Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til Folketingets Sundhedsudvalg
Jeg oversender hermed til udvalgets orientering ”Statusrapport for den nukleare
sikkerhed Jf. Rådets Direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-
rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed, samt ændringer hertil i
Rådets Direktiv 2014/87/Euratom (samlet ’det nukleare sikkerhedsdirektiv’)”.
Rapporten er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen, der
tilsammen udgør de nukleare tilsynsmyndigheder i Danmark. Rapporten omfatter
perioden 2015 til og med 2022. De nukleare tilsynsmyndigheder har tidligere
udarbejdet en statusrapport om den nukleare sikkerhed for perioden 2011-2014,
som blev oversendt til Folketinget og offentliggjort i 2015.
Det fremgår af rapporten, at drift og afvikling af de nukleare anlæg på Risø foregår i
overensstemmelse med gældende regler, og på en sådan måde, at arbejdstagere,
offentligheden og miljøet er beskyttet imod de skadelige effekter af ioniserende
stråling, samt at hændelser, uheld og ulykker forebygges på tilstrækkelig vis.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg (SUU)
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 30-08-2024
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh.: EGL
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 4515
Dok. nr.: 134663
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 381
Sundhedsudvalget 2023-24


Statusrapport for den
nukleare sikkerhed
Anden statusrapport fra de nukleare
tilsynsmyndigheder
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 381
Sundhedsudvalget 2023-24
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 2/34
Statusrapport for den nukleare sikkerhed
Anden statusrapport fra de nukleare tilsynsmyndigheder
© Sundhedsstyrelsen, 2024.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN: 978-87-7014-619-7
Sprog: Dansk
Version: 1.0
Format: pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
August 2024
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 3/34
Indholdsfortegnelse
Introduktion ......................................................................................................................... 4
1. Nuklear sikkerhed i Danmark........................................................................................ 5
1.1. Rammer for nuklear sikkerhed ...................................................................................... 5
1.2. Nukleare anlæg i Danmark.......................................................................................... 11
1.3. Tilsyn med nuklear sikkerhed...................................................................................... 18
1.4. Tilsynsmyndighedens ressource- og kompetencemæssige situation ....................... 21
2. Status for nuklear sikkerhed ....................................................................................... 22
2.1. Opretholdelse af nuklear sikkerhed under afvikling af eksisterende nukleare
anlæg................................................................................................................................... 22
2.2. Nuklear sikkerhed ved etablering og drift af en ny opgraderet lagerfacilitet for
radioaktivt affald på Risø-området...................................................................................... 25
2.3. Reguleringsmæssige forhold....................................................................................... 27
3. Internationalt samarbejde og evaluering................................................................... 28
4. Samlet vurdering........................................................................................................... 32
4.1. Nuklear sikkerhed ........................................................................................................ 32
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 4/34
Introduktion
Rådets Direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukle-
are anlægs nukleare sikkerhed1, samt ændringer hertil i Rådets Direktiv 2014/87/Eura-
tom2 (samlet, ”det nukleare sikkerhedsdirektiv”) fastsætter rammerne for at opretholde og
højne den nukleare sikkerhed med det formål at beskytte arbejdstagerne og befolkningen
i EU's medlemsstater mod farer, som er forbundet med ioniserende stråling fra nukleare
anlæg. Det nukleare sikkerhedsdirektiv supplerer kravene i blandt andet Rådets Direktiv
2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerheds-
normer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende
stråling3 (strålebeskyttelsesdirektivet). Det nukleare sikkerhedsdirektiv adresserer såle-
des de særlige driftsmæssige forhold, der bør adresseres for nukleare anlæg med det
formål at forebygge hændelser, uheld og ulykker samt afbøde evt. konsekvenser heraf,
så arbejdstagere, offentligheden og miljøet beskyttes mod ioniserende stråling fra nukle-
are anlæg. Det nukleare sikkerhedsdirektiv udmønter endvidere de grundlæggende prin-
cipper, der er fastsat i Konvention af 17. juni 1994 om nuklear sikkerhed4 (konventionen
om nuklear sikkerhed), hvilken er indgået i regi af Det Internationale Atomenergiagentur
(IAEA). Danmark rapporterede første gang til EU Kommissionen om gennemførelsen af
det nukleare sikkerhedsdirektiv den 17. juli 20145, og igen den 17. juli 20206.
Rådets Direktiv 2011/70/Euratom om ansvarlig og sikker håndtering af radioaktivt affald7
(affaldsdirektivet) og ”Den fælles konvention om sikkerhed ved håndtering af brugt
brændsel og om sikkerhed ved håndtering af radioaktivt affald”8 (affaldskonventionen),
hvilken er indgået i regi af IAEA, definerer sammen med det nukleare sikkerhedsdirektiv
rammerne for at opretholde et højt sikkerhedsniveau for nukleare anlæg, også under af-
vikling, samt for den håndtering og opbevaring af radioaktivt affald som foregår på Dan-
marks nukleare anlæg.
Det nukleare sikkerhedsdirektivs artikel 8 om gennemsigtighed fastsætter, at nødvendige
oplysninger vedrørende nukleare anlægs nukleare sikkerhed skal stilles til rådighed for
arbejdstagere og offentligheden.
I medfør heraf, er det i cirkulære nr. 9450 af 09 juli 2020 om de nukleare tilsynsmyndig-
heders udøvelse af tilsyn vedrørende nukleare anlægs nukleare sikkerhed9 (cirkulære
om nukleare anlægs nukleare sikkerhed) fastsat, at Sundhedsstyrelsen og Beredskabs-
styrelsen som nukleare tilsynsmyndigheder skal udarbejde statusrapporter om nuklear
sikkerhed for afviklingen af de eksisterende nukleare anlæg i Danmark.
1
Rådets Direktiv 2009/71/Euratom
2
Rådets Direktiv 2014/87/Euratom
3
Rådets Direktiv 2013/59/Euratom
4
Konventionen om nuklear sikkerhed
5
Council Directive 2009/71/Euratom of 25 June 2009 on
nuclear safety - First National Report from Denmark
6
Implementation of the Nuclear Safety Directive - Second
report from Denmark
7
Rådets Direktiv 2011/70/Euratom
8
Den fælles konvention om sikkerhed ved håndtering af
brugt brændsel og om sikkerhed ved håndtering af radio-
aktivt affald
9
Cirkulære nr. 9450 om nukleare anlægs nukleare sikker-
hed
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 5/34
Rapporten skal bl.a. indeholde:
• Redegørelse for de nukleare tilsynsmyndigheders varetagelse af tilsynet med nuklear
sikkerhed, herunder myndighedernes ressource- og kompetencemæssige situation.
• Status for og udviklingen af nuklear sikkerhed i landet, herunder om nuklear sikker-
hed under såvel etablering som drift og afvikling af nukleare anlæg til enhver tid er
opretholdt.
• Forhold, der giver anledning til behov for ændringer af det danske reguleringssystem,
og eventuelt anvisning af, hvori disse kunne bestå.
Statusrapporten skal fremsendes til Sundhedsministeriet, som forestår orientering af Fol-
ketinget, hvorefter Sundhedsstyrelsen forestår offentliggørelse.
I henhold til cirkulæret angår de nukleare tilsynsmyndigheders rapportering om nuklear
sikkerhed de anlæg som er omfattet af Folketingsbeslutning B48/200310.
De nukleare tilsynsmyndigheder har tidligere, i medfør af den da gældende cirkulæreskri-
velse til de nukleare tilsynsmyndigheder, rapporteret om den nukleare sikkerhed for peri-
oden december 2011 – december 201411. Denne rapport omfatter perioden 2015 til og
med 2022, og er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen med bidrag fra Beredskabsstyrelsen.
Samlet vurderer de nukleare tilsynsmyndigheder, at drift og afvikling af de nukleare an-
læg forgår i overensstemmelse med gældende regler, og på en sådan måde, at arbejds-
tagere, offentligheden og miljøet er beskyttet imod de skadelige effekter af ioniserende
stråling, samt at hændelser, uheld og ulykker forebygges på tilstrækkelig vis.
1. Nuklear sikkerhed i Danmark
1.1. Rammer for nuklear sikkerhed
De juridiske rammer for opretholdelse af nuklear sikkerhed hviler på generelle principper
for strålebeskyttelse samt de betragtninger, der er indeholdt i internationale konventioner,
som Danmark har tiltrådt på området. Konventionernes bestemmelser er afspejlet i EU-
lovgivning, og i national dansk lovgivning, som implementerer EU-lovgivning.
I de juridiske rammer er det fastsat, hvilke virksomheder, statslige enheder (f.eks. styrel-
ser) og myndigheder, der bærer ansvaret for at opretholde sikkerheden under drift og af-
vikling af nukleare anlæg i Danmark samt for at føre tilsyn hermed. De organisatoriske
10
Folketingsbeslutning B48 af 2003 om afviklingen af de
nukleare anlæg på Forskningscenter Risø
11
Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 6/34
rammer for opretholdelse af nuklear sikkerhed i Danmark er beskrevet i afsnit 1.2.3. ne-
denfor.
1.1.1. Internationale konventioner
Danmark har som medlem af IAEA siden 1957 tilsluttet sig nedenstående internationale
konventioner12 og aftaler vedrørende strålebeskyttelse og nuklear sikkerhed:
• IAEA konventionen om nuklear sikkerhed
• IAEA´s internationale fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel
og radioaktivt affald
• IAEA konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg
• IAEA konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologisk nødstil-
fælde
• IAEA konvention om tidlig varsling af nuklear ulykke
• Code of Conduct og tillæg hertil
Konventionen om nuklear sikkerhed under IAEA fastsætter de grundlæggende principper
for opretholdelsen af sikkerheden ved nukleare anlæg, primært kernekraftværker.
1.1.2. Det nukleare sikkerhedsdirektiv
Det nukleare sikkerhedsdirektiv fastsætter rammerne for opretholdelse af den nukleare
sikkerhed på nukleare anlæg i medlemsstater ved bl.a. andet at kræve, at medlemsstater
indfører og opretholder passende lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og organisatori-
ske rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed. Det nukleare sikker-
hedsdirektiv hviler på principperne i Konventionen om nuklear sikkerhed.
I henhold til direktivet skal de nationale rammebestemmelser omfatte bl.a. etablering og
opretholdelse af en tilsynsmyndighed for nukleare anlægs nukleare sikkerhed, samt krav
om, at tilladelsesindehaveren for et nukleart anlæg har det primære ansvar for anlæggets
nukleare sikkerhed.
