Svar på spm. nr. S 1181: Bekymrer det ministeren, at et øget karakterkrav til gymnasiet kan presse flere elever med anden etnisk herkomst end dansk til at vælge en erhvervsuddannelse, når det samtidig er dokumenteret, at elever med anden etnisk herkomst udsættes for diskrimination, når de søger praktikplads, og derfor risikerer helt at måtte afbryde deres uddannelse?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Anne Hegelund
- Til: Mattias Tesfaye
Svar på §20 spm. S 1181.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1181/svar/2065556/2900430.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 2. september 2024 Sagsnr.: 24/27752 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Anne Hegelund (EL) har den 27. august 2024 stillet spørgsmål nr. S 1181, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1181: Bekymrer det ministeren, at et øget karakterkrav til gymnasiet kan presse flere elever med anden etnisk herkomst end dansk til at vælge en erhvervsuddannelse, når det samtidig er dokumenteret, at elever med anden etnisk herkomst udsættes for diskrimination, når de søger praktikplads, og derfor risikerer helt at måtte afbryde deres uddannelse? Svar: Først vil jeg gerne slå fast, at vi alle har et ansvar for at sikre, at forskelsbehandling ikke finder sted. Regeringen og Folketinget har et ansvar for, at lovgivningen er klar og tydelig, mens arbejdsgiverne har et ansvar for ikke at forskelsbehandle på baggrund af etnisk herkomst, når elever tilbydes en læreplads. Det er helt uacceptabelt, når elever og lærlinge udsættes for diskrimination eller chikane. Der er heldigvis meget opmærksomhed på problemerne og mange gode initiativer i gang, både på skolerne og hos arbejdsmarkedets parter. Jeg har fx modtaget flere konkrete løsningsforslag fra både faglige udvalg og fagforeninger, som jeg vil se nærmere på. Regeringen er i øjeblikket ved at se på, hvilke uddannelsestilbud, der skal være til unge, som forlader grundskolen, herunder muligheden for at etablere et nyt gymnasietilbud, der kombinerer noget praktisk og erhvervsrettet med noget alment og bogligt. Det er vigtigt for mig, at diskussionen om karakterkravet til de gymnasiale uddannelser ikke står alene, men ses i denne sammenhæng. Det er regeringens klare ambition, at alle unge, der forlader grundskolen, har et attraktivt uddannelsestilbud tæt på der, hvor de bor. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24