MOF alm. del - svar på spm. 996 om Rapporten ”Klimafaktorer for indsamling og genanvendelse af husholdningsaffald og husholdningslignende erhvervsaffald”, COWI, Brancheforeningen Cirkulær og DAKOFA, oktober 2023

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024 - 7031
Den 30. august 2024
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 996 (MOF alm. del) stillet 28. juni 2024 efter ønske fra
Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 996
”Rapporten ”Klimafaktorer for indsamling og genanvendelse af husholdningsaffald og
husholdningslignende erhvervsaffald”, COWI, Brancheforeningen Cirkulær og DAKOFA, oktober
2023, viser, at drikkevarekartoner har en betydelig negativ klimabelastning sammenlignet med anden
emballage. Ministeren bedes kommentere på rapportens resultat for så vidt angår
drikkevarekartoner.”
Svar
Jeg har forelagt rapporten for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der er en klimamæssig gevinst ved at genanvende hele mad- og
drikkevarekartonen fremfor at forbrænde denne. Den pågældende rapport når frem til, at der er en
klimagevinst ved genanvendelse af pap-andelen af drikkevarekartoner svarende til 137 kg. CO₂-ækv pr.
ton behandlet mad- og drikkevarekarton. Den positive effekt kan dog ikke opveje den negative
klimapåvirkning, som forbrænding af plastik- og aluminium-delen af drikkevarekartoner medfører.
Forbrænding af fossilt materiale medfører CO2-udledning. Plast-delen af en drikkevarekarton er fx
plastlåg. Rapportens resultater bygger på væsentlige antagelser, herunder at materialefordelingen af
en mad- og drikkevarekarton er 80 pct. pap og 20 pct. plastik og 1 pct. aluminium, samt at plastikdelen
forbrændes og ikke genanvendes. Det bemærkes, at en ændring i antagelserne vedrørende mængden af
plastik på 1 pct. point medfører en ændring af klimapåvirkningen på ca. 4 pct. Er der således 1 % mere
plastik i en mad- og drikkevarekarton end antaget i rapporten vil CO2-udledningen stige med 4 pct. og
omvendt, hvis kartonen indeholder 1 pct. mindre plastik. Resultaterne er således meget følsomme
overfor de bagvedliggende antagelser omkring plastikandelen af mad- og drikkevarekartoner. Det
understreges også i rapporten, at såfremt plastikandelen genanvendes i stedet for at blive forbrændt,
vil klimapåvirkningen ved genanvendelse af mad- og drikkevarekartonerne ændres fra en samlet øget
CO2-udledning til en samlet CO2-besparelse.
Det antages i rapporten, at plastikdelen af en mad- og drikkevarekarton udsorteres til forbrænding, da
det på nuværende tidspunkt er den gængse praksis i Danmark. Det bemærkes, at markedet for
genanvendelse af mad- og drikkevarekartoner er i stor udvikling, så mængden af plastikaffald fra mad-
og drikkevarekartoner, som må forbrændes i stedet for genanvendes, reduceres. Denne positive
udvikling i markedet nævnes også i rapporten. Det er på den baggrund Miljøstyrelsens vurdering, at
teknologien for genanvendelse af plastik og aluminium fra mad- og drikkevarekartoner er etableret,
men at der fortsat mangler kapacitet i Europa. Der er mange faktorer, som spiller ind for hvor hurtigt
denne kapacitet kan blive udbygget i sådan en grad, at alle dele af mad-og drikkevarekartoner
genanvendes.”
Magnus Heunicke / Nina Espegård Hassel
Offentligt
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 996
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24