundsregistret. Trossamfundet skal i års-
regnskabet eller i et bilag til årsregnskabet give en række oplysninger om
donationer til trossamfundet. Trossamfundets vedtægter, trosgrundlag, cen-
trale ritualer og årsregnskab er offentligt tilgængelige på Trossamfundsre-
gistrets hjemmeside. I praksis indberettes medlemstallet en gang årligt sam-
men med indberetning af årsregnskabet.
By-, Land- og Kirkeministeriet fører i dag et fast 3-årigt tilsyn, jf. lovens §
20, stk. 2. I medfør heraf indkalder ministeriet hvert tredje år oplysninger
UDKAST
6
fra alle anerkendte trossamfund om, hvorvidt der er sket ændringer i de for-
hold, der er anført i lovens § 7, stk. 2, nr. 1-6. Tilsynet sikrer bl.a., at der er
åbenhed og gennemsigtighed med de anerkendte trossamfunds organisation
og økonomi, og at trossamfundene fortsat opfylder betingelserne for aner-
kendelse, herunder betingelsen om, at de skal overholde dansk lovgivning.
I medfør af lovforarbejderne, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 19 som
fremsat, de specielle bemærkninger til § 20, er det 3-årige tilsyn et supple-
ment til den indberetningspligt, der beskrives i trossamfundslovens § 20,
stk. 1, hvor det præciseres, at anerkendte trossamfund har pligt til at meddele
oplysninger om ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 1-4, og
om væsentlige ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 5 og 6.
I den sammenhæng forstås væsentlige ændringer som betydningsmæssige
eller indholdsmæssige ændringer, som forandrer trosgrundlaget eller lære-
traditionen i trossamfundets religion, eller som forandrer trossamfundets
centrale ritualer. Tilsynet omfatter ikke politimæssige undersøgelser af mis-
tanke om lovovertrædelser.
Før vedtagelsen af trossamfundsloven blev der ikke ført et generelt tilsyn
med trossamfundenes forhold, og der var ikke i praksis eksempler på, at et
trossamfund havde fået tilbagekaldt sin godkendelse mod trossamfundets
ønske.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i medfør af § 20, stk. 2, gennemført til-
syn i 2023. Tilsynet resulterede ikke i tilbagekaldelser af anerkendelse for
trossamfund og menigheder.
2.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Med henblik på at sikre bedre ressourceudnyttelse og begrænse administra-
tionen i sager vedrørende anerkendte trossamfund foreslår By-, Land- og
Kirkeministeriet, at det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund afskaf-
fes.
Den foreslåede ordning vil medføre, at By-, Land- og Kirkeministeriet ikke
længere fører et 3-årigt tilsyn med, om anerkendte trossamfund har vedlige-
holdt deres oplysninger i Trossamfundsregistret. Det bemærkes i den for-
bindelse, at trossamfundene fortsat vil være forpligtet til at løbende at ved-
ligeholde de pågældende oplysninger i Trossamfundsregistret, og at By-,
Land- og Kirkeministeriet fortsat vil føre tilsyn med oplysningerne i forbin-
delse med, at trossamfundet indberetter ændringer i vedtægter, trosgrundlag
og centrale ritualer. Det bemærkes endvidere, at ministeriet hvert år fører et
100 pct. tilsyn med rettidig indberetning af årsregnskaber (inkl. oplysninger
UDKAST
7
om donationer) og med om de anerkendte trossamfund og menigheder op-
fylder kravet om mindst 50 myndige medlemmer. Derudover foretager mi-
nisteriet et stikprøvebaseret tilsyn med et antal anerkendte trossamfund og
menigheders årsregnskaber og oplysninger om donationer. Her føres tilsyn
med, at de indberettede årsregnskaber opfylder formkravene om, at de skal
være udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven, og
at årsregnskaberne som minimum aflægges i overensstemmelse med regn-
skabsklasse A, samt at de indeholder fyldestgørende oplysninger om dona-
tioner.
På den baggrund og i lyset af erfaringerne fra det seneste 3-årige tilsyn, som
ikke medførte tilbagekaldelser af anerkendelse for trossamfund og menig-
heder, er det ministeriets vurdering, at den foreslåede afskaffelse af tilsynet
ikke vil medføre en forringelse af data i Trossamfundsregistret.
Den foreslåede afskaffelse af det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund
afskærer ikke By-, Land- og Kirkeministeriet fra – som tilsynsmyndighed -
at gribe ind i konkrete sager, hvor ministeriet bliver opmærksom på, at et
anerkendt trossamfund ikke længere opfylder betingelserne for anerken-
delse.
2.2. Decentralisering af præsteansættelser m.v. i folkekirken
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Ansættelse af præster i folkekirken
By-, Land- og Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for folkekirkens
præster og provster. Dette indebærer, at ministeriet udøver de traditionelle
arbejdsgiverbeføjelser med en række begrænsninger, der følger af lovgiv-
ning, praksis og delegation. Ansættelse sker efter indstilling fra de kirkelige
myndigheder. Der er i alt ca. 2.000 præstestillinger i folkekirken. Ca. 1.800
af stillingerne er som tjenestemandsansatte sognepræster, mens de øvrige
præster er ansat i henhold til Finansministeriets overenskomst for akademi-
kere i staten.
De grundlæggende regler for ansættelse af tjenestemænd fremgår af § 3, stk.
1, i lov om tjenestemænd (herefter tjenestemandsloven). Heraf fremgår, at
udnævnelser foretages af kongen eller af vedkommende minister. Ifølge §
3, stk. 3, kan vedkommende minister ved bekendtgørelse helt eller delvist
overlade sin udnævnelseskompetence til andre.
De generelle regler om fremgangsmåden ved ansættelse i præstestillinger
fremgår af kapitel 2 (§§ 8-13 b) i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken
m.v. (herefter ansættelsesloven), og proceduren er endvidere udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 1315 af 21. november 2013 om menighedsråds medvirken
UDKAST
8
ved ansættelse i præste- og provstestillinger, samt i cirkulære nr. 9656 af 21.
november 2013 om opslag, besættelse af og ansættelse i præste- og provste-
stillinger, forberedelse af sager om ansættelse og udfærdigelse af ansættel-
sesbevis.
Regler om fremgangsmåden ved ansættelse af provster fremgår af ansættel-
seslovens kapitel 3 (§§ 13-14 f), bekendtgørelse nr. 1315 af 21. november
2013 om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestil-
linger m.m. og bekendtgørelse nr. 1314 af 21. november 2013 om stiftsråds
og provstiudvalgs medvirken ved ansættelse i provstestillinger. Provster an-
sættes som kongeligt udnævnte tjenestemænd, jf. ansættelseslovens § 14 d.
Ministeriet har delegeret kompetencen til biskopperne for så vidt angår an-
sættelse af præster i stillinger op til et års varighed på overenskomstvilkår,
jf. § 11, stk. 3, i cirkulære nr. 9656 af 21. november 2013 om opslag, besæt-
telse af og ansættelse i præste- og provstestillinger, forberedelse af sager om
ansættelse og udfærdigelse af ansættelsesbevis.
