Henvendelse af 25/4-24 fra Danske Kirkers Råd om anmodning om foretræde om udfordringerne vedr. trossamfundsloven

Fra: Emil Bjørn Hilton Saggau <ebs@danskekirkersraad.dk>
Sendt: 25. april 2024 14:32
Til:
Emne: Kirkepolitisk topmøde 25 maj kl. 13-16
Kære Jesper Olsen
Danske Kirkers Råd afholder et kirkepolitisk topmøde d.25 maj med deltagelse af kirkeministeren. Vi vil
gerne invitere udvalget til at deltage, men jeg er usikker på, om det giver bedst mening at spørge
dig/udvalgssekretærene om I vil udsende invitationen eller vi selv skal gøre det individuelt til hvert
medlem?
Under alle omstændigheder, så vil vi gerne inviterer dem og de kan tilmelde sig direkte til mig. Program og
info er i vedhæftede pdf.
Vi vil også meget gerne bede om foretræde for udvalget, da Danske Kirkers Råd gerne vil præsentere vores
eget bud på en bedre model for regulering af forholdet mellem staten og kirkerne i Danmark (altså dem
udenfor folkekirke-ordningen). Jeg er godt klar over, at folketingsåret næsten er fyldt, men måske så lige
efter åbningen i oktober, da jeg forventer at KM måske har et lovudkast til en revideret trossamfundslov klar
dertil.
Mvh
Emil Saggau
Emil Hilton Saggau
Generalsekretær, PhD.
Danske Kirkers Råd
Peter Bangs Vej 5B | DK-2000 Frederiksberg | Denmark
Mobil: +45 3063 1484 | Mail: ebs@danskekirkersraad.dk
Offentligt
KIU Alm.del - Bilag 62
Kirkeudvalget 2023-24


Danske Kirkers Råd
Notat: forslag til revision af trossamfundsloven
11.10.2024
1
Notat: DKR’s forslag til revision af trossamfundsloven 2024/2025
Formål: følgende notat opsummerer DKR’s holdning til trosamfundsloven og dens
revision i 2024/2025
Konklusion: DKR ønsker en trosamfundslov, der indeholder
a) En gradueringsmodel mellem forskellige trossamfund, så der tages højde for,
om det er gamle veletablerede kirker med mange medlemmer, som den katolske
kirke, eller små, nye menigheder med eks. 50 medlemmer, der lige er startet op.
De behandles alle ens, hvilket nu giver modsatrettede og ulogiske arbejdsgange.
b) Gradueringen kan ske via en akkrediteringsordning, hvor ministeriet
akkrediterer, at forskellige kvalitets- og kontrolmekanismer er på plads i et givet
trossamfund, hvorfor de i højere grad får mulighed for selv at administrere dem.
Disse mekanismer kan være regnskabspraksis, kvalitetssikring af forkyndelse,
sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved krænkende adfærd eller misbrug af
forkynderembeder mv.
Formålet er at give øget frihed og rettigheder til de trossamfund, der har vist, at de kan
opfylde en række institutionskrav.
DKR ønsker, at loven skaber rum for samspil mellem kirkerne og staten – og at statslig
kontrol og sanktioneringer af problematisk religiøs-baseret praksis, eks.
tvangsægteskaber, styres via straffeloven frem for trossamfundsloven.
Såfremt trossamfundsloven kun revideres i mindre omfang, vil DKR særligt gøre
opmærksom på fire forbedringspunkter:
a) Vielseskurser: kurserne bør tydeliggøres i indhold, form og formål – og gerne
afsluttes med en eksamen, der kan tages online, så evt. danskuddannede
forkyndere kan nøjes med alene at tage eksamenen.
b) Regnskabspraksis: den nuværende vejledning og praksis indeholder en række
uigennemsigtige krav, der skifter mellem KM og eks. SKAT – og den form for
foreningsregnskab, som mange små kirker har. Det betyder ofte modsatrettede
beskeder, korte frister og at KM påpeger fejl, der dybest set handler om forskellig
praksis frem for fejl i regnskab. Regnskabspraksis bør gøres enkel og med nem
vejledning uden de store administrationsbyrder for staten eller kirkerne.
