Lovudkast til forslag om lov om lokalplejehjem, fra ældreministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Ældreudvalg
Orientering om høring over udkast til lovforslag om lokalplejehjem
Vedlagt sendes til udvalgets orientering udkast til forslag om lov om
lokalplejehjem.
Udkastet er i dag sendt i offentlig høring med frist d. 19. september 2024 til
parterne fra høringslisten.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Sagsnr.
2024 - 4518
Doknr.
899777
Dato
22-08-2024
Offentligt
ÆLU Alm.del - Bilag 63
Ældreudvalget 2023-24


UDKAST
Side 1/46
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Center for Ældre og Tværgående Velfærd
J.nr. 2024-4518
Forslag
til
Lov om lokalplejehjem
Kapitel 1
Opgaver
§ 1. Kommunalbestyrelsen kan etablere lokalplejehjem, der har til formål at
tilbyde helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og
omsorgsforløb efter §§ 9 og 10 i ældreloven til personer, der opfylder
betingelserne for at få anvist en almen ældrebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om
almene boliger m.v., eller et plejehjem, jf. § 44 i ældreloven.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til lokalplejehjem
efter § 54, stk. 1 i almenboligloven.
§ 2. Lokalplejehjem kan tilbyde beboerne at tilkøbe ydelser udover, hvad
den enkelte beboer har krav på efter §§ 9 og 10 i ældreloven, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lokalplejehjem må ikke tilbyde ydelser eller udvise adfærd, der kan
være konkurrenceforvridende eller indebære direkte eller indirekte
statsstøtte.
Kapitel 2
Etablering
§ 3. Et lokalplejehjem skal etableres efter reglerne herom i lov om aktie- og
anpartsselskaber (selskabsloven) som et aktieselskab, der ejes af en
kommune eller flere kommuner r.
Stk. 2. §§ 115 og 122 og § 140, stk. 1, i lov om aktie- og anpartsselskaber
(selskabsloven) finder ikke anvendelse for aktieselskaber efter stk. 1.
Stk. 3. Bestyrelsen for aktieselskabet skal sikre, at aktieselskabet er omfattet
af landsdækkende overenskomster, således at medarbejdernes løn- og
ansættelsesvilkår er dækket heraf.
Offentligt
ÆLU Alm.del - Bilag 63
Ældreudvalget 2023-24
UDKAST
Side 2/46
Kapitel 3
Ledelse m.v.
§ 4. Aktieselskabets øverste myndighed er generalforsamlingen, der består
af selskabets ejer eller ejere.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i en kommune, der ejer eller er medejer af
aktieselskabet, beslutter, om den på generalforsamlingen skal være
repræsenteret af et medlem af kommunalbestyrelsen eller af en medarbejder
ved den pågældende kommune.
§ 5. Aktieselskabet ledes af en bestyrelse, der vælges af
generalforsamlingen.
Stk. 2. Ældreministeren fastsætter regler om bestyrelsens sammensætning,
herunder antal medlemmer og antal medarbejderrepræsentanter, samt krav
til medlemmernes kompetencer og erfaringer.
Stk. 3. Generalforsamlingen udpeger formanden og næstformanden for
bestyrelsen.
Stk. 4. Generalforsamlingen fastsætter niveauet for vederlag til
bestyrelsesmedlemmerne.
§ 6. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige ledelse af
lokalplejehjemmet. Lederen af lokalplejehjemmet skal være medlem af
direktionen.
§ 7. Ældreministeren fastsætter regler om, at en kommune kan
varetageadministrative opgaver for et lokalplejehjem, herunder om
lokalplejehjemmets betaling herfor.
Kapitel 4
Lokaler
§ 8. Lokalplejehjem drives i lokaler, der er etableret efter § 5, stk. 2, i lov
om almene boliger m.v. eller § 44 i ældreloven.
Stk. 2. Lokalplejehjem indgår kontrakt om leje af servicearealer efter § 5,
stk. 7, i lov om almene boliger m.v. eller af servicearealer knyttet til
plejehjem efter § 44 i ældreloven. En kontrakt efter 1. pkt. må ikke være
tidsbegrænset.
UDKAST
Side 3/46
Kapitel 5
Afregning, regnskabsaflæggelse, lånoptagelse m.v.
§ 9. Ældreministeren fastsætter regler om afregning for den hjælp og
støtte, som et lokalplejehjem skal levere, herunder om
kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser, anvendelse af en
fast overheadsats, efterregulering og efterbetaling af afregningspriser.
§ 10. Aktieselskabets årsregnskab skal indeholde et særskilt regnskab for
salg af tilkøbsydelser.
Stk. 2. Årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret
revisor.
§ 11. Aktieselskabet kan kun optage lån med ejeren eller ejernes
godkendelse.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse må ikke yde lån til aktieselskabet eller stille
garanti for lån, som aktieselskabet optager.
Kapitel 6
Tilsyn
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal sikre og føre tilsyn med, at et
lokalplejehjem varetager sine opgaver inden for rammerne af lovgivningen.
Stk. 2. Som led i tilsynet efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen fastsætte
retningslinjer for lokalplejehjemmets opgavevaretagelse.
Kapitel 7
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 13. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
§ 14. § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 8 har virkning fra den 1. juli 2025. Indtil da
gælder stk. 2 og 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan etablere aktieselskaber, der driver
lokalplejehjem efter denne lov, der har til formål at tilbyde personlig hjælp,
omsorg, pleje og ledsagelse m.v. efter §§ 83, 83 a, 85, 86, 87 og 97 i lov om
social service til personer, der opfylder betingelserne for at få anvist en
almen ældrebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., eller et
plejehjem, jf. § 192 i lov om social service. Disse plejehjem kan tilbyde
beboerne at tilkøbe ydelser udover, hvad den enkelte beboer har krav på
UDKAST
Side 4/46
efter §§ 83, 83 a, 85, 86, 87 og 97 i lov om social service, jf. dog § 2, stk. 2,
i denne lov.
Stk. 3. Lokalplejehjem efter stk. 2 drives i lokaler, der er etableret efter § 5,
stk. 2, i lov om almene boliger m.v. eller § 192 i lov om social service, og
plejehjemmene indgår kontrakt om leje af servicearealer efter § 5, stk. 7, i
lov om almene boliger m.v. eller af servicearealer knyttet til plejehjem efter
§ 192 i lov om social service. En kontrakt efter 1. pkt. må ikke være
tidsbegrænset.
UDKAST
Side 5/46
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1.1 Gældende ret
2.1.1.1 Plejeboliger og plejehjem
2.1.1.2 Kommunalfuldmagtsregler
2.1.1.3 Kommunale fællesskaber efter § 60 i kommunestyrelsesloven
2.1.1.4 Kommunens styringsmuligheder
2.1.1.5 Tilsyn
2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
UDKAST
Side 6/46
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 18. april 2024
Aftale om en reform af ældreområdet. Partiernes ambitioner med aftalen er
bl.a. at frisætte ældreplejen herunder plejehjem, der skal have bedre rammer
for at kunne drives med lokal frihed og ansvar og større inddragelse af det
omkringliggende samfund og civilsamfundet.
Dette lovforslag udmønter sammen med de samtidigt fremsatte forslag til
ældrelov, og forslag til lov om tilsyn med ældreomsorg og pleje de
lovgivningsmæssige elementer i Aftale om en reform af ældreområdet.
Med forslaget igangsættes en frisættelse af det kommunale
plejehjemsområde ved at skabe større armslængde til
kommunalbestyrelsens styring, lade lokalområdet tage del i forvaltningen af
lokalplejehjem og skabe et større ledelsesrum ved at frisætte plejehjemmets
ledelse og drift med det formål at sætte borgeren i centrum.
Af aftalen følger, at lokalplejehjemmene etableres i en selskabskonstruktion
og skal styres af selvstændige, professionelle bestyrelser bestående af
repræsentanter fra lokalområdet, herunder det lokale erhvervsliv, som får
eget ansvar for plejehjemmets økonomi og drift.
Det er således intentionen i aftalen, at lokalplejehjemmene skal have samme
frihedsgrader som private friplejehjem, samtidig med at lokalplejehjem skal
have kommunalt ejerskab og være forpligtet til at overholde offentligretlige
regler og grundsætninger, herunder forvaltningsloven, saglig forvaltning
m.v.
Formålet med forslaget om at give kommunalbestyrelserne mulighed for at
etablere aktieselskaber, der driver lokalplejehjem er at skabe en højere grad
af forskellighed i plejehjemslandskabet, så borgere har endnu flere
muligheder i forhold til valg af bolig. Det vil være op til den enkelte
kommune, om den vil etablere lokalplejehjem, herunder ved at omdanne
eksisterende plejehjem til lokalplejehjem.
Forslaget vil medføre en ny måde at drive kommunale plejehjem, hvor
plejehjemmene får de samme frihedsgrader som private friplejehjem, og
hvor der er bedre mulighed for at tilpasse organisering ud fra lokale ønsker
og behov samt tage farve af det lokale miljø.
UDKAST
Side 7/46
I overensstemmelse med aftalen foreslås det med lovforslaget, at
lokalplejehjem etableres som aktieselskaber, der ejes af kommunen, men
ledes af professionelle bestyrelser bestående af repræsentanter fra
lokalområdet, herunder det lokale erhvervsliv, som har ansvaret for
plejehjemmets økonomi og drift.
Dermed frisættes lokalplejehjem fra kommunale politikker og krav som
eksempelvis kostpolitikker, pårørendepolitikker, forebyggelsespolitikker
m.v. Lokalplejehjem har frihed til at udforme egne lokale politikker, i det
omfang bestyrelsen finder det relevant.
Samtidig får lokalplejehjem mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser.
Tilkøbsydelser skal prissættes til markedsprisen for at undgå
konkurrenceforvridning og krydssubsidiering. Lokalplejehjem må derfor
ikke opkræve en lavere eller højere pris end markedsprisen.
Lokalplejehjem vil fortsat være kommunalt ejede, indgå i den kommunale
forsyning og være underlagt offentligretlige regler og grundsætninger.
Lokalplejehjemmet vil dermed være forpligtet til at tage imod de borgere,
kommunalbestyrelsen anviser. Da det er kommunalbestyrelsen, der
beslutter at etablere lokalplejehjem, skal lokalplejehjem levere den
personlig hjælp, omsorg og pleje, som kommunalbestyrelsen har truffet
afgørelse om efter ældreloven.
Kommunalbestyrelsen vil fortsat have ansvaret for finansiering og forsyning
af plejehjemmene.
Det følger desuden af aftalen, at rammerne for lokalplejehjemmenes
økonomi ikke må gøre det mindre attraktivt at drive og investere i
friplejehjem.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Lokalplejehjem
2.1.1 Gældende ret
2.1.1.1 Plejeboliger og plejehjem
Serviceloven
Efter § 83, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, og stk. 2, i lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024 (herefter serviceloven), har
kommunalbestyrelsen pligt til at tilbyde personlig hjælp og pleje og hjælp
UDKAST
Side 8/46
eller støtte til nødvendige praktiske opgaver til personer, som på grund af
midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk eller særlige sociale
problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
Efter servicelovens § 83 a skal kommunalbestyrelsen tilbyde et
korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med
nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne
forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp
efter servicelovens § 83, stk. 1.
Det følger § 85 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp,
omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til
personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
Det følger af § 86, stk. 1 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af
sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Efter
bestemmelsens stk. 2, skal kommunalbestyrelsen også tilbyde hjælp til at
vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund
af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
har behov herfor.
Det følger af § 87 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at de
opgaver, der er nævnt i §§ 83, 83 a og 85, i fornødent omfang kan varetages
døgnet rundt.
Efter servicelovens § 97 skal kommunalbestyrelsen tilbyde 15 timers
ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen.
Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det fremgår
af bestemmelsens stk. 2, at personer, der er visiteret til ledsagelse før
folkepensionsalderen, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til
folkepension.
