FIU alm. del - svar på MFU spm. 304 om effekten af at afskaffe SU på kandidatdelen og erstatte med lån og af en reduktion af SU-satserne med 20 pct., både enkeltvis og samlet

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. februar 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 116 (Alm. del) af 23.
januar 2024 stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for provenuændringer ved omlægning af SU’en fra
stipendie til lån for studerende på kandidatuddannelser? Svaret bedes opgjort
umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.
Svar
Den umiddelbare virkning ved omlægning af alle SU-stipendier til SU-lån for stu-
derende på kandidatuddannelser kan opgøres til ca. 3,1 mia. kr. før skat og tilbage-
løb, mens virkningen kan opgøres til ca. 1,7 mia. kr. efter skat og tilbageløb. Det
skal bemærkes, at med det nuværende SU-systems indretning bortfalder alle til-
lægsydelser (fx SU-handicaptillæg) også, når studerende ikke modtager SU-stipen-
dium.
Det er i besvarelsen lag til grund, at omlægningen isoleret set ikke vil føre til æn-
dringer i tilgangen til kandidatuddannelserne. Der er dog i virkningen taget højde
for den ændrede struktur på kandidatuddannelserne mv. som følger af Aftale om
rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark af juni 2023. Tilsvarende er
der taget højde for virkningen af den kommende SU-reform. Der er ikke indreg-
net eventuelle afledte effekter på den misligholdte gæld som følge af en større lån-
tagning. Det er en vanlig antagelse for uddannelsesområdet overordnet set, at ind-
tægter fra renter og udgifter til misligholdt gæld omtrent udligner hinanden.
For så vidt angår adfærdsvirkninger bemærkes det, at regeringens oplæg til en SU-
reform skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse blandt dimittender fra kandi-
datuddannelser med ca. 2.200 fuldtidspersoner i 2030 og ca. 2.100 fuldtidsperso-
ner i 2034. Yderligere adfærdsvirkninger vil derfor umiddelbart være vanskelige at
fastsætte og det er i svaret derfor lagt til grund, at en fuld omlægning til lån på
kandidatuddannelserne ikke vil øge arbejdsudbudsvirkningen yderligere set i for-
hold til SU-reformen, da der vurderes at være en meget stor krydseffekt mellem
tiltagene.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 116
Finansudvalget 2023-24
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 304
Finansudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Der henvises i øvrigt til Svar på FIU 123 alm. del (2019-20) og Svar på FIU alm. del –
spørgsmål 247 (2021-22).
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. august 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 304 (Alm. del) af 26. juni
2024 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre effekten af at afskaffe SU på kandidatdelen og erstatte med
lån og af en reduktion af SU-satserne med 20 pct., både enkeltvis og samlet?
Opgørelsen bedes indeholde effekt på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini.
Svar
For så vidt angår virkninger ved omlægning af SU’en fra stipendie til lån for stude-
rende på kandidatuddannelser henvises der til Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.
116 (Alm. del 2023-2024) af 23. januar 2024, Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 149
(Alm. del 2023-2024) af 29. april 2024 og Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 207
(Alm. del. 2023-2024) af 11. april 2024. Det bemærkes i forlængelse heraf, at virk-
ninger af omlægning af SU-stipendier til SU-lån generelt er vanskelige at fastlægge
som følge af mulige krydseffekter mv. i det kommende SU-system på det videre-
gående uddannelsesområde, jf. også Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 116 (Alm.
del 2023-2024) af 23. januar 2024.
SU-reformen blev vedtaget d. 4. juni 2024 og indeholder bl.a. tiltag, der sikrer, at
studerende kan modtage SU til den normerede studietid samt maksimalt 58 klip.
Effekterne af yderligere tiltag, der fx sigter mod en hurtigere studiegennemførsel
eller lignende, kan give anledning til vigtige krydseffekter, og de skal derfor tolkes
med varsomhed. Regeringen ønsker i forlængelse af SU-reformen at igangsætte en
samlet analyse af hele SU-systemet, der bl.a. kan vise veje til at fremtidssikre SU-
systemet, jf. regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”.
Virkninger ved en reduktion i SU-satsen med 20 pct. er således forbundet med
stor usikkerhed. Med forbehold for ovenstående analysearbejde mv. kan der angi-
ves et groft overslag med afsæt i tidligere beregninger over de mulige virkninger
ved en 20 pct. reduktion i SU-satsen, jf. tabel 1.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 304
Finansudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Der er i beregningen ikke indregnet eventuelle afledte effekter på provenu af
eventuel misligholdt gæld som følge af en større låntagning. Det følger vanlig
praksisfor uddannelsesområdet, at indtægter fra renter og udgifter til misligholdt
gæld omtrent udligner hinanden.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 1
Mulige virkninger ved en 20 pct. reduktion i SU-satsen
Mia. kr., 2025-pl
Provenu efter skat, tilbageløb og adfærd 2,7
BNP-virkning 2,8
Virkning på strukturel beskæftigelse (1.000 fuldtidspersoner) 3,5
Gini 0,03
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. og 100 fuldtidspersoner.
