Positionspapir og oplæg fra udvalgets besøg hos Danske A-kasser den 28/8-24 om fremtidens beskæftigelsesindsats

Debatindlæg 1. juli 2024
Ekspertgruppes anbefalinger er baseret på håb og ikke evidens
De fleste mener, at håb ikke er en strategi, men det gælder åbenbart ikke ekspertgruppen for
fremtidens beskæftigelsesindsats, som nu har leveret dens længe ventede rapport. Det skriver
Danske A-kassers direktør, Verner Sand Kirk, i dette indlæg, der er bragt i Politiken
Verner Sand Kirk gør i indlægget opmærksom på, at eksperterne selv skriver, at de snarere læner sig op
ad håb end evidens. For som eksperterne skriver i rapporten:
»Ekspertgruppen noterer sig i den forbindelse, at der er begrænset viden om kommunernes adfærd,
når proceskrav og statslig styring erstattes af incitamenter og frihed til lokal prioritering m.v.«.
Håbet fylder meget i de anbefalinger, der netop er kommet fra ekspertgruppen for fremtidens
beskæftigelsesindsats. Det knytter sig til, at kommunerne vil se lyset og gøre det rigtige, fordi de har en
økonomisk interesse i at få folk ud af offentlig forsørgelse. Og til at kreativiteten vil blomstre hos
kommunerne, når de, som det foreslås, får endnu flere frihedsgrader i indsatsen.
At det netop er et håb, og ikke spor evidensbaseret, skriver eksperterne faktisk selv allersidst i
rapporten:
»Ekspertgruppen noterer sig i den forbindelse, at der er begrænset viden om kommunernes adfærd,
når proceskrav og statslig styring erstattes af incitamenter og frihed til lokal prioritering m.v.«.
Det kan undre, at man ikke har gjort sig anstrengelser for at vise eller blot sandsynliggøre, at de
incitamenter kommunerne fik i 2010 med den såkaldte refusionstrappe har ført til en klogere og mere
virkningsfuld indsats. Eller at de mange flere frihedsgrader, de faktisk har fået over de senere år, har
haft positiv effekt.
Refusionstrappen er et sindrigt udligningssystem mellem kommunerne. Med den ene hånd opkræver
staten en slags dummebøder i forhold til, hvor mange og hvor længe borgere i kommunen har været på
en offentlig ydelse. Og med den anden hånd får de alle pengene igen via budgetgarantien og udbetalt
Offentligt
BEU Alm.del - Bilag 242
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
over bloktilskuddene efter en anden fordelingsalgoritme. Netto betyder det, at de kommuner, der har
en bedre udvikling end gennemsnittet, vinder på det.
Systemet er imidlertid uden nåde. Hvis for eksempel byens slagteri lukker,
hvilket næppe er jobcentrets skyld, udløses der også en dummebøde.
Verner Sand Kirk
Antagelsen er, at beskæftigelsesudviklingen i en kommune kan tilskrives jobcentrets indsats. Og at
risikoen for en økonomisk straf eller chancen for en gevinst vil få dem til at lave en indsats, der får flere
i arbejde. Systemet er imidlertid uden nåde. Hvis for eksempel byens slagteri lukker, hvilket næppe er
jobcentrets skyld, udløses der også en dummebøde.
En effekt har dette system samt færre krav og flere frihedsgrader til indsatsen dog haft. Nemlig at
kommunerne har kunnet reducere aktiverings- og uddannelsesindsatsen for de forsikrede ledige med
cirka to tredjedele. Kunne det tænkes, at det har medvirket til, at vi mangler mere kvalificeret
arbejdskraft, end vi havde behøvet?
Faktisk vil vi gerne rose eksperterne for at sanere kraftigt ud i de mange
målgrupper og ydelsestyper, der er kommet til gennem årene.