Disse forpligtigelser til at tilbyde personlig hjælp og pleje m.v. omfatter
også beboere i almene ældreboliger, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november 2023 (herefter
almenboligloven) eller på plejehjem, jf. § 192 i serviceloven.
Kommunalbestyrelsen kan selv levere hjælp og pleje til beboerne eller
udlicitere opgaven til en privat leverandør.
UDKAST
Side 9/46
Almenboligloven
Hovedparten af de eksisterende plejehjem, som kommunen anviser til, er
almene plejeboliger jf. § 5, stk. 2, i almenboligloven. Almene boliger er
almene ældreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hører
servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter
lov om social service. Almene plejeboliger kan være ejet af almene
boligorganisationer, selvejende almene ældreboliginstitutioner eller
kommuner. Almene plejeboliger kan ikke være ejet af et aktieselskab eller
et anpartsselskab.
Et plejehjem efter almenboligloven er tingsretligt opdelt i to ejendomme.
Det drejer sig for det første om en boligejendom, som består af beboernes
individuelle boliger og fælles boligareal. Fælles boligareal er f.eks. fælles
spisestue og opholdsstue, køkken m.v., som normalt hører til en bolig.
Beboernes lejekontrakt og husleje omfatter både den individuelle bolig og
det fælles boligareal. For det andet drejer det sig om servicearealet, som
indeholder arealer forbeholdt personalet, f.eks. kontorer,
omklædningsfaciliteter m.v. Det kan også være arealer, som anvendes til
træning, dagcenter m.v., herunder for en bredere kreds end beboerne på
plejehjemmet. Beboerne betaler ikke leje for disse servicearealer.
Efter almenboligloven varetages bygningsdriften som udgangspunkt af
bygningsejeren, det vil sige boligorganisationen, den selvejende almene
ældreboliginstitution eller kommunen. Bygningsdrift består i at indgå
lejeaftaler med beboere, opkræve husleje m.v., planlægge og iværksætte
løbende vedligeholdelse og fornyelsesarbejder, udføre den løbende drift af
bygninger og udearealer, udarbejde budget og regnskab m.v.
Det er kommunalbestyrelsen, som træffer beslutning om etablering af nye
almene plejeboliger.
Efter almenboliglovens § 54, stk. 1, skal almene ældreboliger, herunder
almene plejeboliger, der ejes af en almen boligorganisation, udlejes til ældre
og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre
boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den
berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til
den berettigede personkreds. Det er kommunalbestyrelsen som udøver
UDKAST
Side 10/46
anvisningsretten. Hvis en kommune har givet tilsagn om støtte til
ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene
ældreboliger, udøver tilsagnskommunen anvisningsretten til disse
ældreboliger.
Det fremgår af § 54 a i almenboligloven, at kommunalbestyrelsen skal
tilbyde ældre, der har særligt behov for en almen plejebolig, jf. lovens § 5,
stk. 2, eller for en plads på et plejehjem, jf. § 192 i serviceloven en sådan
bolig eller plads senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste. Efter stk.
2 gælder garantien dog ikke, hvis den ældre har valgt en bestemt almen
plejebolig eller et bestemt plejehjem efter reglerne i lovens § 58 a, hvoraf
det fremgår, at ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for
almene ældreboliger, samt plejehjem og beskyttede boliger har ret til frit at
vælge sådanne boliger.
Plejehjem efter § 192 i serviceloven
Efter § 192 i serviceloven kan regionsrådet og kommunalbestyrelsen drive
de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler
i lov om social bistand. Denne type plejehjem har ikke kunnet etableres
siden 1988, og ordningen er under udfasning. Der er ca. 3.000 pladser på
disse plejehjem, svarende til ca. 5 % af alle plejeboliger.
Det er kommunalbestyrelsen, som styrer kapaciteten på de offentlige
plejehjem efter serviceloven eller plejeboliger efter almenboligloven i
kommunen. Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for
anvisning af boliger efter almenboliglovens § 54 samt for organiseringen og
tilrettelæggelsen af hjælp og pleje.
Disse bestemmelser indebærer, at kommunalbestyrelsen anviser borgere en
plejebolig eller en plads på et plejehjem. Borgeren har herefter valgfrihed i
forhold til valg af plejehjem eller plejebolig. Valgfriheden gælder både i
borgerens bopælskommune og andre kommuner, ligesom borgeren kan
vælge et friplejehjem.
Friplejeboligloven
Det fremgår af § 1 i lov om friplejeboliger (herefter friplejeboligloven), at
friplejeboliger som udgangspunkt ikke indgår i den kommunale
boligforsyning. Friplejehjem kan dog ifølge lovens § 1, stk. 2 indgå aftale
UDKAST
Side 11/46
med kommunalbestyrelsen om, at denne får anvisningsret til boliger i en
friplejeboligbebyggelse.
Friplejeboligleverandører er private virksomheder, og de er derfor ikke
underlagt kommunens instruktionsbeføjelser, medmindre der som led i en
aftale om anvisningsret indgås aftale herom.
Friplejeboligleverandører kan, som privat virksomhed, tilbyde beboere
tilkøb af ydelser.
2.1.1.2 Kommunalfuldmagtsregler
Kommuner er som offentlige myndigheder omfattet af det almindelige
legalitetsprincip, som betyder, at kommuners opgavevaretagelse er betinget
af, at opgavevaretagelsen har hjemmel i lovgivningen, og at
opgavevaretagelsen ikke strider mod lov.
Kommuners opgavevaretagelse skal derfor have hjemmel enten i den
skrevne lovgivning (love, bekendtgørelser og EU-lovgivning) eller
uskrevne kommunalretlige grundsætninger om kommuners
opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.
Etablering af eller deltagelse i aktieselskab efter kommunalfuldmagtsregler
I det omfang adgangen til at deltage i en privatretlig organisationsform ikke
udtømmende er reguleret i den skrevne lovgivning, antages det, at
kommuner med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler kan etablere og/eller
deltage i selskaber m.v., som varetager kommunale opgaver.
Adgangen efter kommunalfuldmagtsregler til at etablere og/eller deltage i
selskaber m.v. omfatter privatretlige organisationsformer såsom
aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, partnerselskaber, fonde,
interessentskaber m.v.
Der er fire betingelser, som skal være opfyldt, for at en kommune lovligt
kan etablere og/eller deltage i en privatretlig organisationsform:
For det første må én kommune som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel
have bestemmende indflydelse i selskabet m.v. Baggrunden herfor er, at
kommunal virksomhed som udgangspunkt skal udøves i overensstemmelse
med det styrelsessystem, der er fastlagt i den kommunale
styrelseslovgivning. Kommunens anliggender styres af
UDKAST
Side 12/46
kommunalbestyrelsen, jf. § 2, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar (herefter kommunestyrelsesloven).
Kommunalbestyrelsen er således kommunens øverste myndighed med det
overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed. En
kommunalbestyrelse kan derfor ikke lade en opgave varetage i selskabsform
og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen.
Kommunalbestyrelsen ville herved bringe sin virksomhed uden for reglerne
i kommunestyrelsesloven og den øvrige lovgivning, der gælder for
kommunal forvaltning, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Derimod er
kommunestyrelsesloven ikke til hinder for, at flere kommuner til sammen
har bestemmende indflydelse i et selskab.
En kommune anses at have bestemmende indflydelse, hvis kommunen ejer
mere end 50 % af aktierne i selskabet eller på anden måde, f.eks. gennem en
ejeraftale, råder over en stemmeandel, der i almindelighed vil være
tilstrækkelig til at kunne træffe beslutninger, der kræver simpelt flertal i
selskabet.
For det andet kan en kommune, medmindre andet følger af lovgivningen,
alene deltage i et selskab, som udelukkende varetager kommunale opgaver.
Det kan enten være lovbestemte opgaver eller opgaver, der følger af
kommunalfuldmagtsregler.
For det tredje kan en kommune ikke deltage i et selskab, som driver
virksomhed med fortjeneste for øje, jf. herved at det ikke er en kommunal
opgave uden lovhjemmel at varetage opgaver med henblik på fortjeneste.
Det er imidlertid som udgangspunkt et grundlæggende formål med at oprette
f.eks. et aktieselskab, at selskabet drives med fortjeneste for øje. Det er
derfor en forudsætning for, at en kommune med hjemmel i
kommunalfuldmagtsregler kan deltage i et aktieselskab, at det fremgår af
vedtægterne eller ejeraftalen mellem samtlige aktionærer, at der ikke kan
udbetales større udbytte, end hvad der følger af almindelig forrentning af
den investerede kapital.
For det fjerde må lovgivningen ikke være til hinder for, at kommunen
overlader det til selskabet at varetage opgaven. For eksempel kan
myndighedsopgaver ikke uden lovhjemmel overlades til selskaber, herunder
kommunale.
UDKAST
Side 13/46
Forbud mod erhvervsvirksomhed
I det omfang adgangen til at deltage i en privatretlig organisationsform ikke
udtømmende er reguleret i den skrevne lovgivning, antages det, at
kommuner som udgangspunkt ikke med hjemmel i
kommunalfuldmagtsregler kan udøve erhvervsvirksomhed, herunder
handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed.
Denne afgrænsning beror på principielle hensyn til, hvilke opgaver der
henhører under henholdsvis den private sektor og den offentlige sektor.
Herudover beror afgrænsningen på hensynet til lige konkurrence på
erhvervsmarkedet, hensynet til at undgå indgreb i de markedsmekanismer,
der regulerer erhvervslivet, samt hensynet til kommunens økonomi.
Endvidere er kommunestyret ikke opbygget med henblik på at producere og
afsætte varer og tjenesteydelser på et marked, men derimod med henblik på
varetagelse af fællesskabsopgaver for et lokalsamfund.
Efter kommunalfuldmagtsregler kræver kommunal erhvervsvirksomhed
som udgangspunkt lovhjemmel. Som undtagelse til udgangspunktet om
forbud mod kommunal erhvervsvirksomhed antages det bl.a., at kommuner
i et meget begrænset omfang kan varetage såkaldte accessoriske opgaver.
Det antages imidlertid, at tilkøbsydelser, hvor kommuner tilbyder ekstra
service til borgerne i forlængelse af lovpligtig opgavevaretagelse, ikke
falder under denne undtagelse, da opgaven ikke knytter sig naturligt og tæt
til den kommunale opgavevaretagelse og ikke udspringer af et hensyn til
den kommunale opgavevaretagelse. Kommuners salg af tilkøbsydelser
antages på den baggrund at kræve lovhjemmel.
Forbuddet mod udøvelse af erhvervsvirksomhed gælder også i forhold til
kommuners engagement i andres udøvelse af erhvervsvirksomhed. En
kommune kan således ikke uden lovhjemmel udvide kredsen af lovlige
aktiviteter ved i stedet at yde støtte til, etablere eller deltage i en forening, et
selskab m.v., der udøver erhvervsvirksomhed, som kommunen ikke selv
ville kunne udøve, herunder med fortjeneste for øje. Dette princip omtales
også som mellemledsteorien. Mellemledsteorien er udtryk for, at en
kommune ikke kan omgå forbuddet mod udøvelse af erhvervsvirksomhed
ved at indskyde et ekstra led mellem kommunen og aktiviteten og dermed
indirekte deltage i eller yde støtte til en aktivitet, som kommunen ikke selv
ville kunne varetage. En kommune kan ikke ved at indgå aftaler med private
UDKAST
Side 14/46
fralægge sig ansvaret for, at lovgivningens krav til opgavens varetagelse
opfyldes.
En kommune vil således ikke efter kommunalfuldmagtsregler kunne tilbyde
tilkøbsydelser på et kommunalt plejehjem. Kommunen vil heller ikke efter
kommunalfuldmagtsregler kunne etablere og/eller deltage i et selskab m.v.,
som ud over at varetage kommunale opgaver (eksempelvis drift af et
plejehjem) tilbyder tilkøbsydelser.