c) Migrantkirker: der er for få mekanismer og vejledning til at gøre nye kirker,
oprettet af migranter, til anerkendte trossamfund. Trossamfundslovens
godkendelsessystem er uoverskueligt, besværligt og langsommeligt, hvorfor nye
kirker har svært ved at blive en del af det. Der bør være råd, vejledning og bedre
indslusning af disse nye kirker.
d) Klare grænser på styringsmekanismer: DKR oplever, at ministeriet i flere
tilfælde udsender modstridende beskeder og krav. Derudover er der en
nulfejlskultur, hvor selv de mindste misforståelser opfattes som fejl – uden at
ministeriet viser forståelse for forskellighederne i trossamfundene – og
forskelligheden mellem en statslig styrelse og en kirke. DKR ønsker
rammesætning af ministeriets beføjelser og grænser for, hvad der er
trossamfundenes indre anliggender.
Offentligt
(Omtryk - 22-10-2024 - Yderligere bilag vedlagt) KIU Alm.del - Bilag 62
Kirkeudvalget 2023-24
Danske Kirkers Råd
Notat: forslag til revision af trossamfundsloven
11.10.2024
2
Baggrund
Den nuværende trossamfundslov blev indført i 2017, som en forlængelse af Grundlovens
§69. I perioden 2017-2023 har loven vist sig svær at administrere for Kirkeministeriet,
der særligt har haft lange sagsbehandlingstider. Kirkeministeriet fik forhøjet sin bevilling
til opgaven fra 1,3 mio. i 2018 til 5 mio. i 2024 for at løfte disse opgaver. Rigsrevisionen
tog i januar 2022 initiativ til at undersøge Kirkeministeriets administration og forvaltning
af trossamfundsregisteret. Statsrevisorerne fandt at ”Kirkeministeriets forvaltning af
Trossamfundsregisteret har været utilfredsstillende, og at ministeriets kontrol og tilsyn
med området har været utilfredsstillende.” En uforbeholden stor del af fejlene skyldes,
ifølge DKR, manglende rådgivning, vejledning og uklarheder fra Kirkeministeriets side,
hvorfor bl.a. vores medlemmer ikke har haft mulighed for at følge reglerne.
I 2022 blev Kirkeministeriets erfaringer samlet og præsenteret i et notat, som ministeriet
mener er baseret på en aktiv og bred medinddragelse af anerkendte trossamfund og
menigheder. DKR bemærker, at denne erfaringsopsamling alene reflekterer ministeriets
erfaringer fremfor trossamfundene. I notatet peger Kirkeministeriet på en række forslag,
der kan forbedre ministeriets arbejdsgange og kontrol. De forslåede punkter betyder at
flere opgaver for trossamfundene med skarpere konsekvenser, eks. nye krav om ekstern
revision af trossamfundenes regnskaber. De fleste af ministeriets egne forslag til
forbedringspotentialer synes at være steder, hvor ministeriets administrationsbyrder kan
lettes ved at overføre dem på trossamfundene. I en intern opgørelse d.04.03.2024
konstaterer DKR, at 116 af de registrerede trossamfund er kristne (svarende til 67 pct. af
alle godkendte trossamfund), 43 tilhører andre traditioner, som buddhisme og
jødedommen, og 35 er muslimske. Den seneste opgørelse fra 2021 påpegede, at der i
Danmark er ca. 318.422 kristne indvandrere og efterkommere, svarende til cirka 5,5
procent af den danske befolkning, hvorimod cirka 4,4 procent af Danmarks befolkning er
muslimer eller efterkommere.i
Den kristne migrantgruppe er steget med godt 50.000 i
form af ukrainske flygtninge. DKR’s medlemmer i form af kristne samfund og kirker
udenfor folkekirken udgør dermed den langt overvejende andel af institutioner og
organisationer, der er under trossamfundsloven og en voksende andel af befolkningen.
