FIU alm. del - svar på spm. 301 om tiltag fra regeringen, som kan sikre, at den finansielle sektor er rustet til at håndtere økonomiske tab forårsaget af klimaforandringer
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FIU alm. del (Spørgsmål 301)
Aktører:
FIU alm del. - svar på spm. 301.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/fiu/spm/301/svar/2065314/2899897.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 30. august 2024 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Finansudvalg Besvarelse af spørgsmål 301 alm. del stillet af udvalget den 21. juni 2024 efter ønske fra Christina Olumeko (ALT). Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for tiltag fra regeringen, som kan sikre, at den fi- nansielle sektor er rustet til at håndtere økonomiske tab forårsaget af kli- maforandringer, jf. artiklen »Pensionsselskabernes sorte investeringer er uretfærdige over for de unge generationer«, Information, den 14. juni 2024? Svar: Store dele af den finansielle lovgivning udspringer af EU-regulering. Re- geringens arbejde for at integrere hensynet til klimarelaterede finansielle risici i lovgivningen for den finansielle sektor foregår derfor i høj grad på EU-niveau. EU-reguleringen stiller bl.a. krav til de finansielle virksomheders integra- tion af klimarelaterede finansielle risici både som følge af klimaforandrin- ger (fysiske risici) og som følge af omstillingen til et mere bæredygtigt samfund (omstillingsrisici). For livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser stiller de gæl- dende regler, som er baseret på Solvens II-reguleringen, krav om, at sel- skaberne skal investere deres aktiver i overensstemmelse med det såkaldte prudent person-princip. Ifølge prudent person-princippet skal pensionssel- skaberne investere deres aktiver, så pensionsopsparernes interesser vareta- ges bedst muligt. Det betyder, at midlerne skal investeres, så der søges det bedst mulige afkast med den investeringsstrategi, der er fastlagt for det kon- krete produkt. Kravet om bedst muligt afkast gælder både unge og ældre. Ved vurdering af bedst muligt afkast skal selskaberne løbende inddrage al relevant information, som har betydning for investeringens forventede af- kast og risiko. Investeringsstrategien og de faktiske investeringer skal i medfør af reglerne understøtte langsigtede mål frem for mere kortsigtede mål og sikre det bedst mulige afkast. Den valgte investeringsstrategi skal således stemme overens med de mål og tidshorisonter, som forsikringssel- skaberne har stillet kunderne i udsigt. Offentligt FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 301 Finansudvalget 2023-24 2/3 Prudent person-princippet indebærer derudover, at det enkelte pensionssel- skab alene må investere i aktiver, hvortil der knytter sig risici, som det på- gældende selskab kan identificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om. Det gælder også klimarelaterede finansielle risici. Derfor skal livforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser inddrage klima- relaterede finansielle risici i deres risikostyring og i relevante interne sty- ringsdokumenter, ligesom selskabets identifikation, vurdering og håndte- ring af klimarelaterede finansielle risici skal være afspejlet i selskabets do- kumentation af sine investeringer. For kreditinstitutter stilles der bl.a. krav i ledelsesbekendtgørelsen om, at der skal tages højde for klimarelaterede finansielle risici i relevante interne styringsdokumenter, ligesom klimarelaterede finansielle risici skal inddra- ges i forbindelse med kreditgivningen. I den kommende lovpakke på kapi- talkravsforordningen og -direktivet (CRR3 og CRD6) indføres krav til kre- ditinstitutters fokus på klimarelaterede finansielle risici og deres generelle håndtering og styring af risiciene. Kreditinstitutter bliver bl.a. pålagt mere systematisk at indarbejde disse risici i deres strategier, politikker og forret- ningsmodel i overensstemmelse med EU’s klimamål. Der vil tilsvarende blive stillet krav til, at kreditinstitutter udvikler omstillingsplaner, der som minimum indeholder kvantificerede mål til at monitorere og adressere de finansielle risici, der følger af den europæiske omstilling mod en mere bæ- redygtig økonomi. Derudover er der i disclosureforordningen (SFDR) en række oplysnings- krav for finansielle markedsdeltagere (f.eks. udbydere af pensionsproduk- ter og fonde). Det omfatter bl.a., at de finansielle markedsdeltagere på deres websteder skal offentliggøre oplysninger om, hvordan de tager hensyn til bæredygtighedsrisici (herunder klimarelaterede finansielle risici) i deres in- vesteringsproces. Samtidig skal de finansielle markedsdeltagere bl.a. op- lyse om de sandsynlige indvirkninger af bæredygtighedsrisici på afkastet forud for indgåelse af en aftale. Finanstilsynet fører tilsyn med den finansielle sektor i Danmark, herunder dens efterlevelse af de ovennævnte lovkrav. Formålet er at sikre robuste og effektive finansielle virksomheder, der behandler kunderne ordentligt og bidrager til en sund og stabil samfundsøkonomi. Finanstilsynet har i løbet af 1. halvår 2024 offentliggjort en række påbud, som vedrører de finansielle virksomheders integration af bæredygtigheds- risici i deres risikostyring og investeringsbeslutninger. Derudover har Finanstilsynet gennemført et projekt om klimastress i den finansielle sektor i tæt dialog med en række store finansielle virksomheder inden for kredit- og pensionsområdet. Projektet havde til formål at samle 3/3 viden om potentielle konsekvenser for værdien af de finansielle virksom- heders aktiver som følge af klimarelaterede finansielle risici. Finanstilsynet vil i sit fremtidige arbejde fokusere på virksomhedernes håndtering af klimarelaterede finansielle risici i forhold til den kommende opdatering af Solvens II-forordningen for forsikrings- og pensionsselska- berne, der vil indeholde krav om klimascenarieanalyser, og de kommende krav i opdateringen af kapitalkravspakken for kreditinstitutterne, herunder retningslinjer fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) om sty- ring af bæredygtighedsrisici og klimastresstest. Med venlig hilsen Morten Bødskov