UFU alm. del - svar på spm. 167 om hvor mange studerende der modtager SPS-støtte på de forskellige videregående uddannelser

Ministeren
Side 1/2
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 12. januar 2024 har udvalget efter ønske fra Sofie Lippert (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
UFU alm. del spørgsmål 167
Vil ministeren oversende en oversigt over, hvor mange studerende der modtager
SPS-støtte på de forskellige videregående uddannelser? Oversigten ønskes både
opgjort i absolutte tal og som andel.
Svar
På baggrund af oplysninger fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt Styrel-
sen for It og Læring er der udarbejdet oversigt over antallet af studerende, som
modtager SPS-støtte på de videregående uddannelser i perioden 2019-2023 op-
delt på erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelser.
For alle tre uddannelsesområder er der i perioden sket en stigning i antallet af
SPS-modtagere, og det samlede antal SPS-modtagere på de videregående ud-
dannelser er steget fra ca. 12.000 i 2019 til omkring 20.000 i 2023, jf. tabel 1.
Tabel 1
SPS-modtagere fordelt på uddannelsestype og år, antal, 2019-2023.
Anm.: Antal SPS-modtagere er opgjort som antal unikke personer inden for hver uddannelsestype,
som modtager SPS-støtte i pågældende regnskabsår. En person vil således kun indgå én
gang pr. uddannelse pr. år, men kan indgå flere gange i samme år, hvis de har modtaget
SPS-støtte på to forskellige uddannelser. I totalen for året indgår personen kun én gang,
hvorfor antal modtagere inden for året ikke summerer til totalen. Der er et begrænset antal
SPS-modtagere i kategorien ’Øvrige videregående uddannelser’ i 2023, som ikke indgår i op-
gørelsen. Tallene i tabellen er afrundet til nærmeste 100.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen pba. data fra Styrelsen for It og Læring og Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet.
2019 2020 2021 2022 2023
Erhvervsakademiuddannelser 1.200 1.600 1.800 2.000 2.100
Professionsbacheloruddannelser 6.500 7.500 8.400 9.500 10.300
Universitetsuddannelser 4.500 5.100 5.900 7.100 8.000
Total 12.100 14.000 15.900 18.400 20.200
26. august 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
$dossier_documentnumber$
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 167
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
Side 2/2
På de videregående uddannelser er andelen af SPS-modtagere ift. SU-modtagere
steget fra ca. 4 pct. i 2019 til ca. 7 pct. i 2023. Professionsbacheloruddannelserne
har den højeste andel SPS-modtagere (9 pct.) sammenlignet med erhvervsakade-
miuddannelser (7 pct.) og universitetsuddannelser (5 pct.) i 2023, jf. tabel 2.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Tabel 2
SPS-modtagere i forhold til antallet af SU-modtagere fordelt på uddannelsestype og år, an-
del, 2019-2023.
2019 2020 2021 2022 2023
Erhvervsakademiuddannelser 4 5 5 6 7
Professionsbacheloruddannelser 6 6 7 8 9
Universitetsuddannelser 3 3 4 4 5
Total 4 5 5 6 7
Anm.: Andelene er baseret på en sammenstilling af antal SPS-modtagere og antal SU-modtagere
på erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelserne. Der bemærkes, at
antallet af SU-modtagere er opgjort i kalenderåret, mens antallet af SPS-modtagere er op-
gjort i regnskabsåret. Både SPS-modtagere og SU-modtagere kan indgå flere gange inden
for samme år, hvis personen har fået SPS-støtte eller SU til flere forskellige uddannelser. I
totalen for året kan hhv. SPS-modtagere og SU-modtagere kun indgå én gang.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen pba. data fra Styrelsen for It og Læring og Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet samt egne data om SU-modtagere.
SU-modtagere er studerende, der modtager enten SU-stipendium eller SU-slutlån.
Studerende, som hverken modtager SU-stipendium eller SU-slutlån, indgår derfor
ikke i populationen af SU-modtagere, men kan indgå i populationen af SPS-mod-
tagere. Det bemærkes derudover, at der kan være mindre variation i afgrænsnin-
gen af uddannelsestyper og år i de to datagrundlag. Med udgangspunkt i ovenstå-
ende er sammenstillingen således forbundet med en vis usikkerhed.
Det er ikke muligt at opgøre de studerendes uddannelse mere detaljeret på bag-
grund af det nuværende datagrundlag. Der arbejdes på fremadrettet at få mulig-
hed for at lave mere fininddelte opgørelser.