ÆLU alm. del - svar på spm. 98 om ministeren vil medvirke til at indføre en autorisation til sosu-hjælpere
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ÆLU alm. del (Spørgsmål 98)
Aktører:
ÆLU alm. del - svar på spm. 98.docm
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ælu/bilag/0/2898622.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Ældreudvalg Folketingets Ældreudvalg har d. 25. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 98 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD). Spørgsmål nr. 98: ”Vil ministeren redegøre for, om ministeren vil medvirke til at indføre en autorisation til sosu-hjælpere. Med det forstås en autorisation, som man vil kunne fratage dem igen og hindre dem i at arbejde i faget, ligesom man kan med sygeplejersker og sosu-assistenter?” Svar: Medarbejdernes kompetencer og fokus på faglige værdier er et bærende element i en værdig ældrepleje. Afrapporteringen fra ’Arbejdsgruppen for løsninger til at understøtte, at kun egnede medarbejdere opnår ansættelse i ældreplejen’ fra 2021 havde bl.a. fokus på, om en autorisationsordning for social- og sundhedshjælpere kan understøtte, at kun egnede medarbejdere har ansættelse i ældreplejen. Det er arbejdsgruppens vurdering, at en autorisationsordning for social- og sundhedshjælpere efter sundhedsloven ikke vil bidrage til at sikre, at kun egnede medarbejdere får ansættelse i ældreplejen. De enkeltsager, der har været beskrevet i medierne, er formentlig ikke tilfælde, hvor den egentlige patientsikkerhed har været i fare, men snarere situationer, hvor der har været tale om uacceptabel og krænkende adfærd. Derfor ville der ikke være grundlag for at fratage de pågældende medarbejdere deres autorisation, hvis de var autoriserede efter autorisationsloven på sundhedsområdet. Arbejdsgruppen vurderede derfor, at det i så fald vil være nødvendigt at udvikle en ny type af autorisation, der er målrettet social- og sundhedshjælpernes faglige virke. Arbejdsgruppen vurderede flere udfordringer forbundet med en ny autorisationsordning for social- og sundhedshjælpere. For social- og sundhedshjælpere vil indførelse af en autorisationsordning blandt andet få den konsekvens, at en række nuværende social- og sundhedshjælpere fremover ikke må anvende deres stillingsbetegnelse som social- og sundhedshjælper, medmindre de bliver autoriserede. Det kan fx være medarbejdere, der ikke har taget den formelle social- og sundhedshjælperuddannelse (fx tidligere hjemmehjælpere) eller udenlandsk uddannet arbejdskraft, der ikke har en uddannelse, der svarer til den danske. Sagsnr. 2024 - 4943 Doknr. 890246 Dato 27-08-2024 Offentligt ÆLU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 98 Ældreudvalget 2023-24 2 Herudover vil autorisationsordningen udelukkende have fokus på, om social- og sundhedshjælpere lever op til de kriterier, de er autoriseret efter. For øvrige medarbejdere i ældreplejen, der enten er autoriseret efter sundhedsloven eller ikke er autoriserede, vil initiativet ikke have en effekt i forhold til at undgå uacceptabel adfærd. Endelig vil indførelse af en autorisationsordning for social- og sundhedshjælpere have økonomiske konsekvenser, både i forhold til udvikling og efterfølgende drift af ordningen. Jeg er meget optaget af, at vi også fremadrettet overvejer nye tiltag, der kan bidrage yderligere til at understøtte, at kun egnede medarbejdere opnår ansættelse i ældreplejen. For nuværende henholder jeg mig til arbejdsgruppens vurderinger. Med venlig hilsen Mette Kierkgaard Ældreminister