Orientering om udsendelse af orienteringsskrivelse til kommunerne om præcisering af BPA-reglerne, fra social- og boligministeren

1
Orientering om en række forhold vedr. hjælperordningerne efter
servicelovens §§ 95 og 96
Som opfølgning på de politiske drøftelser efter forespørgselsdebatten i
Folketinget (F 43) den 1. juni 2021 om servicelovens hjælperordninger skal
Social- og Ældreministeriet herved præcisere en række forhold vedrørende
ordningerne med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens §
95 og borgerstyret personlig assistance (BPA) efter § 96.
Med vedtagelsen af vedtagelsesteksten V 141, som knytter sig til
forespørgselsdebatten F 43, tilkendegav Folketinget, at der skal værnes om
servicelovens hjælperordninger, så mennesker med omfattende hjælpebehov
kan få hjælp til at leve et selvstændigt liv på lige fod med andre. Folketinget
konstaterede, at der fra borgere, handicaporganisationer og andre
interessenter udtrykkes bekymring over, at hjælperordningerne er under pres.
Denne orienteringsskrivelse henvender sig til de 98 kommunalbestyrelser og
de fem regionsråd og præciserer personkredsen for hjælperordningerne,
udpegelsen af hjælpere som ledsagere, støtte til borgere med hjælperordninger
under indlæggelse på sygehuset samt udmåling af tilskud til dækning af
administrationsbidrag.
Hjælperordningernes formål
Det overordnede formål med servicelovens hjælperordninger er at skabe
grundlag for fleksible hjælperordninger, der tager udgangspunkt i borgerens
selvbestemmelse, så borgeren kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.
I kraft af at hjælpen skal udmåles med det formål for øje, at borgeren skal have
mulighed for at leve et selvstændigt liv, og ved at de samme hjælpere udfører
al hjælp i ordningen, opnås der en fleksibilitet i ordningerne. Ved at borgeren
selv kan ansætte sine hjælpere, som potentielt kan være ansat hos borgeren i
flere år, skabes der en tryghed og kvalitet i hjælpen, bl.a. da hjælperen opnår
indgående kendskab til borgerens hjælpebehov. Servicelovens
hjælperordninger er helt særlige ordninger, da de bl.a. giver borgerne mulighed
for selv at styre hjælpen.
En borger over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne kan tildeles en ordning efter servicelovens § 95 om kontant
tilskud til ansættelse af hjælpere eller § 96 om borgerstyret personlig
assistance (BPA). For begge ordninger gælder, at de borgere, der har
ordningerne, har et massivt hjælpebehov i dagligdagen dette på grund af
fysisk, psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, eller en kombination heraf.
Der er tale om to forskellige hjælperordninger, som dækker forskellige behov,
og hvortil der er knyttet forskellige betingelser. Men det overordnede formål
med begge ordninger er det samme – nemlig at skabe grundlag for fleksible
hjælperordninger, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, så
borgeren kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.
Sagsnr.
2021 - 2063
Doknr.
580037
Dato
04-10-2022
Til alle kommunalbestyrelser og regionsråd
Offentligt
SOU Alm.del - Bilag 284
Socialudvalget 2023-24
2
Hjælperordningernes personkreds
Social- og Ældreministeriets tal viser, at der er sket et fald i tilgangen til
hjælperordningerne efter servicelovens §§ 95 og 96. Tallene er behæftet med
usikkerhed og er baseret på data fra 63 kommuner og viser dermed ikke det
fulde billede for alle landets kommuner. Ministeriet kender ikke årsagen til
udviklingen, men er bekendt med, at nogle borgere oplever, at det er blevet
sværere at få tilkendt en hjælperordning. På den baggrund skal det
understreges, at der ikke er sket ændringer i reglerne på området, som
indsnævrer personkredsen for hjælperordningerne. Social- og Ældreministeriet
vil derfor redegøre for personkredsen af borgere, som kan få tildelt en
hjælperordning efter §§ 95 og 96, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Personkredsen for ordningerne er borgere over 18 år. Der er ingen øvre
aldersgrænse, og kommunalbestyrelsen kan derfor også tilbyde ordningerne til
borgere over folkepensionsalderen.
Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere
§ 95, stk. 1, er en undtagelsesbestemmelse, der kun kan anvendes, hvis
kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed efter
servicelovens §§ 83 og 84 om henholdsvis personlig og praktisk hjælp i
hjemmet m.v. og afløsning/aflastning. Kommunalbestyrelsen eller borgeren kan
dermed ikke frit vælge, om der skal udbetales et kontant tilskud efter § 95, stk.
1, eller gives naturalhjælp efter §§ 83 og 84. Det er en forudsætning, at
kommunalbestyrelsen sikrer, at ressourcerne løbende tilpasses til behovet for
personlig og praktisk hjælp.
Personkredsen for § 95, stk. 2, er borgere med betydeligt og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og
for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20
timer ugentligt. I modsætning til efter stk. 1 kan personkredsen for stk. 2, selv
vælge, om de vil have udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den
pågældende selv antager, frem for at modtage hjælpen i form af naturalhjælp.
Bestemmelsen er rettet mod borgere, der, selv om der er tale om et større
hjælpebehov, ikke har et så omfattende og sammensat hjælpebehov, som
forudsættes efter servicelovens § 96, og hvor der er tale om ydelser, der ligger
inden for rammerne af servicelovens §§ 83 og 84. Der kan eksempelvis også
være tale om borgere, som har et omfattende behov for personlig og praktisk
hjælp, men hvor behovet for ledsagelse uden for hjemmet er begrænset og kan
dækkes gennem en ledsageordning efter servicelovens § 97.
Kommunalbestyrelsen kan desuden i særlige tilfælde vælge at udbetale
tilskuddet, jf. § 95, stk. 2, til en nærtstående person, som helt eller delvis
passer den pågældende efter § 95, stk. 3. Bestemmelsen er rettet mod de
situationer, hvor kommunalbestyrelsen skønner, at borgeren ikke selv vil være i
stand til at fungere hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne,
eksempelvis som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive
funktionsnedsættelser.
Borgerstyret personlig assistance
En ordning efter servicelovens § 96 om BPA er rettet mod borgere med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov,
som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte til pleje,
overvågning eller ledsagelse, for at kunne opbygge eller fastholde et
selvstændigt liv med mulighed for deltagelse i samfundslivet. Det vil normalt
sige borgere, som i høj grad er afhængige af hjælp til at udføre almindelige
daglige funktioner som eksempelvis madlavning, læsning, bad, skrive m.v., og
som har et omfattende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk
bistand.
Servicelovens § 96 er desuden som udgangspunkt rettet mod borgere med
mere massive og sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan
3
dækkes ved almindelig personlig og praktisk hjælp m.v. Det kan eksempelvis
skyldes, at der er tale om hjælpebehov, der ligger ud over, hvad der kan
imødekommes efter andre bestemmelser i serviceloven. Det kan f.eks. være
behov for hjælp til mange eller mere spredte opgaver i løbet af døgnet, hvor det
er en forudsætning for en selvstændig livsførelse, at hjælperne er til stede for.
Det særlige hjælpebehov kan også f.eks. have baggrund i, at den hjælp, der er
behov for, har en så personlig karakter, at det er væsentligt selv at kunne
sammensætte sit hjælperkorps. Det kan være, at borgerens behov er så
specifikke og personlige, at de forudsætter individuel oplæring af hjælperne,
f.eks. af hensyn til forflytning, placering i kørestol, betjening af særligt indrettet
bil eller lift eller kendskab til respirator eller mavesonde og hygiejne i den
forbindelse.
Endelig kan det være afgørende for borgeren, at hjælpen skal ydes på
bestemte tidspunkter i forhold til at få borgerens dagligdag til at fungere i
forhold til børn, arbejdsliv, herunder sikkerhed for overholdelse af mødetider,
uddannelse, fritidsliv m.v. Det at have ansvaret for et eller flere mindre børn,
som borgeren bor sammen med, kan også i sig selv være tilstrækkeligt, selv
om borgeren kun i meget begrænset omfang kan påtage sig noget af det
praktiske selv.