Direktivet stiller endvidere krav til opretholdelse af ekspertise og kvalifikationer relevante
for varetagelse af opgaver knyttet til nuklear sikkerhed, både for så vidt angår myndighe-
der som tilladelsesindehavere. Direktivet stiller ligeledes krav om, at medlemsstaterne
sikrer, at den kompetente tilsynsmyndighed reelt er uafhængig af uretmæssig påvirkning,
ligesom direktivet kræver gennemsigtighed vedrørende oplysninger om nukleare anlægs
nukleare sikkerhed. Medlemsstater pålægges endvidere mindst hvert tiende år at gen-
nemføre selvevalueringer såvel som international peerevaluering af de nationale ramme-
bestemmelser og kompetente tilsynsmyndigheder.
12
Links til alle konventioner i regi af IAEA
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 7/34
I Danmark er direktivet om nuklear sikkerhed gennemført i dansk lov, primært via be-
stemmelserne i lov nr. 23 af 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse13 (stråle-
beskyttelsesloven), lov nr. 170 af 1962 om nukleare anlæg14 (atomanlægsloven) samt
cirkulære om nukleare anlægs nukleare sikkerhed.
1.1.3. Nuklear sikkerhed i Danmark
Nuklear sikkerhed omfatter de forhold relateret til opførelse, drift og afvikling af nukleare
anlæg, som har betydning for beskyttelse af arbejdstagere, offentligheden og miljøet
imod de skadelige effekter af ioniserende stråling fra anlægget.
Med opretholdelse af den nukleare sikkerhed sigtes mod at etablere driftsforhold, som fo-
rebygger hændelser, uheld og ulykker. Dette omfatter, at der for nukleare anlæg (særligt
kernekraftværker i drift) skal tages hensyn til de situationer, som forventeligt kun fore-
kommer med lav grad af sandsynlighed, men som kan lede til sundhedsmæssige konse-
kvenser, der (langt) overstiger de grundlæggende normer fastsat i strålebeskyttelsesdi-
rektivet.
Den nukleare sikkerhed ved nukleare anlæg i Danmark opretholdes gennem organisato-
riske og juridiske rammebestemmelser, som fastsætter tilsynsmæssige opgaver og for-
pligtelser, samt definerer ansvar og opgaver, som i øvrigt er nødvendige for at opretholde
den nukleare sikkerhed.
Organisatoriske rammer:
Følgende (statslige) aktører har opgaver forbundet med opretholdelsen af den nukleare
sikkerhed:
• Sundhedsstyrelsen under Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
• Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet, og
• Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen udgør efter atomanlægslovens bestemmel-
ser de nukleare tilsynsmyndigheder, som bl.a. har til opgave at udføre tilsyn med opret-
holdelsen af den nukleare sikkerhed, samt at rapportere og informere arbejdstagere og
offentlighed om forhold vedrørende nuklear sikkerhed.
Sundhedsstyrelsen har endvidere til opgave at udøve myndighedsfunktionen på strålebe-
skyttelsesområdet, herunder bl.a. at fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende strå-
lebeskyttelse samt at regulere og føre tilsyn med enhver brug af radioaktive stoffer og io-
niserende stråling. De nukleare anlæg i Danmark er omfattet af alle bestemmelserne på
strålebeskyttelsesområdet.
13
Lov nr. 23 af 2018 om ioniserende stråling og strålebe-
skyttelse
14
Lov nr. 170 af 1962 om nukleare anlæg
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 8/34
Den statslige virksomhed Dansk Dekommissionering (DD) under Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet blev etableret i 2003 med det primære formål at afvikle de nukleare an-
læg på Risø-området. Som tilladelsesindehaver står Dansk Dekommissionering for drift
og vedligehold samt afvikling af de nukleare anlæg i Danmark. Det er tilladelsesindeha-
veren som efter rammebestemmelserne (atomanlægsloven såvel som strålebeskyttel-
sesloven) har ansvaret for opretholdelsen af den nukleare sikkerhed.
I tillæg til afviklingsopgaven har DD overtaget Forskningscenter Risøs forpligtelser til sik-
ker håndtering og opbevaring af afviklingsaffaldet fra de nukleare anlæg og det radioak-
tive affald fra det omgivende samfund, der løbende produceres ved brug af radioaktive
stoffer i sundhedsvæsenet samt i industri og forskning. De nukleare tilsynsmyndigheder
har i medfør af atomanlægsloven udstedt Betingelser for Drift og Afvikling (BfDA15), som
fastsætter de overordnede rammer for og krav til DD´s virke, se også afsnit 1.3.
DTU Risø Campus fungerer som organisatorisk vært for de nukleare anlæg på Risø-om-
rådet, og der er i lighed med BfDA for DD udstedt Betingelser for Drift (BfD) for DTU Risø
Campus. DTU Risø Campus opretholder et kvalitetssikringssystem, som understøtter, at
alle væsentlige forhold vedrørende driften og afviklingen af de nukleare anlæg registreres
og dokumenteres. DTU Risø Campus har ansvaret for opretholdelsen af en ydre af-
grænsning af de nukleare anlæg samt for at der føres adgangskontrol med området. I til-
læg hertil udgør DTU Risø Campus’ beredskab en integreret del af det samlede bered-
skab for Risø-området. DTU Risø Campus rapporterer periodisk til de nukleare tilsyns-
myndigheder om forløb af beredskabsøvelser, ændringer i bygningsmassen samt planer
herfor. DTU Miljø (tidligere DTU Nutech) leverer endvidere halvårlige rapporter til de nu-
kleare tilsynsmyndigheder om monitoreringen af radioaktivitet i omegnen af Risø-områ-
det.
Alle danske nukleare anlæg er ejet, drevet og bliver afviklet af statslige institutioner.
Juridiske rammer:
De overordnede rammer for opretholdelse af den nukleare sikkerhed i Danmark er fast-
sat ved nedenstående love, bekendtgørelser og Folketingsbeslutninger:
Love
1) Atomanlægsloven (lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare anlæg, administreres
af Indenrigs- og Sundhedsministeriet)
2) Atomanlægssikkerhedsloven (lov nr. 244 af 12. maj 1976 om sikkerhedsmæs-
sige og miljømæssige forhold ved atomanlæg m.v., administreres af Forsvarsmi-
nisteriet)16
3) Strålebeskyttelsesloven (lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende stråling og
strålebeskyttelse, administreres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet)
15
Betingelser for Drift og Afvikling for Dansk Dekommissi-
onering
16
(Kun § 11 og § 12, stk. 1, er sat I kraft).
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 9/34
Bekendtgørelser
1) Indenrigs- og Sundhedsministeriets ministeriets bekendtgørelse nr. 278 af 27.
juni 1963 om beskyttelsesforanstaltninger mod uheld i nukleare anlæg (atoman-
læg) m.m. med senere ændringer (jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 502 af
1. oktober 1974 (Bek nr. 278/1963))17
2) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende strå-
ling og strålebeskyttelse18 (Bek. nr. 669/2019)
3) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 670 af 1. juli 2019 om brug af radioak-
tive stoffer19 (Bek. nr.670/2019)
Cirkulære
1) Indenrigs- og Sundhedsministeriets cirkulære nr. 9450 af 9. juli 2020 om de nu-
kleare tilsynsmyndigheders udøvelse af tilsyn vedrørende nukleare anlægs nu-
kleare sikkerhed mv.20
Folketingsbeslutninger
1) Folketingsbeslutning B103, 1985 om offentlig energiplanlægning uden atom-
kraft21 (Folketingsbeslutning B103/1985)
2) Folketingsbeslutning B48, 2003 om afviklingen af de nukleare anlæg på Forsk-
ningscenter Risø (Folketingsbeslutning B48/2003)
3) Folketingsbeslutning B9022, 2018 om en langsigtet løsning for Danmarks radio-
aktive affald (Folketingsbeslutning B90/2018)
Atomanlægslovene og tilhørende bekendtgørelse
Atomanlægsloven (1962) definerer nukleare materialer og nukleare anlæg, og bemyndi-
ger (ved senere ændringer) indenrigs- og sundhedsministeren til at godkende bygning og
drift af nukleare anlæg. Loven fastlægger de grundlæggende rammer for at meddele
godkendelse, herunder krav om dokumentation for, at sikkerheden opretholdes under så-
vel bygning, drift som afvikling af nukleare anlæg, og fastsætter, at Sundhedsstyrelsen og
Beredskabsstyrelsen tilsammen udgør de nukleare tilsynsmyndigheder. De nukleare til-
synsmyndigheder skal medvirke ved behandling af ansøgninger om henholdsvis bygning
og drift af nukleare anlæg, og skal føre tilsyn hermed. Loven blev – bortset fra § 1, litra d,
samt §§ 2, 4-8, 9, 1. led, og 37-39 – ophævet med ikrafttrædelse af atomskadeerstat-
ningsloven (lov nr. 332 af 19. juni 1974, sat i kraft med bekendtgørelse nr. 467 af 16. sep-
tember 1974).
17
Bekendtgørelse nr. 278 af 1963 om beskyttelsesforan-
staltninger på nukleare anlæg
18
Bekendtgørelsen nr. 669 af 2019 om ioniserende strå-
ling og strålebeskyttelse
19
Bekendtgørelse nr. 670 af 2019 om brug af åbne radio-
aktive kilder
20
Cirkulære nr. 9450 af 9. juli 2020 om de nukleare til-
synsmyndigheders udøvelse af tilsyn vedrørende nukle-
are anlægs nukleare sikkerhed mv.
21
Folketingsbeslutning B103 af 1985 om offentlig energi-
planlægning uden atomkraft
22
Folketingsbeslutning B90 af 2018 om en langsigtet løs-
ning for Danmarks radioaktive affald
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 10/34
Bekendtgørelse nr. 278/1963 fastsætter, at Sundhedsstyrelsen definerer de stråledoser
som af hensyn til befolkningens sikkerhed ikke må overskrides som følge af den normale
drift af et nukleart anlæg, og som så vidt muligt skal overholdes i tilfælde af uheld.
Bekendtgørelsen indeholder endvidere bestemmelser om indholdet af foreløbige hhv. en-
delige sikkerhedsrapporter, som skal forelægges de nukleare tilsynsmyndigheder forud
for ansøgning om godkendelse til at bygge og tage nukleare anlæg i drift. Endeligt omfat-
ter bekendtgørelsen bestemmelser vedrørende udformning af beredskabsplaner for nu-
kleare anlæg samt beskyttende foranstaltninger, der kan sættes i værk i forbindelse med
uheld.