2.1.1.3 Kommunale fællesskaber efter § 60 i kommunestyrelsesloven
Interessentskaber m.v., som er kommunale fællesskaber, er undergivet en
særskilt regulering i kommunestyrelseslovens §§ 60 og 60 a. Efter § 60
kræver aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre
indskrænkning i de enkelte kommunalbestyrelsers beføjelse,
Ankestyrelsens godkendelse, medmindre andet er særligt hjemlet i
lovgivningen. Efter § 60 a skal samarbejder, der opfylder revisorlovens
kriterier for at være små virksomheder, dog ikke godkendes af
Ankestyrelsen.
Et samarbejde efter § 60 i kommunestyrelsesloven indebærer, at de
deltagende kommuner afgiver beføjelser, som ellers efter lovgivningen
tilkommer dem, til selvstændig varetagelse i samarbejdet. Dette indebærer
en fravigelse af kommunernes saglige og stedlige kompetence og fra
princippet om, at kommunalbestyrelsen er den øverste ansvarlige
myndighed for alle kommunale opgaver.
Ankestyrelsen fører tilsyn med alle kommunale fællesskaber, herunder de
små kommunale fællesskaber, der er blevet fritaget for godkendelse. Det
tilsyn, der føres med § 60-samarbejder, svarer til tilsynet med kommunerne,
jf. afsnit om kommunens styringsmuligheder
De opgaver, der er omfattet af et § 60-samarbejde, overføres fra den enkelte
kommune til selvstændig varetagelse i samarbejdet. Dette er anderledes end
delegation af beføjelser, hvor ansvaret for opgaven forbliver hos den
delegerende kommune. De deltagende kommunalbestyrelser bevarer efter §
60 normalt alene indirekte indflydelse på opgavens varetagelse gennem det
kommunale fællesskabs styrende organ.
UDKAST
Side 15/46
Som udgangspunkt gælder der ingen begrænsninger i, hvilke opgaver
kommuner kan overlade til § 60-samarbejder, og det omfatter således også
opgaver omfattet af kommunalfuldmagtsregler. Det er dog normalt forudsat
i opgavelovgivningen, at myndighedsudøvelse, der efter lovgivningen
påhviler kommunalbestyrelsen, ikke uden lovhjemmel kan overlades til
andre, herunder til kommunale fællesskaber.
Det skal klart fremgå af aftalen om etableringen af samarbejdet, hvilke
opgaver der er overført til samarbejdet, således at der ikke er tvivl om, hvilke
beføjelser der tilkommer samarbejdet, og hvilke beslutninger der fortsat skal
træffes i den enkelte kommune.
Kommunale fællesskaber efter § 60 betragtes som en art
”specialkommuner”, dvs. selvstændige kommunale myndigheder, hvis
kompetence er begrænset til at omfatte de opgaver, som er overdraget til
fællesskabet. Kommunale fællesskaber er selvstændige offentlige
myndigheder, der er omfattet af offentligretlige regler, herunder
forvaltningslov, offentlighedslov og almindelige forvaltningsretlige
retsgrundsætninger. Reglerne i kommunestyrelsesloven gælder som
udgangspunkt for kommunale fællesskaber.
2.1.1.4 Kommunens styringsmuligheder
Hvis ovennævnte betingelser efter kommunalfuldmagtsregler for, at en
kommunalbestyrelse kan etablere og/eller deltage i et selskab, er opfyldt,
bevarer kommunalbestyrelsen fortsat sit ansvar for opgavens udførelse. Det
er alene udførelsen af opgaven, som kommunalbestyrelsen overlader til
selskabet. Selskabet udfører således opgaven på kommunalbestyrelsens
vegne.
Kommunalbestyrelsen har således ret til at give selskabet generelle eller
konkrete instruktioner i opgavens udførelse. Kommunalbestyrelsen har pligt
til at føre tilsyn med, at selskabet udfører opgaven på kommunalbestyrelsens
vegne i overensstemmelse med lovgivningen og har derfor efter
omstændighederne pligt til at give selskabet generelle eller konkrete
instruktioner i opgavens udførelse.
Kommunalbestyrelsens beføjelser retter sig mod selskabet som helhed og
ikke mod det enkelte bestyrelsesmedlem i selskabet. Medlemmer af en
bestyrelse kan, uanset grundlaget for deres udpegning, ikke bindes af
UDKAST
Side 16/46
instruktioner fra en aktionær, men er er efter § 361 i lov om aktie- og
anpartsselskaber (selskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1.
september 2023 (herefter selskabsloven), forpligtede til under
erstatningsansvar over for selskabet alene at varetage selskabets interesser.
2.1.1.5 Tilsyn
Statens almindelige tilsyn med kommunerne varetages af Ankestyrelsen
med Indenrigs- og Sundhedsministeriet som øverste tilsynsmyndighed. Det
følger af kommunestyrelseslovens § 47, stk. 1. Tilsynet er rettet mod
kommunalbestyrelsen som kommunens øverste styrende organ.
Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med kommunalt ejede selskaber.
Ankestyrelsen tilsyn viger, i det omfang særlige klage- eller
tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag, jf.
kommunestyrelseslovens § 48, stk. 3.
Ankestyrelsen fører efter kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1, tilsyn med,
at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder. Tilsynet er et retligt tilsyn. Det betyder, at prøvelsen af en
tilsynssag omfatter sagens retlige spørgsmål og sagens faktum. Derudover
omfatter prøvelsen eventuelle faglige vurderinger i det omfang, det er
nødvendigt for at kunne tage stilling til lovligheden af en kommunal
disposition eller undladelse.
Ankestyrelsens tilsyn omfatter kommunens tilsyn med opgaver, som
kommunen i overensstemmelse med lovgivningen overlader til et selskab at
udføre på kommunens vegne. Dette gælder også kommunalt ejede
selskaber.
Ankestyrelsens tilsyn omfatter desuden kommunens varetagelse af
tilsynspligter, der påhviler kommunen som tilsynsmyndighed i henhold til
sektorlovgivningen.
2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Med Aftale om en reform af ældreområdet ønsker aftaleparterne at frisætte
ældreplejen, herunder plejehjem, der skal have bedre rammer for at kunne
drives med lokal frihed og ansvar og større inddragelse af det
omkringliggende samfund og civilsamfundet.
UDKAST
Side 17/46
Samtidig ønsker aftaleparterne et mere varieret plejehjemslandskab med
mere forskellighed og flere valgmuligheder, således den enkelte ældre får
større frihed til at vælge en bolig, som matcher de ønsker og behov, den
enkelte ældre har.
Med afsæt i den politiske aftale skal der etableres mulighed for at
kommunerne kan oprette lokalplejehjem, der på et privatretligt grundlag i
form af et aktieselskab, hvor kommunen kan være eneejer, som kan drives
med de samme frihedsgrader som private friplejehjem. Som led heri skal
lokalplejehjem kunne tilbyde beboerne mulighed for tilkøb af ydelser, der
ligger ud over hvad kommunen har pligt til at stille til rådighed, og
kommunen må kunne have fortjeneste ved tilbud om tilkøb af sådanne
supplerende ydelser. Herudover skal lokalplejehjem have større armslængde
til kommunalbestyrelsens styring, lokalområdet skal tage del i forvaltningen
af lokalplejehjem og der skal skabes et større ledelsesrum ved at frisætte
plejehjemmets ledelse og drift med det formål at sætte borgeren i centrum.
Sådanne plejehjem kan efter ministeriets vurdering ikke etableres efter den
gældende lovgivning. Der henvises til, at efter kommunalfuldmagtsreglerne
må en kommune ikke uden særskilt lovhjemmel have bestemmende
indflydelse i et selskab, der driver lokalplejehjem, og at en kommuneikke
må drive virksomhed med fortjeneste for øje, herunder tilbyde
tilkøbsydelser. Gennemførelsen af den del af aftalen om en reform af
ældreområdet, der vedrører oprettelse af lokalplejehjem, vil således efter
ministeriets vurdering forudsætte, at der etableres særskilt lovhjemmel
hertil.
Beboere på lokalplejehjem skal have ret til samme hjælp og støtte, som de
ville modtage, hvis de var bosiddende på et alment plejehjem eller
plejeboliger, men med muligheden for at tilkøbe ekstra ydelse. Det fremgår
af aftalen, at lokalplejehjem indgår i den kommunale forsyning. Som led
heri fastsætter kommunalbestyrelsen kapaciteten, ligesom de anviser
beboere til lokalplejehjemmet på samme måde som til almene
plejehjem/plejecentre.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Opgaver
UDKAST
Side 18/46
Det foreslås med § 1, at kommunalbestyrelsen kan etablere lokalplejehjem,
der har til formål at tilbyde hjælp og støtte m.v. efter ældreloven til personer,
der opfylder betingelserne for at få anvist en plejebolig eller et plejehjem.
Forslaget vil indebære, at en kommunalbestyrelse får mulighed for at
etablere lokalplejehjem, der vil skulle tilbyde beboerne samme hjælp og
støtte som andre almene plejeboliger eller kommunale plejehjem, men som
også vil kunne tilbyde beboerne mulighed for at tilkøbe ydelser, herunder
personlig pleje m.v., udover, hvad den enkelte beboer har krav på efter
ældreloven.
Den hjælp og støtte m.v., som beboere på lokalplejehjem vil være berettiget
til, foreslås fastlagt ved §§ 9 og 10 i det samtidigt fremsatte forslag til
ældrelov. Der henvises til disse bestemmelser og bemærkningerne til dem.
Aktieselskabet vil dermed ikke kunne drive boligudlejning eller i øvrigt eje
bygningsmasse. Lokalplejehjem vil være omfattet af almenboligloven,
herunder lovens bestemmelser vedrørende personkreds, anvisningsret, frit
valg mv.
Aktieselskaber, der foreslås oprettet med dette lovforslag, vil være omfattet
af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.
Den foreslåede ordning vil ikke medføre en pligt for kommunerne til at
oprette lokalplejehjem
Den foreslåede regulering tilsigter udtømmende at regulere
kommunalbestyrelsens og lokalplejehjemmenes opgaver og træder således
i stedet for kommunalfuldmagtsreglernes regulering af disse spørgsmål.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1 og
bemærkningerne hertil.
Tilkøb
Kommunalbestyrelsen har ikke i dag hjemmel til at tilbyde beboere på
plejehjem køb af tilkøbsydelser.
Det foreslås med § 2, stk. 1, at lokalplejehjem kan tilbyde beboerne at
tilkøbe ydelser udover hvad beboerne allerede har krav på efter ældreloven.
Sådanne tilbud om tilkøb må ikke være konkurrenceforvridende eller
indebære direkte eller indirekte statsstøtte. Den foreslåede mulighed for at
UDKAST
Side 19/46
tilbyde tilkøb vil skulle være målrettet beboerne på det pågældende
lokalplejehjem og deres pårørende.
Forslaget vil betyde, at lokalplejehjem, i modsætning til kommunen, vil
kunne tilbyde beboerne at tilkøbe supplerende ydelser så som ekstra
rengøring, mad til pårørende, fejring af mærkedage, manicure m.v. Ved
tilbud om tilkøb af supplerende ydelser vil lokalplejehjemmet kunne sætte
prisen så høj, at ordningen giver overskud. Eventuel fortjeneste for salg af
tilkøbsydelser vil skulle beskattes efter reglerne i selskabsskatteloven. Det
vil være op til bestyrelsen for det aktieselskab, der vil skulle eje og drive
lokalplejehjemmet at beslutte, hvordan et overskud skal anvendes. Der
henvises til lovforslagets §§ 3 og 5 og bemærkningerne hertil.
Ved tilbud om tilkøb af supplerende ydelser vil lokalplejehjemmet skulle
påse, at ydelserne ikke erstatter hjælp og pleje, som beboerne er berettigede
til efter ældreloven.
Det foreslås med § 2 stk. 2, at lokalplejehjem ikke må tilbyde ydelser eller
udvise adfærd, der kan være konkurrenceforvridende eller indebære direkte
eller indirekte statsstøtte.