Som udgangspunkt opgøres fordelingsvirkningerne udelukkende på baggrund af de umiddelbare virkninger, dvs. den
anførte fordelingsvirkning er opgjort ved uændret adfærd.


Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail oem@oem.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
29. april 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 149 (alm. del) af
15. februar 2024
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over, hvordan Liberal Alliances forslag a)
Kontanthjælpsforslag om lavere sats efter et år og lavere satser generelt, b)
Dimittend-dagpenge på SU-niveau, c) Halvering af dagpengeperiode, d) Fjern
det 6. SU-år og gør kandidaten lånebaseret og e) Inflationsregulering af
overførselsindkomster efter 2023 fra Liberal Alliances 2035-plan ”Fra
tryghedsstat til ansvarssamfund”, jf. side 10, forventes at påvirke
indkomstuligheden frem mod 2035 målt ved 1) Gini-koefficienten, 2)
disponibel indkomst i procent og kroner og ører, 3) antal fattige børn og 4)
antal fattige voksne?
Svar
Indledningsvis skal det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke er mu-
ligt at skønne over effekterne af forslag b) og c) vedrørende ændringer i dag-
pengesystemet, idet Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet har igang-
sat et arbejde med at opdatere Dagpengemodellen, jf. Beskæftigelsesudvalget
bilag 148 (alm. del) af 24. april 2024.
Opgørelserne i svaret vedrører således forslag a), d) og e) vedr.:
 Kontanthjælpsforslag om lavere sats efter et år og lavere satser generelt
 Fjern det 6. SU-år og gør kandidaten lånebaseret
 Inflationsregulering af overførselsindkomster efter 2023
Kontanthjælpsforslag om lavere sats efter et år og lavere satser generelt
Opgørelsen af virkningen af LA’s forslag om at nedsætte alle
kontanthjælpsmodtageres sats til integrationsydelse efter første år tager
udgangspunkt i oplysninger om borgere, som er i kontanthjælpssystemet, og
den generelle befolkningssammensætning i 2019. Det skyldes, at 2019 er det
seneste år med tilgængelige, detaljerede og konsoliderede oplysninger om
modtagere af kontanthjælpsydelser.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 149
Finansudvalget 2023-24
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 304
Finansudvalget 2023-24
Side 2 af 4
LA’s 2035-plan blev præsenteret i april 2022, og forslaget vurderes derfor i
forhold til reglerne i det gældende kontanthjælpssystem. Det vil sige, at der i
besvarelsen ikke tages udgangspunkt i kontanthjælpssystemet, som følger af
aftalerne på kontanthjælpsområdet af d. 13. oktober 2023, der forventes at
træde i kraft i 2025.
Det er i beregningen lagt til grund, at kontant- eller uddannelseshjælpsmodta-
gere overgår til SHO-ydelsen, for personer der har modtaget kontanthjælp el-
ler uddannelseshjælp i 1 år. Hertil følger også, at borgere som overgår til SHO-
ydelsen omfattes af nye kontanthjælpslofter, fordi de overgår til en anden
ydelse. Det bemærkes, at bevillingen af særlig støtte til kontanthjælpsmodta-
gere sandsynligvis ville stige med forslaget, grundet den betydelige ydelsesned-
gang for berørte borgere. I beregningerne er der ikke indregnet ændringer i
særlig støtte, da disse beror på individuelle vurderinger. I opgørelsen er der ta-
get højde for, at der forekommer ændringer i udbetalingen af boligstøtte.
I beregningen er ikke indregnet lavere satser generelt, da det ikke er specifice-
ret i LA’s 2035-plan, hvad det konkret indebærer.
Fjern det 6. SU-år og gør kandidaten lånebaseret
Beregningerne af LA’s forslag om at afskaffe det 6. SU-år tager udgangspunkt i
oplysninger om personer, som er i gang med en uddannelse i 2019 og deres
brug af SU-klip i 2019.
Regeringen, LA, K og DF blev i december 2023 enige om en SU-reform af de
videregående uddannelser, som skal have virkning for studerende, der påbe-
gynder en ny videregående uddannelse fra og med sommeroptaget 2025. Re-
formen indeholder blandt andet, at SU tildeles til studiets normerede tid samt
justering af den maksimale SU-ramme til 58 SU-klip. Det er i beregningen af
LA’s forslag om at afskaffe det 6. SU-år lagt til grund, at det følger elementerne
i reformen.
