BEU alm. del - svar på MFU spm. 372 om ministeren vil oplyse, hvilke overvejelser der ligger bag beslutningen om at opretholde en obligatorisk afgangsalder på 70 år for præster, når en sådan aldersgrænse er fjernet for stort set alle andre erhvervsgrupper siden 2008

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på BEU alm. del - spm. 372.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/beu/bilag/0/2898639.pdf

Beskæftigelsesudvalget har ved brev af 30. juli 2024 (BEU alm. del – spørgsmål
nr. 372) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Spørgsmål 372
Vil ministeren oplyse, hvilke overvejelser der ligger bag beslutningen om at op-
retholde en obligatorisk afgangsalder på 70 år for præster, når en sådan alders-
grænse er fjernet for stort set alle andre erhvervsgrupper siden 2008, idet
mange præster føler sig urimeligt begrænset af denne regel, især da de ofte er i
stand til at udføre deres arbejde effektivt langt ud over denne aldersgrænse?”
Svar:
Ophævelsen af tjenestemandslovens daværende generelle pligtige afgangsalder
på 70 år skete ved en lovændring i foråret 2008 som følge af lovforslag L 175.
I bemærkningerne til lovforslaget var anført, at folkekirkens tjenestemandsan-
satte præster ikke var omfattet af ændringen, idet spørgsmålet om pligtig af-
gangsalder for tjenestemandsansatte præster forudsatte særlige overvejelser
under hensyntagen til de særlige forhold for disse stillinger, da spørgsmålet om
afgangsalder har væsentlig betydning for udøvelsen af den ret til at vælge præ-
ster, der efter lovgivningen tilkommer folkekirkens demokratiske organer
(kaldsretten).
Det fremgik også af bemærkningerne, at en stillingtagen til spørgsmålet om
ændring eller ophævelse af præsters pligtige afgangsalder derfor burde af-
vente, at Kirkeministeriet sammen med folkekirkens interessenter havde over-
vejet de særlige spørgsmål.
I december 2008 afleverede en arbejdsgruppe – med deltagelse af repræsen-
tanter fra Kirkeministeriet, biskopperne, Landsforeningen af Menighedsråd,
Præsteforeningen og Provsteforeningen – en rapport om bl.a. afgangsalder. På
den baggrund fremsatte den daværende kirkeminister i januar 2010 et lov-
forslag, der – hvis det var blevet vedtaget – bl.a. ville have hævet den pligtige
afgangsalder for præster, provster og biskopper til 75 år.
Lovforslaget blev imidlertid ikke vedtaget.
I foråret 2016 nedsatte den daværende kirkeminister et udvalg om præste-
mangel med repræsentanter fra Kirkeministeriet, biskopperne, Landsforenin-
gen af Menighedsråd, Præsteforeningen og Provsteforeningen. Udvalget afgav
betænkning i september 2018. Udvalget fandt enstemmigt, at der fortsat er be-
hov for en pligtig afgangsalder for bl.a. sognepræster. Der var imidlertid ikke
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 420267
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 27. august 2024
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
MF Morten Messerschmidt
Morten.Messerschmidt@ft.dk
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 372
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
Akt nr.:
Side 2
entydig opbakning i Præstemangeludvalget til at foreslå en ændring af den plig-
tige afgangsalder på 70 år.
Udvalget bemærkede, at de fleste præster valgte at gå på pension når de var i
midten af 60’erne, og udvalget fandt det derfor formålstjenligt, at man søgte at
tilskynde dem til at fortsætte i længere tid, bl.a. ved at anvende seniorpolitiske
tiltag på en formålstjenlig måde, f.eks. i forbindelse med provsternes medarbej-
derudviklingssamtaler med seniorer.
Jeg kan afslutningsvis oplyse, at langt de fleste tjenestemandsansatte præster
forlader fortsat arbejdsmarkedet af andre årsager end den pligtige afgangsal-
der, ligesom det også er muligt for tjenestemandspensionerede præster at søge
ansættelse på overenskomstvilkår.
Hvis der er ønske om det fra Folketinget, så indgår jeg gerne i en dialog om lov-
ændringer på området, under inddragelse af de relevante kirkelige aktører.
Morten Dahlin
/ Henrik Vagner