Lov om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved atomanlæg mv. (1976) er ikke
sat i kraft, idet ikrafttrædelse skal ske gennem vedtagelse af særskilt lov herom. Dog er §
11 og § 12, stk. 1, sat i kraft. Det var oprindelig forudsat, at loven skulle erstatte atoman-
lægsloven ved etablering af kernekraft i Danmark, men med vedtagelsen af Folketings-
beslutning B103/1985, hvorved Folketinget pålagde regeringen at tilrettelægge den of-
fentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at kernekraft ikke vil blive anvendt,
forblev ikrafttrædelse af loven i sin helhed uaktuel. Lovens §§ 11 og 12, stk. 1, er som an-
ført ovenfor sat i kraft og fastsætter, at Miljøstyrelsen (nu Beredskabsstyrelsen), skal
følge og vurdere forhold af betydning for den nukleare sikkerhed, og ligeledes etablere
kontakt og samarbejde med andre myndigheder såvel som internationalt vedrørende nu-
klear sikkerhed.
Strålebeskyttelsesloven og tilhørende bekendtgørelser
Strålebeskyttelsesloven implementerer hovedparten af bestemmelserne i Strålebeskyttel-
sesdirektivet, og er det centrale instrument for implementeringen af det nukleare sikker-
hedsdirektiv og affaldsdirektivet. I tillæg hertil implementerer loven anbefalinger og prin-
cipperne for strålebeskyttelse beskrevet af den internationale kommission for strålebe-
skyttelse (ICRP) i deres publikation 103 fra 200723. Strålebeskyttelsesloven regulerer alle
typer af brug af radioaktivt materiale og ioniserende stråling, og finder således også an-
vendelse for nukleare anlæg og brug af nukleart materiale. Strålebeskyttelsesloven be-
myndiger Sundhedsstyrelsen til at udføre alle myndighedsfunktioner forbundet med strå-
lebeskyttelse.
Bekendtgørelse nr. 669/2019 definerer grundlæggende strålebeskyttelsesmæssige be-
greber, tildeler ansvar for efterlevelse af strålebeskyttelseslovens bestemmelser og fast-
sætter krav vedrørende berettigelse, optimering og dosisbegrænsning. I bekendtgørelsen
defineres strålebeskyttelse som: ”Gennemførelse af foranstaltninger til beskyttelse mod
ioniserende stråling, herunder forebyggelse af ulykker, uheld og hændelser samt afbød-
ning af konsekvenser heraf”. Bekendtgørelsen indeholder således også bestemmelser
om fastsættelse af dosisbindinger og referenceniveauer som skal anvendes med henblik
på beskyttelse af arbejdstagere, miljøet og befolkningen under normal drift såvel som
uheld – også for nukleare anlæg. Centralt i bekendtgørelsen står kravet om udformning
af sikkerhedsvurderinger i forbindelse med brug af radioaktive stoffer eller ioniserende
23
ICRP publikation 103 (2007)
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 11/34
stråling underlagt krav om tilladelse. Drift og afvikling af de nukleare anlæg samt etable-
ring af nye lagerfaciliteter ved Risø er underlagt krav om tilladelse efter strålebeskyttel-
seslovgivningen.
Bekendtgørelse nr. 670/2019 fastsætter bestemmelser vedrørende al brug af radioaktive
stoffer herunder kriterier for undtagelse såvel som frigivelse af radioaktivt materiale og
landområder, samt krav til anvendelse, opbevaring af radioaktivt materiale og bortskaf-
felse af radioaktivt affald. Bekendtgørelsens bestemmelser omfatter også nukleare mate-
rialer.
Cirkulære 9450/2020
I cirkulæret fastsættes nærmere regler om de nukleare tilsynsmyndigheders udøvelse af
tilsyn, om rapportering og information til arbejdstagere og offentlighed, samt om delta-
gelse i nationale og internationale evalueringer, med henblik på opretholdelse og løbende
forbedring af nukleare anlægs nukleare sikkerhed. I cirkulæret defineres nuklear sikker-
hed som: ”Opnåelsen af korrekte driftsforhold, forebyggelse af hændelser, uheld og ulyk-
ker samt beredskabsplaner og foranstaltninger til afbødning af konsekvenserne
heraf, så arbejdstagere, offentligheden og miljøet beskyttes mod ioniserende stråling fra
nukleare anlæg.”
1.2. Nukleare anlæg i Danmark
Etablering, drift og afvikling af nukleare anlæg i Danmark
Efter ibrugtagningen af den første danske forsøgsreaktor DR1 i 1957, byggede og drev
den daværende Forsøgsstation Risø yderligere to forsøgsreaktorer og tilhørende anlæg
bl.a. til produktion af nukleart brændsel, undersøgelser af bestrålede materialer ligesom
man havde ansvaret for sikker håndtering og opbevaring af radioaktivt affald fra den lø-
bende drift af de nukleare anlæg og fra det øvrige samfund. Forsøgsreaktorerne og de
tilhørende anlæg udgør i dag Danmarks eneste nukleare anlæg. Driften af forsøgsreakto-
rerne fortsatte indtil 2000, hvor det af tekniske og driftsmæssige årsager, og bl.a. i lyset af
Folketingets beslutning B103/1985 om, at kernekraft ikke skal være en del af den danske
offentlige energiplanlægning, blev afgjort, at driften af de danske nukleare forsøgsanlæg
skulle indstilles. I 2003 besluttede et enigt folketing med vedtagelse af Folketingsbeslut-
ning B48/2003, at afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø skulle på-
begyndes snarest muligt og være tilendebragt med frigivelse af landområderne til ube-
grænset brug senest efter 20 år, i 2023. Jf. Folketingsbeslutning B48/2003 er den selv-
stændige virksomhed Dansk Dekommissionering tildelt ansvaret for afvikling af de nukle-
are anlæg på Risø-området.
De nukleare anlæg ved Risø-området er vist på kortet i figur 1.
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 12/34
Figur 1. Kort over Risø-området og Dansk Dekommissionerings område. Bygninger markeret med rødt admini-
streres af Dansk Dekommissionering. Bygningsnumrene på nukleare anlæg under afvikling er gengivet i tabel 1.
Status for afvikling af de nukleare anlæg
De nukleare anlæg på Risø-området omfatter anlæg under afvikling samt lagerfaciliteter
for håndtering af eksisterende og fremtidigt affald fra afviklingsarbejdet (Behandlingsstati-
onen). Behandlingsstationen, der løbende modtager, behandler og opbevarer radioaktivt
affald fra afviklingsarbejdet samt øvrige brugere af radioaktive stoffer i Danmark, er et nu-
kleart anlæg i drift. Behandlingsstationens lager- og modtagefaciliteter vil forblive i drift,
indtil etablering af en ny opgraderet lagerfacilitet og tilhørende håndteringsanlæg til det
radioaktive affald, som beskrevet i Folketingsbeslutning B90/2018, er gennemført, og det
radioaktive affald kan flyttes til de nye lagerfaciliteter (se også afsnit 2.2). Dekommissio-
neringsplanen for Behandlingsstationen blev i 2019 godkendt af de nukleare myndighe-
der, og det forberedende arbejde til afvikling af Behandlingsstationens anlæg er igangsat.
De nukleare anlæg, der afvikles eller er forberedt for afvikling, er forsøgsreaktor DR 3, et
særligt indrettet undersøgelsesanlæg til arbejde med bl.a. bestrålet forsøgsbrændsel
(”Hot Cells”), og et anlæg til produktion af brændselselementer (Teknologihallen). Yderli-
gere to forsøgsreaktorer, DR 1 og DR 2, som tidligere var i drift, er afviklet. DR 1 bygnin-
gen og omkringliggende arealer er frigivet fra de nukleare tilsynsmyndigheders kontrol og
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 13/34
er overgået til anden brug uden radiologiske restriktioner. DR 2 bygningen (H-hallen) bru-
ges til håndtering af affaldsemner under arbejdet med at afvikle de øvrige tilbageværende
anlæg, og er stadig underlagt de nukleare tilsynsmyndigheders tilsyn og kontrol.
Afviklingen af DR 3 blev igangsat efter de nukleare tilsynsmyndigheders godkendelse af
afviklingsplanen i 2011, og i afviklingsarbejdet er reaktorens perifere anlæg, køleanlæg
mv. demonteret, reaktortanken tømt og udtaget og opskæringen af den tilbageværende
betonafskærmning blev igangsat i begyndelsen af 2020 (se figur 2 og 3). Afvikling af
selve reaktorbygningen og tilknyttede anlæg forventes afsluttet i 2026.
Afviklingen af Teknologihallen er tilendebragt, og de nukleare tilsynsmyndigheder har
modtaget dokumentation for efterlevelse af krav til frigivelse med henblik på godkendelse
af frigivelse af bygningerne til brug uden restriktioner.
Figur 2. Opskæring af den tilbageværende betonafskærmning på DR 3 (2020). Foto: Dansk Dekommissionering
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 14/34
Figur 3. Opskæring af betonafskærmningen på DR 3 (2020).
Foto: Dansk Dekommissionering
Ved Hot Cell-anlægget førte en revision af metodevalg til en fornyet planlægningsfase.
Efter ombygning af ventilationsanlægget i overensstemmelse med ISO 17873 standar-
den “Nuclear facilities - Criteria for the design and operation of ventilation systems for
nuclear installations other than nuclear reactors” blev planlægningsarbejdet fuldført i for-
året 2016. Dernæst blev rummene (cellerne) i anlægget forberedt til indvendig rengøring,
bl.a. ved fjernelse af de særlige lukkeanordninger der adskilte cellerne under drift (se fi-
gur 4). Rengøringen af de indvendige overflader i cellerne blev igangsat i sommeren
2017. Rengøringen foregik ved hjælp af fjernbetjente robotarme, der muliggjorde sand-
blæsning og støvsugning af cellerne uden personindgang. De sidste trin i rengøringen af
cellerne, hvor udtagning af det sidste fastmonterede inventar og afrensning af lokale foru-
reninger på vægge, gulve, borde m.v. er nu under planlægning. Dette arbejde planlæg-
ges udført dels med fjernbetjent robot placeret i cellerne, dels med personale til at udføre
yderligere afmontering og afrensning. I 2020 meddelte DD at strategien for dekommissio-
neringen af Hot Cell anlægget forventes opdateret, således at afrensning af cellerækken
efterfølges af nedrivning af anlægget. De nukleare tilsynsmyndigheder har i marts 2022
modtaget tillæg til projektbeskrivelse for dekommissionering af Hot Cell anlægget, som
beskriver de ændrede planer. Yderligere dokumentation afventes fra DD inden endelig
godkendelse af projektbeskrivelsen kan gives.