Menighedsrådet medvirker ved ansættelse i stillinger som sognepræst, jf.
ansættelseslovens § 8, stk. 1, og menighedsrådene har efter rådgivning fra
biskoppen indflydelse på, hvem der skal ansættes som sognets eller sogne-
nes præst, da ministeren ikke kan ansætte en ansøger, som ikke er omfattet
af menighedsrådets indstilling, jf. ansættelseslovens § 11, stk. 1, 1. pkt.
En af biskoppernes centrale opgaver er, på ministeriets vegne, at fungere
som overordnet ansættelses- og personaleforvaltende myndighed for de
provster og præster, som er ansat inden for stiftet. Biskoppen har såvel det
gejstlige som det mere traditionelle arbejdsgivertilsyn med præsterne, lige-
som væsentlige dele af ansættelsesmyndighedens øvrige opgaver varetages
af biskoppen.
Biskoppens kompetence over for præster og provster udspringer bl.a. af den
stadig gældende bestemmelse i Danske Lov 2-17-1, hvorefter biskoppen
”skal have alle Provster, Præster […] under sig, og holde dem til at giøre
deres Embede og see til, at alting gaar skikkeligen og ret til”.
Derudover har ministeriet bl.a. ved cirkulære nr. 10913 af 15. marts 2005
om visse ændringer af administrationen af præsters løn- og ansættelsesvilkår
delegeret en række arbejdsgiverkompetencer, for så vidt angår præster og
provster til biskopperne, herunder blandt andet kompetencen til at behandle
og afgøre visse sager om tjenesteforseelser og i den forbindelse adgangen
til at tildele visse tjenstlige sanktioner.
UDKAST
9
Biskoppen varetager på den baggrund og inden for disse rammer arbejdsgi-
verbeføjelser over for stiftets præster og provster på bemyndigelse af By-,
Land- og Kirkeministeriet, og biskoppen udøver således i vidt omfang le-
delsesretten, herunder de sædvanlige tjenestemandspligter som arbejdspligt,
lydighedspligt, loyalitetspligt og tavshedspligt, i forhold til stiftets præster
og provster på By-, Land- og Kirkeministeriets vegne.
Biskoppen bistås af den stedlige stiftsadministration, bl.a. i forbindelse med
ansættelse af overenskomstansatte præster op til et års varighed, ordination
og tildeling af kollats, personaleadministrative sager, herunder bl.a. sager
vedrørende løn, fastsættelse af tjenesteboligbidrag, studieorlov, godtgørel-
ser og arbejdstid, disciplinærsager, sager vedrørende sygdom og i sager om
aktindsigt i enkeltpersoners sager om ansættelse som præst eller provst i
folkekirken. Stiftsadministrationen er fællesbetegnelsen for de administra-
tive funktioner, der inden for hvert stift skal varetages for stiftsøvrigheden,
dvs. for biskoppen og stiftamtmanden i forening, og for biskoppen.
By-, Land-, og Kirkeministeriet udøver på den baggrund i praksis sin ar-
bejdsgiverbeføjelse gennem bl.a. biskopperne og de 10 stiftsadministratio-
ner. I sager om ansættelses- og personaleadministration af folkekirkens præ-
ster og provster består der et almindeligt forvaltningsretligt over-/underord-
nelsesforhold mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og biskopperne/stifts-
administrationerne. Biskoppernes afgørelser i konkrete sager kan i kraft
heraf påklages til ministeriet, medmindre klageadgangen er afskåret ved lov
eller med hjemmel i lov.
By-, Land- og Kirkeministeriets klagesager på dette område vedrører typisk
bl.a. klager over afgørelser om tjenesteforseelser, afgørelser om diskretio-
nære ansættelsesretlige reaktioner og sager om disciplinære ansættelsesret-
lige sanktioner, afgørelser i sager om løn- og godtgørelsesforhold, klager
over fastsættelse af tjenesteboligbidrag og klager over afslag på oprykning
til højere løngruppe. I forhold til klager over fastsættelse af tjenesteboligbi-
drag er der i cirkulære nr. 55 af 26. juni 2012 om tjenestebolig for folkekir-
kens præster (herefter tjenesteboligcirkulæret) fastsat en klagefrist på 4 uger
og en procedure for indbringelse af klager til ministeriet. Herudover modta-
ger By-, Land- og Kirkeministeriet klager over en række andre meget for-
skelligartede forhold med relation til præsters og provsters tjeneste. By-,
Land- og Kirkeministeriet træffer endvidere afgørelse i sager, der skønnes
at burde medføre afskedigelse (uansøgt afsked) både for så vidt angår tjene-
stemandsansatte og overenskomstansatte præster.
2.2.1.2. Tjenesteboligpligten
UDKAST
10
Særlige præsteboliger eller præstegårde med særlige tjenstlige og økonomi-
ske rettigheder og pligter kendes helt tilbage fra reformationen. I dag anses
det stadig for en vigtig forudsætning i folkekirkens struktur, at sognepræsten
har pligt til at bo i sit sogn.
Generelle regler om tjenestebolig findes bl.a. i tjenestemandslovens § 14,
stk. 1, hvoraf det følger, at såfremt det af hensyn til udførelsen af tjeneste-
pligterne er skønnet nødvendigt at knytte tjenestebolig til stillingen, forplig-
tes tjenestemanden til at bebo denne, så længe stillingen beklædes og til der-
efter at fraflytte den.
Desuden fastsætter overenskomsten for akademikere i staten i § 25, at hvis
der til en stilling er knyttet funktionærbolig, som det af tjenstlige grunde er
nødvendigt, at den ansatte bor i, er den pågældende forpligtet til at flytte ind
i boligen. Bestemmelsen fastsætter desuden, at lejevilkårene følger de reg-
ler, der gælder for statens tjenestemænd.
Endvidere følger det af ansættelseslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at der til stil-
linger som sognepræst knyttes en tjenestebolig.
Tjenesteboligpligten medfører, at sognepræsten bor i det pastorat, den på-
gældende er udnævnt til at betjene.
By-, Land- og Kirkeministeriet kan i medfør af ansættelseslovens § 18, stk.
1, 2. pkt., undtage fra tjenesteboligpligten.
I cirkulære nr. 55 af 26. juni 2012 om tjenestebolig for folkekirkens præster
(herefter tjenesteboligcirkulæret) er fastsat en række bestemmelser vedrø-
rende tjenesteboligpligten, herunder mulighed for at undtage herfra. Undta-
gelse fra tjenesteboligpligten kan ske i form af, at ministeriet helt ophæver
boligpligten for den pågældende stilling, jf. tjenesteboligcirkulærets § 4, stk.
1, 1. pkt., såfremt det vurderes, at der ikke længere er tjenstlige grunde, der
nødvendiggør tjenesteboligpligt.
