Talepapir fra åbent samråd den 28/8-24 om hormonforstyrrende stoffer med miljøministeren (samrådsspm. AQ, AR og AS)

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-6250
Den 30. august 2024
Til udvalgets orientering fremsendes hermed Miljøministerens tale fra samråd AQ, AR og AS om
hormonforstyrrende stoffer den 28. august 2024 stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF). Det talte ord
gælder.
Magnus Heunicke / Henrik Søren Larsen
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
./.
Offentligt
MOF Alm.del - Bilag 623
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24


TALEPAPIR
1
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Samrådsspørgsmål AQ
Vil regeringen tage initiativ til at styrke
indsatsen mod de såkaldte ’fertilitetsgifte’
(farlige kemikalier der er
hormonforstyrrende, fosterskadende og
generelt skadelige for forplantningen) bl.a.
gennem forbud mod indhold i produkter,
skærpede og bindende grænseværdier i
foder, føde- og drikkevarer, jord samt krav til
emissioner til jord og luft?
Samrådsspørgsmål AR
Hvilke muligheder ser ministeren for en
forstærket indsats i EU og internationalt
med baggrund i en ny ambitiøs dansk og evt.
nordisk indsats mod de såkaldte
"fertilitetsgifte"?
Samrådsspørgsmål AS
Er regeringen parat til at afsætte nye midler
til en forstærket og kontinuerlig forskning på
Rigshospitalet (EDMaRC) i sammenhængen
mellem miljøproblemer som farlig kemi og
den lave fertilitet, som bliver tydeligere år
for år?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Carl
Valentin (SF).
Offentligt
MOF Alm.del - Bilag 623
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
TALEPAPIR
2
Svar
Det står skidt til med fertiliteten i Danmark og hele
Europa. Nedsat frugtbarhed er en af de mest
udbredte sygdomme i dag, og op til en fjerdedel af
dem, som ønsker at blive forældre, oplever
problemer med at lykkes. Regeringen er opsat på at
sætte ind på mange fronter og stoppe den udvikling.
Statsministeren nævnte i sin nytårstale, at hjælpen
til barnløse skal udvides. Regeringen vil hjælpe
ufrivilligt barnløse og styrke adgangen til
fertilitetsbehandling i Danmark. Regeringen har
netop afsat midler til tilbud om gratis hjælp til barn
nummer to samt udvidet antallet af forsøg til
reagensglasbehandling i det offentlige til første barn
for enlige og par. Men vi skal ikke nøjes med at
hjælpe, når problemerne først er der. Vi skal også
forebygge, at de opstår.
Der er mange faktorer, der påvirker vores fertilitet.
Vores forplantningsorganer formes allerede i
fostertilstanden og har stor betydning for vores
fertilitet hele livet igennem. Derfor er det vigtigt,
hvilke kemiske stoffer mødre udsættes for, når de er
gravide, for vi ved, det kan påvirke deres fostres
evne til at få børn, når de bliver voksne. Det lægges
til grund som videnskabeligt vist.
Præcis hvilken rolle, de hormonforstyrrende stoffer
spiller for vores fertilitet er stadig uklart. For vores
TALEPAPIR
3
nuværende livsstil - hvad vi spiser og drikker, om vi
ryger, hvordan vi bevæger os og hvor gamle vi er,
når vi gerne vil have børn - spiller også ind på vores
fertilitet. Men et er de valg, vi selv tager; noget helt
andet er at blive udsat for kemikalier, der skader
vores evne til at få raske børn, uden vi aner det, og
det er et valg, vi ikke selv træffer.
Det er et kæmpe problem, at man som ganske
almindelig forbruger kan risikere at få
hormonforstyrrende stoffer med hjem, når man
køber en hagesmæk til sit barn, eller en tube
solcreme. Og det problem bliver kun større, når
forbrugerne køber varer online fra lande udenfor
EU. Her prøver vi at gøre så meget, vi kan, men det
er svært at gøre noget ved.
Dansk indsats mod hormonforstyrrende
stoffer
Fra dansk side har vi kæmpet på tværs af partierne
for at få reguleret hormonforstyrrende stoffer og få
forbudt en lang række hormonforstyrrende stoffer i
alt fra kosmetik til plastblødgørere.
Senest med at få grundlaget på plads for håndtering
af hormonforstyrrende kemikalier på tværs af
lovgivninger i alt fra barnevogne til industrirobotter
og øjenskygge og i arbejdet for nye regler om legetøj.
Det kommer jeg tilbage til.
Men der er stadig meget langt igen, før vi er i mål.
