Notat om komitésag vedr. revision af MR-forordningen om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
26-08-2024
Bilag
1
Sag/ID Nr.
24/00679
Enhed
EUKOOR
KOMITÉSAG
Revision af MR-forordningen
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets notat vedrørende forslag om ændring af Europa-
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018
om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner for at reflektere
ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF i henhold til
direktiv (EU) 2023/958 og direktiv (EU) 2023/959.
Forslaget er sat til afstemning i Klimakomitéen i den 29. august 2024.
Gennemførelsesforordningen vurderes ikke at medføre konsekvenser for
beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen agter at stemme for forslaget, idet det bibringer væsentlige fremskridt
ift. rapporteringen, herunder tilvejebringer det nødvendige datagrundlag for evt.
senere regulering af non-CO2-effekter fra luftfarten.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 702
Europaudvalget 2023-24


Side 1/6
Center
Center for international klima
og energi
Kontor
EU-kontor
Dato
22. august 2024
J nr. 2024 – 2118
/ JUBLE
Notat om revision af gennemførelsesforordning om overvågning og rapporte-
ring af drivhusgasudledninger til Folketingets Europaudvalg
Forslag om ændring af Europa-Kommissionens gennemførelsesforord-
ning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapporte-
ring af drivhusgasemissioner for at reflektere ændringer til Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF i henhold til direktiv (EU)
2023/958 og direktiv (EU) 2023/959
KOM-nr. foreligger ikke
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 21. august 2024 fremsat forslag til revision af gen-
nemførelsesforordning om overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger.
Gennemførelsesforordningen er revideret på baggrund af revisionen af
2003/87/EF-direktivet (herefter kaldet kvotehandelsdirektivet) fsva. overvågning og
rapportering af udledninger.
Gennemførelsesforordningen fastsætter regler vedrørende overvågning og rappor-
tering af drivhusgasudledninger for alle operatører omfattet af kvotehandelsdirekti-
vet. Revisionen omfatter bl.a. udvidelse og specificering af overvågningsregler for
CO2-fangst, -overførsel, -transport og geologisk lagring (CCS), inklusion af over-
vågningsregler for CO2-fangst og -lagring i produkter (CCU) samt udvidelse og spe-
cificering af overvågningsregler for flybrændstoffer. Derudover indføres regler for
overvågning og rapportering af luftartens indirekte klimaeffekt ved dannelse af kon-
densstriber og anden partikelforurening i atmosfæren (non-CO2-effekter fra luftfar-
ten).
Gennemførelsesforordningen vurderes ikke at medføre lovgivningsmæssige konse-
kvenser, statsfinansielle konsekvenser eller væsentlige erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser for Danmark. Gennemførelsesforordningen vurderes desuden ikke at
medføre konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
Forslaget er sat til afstemning i Klimakomitéen i den 29. august 2024. Regeringen
agter at stemme for forslaget, idet det bibringer væsentlige fremskridt ift.
rapporteringen, herunder tilvejebringer det nødvendige datagrundlag for evt. senere
regulering af non-CO2-effekter fra luftfarten.
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 702
Europaudvalget 2023-24
Side 2/6
2. Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til revision af gennemførelsesforordning (EU)
2018/2066 om overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger (i det følgende
kaldet MR-forordningen). MR-forordningen har hjemmel i artikel 14 og 30f i kvote-
handelsdirektivet og gælder for alle operatører, der er omfattet af kvotehandelsdirek-
tivet.
MR-forordningen revideres som følge af den nyligt vedtagne revision af EU’s kvote-
handelsdirektiv 2003/87/EF som ændret ved direktiv (EU) 2023/958 og direktiv (EU)
2023/959, som bl.a. indebærer væsentlige stramninger af det eksisterende kvote-
handelssystem (ETS1) for større energi- og industrianlæg og luftfart samt inklusion
af søfart og oprettelse af et nyt kvotehandelssystem (ETS2) for bl.a. vejtransport og
opvarmning af bygninger.
