Svar på spm. nr. S 1180: Hvad er ministerens holdning til, at unge med et karaktersnit på under 6 fra folkeskolen og med anden herkomst end dansk har bedre chancer for at gennemføre gymnasiet og læse videre, end de har for at gennemføre en erhvervsuddannelse, og bekymrer det ministeren, at det netop er særligt drenge med anden herkomst end dansk, som vil blive ramt af et øget karakterkrav til gymnasiet på f.eks. 6, og at denne gruppes chancer for at få en ungdomsuddannelse dermed risikerer at blive forringet samlet set, hvis karakterkravet til gymnasiet hæves, uden at der sikres et alternativt uddannelsestilbud, som giver disse unge mindst lige så gode chancer for at få en uddannelse, som de har i gymnasiet i dag?

Børne- og Undervisningsministeriet
2. september 2024
Sagsnr.: 24/27752
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Anne Hegelund (EL) har den 27. august 2024 stillet
spørgsmål nr. S 1179, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1179:
Er ministeren i forlængelse af AE’s analyse enig i, at gymnasiet kan være
et godt uddannelsestilbud for mange unge med et karaktergennemsnit
på under 6 fra folkeskolen, og at det for nogle er et bedre tilbud end en
erhvervsuddannelse, hvor flere elever med lave karakterer falder fra?
(Spm. nr. S 1179).
Svar:
Det er vigtigt for mig, at diskussionen om karakterkravet til gymnasiet
ikke står alene. Regeringens ambition er, at flere unge får en
ungdomsuddannelse. Dette gælder uanset køn, herkomst eller social
baggrund. Vi kommer ikke i mål med denne ambition, hvis vi blot
isoleret ser på karakterkravet til de nuværende gymnasiale uddannelser.
Det interessante er, hvordan vi skaber et ungdomsuddannelseslandskab,
der afspejler de ønsker og behov, der er hos de generationer, der vokser
op. Det mener jeg ikke, at vi har i dag.
De treårige gymnasiale uddannelser er et rigtig godt uddannelsestilbud
for mange unge. Men samtidig er der en stigende andel af disse
studenter, som ikke påbegynder en videregående uddannelse
umiddelbart efter deres studentereksamen. Regeringen ønsker at
fastholde disse uddannelsers formål om at forberede eleverne til
videregående uddannelse og ønsker derfor, at uddannelserne skal være
præget af et højt fagligt niveau, der forbereder eleverne til at kunne
studere på en videregående uddannelse.
Regeringen ønsker, at alle unge har et attraktivt
ungdomsuddannelsestilbud tæt på, hvor de bor. Regeringen ser derfor på
muligheden for at etablere et nyt gymnasietilbud til dem, der hverken
ønsker at gå direkte til en erhvervsuddannelse eller til de nuværende,
mere boglige treårige gymnasieuddannelser. Vi ønsker at skabe et
alternativ, der kombinerer noget praktisk og erhvervsrettet med noget
alment og bogligt.
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Børne- og Undervisningsministeriet
2. september 2024
Sagsnr.: 24/27752
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Anne Hegelund (EL) har den 27. august 2024 stillet
spørgsmål nr. S 1180, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1180:
Hvad er ministerens holdning til, at unge med et karaktersnit på under 6
fra folkeskolen og med anden herkomst end dansk har bedre chancer for
at gennemføre gymnasiet og læse videre, end de har for at gennemføre
en erhvervsuddannelse, og bekymrer det ministeren, at det netop er
særligt drenge med anden herkomst end dansk, som vil blive ramt af et
øget karakterkrav til gymnasiet på f.eks. 6, og at denne gruppes chancer
for at få en ungdomsuddannelse dermed risikerer at blive forringet
samlet set, hvis karakterkravet til gymnasiet hæves, uden at der sikres et
alternativt uddannelsestilbud, som giver disse unge mindst lige så gode
chancer for at få en uddannelse, som de har i gymnasiet i dag?
Svar:
Der henvises til mit svar på § 20 spørgsmål nr. S 1179.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24