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 15/34
Figur 4. Fjernelse af lukkeanordninger der adskilte rummene (cellerne) på Hot Cell-anlægget under drift. Billedet
viser lukkeanordningerne på etagen over selve Hot Cell-anlægget. Foto: Dansk Dekommissionering
En oversigt over nukleare anlæg der afvikles eller er forberedt for afvikling findes i tabel 1
nedenfor.
Nukleart anlæg Beskrivelse Driftsophør Status
DR 1 2 kW forsøgsreaktor
med flydende kerne
2001 Fuldt afviklet og frigivet til
anden brug
DR 2
Bygning 200
5 MW ”open pool
type” forsøgsreaktor
1975 Reaktor fuldt afviklet men
bygning bruges til håndte-
ring af affaldsemner og er
derfor endnu ikke frigivet til
anden brug
DR 3
Bygning 213
10 MW tungtvands
forsøgsreaktor
2000 Plan for afvikling godkendt
og kun betonafskærmningen
omkring reaktoren står til-
bage i reaktorbygningen.
Opskæring af betonaf-
skærmningen pågår.
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 16/34
Teknologihallen
Bygning 229
Anlæg for produktion
af brændselselemen-
ter til DR 2 og DR 3
2002 Afvikling tilendebragt. An-
søgning om godkendelse af
frigivelse af bygningerne til
brug uden restriktioner mod-
taget af de nukleare tilsyns-
myndigheder.
Hot Cells
Bygning 227
Anlæg til undersø-
gelse af bestrålet for-
søgsbrændsel
1989 Endelig opdatering af afvik-
lingsprojekt afventes som
grundlag for endelig godken-
delse.
Behandlingsstatio-
nen
Bygning 211
Håndterings- og la-
gerfaciliteter for ra-
dioaktivt affald
2019 (kun byg-
ning 211)
Dekommissioneringsplan
godkendt, forberedende ar-
bejde er begyndt for bygning
211, herunder flytning af de-
stillation, aktivvask og labo-
ratorier der forsat skal være i
brug for at opretholde Be-
handlingsstationens funktio-
ner.
Tabel 1. Status for afvikling af de nukleare anlæg på Risø-området. Bygningsnumre refererer til betegnelserne i
figur 1.
Lagring af radioaktivt affald
Dansk Dekommissionering lagrer radioaktivt affald genereret i løbet af de mere end 40
års drift af de nukleare anlæg og som resultat af det afviklingsarbejde der nu snart er til-
endebragt. Endvidere modtager Dansk Dekommissionering løbende radioaktivt affald fra
brugere af radioaktive stoffer i det danske samfund; bl.a. universiteter, forskningsvirksom-
heder, hospitaler og industri. Langt størsteparten af det radioaktive affald på lager har sin
oprindelse på de nukleare anlæg. Mængden af radioaktivt affald modtaget fra virksomhe-
der, hospitaler mv. er normalt begrænset til få kubikmeter pr. år. Det radioaktive affald
lagres i overensstemmelse med de krav der er fastsat i strålebeskyttelseslovgivningens
bestemmelser samt krav i Betingelser for Drift og Afvikling (BfDA).
Den samlede mængde radioaktivt affald lagret hos Dansk Dekommissionering er beskre-
vet i Danmarks rapporter til IAEA´s fælles konvention om sikkerhed ved håndtering af
brugt brændsel og om sikkerhed ved håndtering af radioaktivt affald 24, samt i det danske
Nationale program for ansvarlig og sikker håndtering af radioaktivt affald. Informationen
fra disse rapporter er gengivet i tabel 2 og 3.
24
Nationale rapporter til IAEA's fælles konvention
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 17/34
Radioaktivt affald som opbevares i lager for lavaktivt affald (bygning 244) og i mellemla-
geret (bygning 249) er karakteriseret af et generelt lavt indhold af radioaktive stoffer. Af-
fald, som opbevares i Tromlelageret og Centralvejslageret (bygning 212 og 231), indehol-
der større mængder radioaktive stoffer. Volumen og mængder for malmbunker og tai-
lingsbassiner (område 242) fremgår ligeledes.
Lagre for radioaktivt affald Masse (ton) Aktivitet (TBq)
Lager til lavaktivt affald ~1,100 6
Mellemlager 1,605 234
Tromlelager og Centralvejslager ~130 424
Tailingsbassiner og malmbunker 4,800 0.1
Tabel 2. Fortegnelse over lav- og mellemaktivt radioaktivt affald, oplagret hos Dansk Dekommissionering pr. ja-
nuar 2020.
Det radioaktive affald omfatter en mindre affaldsmængde betegnet som ”særligt affald”.
Det særlige affald består hovedsageligt af reaktorbrændsel, som blev eksperimentelt be-
strålet i en reaktor på et kernekraftværk, og som efterfølgende har gennemgået fysisk-
kemiske og metallurgiske undersøgelser i årene 1968-1990. Det særlige affald indehol-
der en samlet aktivitet på 568 TBq, hvoraf 35 TBq stammer fra henfaldet af langlivede
alfa-emittere. Varmeudviklingen er ikke betydende, og aktiv køling er ikke nødvendig. De-
taljer om det særlige affald fremgår af tabel 3.
Særligt affald Lagerfacilitet Materiale Masse/
Volumen
Aktivitet
Kerneopløsning
fra DR 1
DR 3-
bygningskompleks
Opløsning af
20 % beriget
uranylsulfat
i letvand
4,9 kg U
15,8 l
28,4 GBq
fissions-
produkter
0,4 GBq
aktinider
Eksperimentelt
bestrålede
fragmenter af
brugt
reaktorbrændsel
Centralvejslageret Uranoxidpiller,
oftest
i zirconiumrør
233 kg U 533 TBq
fissions-
produkter
35 TBq
aktinider
Tabel 3. Aktivitetsindhold i det særlige affald. Aktivitet pr. januar 2020.
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 18/34
Den samlede mængde af radioaktivt affald i Danmark er beskeden set i forhold til behold-
ningerne i de fleste øvrige europæiske lande.
Langsigtet løsning for radioaktivt affald fra afvikling af de nukleare anlæg.
Med vedtagelsen af Folketingsbeslutning B48/2003 blev arbejdet med at udforme en
langsigtet løsning for det radioaktive affald fra afviklingen af de nukleare anlæg også på-
begyndt. I henhold til Folketingsbeslutning B48/2003 blev der udarbejdet et beslutnings-
grundlag for deponering af det radioaktive affald. I 2013 udvidedes dette arbejde til også
at omfatte undersøgelser af muligheden for etablering af et langtidsmellemlager (op til
100 år) eller for eksport af alt dansk radioaktivt affald. Resultaterne af disse undersøgel-
ser blev fremlagt for de politiske partier af ministeren for sundhed og forebyggelse i for-
året 2015. Konklusionen var, at eksport af alt dansk radioaktivt affald ikke betragtedes
som realistisk, men at bestræbelserne på at finde en international løsning for det såkaldt
”særlige affald” burde fortsætte i overensstemmelse med Folketingsbeslutning B48/2003.
Det blev herefter besluttet at indstille det videre arbejde med etablering af et slutdepot,
mens yderligere studier af muligheden for etablering af et mellemlager gennemførtes.
I 2018 blev Folketingsbeslutning B90/2018 om en langsigtet løsning for Danmarks radio-
aktive affald enstemmigt vedtaget. Beslutningen medfører bl.a. at de eksisterende lager-
faciliteter på Risø-området skal erstattes af en ny lagerbygning (og tilhørende anlæg)
med en driftsperiode på op til 50 år, indtil en depotløsning for det radioaktive affald kan
tages i brug senest i 2073. I beslutningen fastholdes, at mulighederne for en international
løsning for det ”særlige affald” fortsat sonderes, samt at Dansk Dekommissionerings for-
mål og opgaver udvides i lyset af de nye målsætninger og tidsperspektiver indeholdt i
Folketingsbeslutning B90/2018.
Folketingsbeslutning B48/2003 fastsætter, at landområderne tilknyttet de nukleare anlæg
på Risø-området skal frigives til ubegrænset brug, når afviklingen af de nuværende nu-
kleare anlæg er tilendebragt. Den nye lagerbygning (og tilhørende anlæg) som skal etab-
leres i medfør af Folketingsbeslutning B90/2018, skal derfor bygges på arealer som er fri-
givet fra de nukleare tilsynsmyndigheders kontrol. Frigivelse af landområder foregår efter
bestemmelserne i strålebeskyttelsesloven.
Etablering og drift af den nye lagerbygning og de tilhørende anlæg er underlagt krav om
godkendelse hhv. tilladelse efter bestemmelserne i atomanlægsloven og strålebeskyttel-
sesloven (se afsnit 1.1.3).
1.3. Tilsyn med nuklear sikkerhed
Tilsynsmæssige rammer:
Nukleare anlæg i Danmark er i medfør af atomanlægsloven (1962) underlagt tilsyn af de
nukleare tilsynsmyndigheder (Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen tilsammen) li-
gesom som Sundhedsstyrelsen gennemfører tilsyn i medfør af strålebeskyttelsesloven.
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 19/34
De nukleare tilsynsmyndigheders tilsyn
Atomanlægslovens § 7 fastsætter, at nukleare anlæg i Danmark under såvel bygning
som under drift er undergivet tilsyn af de nukleare tilsynsmyndigheder. Samme § 7 giver
de nukleare tilsynsmyndigheder ret til, til en hver tid at få adgang til nukleare anlæg og til
at udbede sig enhver oplysning af betydning for udøvelsen af tilsynet. De nukleare til-
synsmyndigheder kan endvidere meddele pålæg som skønnes nødvendige af sikker-
hedsmæssige grunde. Om nødvendigt kan de nukleare tilsynsmyndigheder af sikker-
hedsmæssige grunde forlange brugen af et nukleart anlæg standset for en vis tid. De nu-
kleare tilsynsmyndigheder har i Betingelser for Drift og Afvikling for Dansk Dekommissio-
nering (BfDA) fastsat rammer for drift og afvikling af de nukleare anlæg.
Tilsynet med de nukleare anlæg føres med reference til betingelserne fastsat i BfDA.
BfDA fastsætter, at Dansk Dekommissionering skal sørge for at drift og afvikling af de nu-
kleare anlæg på Risø-området gennemføres i overensstemmelse med relevant lovgiv-
ning, herunder strålebeskyttelseslovgivningen, samt retningslinjer udarbejdet af IAEA.