Forslaget vil betyde, at lokalplejehjemmet vil skulle påse, at prisen for
tilkøbsydelser fastsættes således, at konkurrenceforvridende effekter og
statsstøtte ikke forekommer.
Et lokalplejehjem vil i en indkøbssammenhæng være at betragte som et
offentligretligt organ, jf. udbudslovens § 24, nr. 27. Lokalplejehjems
indkøb, herunder indkøb der foretages med henblik på at kunne tilbyde
tilkøbsydelser, vil således være omfattet af udbudsreglerne.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 2 og
bemærkningerne hertil.
Etablering
Det foreslås med § 3, stk. 1, at et lokalplejehjem skal drives som et
aktieselskab, der ejes af en eller flere kommuner.
Den foreslåede ordning vil indebære, at en kommunalbestyrelse kan have
bestemmende indflydelse i selskabet, hvis kommunalbestyrelsen er ene
kapitalejer. Hvis flere kommunalbestyrelser ønsker at indgå samarbejde om
at etablere lokalplejehjem aftales ejerfordelingen mellem de pågældende
UDKAST
Side 20/46
kommunalbestyrelser. Kommunerne kan fx gennem en ’samarbejdsaftale’
klarlægge rammerne for samarbejdet og de indbyrdes forventninger og
pligter.
Et aktieselskab oprettet efter denne lov vil kunne drive et eller flere
lokalplejehjem. Beslutningen om at lade aktieselskabet drive flere
lokalplejehjem vil dog skulle bero på en vurdering af, at det vil understøtte
det overordnede formål med lokalplejehjem, herunder øgede muligheder for
at tilpasse organiseringen og driften ud fra lokale forhold.
Private investorer vil ikke kunne investere i eller være medejere af selskabet.
Det følger af § 1, stk. 1 i selskabsloven, at loven finder anvendelse for alle
aktie- og anpartsselskaber. Loven vil således med enkelte undtagelser også
finde anvendelse for aktieselskaber, som vil blive etableret efter
lovforslaget.
Der gælder i dag ikke et lovkrav om, at plejehjem skal være omfattet af en
overenskomst.
Det foreslås med § 3, stk. 3, at bestyrelsen for et aktieselskab, der driver
lokalplejehjem, skal sikre, at medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår er
dækket af en landsdækkende overenskomst. Formålet hermed er at sikre, at
medarbejderne er ansat på ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Det følger af forslaget, at overenskomsterne på lokalplejehjemmene skal
være landsdækkende. Ved en landsdækkende overenskomst vil i denne
sammenhæng skulle forstås en overenskomst, der gælder på hele det danske
område, og som er indgået af arbejdsmarkedets parter, forstået som en
arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation. En
virksomhedsoverenskomst, forstået som en overenskomst indgået direkte
mellem en virksomhed og en kollektivitet af medarbejdere eller en
lønmodtagerorganisation, vil således ikke kunne anses for at være en
landsdækkende overenskomst, og vil derfor ikke leve op til bestemmelsen.
Videre følger det af forslaget, at det ikke vil være tilstrækkeligt, at
aktieselskabet giver løn- og arbejdsvilkår på niveau med en landsdækkende
overenskomst. Aktieselskabet skal f.eks. være omfattet af overenskomster
gennem medlemskab af en arbejdsgiverorganisation eller ved at have
indgået en tiltrædelsesoverenskomst til relevante landsdækkende
overenskomster.
UDKAST
Side 21/46
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 3 og
bemærkningerne hertil.
Ledelse
Det foreslås med § 4, at aktieselskabets øverste myndighed er
generalforsamlingen, der består af selskabets ejer eller ejere. Med § 5
foreslås det, at aktieselskabet ledes af en bestyrelse, der vælges af
generalforsamlingen. Ældreministeren fastsætter regler om bestyrelsens
sammensætning, herunder antal medlemmer og antal
medarbejderrepræsentanter, samt krav til medlemmernes kompetencer og
erfaringer. Generalforsamlingen udpeger formanden og næstformanden for
bestyrelsen.
Den foreslåede ordning vil indebære, at aktieselskabets øverste myndighed
vil være generalforsamlingen, som består af selskabets ejere. Ejerne vil være
den eller de kommuner, der ejer aktieselskabet.
Med forslaget vil generalforsamlingen udgøre kommunalbestyrelsens
mulighed for at udøve sin ret til at træffe beslutninger i selskabet og
kontrollere, at bestyrelsen i tilstrækkelig grad varetager
kommunalbestyrelsens og selskabets interesser.
Som øverste myndighed for selskabet vil generalforsamlingen skulle
varetage den overordnede strategiske retning for lokalplejehjemmet af
hensyn til, at kommunalbestyrelsens strategiske interesser tilgodeses.
Generalforsamlingen kan f.eks. fastsætte, om lokalplejehjemmet skal have
en særlig profil f.eks. målrettet udsatte ældre, have fokus på demens, kultur
e.l. Lokalplejehjemmets bestyrelse varetager den overordnede ledelse inden
for rammerne af den af generalforsamlingen udstukne retning.
Det følger af selskabslovens §§ 120 og 121, at generalforsamlingen vælger
en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, og at
generalforsamlingen til enhver tid kan afsætte lokalplejehjemmets
bestyrelse.
Forslaget om at generalforsamlingen sammensætter og udpeger formanden
og næstformanden for bestyrelsen skal ses i lyset af, at
kommunalbestyrelsen fortsat har forsyningsansvaret i relation til hjælp og
støtte efter ældreloven, og at formanden for bestyrelsen vil få ansvar for
driften af en kommunal velfærdsinstitution med en gruppe af sårbare
UDKAST
Side 22/46
borgere, og at det derfor vurderes nødvendigt at sikre ejeren af selskabet,
kommunalbestyrelsen, en væsentlig indflydelse på valget af formand.
Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om bestyrelsens
sammensætning, vil betyde, at ministeren vil kunne fastsætte regler som vil
skulle sikre, at bestyrelsens medlemmer tilsammen har de nødvendige
kompetencer til at sikre lokalplejehjemmets drift, udvikling, kvalitet og
økonomiske styring. Der vil derudover kunne fastsættes regler om den
samlede bestyrelses erfaringer med kvalitetssikring, ledelse, organisation og
økonomi. Der kan også fastsættes regler om krav til formandens og
næstformandens kompetencer af hensyn til at disse besidder relevante
erfaringer og kompetencer. Herudover kan der fastsættes regler om habilitet
i forhold til erhvervslivet og civilsamfund.
Bestyrelsens arbejde vil for så vidt angår beføjelser og procedurer være
omfattet af reglerne herom i selskabsloven.
Med § 5, stk. 4, foreslås det, at generalformalingen beslutter niveauet for
vederlag til bestyrelsesmedlemmerne. For en nærmere beskrivelse af
forslaget henvises til lovforslagets §§ 4 og 5 og bemærkningerne hertil.
Med § 6 foreslås det, at bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den
daglige ledelse af lokalplejehjemmet.
Forslaget vil betyde, at bestyrelsen vil kunne ansætte en direktion, der vil
skulle varetage den daglige ledelse af lokalplejehjemmet. Bestyrelsen vil
selv kunne bestemme, hvor mange medlemmer direktionen skal have.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 6 og
bemærkningerne hertil.
Administrative opgaver
Det foreslås med § 7 at bemyndige ældreministeren til at fastsætte regler
om, at en kommunalbestyrelse kan varetage administrative opgaver for et
lokalplejehjem, herunder om lokalplejehjemmets betaling herfor.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at fastsætte regler
om, at kommunalbestyrelsen vil kunne varetage administrative opgaver for
et lokalplejehjem som f.eks. drift af IT-systemer, bogholderi,
forbrugsafregning, fakturering, statistik, og administrativ og juridisk bistand
vedrørende personalemæssige forhold.
UDKAST
Side 23/46
Endvidere vil bemyndigelsen skulle anvendes til at bestemme, at
lokalplejehjemmet skal betale kommunen for denne opgavevaretagelse, og
at betalingen skal ske på markedsvilkår.
Lokalplejehjemmet kan indrette den administrative opgavevaretagelse og
ledelsesunderstøttelse, som bestyrelsen og ledelsen finder bedst. Det
indebærer at lokalplejehjemmet har mulighed for at varetage opgaverne
selv, udlicitere til private leverandører eller indhente bistand ved den
kommunale ejer. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen ikke være forpligtet til
at varetage disse opgaver for lokalplejehjemmet.
Lokaler
Det foreslås med § 8, at lokalplejehjem drives i lokaler, der er etableret
efter § 5, stk. 2, i almenboligloven eller § 44 i ældreloven. Videre foreslås
det, at lokalplejehjem indgår kontrakt om leje af servicearealer efter § 5, stk.
7, i almenboligloven eller af servicearealer knyttet til plejehjem efter § 44 i
ældreloven.
Forslaget vil betyde, at der kan drives lokalplejehjem i lokaler, der er
oprettet eller oprettes som ældreboliger efter almenboligloven, eller i
bestående plejehjem efter ældreloven.
Dette vil betyde, at lokalplejehjem vil være omfattet af reglerne om
anvisningsret i § 54, stk. 1, i almenboligloven.
For så vidt angår almene plejeboliger vil forslaget betyde, at den formelle
relation mellem lokalplejehjemmet og bygningsejeren vil være
lejekontrakten vedrørende servicearealet. Denne lejekontrakt vil være en
erhvervslejekontrakt, som vil skulle indgås på markedsvilkår.
Såfremt der er tale om et bestående plejehjem efter § 44 i ældreloven, vil
kommunalbestyrelsen og lokalplejehjemmet kunne indgå en
erhvervslejekontrakt, hvorefter kommunalbestyrelsen fortsat drifter og
vedligeholder bygningen, opkræver beboerbetaling m.v.
Afregning, regnskabsaflæggelse, lånoptagelse m.v.
Med § 9 foreslås det, at ældreministeren fastsætter regler om betaling for
hjælp og støtte efter ældreloven, som et lokalplejehjem skal levere. Det er
derudover hensigten, at bestemmelsen i forslagets § 9 skal kunne anvendes
til at fastsætte regler om en fast overheadsats for afregningspriser til
lokalplejehjem. Det foreslås, at reglerne skal svare til den overheadsats til
UDKAST
Side 24/46
private friplejeboligleverandører, der blev aftalt at indføre med aftalen om
en reform af ældreområdet.
Af aftalen fremgår det bl.a., at der ønskes indført en fast overheadsats i
beregningen af afregningsprisen af pleje- og omsorgsforløb for private
leverandører af hjemmepleje, hvis afregningsprisen fastsættes på baggrund
af beliggenhedskommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, via
godkendelsesordningen og ved prisfastsættelse af fritvalgsbeviser.
Baggrunden for ønsket er, at overheadomkostninger kan være vanskelige at
beregne og skabe uoverensstemmelse mellem leverandører og kommuner.
Overheadsatsen vil blive fastsat på baggrund af et analysearbejde med
inddragelse af Kommunernes Landsforening, erhvervsorganisationer og
relevante ministerier, som skal pege på, hvilke indirekte omkostninger, der
kan indgå i overheadsatsen.
Det bemærkes, at analysen, vil skulle udarbejdes af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, og forventes færdig i begyndelsen af 2025. Reglerne om
en fast overheadsats for afregningspriser til lokalplejehjem vil derfor tidligst
kunne træde i kraft 1. juli 2025, hvor det samtidigt fremsatte forslag til
ældreloven og lov om ændring af lov om (konsekvensændringer som følge
af …), som udmønter den tilsvarende overheadsats for private leverandører,
herunder friplejeboligleverandører, vil skulle træde i kraft. Indtil dette
tidspunkt vil overhead skulle indgå i den aftalte eller fastsatte
afregningspris, som følger af forslagets § 9, stk. 1.
