Rejserapport fra udvalgets studietur til Oslo den 18. og 19. juni 2024

Side 1 | 7
Rejserapport fra Sundhedsudvalgets studietur til Oslo
Tid: 18.-19. juni 2024
Sted: Oslo
Deltagere: Rasmus Lund-Nielsen (M), formand og delegationsleder, Ma-
tilde Powers (S), næstformand, Rasmus Horn Langhoff (S),
Camilla Fabricius (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Louise
Brown (LA), Per Larsen (KF) og Mike Fonseca (UFG). Ledsa-
get af udvalgssekretær Jørgen Nielsen og udvalgssekretær
Camilla Vejlø Hartling.
1. Formål
Formålet med Sundhedsudvalgets studietur til Oslo var af få inspiration til det
videre poliske arbejde med at løfte psykiatrien, herunder at få indsigt i norske
målsætninger, prioritering og indsatser og erfaringerne hermed.
Udvalget ønskede bl.a. at få indsigt i norske strukturer, organisering og kapa-
citet, den norske optrapningsplan for psykisk helse, norske erfaringer med at
inddrage forskellige faggrupper i behandlingen af psykiatriske patienter samt
norske initiativer og erfaringer med at undgå og reducere brugen af tvang i
psykiatrien og erfaringer med ikke-medicinsk behandling.
Programmet for studiebesøget fremgår af note 1.
2. Det norske sundhedsvæsen
Danmark og Norges sundhedsstuktur ligner hinanden, men dog med forskelle.
Norge har tre forvaltningsled, hvor kommunerne har ansvaret for almenmedi-
cinske tilbud. Helse- og Omsorgsdepartementet er ansvarlig for mål, regulering
og kontrol af sundhedsområdet. Staten er også ansvarlig for sekundære sund-
hedsydelser, som er organiseret i fire ”regionale helseforetak”, som driver sy-
gehuse og andre sekundære sundhedsydelser, der er organiseret som ”lokale
helseforetak”. De regionale helseforetak er uafhængige enheder, som består
af et eller flere sygehuse med fælles administration og drift. Privat praktise-
rende speciallæger kan indgå i kontrakter med helseforetak, som derfor også
leverer nogle primære sundhedsydelser. Kommunerne er ansvarlige for de fle-
ste primære sundhedsydelser, bl.a. almen medicinske tilbud, ældrepleje og det
specialiserede voksenområde.
I Norge er behandlingspsykiatrien en integreret del af sygehusene organisato-
risk og ledelsesmæssigt bl.a. i lyset at, at flere og flere patienter har behov for
både somatiske og psykiatriske tilbud, hvor udredning og behandling sker
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 379
Sundhedsudvalget 2023-24
Side 2 | 7
samtidig og i et samarbejde. Kommuner og sygehuse arbejder sammen gen-
nem helsefællesskaber, som fokuser på planlægning og udvikling af tilbud for
mennesker med behov for hjælp fra både det primære og sekundære sund-
hedsvæsen (både psykiatrisk og somatisk sygdom). Distriktspsykiatriske cen-
tre har decentrale tilbud med sengepladser og ambulatorier tættere på, hvor
borgerne bor. Centrene er organisatorisk en del af det specialiserede tilbud.
3. Regeringsplatformen
I oktober 2021 præsenterede den norske regering sin politiske platform (Hur-
dalsplattformen).
Det fremgår af regeringsplatformen fsva. mentalt sundhed, at regeringen bl.a.
vil bevilge penge til lavtærskelpsykiatrisk omsorg, så kommunerne kan yde
sådan hjælp uden henvisningskrav, og vil lave en ny optrapningsplan for men-
tal sundhed med øremærkede midler og hovedvægten på kommunal service,
og som skal sikre øget kapacitet i specialsundhedsvæsenet. En nedgang i an-
tallet af sengepladser skal forhindres, og der skal særskilt investeres i børne-
og ungdomspsykiatri og distriktspsykiatriske centre.