I BfDA er der fastsat detaljerede krav til planlægning og organisering af afviklingsarbejdet
ved de nukleare anlæg og kriterier for kvalitetssikring og dokumentation. Krav til organi-
satoriske og kompetencemæssige forhold ved Dansk Dekommissionering er endvidere
fastlagt, sammen med krav til beskyttelse af arbejdstagere og personer i befolkningen,
herunder bl.a. grænser for udledning af radioaktive stoffer til omgivelserne. Ydermere er
krav om opretholdelse af forsvarlige driftsmæssige forhold samt til håndtering, lagring mv.
af radioaktivt affald specificeret.
Sundhedsstyrelsens tilsyn
I tillæg til de tilsynsmæssige opgaver fastsat i medfør af atomanlægsloven, udøver Sund-
hedsstyrelsen selvstændigt tilsynsfunktionen i medfør af strålebeskyttelseslovens § 18 og
i henhold til tilhørende bekendtgørelser (Bek. nr. 669/2019 og 670/2019). Sundhedssty-
relsen kan således til enhver tid forlange adgang til strålekilder, anlæg, udstyr, registre,
protokoller, sikrings- og beredskabsplaner, kvalitetssikringssystemer, tilhørende doku-
mentation mv. Sundhedsstyrelsen kan som led i tilsynet endvidere forlange relevante op-
lysninger og materiale af enhver art udleveret, og kan om fornødent forbyde brug af an-
læg og påbyde at forhold vedrørende strålebeskyttelse bringes i orden inden for en nær-
mere angivet frist.
Det grundlæggende udgangspunkt for Sundhedsstyrelsens tilsyn er den ansvarlige virk-
somheds sikkerhedsvurdering, som i en samlet fremstilling af alle forhold relevante for
sikkerhed og strålebeskyttelse dokumenterer efterlevelse af bestemmelserne på stråle-
beskyttelsesområdet. Virksomheden har ansvaret for udformning af sikkerhedsvurderin-
gen og Sundhedsstyrelsen bedømmer på baggrund heraf muligheden for at give tilla-
delse, og fastsætter samtidig evt. vilkår til tilladelsen.
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 20/34
Yderligere informationer vedrørende Sundhedsstyrelsens tilsyn med afviklingen af de nu-
kleare anlæg kan findes i Sundhedsstyrelsens årsberetninger fra 202025 og frem.
Beredskabsstyrelsens tilsyn
Beredskabsstyrelsens tilsyn angår først og fremmest anlægstekniske forhold. Dette om-
fatter at føre tilsyn med, at den tekniske indretning af anlægget er i overensstemmelse
med gældende krav og retningslinjer, samt om den tekniske drift – betjening mv. – af an-
lægget er tilrettelagt således, at der ved almindelig drift ikke kan ske påvirkning af anlæg-
gets integritet. Tilsynet omfatter også, hvorvidt anlægget er etableret og drives under
hensyntagen til at kunne modstå ydre påvirkninger, i det omfang sådanne kan forventes
at påvirke anlægget eller den almindelige drift og herved kompromittere anlæggets inte-
gritet. Ydre påvirkninger omfatter eksempelvis oversvømmelse, herunder at anlægget
skal beskyttes mod, henholdsvis kunne modstå, væsentlig vandstandsforhøjelse i det
omkringliggende område.
Koordinering af tilsyn
I varetagelsen af den samlede tilsynsforpligtelse, forestår Sundhedsstyrelsen i praksis
koordineringen af tiltag gennemført i medfør af strålebeskyttelsesloven og atomanlægslo-
ven, med det sigte at præsentere et konsistent og overskueligt kravbillede. Strålebeskyt-
telseslovens bestemmelser fsva. opretholdelse af sikkerhed og strålebeskyttelse i forbin-
delse med afviklingen af de nukleare anlæg rækker videre end bestemmelserne i atom-
anlægsloven, og betingelserne fastsat i BfDA, f.eks. i forhold vedrørende beskyttelse af
arbejdstagere og indholdet af sikkerhedsvurderinger. Tilsynsmæssige tiltag disponeres
derfor med udgangspunkt i strålebeskyttelseslovens bestemmelser og konsistensen med
BfDA sikres parallelt i samarbejdet med Beredskabsstyrelsen.
Tilsyn i rapporteringsperioden
Der er i rapporteringsperioden (2015-2022) årligt gennemført planlagte fysiske og admini-
strative tilsyn med alle anlæg omfattet af BfDA, samt yderligere uvarslede fysiske og/eller
administrative tilsyn som opfølgning på ekstraordinære tiltag. Der er for eksempel udført
tilsyn i forbindelse med udskiftning/ombygning af udstyr uden for serviceintervaller, til
overvågning af igangværende afviklingsprojekter, samt i forbindelse med påbegyndelse
af nye afviklingsprojekter f.eks. ved etablering af destillationsanlæg og vaskeri i Bygning
217 i 2020 som en del af forberedelserne til afviklingen af Behandlingsstationen (Bygning
211). Tilsynet med de nukleare anlæg viste generelt, at de sikkerhedsmæssige forhold
ved de nukleare anlæg var tilfredsstillende.
Med den pandemiske udbredelse af Covid-19 i 2020, samt nedlukning af omfattende
samfundsmæssige funktioner, blev også alle væsentlige aktiviteter vedrørende afviklin-
gen af de nukleare anlæg på Risø-området sat i bero. Både de nukleare tilsynsmyndig-
heder og Dansk Dekommissionering har dog opretholdt de funktioner der har været nød-
vendige for at opretholde den nukleare sikkerhed. Dansk Dekommissionering har såle-
des løbende på de nukleare tilsynsmyndigheders foranledning rapporteret om, hvordan
nødvendige driftsmæssige såvel som beredskabsmæssige funktioner er blevet varetaget
25
Sundhedsstyrelsens årsberetning 2020
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 21/34
under nedlukningen. De tilhørende tilsynsmæssige opgaver, primært i forbindelse med
sagsbehandling, er i så vidt omfang som muligt blevet varetaget virtuelt.
1.4. Tilsynsmyndighedens ressource- og kompetencemæssige situation
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgaver som nuklear tilsynsmyndighed, såvel som strålebeskyttel-
sesmyndighed er fra og med 2020 varetaget primært ved finanslovsfinansiering, der skal
dække myndighedsopgaver vedr. sikker håndtering og opbevaring af radioaktivt affald i
Danmark, jf. Folketingets beslutning om en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive
affald (B90).
Sundhedsstyrelsens faglige medarbejdere opretholder og videreudvikler kompetencer
ved intern erfaringsudveksling samt ved løbende deltagelse i nordiske og internationale
fora relateret til dekommissionering og alle aspekter af håndtering af radioaktivt affald.
Medarbejdere fra Sundhedsstyrelsen deltager endvidere i internationalt udbudt videreud-
dannelse / kursusaktivitet med relevans for opgaverne på dette område.
Yderligere information om Sundhedsstyrelsens deltagelse i internationale fora mv. er
præsenteret i kapitel 3.
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsens opgavevaretagelse, herunder dens rolle som nuklear tilsynsmyn-
dighed, er i al væsentlighed finansieret ved finanslovsbevilling på § 12.41.01. De opga-
ver, som omfatter tilsyn med nukleare anlæg, varetages af Nukleart Beredskab, som er
en del af styrelsens operationsdivision. Højtspecialiserede medarbejdere udvikler og ved-
ligeholder deres kompetencer på det nukleare område gennem intern og ekstern uddan-
nelsesaktivitet, øvelser samt erfaringsudveksling ved løbende deltagelse i internationale
fora relateret til nukleart beredskab samt drift og dekommissionering af nukleare anlæg
og gennem bilateralt samarbejde med blandt andet omkringliggende lande. Yderligere
oplysninger om Beredskabsstyrelsens deltagelse i internationale fora mv. er beskrevet i
kapitel 3.
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 22/34
2. Status for nuklear sikkerhed
2.1. Opretholdelse af nuklear sikkerhed under afvikling af eksisterende nukleare an-
læg
Beskyttelse af arbejdstagere
Alt arbejde på Risø-området er udført i overensstemmelse med afviklingsplanerne og un-
der overholdelse af de sikkerheds- og strålebeskyttelsesmæssige krav opstillet for opga-
vernes gennemførsel. Således blev der i forbindelse med afviklingsarbejderne for DR 1
og DR 2, (afsluttet i 2005 og 2008) samlet registeret strålingsdoser på hhv. 1 og 4,8 mSv
for alle arbejdstagere involveret i arbejdet. Den største registrerede individuelle dosis var
1,1 mSv. Alle registrerede doser for de samlede projekter var således langt under dosis-
grænsen for arbejdstagere (20 mSv pr. år) samt under den øvre samlede værdi fastsat
for afviklingsprojekterne (6 mSv). For afviklingsarbejder gennemført i perioden 2012-2014
var summen af strålingsdoser for alle arbejdstagere mindre end 20 mSv. Hovedparten af
individuelle strålingsdoser var i intervallet 0,1 til 0,5 mSv. Den maximale individuelle dosis
var 2,2 mSv. Samlet set må de akkumulerede doser betegnes som lave. For 2014 cen-
trerede afviklingsarbejdet sig om DR 3, hvor løftet af reaktortankens topafskærmning
(Top Shield Plug, TSP, samt Top Shield Ring, TSR) blev gennemført med en samlet regi-
streret dosis på 0,7 mSv til alle arbejdstagere og en maksimal individdosis på 0,05 mSv.
Til sammenligning er den årlige strålingsdosis til personer i befolkningen fra baggrunds-
strålingen i Danmark på 1 mSv (bidraget fra radonudsættelse ikke medregnet).
Udledning af radioaktive stoffer
Afviklingsarbejdet medfører i forbindelse med afrensning og håndtering af radioaktivt af-
fald, at radioaktive stoffer kan frigøres og føres med ventilationsluft og afløb til omgivel-
serne. BfDA fastsætter krav til hvordan udledning af radioaktive stoffer minimeres, og de-
finerer endvidere grænser for udledning af radioaktive stoffer til omgivelserne fra afvik-
lingsarbejdet. Grænseværdierne er i overensstemmelse med rammerne for udledning
fastsat i Sundhedsstyrelsens Bek. nr. 670/2019. BfDA fastsætter i tillæg hvornår Dansk
Dekommissionering ekstraordinært skal informere de nukleare tilsynsmyndigheder om
ændringer, eller forventninger hertil, i udledning som følge af afviklingsarbejdet. Det eks-
traordinære rapporteringsniveau udgør 1 promille af den årlige grænse for udledning.