Det bemærkes, at regler om efterregulering og efterbetaling af
afregningspriser vil skulle fastsættes svarende til de regler om
efterregulering og efterbetaling af private leverandører, der følger det
samtidigt fremsatte forslag til ældreloven. Der henvises til § 20, stk. 5 i det
lovforslag og bemærkningerne hertil.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 9 og
bemærkningerne hertil.
Regnskabsaflæggelse
Efter den foreslåede bestemmelse i § 10, skal lokalplejehjemmet aflægge
regnskab i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabslovens kapitel 6.
Det følger af den foreslåede bestemmelses stk. 2, at regnskabet skal
revisorpåtegnes.
UDKAST
Side 25/46
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 10 og
bemærkningerne hertil.
Lånoptagelse
Med § 11 foreslås det, at aktieselskabet kun kan optage lån med ejeren eller
ejernes godkendelse, og at en kommunalbestyrelse ikke må yde lån til
lokalplejehjemmet eller stille garanti for lån, som aktieselskabet optager.
Det bemærkes således, at lokalplejehjems låntagning efter gældende regler
henregnes til kommunalbestyrelsens låntagning. Dette betyder, at
kommunalbestyrelsen skal deponere et beløb svarende til selskabets
låntagning, medmindre den har ledig låneramme.
Forbuddet mod at yde lån og mod garantistillelse skyldes, at lån fra
kommunalbestyrelsen og vederlagsfri garantistillelse vil kunne udgøre
ulovlig statsstøtte og skabe en forskelsbehandling i forhold til friplejehjem.
Tilsyn
Det foreslås at, lokalplejehjem i medfør af § x i det samtidigt fremsatte
forslag til [titel på følgelovforslag], skal være omfattet af det kommunale
ældretilsyn og det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for
Patientsikkerhed fra den 1. januar 2025 til og med 30. juni 2025. Herefter
vil lokalplejehjem i medfør af § x i det samtidigt fremsatte forslag til lov
om tilsyn med ældreomsorg og pleje (herefter ældretilsynsloven) være
omfattet af det nye ældretilsyn.
Herudover foreslås det med § 12 i dette lovforslag, at
kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at et lokalplejehjem udfører sine
opgaver inden for rammerne af lovgivningen.
Forslaget vil betyde, at som supplement til ældretilsynet vil
kommunalbestyrelsen have det overordnede ansvar for opgavernes
udførelse, når den overlader sine opgaver til et lokalplejehjem. For en
nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 12 og
bemærkningerne hertil.
Med bestemmelsens stk. 2, foreslås det, at som led i tilsynet efter stk. 1
kan kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer for lokalplejehjemmets
opgaveudførelse.
UDKAST
Side 26/46
Det foreslåede stk. 2 vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at
fastsætte retningslinjer for det enkelte plejehjems opgavevaretagelse, f.eks.
fastsættelse af et serviceniveau for den hjælp og pleje, lokalplejehjemmet
skal levere. Kommunalbestyrelsens fastsættelse af retningslinjer må ikke
begrænse frisættelsen af lokalplejehjemmet unødigt og vil i videst muligt
omfang skulle indeholde samme retningslinjer, som kommunalbestyrelsen
måtte have fastsat for friplejehjem.
Beføjelserne til at fastsætte sådanne retningslinjer vil på
kommunalbestyrelsens vegne kunne udøves af vedkommende stående
udvalg eller af forvaltningen.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Da lovforslaget ikke pålægger kommunerne at oprette lokalplejehjem, men
alene giver kommunerne mulighed for at oprette lokalplejehjem, vil
lovforslaget hverken have økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser. Dog vil lokalplejehjem, som vælger at
tilbyde tilkøbsydelser have mulighed for fortjeneste på lige fod med
markedet.
I relation til principperne for digitaliseringsklar lovgivning vil lovforslaget
opfylde princippet om klare og enkle regler, men lovforslaget vil ikke
opfylde princippet om automatisk sagsbehandling. Dette skyldes, at
lovforslaget er rettet mod etablering og drift af lokalplejehjem og derfor
ikke direkte regulerer beboernes rettigheder i forhold til
lokalplejehjemmet. De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning
er ikke relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
UDKAST
Side 27/46
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
[Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:]
Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, BL - Danmarks
Almene Boliger, Center for Sund Aldring - KU, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk
Industri, Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske
Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DemensKoordinatorer i
Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning
på Handicapområdet, De sammenvirkende Menighedsplejere,
Domstolsstyrelsen, Det Centrale Handicapråd, EGV,
Ergoterapeutforeningen, FOA, Forsikring og Pension, Kommunale
Velfærdschefer, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Institut for
Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, Faglige
Seniorer, Lægeforeningen, National Videnscenter for Demens, OK-Fonden,
PLO, Pårørende i Danmark, Selveje Danmark, Socialpædagogernes
Landsforbund, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende
og forebyggende hjemmebesøg), VIVE og Ældre Sagen.
11. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
UDKAST
Side 28/46
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten (Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget
indeholder ingen EU-retlige aspekter.«)
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslaget
Specielle bemærkninger
Til § 1
Efter §§ 83, 83 a, 85, 86, 87 og 97 i serviceloven tilbyder
kommunalbestyrelsen personlig hjælp, omsorg, pleje og ledsagelse m.v. til
beboere i almene plejeboliger, jf. § 5, stk. 2, i almenboligloven, eller på
plejehjem, jf. § 192 i serviceloven.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.1 i de
almindelige bemærkninger.
UDKAST
Side 29/46
Det foreslås med § 1, at kommunalbestyrelsen kan etablere lokalplejehjem,
der har til formål at tilbyde helhedspleje i sammenhængende og rummelige
pleje- og omsorgsforløb efter §§ 9 og 10 i ældreloven til personer, der
opfylder betingelserne for at få anvist en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i
lov om almene boliger m.v., eller et plejehjem, jf. § 44 i ældreloven.
Forslaget vil betyde, at en kommunalbestyrelse vil få mulighed for at oprette
lokalplejehjem på linje med de eksisterende former for plejehjem.
Lokalplejehjem vil skulle tilbyde beboerne hjælp og støtte m.v., efter
samme bestemmelser, som den hjælp, der tilbydes beboerne på andre
plejehjem, og beboerne vil skulle opfylde de almindelige betingelser i
almenboligloven for at blive anvist en bolig på et lokalplejehjem. Endvidere
vil reglerne i almenboligloven om frit valg af ældrebolig også gælde for
lokalplejehjem.
I modsætning til andre kommunale plejehjem vil lokalplejehjem kunne
tilbyde beboerne at tilkøbe ydelser ud over, hvad den enkelte beboer har
krav på efter §§ 9 og 10 i ældreloven. Der henvises til lovforslagets § 2 og
bemærkningerne dertil.
Et lokalplejehjem vil skulle drives af et aktieselskab, der ledes af en
selvstændig professionel bestyrelse, der ikke er underlagt de rammer, som
gælder for kommunens øvrige plejehjem. Der henvises til lovforslagets §§
3 og 5 og bemærkningerne dertil.
Forslaget vil ikke betyde, at kommunalbestyrelserne vil blive pålagt at
oprette lokalplejehjem, men de vil få mulighed for at oprette lokalplejehjem.
Det foreslås med stk. 2, at kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til
lokalplejehjem efter § 54, stk. 1 i almenboligloven.
Det fremgår af § 54, stk. 1 i almenboligloven, at kommunalbestyrelsen skal
tilbyde ældre, der har særligt behov for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2,
eller for en plads på et plejehjem, jf. § 192 i lov om social service, en sådan
bolig eller plads senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste.
Lokalplejehjem vil være omfattet af almenboligloven, herunder lovens
bestemmelser vedrørende personkreds, anvisningsret, frit valg mv.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
UDKAST
Side 30/46
Efter kommunalfuldmagtsreglerne må et plejehjem ikke drive virksomhed
med fortjeneste for øje.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås med § 2, stk. 1, at lokalplejehjem kan tilbyde beboerne at
tilkøbe ydelser udover, hvad den enkelte beboer har krav på efter §§ 9 og 10
i ældreloven, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil betyde, at et lokalplejehjem vil kunne tilbyde den enkelte
beboer at tilkøbe en ydelse, som beboeren ikke vil være berettiget til efter
ældreloven. Tilkøbsydelser vil eksempelvis kunne omfatte ekstra rengøring,
mad til pårørende, fejring af mærkedage, manicure m.v. Der vil kunne være
tale om både løbende ydelser og enkeltstående ydelser.
Det enkelte lokalplejehjem vil skulle fastsætte, hvilke tilkøbsydelser og
priser herfor, der vil være gældende. Bestyrelsen vil skulle godkende
overordnede ydelser og prisniveau for en ydelsestype, men kan overlade det
til direktionen til at fastsætte ydelser og konkrete priser inden for en
overordnet ramme. Eksempelvis vil bestyrelsen kunne godkende, at beboere
kan leje et fællesareal til en privat fejring af mærkedag. Bestyrelsen vil også
skulle godkende et prisniveau for en sådan udlejning. Direktionen vil
indenfor de overordnede ydelser og prisniveauer kunne fastsætte en konkret
pris ift. hvilke fællesarealer, tidsrum og øvrige specifikationer, der kan være
for konkrete tilkøb. Bestyrelsen skal dermed ikke godkende de enkelte
tilkøb.
Forslaget vil betyde, at et lokalplejehjem vil kunne opnå fortjeneste.
Eventuel fortjeneste for salg af tilkøbsydelser vil skulle beskattes efter
reglerne i selskabsskatteloven. Det vil være op til bestyrelsen for det
aktieselskab, der vil skulle eje og drive lokalplejehjemmet at beslutte,
hvordan et evt. overskud skal anvendes.
Tilkøbsydelser vil således være et supplement til de ydelser, som den
enkelte beboer har ret til efter ældreloven, og tilkøbsydelser må derfor ikke
erstatte hjælp og pleje, som beboerne er berettigede til efter ældreloven.
Bliver en beboer efter ældreloven berettiget til en ydelse, som beboeren
hidtil har tilkøbt, vil tilkøbet bortfalde, og ydelsen vil skulle leveres som
andre ydelser efter serviceloven.
UDKAST
Side 31/46
Videre foreslås det med stk. 2, at lokalplejehjem ikke må tilbyde ydelser
eller udvise adfærd, der kan være konkurrenceforvridende eller indebære
direkte eller indirekte statsstøtte.
Forslaget vil betyde, at lokalplejehjemmets bestyrelse vil skulle påse, at
prisen for tilkøbsydelser fastsættes således, at der ikke vil være tale om
hverken konkurrenceforvridning eller statsstøtte. Dermed kan
lokalplejehjem ikke tage en pris, der er lavere end markedsprisen for en
bestemt ydelse.
Et lokalplejehjem vil skulle betragtes som et offentligt organ i
indkøbssammenhænge. Lokalplejehjems indkøb, herunder indkøb der
foretages med henblik på at kunne tilbyde tilkøbsydelser, vil således være
omfattet af udbudsreglerne.
Lokalplejehjemmet vil skulle føre et særskilt, revisorpåtegnet regnskab for
salg af tilkøbsydelser, således at der sikres åbenhed om lokalplejehjemmets
prisfastsættelse af ydelserne. Der henvises til lovforslagets § 9, stk. 2., og
bemærkningerne dertil.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Efter kommunalfuldmagtsreglerne må en kommune ikke uden særskilt
lovhjemmel have bestemmende indflydelse i et selskab.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås med § 3, stk. 1, at et lokalplejehjem skal etableres som et
aktieselskab, der ejes af en kommune eller flere kommuner efter reglerne
herom i selskabsloven. Forslaget vil medføre, at en kommunalbestyrelse vil
kunne oprette lokalplejehjem på et privatretligt grundlag, hvor én kommune
vil kunne have bestemmende indflydelse. Private investorer vil således ikke
kunne investere i eller være medejer af lokalplejehjem. Hvis flere
kommuner ønsker at indgå samarbejde om etablering af et lokalplejehjem
aftales ejerfordelingen mellem de pågældende kommuner.