Forslaget er sat til afstemning i Klimakomitéen den 29. august 2024. Forslaget be-
handles efter undersøgelsesproceduren, hvilket betyder, at Kommissionen vedtager
forslaget, hvis udvalget afgiver en positiv udtalelse. Afstemning afgøres ved kvalifi-
ceret flertal.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at fastsætte regler for overvågning og rapportering af driv-
husgasudledninger for operatører af CO2-fangst-, lagrings- og anvendelsesanlæg
samt luftfartøjsoperatører. Revisionen omfatter bl.a.:
• Udvidelse og specificering af overvågningsregler for CO2-fangst, -overførsel, -
transport og geologisk lagring (CCS).
• Inklusion af regler for CO2-fangst og -lagring i produkter (CCU).
• Inklusion af non-CO2-effekter fra luftfarten.
• Udvidelse og specificering af overvågningsregler for flybrændstoffer fra helt el-
ler delvist bæredygtige kilder.
• Præciseringer i relation til ETS2 og regulerede enheder kategoriseret som
”små udledere”.
• Introduktion af bestemmelser for beregningstilgang ved anvendelse af masse-
balance.
Ændringer vedr. CCS
Én af de større ændringer består i, at overvågnings- og rapporteringsreglerne for
CCS-aktiviteter udvides. Ændringerne her er i høj grad et nødvendigt tiltag på bag-
grund af det ændrede kvotehandelsdirektiv, der nu inkluderer alle former for CO2-
transport. Udvidelsen inkluderer specifikke regler for transport af CO2 via andre
transportformer end rørledninger, håndtering af transport af CO2 fra blandede kilder
(fossil og biogen) samt regler for CO2-transport på tværs af landegrænser mm. Der-
udover muliggøres og beskrives kvantificering af fanget og transporteret CO2 ved
brug af massebalancemetode, hvor der før var krav om anvendelse af udelukkende
målebaserede metoder. Ved fangst og lagring eller anvendelse af CO2 tages der
Side 3/6
udgangspunkt i CO2-strømmens sammensætning, mens udslip under transport el-
ler lagring betragtes som fossilt uanset oprindelse.
Ændringer vedr. CCU
Revisionen af MR-forordningen inkluderer en ny artikel omkring anvendelse af
CCU. Artiklen beskriver nye regler for fangst og efterfølgende permanent lagring af
CO2 i produkter i overensstemmelse med den kommende delegerede retsakt om
CCU-produkter, jf. Artikel 12(3b) i kvotehandelsdirektivet. Hidtil har det udeluk-
kende været muligt at anvende CCU ved kemisk binding af CO2 i nedfældet kalci-
umkarbonat, men den delegerede retsakt om CCU vil inkludere en ”whitelist” over
produkter, som kan opgøres som CCU-produkter i EU ETS.
Inklusion af non-CO2-effekter fra luftfarten
På baggrund af artikel 14, stk. 1 og 5, i det reviderede kvotehandelsdirektiv introdu-
ceres regler for overvågning og rapportering af såkaldte non-CO2-luftfartseffekter
fra 1. januar 2025. Ud over den direkte CO2-effekt har udstødningen fra flymotorer
på jetfly, særligt i de højere luftlag, en betydelig klimaeffekt, der kaldes non-CO2-
effekter. Det skyldes særligt to faktorer. Dels vil øvrige udledninger fra forbræn-
dingsprocessen (bl.a. NOx, sulfat, sod og vanddamp) have en klimaeffekt, dels
medfører flyets udledninger iskrystaldannelse, der ses i form af kondensstriber og
dannelse af cirrusskyer, som leder til en kraftig, men kortvarig refleksion af jordens
udstråling.