Verner Sand Kirk
I Danske A-kasser har vi ikke noget imod, at der ryddes op i unødvendige proceskrav og alt for
komplicerede regler. Faktisk vil vi gerne rose eksperterne for at sanere kraftigt ud i de mange
målgrupper og ydelsestyper, der er kommet til gennem årene.
Men vi har noget imod, at den arbejdsmarkedspolitiske indsats i endnu større udstrækning erstattes af
håbet om, at incitamenter og kommunal frihed til at gøre, hvad de synes - eller ikke at gøre noget -
løser alle udfordringer.
På overfladen går det rigtig godt med beskæftigelsen i Danmark. Vi har flere i arbejde end nogensinde.
Men det foruroligende er, at hele beskæftigelsesfremgangen siden finanskrisen skyldes flere seniorer
og flere udlændinge i arbejde. Det er i sig selv udmærket, at disse grupper har stigende beskæftigelse,
når vi mangler arbejdskraft. Men det er næppe jobcentrenes fortjeneste.
Ser vi derimod på danske statsborgere under 60 år, står vi samlet set i stampe. Det går fint med at få de
dagpengeledige i arbejde, men for de store grupper på langvarig kontanthjælp, sygedagpenge,
ressourceforløb og de mange andre ydelsestyper, er udviklingen ikke flatterende. Tilgangen til
førtidspension er igen oppe på et meget højt niveau. Og med ønsket om færre unge, der hverken har
uddannelse eller arbejde, er det gået skidt.
Der er dog i ekspertgruppens rapport en erkendelse af, at forringede ydelser og flere sanktioner ikke
har fået flere i arbejde fra de 'svagere' grupper. I lyset heraf er columbusægget åbenbart nu, at flere
incitamenter og frihedsgrader for kommunerne er det, der skal til.
Tiltag, der kan løfte disse formål, er stort set fraværende i ekspertgruppens rapport.
Verner Sand Kirk
Klassisk arbejdsmarkedspolitisk tænkning fokuserer på to afgørende formål:
1. At modvirke mangel på kvalificeret arbejdskraft og flaskehalse gennem målrettet opkvalificering
samt god vejledning og formidlingsindsats.
2. At de ledige, der ikke er efterspørgsel efter, klædes på til at matche de behov, der er, gennem
opkvalificering, kompetenceløft og ordentlig aktivering. Altså at imødegå langtidsledighed og
marginalisering.
Tiltag, der kan løfte disse formål, er stort set fraværende i ekspertgruppens rapport.
Tværtimod lægges der op til at skære ned i de lediges rettigheder og muligheder for at få relevant
opkvalificering. Arbejdsmarkedets parter sættes endnu mere ud på sidelinjen ved at nedlægge de
regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) og fjerne de midler, som de kan disponere - blandt andet til
uddannelse.
Kommissoriets ønske og a-kassernes tilbud om at løfte mere af indsatsen fejes af bordet. Rapporten
advarer således mod at udvide de tre første måneder af et ledighedsforløb, hvor kontaktforløbet i dag
er i a-kassen for de forsikrede ledige.
Det er tankevækkende at iagttage, at ekspertgruppen ikke ryster på hånden,
når de - uden evidens - giver nærmest hele indsatsen i kommunerne fri.
Verner Sand Kirk
Her er det dog hverken evidens eller håb, der begrundes med. Men derimod ubegrundet frygt for, at det
vil være dårligere at lægge indsatsen i a-kasserne i en længere periode.
Det er tankevækkende at iagttage, at ekspertgruppen ikke ryster på hånden, når de - uden evidens -
giver nærmest hele indsatsen i kommunerne fri og dynger den enkelte sagsbehandler til med den tillid,
der ellers har manglet en del af til systemet hidtil. Men at eksperterne - når det kommer til a-kasserne -
vil have evidens og fuld sikkerhed for at komme med en anbefaling. Hvorfor mon?


Side 1 / 2
Side /
POSITIONSPAPIR IFT.