DTU Miljø (nu DTU Sustain) gennemfører endvidere i medfør af BfDA et omegnskontrol-
program med prøvetagning af luft, nedbør, havvand, sedimenter, havplanter og græs på
og omkring Risø-halvøen.
Der rapporteres årligt til de nukleare tilsynsmyndigheder om den samlede udledning af
radioaktive stoffer til omgivelserne, samt om resultatet af omegnskontrolprogrammet. Der
er ikke rapporteret om overskridelser af grænseværdier eller særlige rapporteringsni-
veauer i rapporteringsperioden.
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 23/34
Beskyttelse imod oversvømmelse
Stormen Bodil passerede over Danmark den 5. december 2013 og medførte en
vandstandsstigning til ca. 2 m over normal vandstand i Roskilde Fjord. Stormen blev
ledsaget af bølger der på nordsiden af Risø-området overskyllede strandvoldsarealerne
tæt på enkelte af Dansk Dekommissionerings anlæg.
I medfør af krav fra de nukleare tilsynsmyndigheder gennemførte DD efterfølgende et an-
tal analyser af risikoen for gentagelse af situationen i december 2013 samt for risikoen
forbundet med at en mere ekstrem oversvømmelse med vandstand på op til 3 meter over
normal vandstand kunne indtræde. Det blev samtidig undersøgt, hvilke af DDs anlæg der
evt. kunne blive berørt af fremtidige højvandsstande, samt hvilke tiltag der var mulighed
for at gennemføre med henblik på beskyttelse af disse anlæg. Undersøgelserne viste at
to lagre for radioaktivt affald, Lager for Lavaktivt Affald (Bygning 244) og Mellemlager
(Bygning 249), kunne være i risiko for vandindtrængning i forbindelse med højvand-
stande på op til 3 m over normal vandstand i Roskilde Fjord. DD har efterfølgende, afledt
af krav fra de nukleare tilsynsmyndigheder, gennemført tiltag til beskyttelse af det radio-
aktive affald lagret i disse lagerbygninger imod oversvømmelse ved vandstande op til +3
m over normal vandstand.
For Lager for Lavaktivt Affald, etablerede DD i 2017 en løsning for udlægning af et mobilt
barriereanlæg, en såkaldt ”water tube” omkring lagerbygningen. Det mobile barrieresy-
stem består af rør i armeret plastik som kan placeres omkring bygningen og fyldes med
vand når vandstandsvarsler overstiger en fastsat værdi. Materialet til udlægning af ”water
tuben” er placeret på Risø-området, og der er etableret en detaljeret plan for udlægning
af barrieresystemet. Der afholdes årlige øvelser, hvor udlægning af barrieren øves og
materiellets tilstand efterses (se figur 5).
På Mellemlagret (Bygning 249) er det lagrede affald beskyttet ved at alle affaldsbehol-
dere, der er placeret i gulvniveau yder vandtæt beskyttelse af indholdet.
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 24/34
Figur 5. Udlægning af ”water tube” under øvelse. Foto: Dansk Dekommissionering
Efterlevelse af lovgivning og BfDA
De nukleare tilsynsmyndigheder har i rapporteringsperioden registreret uoverensstem-
melser mellem driftsmæssige og administrative forhold og tilhørende krav i relevante be-
kendtgørelser og BfDA. Der er dog ikke forekommet afvigelser, som har afstedkommet
forringelser i niveauet for sikkerhed eller strålebeskyttelse. Administrative overskridelser
er forekommet, eksempelvis i form af overtrædelser af rapporteringsforpligtelser eller in-
spektionsintervaller. Ingen af disse overtrædelser har resulteret i en reel sænkning i ni-
veauet for sikkerhed og strålebeskyttelse. DD har i alle tilfælde, i dialog med tilsynsmyn-
dighederne, sikret reetablering af forholdene i overensstemmelse med gældende krav
samt gennemført tiltag til imødegåelse af fremtidige lignende afvigelser.
Samlet vurdering
Samlet vurderer de nukleare tilsynsmyndigheder, at drift og afvikling af de nukleare an-
læg forgår i overensstemmelse med gældende regler, og på en sådan måde, at arbejds-
tagere, offentligheden og miljøet er beskyttet imod de skadelige effekter af ioniserende
stråling, samt at hændelser, uheld og ulykker forebygges på tilstrækkelig vis. Under Co-
vid-19 nedlukningen har arbejdet på alle anlæg under afvikling været sat i bero, og an-
læggene har været underlagt driftsmæssige forhold med fokus på sikkerhed. Covid-19
pandemien har medført forsinkelser i afviklingsarbejdet, men har ikke ledt til situationer,
som har udgjort25 en risiko for opretholdelsen af den nukleare sikkerhed.
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 25/34
Der har i rapporteringsperioden ikke været behov for udlægning af ”water tube” eller
iværksættelse af andre beredskabsmæssige tiltag i forbindelse med højvandstande i
Roskilde fjord. Tiltagene til beskyttelse imod oversvømmelse betragtes som tilstrækkelige
indtil en ny opgraderet lagerfacilitet er etableret og kan tages i brug, pt. forventeligt inden
2028.
2.2. Nuklear sikkerhed ved etablering og drift af en ny opgraderet lagerfacilitet for
radioaktivt affald på Risø-området
Eksisterende rammer for etablering og drift af et nyt lager for radioaktivt affald på områ-
det
I medfør af Folketingsbeslutning B90/2018 planlægges de eksisterende lagerfaciliteter på
Risø-området erstattet af en ny opgraderet lagerfacilitet (og tilhørende håndteringsfacili-
teter) med plads til alt radioaktivt affald i Dansk Dekommissionerings varetægt. De nye
lagerfaciliteter etableres med en forventet driftsperiode på op til 50 år, hvorefter en depot-
løsning for det radioaktive affald skal være i brug senest i 2073. De nærmere planer og
projekter forbundet med lagerperioden samt etableringen og ibrugtagningen af et depot
er beskrevet i Danmarks nationale program for ansvarlig og sikker håndtering af radioak-
tivt affald26.
Med vedtagelsen af Folketingsbeslutning B90/2018 blev Dansk Dekommissionerings op-
gaveportefølje udvidet. I tillæg til opgaverne forbundet med drift og afvikling af de nukle-
are anlæg, jf. Folketingsbeslutning B48/2003, skal DD også forestå etableringen af en ny
opgraderet lagerfacilitet samt væsentlige dele af det langsigtede arbejde med etablerin-
gen af en depotløsning for det radioaktive affald. Udvidelsen af opgaveporteføljen for DD
kræver tilpasning af DD´s organisatoriske og kompetencemæssige ressourcer som for-
venteligt vil udvikle sig over en årrække. Vedtagelse af Folketingsbeslutning B90/2018
har ligeledes medført at prioriteringer af opgaver forbundet med drift og afvikling af de nu-
kleare anlæg er blevet revurderet, og tidspunkterne for afslutning af de enkelte opgaver
revideres løbende. Gennemførelsen af afviklingsarbejdet som beskrevet i Folketingsbe-
slutning B48/2003 forudses således at være afsluttet [mere end] 5 år senere end beskre-
vet i B48/2003.
Krav til etablering af den nye opgraderede lagerfacilitet
Etablering og drift af den nye opgraderede lagerfacilitet til Danmarks radioaktive affald er
omfattet af bestemmelserne i atomanlægsloven såvel som strålebeskyttelsesloven.
Efter bestemmelserne i atomanlægsloven og i Bek. nr. 278/1963 gælder, at bygning af
lageret er underlagt krav om godkendelse af indenrigs- og sundhedsministeren, og forud
for bygning skal de nukleare tilsynsmyndigheder forelægges en foreløbig sikkerhedsrap-
26
Nationalt program for ansvarlig og sikker håndtering af
radioaktivt affald
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 26/34
port indeholdende en teknisk beskrivelse af anlægget og dets kontrol- og sikkerhedsan-
læg, samt en beskrivelse af anlægsområdet og dets omgivelser. Forud for ansøgning om
godkendelse til at tage lageret i drift skal der ligeledes forelægges en sikkerhedsrapport
med en sådan teknisk beskrivelse af anlægget, at den kan danne grundlag for en fuld-
stændig vurdering af anlæggets sikkerhed. Endvidere skal sikkerhedsrapporten inde-
holde oplysninger om planerne for drift af lageret og om de foranstaltninger, der er truffet
med henblik på sikkerheden.
Efter bestemmelserne i strålebeskyttelsesloven og i Bek. nr. 669/2019 gælder, at al brug
af strålekilder og stråleudsættelse som er underlagt krav om tilladelse, er omfattet af krav
om udformning af en sikkerhedsvurdering. En sikkerhedsvurdering er en systematisk
gennemgang af alle forhold af betydning for strålebeskyttelse, under såvel planlægning,
etablering, drift såvel som afvikling af et anlæg, og kan dermed omfatte flere af de
samme elementer, som skal indgå i sikkerhedsrapporter, som skal udarbejdes i henhold
til bestemmelser i kapitel II i Bek. nr. 278/1963, som er udstedt i medfør af bestemmelser
i atomanlægsloven (1962). En sikkerhedsvurdering skal i tillæg hertil omfatte detaljerede
beskrivelser af tiltag til beskyttelse af arbejdstagere mv. Sikkerhedsvurderingen danner
grundlag for Sundhedsstyrelsens bedømmelse af ansøgninger om tilladelse efter stråle-
beskyttelseslovens bestemmelser. Sikkerhedsvurderingen skal løbende opdateres så
den til enhver tid afspejler virksomhedens aktuelle brug af strålekilder eller stråleudsæt-
telse.
I den løbende koordinering af tilsynsopgaverne er det mellem Sundhedsstyrelsen og Be-
redskabsstyrelsen aftalt, at myndighedsprocessen for etablering af en ny opgraderet la-
gerfacilitet på Risø-området følger kravene til indhold og udformning af en sikkerhedsvur-
dering efter strålebeskyttelseslovens bestemmelser. Sikkerhedsvurderingen skal inde-
holde angivelser af, hvilke dele af sikkerhedsvurderingen, der samtidig udgør henholdsvis
foreløbig og endelig sikkerhedsrapport, jf. bestemmelser i Bek. nr. 278/1963, og som skal
forelægges for de nukleare tilsynsmyndigheder i forbindelse med ansøgning om godken-
delse hos indenrigs- og sundhedsministeren til bygning og drift efter atomanlægslovens
bestemmelser.