Det bemærkes, at aromatindholdet i flybrændstoffer, som er en væsentlig kilde til
non-CO2-effekter, også har betydning for forurening med ultrafine partikler ved luft-
havne, som kan udgøre en gene og mulig helbredsrisiko. Reduktion af aromatind-
holdet i flybrændstof kan derfor også få betydning i forhold til at nedbringe partikel-
forureningen ved lufthavne.
Gennemførelsesforordningen medfører ikke en pligt til returnering af kvoter for non-
CO2-effekter i første omgang. I praksis indebærer dette, at luftfartsoperatører alene
skal indsende yderligere data om non-CO2-effekter i tillæg til det eksisterende rap-
porteringskrav. I forslaget defineres omfanget for overvågning og rapportering af
non-CO2-effekter til udelukkende at omfatte flyvninger internt i Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) indtil 2027.
Ændringer vedr. regler for bæredygtigt flybrændstof
Ændringerne til luftfartsreglerne inkluderer en række mindre ændringer for at til-
passe reglerne til revisionen af kvotehandelsdirektivet, herunder inklusion af PtX-
brændstoffer produceret på grøn strøm (RFNBO) og genanvendt kulstofbrændstof
(RCF) i definition af ”bæredygtigt flybrændstof”.
Derudover defineres biobrændstoffer, flydende biomasse, biomassebrændstoffer
og fraktioner af blandede brændstoffer eller materialer som bæredygtigt flybrænd-
stof i henhold til en række nærmere kriterier.
Side 4/6
Der indføres desuden definitioner for "alternativt flybrændstof" som rent flybrænd-
stof, der indeholder andre kulstofkilder end dem, der stammer fra de rent fossile
brændstoffer i henhold til nærmere kriterier. MR-forordningen inkluderer en liste
over rene fossile flybrændstoffer, hvor ”alternative flybrændstoffer” defineres som
værende kulstofholdige rene flybrændstoffer, som ikke fremgår af denne liste. Slut-
telig indføres bestemmelser for beregning af fraktioner i blandede brændsler.
Ændringer vedr. små udledere
Der indføres tilsvarende bestemmelser med præcisering fsva. enheder, der kan be-
tragtes som ”små udledere” i forhold til anvendt brændsel indeholdende biomasse,
RFNBO og RCF samt tydeliggørelse af beregningsmetodikken i denne sammen-
hæng.
Ændringer til anvendelse af massebalance
Der indføres bestemmelser for både standardopgørelse og massebalancetilgangen
med notatpligt, hvor operatøren gennemfører beregninger for hvert enkelt CO2-kilde
uanset om denne stammer fra kvoteomfattede udledninger (fossile kilder eller ud-
ledninger fra industrielle processer) eller nulemissionsudledninger (fx CO2 fra bio-
masseafbrænding). Derudover udvides eksisterende metodetrin for bestemmelse
af biomassefraktioner til at inkludere et såkaldt ”materialebalancesystem”, som kan
anvendes til at estimere biomassefraktioner af anvendte brændselsstrømme, hvor
der er klart definerede og sporbare input.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det
er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Gennemførselsforordningen har direkte retsvirkning i Danmark.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Gennemførelsesforordningen vil ikke kræve lovændringer, da den vil være direkte
gældende i dansk ret ved vedtagelse.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Side 5/6
Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Dette skyldes, at der
er tale om ændringer til det eksisterende overvågnings- og rapporteringssystem. Det
er vurderingen, at disse ændringer ikke medfører statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Inklusion af non-CO2-effekter fra luftfarten vurderes at medføre marginale direkte er-
hvervsøkonomiske konsekvenser eller erhvervsadministrative konsekvenser. Dette
skyldes, at luftfartsselskaberne har adgang til den fornødne data samt har den for-
nødne it-understøttelse. Kommission stiller et beregningsværktøj til rådighed, der in-
kluderer vejrdata, hvorved selskaberne alene mødes af krav om udtræk af en større
datamængde end tidligere, primært relateret til flyenes positionering, tekniske data
om fly og driftsteknik. Rapportering af non-CO2-effekter gennemføres samlet som led
i den årlige CO2-rapportering. Gennemførelsesforordningen medfører ikke en pligt til
returnering af kvoter for non-CO2-effekter i denne revision.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser. Dette skyldes,
at der er tale om ændringer til det eksisterende overvågnings- og rapporteringssy-
stem. Det er vurderingen, at disse ændringer ikke medfører samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Gennemførselsretsakten vurderes ikke at medføre konsekvenser for beskyttelses-
niveauet i Danmark eller have andre konsekvenser.