Det er lagt til grund for beregningen af at gøre kandidatordningen lånebaseret,
at alle SU-klip anvendt af personer på en kandidatuddannelse omlægges til
lån. I den forbindelse bemærkes det, at SU-lån ikke indregnes i den disponible
indkomst og derfor ikke indgår ved opgørelser af indkomstforskellene målt ved
Gini-koefficienten.
Inflationsregulering af overførselsindkomster efter 2023
Beregningen af LA’s forslag om fremadrettet at regulere overførselsindkomster
med inflation frem for at følge lønudviklingen tager udgangspunkt i indkomst-
oplysninger om befolkningen i 2020.
På baggrund af de seneste skøn for fremadrettede løn- og prisstigninger1 vur-
deres det, at forbrugerprisindekset vil stige med ca. 35,5 pct. fra 2023 til 2035,
1 Økonomisk redegørelse december 2023, Økonomiministeriet, samt 2030-planforløb: Grund-
lag for udgiftslofter 2027, Finansministeriet.
Side 3 af 4
og at tilpasningsprocenten (der følger lønstigningen to år tidligere) tillagt 2
pct. vil stige med ca. 51,2 pct. i samme periode. Det svarer til, at sociale pensio-
ner med inflationsreguleringen vil være 10,4 pct. lavere end med den nuvæ-
rende regulering i 2035.
Tilsvarende vil andre relevante overførselsindkomster, der reguleres med til-
pasningsprocenten tillagt 1,7 pct.2 frem til 2030 og tillagt 2 pct. herefter, være
8,6 pct. lavere end med den nuværende regulering i 2035.
Skønnede virkninger af forslagene
Ministeriernes regneprincipper og sædvanlige tilgang til skøn for de forde-
lingsmæssige konsekvenser tager udgangspunkt i, at der i eksisterende syste-
mer indføres marginale ændringer. Fordelingsvirkningerne opgøres med ud-
gangspunkt i de umiddelbare virkninger og afspejler ikke de forventede ad-
færdsvirkninger.
De opgjorte fordelingsvirkninger bør derfor alene fortolkes som vejledende
skøn for de mulige fordelingsmæssige konsekvenser. Det skyldes, at forslagene
må forventes at indebære betydelige adfærdsændringer, som efter de sædvan-
lige regneprincipper ikke indregnes i de skønnede fordelingsvirkninger. Lige-
som der ikke er taget højde for alle samspilseffekter mellem de enkelte initiati-
ver på overførselsområdet.
Der er i opgørelsen af de fordelingsmæssige konsekvenser ikke foretaget en
vurdering af eventuelle fordelingsvirkninger af udmøntningen af de sparede
penge, som forslaget vil medføre.
Det vurderes, at forslagene isoleret set bidrager til at reducere de gennemsnit-
lige disponible indkomster med hhv. 0,2, 0,2 og 1,2 pct., jf. tabel 1. Det bemær-
kes dog, at der er stor spredning på tværs af indkomstdeciler.
2 I årene frem til 2030 overføres 0,3 pct. af overførselsydelsen til en obligatorisk fradragsberetti-
get livsvarig pensionsordning.
Side 4 af 4
Tabel 1 Umiddelbar virkning på de disponible indkomster opdelt på indkomstdeciler
Initiativ Kontanthjælpsforslag1) SU-forslag2)
Inflationsregulering af
overførselsindkomster,
2023-20353)
Kroner Pct. Kroner Pct. Kroner Pct.
Indkomstdecil
1. -3.000 -3,9 -1.700 -2,1 -3.600 -3,9
2. -1.000 -0,9 -900 -0,7 -6.300 -4,2
3. -200 -0,2 -400 -0,3 -7.000 -3,9
4. -100 -0,1 -300 -0,2 -4.700 -2,4
5. -100 -0,1 -200 -0,1 -3.200 -1,5
6. 0 0,0 -200 -0,1 -2.500 -1,1
7. 0 0,0 -100 -0,1 -1.900 -0,7
8. 0 0,0 -100 0,0 -1.500 -0,5
9. 0 0,0 -0 0,0 -1.200 -0,4
10. 0 0,0 -0 0,0 -1.000 -0,2
I alt -500 -0,2 -400 -0,2 -3.300 -1,2
Anm.: Indkomstdecilerne er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede disponible indkomster. Virkningerne er opgjort enkeltvis
og beregnet på baggrund af forskellige datagrundlag.
1) Baseret på oplysninger fra 2019.
2) Baseret på oplysninger fra 2019.
3) Baseret på oplysninger fra 2020.