Desuden er der i tjenesteboligcirkulærets § 4, stk. 2-5, angivet en række si-
tuationer, hvorefter biskoppen ud fra hensyn til den aktuelle stillingsindeha-
ver kan meddele dispensation fra tjenesteboligpligten, fx i forbindelse af
fratræden af stillingen, pensionering, eller hvis sognepræsten er gift med en
anden præst med tjenesteboligpligt.
Det følger endvidere af tjenesteboligcirkulærets § 4, stk. 7, at såfremt et for-
hold ikke er omfattet af stk. 2-5, kan kirkeministeren af sociale eller hel-
bredsmæssige grunde i særlige tilfælde dispensere fra en bestående bolig-
pligt efter ansøgning fra sognepræsten. Forinden der træffes afgørelse, gives
UDKAST
11
menighedsråd, provst og biskop lejlighed til at udtale sig. Ministeren sørger
desuden for at give fornøden orientering om udfaldet af sagen.
2.2.1.3. Valgmenighedspræster
En valgmenighed er en menighed inden for folkekirken, der har samme læ-
remæssige grundlag som den øvrige del af folkekirken. Der findes i dag ca.
40 valgmenigheder. Medlemmer af valgmenigheder betaler ikke kirkeskat,
men skal til gengæld selv betale menighedens udgifter. Valgmenigheden og
dens præst er ligesom sognemenigheder under tilsyn af en provst og en bi-
skop, men i øvrigt har en valgmenighed en mere fri og selvstændig stilling.
En valgmenighed kan eksempelvis selv bestemme, hvem den vil have som
medlemmer, og en valgmenighed er økonomisk og administrativt uaf-
hængig af den øvrige del af folkekirken.
Retningslinjerne for at oprette og drive en valgmenighed er reguleret i lov
om valgmenigheder (valgmenighedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af
24. juni 2013.
Det følger af valgmenighedslovens § 1, at medlemmer af folkekirken, der
ønsker at danne en særlig menighed inden for folkekirken med en af dem
valgt person som præst, på nærmere angivne betingelser, har ret til at få
denne valgmenighed anerkendt som led i folkekirken. Anerkendelse af en
valgmenighed meddeles af kirkeministeren, jf. valgmenighedslovens § 1,
stk. 2.
Ansøgning om anerkendelse af en valgmenighed og stadfæstelse af dennes
præst, skal underskrives af 50 personer, der har valgret til menighedsråd, jf.
valgmenighedslovens § 2, stk. 1. Ansøgningen skal vedlægges erklæring fra
en person, der opfylder betingelserne for ansættelse som præst i folkekirken,
om, at vedkommende er villig til at modtage stadfæstelse som præst for
valgmenigheden. Ansættelse som præst for valgmenigheden kan kombine-
res med ansættelse som præst i folkekirken under forudsætning af, at valg-
menigheden er hjemmehørende i et andet provsti end sognemenigheden, jf.
valgmenighedslovens § 2, stk. 2.
Valgmenighedens valg af præst skal stadfæstes af kirkeministeren, valgme-
nighedslovens jf. § 14, stk. 1. Kirkeministeren overtog kompetencen til at
stadfæste valgmenighedspræster fra kongen ved en ændring af valgmenig-
hedsloven i 1972, jf. Folketingstidende 1971-72, A, L 169 som fremsat, side
2702. Kompetencen til at stadfæste er dog internt delegeret, således at afgø-
relsen træffes af akademisk personale og kvalitetssikres i to personadskilte
forretningsgange i By-, Land- og Kirkeministeriet. Det er en forudsætning
for stadfæstelsen, at den pågældende opfylder betingelserne for ansættelse
UDKAST
12
som præst i folkekirken, valgmenighedslovens jf. § 14, stk. 2. Herudover
kan kirkeministeren, jf. valgmenighedslovens § 17, stk. 1, efter ansøgning
fra valgmenighedens bestyrelse og præst stadfæste en person som medhjæl-
per hos valgmenighedens præst, såfremt vedkommende opfylder kravene
efter lovens § 14, stk. 2.
Det fremgår af ansættelseslovens § 3, stk. 2, jf. § 14, stk. 2, i valgmenig-
hedsloven, at personer, der ikke er cand.theol., kan stadfæstes som præst for
en valgmenighed, såfremt det vedtages på et menighedsmøde (generalfor-
samling) i valgmenigheden med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer. Det
er en forudsætning, at ansættelsen tiltrædes af biskoppen. Hvis ansøger op-
fylder betingelserne for ansættelse som præst i folkekirken, jf. valgmenig-
hedsloven § 14, stk. 2, skal der foruden valgmenighedens indstilling, villig-
hedserklæring fra ansøger og referat fra mødet, hvor beslutningen blev truf-
fet, også indsendes en påtegnet børneattest fra Rigspolitiet og biskoppens
tiltrædelse af ansættelsen.
By-, Land- og Kirkeministeriet modtager årligt 6-8 ansøgninger om stadfæ-
stelse af valgmenighedspræster og medhjælpere.
Den, der er stadfæstet som præst for en valgmenighed, skal modtage præ-
stevielse, såfremt han ikke allerede er præsteviet, og have kollats af stiftets
biskop, valgmenighedslovens jf. § 15. Tilsvarende gælder for en medhjæl-
per for valgmenighedspræsten, jf. lovens § 17, stk. 2.
Inden valgmenighedens præst tiltræder, skal han skriftligt erklære samvit-
tighedsfuldt at ville efterkomme de regler, der gælder for folkekirken, og de
regler, der særligt gælder for valgmenigheder, valgmenighedslovens jf. §
16. Tilsvarende gælder for en medhjælper for valgmenighedspræsten, jf. lo-
vens § 17, stk. 2.
Valgmenigheders præster er ikke tjenestemænd og er derfor ikke undergivet
tjenestemandslovgivningens bestemmelser om ansættelse, afskedigelse, di-
sciplinærforfølgning eller pension. De er heller ikke undergivet den særlige
gejstlige retspleje, idet loven om domstolsbehandling af gejstlige læresager
alene finder anvendelse på tjenestemandsansatte præster, provster og bi-
skopper, jf. herved § 1 i lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager
(lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2007).
Hvis en valgmenighedspræst dør eller fratræder sin stilling, skal valgmenig-
hedens bestyrelse omgående gennem provsten og biskoppen afgive indbe-
retning herom til ministeriet, jf. valgmenighedslovens § 18, stk. 1. By-,
Land- og Kirkeministeriet tilbagekalder herefter stadfæstelsen med virkning
UDKAST
13
fra valgmenighedspræstens fratrædelsestidspunkt. Ønskes valgmenighe-
dens anerkendelse opretholdt, skal bestyrelsen snarest muligt tage skridt til,
at den ledige præstestilling besættes på ny, jf. valgmenighedslovens § 18,
stk. 2. Efter bestyrelsens indstilling kan præstegerningen under ledighed i
præstillingen med biskoppens tilladelse udføres af en præst i folkekirken
eller en anden, der er præsteviet i folkekirken, jf. valgmenighedslovens §
18, stk. 3.