Det skal understreges, at ovenstående eksempler ikke udgør en udtømmende
opremsning, men at kommunalbestyrelsen skal tage udgangspunkt i den
enkelte borgers behov for hjælp.
Kommunalbestyrelsen kan desuden vælge at tilbyde en ordning efter § 96, stk.
3, til borgere, der normalt ikke er omfattet af personkredsen for hjælp efter §
96, når kommunalbestyrelsen vurderer, at BPA er den bedste mulighed for at
yde en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp til borgeren.
Bestemmelsen kan være relevant at anvende til borgere, som har et mindre
omfattende men sammensat hjælpebehov, der dækkes efter en række
bestemmelser, for at sikre at de får en sammenhængende hjælp. Det
bemærkes, at kommunalbestyrelsen ikke har pligt til at tilbyde BPA efter § 96,
stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen generelt beslutter at anvende
bestemmelsen, vil en afgørelse om ikke at anvende § 96, stk. 3, i en konkret
sag kunne påklages. Kommunalbestyrelsens beslutning om at fravælge § 96,
stk. 3, i den konkrete sag vil således være en afgørelse i forhold til borgeren.
Hvis kommunalbestyrelsen generelt fravælger at anvende servicelovens § 96,
stk. 3, vil en sådan beslutning relatere sig til fastlæggelsen af kommunens
generelle serviceniveau. Efter retssikkerhedslovens § 60, stk. 3, kan en sådan
beslutning ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.
Afslutningsvist skal det understreges, at der ikke er fastsat begrænsninger for,
hvilke former for funktionsnedsættelser der kan være omfattet af hjælp efter
servicelovens §§ 95 og 96. Det vil altid bero på en konkret og individuel
vurdering, om borgeren er omfattet af personkredsen og opfylder betingelserne
for at modtage hjælp efter én af de to bestemmelser. Borgere, der modtager
hjælp efter §§ 95 eller 96, kan derfor både være borgere med en fysisk
funktionsnedsættelse, herunder også respiratorbrugere, men der kan også
være tale om borgere med hjerneskade, sensoriske eller kognitive
funktionsnedsættelser m.v.
Der kan læses mere om hjælperordningernes personkreds i kapitel 2 i
vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret
personlig assistance.
Udpegning af hjælpere som ledsagere
Social- og Ældreministeriet er blevet gjort opmærksom på, at nogle borgere,
som både har en ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter
4
servicelovens § 95 og en ledsageordning efter § 97, oplever at få afslag, når de
vil udpege en af deres hjælpere til også at være ledsager.
I den forbindelse skal Social- og Ældreministeriet understrege, at hjælp efter §
95 kan kombineres med andre former for hjælp, som f.eks. ledsageordning
efter servicelovens § 97 til dækning af behovet for ledsagelse til aktiviteter
uden for hjemmet.
En borger, som er berettiget til ledsagelse efter servicelovens § 97, har ret til
selv at udpege en person til at udføre opgaven. Herefter skal
kommunalbestyrelsen godkende og ansætte den udpegede person. I
udgangspunktet kan der ikke ske ansættelse af personer med en meget nær
tilknytning til borgeren. Dette skyldes, at ledsageordningen skal dække
ledsagelse, der ligger ud over den ledsagelse, som en ægtefælle eller andre
med nær tilknytning til brugeren ellers yder.
Hvis en borger, som er tilkendt støtte efter §§ 95 og 97, ønsker at udpege en
person til ledsagelse, som samtidig er ansat som hjælper i borgerens
hjælperordning, er der efter lovgivningen ikke noget til hinder for, at
kommunalbestyrelsen godkender og ansætter den pågældende person til at
varetage ledsageopgaven, medmindre den pågældende har en nær tilknytning
til borgeren.
I forhold til borgere, der modtager BPA efter servicelovens § 96, bemærkes
afslutningsvis, at de forudsættes at få hele behovet for ledsagelse udmålt efter
denne bestemmelse, eftersom udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter §
96 normalt er, at udmålingen skal dække alle borgerens behov for personlig og
praktisk hjælp, overvågning og ledsagelse.