Den samlede tilladelse til drift (brug) af ny opgraderet lagerfacilitet efter strålebeskyttel-
seslovens bestemmelser gives af Sundhedsstyrelsen, når indholdet af sikkerhedsvurde-
ringen vurderes at levere tilstrækkelig dokumentation for efterlevelse af krav til strålebe-
skyttelse og sikkerhed, mens godkendelse efter atomanlægsloven meddeles af inden-
rigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra de nukleare tilsynsmyndigheder (på bag-
grund af sikkerhedsrapporter, jf. ovenfor).
Planer for etablering af en opgraderet lagerfacilitet
Etableringen af den nye opgraderede lagerfacilitet tænkes gennemført i to faser; En etab-
leringsfase, hvor lagerfaciliteten bygges og det radioaktive affald flyttes til lageret, og en
driftsfase, hvor arbejdet med gennemførelse af de langsigtede planer beskrevet i Folke-
tingsbeslutning B90/2018 sættes i gang.
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 27/34
Planerne for etablering af den nye opgraderede lagerfacilitet er under udformning, og
Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen har siden 2018 kommenteret på indhold og
omfang af fremsendte udkast til sikkerhedsvurdering hhv. foreløbig sikkerhedsrapport
omhandlende de tekniske forhold ved anlægget, dets kontrol- og sikkerhedsanlæg, samt
beskrivelser af anlægsområdet mv.
Placering af ny opgraderet lagerfacilitet på Risø-halvøen.
Baseret på erfaringerne under passagen af stormen Bodil, har de nukleare tilsynsmyn-
digheder stillet krav om, at det nye lageranlæg, som skal opføres i medfør af Folketings-
beslutning B90/2018, skal placeres og konstrueres således, at det radioaktive affald, der
placeres i lageret, kan forventes at være beskyttet imod ydre/miljømæssige påvirkninger
(eksempelvis oversvømmelse) i hele lagerperioden.
De nukleare tilsynsmyndigheder har krævet særskilt dokumentation for, at dette krav er
opfyldt, idet Dansk Dekommissionering ikke i den oprindelige motivation for valg af place-
ring af den opgraderede lagerfacilitet på Risø-området havde inddraget alle relevante
aspekter vedrørende strålebeskyttelse og sikkerhed.
Det er de nukleare tilsynsmyndigheders vurdering, at Dansk Dekommissionering med
den fremsendte dokumentation har redegjort for, hvordan hensyn til strålebeskyttelse og
sikkerhed i forbindelse med valg af placering for de opgraderede lager- og håndterings-
anlæg på Risø-området er tilgodeset, og at kravene angående beskyttelse mod ydre/mil-
jømæssige påvirkninger herved er opfyldt.
Godkendelse efter atomanlægslovens bestemmelser til drift af ny opgraderet lagerfacilitet
og tilladelse efter strålebeskyttelseslovens bestemmelser til brug af samme kan først
meddeles efter indlevering af en fyldestgørende sikkerhedsrapport hhv. sikkerhedsvurde-
ring til de nukleare tilsynsmyndigheder og Sundhedsstyrelsen.
2.3. Reguleringsmæssige forhold
Alle forsøgsreaktorerne og tilhørende anlæg, inklusiv lagre for radioaktivt affald ved Risø-
området, som i øjeblikket afvikles i overensstemmelse med Folketingsbeslutning
B48/2003, udgør efter atomanlægslovens bestemmelser nukleare anlæg. Anlæggene er
også omfattet af definitionerne for nukleare anlæg i det nukleare sikkerhedsdirektiv
Det lovgivningsmæssige grundlag for nuklear sikkerhed ville i dag være utilstrækkeligt for
etableringen af kernekraft (og øvrige nukleare anlæg som defineret i det nukleare sikker-
hedsdirektiv) i Danmark, men er tilstrækkeligt til at varetage sikkerheden forbundet med
drift, vedligehold og afvikling af de eksisterende nukleare anlæg i Danmark. Dette særligt
i lyset af det fremskredne stadie for afvikling af de tilbageværende anlæg.
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 28/34
Etablering, drift og afvikling af den nye opgraderede lagerfacilitet er omfattet af bestem-
melserne i såvel strålebeskyttelsesloven som atomanlægsloven, jf. ovenfor.
3. Internationalt samarbejde og
evaluering
Internationalt samarbejde
Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen deltager i internationalt og nationalt samar-
bejde på blandt andet områderne nuklear sikkerhed, strålebeskyttelse og beredskabs-
mæssige forhold. Derved opbygges og opretholdes faglige netværk som understøtter
den faglige ekspertise i Danmark. Desuden anses det af væsentlig betydning at bidrage
internationalt med danske synspunkter på strålebeskyttelsesområdet. Igennem samar-
bejdet bidrages endvidere aktivt til efterlevelsen af Danmarks internationale forpligtelser,
herunder særligt i forbindelse med direktiv- og konventionsbundne opgaver.
Den Europæiske Union (EU)
EU-samarbejdet på det nukleare og strålebeskyttelsesmæssige område baserer sig på
Traktat om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, 17. april 1957, som
dækker alle nukleare og strålebeskyttelsesmæssige spørgsmål (Euratom-traktaten).
Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen deltager i en række ekspertudvalg, rådgi-
vende udvalg og arbejdsgrupper i relation til Euratom-traktaten og øvrige europæiske sa-
marbejdsfora.
European Nuclear Safety Regulators’ Group (ENSREG) med tilknyttede tre arbejdsgrup-
per er nedsat i medfør af rådskonklusionerne om nuklear sikkerhed og sikker forvaltning
af brugt nuklear brændsel og radioaktivt affald. Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrel-
sen repræsenterer Danmark i denne gruppe og i arbejdsgrupperne om nuklear sikkerhed
(ENSREG WG127) og håndtering af radioaktivt affald og dekommissionering (ENSREG
WG228).
Artikel 31-ekspertgruppen rådgiver Kommissionen om forhold vedrørende strålebeskyt-
telse og skal afgive en formel udtalelse, før Kommissionen kan fremsætte et forslag til en
retsforskrift. En ekspert fra Sundhedsstyrelsen indgår i denne gruppe.
Artikel 37-ekspertgruppen rådgiver Kommissionen i forbindelse med medlemslandenes
indsendelse af oplysninger vedrørende planer om bortskaffelse af radioaktivt spild i form
af enhver planlagt udledning eller uforudset udslip af radioaktive stoffer til omgivelserne i
27
ENREG WG1 28
ENSREG WG2
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 29/34
forbindelse med bl.a. afvikling af nukleare anlæg. En ekspert fra Sundhedsstyrelsen ind-
går i denne gruppe.
Endvidere indgår en fagmedarbejder fra Sundhedsstyrelsen i den ekspertgruppe, der
rådgiver Kommissionen vedr. overførsler af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel
mellem medlemsstaterne jf. direktiv 2006/117/Euratom.
Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA)
Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen repræsenterer Danmark i en række ekspert-
komiteer nedsat af IAEA. Komiteerne behandler spørgsmål om sikkerhedsstandarder for
en række områder og omfatter blandt andre:
• Strålebeskyttelse generelt: Radiation Safety Standards Committee (RASSC)
• Radioaktivt affald: Waste Safety Standards Committee (WASSC)
• Transport: Transport Safety Standards Committee (TRANSSC)
• Beredskab: Emergency Preparedness and Response Standards Committee
(EPReSC).
Sundhedsstyrelsen deltager endvidere i International Decommissioning Network (IDN),
som er et arbejdsforum under IAEA, der behandler alle spørgsmål om sikkerhed på de-
kommissioneringsområdet.
Danmark har tiltrådt den internationale fælles konvention om sikker håndtering af brugt
brændsel og radioaktivt affald i regi af IAEA, der har til formål at sikre og bevare et højt
sikkerhedsniveau i hele verden inden for dækningsområdet ved at styrke nationale foran-
staltninger og internationalt samarbejde. Endvidere har konventionen til formål at etablere
og bevare effektive modforholdsregler i alle faser af håndteringen af brugt brændsel og
radioaktivt affald, så samfundet, enkeltpersoner og miljøet beskyttes mod ioniserende
strålings skadelige virkninger. De kontraherende parter mødes hvert tredje år for at afgive
rapport om hvilke tiltag, det pågældende land har iværksat for at opfylde forpligtelserne
efter konventionen. Sundhedsstyrelsen deltager som strålebeskyttelsesmyndighed og
udarbejder den nationale rapport samt sikrer besvarelsen af spørgsmål til materialet fra
andre lande på et tilhørende review-møde. Den næste nationale rapport blev afleveret til
IAEA i efteråret 2020 og fremlæggelse på review-mødet fandt sted i forsommeren 2022.
Danmark har også tiltrådt den internationale konvention om nuklear sikkerhed i regi af
IAEA, der har til formål at sikre og bevare et højt sikkerhedsniveau i hele verden inden for
bygning og drift af nukleare anlæg samt etablering og opretholdelse udvikling mv. af nati-
onalt nukleart beredskab. De kontraherende parter mødes hvert tredje år for at afgive
rapport om hvilke tiltag, det pågældende land har iværksat for at opfylde forpligtelserne
efter konventionen. Beredskabsstyrelsen deltager som national nuklear beredskabsmyn-
dighed og udarbejder herved den nationale rapport, gennemgår øvrige parteres rapporter
og sikrer besvarelse af spørgsmål fra øvrige kontraherende parter på et tilhørende re-
view-møde. Den seneste nationale rapport blev afleveret til IAEA i sommeren 2022 og
fremlæggelse på review-mødet fandt sted i foråret 2023.
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 30/34
Sundhedsstyrelsen har endvidere bidraget med eksperter til deltagelse i 4 IAEA-ledede
IRRS og ARTEMIS peer-review missioner (se nedenfor), samt til uddannelses- og træ-
ningsforløb vedrørende dekommissionering.
Danmark har tilmeldt forskellige kapaciteter til IAEA’s beredskabssamarbejde, RANET29.
Gennem RANET kan alle medlemsstater anmode om bistand i tilfælde af, at pågældende
medlemsstat rammes af konsekvenser af nukleare eller radiologiske ulykker, som går ud
over, hvad medlemsstatens nationale beredskab kan håndtere. Beredskabsstyrelsen har
i den forbindelse deltaget i mission til Libanon i forbindelse med eksplosionskatastrofen i
august 2020.
Heads of the European Radiological protection Competent Authorities (HERCA)
HERCA er et forum for cheferne for de europæiske strålebeskyttelsesmyndigheder. Sam-
arbejdet i HERCA sikrer et europæisk netværk af strålingsbeskyttelsesmyndigheder på
beslutningstagerniveau. HERCA består af 32 medlemslande, der omfatter alle EU-lande
samt Storbritannien, Norge, Island, Schweiz og Serbien. HERCA er et væsentligt forum
for fremme af udveksling af ideer, erfaringer og ”best practise” på strålebeskyttelsesom-
rådet, herunder i videst muligt omfang sikring af en fælles tilgang i udmøntningen af lov-
givningen på området.