FREMTIDENS BESKÆFTIGELSESINDSATS
12. juni 2024
Lige nu bliver der talt om, hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats skal se ud, herunder hvilke
opgaver der skal ligge i indsatsen og hvordan de skal fordeles ud mellem forskellige aktører.
Danske A-kasser og a-kasserne mener, at det er vigtigt også at tale om, hvad der er med til at tegne
den gode beskæftigelsesindsats – og hvad vi egentlig vil med indsatsen for de ledige.
Med indsatsen vil vi understøtte, at den ledige arbejdskraft søger derhen, hvor der er job at få,
helst job hvor den lediges kompetencer matcher de kompetencer der efterspørges, så vi modvirker
flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Herudover vil vi understøtte, at de ledige, der ikke er efterspørgsel på, klædes på til at matche det
behov, der er, gennem en aktiv indsats med fokus på opkvalificering og kompetenceløft, så vi
modvirker marginalisering på arbejdsmarkedet.
De forsikrede ledige er oftest ”stærke ledige”, som kommer fra enten job eller uddannelse og er klar til
at gå i job med det samme. Langt de fleste, der bliver ledige, er også kun ledige i kort tid. De finder selv
i job – og har ikke behov for den store indsats. De har mest af alt behov for tid til at søge job, for
sparring om job og jobsøgning, for jobsøgningsredskaber og for at blive formidlet til job.
Ledige, som kun er i systemet i kort tid, har heller ikke behov for, at flere aktører deles om indsatsen.
De har behov for et enkelt system, som står klar til at levere den rette indsats.
Nogle har dog behov for mere – og dem skal der selvfølgelig sættes en indsats i værk for.
I dette papir deler vi nogle tanker om den fremtidige beskæftigelsesindsats for de forsikrede ledige.
I papiret beskrives en række positioner der skal ses som pejlemærker for, hvad det er for et system, vi
ønsker for vores ledige.
Det er ikke givet, at alle a-kasser vil kunne se sig selv lige meget i alle punkter. Det er heller ikke givet,
at a-kasserne vil vægte vigtigheden af de enkelte punkter ens. Men det er der plads til. Punkterne i
dette papir skulle dog gerne være nogle, som alle a-kasser støtter op om.
Papiret vil kunne ligge til grund for udmeldinger fra Danske A-kasser og samtaler med politiske partier,
som. Her vil papiret kunne bidrage til at sætte en retning – og sikre, at politikerne ved, hvad a-kasserne
vil, så de kan tage den viden med sig videre.
Offentligt
BEU Alm.del - Bilag 242
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
Side 2 / 2
Nedenfor beskrives – i overordnede termer – dét vi gerne vil:
• A-kasserne vil være indgang for alle forsikrede ledige. Dvs. alle medlemmer skal starte deres
ledighedsforløb med at have deres kontakt i og med a-kassen1
.
• A-kasserne vil have, at der sker en klar og éntydig placering af ansvaret for de ledige.
Ansvaret for kontaktforløbet skal være entydigt placeret hos den aktør, som har
myndighedsopgaven (a-kassen/kommunen) ift. kontakten, så det ikke bliver uklart for den
ledige, hvem der har ansvaret for den ledige. Ansvaret skal som minimum ligge i a-kassen i den
første del af forløbet. Det skal sikres, at der er så få myndighedsskift for den ledige som muligt.
• Myndighedsopgaven ift. at bevillige tilbud ligger fortsat i kommunen. Det gælder også selv
om myndighedsopgaven ift. kontaktforløbet ligger i a-kassen.
• A-kasserne vil gerne kunne godkende visse indsatser, mens de har ansvaret for kontakten
til den ledige. A-kasserne vil ud over jobrettet uddannelse også gerne kunne godkende andre
rettighedsbårne indsatser og tilbud, herunder tilbud om selvfunden virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud.
• Alle ledige, der har behov en tidlig indsats, skal have mulighed for at få et tidligt tilbud.