Et aktieselskab oprettet efter denne lov kan drive et eller flere
lokalplejehjem. Beslutningen om at lade aktieselskabet drive flere
UDKAST
Side 32/46
lokalplejehjem vil dog skulle bero på en vurdering af, at det vil understøtte
det overordnede formål med lokalplejehjem, herunder øgede muligheder for
at tilpasse organiseringen og driften ud fra lokale forhold.
Den foreslåede ordning vil indebære, at ved omdannelse af et eksisterende
kommunalt plejehjem til lokalplejehjem vil alle aktiver fra det eksisterende
plejehjem skulle indskydes i det aktieselskab, der skal eje og drive
lokalplejehjemmet.
Ved etablering af nye lokalplejehjem vil kommunen som udgangspunkt ikke
have eksisterende inventar, med mindre kommunen har overskud
andetsteds. Her vil kommunen i stedet skulle tilvejebringe al nødvendigt
inventar. Dette vil indgå i værdiansættelsen som apportindskud. Alternativt
skal kapitalindskuddet have et niveau, der muliggør, at lokalplejehjemmets
bestyrelse og ledelse kan indrette lokalplejehjemmet funktionelt.
Det følger af selskabslovens § 4, stk. 2, at aktieselskaber skal have en
selskabskapital svarende til mindst 400.000 kr. Indskuddet kan have form
af kontantindskud eller apportindskud. Kommunalbestyrelsen modtager
aktier i selskabet som modydelse for de indskudte aktiver.
De værdier, kommunalbestyrelsen indskyder aktieselskabet i forbindelse
med etableringen af det indgår i selskabskapitalen. Kommunalbestyrelse
kan indskyde likvide midler i lokalplejehjemmet, såfremt aktivernes værdi
er minimum 400.000. Indskudskapitalen i selskabet vil som udgangspunkt
svare til egenkapitalen i åbningsbalancen.
Kommunalbestyrelsen vil have adgang til løbende at foretage
kapitalforhøjelse ved tilsvarende at få flere aktier, jf. og at dette
selskabslovens §§ 153-177.
Alle kommunale indskud i form af likvide midler i lokalplejehjem m.v. vil
skulle registreres som kommunale serviceudgifter eller helt undtagelsesvist
som anlægsudgifter, jf. reglerne i det kommunale budget- og
regnskabssystem.
Den foreslåede ordning vil også indebære, at aktieselskabets ejer/ejere vil
kunne beslutte af opløse aktieselskabet efter reglerne herom i selskabsloven.
Dette vil betyde, at driften af lokalplejehjemmet ikke vil kunne videreføres.
Lokalplejehjemmet vil derfor enten skulle nedlægges eller videreføres som
et kommunalt plejehjem.
UDKAST
Side 33/46
Det foreslås med stk. 2, at §§ 115, 122 og § 140, stk. 1, i selskabsloven ikke
finder anvendelse for aktieselskaber efter § 3, stk. 1, i denne lov.
Det følger af selskabsloven, at bestyrelsen ud over at varetage den
overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af
kapitalselskabets virksomhed påser en række opgaver, der er specificeret i
lov om aktie- og anpartsselskabers § 115. Det fremgår af lov om aktie- og
anpartsselskaber § 122, at bestyrelsen selv vælger sin formand. Det fremgår
af lov om aktie- og anpartsselskaber § 140, stk. 1, at medarbejdere i et
kapitalselskab, kan have ret til at vælge et antal medlemmer til selskabets
øverste ledelsesorgan.
Forslaget vi betyde, at de tre nævnte bestemmelser i selskabsloven ikke vil
finde anvendelse for aktieselskaber, der vil blive oprettet efter den
foreslåede lokalplejehjemslov.
Baggrunden for forslaget er, at der med forslagets § 5, stk. 1, at
aktieselskabet ledes af en bestyrelse, der vælges af generalforsamlingen.
Den foreslåede bestemmelse vil være en afvigelse fra selskabslovens § 115,
hvor det fremgår, at bestyrelsen har ansvaret for at varetage den overordnede
og strategiske ledelse. Baggrunden for forslaget er endvidere, at det med
forslagets § 5, stk. 3, foreslås, at formanden for aktieselskabet udpeges af
bestyrelsen. Den foreslåede bestemmelse vil træde i stedet for § 122 i
selskabsloven, hvorefter bestyrelsen for et aktieselskab selv vælger sin
formand. Endelig er baggrunden for forslaget også, at det med lovforslagets
§ 5, stk. 2, foreslås, at ældreministeren fastsætter regler om bestyrelsens
sammensætning, herunder antal medlemmer og antal
medarbejderrepræsentanter, samt krav til medlemmernes kompetencer og
erfaringer. Den foreslåede bestemmelse vil træde i stedet for § 140, stk. 1, i
selskabsloven, hvoraf det fremgår, at i kapitalselskaber, der i de sidste tre år
har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets
medarbejdere ret til at vælge et antal medlemmer til selskabets øverste
ledelsesorgan og suppleanter for disse svarende til halvdelen af de øvrige
ledelsesmedlemmer. Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 2 og 3, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås med stk. 3, at kommunen, der etablerer lokalplejehjem skal
sikre, at medarbejderne er aflønnet og har vilkår, der svarer til de mest
repræsentative overenskomster på området
UDKAST
Side 34/46
Bestemmelsen skal sikre, at medarbejdere på lokalplejehjem er omfattet af
landsdækkende overenskomst. Lokalplejehjemmets bestyrelse vil skulle
beslutte, hvilken overenskomst, der skal være gældende på det enkelte
lokalplejehjem.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås med § 4, stk. 1, at aktieselskabets øverste myndighed er
generalforsamlingen, der består af selskabets ejer eller ejere.
Videre foreslås det med bestemmelsens stk. 2, at kommunalbestyrelsen i den
kommune, der ejer eller er medejer af aktieselskabet, beslutter, om den på
generalforsamlingen repræsenteres af et medlem af kommunalbestyrelsen
eller af en medarbejder ved den pågældende kommune.
Forslaget vil betyde, at aktieselskabets øverste myndighed vil være
generalforsamlingen, der vil skulle bestå af selskabets ejer eller ejere, og at
det vil være kommunalbestyrelse i den kommune, der ejer eller er medejer
af aktieselskabet, der vil skulle beslutte, om den på generalforsamlingen vil
skulle repræsenteres af et medlem af kommunalbestyrelsen eller af en
medarbejder ved den pågældende kommune.
Generalforsamlingen vil være kommunens mulighed for at udøve sin ret til
at træffe beslutninger i selskabet og kontrollere, at bestyrelsen i tilstrækkelig
grad varetager kommunens og selskabets interesser.
Det følger af selskabsloven, at generalforsamlingen vælger en bestyrelse,
der varetager den overordnede ledelse, og at generalforsamlingen til enhver
tid kan afsætte lokalplejehjemmets bestyrelse på en ekstraordinær
generalforsamling.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 5
Selskabsloven indeholder bestemmelser om bestyrelser i aktie- og
anpartsselskaber. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk.
2. og bemærkningerne hertil. Alle aktieselskaber er omfattet af disse
bestemmelser, medmindre andet følger af lovgivningen.
UDKAST
Side 35/46
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås med § 5, stk. 1, at aktieselskabet ledes af en bestyrelse, der
vælges af generalforsamlingen.
Generalforsamlingen skal udgøres af ejerne i aktieselskabet dvs. kommunen
eller kommunerne. Som øverste myndighed for selskabet vil
generalforsamlingen skulle varetage den overordnede strategiske retning for
lokalplejehjemmet af hensyn til, at kommunens strategiske interesser
tilgodeses.
Dette vil være en afvigelse fra selskabslovens § 115, hvor det fremgår, at
bestyrelsen har ansvaret for at varetage den overordnede og strategiske
ledelse.
Generalforsamlingen vil f.eks. kunne fastsætte, om lokalplejehjemmet skal
have en særlig profil f.eks. målrettet udsatte ældre, have fokus på demens,
kultur el.lign. Lokalplejehjemmets bestyrelse vil skulle varetage den
overordnede ledelse inden for rammerne af den af generalforsamlingen
udstukne retning. Dette vil være en afvigelse fra selskabslovens § 115, hvor
det fremgår, at bestyrelsen har ansvaret for at varetage den overordnede og
strategiske ledelse.
Bestyrelsen vil fortsat være ansvarlig for de øvrige dele af § 115, og dermed
skulle sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed, og
påse bogføringen og regnskabsaflæggelsen, at der er de fornødne procedurer
for risikostyring og interne kontroller, løbende rapportering om
kapitalselskabets finansielle forhold, direktionen udøver sit hverv på en
behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer og kapitalberedskabet er
forsvarligt.
Kommunalbestyrelsen vil efter lovforslagets § 12 have pligt til at føre tilsyn
med, at et lokalplejehjem varetaget sine opgaver inden for rammerne af
lovgivningen. Dette tilsyn vil være rettet mod lokalplejehjemmet og ikke
mod det enkelte bestyrelsesmedlem i aktieselskabet. Medlemmer af
selskabets bestyrelse vil uanset grundlaget for deres udpegning ikke kunne
bindes af instruktioner fra ejerkommunen.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
UDKAST
Side 36/46
Det fremgår af selskabsloven § 140, stk. 1, at medarbejdere i et
kapitalselskab, kan have ret til at vælge et antal medlemmer til selskabets
øverste ledelsesorgan.
Det foreslås med lovens § 3, stk. 3, at § 140, stk. 1, i lov om aktie- og
anpartsselskaber (selskabsloven) ikke finder anvendelse for aktieselskaber
efter § 1, stk. 1, i denne lov.
Det foreslås med stk. 2., at der med denne lov skabes lovhjemmel til, at
ældreministeren fastsætter regler om bestyrelsens sammensætning herunder
antal medlemmer og antal medarbejderrepræsentanter, samt krav til
medlemmernes kompetencer og erfaringer.
Med aftale om ældrereform er der enighed om, at lokalplejehjem skal styres
af selvstændige, professionelle bestyrelser bestående af repræsentanter fra
lokalområdet og det lokale erhvervsliv, som får eget ansvar for
plejehjemmets strategi, drift, udvikling, kvalitet og økonomiske styring.
Forslaget vil betyde, at ministeren vil kunne fastsætte regler, som vil skulle
sikre, at bestyrelsens medlemmer tilsammen har de nødvendige
kompetencer til at sikre lokalplejehjemmets drift, udvikling, kvalitet og
økonomiske styring. Der vil derudover kunne fastsættes regler om den
samlede bestyrelses erfaringer med kvalitetssikring, ledelse, organisation og
økonomi, samt erfaring med at drive velfærdsinstitutioner. Der vil også
kunne fastsættes regler om krav til formandens og næstformandens
kompetencer af hensyn til at sikre, at disse besidder relevante erfaringer og
kompetencer. Herudover vil der kunne fastsættes regler om
bestyrelsesmedlemmernes habilitet i forhold til erhvervslivet og
civilsamfundet.
Formålet med at foreslå sådanne regler er at sikre tilstrækkelig fleksibilitet
i regelfastsættelsen. Det skal navnlig ses i lyset af, at der er tale om en ny
konstruktion, hvor der kan være behov for at tilpasse reglerne på baggrund
af de løbende erfaringer. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis der
skulle vise sig behov for, at bestyrelsen bestrider andre typer af
kompetencer, eller behov for at justere antallet af bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsens arbejde vil i relation til beføjelser og procedurer være omfattet
af selskabsloven.
Det foreslås med stk. 3, at generalforsamlingen udpeger formanden og
næstformanden for bestyrelsen.
UDKAST
Side 37/46
Denne bestemmelse vil medføre, at generalforsamlingen og dermed ejerne
udpeger formanden og næstformanden, hvilket vil betyde at ejerne fortsat
vil have indflydelse på bestyrelsens lederskab.