Western European Nuclear Regulators Association (WENRA)
WENRA er en uafhængig sammenslutning af nukleare myndigheder i kernekraftlande,
som samarbejder om at fremme og harmonisere arbejdet med nuklear sikkerhed. 32
lande deltager i samarbejdet, hvor Beredskabsstyrelsen repræsenterer Danmark som ob-
servatør.
Nordisk samarbejde
Der er et velfungerende nordisk samarbejde om nuklear sikkerhed og strålebeskyttelse.
Cheferne for de nordiske landes nukleare- og strålebeskyttelsesmyndigheder mødes år-
ligt i Nordisk Chefgruppe. Både Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen deltager i
mødet, hvor strategi- og policy-spørgsmål samt praktiske samarbejdsrelationer drøftes.
Under Nordisk Chefgruppe findes en række arbejdsgrupper, hvori begge styrelser delta-
ger. Endvidere deltager begge myndigheder aktivt i Nordisk Kernesikkerhedsforskning
(NKS), hvor bl.a. beredskabsmæssige forhold i relation til nuklear sikkerhed drøftes og
udvikles.
Selvevaluering og international peer-evaluering
Danmark skal i medfør af bestemmelserne i det nukleare sikkerhedsdirektiv og i affaldsdi-
rektivet gennemføre selvevalueringer såvel som internationale peer-evalueringer (fag-
fælle-bedømmelser) af det danske system for strålebeskyttelse og sikker håndtering af
radioaktivt affald. IAEA tilbyder medlemsstater at gennemføre internationale peer-evalue-
ringer på de relevante områder, kaldet hhv. IRRS og ARTEMIS. Tilsammen omfatter eva-
lueringerne de samlede nationale rammer for strålebeskyttelse og sikker håndtering af
29
Response and Assistance Network
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 31/34
radioaktivt affald, og spænder over emner fra fastsættelsen af politiske målsætninger til
den praktiske gennemførelse af opgaver, tilsynsfunktioner m.v. på tværs af ministerier og
styrelser.
Efter det nukleare sikkerhedsdirektivs artikel 8e skal medlemsstater endvidere gennem-
føre såkaldte tematiske peer-evalueringer, hvor specifikke forhold vedrørende nuklear
sikkerhed gennemføres for relevante nukleare anlæg i medlemsstaterne. En første tema-
tisk peer-evaluering blev indledt i 2017, men angik forhold på kernekraftværker i drift, og
omfattede herved ikke forhold af relevans i Danmark, som derfor ikke var en del af peer-
evaluerings-processen. Et nyt tematisk peer-review er under implementering, med fokus
på brandsikkerhed på nukleare anlæg.
IRRS
IRRS-missioner skal gennemføres af EU’s medlemsstater minimum hvert tiende år. De
internationalt baserede bedømmelser af de nationale rammer for strålebeskyttelse, nu-
klear sikkerhed og beredskab mv. gennemføres for at styrke og forbedre de juridiske
rammer og den regulatoriske infrastruktur. Missionerne munder typisk ud i en række an-
befalinger og forslag om forbedringer til værtslandet, som efterfølgende etablerer en
handlingsplan for implementering af anbefalingerne forud for en såkaldt ”follow-up mis-
sion”.
IAEA skulle i maj 2020 have gennemført IRRS-missionen i Danmark, med deltagelse af
14 internationale eksperter og med et særligt fokus på strålebeskyttelsesområdet. Missio-
nen blev imidlertid først afholdt i august-september 2021, pga. rejserestriktioner i forbin-
delse med COVID-19. En række danske myndigheder indgik i gennemførelsen af IRRS-
missionen.
Resultaterne fra missionen er sammenfattet i en missionsrapport som er tilgængelig via
Sundhedsstyrelsens hjemmeside30. Konklusionerne er samlet i et antal anbefalinger og
forslag (recommendations and suggestions) til, hvordan det danske system for strålebe-
skyttelse mv. kan styrkes i tråd med anbefalingerne fra IAEA. Af anbefalingerne fremgår
det, at Danmark bør vurdere det nationale system for opretholdelse af den nukleare sik-
kerhed under hensyntagen til den nuværende og forventede udvikling på området. Der er
endvidere givet anbefalinger vedrørende opretholdelse af ressourcer og kompetencer
hos myndighederne, samt for udbygning af regelværket vedrørende etablering af særlige
anlæg, herunder deponeringsanlæg.
Som en del af opfølgningen på missionens anbefalinger, adresserer de nukleare tilsyns-
myndigheder anbefalinger rettet til myndighederne. Follow-up missionen forventes for
Danmarks vedkommende tidligst at kunne finde sted i 2026.
ARTEMIS
30
IRRS missionsrapport Danmark
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 32/34
Affaldsdirektivet fastsætter at medlemsstater skal gennemføre selvevaluering såvel som
international peerevaluering af tilsynsmyndighedens virke på affaldsområdet, samt ind-
holdet af politikken og det tilhørende nationale program for ansvarlig og sikker håndtering
af radioaktivt affald. Peerevalueringen skal foretages mindst hvert 10. år og senest være
gennemført i alle EU-medlemsstater i 2023. Evaluering af tilsynsmyndighedens virke
dækkes sædvanligvis i et IRRS-review (se ovenfor) som Danmark gennemførte august-
september 2021.
ARTEMIS-reviewet blev afholdt i Danmark fra den 1. til 9. maj, 2022, hvor et hold på 4 in-
ternationale eksperter for håndtering af radioaktivt affald sammen med repræsentanter
fra IAEA besøgte Danmark. Forud for reviewet havde Sundhedsstyrelsen, som nationalt
kontaktpunkt til IAEA, koordineret en selvevaluering med bidrag fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samt Dansk Dekommissio-
nering, som hovedansvarlige for håndtering af radioaktivt affald og implementering af det
nationale program herfor i Danmark. Under reviewet deltog Sundhedsstyrelsen og Bered-
skabsstyrelsen som repræsentanter for tilsynsmyndighederne. Som for IRRS-missionen,
mundede reviewet ud i en rapport som er publiceret af Sundhedsstyrelsen31. I rapporten
adresseres anbefalinger for planlægning og gennemførelse af opgaverne indeholdt i det
nationale program, reguleringsmæssige forhold, samt de overordnede tiltag til at følge og
styre implementeringen af det nationale program.
I lighed med IRRS missionen skal missionens anbefalinger adresseres i et samlet natio-
nalt tiltag, hvor relevante aktører adresserer anbefalinger på deres respektive ansvars-
områder. En mulig follow-up mission kunne finde sted i perioden efter gennemførelsen af
follow-up missionen for IRRS reviewet.
4. Samlet vurdering
4.1. Nuklear sikkerhed
Sikkerhed under drift og afvikling:
De nukleare tilsynsmyndigheder vurderer, at drift og afvikling af de nukleare anlæg fore-
går i overensstemmelse med gældende regler og på en sådan måde, at arbejdstagere,
offentligheden og miljøet er beskyttet imod de skadelige effekter af ioniserende stråling
fra de nukleare anlæg, samt at hændelser, uheld og ulykker forebygges på tilstrækkelig
vis.
Covid-19 pandemien har medført forsinkelser i afviklingsarbejdet, men har ikke ledt til si-
tuationer, som udgør en risiko for opretholdelsen af den nukleare sikkerhed.
31
ARTEMIS missionsrapport Danmark
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 33/34
Der har i rapporteringsperioden ikke været behov for at iværksættelse beredskabsmæs-
sige tiltag i forbindelse med højvandstande i Roskilde fjord. Tiltagene til beskyttelse imod
oversvømmelse betragtes som tilstrækkelige indtil en ny opgraderet lagerfacilitet er etab-
leret og kan tages i brug, pt. forventeligt inden udgangen af 2028.
Sikkerhed ved etablering og drift af en ny opgraderet lagerfacilitet
Udvidelsen af Dansk Dekommissionerings opgaveportefølje i forbindelse med udførelsen
af opgaverne beskrevet i Folketingsbeslutning B90/2018, har haft indvirkning på priorite-
ring af opgaver og tidsplaner forbundet med drift og afvikling af de nukleare anlæg. Disse
ændringer har ikke haft betydning for den nukleare sikkerhed i rapporteringsperioden, og
forventes ikke fremadrettet at have betydende indvirkning på sikkerheden ved drift og af-
vikling af de nukleare anlæg.
Det er som følge af Folketingsbeslutning B90/2018 en central opgave for Dansk Dekom-
missionering at udforme dokumentation (sikkerhedsrapport hhv. sikkerhedsvurdering)
som grundlag for ansøgning om godkendelse af bygning og drift af en ny opgraderet la-
gerfacilitet. De nukleare tilsynsmyndigheder vurderer, at væsentlige dele af dokumentati-
onsarbejdet endnu udestår, men noterer samtidig, at Dansk Dekommissionering har gen-
nemført flere tiltag for at styrke indsatsen. Den ny opgraderede lagerfacilitet kan forvente-
ligt først tages i brug omkring 2028, hvor størstedelen af afviklingsarbejdet også forven-
tes afsluttet. I den resterende afviklingsperiode udestår således en kompetence- og res-
sourcekrævende opgave for Dansk Dekommissionering, hvor omfattende planlægning
og koordinering udgør forudsætningerne for at afviklingsarbejdet kan afsluttes, og etable-
ringen af den ny opgraderede lagerfacilitet samtidig kan gennemføres under hensynta-
gen til opretholdelsen af den nukleare sikkerhed og hensynet til strålebeskyttelse. Disse
trin vil alle være underlagt de nukleare tilsynsmyndigheder og Sundhedsstyrelsens tilsyn.
Fremtidig rapportering
De nukleare tilsynsmyndigheder udformer en endelig rapportering, når afviklingen af de
nukleare anlæg på Forskningscenter Risø, som er under afvikling i medfør af Folketings-
beslutning B48/2003, er tilendebragt og de tilhørende landområder er frigivet til ubegræn-
set brug.
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 34/34
Statusrapport for den nukleare sikkerhed Side 35/34
Sundhedsstyrelsen
Strålebeskyttelse
Knapholm 7
2730 Herlev
Tlf.: 44 54 34 54
Tlf.: 44 94 37 73 (døgnvagt)
Fax: 72 22 74 17
E-post: sis@sis.dk
Web: sis.dk wsis@sis.dkww.sis.dk