A-kasserne indstiller de ledige, der har behov for en tidlig indsats, til tilbud hos kommunen, som i
dag. De indsatser og tilbud, der kan indstilles til, er nogle som kun kommunen kan bevillige.
• For hovedparten af de ledige, som ikke har behov for en tidlig indsats, skal der i den første
del af ledighedsforløbet alene fokuseres på jobsøgning, jobstøtte og jobformidling.
A-kasserne vil sikre, at de ledige vejledes om job, jobmuligheder og jobåbninger – og klædes på
til at søge job, herunder sikre, at de ledige har de rette værktøjer i jobsøgningen.
• Der skal gives en indsats og dermed tilbud til ledige medlemmer, inden de bliver
langtidsledige. Et medlem er langtidsledigt, når medlemmet har været ledig 80% af tiden på
et år. Der skal således som hovedregel gives et tilbud senest ved 1 års ledighed.
Til medlemmer, der har godt fat i arbejdsmarkedet og dermed ikke har været ledige i 80% af
tiden, er det ikke et krav, at der gives et tilbud, men en mulighed. A-kassen kan altid indstille til
et tidligere tilbud, hvis der er behov herfor.
• A-kassen såvel som kommunen kan i hele ledighedsforløbet formidle job til den ledige.
• Myndighedsopgaven ift. den lediges rådighed, herunder ift. at sanktionere den ledige,
ligger i hele ledighedsforløbet i a-kassen. Hermed følger opgaven med myndighedsansvaret
for udbetalingen af dagpenge.
Det forudsættes, at systemet samtidig forenkles mærkbart til gavn for ledige, a-kasser og kommuner.
Ovennævnte er med til at sikre og understøtte et system, som fortsat er bygget op om – og er
særegent for – de forsikrede ledige. Og det er med til at cementere a-kassernes rolle i indsatsen og
sikre, at de bliver et vigtigt omdrejningspunkt for de ledige. Hvilket kun er naturligt, da a-kasserne
alligevel er i kontakt med de ledige i hele ledighedsforløbet, idet de udbetaler dagpenge og sikrer, at
grundlaget for at udbetale med rette er til stede, herunder at de ledige står til rådighed som de skal.
1
Det gælder også unge under 25 år uden uddannelse, som i dag er i målgruppen for et uddannelsespålæg.
A-kasserne ser gerne, at reglerne om uddannelsespålæg afskaffes - og at der i stedet gives den indsats, der er den
rette for den unge på vej mod job og/eller uddannelse. A-kassen vil her indstille til en tidlig indsats/tilbud.


Møde mellem
Danske A-kasser
og BEU
28. august 2024
Offentligt
BEU Alm.del - Bilag 242
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
Program
• Velkommen i Danske A-kasser
• Hvad vil vi med beskæftigelsesindsatsen?
• Ekspertgruppens anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats
• Hvad vil a-kasserne?
• Afrunding
– herefter middag i sekretariatet
Velkommen i Danske A-kasser
Formand: EvaObdrup Næstformand:Villy Dyhr Direktør:Verner Sand Kirk
Hvem er vi…
Hvem er vi også…
Hvad vil vi med beskæftigelsesindsatsen?
✓ Med indsatsen vil vi understøtte, at den ledige arbejdskraft søger derhen,
hvor der er job at få, helst job hvor den lediges kompetencer matcher de kompetencer der
efterspørges, så vi modvirker flaskehalse på arbejdsmarkedet.
✓ Herudover vil vi understøtte, at de ledige, der ikke er efterspørgsel på, klædes på til at
matche det behov, der er, gennem en aktiv indsats med fokus på opkvalificering og
kompetenceløft, så vi modvirker marginalisering på arbejdsmarkedet.