Dette vil være en afvigelse fra selskabslovens § 122, hvor det fremgår, at
bestyrelsen i et aktieselskab selv vælger sin formand. Det er med
lovforslagets § 3, stk. 3, foreslået, at § 122 i lov om aktie- og
anpartsselskaber (selskabsloven) ikke finder anvendelse for aktieselskaber
efter § 1, stk. 1, i denne lov.
Det vil skulle fremgå af bestemmelserne, der udstedes efter det foreslåede §
5, stk. 2, at kommunale repræsentanter, herunder medlemmer af
kommunalbestyrelsen i en ejerkommune, ikke vil kunne udpeges til
formands- og næstformandsposten.
Det foreslås med stk. 4, at generalforsamlingen beslutter niveauet for
vederlag til bestyrelsesmedlemmer.
Det er med aftale om en reform af ældreområdet besluttet, at det skal være
professionelle bestyrelser, der skal lede lokalplejehjemmene.
Formålet med vederlag til bestyrelsesmedlemmerne er at gøre det muligt at
tiltrække bestyrelsesmedlemmer med relevante kompetencer og erfaring.
Vederlagsniveauet vil skulle afspejle en ansvarlig anvendelse af offentlige
midler. Vederlaget må, i overensstemmelse med selskabslovens § 138, stk.
1, ikke overstige hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og
arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til
selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling jf.
selskabslovens § 138, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 6
Det foreslås med § 6, at bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den
daglige ledelse af lokalplejehjemmet. Lederen af lokalplejehjemmet skal
være medlem af direktionen.
Den foreslåede paragraf vil betyde, at et lokalplejehjem vil have en
direktion, der vil have det daglige ledelsesansvar.
UDKAST
Side 38/46
Den foreslåede bestemmelse vil give frihed til, at bestyrelsen for
aktieselskabet vil kunne sammensætte en direktion, der vil passe det enkelte
plejehjem. Lederen af plejehjemmet vil dog altid skulle indgå i direktionen.
Bestyrelsen vil kunne fastsætte antallet af medlemmer af direktionen. Det
kan f.eks. være de øvrige medlemmer af ledelsesgruppen på
lokalplejehjemmet. Konkret vil det f.eks. kunne være økonomichefen eller
den faglige chef.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 7
Det foreslås med § 7, at ældreministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om, at en kommune kan varetage administrative opgaver for et
lokalplejehjem, herunder betaling herfor.
Bestemmelsen vil medføre, at visse administrative opgaver for et
lokalplejehjem vil kunne varetages af en kommune. Det kunne f.eks. være
drift af IT-systemer, bogholderi, forbrugsafregning, fakturering, statistik, og
administrativ og juridisk bistand vedrørende personalemæssige forhold.
Endvidere vil bemyndigelsen skulle anvendes til at bestemme, at
lokalplejehjemmet skal betale kommunen for denne opgavevaretagelse, og
at betalingen skal ske på markedsvilkår.
Forslaget vil betyde, at ældreministeren vil kunne fastsætte regler om, at en
kommune vil kunne varetage administrative opgaver for et lokalplejehjem,
herunder om lokalplejehjemmets betaling for denne opgavevaretagelse.
Bestemmelsen skal sikre, at lokalplejehjemmets bestyrelse og ledelse har
mulighed for at afsøge forskellige muligheder for varetagelse af
administrative opgaver. Lokalplejehjemmet vil kunne varetage opgaverne
selv, udlicitere til private leverandører eller indhente bistand ved den
kommunale ejer. Kommunalbestyrelsen ikke være forpligtet til at varetage
disse opgaver for lokalplejehjemmet.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 8
UDKAST
Side 39/46
Det følger af § 5, stk. 2, i almenboligloven, at almene ældreboliger er
kommunale og regionale ældreboliger, som har modtaget støtte efter den
tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Det følger af § 192 i serviceloven, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen
driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende
regler i lov om social bistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås med § 8, stk. 1, at lokalplejehjem drives i lokaler, der er etableret
efter § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. eller § 44 i ældreloven.
Forslaget vil betyde, at der vil kunne drives lokalplejehjem i lokaler, der er
oprettet eller vil blive oprettet som ældreboliger § 5, stk. 2, i
almenboligloven eller i plejehjem efter § 44 i ældreloven.
Dette vil betyde, at lokalplejehjem være omfattet af reglerne om
anvisningsret i 54, stk. 1, i almenboligloven.
Det foreslås med stk. 2, at lokalplejehjem indgår kontrakt om leje af
servicearealer efter § 5, stk. 7, i lov om almene boliger m.v. eller af
servicearealer knyttet til plejehjem efter § 44 i ældreloven. En kontrakt efter
1. pkt. må ikke være tidsbegrænset.
Forslaget vil indebære, lokalplejehjemmet vil skulle indgå kontrakt om leje
af servicearealer eller indtræde som lejer i en eksisterende lejekontrakt
mellem kommunalbestyrelsen og ejeren af servicearealet.
For så vidt angår almene plejeboliger vil forslaget betyde, at den formelle
relation mellem lokalplejehjemmet og bygningsejeren vil være
lejekontrakten vedrørende servicearealet. Denne lejekontrakt vil være en
erhvervslejekontrakt, som vil skulle indgås på markedsvilkår.
I lejekontrakten vil parterne bl.a. kunne aftale, hvem af parterne, der står for
indvendig vedligeholdelse af servicearealet, og om
lejeren/lokalplejehjemmet har ret til at ældre servicearealet.
Boligerne på lokalplejehjemmet vil skulle anvises af kommunalbestyrelsen,
og der vil skulle indgås en lejekontrakt mellem bygningsejeren og beboeren
efter reglerne herom i almenlejeloven.
UDKAST
Side 40/46
Beslutninger vedrørende driften af boligejendommen skal træffes efter
reglerne i almenboligloven, herunder beboerdemokrati.
Det forhold, at beslutninger vedr. boligejendommen som udgangspunkt
træffes af beboerne, vil ikke forhindre, at der løbende kan være en dialog
mellem lokalplejehjem og bygningsejeren og beboerne om
moderniseringsarbejder, tilrettelæggelsen af driften m.v. af
boligejendommen.
Lokalplejehjemmet vil skulle betale en markedsleje, som modsvarer deres
anvendelse af plejehjemmets servicedel, og som ikke er dækket af
beboerbetalingen. Lejen vil skulle dække alle forhold vedr. drift og
vedligehold af servicearealet.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 9
Det følger af § 174, stk. 1, i serviceloven, at den kommunale, regionale eller
private leverandør fastsætter vejledende takster for ydelser og tilbud efter loven.
Taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte
langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.
Det følger af § 32 i friplejeboligloven, at friplejeboligleverandøren fastsætter
vejledende takster for ydelser efter lov om social service, jf. lovens § 174, som
friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere. Friplejeboligleverandøren
og kommunalbestyrelsen i den kommune, der har visiteret borgeren til en
plejebolig eller en lignende boform, jf. § 3, stk. 1, kan med udgangspunkt i de
vejledende takster aftale den pris, som kommunalbestyrelsen skal betale for den
leverede hjælp og støtte, som borgeren er visiteret til.
Det følger af friplejeboligloven § 32, stk. 2, at indgås der ikke en aftale mellem
kommunalbestyrelsen og friplejeboligleverandøren, jf. stk. 1, skal
afregningspriserne for de ydelser, som friplejeboligleverandøren skal levere i
henhold til lov om social service, fastsættes af kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor friplejeboligerne ligger.
Det følger af friplejelovens § 32, stk. 3, at ældreministeren fastsætter nærmere
regler om afregning, herunder om kommunalbestyrelsens fastsættelse af
afregningspriser i henhold til stk. 2. Ældreministeren kan endvidere fastsætte
UDKAST
Side 41/46
regler om kommunalbestyrelsens visitation af borgere, om gennemsigtighed i
forhold til indplacering af borgere i kommunens visitationsstruktur og om
leverandørernes mulighed for at få indsigt i og få efterprøvet beregningerne.
Det foreslås med § 9, at ældreministeren fastsætter regler om afregning for den
hjælp og støtte efter ældreloven, som et lokalplejehjem skal levere, herunder om
kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser, anvendelse af en fast
overheadsats, efterregulering og efterbetaling af afregningspriser.
Forslaget vil betyde, at ældreministeren vil skulle fastsætte regler om
afregning af de ydelser efter ældreloven, som et lokalplejehjem vil skulle
levere. Ved fastsættelsen af disse regler vil det skulle tilstræbes, at
afregningen for levering af ydelser i vidt omfang ligner afregningsmodellen
for friplejehjem.
Afregningsprisen for den leverede hjælp og pleje, vil, som udgangspunkt
skulle fastsættes efter aftale mellem lokalplejehjemmet og
opholdskommunen. Kan der ikke opnås enighed om afregningsprisen, skal
prisen fastsættes af eller aftales med den kommune, hvor lokalplejehjemmet
er beliggende. Kan der heller ikke her opnås enighed om afregningsprisen
fastsætter beliggenhedskommunen beløbet på baggrund af kommunens
egne langsigtede gennemsnitlige omkostninger til drift af et tilsvarende
tilbud.
Fastsættes afregningsprisen på baggrund af beliggenhedskommunens egne
langsigtede gennemsnitlige omkostninger til drift af et tilsvarende tilbud,
skal afregningsprisen dække alle de direkte omkostninger, dvs.
omkostninger, der kan relateres direkte til en given aktivitet, f.eks. løn til
personale og tjenesteydelser, og de indirekte omkostninger. Herved forstås
omkostninger, der ikke direkte kan henføres til den pågældende aktivitet,
f.eks. fællesudgifter til lokaler, decentral og central administration.
Lokalplejehjemmet skal inden for den fastsatte afregningspris afholde
udgifter til evt. vederlag til bestyrelsen efter forslagets § 5, stk. 4, og
udarbejdelse af revideret regnskab jf. § 10, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 10
UDKAST
Side 42/46
Årsregnskabslovens kapitel 6 indeholder en række krav til aflæggelse af
årsregnskab.
Det foreslås med § 10, at aktieselskabets årsregnskab skal indeholde et særskilt
regnskab for salg af tilkøbsydelser. Årsregnskabet skal revideres af en
statsautoriseret eller registreret revisor
Bestemmelsen vil sikre en tydelig adskillelse af regnskab for den service,
lokalplejehjemmet vil kunne yde efter ældreloven, jf. lovforslagets § 1 og
tilkøbsydelser efter lovforslagets § 2.
Bestemmelsen vil endvidere betyde, at årsregnskabet vil skulle revideres af en
statsautoriseret eller registreret revisor. Regnskabet vil således ikke kunne
revideres af kommunens økonomiforvaltning m.v. Revisoren vil med sin
påtegning skulle afgive erklæring om, at regnskabet er udarbejdet i
overensstemmelse med årsregnskabsloven og giver et retvisende billede af
selskabets økonomiske formåen, dets aktiver og passiver. [Der henvises til § X i
XX-loven].
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 11
Det foreslås med § 11, stk. 1, at aktieselskabet kun kan optage lån med ejeren
eller ejernes godkendelse.
Forslaget vil betyde, at et aktieselskab, der er oprettet efter lovforslaget, vil
kunne optage lån, hvis den kommune eller de kommuner, der ejer selskabet
godkender det.
Eventuel låntagning vil efter de gældende regler skulle henregnes til
kommunalbestyrelsens låntagning.
Med stk. 2 foreslås det, at en kommunalbestyrelse ikke må yde lån til
aktieselskabet eller stille garanti for lån, som aktieselskabet optager.
Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil blive afskåret fra både at
yde lån til et aktieselskab, der er oprettet efter lovforslaget, stille garanti for
lån, som aktieselskabet optager. Dette vil også gælde, selvom aktieselskabet
betaler vederlag for långivningen.