Hvis valgmenighedens anerkendelse tilbagekaldelse, tilbagekaldes tillige
præstens stadfæstelse, jf. valgmenighedslovens § 18, stk. 4.
2.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
I dag indtager biskoppen og stiftsadministrationerne en central rolle i for-
bindelse med ansættelse af præster i folkekirken. Biskoppen har såvel det
gejstlige som det mere traditionelle arbejdsgivertilsyn med præsterne, lige-
som væsentlige dele af den ansættelses- og personalforvaltende myndigheds
øvrige opgaver varetages af biskoppen.
I forhold til valgmenighedspræster er det en forudsætning, at ansættelsen af
en valgmenighedspræst og dennes medhjælper tiltrædes af biskoppen, og
valgmenighedspræsten er i sit virke under gejstligt tilsyn af en provst og en
biskop. Biskoppen har dog ikke det traditionelle arbejdsgivertilsyn med
valgmenighedspræsterne.
Med henblik på at sikre en bedre ressourceudnyttelse og begrænse admini-
strationen og bureaukratiet i sager om ansættelse af præster i folkekirken og
stadfæstelse af valgmenighedspræster og deres medhjælpere, foreslår By-,
Land- og Kirkeministeriet, at den stedlige biskop får kompetence til at stad-
fæste valgmenighedspræster og deres medhjælpere. By-, Land- og Kirkemi-
nisteriet foreslår endvidere indførelse af en række bemyndigelser, der gør
det muligt at delegere kompetencen til at ansætte præster i folkekirken til
biskopperne. Muligheden for delegation af ansættelseskompetence omfatter
ikke regler om ansættelse af provster, og heller ikke regler om ansættelse af
biskopper.
I forhold til forslaget om delegation af kompetencen til at ansætte præster i
folkekirken er det By-, Land-, og Kirkeministeriets vurdering, at der af or-
densmæssige hensyn og for at sikre tydelig regulering er behov for som sup-
plement til tjenestemandslovens § 3, stk. 3, at indsætte en lovhjemmel i an-
sættelsesloven til delegation af kompetencen. Ministeriet har herved også
lagt vægt på, at det er en væsentlig forudsætning, at den myndighed, der får
UDKAST
14
delegeret ansættelseskompetencen, er forpligtet til at følge den procedure,
der fremgår af ansættelsesloven, herunder fx i relation til inddragelse af me-
nighedsrådene i ansættelsesprocessen. Ministeriet bemærker i den forbin-
delse, at der ikke består et almindeligt over- og underordnelsesforhold mel-
lem ministeriet og menighedsrådene.
Forslagene har herefter til formål at skabe de retlige rammer for en decen-
tralisering af kompetencen til at ansætte præster i folkekirken og stadfæ-
stelse valgmenighedspræster og deres medhjælpere med henblik på, at bi-
skopperne fremover får kompetencen hertil. Det er By-, Land- og Kirkemi-
nisteriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser er en naturlig tilføjelse
til biskoppernes og stiftsadministrationernes nuværende opgaver som an-
sættelses- og personaleforvaltende myndigheder på vegne af ministeriet. De
foreslåede ændringer vedrørende præsteansættelser har alene til formål at
skabe de retlige rammer for en delegation af kompetencen til at ansætte præ-
ster i folkekirken og foretage stadfæstelse af valgmenighedspræster og deres
medhjælpere og indebærer ikke i øvrigt ændringer i forhold til de betingel-
ser, der skal være opfyldt i forbindelse med henholdsvis ansættelsen og stad-
fæstelsen, herunder den dokumentation, der skal vedlægges en ansøgning.
I forlængelse heraf og som naturlig konsekvens af, at biskopperne (og de 10
stiftsadministrationer) i forhold til præster og provster allerede i dag i prak-
sis fungerer som personaleadministrerende myndighed på vegne af By-,
Land- og Kirkeministeriet, foreslår ministeriet endvidere en hjemmel, som
gør det muligt for ministeriet at delegere afgørelseskompetencen i sager
vedrørende dispensation fra eller ophævelse af tjenesteboligpligten til stifts-
administrationerne. Ministeriet bemærker hertil, at en beslutning om ophæ-
velse af tjenesteboligpligten er en indgribende beslutning, fordi det medfø-
rer afhændelse af tjenesteboligen og dermed også får betydning for efterføl-
gende præsteansættelser. Derfor er det ministeriets vurdering, at delegatio-
nen af kompetencen kræver klar lovhjemmel. Det forudsættes, at behandlin-
gen af disse sager efter delegation vil ske i overensstemmelse med den prak-
sis, der hidtil er fulgt af ministeriet.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår endvidere en hjemmel, som gør det
muligt at fastsætte regler om klageadgang i ansættelses- og personalesager.
Regler om klageadgang vil således kunne omfatte afgørelser i ansættelses-
og personalesager, uanset om den pågældende afgørelse er truffet med hjem-
mel i ansættelsesloven, den almindelige ledelsesret eller på baggrund af DL
2-17-1.
UDKAST
15
By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at der med hjemmel i den foreslå-
ede bestemmelse om klageadgang både vil blive fastsat bestemmelser, der
kan afskære klageadgangen til ministeriet over en række afgørelser inden
for det ansættelsesretlige og personaleretlige område, og regler om klage-
frist for de sager, som fortsat kan påklages til By-, Land- og Kirkeministe-
riet.
Forslaget skal ses i lyset af et ønske om at opnå rationaliseringer og effekti-
viseringer, således at ministeriets virksomhed fokuseres mod strategisk ud-
vikling og overordnet styring og kontrol inden for det personalemæssige
område, samt som en naturlig konsekvens af, at flere opgaver på personal-
området løbende er blevet delegeret fra By-, Land- og Kirkeministeriet til
biskopperne og stiftsadministrationerne. Forslaget skal derfor medvirke til,
at ressourceanvendelsen i By-, Land- og Kirkeministeriet optimeres og fo-
kuseres på ministeriets kerneopgaver, uden at der samtidig hermed sker en
svækkelse af præsters eller provsters retssikkerhed, idet der i de 10 stiftsad-
ministrationer er den nødvendige faglige, herunder juridiske, ekspertise til
rådighed for behandlingen af ansættelses- og personalesager vedrørende
præster og provster.
Sagerne inden for ansættelses- og personaleområdet har det fællestræk, at
de ofte i høj grad baserer sig på skøn. Til illustration kan f.eks. nævnes sager
om aftalte lønforbedringer, hvor den indgåede aftale bl.a. forudsætter en
vurdering af præstens faglige og/eller personlige kvalifikationer, og disses
betydning for folkekirkens samlede virke såvel i sogne, pastorater, provstier
og stifter som på landsplan. Lønforbedringen aftales således på baggrund af
en konkret vurdering af udviklingen i præstens faglige og/eller personlige
kvalifikationer og opgavevaretagelse. Endvidere kan nævnes sager om bi-
skoppers evt. diskretionære ansættelsesretlige reaktioner over for provster
og præster, hvor en konkret vurdering af præstens/provstens hidtidige ad-
færd fx kan resultere i et påbud til præsten/provsten om fremadrettet at æn-
dre adfærd. Desuden kan nævnes sager om mulige disciplinære ansættelses-
retlige sanktioner, hvor en evt. fastsættelse af sanktionen bl.a. forudsætter,
at sanktionen er proportionel med den begåede forseelse. Lignende (skøns-
mæssige) forhold indgår på tilsvarende vis i øvrige konkrete afgørelser på
ansættelses- og personaleområdet.
