Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om en ny undersøgelse af falske anmeldelser og anklager i voldtægtssager. afgivet af Retsudvalget den 15. august 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30310

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b160/20231_b160_beretning.pdf

    Beretning afgivet af Retsudvalget den 15. august 2024
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om en ny undersøgelse af falske anmeldelser
    og anklager i voldtægtssager.
    [af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Steffen Larsen (LA), Betina Kastbjerg (DD), Mai Mercado (KF), Rosa Lund (EL), Zenia
    Stampe (RV), Mette Thiesen (DF) og Torsten Gejl (ALT) m.fl.]
    1. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti,
    Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Moderaterne og
    Det Konservative Folkeparti
    Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse trådte i
    kraft den 1. januar 2021. Bestemmelsen indebar en udvidel-
    se af det strafbare område, så samleje med en person, som
    ikke samtykker, er strafbart efter voldtægtsbestemmelsen.
    Bestemmelsen skulle ikke alene have betydning for,
    hvordan voldtægtssager vurderes og håndteres af politiet,
    anklagemyndigheden og domstolene, men også bidrage til
    en generel holdningsændring i samfundet, idet den skulle
    øge fokus på respekt for andre menneskers grænser og fri-
    hed samt retten til at bestemme over egen krop. Samtidig
    skulle bestemmelsen balancere hensynet til beskyttelsen af
    voldtægtsofre og retssikkerheden for dem, der anklages for
    voldtægt, idet uskyldsformodningen stadig gælder og det
    fortsat er anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden.
    Et flertal i udvalget (S, V, SF, DD, LA, M og KF) fin-
    der det vigtigt, at der indsamles viden om bestemmelsens
    anvendelse i retspraksis, så det sikres, at virkningen svarer
    til hensigten.
    Flertallet er derfor enigt om, at der bør gennemføres en
    evaluering af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelses
    anvendelse i retspraksis, herunder med hensyn til samtykke-
    begrebet. Flertallet er desuden enigt om, at der i forbindelse
    med en sådan evaluering iværksættes en undersøgelse af fal-
    ske anklager og anmeldelser i voldtægtssager. Evalueringen
    skal iværksættes i 2025, når der foreligger et mere solidt
    grundlag i form af flere afsluttede sager afgjort efter den
    samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse.
    Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med politiske bemærkninger i beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2024 og
    var til 1. behandling den 21. maj 2024. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudval-
    get.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til
    justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    P.u.v.
    Steffen Larsen
    Formand
    Til beslutningsforslag nr. B 160 Folketinget 2023-24
    AX030310