UDKAST
Side 43/46
Lokalplejehjems låntagning efter gældende regler vil blive henregnet til
kommunalbestyrelsens låntagning. Dette vil betyde, at
kommunalbestyrelsen vil skulle deponere et beløb svarende til selskabets
låntagning, medmindre den har ledig låneramme.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 12
Det følger af § 148, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen i borgerens
handlekommune fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne
kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om. Tilsynet
omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. 148 a og lov om
socialtilsyn.
Med den foreslåede ordning vil kommunalbestyrelsen fortsat skulle opfylde
retssikkerhedslovens forpligtelser om tilsyn, kontrol og opfølgning på hjælpens
udførelse og om hjælpen opfylder borgerens aktuelle behov. Det vil fortsat være
en kommunal opgave at føre tilsyn med og følge op på, om borgerne får den hjælp,
der er truffet afgørelse om, og at hjælpen svarer til borgernes aktuelle behov,
herunder om den enkelte borger kan varetage den valgte ordning.
Det foreslås med § 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sikre og føre tilsyn
med, at et lokalplejehjem varetager sine opgaver inden for rammerne af
lovgivningen. Med stk. 2 foreslås det, at som led i tilsynet efter stk. 1 kan
kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer for lokalplejehjemmets
opgaveudførelse.
Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle føre tilsyn med, at et
lokalplejehjem overholder de regler, der gælder for lokalplejehjemmets
virksomhed, herunder reglerne i denne lov. Kommunen vil selv kunne
tilrettelægge tilsynet.
Med den foreslåede bestemmelse vil det blive understreget, at
kommunalbestyrelsen vil have det overordnede ansvar for opgavernes udførelse,
når den overlader sine opgaver til et lokalplejehjem. Den foreslåede tilsynspligt
er et offentligretligt styringsmiddel, som kommunalbestyrelsen vil skulle udøve
som led i varetagelsen af kommunalbestyrelsens opgaver.
UDKAST
Side 44/46
Kommunalbestyrelsen vil selv kunne tilrettelægge tilsynet. Uanset det vil
kommunalbestyrelsen være forpligtet til at reagere, såfremt den bliver gjort
opmærksom på forhold på et lokalplejehjem, som kan være i strid med
lovgivningen.
Den nærmere vurdering af, om lokalplejehjemmet overholder de regler, der
gælder for lokalplejehjemmets virksomhed, vil skulle foretages ud fra den
relevante lovgivning samt de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om
saglighed, proportionalitet og lighed mv.
Tilsynet med kommunerne varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og
Sundhedsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed. Som anført i punkt
2.1.1.5 i de almindelige bemærkninger, vil Ankestyrelsen ikke kunne føre tilsyn
med lokalplejehjem. Ankestyrelsen vil dog som kommunal tilsynsmyndighed føre
tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse af tilsynspligten efter
lovforslagets § 12. Dette vil f.eks., omfatte tilsyn med, om kommunalbestyrelsen
som led i sit tilsyn med lokalplejehjemmet har opfyldt sin reaktionspligt i forhold
til oplysninger om mulige ulovlige forhold på lokalplejehjemmet, og om
kommunalbestyrelsens dispositioner eller undladelser i den forbindelse er lovlige.
Ankestyrelsens tilsyn er et retligt tilsyn. Tilsynet vil derfor ikke kunne påse, om
kommunalbestyrelsens dispositioner eller undladelser som led i det foreslåede
tilsyn med lokalplejehjem er hensigtsmæssige, så længe kommunalbestyrelsen
handler inden for rammerne af lovgivningen, herunder almindelige
forvaltningsretlige grundsætninger.
Til § 13
Det foreslås med § 13, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen fra ikrafttrædelsestidspunktet vil
kunne oprette lokalplejehjem efter lovforslaget.
Til § 14
Det foreslås med § 14, stk. 1, at § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 8 og 9 i denne
lov har virkning fra den 1. juli 2025. Indtil da gælder stk. 2 og3.
UDKAST
Side 45/46
Det foreslåede stk. 1, 1. pkt. vil betyde, at hvis et lokalplejehjem etableres
efter det ved lovforslagets § 13 foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1.
januar 2025, og før den 1. juli 2025, så vil disse plejehjem være omfattet af
lovforslaget, bortset fra lovforslagets § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 8 og 9.
Disse bestemmelser vil først have virkning fra den 1. juli 2025. Dette skal
ses i sammenhæng med, at de omhandlede bestemmelser indeholder
henvisninger til ældreloven, der foreslås at skulle træde i kraft den 1. juli
2025.
Det foreslåede stk. 1, 2. pkt. vil betyde, at indtil den 1. juli 2025 vil de
foreslåede stk. 2 og 3 finde anvendelse i stedet for lovforslagets § 1, stk. 1,
§ 2, stk. 1, og § 8 og 9.
Lokalplejehjem vil fra den 1. juli 2025 blive omfattet af det foreslåede
ældretilsyn efter forslaget til lov om tilsyn med ældreomsorg og pleje. Indtil
da vil lokalplejehjem være omfattet af § 151, stk. 1, i serviceloven. Efter
denne bestemmelse har den stedlige kommune pligt til at føre tilsyn med, at
de kommunale opgaver efter §§ 83, 83 a og 86 i serviceloven løses i
overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter
disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne
kvalitetsstandarder, jf. lovens § 139.
Videre foreslås det med stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan etablere
lokalplejehjem efter denne lov, de har til formål at tilbyde personlig hjælp,
omsorg, pleje og ledsagelse m.v. efter §§ 83, 83 a, 85, 86, 87 og 97 i lov om
social service til personer, der opfylder betingelserne for at få anvist en
almen ældrebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., eller et
plejehjem, jf. § 192 i lov om social service. Disse plejehjem kan tilbyde
beboerne at tilkøbe ydelser udover, hvad den enkelte beboer har krav på
efter §§ 83, 83 a, 85, 86, 87 og 97 i lov om social service, jf. dog § 2, stk. 2,
i denne lov.
Det foreslåede stk. 2 vil betyde, at lokalplejehjem, der etableres før den 1.
juli 2025, vil skulle tilbyde personlig hjælp, omsorg, pleje og ledsagelse
m.v. efter §§ 83, 83 a, 85, 86, 87 og 97 i serviceloven til personer, der
opfylder betingelserne for at få anvist en almen ældrebolig efter § 5, stk. 2,
i almenboligloven eller et plejehjem efter § 192 i serviceloven. Disse
plejehjem vil kunne tilbyde beboerne at tilkøbe ydelser udover, hvad den
enkelte beboer har krav på efter §§ 83, 83 a, 85, 86, 87 og 97 i serviceloven.
Den foreslåede henvisning til lovforslagets § 2, stk. 2, vil betyde, at
UDKAST
Side 46/46
lokalplejehjem ikke må tilbyde ydelser eller udvise adfærd, der kan være
konkurrenceforvridende eller indebære direkte eller indirekte statsstøtte.
Det foreslåede stk. 2 vil indholdsmæssigt svare til lovforslagets § 1, stk. 1,
og § 2, stk. 1, bortset fra henvisningerne til §§ 83, 83 a, 85, 86, 87, 97 og
192 i serviceloven, der ved følgelovforslaget foreslås ophævet, fordi de
foreslås erstattet af §§ 9, 10 og 44 i ældreloven. Der henvises til
lovforslagets § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Videre foreslås det med stk. 3, at lokalplejehjem efter stk. 2 drives i lokaler,
der er etableret efter § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. eller § 192 i
lov om social service, og plejehjemmene indgår kontrakt om leje af
servicearealer efter § 5, stk. 7, i lov om almene boliger m.v. eller af
servicearealer knyttet til plejehjem efter § 192 i lov om social service. En
kontrakt efter 1. pkt. må ikke være tidsbegrænset.
Det foreslåede stk. 3 vil betyde, at lokalplejehjem efter stk. 2 vil skulle
drives i lokaler, der er etableret efter § 5, stk. 2, i almenboligloven eller §
192 i serviceloven, og at plejehjemmene vil skulle indgå kontrakt om leje af
servicearealer efter § 5, stk. 7, i almenboligloven eller af servicearealer
knyttet til plejehjem efter § 192 serviceloven, og at sådanne kontrakter ikke
må være tidsbegrænset.
Det foreslåede stk. 3 vil indholdsmæssigt svare til lovforslagets § 8, bortset
fra henvisningerne til § 192 i serviceloven, der ved følgelovforslaget
foreslås ophævet, fordi den foreslås erstattet af § 44 i ældreloven. Der
henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at pr. 1. juli 2025 vil lokalplejehjem oprettet før den 1. juli
2025 ikke længere være omfattet af de foreslåede stk. 2-3, men af
lovforslagets § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 8 og 9.
Det vil navnlig betyde, at de omhandlede lokalplejehjem vil have til formål
at tilbyde helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og
omsorgsforløb efter §§ 9 og 10 i ældreloven, og at dette også vil skulle
tilbydes til personer, der opfylder betingelserne for at få anvist et plejehjem
efter § 44 i ældreloven.
Videre vil det betyde, at de omhandlede lokalplejehjem også vil skulle
drives i lokaler, der er etableret efter § 44 i ældreloven, og at lokalplejehjem
eventuelt vil skulle indgå kontrakt om leje af servicearealer knyttet til
plejehjem efter § 44 i ældreloven.


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Til de på vedlagte høringsliste
anførte høringsparter
Høring over udkast til lov om lokalplejehjem
Social-, Bolig- og Ældreministeriet sender hermed høring over udkast til lov om
lokalplejehjem i høring.
Udkastet til lovforslaget er en delvis udmøntning af den politiske aftale om en
reform af ældreområdet, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik 18. april 2024.
Med lovforslaget foreslås det, at kommunerne får mulighed for at etablere
lokalplejehjem.
Lovforslaget regulerer konkrete forhold vedr. lokalplejehjems opgaver,
etablering, ledelse, lokaler, afregning mv. samt tilsyn.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet tager forbehold for yderligere lovtekniske og
redaktionelle ændringer.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger
er ministeriet i hænde senest torsdag den 19. september 2024.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til aeldretvaer@sm.dk. Ministeriet
anmoder i den forbindelse om, at bemærkninger ikke fremsendes både pr.
brevpost og pr. mail.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Liv Faden på mail lifa@sm.dk.
Til orientering fremsendes tillige en fortegnelse over de myndigheder og
organisationer m.v., der høres over udkastet.
Med venlig hilsen
Liv Faden
Sagsnr.
2024 - 4518
Doknr.
899777
Dato
22-08-2024
Offentligt
ÆLU Alm.del - Bilag 63
Ældreudvalget 2023-24


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Høringsliste til forslag til lov om lokalplejehjem
Advokatrådet
Alzheimerforeningen
Ankestyrelsen
BL - Danmarks Almene Boliger
Center for Sund Aldring – KU
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Erhverv
Dansk Handicap Forbund
Dansk Industri
Dansk Sygeplejeråd
Danske Diakonhjem
Danske Fysioterapeuter
Danske Handicaporganisationer
Danske Regioner
Danske Seniorer
Danske Ældreråd
Datatilsynet
DemensKoordinatorer i Danmark
De sammenvirkende Menighedsplejere
Den Danske Dommerforening
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
Det Centrale Handicapråd
Domstolsstyrelsen
EGV
Ergoterapeutforeningen
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Faglige Seniorer
FOA
Forsikring og Pension
Institut for Menneskerettigheder
KL
Kommunale Velfærdschefer
Kost & Ernæringsforbundet
Lægeforeningen
National Videnscenter for Demens
OK-Fonden
PLO, plo@dadl.dk
Pårørende i Danmark
Selveje Danmark
Sagsnr.
2024 - 4518
Doknr.
899777
Dato
22-08-2024
Offentligt
ÆLU Alm.del - Bilag 63
Ældreudvalget 2023-24
2
Socialpædagogernes Landsforbund,
SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende
hjemmebesøg)
VIVE
Ældre Sagen