Det er på denne baggrund By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at den
eksisterende generelle klagemulighed til By-, Land- og Kirkeministeriet fo-
rekommer uhensigtsmæssig. By-, Land- og Kirkeministeriet lægger herved
vægt på, at afgørelserne i disse sager beror på skønsmæssige overvejelser af
en sådan karakter, at ministeriets grundlag for at foretage en materiel
UDKAST
16
prøvelse i sagerne reelt ofte er begrænsede. Hertil kommer, at biskopperne
og stiftsadministrationerne i hvert stift i mange sammenhænge allerede fun-
gerer som den praktiske personalemyndighed for præster og provster.
Den foreslåede mulighed for, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere reg-
ler om adgangen til at klage over afgørelserne, afskærer ikke By-, Land- og
Kirkeministeriet fra af egen drift – som tilsynsmyndighed – at gå ind i kon-
krete sager (call-in) for nærmere at undersøge, om en biskop har truffet en
forkert afgørelse eller begået grovere sagsbehandlingsfejl i forbindelse med
sin behandling af en konkret sag.
Derudover vil biskoppens (endelige) afgørelse kunne indbringes for Folke-
tingets Ombudsmand efter de almindelige regler herom, ligesom parten efter
de almindelige regler om domstolsprøvelse af forvaltningsakter, jf. grund-
lovens § 63, vil kunne indbringe afgørelsen for domstolene.
Det forventes, at de foreslåede bemyndigelseshjemler i ansættelsesloven vil
blive udmøntet ved bekendtgørelse.
Forslagene er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025
og indeholder økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige.
Lovforslagets bestemmelser, herunder udnyttelse af bemyndigelserne i lov-
forslagets § 2 til at delegere en række administrative opgaver i relation til
præsteansættelser, forventes at medføre økonomiske konsekvenser i form af
en reduktion på 1,3 årsværk og en anslået mindeudgift på op til 0,8 mio. kr.
fra 2025 og frem.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske konsekvenser el-
ler implementeringskonsekvenser for stat, kommuner eller regioner men
kan have implementeringskonsekvenser for folkekirken.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller implementeringsmæssige
konsekvenser for kommuner eller regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
UDKAST
17
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen natur- eller miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. september 2024 til den 30.
september 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
[…]
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Lovforslaget, herunder udmøntningen
af lovforslagets bemyndigelser, vil
medføre en reduktion på 1,3 årsværk
og et mindreforbrug på op til 0,8 mio.
kr. fra 2025 og frem.
Ingen.
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen. Ingen.
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Ingen. Ingen.
UDKAST
18
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen. Ingen.
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang
også gælder ved
implementering
af ikke-erhvervs-
rettet EU-regule-
ring) (sæt X)
Ja Nej
[X]
UDKAST
Side 19/31
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 20, stk. 1, i trossamfundsloven, at et anerkendt trossamfund
skal meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om ændringer i de for-
hold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 1-4, og om væsentlige ændringer i de
forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 5 og 6. Bestemmelsen angiver kravet
om, at et anerkendt trossamfund skal meddele oplysninger til Trossamfunds-
registret om ændringer vedrørende navn og hjemsted for trossamfundet, an-
tal myndige medlemmer af trossamfundet, trossamfundets vedtægter og
navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til Tros-
samfundsregistret. Derudover skal trossamfundet meddele oplysninger om
væsentlige ændringer i den tekst, som udtrykker, beskriver eller henviser til
trosgrundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religion og trossam-
fundets centrale ritualer. Væsentlige ændringer vil f.eks. være betydnings-
mæssige eller indholdsmæssige ændringer, som forandrer trosgrundlaget el-
ler læretraditionen i trossamfundets religion, eller som forandrer trossam-
fundets centrale ritualer.
Det fremgår endvidere af § 20, stk. 2, i trossamfundsloven, at Kirkeministe-
riet hvert tredje år indkalder oplysninger fra alle anerkendte trossamfund
om, hvorvidt der er sket ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr.
1-6. Trossamfundslovens § 7, stk. 2, nr. 1-6, vedrører oplysninger om navn
og hjemsted for trossamfundet, antal myndige medlemmer af trossamfundet,
trossamfundets vedtægter, navn og adresse på den kontaktperson, der er an-
svarlig i forhold til Trossamfundsregistret og dokumentation for eller be-
skrivelse af trosgrundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religion
samt trossamfundets centrale ritualer.
Det foreslås, at § 20, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at By-, Land- og Kirkeministeriet
ikke længere fører et 3-årigt tilsyn med, om anerkendte trossamfund har ind-
berettet de oplysninger til Trossamfundsregistret, som de er forpligtet til i
medfør af trossamfundslovens § 20, stk. 1.
Trossamfundene vil fortsat være forpligtet til at løbende indberette ændrin-
ger i de pågældende oplysninger til Trossamfundsregistret.
UDKAST
Side 20/31
Den foreslåede afskaffelse af det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund
afskærer ikke By-, Land- og Kirkeministeriet for – som tilsynsmyndighed –
at gribe ind i konkrete sager, hvor ministeriet bliver opmærksom på, at et
anerkendt trossamfund ikke længere opfylder betingelserne for anerken-
delse.
Til nr. 2
Det fremgår af trosamfundslovens § 20, stk. 3, at skønnes det nødvendigt,
kan Kirkeministeriet endvidere ved besøg hos trossamfund anmode om at
få forelagt en fortegnelse over et trossamfunds myndige medlemmer.
Det foreslås, at »endvidere« udgår i § 20, stk. 3, der bliver stk. 2.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, stk. 1, der ophæver § 20,
stk. 2. Forslaget ændrer ikke i øvrigt bestemmelsens indhold, og By-, Land-
og Kirkeministeriet vil herefter fortsat, hvis det skønnes nødvendigt ved be-
søg hos trossamfund kunne anmode om at få forelagt en fortegnelse over et
trossamfunds myndige medlemmer.
Til § 2
Til nr. 1
De generelle regler om fremgangsmåden ved ansættelse i præstestillinger
fremgår af kapitel 2 (§§ 8-13 b) i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken
m.v. (herefter ansættelsesloven), og proceduren er endvidere udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 1315 af 21. november 2013 om menighedsråds medvirken
ved ansættelse i præste- og provstestillinger, samt i cirkulære nr. 9656 af 21.
november 2013 om opslag, besættelse af og ansættelse i præste- og provste-
stillinger, forberedelse af sager om ansættelse og udfærdigelse af ansættel-
sesbevis.