Der kan læses mere om ledsagelse i afsnit I i vejledning om ledsageordning,
kontaktperson til døvblinde, funktionsevnemetoden, beskyttet beskæftigelse og
aktivitets- og samværstilbud.
Støtte til borgere med funktionsnedsættelse under indlæggelse på
sygehuset
Social- og Ældreministeriet er blevet gjort opmærksom på, at
sygehuspersonalet i nogle tilfælde ikke har ressourcer og/eller specifik viden til
at levere den fornødne støtte til borgere med hjælperordninger, som under
indlæggelse ikke har deres faste hjælpere med.
Social- og Ældreministeriet ønsker, efter aftale med Sundhedsministeriet, på
denne baggrund at indskærpe reglerne for regionsrådene og
kommunalbestyrelserne og tydeliggøre lovgivningen på de to områder.
Derudover vil Social- og Ældreministeriet over for kommunalbestyrelserne
præcisere reglerne om frakendelse af en hjælperordning under borgerens
indlæggelse.
Social- og Ældreministeriet skal indledningsvist gøre opmærksom på, at alle
regioner og kommuner har indgået aftaler om, hvordan parterne skal
samarbejde, når borgere med funktionsnedsættelser, herunder borgere med
hjælperordninger efter servicelovens §§ 95 og 96 indlægges. Aftalerne er
forskellige i deres udformning, men tydeliggør, hvilken dialog parterne bør have
forud for borgerens indlæggelse, samt hvilken myndighed, der har ansvar for at
yde borgeren praktisk hjælp under indlæggelsen.
Det følger af princippet om sektoransvar, at den offentlige myndighed, der
udbyder en ydelse eller en service, også er ansvarlig for, at den pågældende
ydelse er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Det er derfor
regionsrådets opgave at stille det nødvendige personale til rådighed ved
gennemførelsen af behandlinger på sygehuset. Det betyder, at det er
sundhedsvæsenet, der er ansvarlig for at tilbyde borgeren den rette og
5
nødvendige behandling og hjælp i forbindelse med en indlæggelse på
sygehuset.
Sundhedsministeriet oplyser, at det er op til sygehuset f.eks. at fremskaffe en
tolk til brug for kommunikationen med patienter, som på grund af omfattende
funktionsnedsættelser har kommunikative udfordringer, eller patienter, der har
et hørehandicap i en grad, der medfører, at de har behov for en tolk, for at
kunne kommunikere med andre. Sygehuset stiller desuden sædvanlige
hjælpemidler til rådighed for indlagte patienter. I det tilfælde at en borger med
en hjælperordning indlægges, skal sygehuset ligeledes stille den nødvendige
hjælp og pleje til rådighed under patientens indlæggelse, herunder hjælp til at
udføre opgaver, som en patient uden en funktionsnedsættelse selv ville skulle
varetage under indlæggelsen.
Ankestyrelsen har yderligere i principmeddelelse 66-16 fastslået, at
kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at yde støtte efter servicelovens § 96
om BPA ved borgerens indlæggelse og behandling m.v. på et sygehus.
Tilsvarende har kommunalbestyrelsen ikke pligt til at yde støtte efter
servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere ved borgerens
indlæggelse og behandling m.v. på et sygehus. Det fremgår af
principmeddelelsen, at kommunalbestyrelsen dog kan fastsætte et
serviceniveau, der giver mulighed for, at borgeren medtager sine hjælpere ved
behandling på sygehuset. Der kan være særlige behov hos borgeren omkring
eksempelvis kommunikation, som kan nødvendiggøre, at hjælperteamet også
under indlæggelse kan yde støtte til borgeren.
Der skal i alle tilfælde, hvor en borger med en hjælperordning indlægges,
foretages en konkret og individuel vurdering af spørgsmålet om opsigelse af
hjælpere. Kommunalbestyrelsen skal således vurdere, om det er
hensigtsmæssigt at opsige hjælpere i forbindelse med f.eks. kortere eller
længere hospitalsindlæggelser under hensyntagen til, at borgeren kan
bibeholde et stabilt hjælperteam under og efter endt indlæggelse.