8. Høring
Grundet den sene modtagelse af Kommissionens endelige forslag har det ikke været
muligt at nå en høring af Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik. I
stedet har specialudvalget modtaget forslaget til orientering.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
I behandlingen af forslaget har ét emne givet anledning til uenighed. Det drejer sig
om omfanget af overvågningen og rapporteringen af non-CO2-effekter fra luftfarten.
Af kvotehandelsdirektivet fremgår, at omfanget for overvågningen og rapporteringen
skal omfatte flyvninger til og fra tredjelande. I Kommissionens forslag er omfanget
dog begrænset således, at luftfartsoperatørerne udelukkende skal indberette non-
CO2-effekter for flyvninger inden for EØS indtil 2027. Denne begrænsning vurderes
at være i uoverensstemmelse med kvotehandelsdirektivet og vil medføre et begræn-
set datagrundlag, når Kommissionen d. 1. januar 2028 skal fremsætte forslag til re-
gulering af non-CO2-effekter fra luftfarten.
Side 6/6
En gruppe medlemsstater støtter begrænsningen af omfanget, hvorimod en anden
gruppe, herunder DK, gerne havde set, at omfanget inkluderede flyvninger til og fra
tredjelande, hvor non-CO2-effekterne er størst. Sidstnævnte gruppe finder det desu-
den bekymrende, at Kommissionen afviger fra en vedtaget aftale.
Det er vurderingen, at et flertal af medlemsstater vil stemme for forslaget, herunder
de medlemsstater der gerne havde set det fulde omfang for rapporteringen af non-
CO2-effekter fra luftfarten.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslaget, som er med til at sikre et velfungerende europæisk
marked for kvotehandel.
I forhold til inklusion af non-CO2-effekter fra luftfarten støtter man fra dansk side op
om dette. Formålet med at inkludere non-CO2-effekter i overvågningen og rapporte-
ringen er at skaffe det nødvendige datagrundlag for eventuel senere regulering.
Regeringen har arbejdet for, at kvotehandelssystemet snarest muligt udvides til at
omfatte non-CO2-effekter fra luftfarten og støtter derfor, at Kommissionen med for-
slaget skaber det nødvendige datagrundlag for en sådan udvidelse.
Ifølge Energistyrelsen kan den samlede klimaeffekt være én til tre gange så stor som,
den der alene skyldes CO2-udledningen, og den største effekt findes ved internatio-
nale flyvninger, hvor en stor del af flyvningen typisk foregår i højder over 8.000 meter.
Henset til at non-CO2-effekterne er størst ved internationale flyvninger, har man fra
dansk side arbejdet for, at luftfartsoperatørerne skulle indberette non-CO2-effekter
for alle flyvninger, både internt i EØS og til og fra tredjelande. Formålet er at sikre det
fornødne grundlag til, at der er mulighed for evt. at omfatte alle flyvninger i regulerin-
gen af non-CO2-effekter, når der skal træffes beslutning herom.
Fra dansk side har man ytret kritik imod, at Kommissionen har indskrænket omfan-
get af overvågning og rapportering af non-CO2-effekter fra luftfarten i uoverens-
stemmelse med kvotehandelsdirektivet.
Den samlede vurdering er dog, at regeringen kan støtte forslaget i sin nuværende
form, fordi det bibringer væsentlige fremskridt ift. rapporteringen og vurderes som
det bedst mulige kompromis. På den baggrund agter regeringen at stemme for for-
slaget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.