Kilde: Egne og Beskæftigelsesministeriets beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.
Det bemærkes, at der i Danmark ikke findes en officiel definition af fattigdom.
I stedet er den umiddelbare virkning på antal personer i lavindkomstgruppen
opgjort.
Det vurderes, at forslagene isoleret set bidrager til at øge indkomstforskellene
målt ved Gini-koefficienten med hhv. 0,22, 0,15 og 0,71 pct.-point, jf. tabel 2.
Tabel 2 Umiddelbar virkning på indkomstforskellene og antal personer i lavindkomstgruppen
Initiativ
Indkomstforskellene målt
ved
Gini-koefficienten
Lavindkomstgruppen
Heraf børn
i lavindkomstgruppen
Pct.-point ------------------------Antal------------------------
Kontanthjælpsforslag 0,22 26.000 6.000
SU-forslag 0,15 15.500 1.100
Inflationsregulering af
overførselsindkom-
ster, 2023-2035
0,71 50.000 9.300
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Økonomiminister


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. juni 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 207 (Alm. del) af 11. april
2024
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekten på det offentlige provenu, arbejdsudbud og BNP
af ”Dansk Folkepartis 2030-plan – Markante velfærdsløft og skattelettelser til dan-
skerne”, marts 2024?
Svar
Der er foretaget en vurdering af virkningen på den offentlige saldo, strukturel be-
skæftigelse og BNP af de enkelte forslag i Dansk Folkepartis 2030-plan Markante
velfærdsløft og skattelettelser til danskerne fra marts 2024, jf. tabel 1.
Det skal bemærkes, at en række af forslagene i Dansk Folkepartis 2030-plan ikke
er beskrevet i høj nok detaljegrad til, at Finansministeriets kan foretage en egentlig
vurdering af forslagenes virkning, herunder på strukturel beskæftigelse og BNP.
Det er således ikke muligt at foretage en samlet vurdering af udspillets konsekven-
ser for de offentlige finanser, arbejdsudbud og strukturelt BNP.
Initiativerne i planen er vurderet enkeltvis, men det bemærkes, at omlægninger og
initiativer i den foreslåede størrelsesorden vil kunne have væsentlige samspilsef-
fekter, som der ikke er taget højde for.
Endeligt bemærkes det, at der i Dansk Folkepartis 2030-plan er taget afsæt i de fi-
nanspolitiske rammer fra den mellemfristede fremskrivning 2030-planforløb: Grund-
lag for udgiftslofter 2027, august 2023. Det bemærkes, at Finansministeriet i den mel-
lemfristede fremskrivning Opdateret mellemfristet forløb fra maj 2024 bl.a. har opdate-
ret opgørelsen af det finanspolitiske råderum inden for saldomålet på -0,5 pct. af
BNP i 2030.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 207
Finansudvalget 2023-24
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 304
Finansudvalget 2023-24
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Tabel 1
Vurdering af virkning på provenu, arbejdsudbud og BNP som følge af de enkelte tiltag i Dansk Folkepartis 2030-plan Markante velfærdsløft og skattelettelser til danskerne
Saldovirkning efter
tilbageløb og adfærd
(mia. kr., 2024-niveau)
Virkning på strukturel
beskæftigelse (antal
fuldtidsbeskæftigede)
Virkning på BNP (mia.
kr., 2024-niveau)
Bemærkning
Forslag til prioriteter
Forøgelse af penionstillæg
(1.000 kr. skattefrit ved fuldt
tilæg)
-6,1 -0 -0,0
Det er antaget, at det skattefrie beløb gives til alle folkepensionister, der modtager
folkepensionens pensionstillæg. Størrelsen på det skattefrie beløb antages at afhænge af
civilstand således, at enlige pensionister, der i dag modtager det fulde pensionstillæg, kan
modtage 12.000 kr. skattefrit om året, mens gifte/samlevende skattefrit kan modtage 6.000
kr. om året. Folkepensionister, der modtager et reduceret pensionstillæg, antages at
modtage et tilsvarende reduceret skattefrit beløb.
Initiativet vurderes at have en begrænset negativ virkning på beskæftigelse og BNP
herunder som følge af, at personer over folkepensionsalderen forventes at arbejde mindre.
Lempelse af
arbejdsevnekrav i
seniorpensionsordningen
(fra 15 timer til 18 timer)
-0,4 -1.000 -1,1
Virkningerne er opgjort som den gennemsnitlige virkning fra 2030 til 2035, idet de årlige
virkninger varierer som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen i 2030.
Det kan bemærkes, at den anførte saldovirkning er på niveau med de tidligere reformskøn i
forbindelse med Aftale om en ny ret til tidlig pension trods disse var angivet i 2020-niveau.