Det skal i denne forbindelse understreges, at kommunalbestyrelsen ikke må
nedsætte eller frakende hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96 uden at træffe
en begrundet afgørelse herom. Det følger af servicelovens § 3 a, at der gælder
et varsel på mindst 14 uger, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om
nedsættelse eller frakendelse af bevilget hjælp efter servicelovens §§ 95 eller
96. I disse varslingssager har Ankestyrelsen otte uger til at behandle klagen,
hvis kommunalbestyrelsens afgørelse påklages.
Varsling efter servicelovens § 3 a gælder ved nedsættelse eller frakendelse af
hjælp efter §§ 95 og 96, men det er muligt for kommunalbestyrelsen at sætte
en hjælperordning i bero under borgerens indlæggelse uden det nævnte varsel.
I disse tilfælde fortsætter hjælperordningen uændret ved borgerens
udskrivelse. Det skal dog understreges, at kommunalbestyrelsen ikke må have
en praksis, hvor de sætter skøn under regel og pr. automatik stiller en
hjælperordning i bero, når en borger indlægges.
Der kan læses mere om aftalerne mellem regionerne og kommunerne om
samarbejdet, når en borger med en hjælperordning indlægges, i afsnit 2.3.3 i
KL’s vejledning om BPA og kontant tilskud til ansættelse af hjælpere.
Samarbejdsaftalerne kan findes her: Aftale mellem Region Hovedstaden og
kommunerne, aftale mellem Region Sjælland og kommunerne, aftale mellem
Region Midtjylland og kommunerne, aftale mellem Region Syddanmark og
kommunerne og aftale mellem Region Nordjylland og kommunerne.
Udmåling af tilskud til dækning af administrationsbidrag
Social- og Ældreministeriet er blevet gjort opmærksom på, at de foreninger og
virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktionerne i ordningerne oplever, at
6
kommunerne udmåler lavere tilskud til administrationsbidrag. Dette gør det
vanskeligt for firmaerne og foreningerne at sikre en sikker økonomisk drift.
Af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om ordningerne efter §§ 95 og 96 fra
februar 2019 fremgår det bl.a., at knap halvdelen af kommunerne har faste
administrationsbidrag, som spænder mellem tre og 17 kr. pr. udmålt time. I
flertallet af disse kommuner udgør bidraget typisk fem kroner i timen.
På den baggrund ønsker Social- og Ældreministeriet at klargøre lovgivningen
på området. Det gælder, at når borgeren (eller en nærtstående) overfører sit
tilskud i en ordning efter servicelovens §§ 95 eller 96 til en forening eller privat
virksomhed, skal kommunen udmåle et tilskud til dækning af udgifter forbundet
med foreningens eller virksomhedens varetagelse af arbejdsopgaverne (det
såkaldte administrationsbidrag).
Det følger af § 8 i bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af
hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter lov om social service
(udmålingsbekendtgørelsen), at kommunalbestyrelsen skal udmåle et tilskud til
særlige opgaver forbundet med at være arbejdsgiver, herunder omkostninger
ved
1) ansættelses- og afskedigelsesprocedurer i forhold til hjælpere,
2) oplæring og vejledning af borgeren i de opgaver, der følger af at
modtage hjælp i form af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller
borgerstyret personlig assistance,
3) bistand til borgeren med rekruttering af hjælpere m.v.,
4) i et vist omfang at medvirke til at sikre vikardækning,
5) lønadministration m.v. og
6) regnskab, ledelse og kontorhold inklusive afledte omkostninger til IT,
husleje m.v.
Udmålingen af tilskud til dækning af administrationsbidraget skal foretages ud
fra en konkret og individuel vurdering i hver enkelt ordning efter §§ 95 og 96.