Forslag til en revideret trossamfundslov
DKR ønsker en lovgivning, der tager højde for forskellighederne i kirkesamfund
(medlemmer, økonomi mv.) og indeholder en gradueringsform med akkreditering. Det vil
sige, at trossamfund, der kan leve op til en række fastsatte krav, får en større grad af
frihed og rettigheder. DKR mener, at statens kontrol og evt. sanktioner med eks. vielser
under tvang, ægteskabskontrakter med mindreårige, polygami mv. ikke bør være en del af
trossamfundsloven, men den egentlige straffelov. Den nuværende trossamfundslov,
betænkninger, bekendtgørelse og ministeriets praksis afspejler en ens tilgang til
trossamfund uagtet deres størrelse og indre organisering. Dette betyder, at samme krav
stilles til meget ulige organisationer og at ministeriet via sin tilgang ensretter
trossamfundene efter en model og målestok, der ikke fremgår af lovgrundlaget.
Regnskabskrav er ens til kirker som den katolske med ca. 100.000 medlemmer og små
rumænske, ortodokse kirker med ca. 100 medlemmer. Det samme gælder ens krav til
frikirker med primært danskuddannede og danskfødte forkyndere kontra helt nye
afrikanske frikirker med primært udenlandske forkyndere. DKR ønsker, at
trosamfundsloven i højere grad giver frihed og selvregulering til de trossamfund, der har
vist, at de kan sameksistere med det danske samfund og en støtte og vejledning til dem,
der endnu ikke kan. DKR ønsker en lov, der kan skelne mellem trossamfund af forskellig
størrelse, organiseringsgrad, forbundethed med det danske samfund og evne til
selvregulering. Dette kræver en gradueringsmodel med forskellige krav og rettigheder til
Danske Kirkers Råd
Notat: forslag til revision af trossamfundsloven
11.10.2024
3
forskellige trossamfund, der via inspiration fra andre statslige akkrediteringsordninger
kan sikre at ministeriets praksis spejler det trossamfund, som der interageres med, fremfor
at trossamfundet tvinges til at spejle ministeriets forestillinger om, hvad et generisk
trossamfund er.
Akkrediteringsordning
DKR foreslår derfor en ordning, hvis grundlæggende rationale er det samme som
universitetsakkrediteringerne og som tager inspiration fra den norske lovgivning og
Venedig kommissionens vejledning af en række lands lovgivningsmæssige arbejde på
samme område.1
I trosamfundsloven opstilles en række objektive akkrediteringstrin, som
trossamfund kan indplaceres i og bevæge sig imellem. De laveste trin fordrer mere dialog
og samarbejde med Kirkeministeriet, herunder øget krav til kurser af forkyndere,
regnskabstjek og udformning af organisering. De øverste trin – en slags
institutionsakkreditering – fordrer mindre dialog og regelmæssige tjek, da trossamfundet
kan dokumentere faste sagsgange i forhold til rekruttering og intern kontrol med
forkyndere, regnskaber (eks. fast revision) og en række fastsatte, interne
kvalitetssikringsarbejde af trossamfundets virke. Kirkeministeriets akkreditering i det
øverste niveau går dermed primært på om strukturerne er til stede for at fungere som et
trossamfund (eks. revision) frem for egentligt tjek af revisionen. Såfremt et af de øvre
akkrediterede trossamfund ikke lever op til disse krav om kvalitetssikring af sit virke,
eller der opdages gentagne fejl i eks. regnskabspraksis, så kan Kirkeministeriet nedjustere
akkreditering til et lavere niveau, hvor kravene og dialogen igen øges, indtil de kritisable
forhold er bragt i orden. DKR ser følgende områder som oplagte kvalitets- og
kontrolsikringsmekanismer:
1. Regnskabspraksis og tidsfrister
2. Intern kvalitetssikring af forkyndelse og prædikanter
3. Sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved krænkende adfærd eller misbrug af
forkynderembeder mv.
i
Kilde: Danmarks Videnscenter for Integration (2021); Jacobsen, Brian Arly & Brygger, R, ”Knap
80.000 kristne har ikke-vestlig baggrund”, 2 Aug 2020, 2 p. Videncenter for Integration.