Det afspejler at skønnene efterfølgende er justeret en smule som følge af opdaterede
regneprincipper, der er baseret på et bedre empirisk grundlag, herunder den observerede
tilgang til seniorpension efter gældende regler.
Dansk Folkeparti har i deres plan angivet en saldovirking på -0,5 mia. kr. med henvisning til
svar på FIU 50. Afvigelsen til de anførte -0,4 skal ses i sammenhæng med, at
saldovirkningerne i Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 50 (Alm. del) af 9. november
2023 er afrundet til nærmeste ¼ mia. kr.
Udvidelse af seniorpræmie
(60.000 kr. ved 3. år efter
folkepensionsalderen)
-0,4 250 0,3
Med Aftale om reform af personskat blev seniorpræmien første år efter
folkepensionsalderen hævet til ca. 60.900 kr. (2024-niveau) fra 2029. Derfor er det
forudsat, at tiltaget indebærer en fastholdelse af førsteårspræmien på ca. 60.900 kr. (2024-
niveau) og en forhøjelse af andet- og tredjeårspræmien til 60.000 kr. (2024-niveau).
Virkningerne er opgjort som den gennemsnitlige virkning fra 2030 til 2035, idet de årlige
virkninger varierer som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen i 2030.
Når der skønnes en lavere saldovirkning, end Dansk Folkeparti har lagt til grund i deres
2030-plan, skal det ses i lyset af, at Dansk Folkepartis skøn er baseret på et BEU-svar,
hvor seniorpræmien er hævet til 60.000 kr. i 2023-niveau. Når der forhøjes til 60.000 kr. i
2024-niveau, bliver forhøjelsen mindre og dermed reduceres saldovirkningen forbundet
med forhøjelsen.
Ældreudspil -6,5 - -
Det fremgår ikke konkrete initiativer af Dansk Folkepartis 2030-plan. Det er derfor lagt til
grund, at udspillet vil have en saldovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folke-
partis 2030-plan. Det bemærkes, at det desuden står skrevet, at udspillet skal håndtere ud-
fordringer ved overgangen fra førtidspension til folkepension, men at der nævnes ikke no-
gen konkrete initiativer.
Prioritering af væksten i det
demografiske træk
-20¼ - -
Der er angivet den akkumulerede vækst i det demografiske fra 2023 til 2030 i 2024-priser.
Det bemærkes, at der tages afsæt i Finansministeriets seneste opgørelse fra Opdateret
Side 3 af 7
Tabel 1
Vurdering af virkning på provenu, arbejdsudbud og BNP som følge af de enkelte tiltag i Dansk Folkepartis 2030-plan Markante velfærdsløft og skattelettelser til danskerne
Saldovirkning efter
tilbageløb og adfærd
(mia. kr., 2024-niveau)
Virkning på strukturel
beskæftigelse (antal
fuldtidsbeskæftigede)
Virkning på BNP (mia.
kr., 2024-niveau)
Bemærkning
mellemfristet forløb, maj 2024, hvor den skønnede virkning af den supplerende
beløbsordning er indregnet.
Sundhedsudspil -10,0 - -
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan.
Løft af erhvervsuddannelser -1,0 - -
Det er forudsat, at bevillingerne til erhvervsuddannelserne løftes med 1,0 mia. kr. Der frem-
går ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at forslaget vil have en saldovirkning
svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan.
Midler til landdistrikter og
øer
-0,5 - -
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan. Virkningen på
den offentlige saldo efter tilbageløb og adfærd (og strukturel beskæftigelse og BNP) vil af-
hænge af den konkrete udmøntning.
Lønløft til offentlige ansatte -5,0 - -
Det bemærkes, at det i trepartsaftalen om løft af løn og arbejdsvilkår i den offentlige
velfærd er aftalt, at parterne i aftalen er enige om, at der ikke igen aftales lønforbedringer
uden om overenskomstsystemet.
Genindførelse af store
bededag som helligdag
-3,1 -8.500 -9,7
Det bemærkes, at de opgjorte virkninger er under forudsætning af, at den afledte virkning
på de satsregulerede indkomstoverførsler neutraliseres. Dvs. at der parallelt med
indførelsen af en helligdag gennemføres en diskretionær forhøjelse af de satsregulerede
indkomstoverførsler, der modsvarer det fald i reguleringen af overførslerne, som den
reducerede arbejdstid ellers ville give anledning til, jf. nærmere i Svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 234 (Alm. del) af 30. maj
2024. Desuden er virkningen opgjort efter afledte øgede udgifter til dagpasning og syge-
dagpenge.