Regeringen vil også sætte et mål om at give alle henviste mulighed for en vur-
deringssamtale, hvor erfarne speciallæger er med til at vurdere henvisninger.
Og sikre patienter med længerevarende psykiske problemer og/eller rusmid-
delproblemer har ret til en koordinator, som sørger for den nødvendige opfølg-
ning og koordinering af tilbud.
Afsnittet fra regeringsplatform er medtaget i note 2.
4. Optrapningsplan for psykisk helse i Norge
Regeringen præsenterede i juni 2023: Opptrapningsplan for psykisk helse i
Norge (2023-2033). Planen fremgår af note 3. Det overordnede mål for strate-
gien er at nedbringe forekomsten af patienter med psykisk sygdom og mis-
brugsproblematikker. Planen baseres på tre indsatsområder:
1) Behandling og forebyggelse af psykisk sygdom, herunder fokus på
brede, forebyggende tiltag, der skal modvirke, at psykiske problemer
udvikler sig.
2) Fokus på at styrke lettere tilgængelige tilbud i kommunerne for at
møde borgerne tidligt i deres sygdomsforløb, og hvor de bor.
3) Sammenhængende tilbud til personer med langvarige og sammen-
satte behov og udfordringer.
Optrapningsplanen lægger såedes hovedvægt på styrkelse af de kommunale
ydelser og indeholder en særskilt satsning på indsatser rettet mod børn og
unge samt patienter med sammensatte psykisk behov. Planen indeholder en
øgning i bevillingerne til psykiatrien på 3 mia. NOK over den tiårige periode
Side 3 | 7
med et fokus på så tidligt som muligt at styrke forebyggende indsatser og til-
gængeligheden af lavtærskeltilbud.
Optrapningsplanen indeholder (afsnit 1.1 side 7) 8 resultatmål, som dækker
de tre indsatsområder i planen. Det drejer sig bl.a. om, at børn og unges selv-
rapporterede psykiske problemer skal reduceret med 25 pct, og at alle i alle
kommuner har adgang til vidensbaserede lavtærskeltilbud inden for psykisk og
misbrug. Den gennemsnitlige ventetid på psykiatrien skal nedbringes, og
døgnkapaciteten i psykiatrien skal være på et niveau, der tilgodeser behovet
for børn, unge og voksne med alvorlig psykisk sygdom, som har behov for
døgnbehandling. Mennesker med alvorlige psykiske lidelser og/eller stofpro-
blemer skal have øget levetid, og forskellen i levealder mellem denne patient-
gruppe og resten af befolkningen skal mindskes.
5. Møde med Helse- og Omsorgsdepartementet
Helse- og Omsorgsdepartementet gav udvalget en indføring i det norske
sundhedsvæsen med fokus på psykiatrien. Blandt udfordringer i Norge er, at
mere end 5 pct. af befolkningen får psykiatrisk behandling, og at der sker en
stigning i antallet af henvisninger. Blandt patienterne er flest børn, unge og
unge voksne; flere kvinder end mænd og mange med langvarige og sam-
mensatte behov. Hertil kommer en ulige adgang til ydelser og udfordringer
med at rekruttere og fastholde personale.
Frivillighed er hovedreglen i Norge for såvel psykiatrien som somatikken. En
lovændring i 2017 havde til formål at stramme reglerne for tvangsanvendelse
i psykiatrien og øge patienternes retssikkerhed. Indførelse af en betingelse om
manglende kompetence til at samtykke til tvangsindlæggelse og behandling
gav forventninger om reduceret omfang af brugen af tvang. En betingelse for
at anvende tvang er - udover at patienten har en alvorlig sindslidelse, og at
behandlingen er nødvendig for vedkommendes helbred - at patienten mangler
samtykkekompetence. Samtykkekompetence er evnen til at forstå den infor-
mation, som gives, og evnen til at forstå konsekvenserne af de valg, som tages
på baggrund af informationen. Omfanget af tvang er imidlertid fortsat med at
stige, men et ekspertudvalg, som har vurderet samtykkebetingelsen, har an-
befalet, at betingelsen bliver videreført med enkelte justeringer og forbedrin-
ger.