By-, Land- og Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for folkekirkens
præster og provster. Dette indebærer, at ministeriet udøver de traditionelle
arbejdsgiverbeføjelser med en række begrænsninger, der følger af lovgiv-
ning, praksis og delegation. Ansættelse sker efter indstilling fra de stedlige
kirkelige myndigheder.
Menighedsrådet medvirker ved ansættelse i stillinger som sognepræst, jf.
ansættelseslovens § 8, stk. 1, og det er i vidt omfang menighedsrådene, der
efter rådgivning fra biskoppen har indflydelse på, hvem der skal ansættes
UDKAST
Side 21/31
som sognets eller sognenes præst. Kirkeministeren kan ikke ansætte en an-
søger, som ikke er omfattet af menighedsrådets indstilling, jf. ansættelses-
lovens § 11, stk. 1, 1. pkt.
Det fremgår af § 11, stk. 1, 2. pkt., at såfremt særlige omstændigheder fore-
ligger, kan kirkeministeren bestemme, at genopslag af stillingen skal fore-
tages og fornyet indstilling finde sted. Beslutning om genopslag foretages
som udgangspunkt, inden menighedsrådet påbegynder sin afstemning om
indstillingen, men der kan være situationer, hvor der efter afstemningspro-
ceduren viser sig behov for at undersøge mulighederne for at tiltrække yder-
ligere ansøgere.
I ansættelseslovens § 11, stk. 3, er en særlig bestemmelse om mindretalsbe-
skyttelse, hvorefter kirkeministeren ved ansættelse i pastorater med flere
præstestillinger skal tage hensyn til teologisk retningsbestemte mindretal i
pastoratet.
Ansættelseslovens § 12, stk. 1, indeholder en såkaldt kåringsbestemmelse,
hvorefter en person, der ikke opfylder betingelser for ansættelse, med bi-
skoppens tilladelse kan ansættes efter en nærmere beskrevet kåringsproce-
dure. Det følger således af § 12, stk. 1, at hvis et pastorats menighedsråd
skønner, at der i pastoratet er et udbredt ønske om, at en bestemt person
ansættes i en ledig stilling i pastoratet, eller såfremt 20 pct. af de stemmebe-
rettigede medlemmer af folkekirken i pastoratet ansøger om ansættelse af
en bestemt person i stillingen, kan kirkeministeren uanset bestemmelsen i §
11 imødekomme ønsket, hvis
1) ansøgning herom er ministeren i hænde senest 14 dage efter ansøgnings-
fristens udløb og
2) der ved afstemning på et efterfølgende menighedsmøde for hele pastora-
tet afgives ⅔ af stemmerne for ansættelse af den pågældende.
Bestemmelsen forpligter ikke kirkeministeren til at udnævne en person,
selvom bestemmelsens krav er opfyldt.
Ansatte præster har mulighed for indbyrdes at bytte stilling. Stillingsbytte
kræver ikke stillingsopslag, men skal i dag godkendes af kirkeministeren,
jf. ansættelseslovens § 13 b, stk. 1, 1. pkt., hvorefter ministeren uanset be-
stemmelserne i §§ 8-13 a kan godkende, at to præster, der begge har været
ansat uafbrudt i deres embeder i mere end 6 år, indtræder i hinandens em-
beder varigt eller for en periode på mindst 1 år.
UDKAST
Side 22/31
Generelle regler om tjenestebolig findes i tjenestemandslovens § 14, stk. 1,
og i overenskomsten for akademikere i staten § 25. Som supplement hertil
følger det af ansættelseslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at der til stillinger som
sognepræst knyttes en tjenestebolig. Ved tjenestebolig forstås en bolig, som
et eller flere menighedsråd stiller til rådighed for en sognepræst som led i
dennes ansættelsesforhold, og som sognepræsten har pligt til at bebo under
sit ansættelsesforhold samt fraflytte ved ansættelsesforholdets ophør.
By-, Land- og Kirkeministeriet kan i medfør af ansættelseslovens § 18, stk.
1, 2. pkt., meddele dispensation fra tjenesteboligpligten samt nedlægge tje-
nesteboligpligten til en konkret stilling. Dispensationsadgangen er begrun-
det i en hensyntagen til, at stillingsindholdet for enkelte sognepræstestillin-
ger er et sådant (fx betjening af sygehus eller studerende), at tjenestebolig
ikke er nødvendig for en tilfredsstillende varetagelse af tjenesten. Endvidere
vil personlige og økonomiske forhold kunne tale for en udskydelse af for-
pligtelsens gennemførelse.
I medfør af bl.a. ansættelseslovens § 18, er der i dag i tjenesteboligcirkulæret
fastsat bestemmelser vedrørende undtagelse fra tjenesteboligpligten. Det
følger således af cirkulærets § 4, stk. 1, 1. pkt., at undtagelse fra boligpligten
kan ske ved, at ministeriet helt ophæver boligpligten for den pågældende
stilling, såfremt det vurderes, at der ikke længere er tjenstlige grunde, der
nødvendiggør tjenesteboligpligt for stillingen. Det kan fx være, såfremt stil-
lingsindehaveren i det væsentlige skal yde gejstlig betjening på et sygehus
eller for de studerende ved en bestemt uddannelsesinstitution.
Desuden er der i tjenesteboligcirkulærets § 4, stk. 2-5, angivet en række si-
tuationer, hvorefter biskoppen ud fra hensyn til den aktuelle stillingsindeha-
ver kan meddele dispensation fra tjenesteboligpligten, fx i forbindelse af
fratræden af stillingen, pensionering eller hvis sognepræsten er gift med en
anden præst med tjenesteboligpligt.
Det følger endvidere af tjenesteboligcirkulærets § 4, stk. 7, at såfremt et for-
hold ikke er omfattet af bestemmelsens stk. 2 - 5, kan kirkeministeren af
sociale eller helbredsmæssige grunde i særlige tilfælde dispensere fra en be-
stående boligpligt efter ansøgning fra sognepræsten.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1, at der efter »kirke« indsættes »eller
den, ministeren bemyndiger hertil,« i § 11, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 1, 2. pkt.,
§ 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 1. pkt., og § 12, stk. 1, nr. 1, § 13 b, stk. 1, 1. pkt.,
og § 18, stk. 1, 2. pkt.
UDKAST
Side 23/31
Den foreslåede bestemmelse giver kirkeministeren hjemmel til at delegere
kompetencen til at træffe afgørelse om ophævelse af og dispensation fra tje-
nesteboligpligten efter ansættelseslovens § 18, stk. 1, 2. pkt. Derudover gi-
ver forslaget kirkeministeren hjemmel til at delegere kompetencen til at an-
sætte præster i folkekirken, herunder godkende stillingsbytte mellem præ-
ster, til en myndighed under ministeriet.