Der kan læses mere om udmåling af administrationsbidrag i bekendtgørelse
om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig
assistance efter lov om social service og i vejledning om kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Social- og ældreminister


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
lov@ft.dk
Orientering om udsendelse af orienteringsskrivelse til kommunerne om
præcisering af BPA-reglerne
Jeg kan oplyse, at ministeriet har udsendt en orienteringsskrivelse til
kommunerne om præcisering af BPA-reglerne fredag den 24. maj 2024, som
opfølgning på den seneste orientering om en række forhold vedr.
hjælpeordningerne i servicelovens §§ 95 og 96 d. 4. oktober 2022.
Orienteringsskrivelsen præciserer BPA-ordningen overfor kommunerne, så de
er i overensstemmelse med lovgivningen. Det bliver tydeligt, at det ikke er en
forudsætning for at få tildelt eller beholde en BPA-ordning, at borgeren er i
beskæftigelse, under uddannelse eller i øvrigt har et højt udadrettet
aktivitetsniveau
Den nyeste orienteringsskrivelen den 24. maj og den tidligere
orienteringsskrivelse den 4. oktober er vedlagt.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag
Bilag 1 – Orientering om personkredsen for borgerstyret
personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96
Bilag 2 - Tidligere orientering om en række forhold vedr.
hjælperordningerne efter servicelovens §§95 og 96
Sagsnr.
2024 - 1966
Doknr.
873390
Dato
26-08-2024
Offentligt
SOU Alm.del - Bilag 284
Socialudvalget 2023-24


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Til alle kommunalbestyrelser, KL
og Ankestyrelsen
Orientering om personkredsen for borgerstyret personlig
assistance (BPA) efter servicelovens § 96
Som opfølgning på den seneste tids politiske fokus samt en række artikler i
pressen om konkrete sager, hvor borgere har fået afslag på eller frakendt en
tidligere bevilget BPA-ordning, skal Social-, Bolig- og Ældreministeriet hermed
tydeliggøre personkredsen for BPA efter servicelovens § 96, som opfølgning
på den seneste orientering om en række forhold vedr. hjælpeordningerne i
servicelovens §§ 95 og 96 d. 4. oktober 2022 (vedlagt som bilag).
Personkredsen for BPA efter servicelovens § 96
Det fremgår af servicelovens § 96, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som
tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning
og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske
særlige støtte.
Det skal understreges, at der ikke er sket lovmæssige ændringer på området
siden indførelsen af BPA i dens nuværende form, som indsnævrer
personkredsen for BPA-ordningen.
Personkredsen for BPA er således uændret borgere med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det
nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning eller
ledsagelse, for at kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv med
mulighed for deltagelse i samfundslivet.
BPA-ordningen er som udgangspunkt rettet mod borgere med massive og
sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved
almindelig personlig og praktisk hjælp.
Det vil normalt sige borgere, som i høj grad er afhængige af hjælp til at udføre
almindelige daglige funktioner som eksempelvis madlavning, bad, læse, skrive
m.v., og som har et omfattende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller
praktisk bistand.
Det særlige hjælpebehov kan også f.eks. have baggrund i, at den hjælp, der er
behov for, har en så personlig karakter, at det er væsentligt selv at kunne
sammensætte sit hjælperkorps. Det kan være, at borgerens behov er så
Sagsnr.
2023 - 8746
Doknr.
786204
Dato
24-05-2024
Offentligt
SOU Alm.del - Bilag 284
Socialudvalget 2023-24
2
specifikke og personlige, at de forudsætter individuel oplæring af hjælperne,
f.eks. af hensyn til forflytning.
Der er hverken fastsat begrænsninger for, hvilke former for
funktionsnedsættelser der kan være omfattet af hjælp efter servicelovens § 96
eller krav om, at borgere ikke må udføre nogle af funktionerne selv. Det er
ligeledes ikke et krav, at borgeren har eller kan få et højt aktivitetsniveau for at
få hjælp efter servicelovens § 96, ligesom det ikke er et krav, at borgeren er i
beskæftigelse eller under uddannelse mv. eller har planer herom.