Sundhedsregionerne har siden 2017 efter krav for brugerorganisationer haft
medicinfri behandlingsmuligheder som et vigtigt bidrag til øget selvledelse for
patienterne og reduktion af unødvendig brug af medicin. Sundhedsinstitutio-
nerne har løst opgaven på forskellig vis, og der er udover regionale sengeplad-
ser eksempler på, at tilbuddet er integreret i den ordinære struktur og/eller med
konsultationsteams, der bidrager til at udbrede viden om medicinfri behandling.
En evaluering har konstateret, at tilbuddet i høj grad har levet op til patienter-
nes forventninger om at få hjælp til at nedtrappe eller afslutte behandlingen
med psykofarmaka.
Side 4 | 7
6. Besøg på Akershus Universitetssygehus (Medicinfri enhed, Lille-
strøm)
Den medicinfri døgnenhed tilbyder frivillig, tværfaglig udredning og behandling
for voksne patienter med psykiske lidelser, der har behov for døgnbehandling.
Tilbuddet bygger på miljøterapi og har fokus på patientens samvær med andre
patienter og personalet samt aktiv deltagelse fra patientens familie og sociale
netværk. Patienten vælger selv, i hvor høj grad medicin skal indgå i behand-
lingen. Afdelingen har syv sengepladser, og et forløb varer otte uger. Henvis-
ning til tilbuddet foretages af patientens behandler ved Akershus Universitets-
sygehus.
Udvalget blev under besøget introduceret til Kari Standals doktorafhandling
(2024): ”Medication-Free Treatment in Mental Health Care: Characteristics,
Justification, and Clinical Outcomes”, jf. note 4. Baggrunden for rapporten var,
at de norske myndigheder for at forbedre patienternes valgfrihed har oprettet
enheder dedikeret til medicinfri mental sundhedsbehandling (MFE), som skal
tilbyde alternativer til medicin uden pres og tvang.
Studiet viste, at patienter ønskede MFT-tjenester af flere grunde. Patienterne
havde oplevet negative virkninger af medicin og fandt alternativer i det almin-
delige sundhedsvæsen utilgængelige. Deres personlige værdier og holdninger
påvirkede også deres præference for MFT. Resultaterne ved behandlingens
afslutning var sammenlignelige med almindelig behandling. MFT er karakteri-
seret ved mindre fokus på medicin, mere fokus på psykosociale interventioner,
større støtte til at vælge en mindre medicinfokuseret vej til bedring og en mere
restriktiv politik vedrørende kontrollerede stoffer. Der bliver forventet mere af
patienterne både hvad angår aktivitet og ansvar.
Afhandlingen konkluderede, at en behandling med mindre fokus på medicin,
mere fokus på psykosocial behandling og større støtte til at vælge en mindre
medicinfokuseret vej til bedring kan give behandlinger med større patienttil-
fredshed og også med sammenlignelige sundhedsresultater som almindelig
behandling.
7. Akershus Univeristetssykehus, Specialpsykiatrisk afdeling
Udvalget besøgte Akershus Univeristetssykehus, Specialpsykiatrisk afdeling,
som er en døgnafdeling for patienter, som har behov for videre udredning,
behandling og stabiliseirng efter indlæggelse på akutafdeling. Patienterne
udredes og behandles for psykiske lidelser heraf nogle i kombination med vold-
og misbrugsproblemer. Afdeligen har 30 pladser. De fleste patienter er indlagt
ved tvang (tvungen psykisk helsevern), men der er også patienter, som er
indlagt efter dom (8 sikkerhedspladser). De fleste patienter har behov for at
være underlagt tvang ved døgnophold, men det tilstræbes at forebygge og be-
grænse brugen af tvang. Der bliver arbejdet efter nationale retningslinjer om
Side 5 | 7
krav om patient- og pårørendeinvolvering og om reduceret brug af tvang.