Det forventes, at kompetencen vil blive delegeret til biskopperne. Lovforsla-
get medfører ikke i øvrigt ændringer i reglerne om tjenesteboliger og ansæt-
telse af præster, og det forudsættes, at biskoppens behandling af disse sager
sker i overensstemmelse med den praksis, der hidtil er fulgt af By-, Land-
og Kirkeministeriet.
Til nr. 2
I sager om ansættelses- og personaleadministration af folkekirkens præster
og provster består der et almindeligt forvaltningsretligt over-/underordnel-
sesforhold mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og biskopperne/stiftsad-
ministrationerne. Biskoppernes afgørelser i konkrete sager kan i kraft heraf
påklages til kirkeministeren, medmindre klageadgangen er afskåret ved lov
eller med hjemmel i lov.
By-, Land- og Kirkeministeriets klagesager på dette område vedrører bl.a.
klager over afgørelser om tjenesteforseelser, afgørelser om diskretionære
ansættelsesretlige reaktioner og sager om disciplinære ansættelsesretlige
sanktioner, afgørelser i sager om løn- og godtgørelsesforhold, klager over
fastsættelse af tjenesteboligbidrag og klager over afslag på oprykning til hø-
jere løngruppe. Herudover modtager By-, Land- og Kirkeministeriet klager
over en række andre meget forskelligartede forhold med relation til præsters
og provsters tjeneste. By-, Land- og Kirkeministeriet træffer endvidere af-
gørelse i sager, der skønnes at burde medføre afskedigelse (uansøgt afsked)
både for så vidt angår tjenestemandsansatte og overenskomstansatte præ-
ster.
Ansættelsesloven indeholder ikke i dag hjemmel til at fastsætte regler om
klageadgang i sager vedrørende ansættelse i folkekirken.
Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 2, at der efter kapitel 9 indsættes et nyt
kapitel 9 a i ansættelsesloven med titlen Klageadgang. Det foreslås endvi-
dere, at der i kapitel 9 a indsættes en ny § 24 a, hvorefter kirkeministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser i ansættelses-
UDKAST
Side 24/31
og personalesager, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for hø-
jere administrativ myndighed.
Den foreslåede hjemmel giver mulighed for, at kirkeministeren kan fast-
sætte regler om klageadgang i ansættelses- og personalesager.
By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at der med hjemmel i den foreslå-
ede bestemmelse vil blive fastsat bestemmelser, der dels afskærer klagead-
gangen til ministeriet over en række afgørelser inden for det ansættelsesret-
lige og personaleretlige område, dels regler om klagefrist for de sager, som
fortsat kan påklages til By-, Land- og Kirkeministeriet.
Sagerne inden for ansættelses- og personaleområdet har det fællestræk, at
de ofte i høj grad baserer sig på skøn. Til illustration kan fx nævnes sager
om aftalte lønforbedringer, hvor den indgåede aftale bl.a. inddrager en vur-
dering af præstens faglige og/eller personlige kvalifikationer og disses be-
tydning for folkekirkens samlede virke såvel i sogne, pastorater, provstier
og stifter som på landsplan. Lønforbedringen aftales således på baggrund af
en konkret vurdering af udviklingen i præstens faglige og/eller personlige
kvalifikationer og opgavevaretagelse. Endvidere kan nævnes sager om bi-
skoppers evt. diskretionære ansættelsesretlige reaktioner over for provster
og præster, hvor en konkret vurdering af præstens/provstens hidtidige ad-
færd fx kan resultere i et påbud til præsten/provsten om fremadrettet at æn-
dre adfærd. Desuden kan nævnes sager om mulige disciplinære ansættelses-
retlige sanktioner, hvor en evt. fastsættelse af sanktionen bl.a. forudsætter,
at sanktionen er proportionel med den begåede forseelse. Lignende (skøns-
mæssige) forhold indgår på tilsvarende vis i de øvrige konkrete afgørelser
på ansættelses- og personaleområdet.
Det er på denne baggrund By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at den
eksisterende generelle klagemulighed til By-, Land- og Kirkeministeriet er
uhensigtsmæssig.
Den foreslåede mulighed for, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere reg-
ler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne
ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, afskærer ikke By-
, Land- og Kirkeministeriet fra af egen drift – som tilsynsmyndighed – at gå
ind i konkrete sager (call-in) for nærmere at undersøge, om en biskop har
truffet en forkert afgørelse eller begået grovere sagsbehandlingsfejl i forbin-
delse med sin behandling af en konkret sag.
UDKAST
Side 25/31
Derudover vil biskoppens (endelige) afgørelse kunne indbringes for Folke-
tingets Ombudsmand efter de almindelige regler herom, ligesom parten efter
de almindelige regler om domstolsprøvelse af forvaltningsakter, jf. grund-
lovens § 63, vil kunne indbringe afgørelsen for domstolene.
Det forventes, at reglerne om klageadgang vil blive fastsat i bekendtgørelse.
Til § 3
Det fremgår af valgmenighedslovens § 14, stk. 1, at det af valgmenigheden
foretagne valg af præst stadfæstes af kirkeministeren efter ansøgning fra
menighedens bestyrelse. Det er en forudsætning for stadfæstelsen, at den
pågældende opfylder betingelserne for ansættelse som præster i folkekirken,
jf. § 14, stk. 2.
Det fremgår endvidere af valgmenighedslovens § 17, stk. 1, at efter ansøg-
ning fra valgmenighedens bestyrelse og præst kan kirkeministeren stadfæste
en person som medhjælper, hos valgmenighedens præst, såfremt vedkom-
mende opfylder kravene efter § 14, stk. 2.
Det fremgår af ansættelseslovens § 3, stk. 2, jf. § 14, stk. 2, i valgmenig-
hedsloven, at personer, der ikke er cand.theol., kan stadfæstes som præst for
en valgmenighed, såfremt det vedtages på et menighedsmøde (generalfor-
samling) i valgmenigheden med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer. Det
er en forudsætning, at ansættelsen tiltrædes af biskoppen. Hvis ansøger op-
fylder betingelserne for ansættelse som præst i folkekirken, jf. valgmenig-
hedsloven § 14, stk. 2, skal der foruden valgmenighedens indstilling, villig-
hedserklæring fra ansøger og referat fra mødet, hvor beslutningen blev truf-
fet, også indsendes en påtegnet børneattest fra Rigspolitiet og biskoppens
tiltrædelse af ansættelsen.
Den, der er stadfæstet som præst for en valgmenighed, skal modtage præ-
stevielse, såfremt vedkommende ikke allerede er præsteviet, og have kollats
af stiftets biskop, jf. valgmenighedslovens § 15. Inden valgmenighedens
præst tiltræder, skal vedkommende skriftligt erklære samvittighedsfuldt at
ville efterkomme de regler, der gælder for folkekirken, og de regler, der sær-
ligt gælder for valgmenigheder, jf. valgmenighedslovens § 16. Tilsvarende
gælder ved stadfæstelse af en medhjælper for valgmenighedspræsten, jf.
valgmenighedslovens § 17, stk. 2.