1
Se Venedig Kommissionens betænkning fra 2020:
https://www.venice.coe.int/webforms/documents/default.aspx?pdffile=CDL-PI(2021)001-e


Forslag til revision af
trossamfundsloven
2024/2025
Danske Kirkers Råd
Offentligt
(Omtryk - 22-10-2024 - Yderligere bilag vedlagt) KIU Alm.del - Bilag 62
Kirkeudvalget 2023-24
Danske Kirkers Råd
Danske Kirkers Råd er interesseorganisation for 67 kristne
kirker og organistioner i Danmark, der samarbejder om deres
fælles sager.
I Danmark er ca. 5,5 pct kristne indvandre (2018 tal), hvortil
kommer Ukrainere (efter 2022) og danskere, der er medlem af
andre kirker end folkekirken. Disse er medlem af de 116
anerkendte kristne trossamfund (svarende til 67 pct. af alle
anerkendte trossamfund).
Hertil kommer en række kirker, som de kommende år vil søge
op optagelse (Ukrainske Ortodokse Kirker, Eritreiske
Ortodokse Kirke mf.), som Danske Kirkers Råd arbejder med.
Trossamfundsloven
Formålet med loven er at løfte Grundlovens §67-70, giver os
mulighed for at ”forene sig i samfund for at dyrke Gud på den
måde, der stemmer med deres overbevisning” og hvis ”
forhold ordnes nærmere ved lov”.
Trossamfundsloven har fire historiske hovedkomponenter: 1.
Godkendelse 2) Vielsesbemyndigelse 3) Krav til vedtægter 4)
Krav til økonomi – der ved opfyldelse giver to rettigheder (vielse
og fradrag)
Trossamfundsloven er i vores optik bedst, hvis det er en balance
mellem rettigheder og pligter.
Trossamfundsloven
1. Godkendelse af trossamfund - langsom, omfattende og uklar
2. Vielsesbemyndigelse – uklare krav, omstændige kurser uden
eksamen
3. Krav til vedtægter – uklare, skiftende og uden reel vejledning
4. Krav til økonomi – uklare, forskellige udmeldinger og
skiftende samt modsatrettede krav fra SKAT og KM
Konklusion: vi vil gerne være transparente og holdes til ansvar,
hvis det er tydeligt, hvorfor og hvis midlet er afpasset med mål
Ny Trossamfundslov
Vi ønsker en lov, der giver øget frihed og rettigheder til de
trossamfund, der har vist, at de kan opfylde en række
institutionskrav.
DKR ønsker, at loven skaber rum for samspil mellem kirkerne
og staten – og at statslig kontrol og sanktioneringer af
problematisk religiøs-baseret praksis, eks. tvangsægteskaber,
styres via straffeloven frem for trossamfundsloven.
Gradueringsmodel
Forbedringer i den nuværende lov
a) Vielseskurser – forsimpling med en eksamen
b) Regnskabspraksis – klare instrukser og tydelighed i forhold til, hvad FT ønsker at
vide (udenlandske donationer eks.). Afskaf dobbeltindberetninger til Skat og KM.
c) Migrantkirker – bedre hjælp til nye kirker og bedre dialog mellem KM og
trossamfund
d) Klare grænser på styringsmekanismer - rammesætning af ministeriets beføjelser
og grænser for, hvad der er trossamfundenes indre anliggender – eks. begrænsning af
bekendtgørelser om trossamfundenes pligter og pligt til at registrere.
Brug straffeloven
• Forbyd religiøs polygami i straffeloven
• Forbyd fastholdelse i religiøst ægteskab evt. med dagbøder
eller fængsel (individ)
• Forbyd religiøse tvangsægteskaber i straffeloven
• øg strafferammen for religiøse ægteskaber og
ægteskabskontrakter for mindreårige– straf udføreren
(individ)
Se Niels Valdemar Vinding, ”Nye anbefalinger ift. parallelle
retspraksisser i Danmark” 2024
Kontaktoplysninger
Emil Bjørn Hilton Saggau
Generalsekretær
ebs@danskekirkersraad.dk
30631484