TALEPAPIR
4
Hormonforstyrrende stoffer skal testes,
klassificeres og forbydes i
forbrugerprodukter
For mig at se, er det især på tre områder, hvor vi
fremover skal sætte ind, og det skal ske igennem
EU:
For det første skal de hormonforstyrrende stoffer og
dem, der skader fosteret og forplantningsevnen –
forbydes i alle produkter til forbrugere, så vidt det er
muligt. Hverken danskere eller andre forbrugere i
hele EU skal risikere at blive udsat for
hormonforstyrrende stoffer, når de køber ind.
Det er helt uacceptabelt, at EU’s kemilovgivning
ikke for længst har fået en ordentlig overhaling og
har forbudt de her stoffer, som lovet af den tidligere
Kommission. Det har jeg ikke tænkt mig at tie stille
med overfor den nye Kommission. Kommissionen
må simpelthen i arbejdstøjet. Mange lande støtter
men det lykkedes ikke under den tidligere
kommission.
Vi skal selvfølgelig også have de
hormonforstyrrende stoffer ud af kosmetik og
legetøj. Vi er i fuld gang med at ændre
legetøjsreglerne, hvor vi presser på for at få alle de
her skadelige stoffer ud af legetøjet. Samtidig venter
vi på, at Kommissionen fremsætter forslag til
revision af kosmetikforordningen. Her vil vi også
TALEPAPIR
5
arbejde for et automatisk forbud mod
hormonforstyrrende stoffer. Og når kravene til
produkter i den nye Eco Design forordning kommer,
skal vi gå benhårdt efter at få de
hormonforstyrrende stoffer ud - ud af tøj og sko, ud
af møbler, ud af maling og mange flere produkter.
For det andet, så skal kriterierne fra 2023 for,
hvornår et stof er hormonforstyrrende ud og bruges
i praksis. Fra Danmarks side kan og bør vi gå foran
og foreslå nye stoffer til klassificering som
hormonforstyrrende. Samtidig skal der udvikles
flere gode testmetoder, så man kan teste for alle de
forskellige skadelige effekter, hormonforstyrrende
stoffer har. Danske forskere, der har lavet sublim
dansk forskning yder væsentlige bidrag til dette
arbejde.
Når vi løfter blikket og kigger endnu længere ud i
verden, så har EU allerede foreslået, at
klassificeringen af hormonforstyrrende stoffer skal
gælde globalt - under det globale harmoniserede
system, GHS, - så vi har den samme målestok for
hormonforstyrrende stoffer i hele verden.
Det er vigtigt, fordi kemikalier og produkter i
stigende grad handles globalt. I 2022 besluttede FN
at opdatere den samlede viden om
hormonforstyrrende stoffer, og hvordan de påvirker
miljø og sundhed. Når anbefalingerne herfra
kommer ved udgangen af 2025, har vi et solidt
grundlag for, hvordan man i EU og internationalt
TALEPAPIR
6
prioriterer det videre arbejde med at forebygge
menneskers og miljøets udsættelse for
hormonforstyrrende stoffer.
For det tredje, så skal industrien leve op til deres
ansvar. Vores fælles EU kemikalieregulering er
baseret på forsigtighedsprincippet. Der er allerede
krav til industrien om at bruge de rigtige
testmetoder, teste om kemikalierne er skadelige, fx
om de skader forplantning og fertilitet. Og det er
industriens ansvar ifølge lovgivningen, at deres
produkter anvendes sikkert for mennesker og
miljøet.
Da vi indførte de fælles EU-regler på
kemikalieområdet (REACH), talte vi om princippet
’ingen data - intet marked’, altså - at uden den
nødvendige dokumentation for, om stofferne er
farlige, kan virksomhederne ikke sælge deres
produkter. Det er et godt princip!
Desværre mangler stadig væsentlig dokumentation
for farligheden af mange kemiske stoffer - ikke
mindst, om de har hormonforstyrrende effekter.
Jeg synes, vi skal genoplive princippet om ’ingen
data - intet marked’, og vi kan passende kalde det
for et ’udvidet forsigtighedsprincip’. Det skal være
sådan, at hvis stofferne ikke er testet, så kan de ikke
sælges, og hvis de tester positivt for f.eks.
hormonforstyrrende effekter, ja så skal de som
udgangspunkt forbydes, med mindre de er helt
uundværlige i samfundet.
TALEPAPIR
7
Hormonforstyrrende stoffer i fødevarer,
jord og luft
Der skal ikke hældes hormonforstyrrende stoffer i
jorden eller lukkes hormonforstyrrende stoffer ud i
luften. Det skal forebygges ved at stille passende
miljøkvalitetskrav, og krav i luftvejledningen.