Det forhold, at en borger ikke er i beskæftigelse, f.eks. fordi borgeren er
pensionist, under uddannelse eller er ung, kan tillægges vægt som et blandt
flere forhold i den samlede vurdering, men det kan ikke i sig selv udelukke
borgeren fra personkredsen for BPA. Et ændret behov som følge af en ændring
i borgerens livssituation kan derimod godt potentielt begrunde en frakendelse
af ordningen eller nedsættelse af hjælpertimer.
Der gælder desuden ikke nogen begrænsninger i forhold til, at unge kan få
tildelt BPA, hvis den unge i øvrigt opfylder kriterierne for personkredsen,
herunder kravet om, at den unge skal være over 18 år.
I udmålingen af BPA skal kommunalbestyrelsen altid foretage en konkret og
individuel vurdering af, om borgeren opfylder betingelserne for at modtage
hjælp efter denne bestemmelse og er omfattet af personkredsen.
Udmåling af hjælp efter § 96
Udmålingen af hjælp efter servicelovens § 96 skal tage udgangspunkt i en
konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp, og hvad den
enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv
som andre uden funktionsnedsættelse, både i og uden for hjemmet.
Der er dermed et andet sigte med udmåling af hjælp efter servicelovens § 96
end udmåling af personlig og praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens § 83.
Kvalitetsstandarder for § 83 kan derfor ikke anvendes som udgangspunkt for
udmålingen af hjælp efter § 96, da hjælpebehovet ofte omfatter større og
mindre opgaver spredt over hele døgnet, og hvor det ikke nødvendigvis er
forudsigeligt, hvornår hjælpen skal leveres og konkret til hvilke opgaver.
Udmålingen af hjælp til borgere i personkredsen for BPA skal desuden
foretages med afsæt i formålet med BPA-ordningen om at skabe en fleksibel
og helhedsorienteret ordning med borgerens selvbestemmelse i centrum, så
borgeren kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.
Den enkelte kommune skal være opmærksom på, at udmålingen ikke må være
så snæver, at timerne kun kan udmåles til hjælp på helt bestemte tidspunkter
eller til bestemte aktiviteter, da det vil mindske den fleksibilitet og
selvbestemmelse, der er forudsat i ordningen.
Varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp
Kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp
efter servicelovens § 96 skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra
borgerens modtagelse af afgørelsen.
Iværksættelse af kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af BPA-
ordningen eller nedsættelse af hjælp må i de tilfælde, hvor
3
kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til Ankestyrelsen, først påbegyndes,
når varslingsperioden er udløbet.
Hermed sikres det, at borgerne, når der klages til Ankestyrelsen, modtager den
hidtidige hjælp i uændret omfang i hele varslingsperioden, og at
kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af den
hidtidige hjælp først skal påbegyndes effektueret, når varslingsperioden på 14
uger er udløbet.
Ny rammeaftale på handicapområdet
Til orientering er der i rammeaftalen mellem regeringen (SVM) og Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre om en langsigtet
og bæredygtig udvikling af handicapområdet af 2. maj 2024 aftalt en justering
af servicelovens hjælperordninger.
Det fremgår af rammeaftalen, at den allerede nedsatte arbejdsgruppe, om en
ny takstmodel for servicelovens hjælpeordninger, vil præsentere et forslag til en
justering af servicelovens hjælperordninger i form af en ny takstmodel, som
skal danne rammen om en bedre og enklere udmåling af tilskuddet til
hjælpernes løn og administrationsbidraget. Med afsæt i dette udspil udarbejdes
lovforslag om en ny takstmodel for området.
Endvidere fremgår det, at mulighederne for en lovændring, som skal give
hjælpere i servicelovens hjælperordninger lov til at udføre hjælpeopgaver for en
borger svarende til det, som andre borgere i samme alder og livssituation uden
en funktionsnedsættelse, selv kan udføre, afsøges i samarbejde med parterne i
Sammen om Handicap.
Med venlig hilsen
Trine Frederiksen
Kontorchef
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Bilag
Bilag 1 – Tidligere orientering om en række forhold vedr. hjælperordningerne
efter servicelovens §§95 og 96