Udvalget blev præsteret for 4 overordnede metoder:
Formået med åben dialog er at udvikle et fælles sprog for oplevelser. De første
spørgsmål i et netværksmøde er så åbne som muligt, for at give patienten,
pårørende og det sociale netværk plads til at tale om de ting, der netop er
vigtigst for dem i øjeblikket. Det er vigtigere at lytte end at stille spørgsmål.
Mødeledernes opgave at reagere på, hvad patienten og andre har sagt, som
regel i form af nye spørgsmål, der er baseret på udtalelser fra patienten og
andre eller det sociale netværk. Alle udtalelser og ytringer kræver et svar.
Vekslen mellem ytring og respons gør dialogen dialogisk.
I ”reflekterende processer” lytter de ansvarlige personer til samtalen mellem
patienter og deres pårørende, hvorefter de taler højt sammen (mens familien
lytter) om, hvad de har hørt, og hvad de har været bekymret for i den samtale,
de har lyttet til. Derefter taler familien om den samtale (refleksion), de lyttede
til. Det er en cirkulær proces, der kan bidrage til nye ideer og opfattelser af en
ofte fastlåst situation eller begivenhed.
ERM (Early Recognition Method) er en relationel og struktureret tilgang til tid-
lige advarsler og tidlig indsats, for at forhindre tilbagefald. Patienten skal selv
være i stand til at identificere egne advarselssignaler og implementere egne
stabiliserende foranstaltninger. Planen bliver udarbejdet af patienten og be-
handlerne og skal hjælpe patienten med at håndtere konkrete fremtidige krise-
situationer, øge patientens kontrol i eget liv og bevidsthed om eget ansvar.
MAP (Meeting with Aggression Problems) skal forebygge og håndtere proble-
mer med aggression og vold i sundheds- og socialsektoren og bidrage til øget
tryghed for patienter og personale samt reducere aggressive og voldelige epi-
soder. Vold skal forebygges ved at vedligeholde gode relationer og reducere
graden af usikkerhed og anvendelsen af magt og tvang.
Der blev i øvrigt også henvist til et casestudie fra afdelingen, som viser, at det
er muligt at ændre praksis i en traditionel sikkerhedspsykiatrisk afdeling i ret-
ning af mindre kontrol og mere reflektion, dialog og involvering (se note 5).
8. Udvalgets bemærkninger
Udvalget bemærker, at det var en godt studiebesøg, hvor oplæg for udvalget
og samtaler med norske parlamentarikere, myndigheder og fagfolk var med til
at perspektivere psykiatriindsatsen i Danmark. Danmark og Norge ligner hin-
anden - også på sundhedsområde, selv om der er forskelle - og kan gensidigt
lære af og inspirere hinanden.
Udvalget vil som opfølgning på studiebesøget søge de norske erfaringer med,
at behandlingspsykiatrien en integreret del af sygehusene organisatorisk og
ledelsesmæssigt, nærmere belyst, herunder fordele såvel som ulemper, og set
Side 6 | 7
fra et organisatorisk/opgavevaretagelses perspektiv henholdsvis et patientper-
spektiv. Dette skal ses i sammenhæng med, at Sundhedsstrukturkommissio-
nen anbefaler (anbefaling nr. 4) ændringer af organiseringen og samarbejdet
på psykiatriområdet, herunder at psykiatrien integreres organisatorisk med det
samlede sygehusvæsen, for at understøtte en styrket sammenhæng for den
enkelte og et løft af kvaliteten i den tværgående indsats for mennesker med
psykiske lidelser.
Udvalget vil søge den norske målsætning om at sikre patienter med langvarige
psykiske problemer og/eller misbrugsproblemer ret til en koordinator, som skal
sørge for nødvendig opfølgning og samordning af behandlingstilbud, nærmere
belyst, herunder hvordan målsætningen er eller påtænkes gennemført i prak-
sis.
Udvalget vil også søge den norske ordning om patienters ret til/mulighed for
medicinfri behandling nærmere belyst.