Løft af forsvarsudgifterne til
2 pct. af BNP fra 2024
-16,5 - -
Saldovirkningen (i 2024-priser) afspejler både den forudsatte råderumsfinansiering af den
økonomiske ramme i forsvarsforliget og samtidig også den afledte rentevirkning af løft af
Ukrainefonden i 2025-2027 samt yderligere løft af den økonomiske ramme i forsvarsforliget
i 2028-2029, der begge håndteres uden modgående finansiering, jf. regeringens 2030-plan.
Midler til grænsekontrol -0,3 - -
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan.
Midler til politi -1,5 - -
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan.
Midler til kriminalforsorgen -1,0 - -
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan.
Kystbeskyttelsespulje -1,0 - -
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan.
Nødhjælpspulje -2,5 - -
Dansk Folkeparti foreslår, at den nuværende udviklingsbistand afskaffes og erstattes af en
nødhjælpspulje. Udviklingsbistanden udgør 23,3 mia. kr. i 2024. Dansk Folkeparti lægger
op til at afsætte 2,5 mia. kr. til en nødhjælpspulje.
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan.
Side 4 af 7
Tabel 1
Vurdering af virkning på provenu, arbejdsudbud og BNP som følge af de enkelte tiltag i Dansk Folkepartis 2030-plan Markante velfærdsløft og skattelettelser til danskerne
Saldovirkning efter
tilbageløb og adfærd
(mia. kr., 2024-niveau)
Virkning på strukturel
beskæftigelse (antal
fuldtidsbeskæftigede)
Virkning på BNP (mia.
kr., 2024-niveau)
Bemærkning
Fjernelse af bo- og
gaveafgift
-4,9 - -
Med Aftale om reform af personskat fra december 2023 forhøjes bundgrænsen for boafgift,
ligesom tillægsboafgiften for søskende afskaffes. Der er taget højde herfor i
provenuskønnet.
En afskaffelse af bo- og gaveafgiften skønnes ikke at have effekter på strukturelt BNP og
arbejdsudbud.
Håndværkerfradrag på
50.000 kr.
-1,1 200 0,31 Et sådant fradrag skønnes med betydelig usikkerhed skønnes at medføre et årligt
mindreprovenu på ca. 1,1 mia. kr. samt at hæve arbejdsudbuddet med ca. 200 personer.
Familiefradrag på 2.500 kr.
pr. måned pr. barn (ved tre
børn eller flere)
-6,4 -2.000 -1,71
Det skønnes, at ca. 800.000 personer har tre eller flere børn, hvoraf mindst ét af børnene
er hjemmeboende. I alt skønnes der at skulle gives fradrag for ca. 400.000 børn.
Der er beregningsteknisk indregnet adfærd i form af en reduktion af arbejdsudbuddet
svarende til virkningen af en forhøjelse af personfradraget.
Lettelse af
registreringsafgift
(forhøjelse af beløbsgrænse
til 260.000 kr. og
nedsættelse af sats under
beløbsgrænsen til 70 pct.
-3,1 2.150 3,5
Dansk Folkeparti foreslår at lempe registreringsafgiften ved at forhøje beløbsgrænsen for
150 pct.-satsen fra 218.000 til 260.000 kr. (2024-niveau) samt sænke den mellemste sats
fra 85 pct. til 70 pct.
Det bemærkes, at der er en afvigelse i resultaterne sammenlignet med SAU 255, som
Dansk Folkeparti refererer til. Dette skyldes, at SAU 255 er beregnet på baggrund af det
faktiske 2022-bilsalg, mens denne besvarelse er beregnet på baggrund af det faktiske
2023-bilsalg.
Afskaffelse af flyagift fra
Grøn luftfart i Danmark, de-
cember 2023
-1,2 100 0,3
Flyafgiften introduceres i 2025 og er fuldt indfaset i 2030. Skønnene er angivet som
virkningen i 2030. BNP-virkningen afspejler effekten af den skønnede, afledte ændring i
lønsummen som følge af ændringen i arbejdsudbuddet inkl. virkningen af automatisk tilba-
geløb via moms og afgifter og ændret forbrugsadfærd.
Skattefri elevløn (hvis
opstart inden man fylder 25
år)
-1,5 - -
Beregningerne tager udgangspunkt i årselever på erhvervsuddannelserne og udbetalt løn.