A-kasserne i tal
291.717
215.377
192.926
179.694
152.666
148.129
137.855
136.081
124.482
97.081
84.014
82.607
71.942
66.208
65.388
60.175
40.229
35.306
34.053
25.240
21.234
15.605
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
A-kassernes medlemstal 1. juni 2024
Dagpengeforsikrede Efterlønnere Kontingentfritagede I alt
35.192
28.305
21.104
20.418
17.543
17.227
12.889
11.257
9.160
8.073
7.453
6.803
6.468
5.624
4.915
4.526
4.180
3.435
3.155
3.079
2.658
2.580
9.345
8.190
6.165
6.302
5.686
5.729
4.027
3.883
2.221
2.634
2.352
2.146
1.313
1.533
1.140
1.004
1.512
804
753
1.009
652
856
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
40.000
Ledige i a-kasserne i 2023
Antal personer Antal fuldtidspersoner
Hvad vil vi med beskæftigelsesindsatsen?
I a-kasserne vil vi have de ledige i arbejde, for:
• Ledighed gavner ingen – men bryder på sigt mennesker ned
• Ledighed er dyr at administrere
Vi vil spille en større rolle i indsatsen, fordi:
• Vi kan få de ledige hurtigt i rette job – og ikke bare hvilket som helst job – og dermed
understøtte et velfungerende arbejdsmarked
• Vi kan levere en indsats, som medlemmerne er tilfredse med
Hvad kendetegner de dagpengeledige?
✓ Det er såkaldt ”stærke” ledige, som kommer enten fra job eller uddannelse og er klar til at
gå i job med det samme og helt af sig selv
✓ De er ofte kun ledige i kort tid, nogle dog gentagne gange
✓ De har ofte ikke behov for den store indsats ud over tid til at søge job, sparring om job,
jobsøgning og jobmarkedet, adgang til jobsøgningsværktøjer og formidling til job
✓ Hvis de har behov for en indsats, er det som regel i form af opkvalificering, uddannelse eller
sporskifte, evt. praktik (ofte dimittenderne…) – og helst tidligt i ledighedsforløbet
✓ De har behov for et enkelt system
Ledighed
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
2018M06 2019M06 2020M06 2021M06 2022M06 2023M06 2024M06
Ledighedprocent i de 22 a-kasser i juni måned
Den tykke røde kurv e er gennemsnittet
Langtidsledighed
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
40.000
45.000
50.000
55.000
60.000
jan-07
jul-07
jan-08
jul-08
jan-09
jul-09
jan-10
jul-10
jan-11
jul-11
jan-12
jul-12
jan-13
jul-13
jan-14
jul-14
jan-15
jul-15
jan-16
jul-16
jan-17
jul-17
jan-18
jul-18
jan-19
jul-19
jan-20
jul-20
jan-21
jul-21
jan-22
jul-22
jan-23
jul-23
jan-24
Langtidsledige fuldtidspersoner
Dagpengemodtagere Kontanthjælp (arbejdsmarkedsparat)
Beskæftigelsesfremgangen
230,2
94,5
187,9
80
90
100
110
120
130
140
150
160
170
180
190
200
210
220
230
240
80
90
100
110
120
130
140
150
160
170
180
190
200
210
220
230
240
Kilde: Danske A-kassers udregninger pba. data fra Jobindsats.dk
Beskæftigelsesfremgang siden 2008
2008=Indeks 100
(Lønmodtagere og fuldtidspersoner)
Udenlandske statsborgere
Danske statsborgere under 60 år
Danske statsborgere 60 år og
over
Aktiveringsomfang – dagpengemodtagere
Ekspertgruppens anbefalinger
Helt overordnet set:
• Positivt at der sker markante forenklinger i beskæftigelsesindsatsen. Det er tiltrængt.
• Mange gode takter i anbefalingerne.
Men er der også steder, hvor ekspertgruppen er helt ude af takt…!