Noter
Note 1:
Programmet for Sundhedsudvalget studiebesøg til Oslo den 18. og 19. juni
2024 fremgår af SUU, alm. del, bilag 323:
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Sundhedsudvalgets studietur til Oslo
den 18. og 19. juni 2024 / Folketinget (ft.dk)
Note 2:
I oktober 2021 præsenterede den norske regering sin politiske platform (Hur-
dalsplattformen). Regeringsplatformens underafsnit om psykisk helse frem-
går her:
”Psykisk helse
Psykisk helse er like viktig som fysisk helse. For mennesker med psykiske
helseplager er det helt avgjørende å få hjelp der de er, om det er på skolen,
på et sykehjem eller på en arbeidsplass. Regjeringen vil rette opp uverdige
forhold innen psykisk helse. Vi trenger både lavterskel psykisk helsehjelp og
en forpliktende kvalitetsreform og opptrapping innen psykisk helsevern. Som
følge av pandemien trengs en særlig innsats for barn og unges psykiske
helse.
Regjeringen vil:
• Bevilge penger til lavterskel psykisk helsehjelp, slik at kommuner kan
gi slik hjelp uten krav om henvisning.
• Lage en ny opptrappingsplan for psykisk helse, med øremerkede
midler, og hovedvekt på kommunale tjenester. Opptrappingen må
sikre økt kapasitet i spesialisthelsetjenesten, hindre nedbygging av
sengeplasser og gi en særskilt satsing på barne- og ungdomspsyki-
atrien og distriktspsykiatriske sentre.
• Utrede en sterkere tematisk organisering av den psykiske helsetjene-
sten for å forbedre kvaliteten og få ned ventetidene.
Side 7 | 7
• Sette et mål om å gi alle henviste muligheten til en vurderingssam-
tale og plassere spesialister i front, slik at erfarne spesialister er med
på å vurdere henvisninger.
• Erstatte pakkeløsninger i psykisk helsevern med løsninger som er
mer tilpasset brukergruppen, basert på tillit til fagpersonenes vurde-
ringer.
• Fjerne egenandelen for pasienter til og med 25 år for behandling i of-
fentlig psykisk helsevern.
• Sikre pasienter med langvarige psykiske problemer og/eller ruspro-
blemer rett til en koordinator som skal sørge for nødvendig oppføl-
ging og samordning av tjenestetilbudet.
• Gjennomgå ansvarsfordeling knyttet til håndtering og oppfølging av
personer med rus- og psykiatrilidelser slik at politiets ressursbruk di-
mensjoneres på en mer hensiktsmessig måte.
• Evaluere endringen i psykisk helsevernloven om innføring av krav til
samtykke ved innleggelse i tvungent psykisk helsevern.”
Note 3:
Helse-og Omsorgdepartemenetet: Opptrappingsplan for psykisk helse
(2023–2033)
Meld. St. 23 (2022–2023) (regjeringen.no)
Note 4:
Artiklen: “Medication-Free Treatment in Mental Health Care: Characteristics,
Justification, and Clinical Outcomes”, Standal, Kari, 2024:
Medication-Free Treatment in Mental Health Care: Characteristics, Justifica-
tion, and Clinical Outcomes (uio.no)
Note 5:
”Fra tvang til dialog” – en kvalitativ casestudie om ny praksis i en psykiatrisk
sikkerhetsavdeling, Ritva Kyrrø Jacobsen og Bengt Eirik Karlsson
Scandinavian Psychologist. 2018:
«Fra tvang til dialog» – en kvalitativ casestudie om ny praksis i en psykiatrisk
sikkerhetsavdeling (psykologisk.no)
Der henvises også til Compendium report: Good practices in the Council of
Europe to promote voluntary measures in mental health, Europarådet, 2021,
side 38 og 39: “Open Dialogue in a High Security Psychiatric Ward: ‘Reflect-
ing Processes in the Care of Persons with Severe Mental Disorders’, Nor-
way”:
1680a45740 (coe.int)