UDKAST
Side 26/31
Det foreslås i § 14, stk. 1, og § 17, stk. 1, at: »kirkeministeren« ændres til:
»biskoppen«.
De foreslåede ændringer vil medføre en decentralisering af stadfæstelse af
valgmenighedspræster og medhjælpere hos valgmenighedspræster, der her-
efter foretages af den stedlige biskop i stedet for af kirkeministeren.
Formålet med forslaget er alene at ændre kompetencen til at foretage stad-
fæstelse af valgmenighedspræster og medhjælpere hos valgmenighedspræ-
ster og indebærer ikke i øvrigt ændringer i forhold til de betingelser, der skal
være opfyldt i forbindelse med stadfæstelsen, herunder den dokumentation,
der skal vedlægges en ansøgning om stadfæstelse.
§ 4
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025, jf. dog
stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke skal finde anvendelse på ansøgninger ind-
givet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gæl-
dende regler i lovbekendtgørelse nr. 797 af 24. juni 2013 om valgmenighe-
der anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at ansøgninger om stadfæstelse af
valgmenighedspræster, der er modtaget i ministeriet før den 1. januar 2025,
vil blive behandlet efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 797 af 24. juni 2013
om valgmenigheder, også selvom sagen først kan færdigbehandles efter lo-
vens ikrafttræden den 1. januar 2025.
Til § 5
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det følger af trossamfundslovens § 30, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis
i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Loven er ikke sat i kraft for Grønland.
Efter ansættelseslovens § 26 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne
UDKAST
Side 27/31
med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Loven er ikke
sat i kraft for Færøerne. De færøske myndigheder har i 2007 har overtaget
ansvaret for folkekirken på Færøerne.
Derudover følger det af valgmenighedslovens § 22, stk. 3, at loven ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sæt-
tes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger. Valgmenighedsloven er ikke sat i kraft for Fæ-
røerne eller Grønland, da de færøske og grønlandske myndigheder har over-
taget ansvaret for Folkekirken på henholdsvis Grønland og Færøerne.
Det foreslås derfor med § 4, stk. 1, at de foreslåede ændringer af trossam-
fundsloven, ansættelsesloven og valgmenighedsloven ikke gælder for Fæ-
røerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Det forslås samtidig med stk. 2, at § 1 vedrørende ændringer af trossam-
fundsloven ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Med den foreslåede territorialbestemmelse videreføres den territoriale gyl-
dighed for de ændringslove, som indgår i lovforslaget.
UDKAST
Side 28/31
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1533 af 19. december
2017 om trossamfund uden for fol-
kekirken, som ændret ved lov nr.
2390 af 14. december 2021, lov nr.
747 af 13. juni 2023 og lov nr. 1789
af 28. december 2023, foretages
følgende ændringer:
§ 20. ---
Stk. 2. Hvert tredje år indkalder
Kirkeministeriet oplysninger fra
alle anerkendte trossamfund om,
hvorvidt der er sket ændringer i de
forhold, der er anført i § 7, stk. 2,
nr. 1-6.
1. § 20, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. Skønnes det nødvendigt, kan
Kirkeministeriet endvidere ved be-
søg hos trossamfund anmode om at
få forelagt en fortegnelse over et
trossamfunds myndige medlem-
mer.
2. I § 20, stk. 3, der bliver stk. 2, ud-
går »endvidere«.
§ 2
I lov om ansættelse i stillinger i
folkekirken m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 864 af 25. juni 2013, som
ændret ved lov nr. 2067 af 21. de-
cember 2020, foretages følgende
ændringer:
§ 11. Ministeren for ligestilling
og kirke kan ikke ansætte en
1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 1,
2. pkt., § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 1.
UDKAST
Side 29/31
ansøger, som ikke er omfattet af
menighedsrådets indstilling. Så-
fremt særlige omstændigheder fo-
religger, kan ministeren for lige-
stilling og kirke bestemme, at gen-
opslag af stillingen skal foretages
og fornyet indstilling finde sted.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved ansættelse i præstestil-
linger i pastorater med flere præ-
stestillinger skal ministeren for li-
gestilling og kirke tage hensyn til
mindretal i pastoratet.
§ 12. Hvis et pastorats menig-
hedsråd skønner, at der i pastoratet
er et udbredt ønske om, at en be-
stemt person ansættes i en ledig
stilling i pastoratet, eller såfremt
20 pct. af de stemmeberettigede
medlemmer af folkekirken i pasto-
ratet ansøger om ansættelse af en
bestemt person i stillingen, kan mi-
nisteren for ligestilling og kirke
uanset bestemmelsen i § 11 imøde-
komme ønsket, hvis
1) ansøgning herom er ministeren
for ligestilling og kirke i hænde se-
nest 14 dage efter ansøgningsfri-
stens udløb og
2) ---
Stk. 2. ---
§ 13 b. Ministeren for ligestilling
og kirke kan uanset bestemmel-
serne i §§ 8-13 a godkende, at to
præster, der begge har været ansat
uafbrudt i deres embeder i mere
end 6 år, indtræder i hinandens
embeder varigt eller for en periode
pkt., og § 12, stk. 1, nr. 1, § 13 b,
stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »kirke«: »eller den,
ministeren bemyndiger hertil,«.
UDKAST
Side 30/31
på mindst 1 år. Det er en betin-
gelse, at hvert af de berørte menig-
hedsråd på et i den anledning sær-
ligt menighedsrådsmøde, der ind-
kaldes til med mindst 10 dages
varsel, tilslutter sig dette med mere
end halvdelen af de afgivne stem-
mer. Udskrift af beslutningsproto-
kollen med hvert menighedsråds
tilslutning indsendes til ministeren
for ligestilling og kirke bilagt en
udtalelse fra vedkommende bi-
skop.
Stk. 2. ---
§ 18. Til stillinger som sognepræst
knyttes tjenestebolig. Ministeren
for ligestilling og kirke kan dog
undtage herfra.
--- 2. Efter kapitel 9 indsættes:
»Kapitel 9 a
Klageadgang
Ȥ 24 a. Kirkeministeren kan fast-
sætte regler om adgangen til at
klage over afgørelser i ansættelses-
og personalesager, herunder om, at
afgørelserne ikke kan indbringes
for højere administrativ myndig-
hed.«
§ 3
I lov om valgmenigheder, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 797 af 24. juni
2013, foretages følgende ændring:
UDKAST
Side 31/31
§ 14. Det af valgmenigheden fo-
retagne valg af præst stadfæstes af
kirkeministeren efter ansøgning fra
menighedens bestyrelse, jf. dog
herved § 2, stk. 1.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
§ 17. Efter ansøgning fra valgme-
nighedens bestyrelse og præst kan
kirkeministeren stadfæste en per-
son som medhjælper hos valgme-
nighedens præst, såfremt han opfyl-
der kravene efter § 14, stk. 2.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
1. I § 14, stk. 1 og § 17, stk. 1, æn-
dres: »kirkeministeren« til: »bi-
skoppen«.