Ekspertgruppens anbefalinger
Anbefalinger som Danske A-kasser og a-kasserne er kede af:
1. Ikke flere opgaver og mere ansvar til a-kasserne
2. Mindre opkvalificering og uddannelse til de ledige – kurser og uddannelse først senere i
ledighedsforløbet, selv om det for mange er vejen til job = ”dagpengeproduktet” svækkes
3. Op til den enkelte kommune selv at tilrettelægge indsatsen – med afsæt i kommunens
økonomi og kommunalpolitiske prioriteter = 98 forskellige
4. Svækkelse af parterne og det regionale perspektiv på indsatsen
Behov for kvalificeret arbejdskraft?
Behov for kvalificeret arbejdskraft?
Ekspertgruppens anbefalinger
Anbefalinger som svækker dagpengeproduktet og ikke er forenklende
– og som vi derfor også er kede af:
1. Nyttejob til dagpengemodtagere (= arbejdspligt til alle…)
2. Automatisk sanktion (1 uges karantæne = ca. 4.700 kr.) ved manglende registrering i en
joblog efter påmindelse og frist (de fleste registrerer ikke, fordi de er gået i job…)
3. Ny ekstra bøde-sanktion ved udeblivelse fra samtaler
(ca. 500 kr. oven i de mindst 940 kr. som man allerede i dag bliver trukket for…)
4. Ingen ret til selvfunden virksomhedspraktik og selvfunden løntilskudsjob
Behov for flere nye sanktioner?
7,5
7,8 7,8
8,1
6,9
7,3
6,9
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
7,0
8,0
9,0
10,0
1. kvt 2022 2. kvt 2022 3. kvt 2022 4. kvt 2022 1. kvt 2023 2. kvt 2023 3. kvt 2023
Andel sanktionerede ledige, pct.
Hvad vil a-kasserne?
• A-kasserne vil være indgang for alle forsikrede ledige – også de unge uden uddannelse
Dvs. alle medlemmer skal starte deres ledighedsforløb med at have deres kontakt i og med a-kassen.
• Ansvaret for de ledige skal placeres klart og entydigt
Ansvaret for kontaktforløbet skal være entydigt placeret hos den aktør, som har myndighedsopgaven (a-kassen/kommunen),
så det ikke bliver uklart for den ledige, hvem der har ansvaret. Det eksisterende set up til at sikre dette fastholdes.
• Myndighedsopgaven med at bevillige tilbud ligger fortsat i kommunen, men
a-kasserne kan indstille til tilbud
• A-kasserne godkender de tilbud der er rettighedsbårne, fx jobrettet uddannelse, uddannelsesløft,
selvfunden virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, dvs. her skal der ikke indstilles til tilbud.
• De ledige, der har behov for et tidligt tilbud, skal have mulighed for at få et sådant
A-kasserne indstiller de ledige til et tilbud, som (kun) kommunen kan bevillige.
Hvad vil a-kasserne?
• For de ledige, som ikke har behov for en tidlig indsats, fokuseres der i den første del af
ledighedsforløbet alene på jobsøgning, jobstøtte og jobformidling
A-kasserne sikrer, at de ledige vejledes om job, jobmuligheder og jobåbninger – og klædes på til at søge job, herunder sikrer,
at de ledige har de rette værktøjer i jobsøgningen.
• Der skal gives et tilbud til de ledige, inden de bliver langtidsledige
Et medlem er langtidsledigt, når medlemmet har været ledig 80% af tiden på et år.Til medlemmer, der har godt fat i
arbejdsmarkedet og dermed ikke har været ledige i 80% af tiden, er det ikke et krav, at der gives et tilbud, men en mulighed.
A-kassen kan altid indstille til et tidligere tilbud, hvis der er behov herfor.
• A-kasser og kommuner kan i hele ledighedsforløbet formidle job til de ledige
• Opgaven med at vurdere de lediges rådighed, herunder at sanktionere de ledige, ligger
i hele ledighedsforløbet i a-kassen
Hermed følger opgaven med myndighedsansvaret for udbetalingen af dagpenge.
Afrunding
– og tak for nu