Det bemærkes, at der er lagt en række antagelser til grund i opgørelsen af elevløn, hvorfor
den estimerede saldovirkning er forbundet med betydelig usikkerhed. Det antages, at
justeringen ikke vil påvirke de studerendes beskæftigelsesomfang.Tilsvarende er der ikke
indregnet afledte adfærdsvirkninger i form af øget uddannelsesaktivitet, hvilket skal ses i
sammenhæng med, at der ikke vurderes at være tistrækkeligt grundlag for at skønne over
virkningen. Det samme er lagt til grund i Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 146 (Alm.
del) af 1. december 2023, hvor der også udelukkende skønnes over saldovirkningen ved at
gøre lønnet praktik og skole skattefri på pædagog- og tømreruddannelsen. Det bemærkes,
at Dansk Folkeparti har afsat 2,5 mia. kr. til formålet baseret på en beregning foretaget af
CEPOS. Da Finansministeriet ikke umiddelbart har adgang til de beregningsantagelser, der
ligger til grund for CEPOSs opgørelse, er det ikke muligt at redegøre nærmere for
forskellen.
Iværksætterstrategi -1,0 - -
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan, men virkningen
på saldoen efter tilbageløb og adfærd samt strukturel beskæftigelse og BNP vil afhænge af
det konkrete udspil.
Side 5 af 7
Tabel 1
Vurdering af virkning på provenu, arbejdsudbud og BNP som følge af de enkelte tiltag i Dansk Folkepartis 2030-plan Markante velfærdsløft og skattelettelser til danskerne
Saldovirkning efter
tilbageløb og adfærd
(mia. kr., 2024-niveau)
Virkning på strukturel
beskæftigelse (antal
fuldtidsbeskæftigede)
Virkning på BNP (mia.
kr., 2024-niveau)
Bemærkning
Hjemmepasningsfradrag
(for børn i alderen 1-3 år
svarende til gennemsnitlige
kommunale omkostning ved
vuggestuepladser)
-0,5 -1.550 -1,71
Da fradraget gives til den forælder, som har en arbejdsindkomst, og som derfor ikke passer
barnet, forudsættes det, at kun samlevende forældre vil have gavn af ordningen.
Dertil er skønnet behæftet med betydelig usikkerhed, da der ikke er emperi, som kan
belyse hvor mange af de ca. 155.000 forældrepar med dansk statsborgerskab samt børn i
alderen 1-3 år, der vil benytte sig af fradraget. Det antages beregningsteknisk at 1 pct. af
forældreparrene, foruden dem, der i forvejen er hjemmegående, vil anvende fradraget.
Yderligere prioriteter -4,7 - -
Den endelige virkning på den offentlige saldo efter tilbageløb og adfærd (og strukturel be-
skæftigelse og BNP) vil afhænge af, hvilke konkrete initiativer, som vil blive gennemført,
men som ikke fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan. Det er dog til illustration forudsat, at
prioriteterne vil have en saldovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis
2030-plan.
Forslag til finansiering af
prioriteter
Besparelser på
administration og ledelse
15,0 - -
Staten: En fastsættelse af udgiftsniveauet på administrative årsværk og ledere til 2011-
niveau vil indebære en reduktion af udgifterne på ca. 15,0 mia. kr. i forhold til udgifterne til
administrative årsværk og ledere i 2023. Det svarer til ca. 23.600 årsværk2) 3)
.
Kommuner og regioner: Grundlaget for beregningen er uklar, og det er derfor ikke muligt at
beregne en konkret virkning. Det bemærkes dog, at de 3 mia. kr., som regeringen vil
reducere i administration både vedrører den kommunale og regionale administration.
Reform af
beskæftigelsesindsatsen
3,0 - -
Det fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan, at jobcentrene skal reformeres, og at der
afventes ekspertgruppens for fremtidens beskæftigelsesindsats. Samtidig angives, at der
findes 3 mia. kr. ved reformen, ligesom der henvises til kommissoriet for ekspertgruppens
arbejde.
Der lægges således til grund på baggrund af kommissoriet, at der tilvejebringes et provenu
på 3,0 mia. kr. i 2030 uden at svække den strukturelle beskæftigelse. Virkningen på sal-
doen efter tilbageløb og adfærd (og strukturel beskæftigelse og BNP) vil afhænge af de
konkrete tiltag i reformen.
Midler fra sanering af
erhvervsstøtte
1,0 - -
Det fremgår ikke, hvilke erhvervsstøtteordninger, som Dansk Folkeparti ønsker at sanere.
Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en saldovirkning svarende til hvad, der frem-
går af Dansk Folkepartis 2030-plan, men det bemærkes, at virkningen på saldoen efter til-
bageløb og adfærd samt på strukturel beskæftigelse og BNP vil afhænge af den konkrete
sanering.
Afskaffelse af
udviklingsbistand
23,3 - -
Dansk Folkeparti foreslår, at den nuværende udviklingsbistand afskaffes og erstattes af en
nødhjælpspulje. Udviklingsbistanden udgør 23,3 mia. kr. i 2024.
