Svar på spm. nr. S 1180: Hvad er ministerens holdning til, at unge med et karaktersnit på under 6 fra folkeskolen og med anden herkomst end dansk har bedre chancer for at gennemføre gymnasiet og læse videre, end de har for at gennemføre en erhvervsuddannelse, og bekymrer det ministeren, at det netop er særligt drenge med anden herkomst end dansk, som vil blive ramt af et øget karakterkrav til gymnasiet på f.eks. 6, og at denne gruppes chancer for at få en ungdomsuddannelse dermed risikerer at blive forringet samlet set, hvis karakterkravet til gymnasiet hæves, uden at der sikres et alternativt uddannelsestilbud, som giver disse unge mindst lige så gode chancer for at få en uddannelse, som de har i gymnasiet i dag?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Anne Hegelund
- Til: Mattias Tesfaye
Svar på §20 spm. S 1179.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1180/svar/2065557/2900433.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 2. september 2024 Sagsnr.: 24/27752 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Anne Hegelund (EL) har den 27. august 2024 stillet spørgsmål nr. S 1179, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1179: Er ministeren i forlængelse af AE’s analyse enig i, at gymnasiet kan være et godt uddannelsestilbud for mange unge med et karaktergennemsnit på under 6 fra folkeskolen, og at det for nogle er et bedre tilbud end en erhvervsuddannelse, hvor flere elever med lave karakterer falder fra? (Spm. nr. S 1179). Svar: Det er vigtigt for mig, at diskussionen om karakterkravet til gymnasiet ikke står alene. Regeringens ambition er, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Dette gælder uanset køn, herkomst eller social baggrund. Vi kommer ikke i mål med denne ambition, hvis vi blot isoleret ser på karakterkravet til de nuværende gymnasiale uddannelser. Det interessante er, hvordan vi skaber et ungdomsuddannelseslandskab, der afspejler de ønsker og behov, der er hos de generationer, der vokser op. Det mener jeg ikke, at vi har i dag. De treårige gymnasiale uddannelser er et rigtig godt uddannelsestilbud for mange unge. Men samtidig er der en stigende andel af disse studenter, som ikke påbegynder en videregående uddannelse umiddelbart efter deres studentereksamen. Regeringen ønsker at fastholde disse uddannelsers formål om at forberede eleverne til videregående uddannelse og ønsker derfor, at uddannelserne skal være præget af et højt fagligt niveau, der forbereder eleverne til at kunne studere på en videregående uddannelse. Regeringen ønsker, at alle unge har et attraktivt ungdomsuddannelsestilbud tæt på, hvor de bor. Regeringen ser derfor på muligheden for at etablere et nyt gymnasietilbud til dem, der hverken ønsker at gå direkte til en erhvervsuddannelse eller til de nuværende, mere boglige treårige gymnasieuddannelser. Vi ønsker at skabe et alternativ, der kombinerer noget praktisk og erhvervsrettet med noget alment og bogligt. Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24 Side 2/2 Med venlig hilsen Mattias Tesfaye
Svar på §20 spm. S 1180.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1180/svar/2065557/2900432.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 2. september 2024 Sagsnr.: 24/27752 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Anne Hegelund (EL) har den 27. august 2024 stillet spørgsmål nr. S 1180, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1180: Hvad er ministerens holdning til, at unge med et karaktersnit på under 6 fra folkeskolen og med anden herkomst end dansk har bedre chancer for at gennemføre gymnasiet og læse videre, end de har for at gennemføre en erhvervsuddannelse, og bekymrer det ministeren, at det netop er særligt drenge med anden herkomst end dansk, som vil blive ramt af et øget karakterkrav til gymnasiet på f.eks. 6, og at denne gruppes chancer for at få en ungdomsuddannelse dermed risikerer at blive forringet samlet set, hvis karakterkravet til gymnasiet hæves, uden at der sikres et alternativt uddannelsestilbud, som giver disse unge mindst lige så gode chancer for at få en uddannelse, som de har i gymnasiet i dag? Svar: Der henvises til mit svar på § 20 spørgsmål nr. S 1179. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24