Disse krav samt miljøbeskyttelseslovens regler om
miljøgodkendelser af de mest forurenende
virksomhedstyper, reglerne om
udledningstilladelser, samt krav til virksomhederne
om at anvende de bedste tilgængelige teknikker til at
forebygge forurening skal medvirke til at sikre, at
bl.a. hormonforstyrrende stoffer ikke udledes til
miljøet til skade for danskerne. Danskerne skal ikke
frygte, at hormonforstyrrende stoffer spreder fra
jorden til drikkevandet eller til luften.
Når det gælder fødevarer og foder, er det
regeringens klare holdning, at fødevarer ikke skal
indeholde kemiske stoffer i niveauer, der kan være
skadelige for mennesker. Fostre er meget følsomme
over for hormonforstyrrende stoffer, så det er
vigtigt, at de grænseværdier, der sættes, også
beskytter de ufødte børn.
Det er regeringens holdning, at kemiske stoffer i
foder og fødevarer bedst reguleres med
harmoniserede regler, der beskytter alle borgere i
TALEPAPIR
8
EU, ellers er det vanskeligt at sikre, at det kommer
danske borgere til gode .
Som eksempel er der netop vedtaget (12. juni 2024)
et EU-forbud mod anvendelse af stoffet bisphenol A
og andre lignende bisphenoler. Det er en stor sejr –
også for Danmark, som har arbejdet for den mest
restriktive regulering af bisphenoler.
Et andet godt eksempel er, at der i den helt nye
Emballage- og emballageaffaldsforordning er blevet
indført et forbud mod de skadelige PFAS-stoffer i
fødevareemballage.
Senest har et samlet Folketing indgået en aftale om
den første nationale handlingsplan mod PFAS-
forurening, som skal beskytte danskerne mod PFAS
i hverdagen ved bl.a. at arbejde for at fremme flere
og mere kvalificerede EU-grænseværdier for PFAS i
fødevarer.
Forskning i hormonforstyrrende stoffer
Årsagerne til den pressede fertilitet både i Danmark
og resten af Europa er mange. I Danmark har vi et
videncenter for hormonforstyrrende stoffer
(CEHOS), hvor forskere har vist sammenhænge
mellem hormonforstyrrende stoffer og skadelige
effekter på menneskers og dyrs fertilitet og
reproduktion. I centeret samarbejder 3
forskningsenheder fra Rigshospitalet (EDMaRC) og
SDU og DTU i regi af CEHOS.
TALEPAPIR
9
EDMaRC forsker i menneskers hormonsystemer og
måler bl.a. mængden af hormonforstyrrende stoffer
i mennesker for at vise en sammenhæng til
skadelige ændringer fx på forplantningsevnen. Hvis
man finder en sådan sammenhæng, så er det et
slagkraftigt argument for regulering. På den anden
side: hvis vi kan finde både kemikalierne og negative
effekter i mennesker, så er skaden allerede sket.
DTU undersøger stoffernes effekter i mennesker ved
forsøg på dyr og andre metoder og ved at udvikle
testmetoder. På den måde får man mulighed for at
teste stoffer for deres skadelige effekter, før vi ved,
at de skader menneskers helbred. SDU ser på
effekter i miljøet og udvikling af testmetoder for
effekter i miljøet.
Med andre ord har vi brug for, at de går hånd i hånd
alle tre.
Som en del af Centeret for Hormonforstyrrende
Stoffer under Kemiindsats 2022-2025 modtager
EDMaRC i dag godt 60% af hormoncenterets
midler.
Der blev i Forskningsreserven for 2024 afsat 210
mio. kr. til klinisk forskning - blandt andet i
fertilitet og hormonforstyrrende stoffer. Det blev en
del af aftalen efter SF’s ønske. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet følger fortsat fertilitetsområdet
TALEPAPIR
10
tæt og er i dialog med relevante interessenter på
området.
Såfremt der skal ske yderligere finansiering af
EDMaRC, så må udgangspunktet være, at det sker i
regi af de respektive aftaler om kemiindsatsen og
forskningsreserven.
Afslutningsvis vil jeg gerne gentage, at vi har brug
for at udvide forsigtighedsprincippet for at få helt
styr på de hormonforstyrrende stoffer. Det skal
bestå af elementerne, jeg netop har beskrevet, og
kan sammenfattes i fire punkter:
1. Ingen data - intet marked. Vi skal have
dokumentation for, om stofferne er farlige.
2. Stoffer skal klassificeres, hvis de er
hormonforstyrrende
3. Automatiske forbud mod hormonforstyrrende
stoffer i forbrugerprodukter, med mindre
stofferne ikke kan undværes
4. Vi skal have forskning, der er målrettet på at
kunne identificere de hormonforstyrrende
stoffer.
Så selvom, der er gjort en stor indsats, er vi langt fra
i mål. Vi skal sætte effektivt ind overfor
hormonforstyrrende stoffer.