Omlægning til lånebaseret
SU på kandidatuddannelser
1,7 - -
Virkningen er opgjort efter skat og tilbageløb. Der henvises til Svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 116 (Alm. del) af 23. januar 2024 for en uddybning af
beregningsforudsætninger.
Side 6 af 7
Tabel 1
Vurdering af virkning på provenu, arbejdsudbud og BNP som følge af de enkelte tiltag i Dansk Folkepartis 2030-plan Markante velfærdsløft og skattelettelser til danskerne
Saldovirkning efter
tilbageløb og adfærd
(mia. kr., 2024-niveau)
Virkning på strukturel
beskæftigelse (antal
fuldtidsbeskæftigede)
Virkning på BNP (mia.
kr., 2024-niveau)
Bemærkning
Tilbagerulning af lettelser af
topskat fra Reform af
personskat, december 2023
1,8 -3.150 -4,1
Dansk Folkeparti foreslår at tilbagerulle lettelser af topskat, hvilket også indebærer en
fjernelse af den besluttede mellemskat. Der er skønnet med udgangspunkt i dette.
Besparelser på
integrationsprojekter
0,3 - -
Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at opgøre de samlede udgifter til
integrationsindsatser, og der er således alene foretaget en vurdering af ikke-lovpligtige
integrationsindsatsers virkning på den offentlige saldo.
På baggrund af Regeringen og KL’s afdækning af omfanget af og udgifter til ikke-lovpligtige
integrationsindsatser i kommunerne estimeres det, at kommunerne i 2019 (2022-pl)
anvendte ca. 350 mio. kr. på ikke-lovpligtige integrationsindsatser, og havde indtægter for
ca. 68 mio. kr. (2022-pl). Således er nettoudgiften ca. 282 mio. kr. (2022-pl). Estimatet
medregner ikke evt. privat finansiering.
Besparelser på Danmarks
Radios budgetramme
0,8 - -
Dansk Folkeparti foreslår, at den nuværende ramme afsat til Danmarks Radio nedjusteres
med 800 mio. kr. årligt. Det vil som udgangspunkt indebære en tilsvarende forbedring af
den offentlige saldo. Det bemærkes dog, at DRs økonomiske ramme følger af Medieaftale
for 2023-2026 og Dansk Folkeparti anfører ikke, hvordan besparelsen konkret ville skulle
implementeres.
Annullere
luftfartsinvesteringer fra
Grøn luftfart i Danmark, de-
cember 2023
0,6 - -
Det forudsættes, at der med annullering af luftfartsinvesteringer fra Grøn luftfart i Danmark
henvises til følgende initiativer: Grøn indenrigsluftfart, tiltag til lufthavne og øvrig ramme til
luftfarten. Saldovirkning er angivet i 2030. Det bemærkes, at en annullering af
luftfartsinvesteringer vil medføre en øget CO2-udledning.
1): Den opgjorte BNP-virkning afspejler den isolerede effekt af de skønnede, afledte ændringer i lønsummen som følge af ændringer i arbejdsudbuddet. Det vil sige ekskl. virkningen af auto-
matisk tilbageløb.
2): Datagrundlaget udgøres af tal fra Statens BI-ISOLA for 4. kvartal i hvert år. ISOLA-databasen omfatter personer, som er ansat på en statslig overenskomst. Opgørelsen af årsværk er lavet
pba. løn- og personalestatistikken i ISOLA. Opgørelsen er baseret på et standard lønbegreb, således at uregelmæssige tillæg og over-/merarbejde udelades. Yderligere er ansatte med under 8
løntimer om ugen udeladt af opgørelsen. I opgørelsen er der ikke taget højde for, at der i perioden kan være opgaver (og dermed årsværk), der er omrokeret mellem staten og andre
sektorer. Der anvendes Danmarks Statistiks DISCO-fagklassifikationer til at klassificere administrative årsværk i ISOLA. Opgørelsen er skønsbaseret med udgangspunkt i beskrivelserne af
fagklassifikationerne. Opgørelsen medtager administrative medarbejdere og alle ledere. Opgørelsen tager udgangspunkt i lønudgifterne til administrativt ansatte. Øvrige udgifter forbundet
med årsværk er ikke inkluderet, herunder overhead mv. (køb af computer, husleje mv.). Lønudgifterne er reguleret til 2024-niveau med udgangspunkt i lønreguleringsprocenten i staten fra
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (https://medst.dk/arbejdsomraader/hr/loen-og-ansaettelse/reguleringsprocent-i-staten/).
3): Antallet af årsværk er udregnet beregningsteknisk ved at sammenholde lønudgifter til administrativt ansatte og antallet af administrativt ansatte i 2023 (2024-niveau).
Kilde: Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024, Skatteministeriet og egne beregninger.
Side 7 af 7
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister