Lovudkast til forslag til lov om ældretilsyn, fra ældreministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Til de på vedlagte høringsliste
anførte høringsparter
Høring over udkast til ældrelov og lov om ændringer som følge af
ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem
Social-, Bolig- og Ældreministeriet sender hermed udkast til ældrelov og udkast
til lov om ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om
lokalplejehjem i høring.
Udkastet til ældreloven og følgelovforslaget er en delvis udmøntning af den
politiske aftale om en reform af ældreområdet, som regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og
Radikale Venstre indgik 18. april 2024.
Udkastet til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre
love, er ændringer, som følger af forslag til ældreloven, lov om ældretilsyn og
lov om lokalplejehjem.
Det foreslås med udkastet til ældreloven at indføre en ny hovedlov for
ældrepleje og -omsorg, som tilvejebringer de overordnede og forenklede
lovgivningsmæssige rammer for fremtidens ældrepleje med fokus på få
bærende værdier. Med en ny hovedlov reguleres ældreområdet selvstændigt,
og det afgrænses som et almenområde. Hermed udskilles ældreområdet fra
det specialiserede socialområde.
I udkastet til ældreloven fastsættes krav om, at ældreplejens kerneydelser skal
tildeles i form af kommunalt fastsatte rummelige pleje- og omsorgsforløb, som
skal udgøre en ramme for hjælpen ud fra den ældres aktuelle behov og ønsker.
Frem for opdeling i standardiserede enkeltydelser vil der efter ældreloven blive
truffet afgørelse om tildeling af et forløb, hvor der er plads til løbende at justere
i hjælpen uden at skulle forbi visitationen hver gang.
Ældreloven fastsætter endvidere krav om helhedspleje, dvs. at både offentlige
og private leverandører skal kunne levere hele pleje- og omsorgsforløbet.
Formålet er at sikre en sammenhængende og koordineret hjælp med færrest
mulige forskellige hjælpere i den ældres hjem og bedre mulighed for hurtigt at
reagere på behov for justeringer i hjælpen. Med indførelsen af helhedspleje
udvides det frie valg for den ældre, så både kommunale og private
leverandører får mulighed for at levere fleksibel og sammenhængende hjælp
på lige fod.
Sagsnr.
2022 - 5024
Doknr.
894548
Dato
22-08-2024
Offentligt
ÆLU Alm.del - Bilag 61
Ældreudvalget 2023-24
2
Social-, Bolig- og Ældreministeriet tager forbehold for yderlige lovtekniske og
redaktionelle ændringer.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal anmode om, at eventuelle
bemærkninger er ministeriet i hænde senest den 19. september 2024.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til aeldretvaer@sm.dk. Ministeriet
anmoder i den forbindelse om, at bemærkninger ikke fremsendes både pr.
brevpost og pr. mail.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til souschef Louisa Helene Moestrup på mail
lohm@sm.dk.
Til orientering fremsendes tillige en fortegnelse over de myndigheder og
organisationer m.v., der høres over udkastet.
Med venlig hilsen
Louisa Helene Moestrup


UDKAST
Forslag
til
Lov om ældretilsyn
Kapitel 1
Formål og opgaver
§ 1. Ældretilsynet har til formål at støtte de omfattede plejeenheder, jf. §
2, i at sikre kvalitet i helhedsplejen ud fra ældreloven.
Stk. 2. Formålet opnås gennem læringsorienteret dialog og ved at:
1) Bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om kvalitet i hel-
hedsplejen jf. § 4, stk. 3.
2) Påse kvalitet i helhedsplejen i plejeenhederne ud fra ældreloven, jf. § 7,
stk. 1-3 og § 9, stk. 1.
Kapitel 2
Anvendelsesområde
§ 2. Loven omfatter følgende kommunale og private plejeenheder og le-
verandører, som er registreret i Plejeoversigten, jf. § 27, stk. 2, i ældreloven:
1) Plejehjem m.v., jf. § 46 i ældreloven.
2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller
lov om boliger for ældre og personer med handicap.
3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.
4) Andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor
hjælpen udgår fra servicearealer, og der er tilknyttet fast personale.
5) Leverandører, som leverer hjælp til borgere i eget hjem, jf. § 18 i ældre-
loven.
Kapitel 3
Ansvar for ældretilsynet
§ 3. Ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn efter denne lov
påhviler kommunalbestyrelsen i de kommuner, der udpeges af ældremini-
steren efter aftale med hver af de pågældende kommuner.
Offentligt
ÆLU Alm.del - Bilag 61
Ældreudvalget 2023-24
UDKAST
2
Stk. 2. Ældreministeren fastsætter regler om ansvaret for varetagelsen af
opgaven som ældretilsyn, herunder om det geografiske dækningsområde,
opgavens indhold, ældretilsynets indretning og drift. Ministeren fastsætter
derudover nærmere regler om finansieringen af ældretilsynet.
Kapitel 4
Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring
§ 4. Ældretilsynet koordinerer og iværksætter indsatsen vedrørende råd-
givning og sparring til plejeenheder i følgende tilfælde:
1) Efter anmodning fra den ældre eller dennes pårørende.
2) Efter anmodning fra plejeenheden.
3) I forbindelse med ældretilsynets tilsyn efter § 7, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ældretilsynet vurderer i forbindelse med en anmodning efter stk.
1, nr. 1 og 2, om der er tale om forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen,
jf. § 9, stk. 1, som plejeenheden har behov for støtte til fra ældretilsynet,
eller om anmodningen skal videresendes til anden relevant myndighed.
Stk. 3. Ældretilsynet bistår den enkelte plejeenhed med rådgivning og
sparring om kvalitet i helhedsplejen i overensstemmelse med vurderingen
efter stk. 2, og behovets omfang. Ældretilsynet skal derudover vejlede om
andre relevante myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens behov.
Kapitel 5
Ældrelinjen
§ 5. Ældretilsynet skal i hver af de kommuner, som varetager funktionen
som ældretilsyn, have en let tilgængelig og direkte indgang (Ældrelinjen),
hvortil ældre, pårørende, personale og andre kan henvende sig anonymt om
bekymrende forhold i en plejeenhed.
Stk. 2. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter stk. 1, samt
enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, har under ansvar efter straffelovens
§§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de under
deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens § 152 f finder ligeledes
anvendelse.
Stk. 3 Ældretilsynet må ikke over for plejeenheden eller andre oplyse, at
tilsynet har modtaget en henvendelse efter stk. 1, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. Den, der har henvendt sig anonymt til ældretilsynet, jf. stk. 1, kan
over for ældretilsynet samtykke til, at ældretilsynet over for plejeenheden
eller andre oplyser, at tilsynet har modtaget henvendelsen. Vedkommende
kan samtykke til, at ældretilsynet over for plejeenheden eller andre oplyser
UDKAST
3
navnet på den, der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller del-
vis samtykke til, at ældretilsynet over for plejeenheden eller andre videregi-
ver henvendelsens indhold.
Stk. 5. Ældretilsynet kan uden samtykke fra den, der har henvendt sig, jf.
stk. 1, videregive henvendelsens indhold, jf. stk. 1, til en anden offentlig
myndighed, hvis indholdet er relevant og nødvendigt for den anden myn-
digheds opgavevaretagelse.
Kapitel 6
Opstartsmøde
§ 6. Ældretilsynet afholder opstartsmøde senest 3-6 måneder efter, at en
ny plejeenhed har registreret sig i Plejeoversigten.
Stk. 2. Opstartsmøde efter stk. 1, indebærer dialog med plejeenheden om
ældretilsynet, herunder ældretilsynets rådgivning og sparring, jf. § 4, stk. 3,
Ældrelinjen, jf. § 5, og tilsynet med kvalitet i helhedsplejen ud fra ældrelo-
ven, jf. § 7, stk. 1, jf. § 9, stk. 1, samt eventuelt dialog om områder, hvor det
kan være relevant for plejeenheden at arbejde med kvalitet i helhedsplejen.
Kapitel 7
Tilsyn med kvalitet i helhedsplejen
§ 7. Ældretilsynet påser kvalitet i helhedsplejen i de omfattede plejeenhe-
der ud fra ældreloven, jf. § 9, stk. 1.
Stk. 2. Tilsyn efter stk. 1 gennemføres ud fra en løbende vurdering af,
hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er en konkret bekymring for
kvalitet i helhedsplejen. Ældretilsynet gennemfører under alle omstændig-
heder et anmeldt tilsynsbesøg i hver plejeenhed inden for en periode på fem
år.
Stk. 3. Som led i tilsynet efter stk. 2 foretager ældretilsynet en vurdering
af kvalitet i helhedsplejen.
Stk. 4. Ældretilsynet orienterer mundtligt plejeenheden om de væsentlig-
ste observationer og konklusioner i tilsynet efter stk. 2 samt om vurderingen
af kvalitet i helhedsplejen med henblik på dialog og at fremme læring i ple-
jeenheden. Ældretilsynet udfærdiger en skriftlig opsamling på tilsynet på
baggrund af den mundtlige orientering.
Stk. 5. Ældreministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelsen og
udførelsen af ældretilsynets tilsyn og om indhold i og form for ældretilsy-
nets skriftlige opsamling på tilsyn.
Samtilsyn
UDKAST
4
§ 8. Tilsyn efter § 7, stk. 2, med plejeenheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-3, ud-
føres sammen med andre relevante tilsynsmyndigheder i det tilfælde, hvor
to eller flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden udtager samme
plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.
Stk. 2. Ældretilsynet faciliterer den overordnede koordination mellem re-
levante tilsynsmyndigheder i forbindelse med samtilsyn.
Stk. 3. Ældreministeren fastsætter efter forhandling med relevante mini-
stre regler om, hvilke tilsynsmyndigheder, der er omfattet af samtilsyn samt
om de overordnede rammer for samtilsyn efter stk. 1.
Vurdering af kvalitet i helhedsplejen
§ 9. Ældretilsynet påser og vurderer kvalitet i helhedsplejen, jf. § 7, i de
omfattede plejeenheder, ud fra § 1, stk. 2, og §§ X-X i ældreloven. Vurde-
ringen foretages inden for følgende temaer:
1) Den ældres selvbestemmelse.
2) Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.
3) Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Stk. 2. Ældreministeren fastsætter nærmere regler om ældretilsynets vur-
dering af kvalitet i helhedsplejen.
Samarbejde med andre myndigheder og tilsyn
§ 10. Ældretilsynet samarbejder i relevant omfang med andre myndighe-
der og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med kvalitet i helheds-
plejen, jf. § 7, stk. 1 og 2, og i forbindelse med at der træffes afgørelser
overfor en plejeenhed, jf. § 11.
Ældretilsynets sanktionsmuligheder
§ 11. Når det er nødvendigt af hensyn til at sikre kvalitet i helhedsplejen
i en plejeenhed, jf. § 9, stk. 1, kan ældretilsynet træffe afgørelse om føl-
gende:
1) Påbud om krav til at sikre kvalitet i helhedsplejen i relation til et eller
flere af temaerne, jf. § 9, stk. 1, for en bestemt periode.
2) Påbud om at modtage den nødvendige støtte, jf. § 4.
3) Opfølgende tilsyn, jf. § 7, stk. 2, i forbindelse med påbud efter nr. 1 og
nr. 2.
4) Påbud om forbud mod indflytning af nye beboere i plejeenheden, jf. § 2,
nr. 1-4, for en bestemt periode.
UDKAST
5
5) Påbud om forbud mod indtag af nye borgere hos leverandører, jf. § 2, nr.
5, for en bestemt periode.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 3. Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om ældretilsynets
afgørelser efter stk. 1.
Kapitel 8
Oplysningspligt og kommunikation
Plejeenhedens oplysningspligt
§ 12. Plejeenheden er over for ældretilsynet forpligtet til:
1) Efter anmodning at give de oplysninger, som er nødvendige for, at ældre-
tilsynet kan vurdere kvalitet i helhedsplejen, jf. § 9, stk. 1.
2) Af egen drift og uden unødigt ophold at give ældretilsynet oplysninger
om bekymrende forhold og hændelser i plejeenheden og om, hvorvidt
andre tilsynsyndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeenhe-
den.
Stk. 2. Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om plejeenhedernes
oplysningspligt efter stk. 1.
Ældretilsynets oplysningspligt
§ 13. Hvis ældretilsynet får oplysninger om overtrædelser, mangler eller
bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og relevante af hen-
syn til udførelsen af en opgave, som henhører under en anden offentlig myn-
dighed, videregiver ældretilsynet uden unødigt ophold oplysningerne til
denne anden myndighed, herunder oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet
har iværksat foranstaltninger.
Den stedlige kommunalbestyrelses oplysningspligt
§ 14. Bliver den stedlige kommunalbestyrelse orienteret om overtrædel-
ser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed efter § 13, skal kom-
munalbestyrelsen orientere de enkelte borgeres handlekommuner, jf. §§ 9-9
b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når disse
borgere kan blive berørt.
Kommunikation
UDKAST
6
§ 15. Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunikatio-
nen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre myn-
digheder og tilsyn, jf. §§ 12-14, samt mellem ældretilsynet og Sundhedssty-
relsen. Ældreministeren kan i denne forbindelse fastsætte regler om, at kom-
munikationen skal foregå digitalt, og om anvendelse af bestemte IT-syste-
mer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Ældreministeren
kan endvidere fastsætte regler om at undtage plejeenheder helt eller delvis
fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det.
Kapitel 9
Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet
§ 16. Sundhedsstyrelsen faciliterer, at viden og praksis på tværs af de
kommuner, som varetager opgaven som ældretilsyn, koordineres og ajour-
føres.
Stk. 2. Ældretilsynet skal efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen give de
oplysninger, som er nødvendige som led i varetagelsen af opgaven efter stk.
1.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1 og 2 og §§ 4-16, træder i kraft den 1. juli 2025.
Overgangsbestemmelse
§ 18. For plejeenheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-5, som før den 1. juli 2025 var
registeret hos Styrelsen for Patientsikkerhed efter den hidtidige bestem-
melse i § 150 c i serviceloven, finder § 6, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse,
dog således at ældretilsynet senest skal have afholdt opstartsmøde med disse
plejeenheder den 1. juli 2026.
Stk. 2. [Udestår]
§ 19. Kommunerne, som varetager funktionen som ældretilsyn efter
denne lov, overtager pr. … 2025 det personale, som i kommunerne og i Sty-
relsen for Patientsikkerhed udelukkende eller helt overvejende er beskæfti-
get med varetagelsen af opgaven, jf. § 1. Den kommunalbestyrelse, som va-
UDKAST
7
retager funktionen som ældretilsyn, overtager det personale som har tjene-
stested i en kommune eller i Styrelsen for Patientsikkerhed, beliggende tæt-
test på kommunalbestyrelsen, der varetager ældretilsynet.
Stk. 2. De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres rets-
stilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for per-
sonale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om
løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed,
eller individuel aftale, og som i forbindelse med overførsel efter stk. 1 ikke
er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdra-
gelse.
Stk. 3. Tjenestemænd har pligt til at følge med opgaverne til den nye an-
sættelsesmyndighed på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår. Den nye an-
sættelsesmyndighed udbetaler den samlede tjenestemandspension, idet pen-
sionsbyrden deles forholdsmæssigt mellem de to ansættelsesmyndigheder.
Territorial anvendelse
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forenklet tværkommunalt ældretilsyn
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Kommunernes tilsyn på ældreområdet
2.1.1.2. Forsøgsordning med et statsligt Ældretilsyn
2.1.1.3. Obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen
for Patientsikkerheds Ældretilsyn
2.1.1.4. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)
2.1.1.5. Plejehjemsoversigten
2.1.1.6. Sundhedsstyrelsens rolle ift. ældreområdet
2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Oprettelse af et tværkommunalt og uafhængigt ældretilsyn
2.1.3.2. Ældretilsynets anvendelsesområde
2.1.3.3. Ældretilsynets formål og opgaver
2.1.3.4. Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring
2.1.3.5. Ældrelinjen i ældretilsynet
2.1.3.6. Opstartsmøde
2.1.3.7. Et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn
UDKAST
9
2.1.3.8. Vurdering af kvalitet i helhedsplejen
2.1.3.9. Tilbagemelding på tilsyn
2.1.3.10. Ældretilsynets sanktionsmuligheder
2.1.3.11. Oplysningspligt for ældretilsynet, plejeenheden og den stedlige
kommunalbestyrelse
2.1.3.12. Sundhedsstyrelsens tværgående rolle ift. ældreområdet
2.2. Samtilsyn
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn
2.2.1.2. Det sundhedsfaglige tilsyn
2.2.1.3. Arbejdstilsynet
2.2.1.4. Fødevarestyrelsens fødevarekontrol
2.2.1.5. Kommunernes brandsyn
2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
UDKAST
10
1. Indledning og baggrund
Meget fungerer godt i ældreplejen. Mange ældre modtager hver dag pleje
og omsorg fra de mange fagligt dygtige og engagerede ledere og medarbej-
dere i ældreplejen. Ældreplejen står dog også over for udfordringer.
Årtiers voksende bureaukrati og ønsker om at styre ældreplejen tæt har re-
sulteret i en ældrepleje, hvor medarbejdere og ledere ikke i tilstrækkelig
grad kan imødekomme den ældres behov. Dette skyldes bl.a., at der bruges
for meget tid på dokumentation og registrering.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-
mokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Fol-
keparti og Radikale Venstre indgik på den baggrund den 18. april 2024 Af-
tale om en reform af ældreområdet. Partierne ønsker med aftalen at ændre
tilgangen fra at styre efter standarder og kontrol til i stedet at styre efter
kvalitet, klare mål og værdier, og at der skabes de lovgivningsmæssige- og
forvaltningsmæssige rammer for, at medarbejdere og ledere i højere grad
kan imødekomme den enkelte ældres individuelle behov.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven igangsættes derfor en
central forandringsproces af ældreplejen, hvor omdrejningspunktet bliver
borgerens selvbestemmelse, og hvor den pleje og omsorg, borgerne får, til-
rettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov, og
med flere muligheder og mere frihed til, at borgerne selv kan vælge den
velfærd og service, der passer bedst til dem. Forslaget til ældreloven vil
samtidig medføre en helt ny tilgang til styring, visitation og kvalitet baseret
på mere tillid til medarbejderne, ledelsen og deres faglighed.
Aftalepartierne er enige om, at denne nye tilgang til ældreplejen, baseret på
mere tillid til medarbejderne, ledelsen og deres faglighed, medfører et behov
for, at tilsynet med ældreplejen får en ny rolle.
Der er gennem årene blevet skabt et tilsynsregime, der kontrollerer forhol-
dene og dokumentationen i ældreplejen i detaljen, og som samlet set med-
fører, at medarbejdere og ledere i ældreplejen oplever, at de bruger for me-
get tid på dokumentation og tilsyn, som i stedet kunne være brugt på omsorg
og pleje af borgerne i stedet.
Det skyldes bl.a., at der i dag eksisterer flere overlappende tilsyn på ældre-
området, som medfører et stort ressourceforbrug hos plejeenhederne, som i
stedet kunne være brugt på omsorg og pleje af borgerne.
UDKAST
11
Derudover har en arbejdsgruppe om tilsyn på ældreområdet i 2022 bl.a. pe-
get på, at det for kommunerne kan være en udfordring at opretholde en arms-
længde og sikre uvildighed i kommunernes eget tilsyn med den hjælp, som
kommunen selv og private leverandører leverer på ældreområdet.
Aftalepartierne er derfor enige om, at tilsynets fokus i højere grad skal flyt-
tes fra kontrol af plejeenheders dokumentation til fokus på læring, dialog og
kvalitet lokalt. Ældretilsynet skal fremover være lærende og understøtte
kvalitetsudvikling lokalt, men stadig føre tilsyn med kvaliteten af plejen og
omsorgen. Hertil skal tilsynet i højere grad end i dag være et værktøj for
ledere og medarbejdere i deres arbejde med mulighed for adgang til rådgiv-
ning og sparring, både når det gælder den generelle kvalitet i plejen, og når
der opstår særligt vanskelige situationer.
Aftalepartierne er desuden enige om, at der skal gennemføres en sanering
og begrænsning i antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver. Det
sker ved at afskaffe kommunernes nuværende tilsyn med de kommunale op-
gaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, jf. servicelovens § 151, (herefter
det kommunale ældretilsyn), som i dag er lokaliseret i hver af de 98 kom-
muner, og ved at udfase den eksisterende forsøgsordning med et statsligt
ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed. Aftalepartierne er på den
baggrund enige om i stedet at oprette et nyt tværkommunalt ældretilsyn, som
forankres i et mindre antal kommuner.
Dette lovforslag udmønter sammen med de samtidigt fremsatte forslag til
ældreloven, lov om lokalplejehjem og lov om ændring af lov om social ser-
vice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om
socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven,
lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem) de lovgivningsmæssige ele-
menter i aftalen om en reform af ældreområdet.
Med dette forslag til en ny lov om ældretilsyn skabes således et nyt, forenk-
let tværkommunalt ældretilsyn inden for følgende overordnede politisk af-
talte rammer:
- Tilsynet skal være risikobaseret og målrettes de enheder, hvor der er størst
risiko for udfordringer med kvaliteten, ligesom der fortsat skal være mulig-
hed for at reagere på henvendelser til tilsynet (whistleblowerordning).
- Tilsynet skal i højere grad end i dag være et værktøj for ledere og medar-
bejdere i deres arbejde med mulighed for adgang til rådgivning og sparring,
både når det gælder den generelle kvalitet i plejen, og når der opstår særligt
vanskelige situationer.
UDKAST
12
Det følger endvidere af Aftale om en reform af ældreområdet, at der skal
indføres ”samtilsyn” på plejehjem.
Baggrunden for aftalens element om at indføre samtilsyn på plejehjem er
dels, at plejehjem i dag er underlagt tilsyn fra en række forskellige tilsyns-
myndigheder, uden at der nødvendigvis sker en nærmere koordinering til-
synene imellem, herunder i forhold til tilsynenes afrapporteringer. Dette
medfører et øget ressourceforbrug hos plejeenhederne, som skal forsøge at
navigere i de forskelligartede fagligheder, logikker og hensyn. Derudover
oplever nogle plejehjem at få besøg af forskellige tilsyn flere gange i løbet
af samme år, hvilket medfører er stort ressourceforbrug hos plejeenhederne,
som i stedet kunne være anvendt på pleje og omsorg af ældre borgere.
Formålet med samtilsyn på plejehjem er derfor dels at reducere tilsynstryk-
ket for de enkelte plejehjem ved at de relevante tilsynsmyndigheder gen-
nemfører planlagte tilsyn på plejehjem samtidigt, i det omfang de enkelte
tilsynsmyndigheder hver især har udtaget samme plejehjem til tilsyn i det
samme kalenderår. Derudover skal samtilsyn på plejehjem bidrage til at
undgå eventuelle modstridende krav fra de forskellige tilsynsmyndigheder.
Aftalepartierne er enige om, at samtilsynet som udgangspunkt omfatter det
nye, tværkommunale ældretilsyn, det sundhedsfaglige tilsyn, kommunernes
brandsyn, Fødevarestyrelsens fødevarekontrol og Arbejdstilsynets tilsyn.
Med dette forslag til en ny lov om ældretilsyn skabes således også det hjem-
melsmæssige grundlag for at der indføres samtilsyn på plejehjem.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forenklet tværkommunalt ældretilsyn
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Kommunernes tilsyn på ældreområdet
Det følger af § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 (herefter retssikker-
hedsloven), at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan
de kommunale opgaver løses, og at tilsynet omfatter både indholdet af til-
buddene og den måde, opgaven udføres på. I § 148 a i lov om social service,
jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024 (herefter serviceloven), er
denne tilsynsforpligtelse uddybet i forhold til, at den stedlige kommunalbe-
styrelse skal føre et generelt driftsorienteret tilsyn med tilbuddets personale,
bygninger og økonomi.
UDKAST
13
Det følger desuden af servicelovens § 148, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i
den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter loven, jf. retssikkerhedslo-
vens §§ 9-9 b, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne
kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om. Endvi-
dere følger det af bestemmelsens stk. 2, at kommunen løbende skal følge de
enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål (det per-
sonrettede tilsyn).
Efter servicelovens § 151, stk. 1, har den stedlige kommune pligt til at føre
tilsyn med, at de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83 (personlig
og praktisk hjælp og madservice), 83 a (rehabiliteringsforløb) og 86 (gen-
optræning og vedligeholdelsestræning), løses i overensstemmelse med de
afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i
henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. service-
loven § 139. Som det fremgår om tilsynet efter § 151, stk. 1 i vejledning nr.
9765 af 2. oktober 2023 om hjælp og støtte efter serviceloven, punkt 304,
påhviler det ligeledes kommunalbestyrelsen, i tilfælde, hvor de kommunale
opgaver udføres af andre (private), at føre tilsyn med den, der udfører opga-
ven.
Efter servicelovens § 151 a, stk. 1, har kommunalbestyrelsen i den kom-
mune, hvor friplejeboligerne ligger, på tilsvarende vis pligt til at følge op på
enkeltsager og føre tilsyn med indsatserne over for lejere og beboere i fri-
plejeboliger, jf. § 148, stk. 1 og 2, og § 151, stk. 1.
Det er en del af formålet med kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse ef-
ter servicelovens § 151, stk. 1, at præcisere forpligtelsen efter § 16 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, og at sætte særlig
fokus på myndighedstilsynet med den hjælp, som kommunale og private
leverandører giver efter §§ 83, 83 a og 86.
Efter servicelovens § 151, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen som led
i tilsynsforpligtelsen efter servicelovens § 151, stk. 1, hvert år foretage
mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192,
i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller
lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre tilsvarende
boligenheder i kommunen. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller
personer, der udfører opgaver på området. Som det fremgår om tilsynet efter
§ 151 i vejledning nr. 9765 af 2. oktober 2023 om hjælp og støtte efter ser-
viceloven, punkt 304, påhviler det ligeledes kommunalbestyrelsen at føre
UDKAST
14
tilsyn med den, der udfører opgaven, i tilfælde, hvor de kommunale opgaver
udføres af andre (private).
Efter servicelovens § 151 a, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen som
led i tilsynsforpligtelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg i
friplejeboliger. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der
modtager kommunale serviceydelser, jf. servicelovens § 151, stk. 2, 2. pkt.,
og servicelovens § 151 a, stk. 2, 2. pkt. Tilsynet må ikke varetages af friple-
jeboligleverandører eller personer, der udfører opgaver for den friplejeleve-
randør, som tilsynet omfatter, jf. servicelovens § 151 a, stk. 2, 3. pkt. Som
det fremgår om tilsynet efter § 151 a, stk. 2 i vejledning nr. 9765 af 2. okto-
ber 2023 om hjælp og støtte efter serviceloven, punkt 309, påhviler pligten
til at følge op på enkeltsager og føre tilsyn i friplejeboliger kommunalbesty-
relsen i den kommune, hvor friplejeboligerne er beliggende.
Efter servicelovens § 151, stk. 3, gælder kommunalbestyrelsens forpligtelse
efter servicelovens § 151, stk. 1 og 2, ikke tilbud, som er omfattet af social-
tilsynet, jf. § 4 i lov om socialtilsyn.
Som det fremgår om tilsynet efter § 151 i vejledning nr. 9765 af 2. oktober
2023 om hjælp og støtte efter serviceloven, punkt 303, skal kommunalbe-
styrelsen aktivt, opsøgende og systematisk føre tilsyn med, at borgerne får
den hjælp, som de har krav på, og at hjælpen har den kvalitet – både fagligt
og økonomisk – som man har besluttet, der skal være i kommunen.
Efter servicelovens § 151 c, skal kommunalbestyrelsen endvidere udarbejde
og offentliggøre en tilsynspolitik for hjælp efter servicelovens § 83, som er
omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter § 91. Som det fremgår
om tilsynet efter § 151 c i vejledning nr. 9765 af 2. oktober 2023 om hjælp
og støtte efter serviceloven, punkt 305, skal tilsynspolitikken omfatte alle
opgaver og områder, hvor kommunalbestyrelsen har et forsyningsansvar for
tilbud efter § 83 til borgere i eget hjem og dermed har en tilsyns- og opfølg-
ningsforpligtelse. Det fremgår ydermere af vejledningens punkt 305, at
kommunalbestyrelsens tilsynspolitik, jf. servicelovens § 151 c, stk. 2, såle-
des skal omfatte kommunens egne retningslinjer og procedurer for, hvordan
der føres tilsyn med leverandørernes udførelse af hjælpen, og hvordan der
følges op på tilsynsresultaterne.
Kommunernes tilsyn på ældreområdet udgør myndighedsopgaver. Det in-
debærer, at tilsynsopgaverne ikke kan udliciteres til private eller til andre
UDKAST
15
myndigheder uden særskilt lovhjemmel. Det er derfor alene det sagsforbe-
redende arbejde, der ikke har karakter af myndighedsudøvelse, som kom-
munerne kan udlicitere i forbindelse med sådanne opgaver.
Det bemærkes i forhold til tilsynet med kommunerne, der i dag fører det
beskrevne tilsyn på ældreområdet, at dette varetages af Ankestyrelsen med
Indenrigs- og Boligministeriet som overordnet tilsynsmyndighed efter reg-
lerne i kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 69 af 23. januar 2024 (herefter kommunestyrelsesloven). Det kom-
munale tilsyn kan se på, om kommuner overholder den lovgivning, der sær-
ligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet er et retligt tilsyn. Tilsynet
kan således ikke tage stilling til, om kommuners dispositioner er rimelige
eller hensigtsmæssige eller til spørgsmål om skønsudøvelse, så længe skøn-
net udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Tilsynet om-
fatter heller ikke tilfælde, hvor særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan
tage eller har taget stilling til den pågældende sag.
2.1.1.2. Forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn
I servicelovens kapitel 26 om opfølgning, tilsyn og betaling for tilsynet re-
guleres bl.a. Styrelsen for Patientsikkerheds forpligtigelse til at føre et risi-
kobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, mid-
lertidige pladser og hjemmeplejeenheder.
Det fremgår af servicelovens § 150, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed
skal føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87,
som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter
servicelovens § 150 c, stk. 1 og 2.
Efter servicelovens § 150, stk. 2, skal Styrelsen for Patientsikkerhed gen-
nemføre tilsynet efter stk. 1 ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan
være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den
fornødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal ligeledes på baggrund
af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn efter stk. 1, hvis det vurderes
nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet af den personlige hjælp, om-
sorg og pleje i en enhed.
Efter servicelovens § 150, stk. 3, skal Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis
styrelsen bliver bekendt med overtrædelser, mangler eller bekymrende for-
hold i forbindelse med tilsyn efter stk. 1, orientere vedkommende registre-
ringspligtige enhed og den stedlige kommunalbestyrelse.
UDKAST
16
Efter servicelovens § 150, stk. 4, skal den stedlige kommunalbestyrelse, i de
tilfælde, hvor de bliver orienteret om overtrædelser, mangler eller bekym-
rende forhold efter stk. 3, orientere de kommunalbestyrelser, som har ansvar
for hjælpen til de enkelte borgere, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, når disse borgere kan blive berørt.
Efter servicelovens § 150, stk. 5, fastsætter Styrelsen for Patientsikkerhed
nærmere regler om vurdering af kvaliteten af den personlige hjælp, omsorg
og pleje, herunder i form af opstilling af kriterier og indikatorer.
Det følger endvidere af servicelovens § 150 a, stk. 1, at den registrerings-
pligtige enhed er forpligtet til at give de oplysninger, som er nødvendige
som led i tilsynet, på anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Efter servicelovens § 150 a, stk. 2, har Styrelsen for Patientsikkerhed til en-
hver tid som led i tilsynet efter § 150, stk. 1, mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til alle registreringspligtige enheder omfattet af tilsy-
net.
Efter servicelovens § 150 b, stk. 1, udarbejder Styrelsen for Patientsikkerhed
en tilsynsrapport efter hvert tilsynsbesøg udført efter § 150, stk. 1. Styrelsen
for Patientsikkerhed udarbejder en årlig sammenfatning af observationer og
vurderinger som følge af tilsynene efter § 150, stk. 1.
Efter servicelovens § 150 b, stk. 2, fastsætter Styrelsen for Patientsikkerhed
regler om offentliggørelse af tilsynsrapporter og sammenfatninger, jf. stk. 1.
Efter servicelovens § 150 c, stk. 1, skal følgende enheder registrere sig hos
Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2: 1) Plejehjem m.v., jf. § 192. 2)
Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller
lov om boliger for ældre og personer med handicap. 3) Friplejeboligbebyg-
gelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger. 4) Andre tilsvarende boli-
genheder, herunder midlertidige pladser, hvor hjælpen udgår fra serviceare-
aler, og der er tilknyttet fast personale. 5) Leverandører, som leverer hjælp
efter § 83, jf. § 91.
Efter servicelovens § 150 c, stk. 2, omfatter registreringspligten efter stk. 1
ikke enheder, hvor hjælpen og støtten til borgerne i enheden i væsentligt
omfang omfatter støtte efter § 85. Disse vil i stedet som udgangspunkt være
omfattet af socialtilsynet.
Efter servicelovens § 150 c, stk. 3, fastsætter Styrelsen for Patientsikkerhed
nærmere regler om registrering efter stk. 1, herunder om, at registrering skal
ske elektronisk.
UDKAST
17
Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrel-
sen for Patientsikkerheds tilsyn på ældreområdet, at Styrelsen for Patient-
sikkerheds samlede vurdering af om den personlige hjælp, omsorg og pleje,
som ydes i en enhed, har den fornødne kvalitet efter servicelovens § 150,
stk. 2, vurderes inden for følgende temaer: Selvbestemmelse og livskvalitet,
herunder en værdig død, trivsel og relationer, målgrupper og metoder, orga-
nisation, ledelse og kompetencer, procedurer og dokumentation samt akti-
viteter og rehabilitering.
Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget, som dannede baggrund for lov
nr. 560 af 29. maj 2018, at Styrelsen for Patientsikkerhed foretager en kon-
kret vurdering af forholdene i den registreringspligtige enhed, jf. Folketings-
tidende 2017-2018, L 210 som fremsat, side 19.
Det fremgår desuden af servicelovens § 150 d, stk. 1, at tilsiger forholdene
i den registreringspligtige enhed det, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give
påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at
indstille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende
enhed helt eller delvis.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til lovforslaget, at vurderingen af
grundlaget for at anvende påbud vil bero på en samlet vurdering af, i hvilket
omfang der konstateres svigt i kvaliteten af de leverede ydelser, herunder
om svigt vedrører ydelser på flere områder, samt karakteren eller alvorlig-
heden af de svigt, som styrelsen konstaterer, jf. Folketingstidende 2017-
2018, L 210 som fremsat, side 19.
Det forudsættes ved Styrelsen for Patientsikkerheds påbud om indstilling af
driften, at Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget en vurdering af, at
den manglende kvalitet i indsatsen i den pågældende enhed generelt inde-
bærer en risiko for forværring af borgernes almentilstand. Det forudsættes
derudover, at der forud for en afgørelse om påbud har været en dialog mel-
lem Styrelsen for Patientsikkerhed og den enkelte enhed om de forhold, der
ligger til grund for afgørelsen om påbud.
Det følger endvidere af servicelovens § 150 d, stk. 2, at afgørelser efter stk.
1 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det betyder, at
der ikke kan klages over en afgørelse om påbud, som træffes som led i til-
synet.
Det er forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed er i dialog med de enheder,
hvor der føres tilsyn, og at dialogen med den enkelte enhed både omfatter
UDKAST
18
tilsynets fund og vurderinger, før der træffes afgørelse om påbud, jf. Folke-
tingstidende 2017-2018, tillæg A, L 210, side 19.
Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn udfører efter et påbud et opføl-
gende tilsyn for at kontrollere, om plejeenheden lever op til den fornødne
kvalitet. Denne opfølgning sker senest efter typisk tre måneder efter påbud-
det til plejeenheden. I enkelte tilfælde foretages opfølgningen administra-
tivt, hvor det konkret vurderes, at der herigennem sikres fornøden informa-
tion til vurdering af opfyldelsen af påbuddet. Såfremt målepunkterne ved
det opfølgende tilsyn ikke er opfyldt, følger Styrelsen for Patientsikkerhed
op, indtil det konkret vurderes, at målepunkterne er opfyldt, eller at plejeen-
heden er i stand til selv at udbedre de enkeltstående og konkrete fund.
Efter servicelovens § 157 a, kan en registreringspligtig enhed, som undlader
at afgive de krævede oplysninger efter § 150 a, stk. 1, undlader at registrere
sig efter § 150 c, stk. 1, eller undlader at efterkomme et påbud efter § 150 d,
stk. 1, straffes med bøde.
Efter servicelovens § 157 a, stk. 2 kan Styrelsen for Patientsikkerhed i for-
skrifter, der udstedes i medfør af § 150 b, stk. 2, og § 150 d, stk. 3, fastsætte
bestemmelser om straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Efter servicelovens § 157 b, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske per-
soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
2.1.1.3. Obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrel-
sen for Patientsikkerheds Ældretilsyn
Det følger af § 150 e i serviceloven, at modtager en registreringspligtig en-
hed, jf. servicelovens § 150 c, et påbud om krav til den social- og plejefag-
lige indsats eller om midlertidigt at indstille driften af den social- og pleje-
faglige indsats hos den pågældende enhed helt eller delvis, jf. servicelovens
§ 150 d, stk. 1, skal vedkommende registreringspligtige enhed tage imod et
opfølgnings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold under Videnscen-
ter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-
2021, L 170, som fremsat, side 4, at formålet med de obligatoriske opfølg-
nings- og læringsforløb er at sikre, at plejeenheden, der har modtaget et på-
bud, samtidig får målrettet støtte til faglig læring og udvikling i plejeenhe-
den. Forløbene skal derfor tilpasses til den enkelte enhed og omfatter bl.a.
socialfaglig støtte til, at den pågældende plejeenhed kan arbejde målrettet
UDKAST
19
med afhjælpning af de fejl og mangler, som er årsagen til påbuddet fra æl-
dretilsynet. Det enkelte forløbs indhold og varighed skal derfor også være
proportionalt med påbuddets karakter og de problemstillinger og faglige ud-
fordringer, som den enkelte plejeenhed har, og som forløbet skal følge op
på.
2.1.1.4. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)
Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1702 af 5. december 2023 om
den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social-
og Boligstyrelsen, at VISO dækker de mest specialiserede og komplicerede
problemstillinger inden for følgende områder: 1) Børn og unge med handi-
cap, 2) Børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer, 3) Ud-
satte grupper, 4) Voksne med handicap, 5) Socialpsykiatrien og 6) Special-
undervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.
Efter § 13, stk. 1, i serviceloven bistår den nationale videns- og specialråd-
givningsorganisation (herefter VISO) kommuner og borgere med gratis vej-
ledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkelt-
sager. Det følger af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1702 af 5. december
2023 om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i
Social- og Boligstyrelsen, at specialrådgivning efter § 13, stk. 1, i service-
loven og § 165 i barnets lov skal være individuel og helhedsorienteret. Råd-
givningen kan omfatte specialiseret rådgivning om kompensations- og støt-
temuligheder, om målgruppen, om processer i komplekse sager eller om
metoder og værktøjer, som knytter sig til et specialrådgivningsforløb for en
bestemt målgruppe eller ydelse. Som det fremgår af Vejledning nr. 9347 af
28. marts 2017 om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven,
punkt 169, er den rådgivning, der ydes af VISO, alene vejledende. Det er
således kommunens ansvar at træffe de relevante afgørelser.
Efter bestemmelsens stk. 2 yder VISO gratis vejledende udredning til kom-
muner og borgere i de få mest sjældent forekommende specielle og kompli-
cerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være
til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud. Kommunalbesty-
relsen træffer afgørelse om henvisning af borgeren efter 1. pkt. Det er ikke
muligt for borgeren selv eller et tilbud at anmode VISO om en udredning.
Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation træffer afgørelse
om ydelser efter § 13, stk. 1 og 2. Som det fremgår af Vejledning nr. 9347
af 28. marts 2017 om servicelovens formål og generelle bestemmelser i lo-
ven, punkt 168, er det VISO selv, der afgør om en konkret sag i henhold til
servicelovens § 13, stk. 1 og/eller stk. 2, falder inden for VISO’s område.
UDKAST
20
Henvendelser, som falder uden for, kan afvises, og denne afgørelse kan ikke
påklages.
Efter bestemmelsens stk. 5 sikrer VISO en systematisk indsamling, udvik-
ling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på det sociale område
og på området for den mest specialiserede specialundervisning og special-
pædagogiske bistand m.v. VISO sørger for at koordinere og deltage i prøv-
nings-, forsknings- og informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet.
VISO har således en lovbestemt opgave med at udvikle og formidle faglig
viden på det sociale område og specialundervisningsområdet. VISO har bl.a.
haft tilbudt temadage og temaforløb med op til tre rådgivningssessioner om
aktuelle problemstillinger samt videnspublikationer om komplekse pro-
blemstillinger. I forhold til ældreområdet kan nævnes temaforløb om ”de-
mens og seksualitet”, ”demens og omsorgstræthed blandt personale” og ”de-
mens og pårørendeperspektivet i fokus” til fagpersoner, der er i berøring
med personer med demens og deres pårørende. Derudover har VISO afholdt
temadage og udgivet viden om personer med demens.
Det følger endvidere af § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1702 af 5. december
2023 om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i
Social- og Boligstyrelsen, at andre ministerier samt andre offentlige institu-
tioner kan mod anvisning af finansiering hertil bestille konkrete opgaver i
VISO, jf. de opgaver som er nævnt i § 7.
2.1.1.5. Plejehjemsoversigten
Reglerne for plejehjemsoversigten, herunder hvilke oplysninger der skal
indrapporteres til oversigten, er fastsat i servicelovens § 14 a og bekendtgø-
relse om plejehjemsoversigten, jf. bekendtgørelse nr. 1219 af 22. oktober
2018.
Formålet med plejehjemsoversigten er, jf. § 1 i bekendtgørelsen herom, at
give information om og overblik over alle plejehjem, plejeboligbebyggelser
og friplejeboligbebyggelser, at understøtte borgernes frie valg af tilbud og
at understøtte lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører.
I bekendtgørelsens § 7, stk. 1-2, fremgår det, at kommunalbestyrelser, jf. §
4, og private tilbud, jf. § 5, løbende skal indberette oplysninger til pleje-
hjemsoversigten om nye tilbud eller ændringer i allerede eksisterende til-
bud. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om indberet-
ningen af oplysninger om tilbud, der er del af den kommunale forsyning, jf.
§ 4, foretages af kommunen eller det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen
UDKAST
21
bør inddrage det enkelte tilbud i forhold til, hvilke oplysninger der indberet-
tes til plejehjemsoversigten.
Oplysningerne, som skal tilbuddene skal indberette til plejehjemsoversig-
ten, er oplistet i bekendtgørelsens § 8. I forhold til tilsyn fremgår det af be-
kendtgørelsens § 8, nr. 4, litra h-j, at følgende skal indberettes: Seneste kom-
munale tilsynsrapport, hvis kommunen udarbejder en rapport i forbindelse
med sit tilsyn, seneste tilsynsrapport efter sundhedsloven, jf. § 213 b, stk. 1,
og seneste tilsynsrapport efter serviceloven, jf. § 150 b, stk. 1, i lov om social
service. Tilsynsrapporterne skal være tilgængelig på oversigten i de første
to år efter afrapporteringen.
2.1.1.6. Sundhedsstyrelsens rolle ift. ældreområdet
I medfør af § 214, stk. 1 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af
12. marts 2024, vejleder Sundhedsstyrelsen om udførelsen af sundhedsfag-
lige opgaver efter sundhedsloven og om udvalgte social- og plejefaglige op-
gaver på ældreområdet efter serviceloven. Både sundheds- og ældreministe-
ren og andre myndigheder har adgang til direkte rådgivning og anden bi-
stand fra Sundhedsstyrelsen i sundhedsfaglige spørgsmål og vedrørende so-
cial- og plejefaglige indsatser på ældreområdet, jf. § 214, stk. 2.
2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Med Aftale om en reform af ældreområdet og det samtidigt fremsatte forslag
til ældreloven foreslås en ny tilgang til ældreplejen med tildeling og udmønt-
ning af hjælpen i få sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsfor-
løb, og hvor hjælpen skal tilrettelægges og udmøntes i tæt samarbejde med
den ældre. Dette vil alt andet lige indebære færre forvaltningsretlige afgø-
relser.
For aftalekredsen bag Aftale om en reform af ældreområdet er det derfor
centralt, at tilsynet med ældreplejen får en ny rolle. Tilsynet skal fremadret-
tet have dialog og læring som fokus og understøtte plejeenhederne i at sikre
kvalitet i helhedsplejen.
Det er derudover Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse, at tilsynet
med ældreplejen fremadrettet også skal spille en central rolle i den fortsatte
sikring af ældres retssikkerhed i lyset af en ny tilgang til ældreplejen, som
gennemføres med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.
UDKAST
22
Gennem årene er der blevet skabt et tilsynsregime, der kontrollerer forhol-
dene og dokumentationen i ældreplejen i detaljen, og som medfører, at med-
arbejdere og ledere i ældreplejen oplever, at de bruger for meget tid på do-
kumentation, som i stedet kunne være brugt på omsorg og pleje af borgerne
i stedet.
Eksisterende undersøgelser peger således på, at medarbejdere og ledere i
kommunerne generelt mener, at der er mange tilsyn på ældreområdet, og at
hvert tilsyn er ressourcekrævende og belaster plejeenhederne ift. ressource-
forbrug.
På baggrund af eksisterende undersøgelser er det Social-, Bolig- og Ældre-
ministeriets opfattelse, at der i dag eksisterer flere overlappende tilsyn på
ældreområdet, som fører tilsyn med de samme forhold. Dette medfører et
stort ressourceforbrug hos plejeenhederne, som i stedet kunne have været
brugt på omsorg og pleje af ældre.
Udover at der er to forskellige ældretilsyn, der overlapper – både en forsøgs-
ordning med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed
og hver af de 98 kommuners eget ældretilsyn – så kommer flere andre tilsyn,
uden at der opleves at ske en nærmere koordinering tilsynene imellem, her-
under i forhold til tilsynenes afrapporteringer. Dette medfører et øget res-
sourceforbrug hos plejeenhederne, som skal forsøge at navigere i de forskel-
ligartede fagligheder, logikker og hensyn.
Med Aftale om en reform af ældreområdet er aftalepartierne derfor enige
om at skabe et nyt lærende tværkommunalt ældretilsyn samt de overordnede
rammer herfor.
Det nye ældretilsyn skal ses i tæt sammenhæng med aftalepartiernes over-
ordnede ambitioner om at frigive mere tid til pleje og omsorg. Derfor skal
det nye ældretilsyn erstatte de nuværende 98 ældretilsyn i kommunerne og
den eksisterende forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrel-
sen for Patientsikkerhed.
Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at der med etablerin-
gen af det nye ældretilsyn og afskaffelsen af det kommunale ældretilsyn og
udfasningen af forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn i Styrelsen for
Patientsikkerhed samtidig vil ske en reduktion i tilsynstrykket på plejeenhe-
derne på ældreområdet, så plejeenheder fremadrettet vil modtage færre til-
UDKAST
23
syn end i dag. Det skal bidrage til at reducere tidsforbruget på tilsyn og der-
med frigøre ressourcer, som i stedet kan anvendes på pleje og omsorg af
ældre.
Det nye ældretilsyn vil dermed efter Social-, Bolig- og Ældreministeriets
opfattelse understøtte de af regeringen og Kommunernes Landsforening be-
sluttede tiltag i regi af Aftale om kommunernes økonomi for 2025, der skal
reducere ressourcer brugt på tilsyn, herunder tiltagene om en 30 pct. reduk-
tion i det statslige og kommunale tilsynstryk på det kommunale og regionale
område. Det vil efter ministeriets opfattelse samtidig understøtte regerin-
gens ambition om i 2025 at reducere med 1.000 årsværk i den statslige ad-
ministration, som vil kunne bidrage til at finansiere den borgernære velfærd
i kommuner og regioner i 2025 og til et løft af de lokale velfærdsindsatser.
Med henblik på dels at varetage hensynet til at sikre et dialog- og lærings-
orienteret ældretilsyn, som samtidig understøtter ældres oplevelse af rets-
sikkerhed samt medarbejdernes retssikkerhed som følge af et større fagligt
ansvar, dels hensynet til at frigive mere tid til pleje og omsorg og sanere og
begrænse i antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver, foreslås
følgende udmøntning af de politisk besluttede rammer for det nye ældretil-
syn:
Indhold i det nye, forenklede tværkommunale ældretilsyn
1) Det nye ældretilsyn skal som en central del af deres opgave bistå med
rådgivning og sparring til plejeenhederne, når de har behov for støtte til at
sikre kvalitet i helhedsplejen. Ministeriet finder, at ældretilsynets rådgiv-
ningsfunktion både vil være relevant generelt set i den løbende dialog om
kvalitet i helhedsplejen men også skal kunne iværksættes på baggrund af
konkrete forhold i plejeenheden. Med henblik på at støtte enheden i at sikre
kvalitet i helhedsplejen vil indholdet f.eks. bestå af vejledning og frivillige
forløb, som tilpasses den enkelte plejeenheds behov. Det er ministeriets op-
fattelse, at ældretilsynet ikke altid vil være den rette myndighed til at løse
udfordringerne i plejeenheden, ligesom der også vil kunne være andre myn-
dighedsindsatser, som med fordel kan støtte plejeenheden f.eks. rejsehol-
dene i Sundhedsstyrelsen og den nationale videns- og specialrådgivningsor-
ganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen.
2) Det nye ældretilsyn skal foruden opgaven med at bistå med rådgivning
og sparring til plejeenheder også have en koordinerende funktion, så pleje-
enhedens udfordringerne adresseres af den rette myndighed med det samme,
med henblik på, at plejeenheden får den mest hensigtsmæssige og hurtige
støtte.
UDKAST
24
3) Der etableres en direkte linje til ældretilsynet, som vil give de ældre, på-
rørende, medarbejdere og andre, der er i kontakt med plejeenhederne, mu-
lighed for at henvende sig anonymt til det nye ældretilsyn om bekymrende
forhold i en plejeenhed.
4) Alle plejeenheder – eksisterende og nye – vil modtage et opstartsmøde
fra ældretilsynet. Ministeriet finder, at et opstartsmøde både vil kunne bi-
drage til implementering af ældrereformen og samtidig være med til at skabe
en tillidsbaseret og åben ramme for dialogen mellem ældretilsynet og pleje-
enheden, da plejeenheden i opstartsmødet vil kunne blive informeret om æl-
dretilsynets rådgivning, sparring og tilsyn, de bærende værdier i den kom-
mende ældrelov m.v.
5) Ældretilsynets tilsyn skal være et risikobaseret og reaktivt tilsyn, hvor
fokus rettes mod de plejeenheder, hvor der risiko for eller en konkret be-
kymring for kvaliteten af helhedsplejen. Ministeriet finder i den forbindelse,
at der i takt med indfasningen af ældretilsynet bør udarbejdes en egentlig
risikomodel. Ældretilsynet vil indtil da basere dets udvælgelse af plejeenhe-
der til tilsyn på tilsynets viden om enhederne, stikprøver, orienteringer fra
andre myndigheder, presseomtale eller anonyme henvendelser til ældretil-
synets direkte linje fra ældre, pårørende, medarbejdere og andre, der er i
kontakt med plejeenhederne.
6) Af hensyn til at understøtte retssikkerheden for ældre borgere, som mod-
tager pleje og omsorg efter det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, skal
den risikobaserede tilgang ske inden for en fastsat periode, hvor alle pleje-
enheder vil modtage tilsyn inden for perioden. Ministeriet vurderer af hen-
syn til ikke skal belaste plejeenhederne mere, end hvad nødvendigt er og
samtidigt varetage hensynet til de ældres retssikkerhed, at denne periode
mest hensigtsmæssigt bør være på maksimalt fem år. Det bemærkes, at for-
søgsordningen med et statsligt ældretilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed i
praksis gennemfører tilsyn på ca. 10 procent af det samlede antal plejeenhe-
der årligt. Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrelsen i henhold til
gældende lovgivning hvert år skal foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg
på plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, i plejeboligbebyggelser, der er
omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og
personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen.
Der er ikke fastsat nogen minimumsfrekvens for kommunalbestyrelsens til-
synsforpligtelse med hjemmeplejeenheder efter servicelovens § 151 c.
UDKAST
25
7) Ældretilsynet skal have mulighed for at anvende sanktioner, så det sikres,
at plejeenheden retter op på de forhold, som har givet anledning til bekym-
ring eller kritik fra ældretilsynet. Ministeriet finder, at sanktionerne bør af-
spejle det dialog- og læringsorienterede formål med ældretilsynet, hvor
sanktionerne kan skabe grundlag for læring i plejeenhederne, men samtidig
afspejle behovet for at varetage retssikkerheden for ældre borgere, som er i
berøring med plejeenhederne.
Organiseringen af det nye, forenklede tværkommunale ældretilsyn
Med afsæt i de politisk besluttede rammer for det nye, forenklede tværkom-
munale ældretilsyn har Social-, Bolig- og Ældreministeriet gjort sig føl-
gende overvejelser i forhold til organiseringen af og indholdet i udmøntnin-
gen af det nye ældretilsyn:
Med Aftale om en reform af ældreområdet er aftalepartierne enige om de
overordnede rammer for et nyt tværkommunalt ældretilsyn, herunder at til-
synet forankres i et mindre antal kommuner, og at der vil blive inddraget
erfaringer fra relevante tilsyn fra andre sektorer.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at der i forbindelse med for-
ankringen af det nye ældretilsyn i et mindre antal kommuner vil skulle tages
højde for at sikre uafhængighed og uvildighed i tilsynet. Ministeriet finder
derfor, at det skal sikres, at den enkelte kommune ikke skal føre tilsyn med
egne plejeenheder eller plejeenheder beliggende i den konkrete kommune,
som det er tilfældet i dag, og organiseringen af det nye ældretilsyn vil såle-
des skulle indebære, at ældretilsynskommunen fører tilsyn med et antal an-
dre plejeenheder i andre kommuner i et på forhånd geografisk afgrænset
område. Ministeriet finder dertil, at udpegningen af ældretilsynskommu-
nerne bør ske efter aftale med de pågældende kommuner med henblik på at
sikre ejerskab til at varetage opgaven som ældretilsyn fremadrettet.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Oprettelse af et tværkommunalt og uafhængigt ældretilsyn
Det foreslås med forslaget til lov om ældretilsyn, at der oprettes et tværkom-
munalt og uafhængigt ældretilsyn.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 17, § 4, nr. 1 og
§ 5, nr. 1, i det samtidigt fremsatte følgelovforslag, hvoraf det følger, at
kommuners ældretilsyn efter servicelovens § 151 ophører pr. 1. juli 2025,
samt at forsøgsordningen med det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for
UDKAST
26
Patientsikkerhed forlænges frem til den 1. juli 2025, hvorefter det vil op-
høre.
Med oprettelsen af det nye ældretilsyn vil kompetencerne til at føre tilsyn
med ældreplejen i plejeenheder (plejehjem, plejeboligbebyggelser m.v. og
hjemmeplejeenheder) blive samlet i et tilsyn i modsætning til i dag, hvor
både de 98 kommuner og det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed fører tilsyn ældreplejen i disse enheder.
Med forslagene varetages samlet set en række hensyn til både plejeenhe-
derne og de ældre borgere. For det første varetages hensynet til at under-
støtte kvalitet lokalt i plejeenhederne og hensynet til de ældres retssikkerhed
i og med, at viden og kompetencer inden for tilsyn på ældreområdet samles,
og risikoen for en forskelligartet tilgang til tilrettelæggelsen og udførelsen
af tilsynsopgaven reduceres. Hertil varetages hensynet til at sætte plejeen-
hederne fri til selv at tage ansvar på den måde, der passer til den enkelte
enhed og de ældre, som enten bor der eller modtager pleje og omsorg derfra.
Derudover varetages hensynet til at sikre mindre bureaukrati og tilsynstryk
for plejeenhederne ved at sanere i antallet af kommunale og statslige tilsyn
på ældreområdet.
For så vidt angår organiseringen af det nye ældretilsyn foreslås det med § 3,
at ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn vil påhvile kommu-
nalbestyrelsen i de kommuner, der vil blive udpeget af ældreministeren efter
aftale med hver af de pågældende kommuner.
Kommunalbestyrelsen i de pågældende kommuner vil dermed få myndig-
hedsansvaret og det politiske ansvar for udførelsen af opgaven som ældre-
tilsyn efter denne lov. Ældretilsynet vil være at anse for en selvstændig myn-
dighed med eget personale, opgaveportefølje m.v.
Det foreslås videre at bemyndige ældreministeren til at fastsætte regler om
ansvaret for varetagelsen af opgaven som ældretilsyn, herunder om det geo-
grafiske dækningsområde, opgavens indhold, ældretilsynets indretning og
drift samt om finansieringen af ældretilsynet.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler
på bekendtgørelsesniveau om antallet af og den stedlige forankring af de
kommuner, som på baggrund af udpegning fra ældreministeren og efter af-
tale med hver af kommunerne, som fremover skal have ansvaret for at vare-
tage funktionen som ældretilsyn efter denne lov.
UDKAST
27
Det foreslås, at kommunerne udgøres af nogle af de kommuner, som i dag
varetager funktionen som socialtilsyn efter lov om socialtilsyn, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022 (herefter socialtilsynsloven). Disse vil
dog kunne ændres, såfremt der viser sig et behov herfor på sigt.
Intentionen bag den tværkommunale forankring generelt og valget af kom-
muner er at sikre, at der fortsat er en vis grad af lokal forankring og lokalt
kendskab til plejeenhederne samtidig med, at der kan drages nytte af eksi-
sterende viden, eksisterende kompetencer og det eksisterende set-up inden
for tilsyn og ældre, som allerede er etableret. Samtidig er der et behov for,
at ældretilsynet etableres fra den 1. januar 2025 og frem mod den 1. juli
2025 med henblik på at kunne sætte i drift på dette tidspunkt, jf. den fore-
slåede § 17.
For at varetage hensynet til at sikre et uafhængigt ældretilsyn er det hensig-
ten med den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at ældretilsynet
i de pågældende kommuner ikke skal kunne agere ældretilsyn overfor ple-
jehjem og hjemmeplejeenheder i egen kommune eller overfor plejehjem og
hjemmeplejeenheder, som den oprindelige ældretilsynskommune driver el-
ler har indgået driftsaftale med, og som er beliggende i andre kommuner. I
den forbindelse er det også hensigten med bemyndigelsen at fastsætte regler
om ældretilsynets geografiske dækningsområde.
Handlekommunens pligt til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig,
at hjælpen fortsat opfylder sit formål (det personrettede tilsyn) efter service-
lovens § 148, stk. 2, som med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven
reguleres i § 26, stk. 2, fsva. personer, som vil være omfattet af ældreloven,
berøres ikke af den foreslåede etablering af et nyt ældretilsyn. Det betyder,
at det personrettede tilsyn vil forblive i den ældres handlekommune, jf. rets-
sikkerhedslovens §§ 9 – 9 b.
Med bemyndigelsen er det endvidere hensigten at fastsætte regler om ind-
holdet i ældretilsynets opgave, ældretilsynets indretning og drift samt regler
om finansieringen af ældretilsynet.
For nærmere om oprettelsen og forankringen af det tværkommunale ældre-
tilsyn henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil, samt for nær-
mere om ophør af det kommunale ældretilsyn og udfasningen af det statslige
ældretilsyn henvises til § 1, nr. 17, § 4, nr. 1 og § 5, nr. 1, i det samtidigt
fremsatte følgelovforslag og bemærkningerne hertil. Derudover henvises til
§ 26, stk. 2, og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til
ældreloven for så vidt angår det personrettede tilsyn.
UDKAST
28
2.1.3.2. Ældretilsynets anvendelsesområde
Det foreslås med § 2, at anvendelsesområdet for det nye ældretilsyn vil være
følgende kommunale og private plejeenheder og leverandører, som er regi-
streret i Plejeoversigten, jf. § 27, stk. 2, i ældreloven:
1) Plejehjem m.v., jf. § 46 i ældreloven.
2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller
lov om boliger for ældre og personer med handicap.
3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.
4) Andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor
hjælpen udgår fra servicearealer, og der er tilknyttet fast personale.
5) Leverandører, som leverer hjælp til borgere i eget hjem, jf. § 18 i ældre-
loven.
Det foreslåede vil medføre, at anvendelsesområdet for ældretilsynet vil være
de ovenfornævnte typer af plejeenheder. Anvendelsesområdet vil således
udgøre en videreførelse af den samme portefølje som i dag er omfattet af
hhv. kommunernes tilsyn med de kommunale opgaver efter servicelovens
§§ 83, 83 a og 86, jf. servicelovens § 151, og Styrelsens for Patientsikker-
heds tilsyn efter servicelovens § 150, stk. 1, jf. § 150 c, stk. 1 og 2. Det
bemærkes, at den nye plejehjemstype ”lokalplejehjem”, jf. det samtidigt
fremsatte forslag til lokalplejehjem, vil være omfattet af henvisninger til ple-
jehjem m.v., jf. § 46 i ældreloven og plejeboligbebyggelser, der er omfattet
af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer
med handicap.
Det foreslåede vil dertil indebære, at de omfattede plejeenheder bl.a. både
vil modtage opstartsmøde, jf. § 6, vil have adgang til rådgivning og sparring
fra ældretilsynet, jf. § 4, stk. 3, og vil være omfattet af tilsyn med kvalitet i
helhedsplejen fra ældretilsynet, jf. den foreslåede §§ 7 og 9 og samtilsyn for
så vidt angår plejeenheder, jf. den foreslåede § 8.
For nærmere om det nye ældretilsyns anvendelsesområde henvises til lov-
forslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.3. Ældretilsynets formål og opgaver
Ældretilsynets formål og opgaver hænger sammen med ønsket om en ny
tilgang til ældreplejen, herunder at der indføres helhedspleje i form af få,
UDKAST
29
rummelige og sammenhængende pleje- og omsorgsforløb, hvor beslutnin-
ger om den konkrete hjælp fra gang til gang besluttes tæt på borgeren. Denne
nye tilgang til ældreplejen gennemføres med det samtidigt fremsatte forslag
til ældreloven.
Denne nye tilgang kalder på en ny tænkning og tilrettelæggelse af tilsyns-
opgaven på ældreområdet, hvor der skal skabes en samarbejdskultur og re-
lation mellem ældretilsynet og plejeenheden præget af tillid, åbenhed og
tryghed. Det nye ældretilsyn vil få en ny funktion og rolle i form af at være
en samarbejdspartner for plejeenhederne i relation til kvalitet i helhedsple-
jen, og ældretilsynets fokus vil være at skabe læring i plejeenhederne igen-
nem dialog, rådgivning og sparring samt tilsyn med henblik på, at plejeen-
hederne kan arbejde med og sikre kvalitet i helhedsplejen.
Det nye ældretilsyn skal derfor have som sin primære funktion at yde dia-
logbaseret og læringsorienteret rådgivning og sparring om kvalitet i hel-
hedsplejen til den enkelte plejeenhed. Ældretilsynet skal også have som
funktion at være en direkte linje for de ældre, pårørende m.fl. at indgive
bekymringer til om forhold i plejeenhederne. Derudover skal ældretilsynet
også have som funktion at påse kvalitet i helhedsplejen i de enkelte plejeen-
heder.
Derfor foreslås det med formålsbestemmelsen i § 1, at formålet med det nye
ældretilsyn vil være at støtte de omfattede plejeenheder i at sikre kvalitet i
helhedsplejen ud fra ældreloven.
Det foreslåede vil udgøre omdrejningspunktet for det nye ældretilsyns virke,
hvor formålet vil være at støtte de omfattede plejeenheder i at sikre kvalitet
i helhedsplejen ud fra ældreloven.
Med udtrykket »støtte« sigtes til den helt centrale funktion i ældretilsynet,
som vil være at bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om fag-
lig kvalitet i helhedsplejen. Med udtrykket »støtte« sigtes i også til, at æl-
dretilsynet igennem deres virke vil have til hensigt at bidrage til læring i de
omfattede plejeenheder, så enhederne bliver i stand til at finde egne løsnin-
ger.
Læring i plejeenhederne vil være en forudsætning for, at kvaliteten i hel-
hedsplejen udvikler sig positivt i en hverdag præget af kompleksitet og dag-
lige prioriteringer, og så de ældre, bliver mødt med omsorg og høj faglighed
fra motiverede medarbejdere under de rigtige rammer.
UDKAST
30
Det foreslås derudover, at formålet opnås gennem læringsorienteret dialog
og ved at 1) bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om kvalitet
i helhedsplejen, og ved at 2) påse kvalitet i helhedsplejen i plejeenhederne
ud fra ældreloven.
Den centrale metode i ældretilsynets virke vil således være læringsorienteret
dialog. Dialogen med de mange forskellige aktører, der tilsammen udøver
og modtager helhedspleje, herunder de ældre selv, deres pårørende, ledelsen
og personalet, vil bl.a. være afgørende for, at ældretilsynet vil kunne vurdere
kvalitet i helhedsplejen. Men dialogen vil ikke altid kunne stå alene, da det
at observere dagligdagssituationer som f.eks. spisning, genoptræning m.v. i
nogle situationer vil kunne give tilsynet relevant viden.
Ældretilsynet vil med det foreslåede både skulle agere som rådgivnings- og
sparringspartner for plejeenhederne – generelt og på baggrund af konkrete
forhold relateret til kvalitet i helhedsplejen – og samtidig vil skulle være den
myndighed, som vil have til opgave at påse kvalitet i helhedsplejen ud fra
det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.
Fælles for ældretilsynets formål, metoder og opgaver vil stå, at tilliden til
ledelsen og personalet, herunder til deres faglighed, vil være afgørende for
at sikre en tryg samarbejdskultur og ramme for dialogen, og hvor plejeen-
hederne er trygge ved at være åbne om udfordringer m.v. ved at række ud
til ældretilsynet efter rådgivning og sparring. Derudover vil tilliden være
afgørende i forhold til at kunne skabe motivation og ejerskab til at sikre den
gode kvalitet og arbejde med forbedring samt i forhold til at skabe rum for
læring. I den forbindelse henvises også til lovforslagets § 6 om opstartsmøde
med plejeenhederne, da opstartsmødet bl.a. vil have til formål at skabe en
tillidsfuld ramme for dialogen mellem plejeenheden og ældretilsynet.
For nærmere om ældretilsynets rådgivning og sparring samt vurdering af
kvalitet i helhedsplejen henvises til punkt 2.1.3.4, 2.1.3.7 og 2.1.3.8 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger samt §§ 4, 7 og 9 og bemærkningerne
hertil.
2.1.3.4. Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring
Som følge af den foreslåede formålsbestemmelse i § 1, vil ældretilsynets
centrale funktion være at støtte plejeenhederne i at sikre kvalitet i helheds-
plejen bl.a. ved at bistå med rådgivning og sparring.
Ældretilsynet vil dog ikke altid være den rette myndighed til at løse udfor-
dringerne i plejeenheden, hvis der er tale om forhold, som ikke er begrundet
UDKAST
31
i kvaliteten i helhedsplejen. Ligeledes vil der også kunne være andre indsat-
ser, som kan støtte plejeenheden, udover ældretilsynets rådgivning og spar-
ring, f.eks. rejseholdene i Sundhedsstyrelsen og den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen.
For at sikre, at plejeenhedens udfordringer med det samme adresseres af den
rette myndighed, og at plejeenheden får den mest hensigtsmæssige støtte,
foreslås det med § 4, at ældretilsynet skal have en koordinerende funktion
for at sikre relevant rådgivning og sparring til plejeenhederne.
Konkret foreslås det, at ældretilsynet vil skulle koordinere og iværksætte
indsatsen vedrørende rådgivning og sparring til plejeenheder i følgende til-
fælde:
1) Efter anmodning fra den ældre eller dennes pårørende.
2) Efter anmodning fra plejeenheden.
3) I forbindelse med ældretilsynets tilsyn efter § 7, stk. 1 og 2.
Det foreslåede vil indebære, at den ældre eller dennes pårørende, som er i
berøring med en plejeenhed og plejeenheden selv, vil have mulighed for at
række ud til ældretilsynet og anmode om rådgivning og sparring til plejeen-
heden fra ældretilsynet. Derudover vil ældretilsynet i forbindelse med et til-
syn også selv kunne have observeret et behov for rådgivning og sparring om
kvalitet i helhedsplejen hos plejeenheden.
Der vil ikke efter forslaget om at den ældre eller dennes pårørende vil kunne
anmode om rådgivning og sparring til plejeenheden fra ældretilsynet være
tale om en klagemulighed over den konkrete kommunale afgørelse om visi-
tation af omsorgs- og plejeforløb eller den konkrete udmøntede helheds-
pleje. Derimod vil ældretilsynet på baggrund af anmodningen, hvis den er
begrundet i konkrete forhold, kunne indlede en dialog og eventuelt en ob-
servation rettet mod eventuelle generelle forhold relateret til kvaliteten i hel-
hedsplejen i plejeenheden. Ældretilsynet vil på den baggrund kunne vur-
dere, om det vil være relevant at bistå med rådgivning og sparring om kva-
litet i helhedsplejen, som vil kunne anvendes i den eller de konkrete situati-
oner, men som også vil kunne bidrage til læring fremadrettet.
Det bemærkes derudover, at forslaget om at den ældre eller dennes pårø-
rende eller plejeenheden vil kunne anmode om rådgivning og sparring fra
ældretilsynet ikke vil indebære, at ældretilsynet vil være forpligtet til at bistå
med rådgivning og sparring alene på baggrund af anmodningen. Ældretilsy-
net vil derfor også som følge af det foreslåede stk. 2 skulle vurdere, om der
UDKAST
32
er tale om forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen, jf. § 9, stk. 1, som
plejeenheden har behov for støtte til fra ældretilsynet, eller om anmodningen
skal videresendes til anden relevant myndighed.
Ældretilsynets koordineringsrolle vil således indebære, at ældretilsynet, når
der modtages en anmodning fra den ældre eller dennes pårørende eller fra
en plejeenhed, vil skulle vurdere, om der i anmodningen er tale om forhold
begrundet i kvalitet i helhedsplejen, som plejeenheden har behov for støtte
til fra ældretilsynet, eller om anmodningen vil skulle videresendes til anden
relevant myndighed. Ældretilsynet vil således i disse tilfælde være tildelt en
vis skønsmulighed.
Ældretilsynet vil i vurderingen af, hvilken myndighed, der er relevant,
skulle inddrage de oplysninger og omstændigheder, som følger af anmod-
ningen. Dette vil skulle holdes op imod anvendelsesområdet for den eller de
andre relevante myndigheder, herunder deres opgave og ekspertise inden for
dette område. Ældretilsynet vil på baggrund heraf skulle foretage en konkret
helhedsbedømmelse, og ældretilsynet vil således i disse tilfælde være tildelt
en vis skønsmulighed. Som eksempel på forhold, som kan være relevant at
videresende til anden myndighed kan nævnes forhold angående den enkelte
ældre borgers behov for støtte og omsorg. Henset til at det nye ældretilsyn
ikke vil være rettet mod den enkelte ældre borger, vil disse forhold i stedet
vil være relevant at videresende til den ældres handlekommune, som vil
være forpligtet til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjæl-
pen fortsat opfylder sit formål. Derudover vil forhold, som angår f.eks. ar-
bejdsmiljøet være relevant at videresende til Arbejdstilsynet.
Hvis ældretilsynet vurderer, at plejeenhedens behov for støtte er relateret til
kvalitet i helhedsplejen – vil tilsynet være forpligtet til at bistå med rådgiv-
ning og sparring om kvalitet i helhedsplejen i overensstemmelse med om-
fanget af plejeenhedens behov. Ældretilsynet vil således i vurderingen af
omfanget af plejeenhedens behov være tildelt en vis skønsmulighed. Dertil
vil ældretilsynet være tildelt et vist prioriteringsrum. Rådgivningen og spar-
ringen forudsættes i overensstemmelse med den foreslåede formålsbestem-
melse at være dialogbaseret og have et læringsorienteret sigte, så plejeenhe-
den derigennem gøres i stand til at reflektere over og arbejde med kvaliteten
i helhedsplejen. Rådgivningen og sparringen vil ikke være afgrænset tids-
mæssigt, og der vil således kunne være tale om en enkeltstående vejled-
nings- og sparringsindsats eller flere på hinanden følgende indsatser i form
af et korterevarende frivillige forløb.
UDKAST
33
Det bemærkes, at ældretilsynets rådgivning og sparring vil have karakter af
at være ”vejledende”, hvilket betyder, at ældretilsynet ikke vil kunne på-
lægge plejeenheden at indrette sin organisering og drift på en konkret og
specifik måde. Der vil således i stedet vil være tale om en nysgerrig og åben
dialog, hvor der udveksles synspunkter og viden mellem plejeenheden og
ældretilsynet. Hensigten er at bidrage med viden og nye indsigter til pleje-
enheden, som enheden vil kunne drage læring af med henblik på at kunne
finde de bedst egnede lokale løsninger generelt og i konkrete situationer.
Heroverfor står den foreslåede sanktionsmulighed i § 11, stk. 1, nr. 2, om
påbud om at modtage den nødvendige støtte fra ældretilsynet efter den fo-
reslåede § 4. I dette tilfælde vil plejeenheden være forpligtet til at modtage
rådgivning og sparring fra ældretilsynet, da ældretilsynet i forbindelse med
udstedelsen af påbuddet vil have vurderet, at denne sanktion vil være nød-
vendig af hensyn til at sikre kvalitet i helhedsplejen. Der henvises i den for-
bindelse til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.
Endelig foreslås det, at ældretilsynet vil skulle vejlede om andre relevante
myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens behov. Dette vil inde-
bære, at ældretilsynet – ud over selv at bistå med rådgivning og sparring til
plejeenheden – også vil være forpligtet til at vejlede om andre relevante
myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens behov.
Med »andre relevante myndigheders indsatser« sigtes mod aktuelle indsat-
ser på det pågældende tidspunkt. Dette kan f.eks. kan være indsatser i Sund-
hedsstyrelsen, der aktuelt via deres rejsehold under Videnscenter for værdig
ældrepleje (fremadrettet fra 2025 ”Videnscenter for ældrepleje”) vil kunne
bidrage med ny viden, redskaber og metoder i forhold til, hvordan der f.eks.
kan arbejdes med, hvordan afmagt og forråelse forebygges og håndteres.
Ligeledes vil den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation
(VISO) i Social- og Boligstyrelsen kunne være relevant f.eks. i sager om
demens, da de aktuelt tilbyder rådgivning generelt i sager om demens. VISO
tilbyder også gruppeforløb, hvis en plejeenhed har behov for rådgivning om
en problemstilling ift. en gruppe af borgere, der er demente f.eks. i forhold
til strukturering af hverdag, indretning af rum m.v.
For nærmere om den koordinerede indsats indenfor rådgivning og sparring
henvises til § 4 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.5. Ældrelinjen i ældretilsynet
UDKAST
34
Med § 5 foreslås det at indføre en let tilgængelig og direkte indgang i hver
af de pågældende kommuner, som vil skulle varetage funktionen som æl-
dretilsyn, hvortil ældre, pårørende, personale og andre kan henvende sig
anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed. Denne direkte indgang
benævnes »Ældrelinjen«.
Formålet med Ældrelinjen er først og fremmest at give de ældre, deres på-
rørende, ansatte og andre, der er i daglig kontakt med plejeenhederne, sik-
kerhed for, at de ved, hvortil de anonymt kan rette henvendelse, hvis de op-
lever bekymrende forhold i en plejeenhed. Linjen skal derfor også ses som
et redskab til at sikre de ældres m.fl. rettigheder henset til den frisættelse,
der sker af ældreplejen, med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.
Formålet er ligeledes at sikre ældretilsynet det bredest mulige vidensgrund-
lag for varetagelsen af opgaven med at påse kvalitet i helhedsplejen, så der
kan blive taget hånd om de bekymrende forhold, eller de kan blive videre-
sendt til rette myndighed. Ældrelinjen er således tiltænkt at have det samme
formål og sigte, som den gældende bekymringshenvendelsesmulighed til
ældretilsynet i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Som eksempler på »bekymrende forhold« kan nævnes oplysninger om en
forrået kultur, herunder en ubehagelig tone mellem personalet og de ældre
og manglende mulighed for selvbestemmelse.
Det foreslåede vil indebære, at ældretilsynet vil skulle oprette Ældrelinjen,
som skal være let tilgængelig for den ældre, dennes pårørende, ansatte m.fl.
Det forudsættes derfor af hensyn til målgruppen for Ældrelinjen og for at
sikre kendskab om Ældrelinjen, at denne er synlig og f.eks. fremgår tydeligt
på ældretilsynets hjemmeside(r), og at den er brugervenlig. For yderligere
at sikre kendskab til Ældrelinjen vil ældretilsynet også i forbindelse med
opstartsmøder, som foreslås med § 6, skulle oplyse om muligheden for at
henvende sig om bekymrende forhold til Ældrelinjen.
Ældretilsynet gives valgfrihed i forhold til udformningen af Ældrelinjen.
Ældretilsynet vil derfor frit kunne vælge, om linjen skal give mulighed for
at indberette mundtligt f.eks. via opkald til et særligt telefonnummer, skrift-
ligt f.eks. via en særlig e-mail eller kontaktformular på ældretilsynets hjem-
meside eller begge dele.
Med bestemmelsen foreslås det videre, at udgangspunktet for ældretilsynet,
i forhold til enhver oplysning, som ældretilsynet får kendskab til via Ældre-
linjen, vil være, at der vil gælde en absolut beskyttelse af personen som hen-
vender sig anonymt til ældretilsynet via Ældrelinjen og et forbud mod vide-
UDKAST
35
regivelse af oplysninger modtaget som led heri. Hertil foreslås få undtagel-
ser i form af, at den person, som har henvendt sig anonymt til ældretilsynet
vil kunne vælge at give samtykke til, at ældretilsynet f.eks. videregiver de
modtagne oplysninger. Derudover vil ældretilsynet uden samtykke fra den,
der har henvendt sig, kunne videregive henvendelsens indhold til en anden
offentlig myndighed, hvis indholdet er relevant og nødvendigt for den anden
myndigheds opgavevaretagelse.
Ældrelinjen vil således skulle sikre fortrolighed om identiteten på den eller
de personer, der nævnes i indberetningen, herunder henvenderen selv og en-
hver tredjemand. Ældrelinjen vil derfor skulle udformes på en måde, der
sikrer, at det alene er relevante personer fra ældretilsynet, der har adgang til
de modtagne indberetninger.
For nærmere om Ældrelinjen i ældretilsynet henvises til lovforslagets § 5 og
bemærkningerne hertil.
2.1.3.6. Opstartsmøde
Med lovforslagets § 6, foreslås det at fastsætte regler om, at ældretilsynet
vil skulle afholde opstartsmøde med den enkelte plejeenhed senest 3-6 må-
neder efter, at en ny plejeenhed har registreret sig i Plejeoversigten.
Formålet med opstartsmødet er at medvirke til at skabe en tillidsbaseret
ramme for den videre dialog og det videre samarbejde mellem den enkelte
plejeenhed, dennes leder og ældretilsynet. Dette vil særligt kunne bidrage til
at fremme forståelsen for, at ældretilsynet først og fremmest er en tryg sam-
arbejdspartner og støtte for plejeenheden, og at enheden således kan bede
om rådgivning og sparring fra ældretilsynet – generelt og på baggrund af
konkrete forhold relateret til kvalitet i helhedsplejen.
Opstartsmødet foreslås at indebære dialog med plejeenheden om ældretilsy-
net, herunder ældretilsynets rådgivning og sparring, jf. § 4, stk. 3, Ældrelin-
jen, jf. § 5, og tilsynet med kvalitet i helhedsplejen ud fra ældreloven, jf. §
9, stk. 1, samt eventuelt dialog om områder, hvor det kan være relevant for
plejeenheden at arbejde med kvalitet i helhedsplejen.
Ældretilsynet gives metodefrihed i forhold til tilrettelæggelsen af opstarts-
mødet under forudsætning af, hvad der vurderes for fagligt forsvarligt i den
enkelte situation. Opstartsmødet vil således kunne gennemføres fysisk eller
virtuelt, og flere plejeenheder vil eventuelt kunne slås sammen, hvis der
f.eks. er tale om udskiftning af lederen i flere plejeenheder inden for samme
UDKAST
36
kommune. Ligeledes vil flere kommuner evt. kunne slås sammen i forbin-
delse med afholdelsen af opstartsmøde til de eksisterende plejeenheder, jf.
lovforslagets § 19.
I det tilfælde, hvor ældretilsynet i forbindelse med opstartsmødet vurderer,
at der er risiko eller er en konkret bekymring for kvalitet i helhelhedsplejen,
vil ældretilsynet skulle gennemføre et tilsyn efter de foreslåede §§ 7 og 9.
For nærmere om ældretilsynets opstartsmøde henvises til lovforslagets § 6
og bemærkningerne hertil.
2.1.3.7. Et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden for en periode på 5 år
Med lovforslagets § 7 foreslås det at fastsætte regler om ældretilsynets tilsyn
med kvalitet i helhedsplejen i de omfattede plejeenheder.
Konkret foreslås det, at ældretilsynet vil skulle påse kvalitet i helhedsplejen
i de omfattede plejeenheder ud fra ældreloven, jf. forslagets § 9, stk. 1.
Det foreslås videre, at tilsynet vil skulle gennemføres ud fra en løbende vur-
dering af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er en konkret be-
kymring for kvalitet i helhedsplejen. Hertil foreslås det, at ældretilsynet un-
der alle omstændigheder vil skulle gennemføre et anmeldt tilsynsbesøg i
hver plejeenhed inden for en periode på fem år.
Hensigten med forslaget om et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden
for en periode på fem år er på den ene side at iagttage hensynet til, at ældre-
tilsynet ikke skal belaste plejeenhederne mere, end hvad nødvendigt er, så
indsatsen rettes mod de enheder, hvor udfordringerne er. Hensigten med for-
slaget er derudover at varetage hensynet til de ældres retssikkerhed ved, at
alle plejeenheder skal have et tilsynsbesøg fra ældretilsynet, som anmeldes
på forhånd, inden for en femårig periode. Dette med henblik på at sikre, at
kvaliteten i helhedsplejen under alle omstændighed påses hvert tredje år, og
hvor det vurderes, om helhedsplejen generelt har en kvalitet, som står mål
med det beskrevne i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.
Det bemærkes, at forslaget skal ses i tæt sammenhæng med forslaget om
ældretilsynets rådgivnings- og sparringfunktion i § 4, som beskrevet under
punkt 2.1.3.4. Denne funktion bliver en helt central del af ældretilsynets op-
gaver og er afgørende i forhold til at understøtte, at plejeenhederne selv er i
stand til at sikre kvalitet i helhedsplejen, hvorfor det også er forventningen,
at behovet for tilsyn i det hele taget reduceres som følge heraf, og som følge
af den risikobaserede tilgang.
UDKAST
37
Den foreslåede § 7 vil for det første indebære, at aktiveringen af ældretilsy-
net vil ske, når ældretilsynet vurderer, at der er risiko eller at der er en kon-
kret bekymring for kvalitet i helhedsplejen i den pågældende plejeenhed.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der sendes en bekymring ind til æl-
dretilsynet via Ældrelinjen, og ældretilsynet vurderer, at det giver anledning
til at reagere med den nødvendige hurtighed, eller når ældretilsynet i øvrigt
ud fra en risikovurdering vurderer, at en plejeenhed bør udtages til tilsyn af
hensyn til sikre kvalitet i helhedsplejen.
Den foreslåede § 7 vil derudover indebære, at alle plejeenheder vil skulle
have påset kvalitet i helhedsplejen af ældretilsynet inden for en femårig pe-
riode, og at dette skal ske som et anmeldt tilsynsbesøg. I det tilfælde hvor
ældretilsynet inden for fem år har været på fysisk, anmeldt besøg i plejeen-
heden – uanset om tilsynet var foranlediget af en konkret bekymring af eller
den løbende risikovurdering – vil denne betingelse således være at anse for
opfyldt. Baggrunden for, at der skal gennemføres et anmeldt og fysisk til-
synsbesøg er dels at sikre, at de relevante nøglepersoner og medarbejder-
grupper samt ledelsen på plejeenheden er tilstede ved tilsynsbesøget. Det
skal også ses i sammenhæng med, at et dialogbaseret tilsyn med fokus på at
sikre læring i plejeenhederne erfaringsmæssigt opnås mest hensigtsmæssigt
ved anmeldte tilsynsbesøg, så plejeenhederne har mulighed for at forberede
sig og reflektere over egen praksis, samt komme med input til opmærksom-
hedspunkter eller mål for tilsynet, som vil kunne understøtte tilsynets fokus
på at sikre læring og dialog.
I forhold til det reaktive tilsyn bemærkes, at dette vil ske ex officio og være
afgrænset til de tilfælde, hvor der er en konkret bekymring for kvalitet i hel-
hedsplejen. Er dette ikke er tilfældet, og får ældretilsynet oplysninger om
overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, som er
nødvendige og relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhø-
rer under en anden offentlig myndighed, vil ældretilsynet i medfør af den
foreslåede § 13 skulle videregive disse, herunder oplysninger om, hvorvidt
ældretilsynet har iværksat foranstaltninger.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre personrettet
tilsyn efter § 26, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven fortsat
vil gælde.
I takt med indfasningen af det nye ældretilsyn er det forventningen, at der
vil blive udviklet en risikomodel, som vil skulle bidrage til, at tilsynet i
endnu højere grad målrettes de plejeenheder, hvor der er størst risiko for
kvaliteten i helhedsplejen. Risikomodellen forventes bl.a. udarbejdet ud fra
UDKAST
38
relevante faktorer og parametre i form af tilgængelige data på Plejeoversig-
ten f.eks. medarbejdergennemstrømning, lederskifte, sygefravær blandt per-
sonalet m.v.
Med den foreslåede § 7 differentieres der mellem tilsynsbesøg og tilsyn.
Ved tilsynsbesøg forstås et fysisk besøg i plejeenheden. Ved tilsyn forstås
både fysiske tilsynsbesøg samt administrative tilsyn, som ikke kræver et fy-
sisk besøg i plejeenheden, og som kan bestå af et telefon- eller virtuelt op-
kald eller at indhente skriftlig information. Ved tilsyn forstås endvidere en-
hver form for udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder de aktiviteter, der
indgår i myndighedens planlægning, forberedelse og gennemførelse af et
konkret fysisk tilsynsbesøg i samarbejde med plejeenheden, administrativt
tilsyn, opfølgning i form af afrapportering.
I det tilfælde, hvor ældretilsynet vurderer, at det vil være nødvendigt at gen-
nemføre et tilsyn, vil udførelsen af tilsynet både kunne ske ved et fysisk
anmeldt eller uanmeldt besøg i plejeenheden eller som et administrativt til-
syn i form af f.eks. en telefonsamtale med lederen eller indhentelse af skrift-
lig information. Ældretilsynet gives dermed metodefrihed i forhold til tilret-
telæggelsen og udførelsen af det reaktive tilsyn. Det skal bemærkes, at æl-
dretilsynets mulighed for at komme på uanmeldt fysisk besøg i plejeenheden
bør reserveres til de tilfælde, hvor tilsynets formål ellers ville have været
forspildt ved forudgående underretning. Ligeledes bør ældretilsynet i for-
bindelse med et tilsynsbesøg vurdere, hvor langt varsel der skal gives i det
konkrete tilfælde. Et kort varsel, koblet med det stærke fokus på risikoba-
sering, vil kunne bidrage til betydeligt til at reducere ressourcetrækket hos
plejeenheden og samtidig give ældretilsynet et mere reelt billede af praksis.
Det er dog vigtigt med den korte varsling at sikre, at tilsynet kan gennemfø-
res i praksis.
Det skal bemærkes, at ældretilsynet, som følge af den foreslåede § 10, vil
skulle samarbejde i relevant omfang med andre myndigheder og tilsyn med
henblik på koordinering af tilsynet med kvalitet i helhedsplejen, og i forbin-
delse med at der træffes afgørelser overfor en plejeenhed.
Det foreslås derudover med § 7, at bemyndige ældreministeren til at fast-
sætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og udførelsen af ældretilsynets
tilsyn og om indhold i og form for ældretilsynets skriftlige opsamling på
tilsyn. Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte
regler på bekendtgørelsesniveau om det beskrevne.
UDKAST
39
For nærmere om ældretilsynets tilsyn og tilbagemelding på tilsyn henvises
der til § 7 og bemærkningerne hertil. Derudover henvises der til lovforsla-
gets § 9 og bemærkningerne hertil for nærmere om ældretilsynets vurdering
af kvalitet i helhedsplejen. Der henvises endvidere til lovforslagets § 10 og
bemærkningerne hertil for nærmere om ældretilsynet samarbejdspligt med
andre tilsyn og myndigheder. Dertil henvises der til § 8 og bemærkningerne
hertil for nærmere om samtilsyn.
2.1.3.8. Vurdering af kvalitet i helhedsplejen
Det foreslås med § 9 at fastsætte regler om ældretilsynets vurdering af kva-
litet i helhedsplejen i de omfattede plejeenheder, som foretages i forbindelse
med tilsyn, jf. den foreslåede § 7.
Konkret foreslås det, at ældretilsynet vil skulle påse og vurdere kvalitet i
helhedsplejen i de omfattede plejeenheder, ud fra § 1, stk. 2, og §§ X-X
ældreloven.
Det foreslås videre, at ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen vil
skulle foretages inden for følgende temaer:
1) Den ældres selvbestemmelse.
2) Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.
3) Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Det foreslåede skal ses i tæt sammenhæng med § 7, stk. 3, hvor det foreslås,
at ældretilsynet som led i tilsynet vil skulle foretage en vurdering af kvalitet
i helhedsplejen.
Med § 9, pålægges ældretilsynet således en pligt til at føre tilsyn med kva-
litet i helhedsplejen. De tre temaer, som fremgår af § 1, stk. 2, i det samtidigt
fremsatte forslag til ældreloven og er uddybet i §§ X-X i samme, udgør de
tre bærende værdier, som vil skulle være kendetegnende for helhedsplejen i
førnævnte lovforslag, og disse er derfor også de tre centrale temaer for æl-
dretilsynets vurdering af den enkelte plejeenheds kvalitet i helhedsplejen.
Der er tale om et tilsyn med, om helhedsplejen i plejeenhederne generelt har
kvalitet ud fra ældreloven, og således ikke et personrettet tilsyn med, om
hjælpen til den enkelte ældre borger opfylder sit formål. Kommunalbesty-
relsens forpligtelse til at føre et personrettet tilsyn vil fortsat være gældende.
Det samme gælder for kommunalbestyrelsens øvrige forpligtelser, herunder
UDKAST
40
at kommunalbestyrelsen vil skulle tildele pleje- og omsorgsforløb på bag-
grund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov
og ressourcer og føre tilsyn hermed.
Det skal bemærkes, at det er ledelsen af en plejeenhed, der har ansvaret for
at sikre, at de overordnede og tværgående rammer for ældreplejen er i orden.
Driftsherreansvaret indebærer, at kommunale og private enheder som mini-
mum skal sikre, at de tilbud, som de stiller til rådighed for borgerne, er for-
svarlige og i øvrigt lever op til gældende lovgivning. Enhederne har derfor
blandt andet pligt til at sikre, at der er den fornødne kapacitet, at personalet
har tilstrækkelige kvalifikationer, samt at de fysiske rammer er forsvarlige.
Ældretilsynet fører således et såvel reaktivt som planlagt risikobaseret tilsyn
ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor
der er en konkret bekymring for kvalitet i helhedsplejen.
Selve vurderingen af plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen vil basere sig på
ældretilsynets løbende tilsynsviden- og praksis og et vurderingskoncept,
som vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen af ældretilsynet den 1. juli
2025, og som vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Derfor forslås det
også at bemyndige ældreministeren til at fastsætte nærmere regler om æl-
dretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen.
Vurderingskonceptet skal bl.a. kunne danne udgangspunkt for dialogen mel-
lem ældretilsynet og plejeenhederne – bl.a. op til et tilsyn – for på den måde
at kunne ”samskabe”, hvad der skal være fokus på i tilsynet ud fra bl.a. ple-
jeenhedens behov. Derudover skal vurderingskonceptet også danne ramme
for ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen og dermed også ud-
gangspunkt for en vurdering af, hvor der er behov for støtte til plejeenhe-
derne i form af rådgivning og sparring eller anden form for læring. Vurde-
ringskonceptet vil således både sætte retning for kvalitet i helhedsplejen og
udgøre det faglige omdrejningspunkt for tilsynet hermed.
Ud over at basere ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen på æl-
dretilsynets løbende tilsyns- viden og praksis og vurderingskonceptet, for-
udsættes det, at ældretilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg følger og ob-
serverer den daglige praksis tæt på de ældre, medarbejderne og ledelsen i
det omfang, det vurderes relevant, så der opnås indblik i hverdagsrutiner og
håndtering af komplekse situationer. Ligeledes forudsættes det, at ældretil-
synet undervejs i tilsynsbesøget gennemfører borgerinterview og eventuelt
pårørendeinterview i det omfang, det vurderes relevant i forhold til formålet
UDKAST
41
med det konkrete tilsynsbesøg. Den viden, som ældretilsynet vil opnå igen-
nem disse observationer og interviews, vil være at anse for hel centrale op-
lysninger i forhold til vurderingen af kvalitet i helhedsplejen.
For nærmere om ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen henvi-
ses til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.9. Tilbagemelding på tilsyn
Med henblik på at sikre mest muligt udbytte og læring i plejeenhederne på
baggrund af ældretilsynets tilsyn, foreslås det med § 7, stk. 4, at fastsætte
regler om ældretilsynets tilbagemelding på tilsyn til enhederne.
Konkret foreslås det, at ældretilsynet mundtligt vil være forpligtet til at ori-
entere plejeenheden om de væsentligste observationer og konklusioner i til-
synet samt om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen med henblik på dialog
og at fremme læring i plejeenheden. Dertil foreslås det, at ældretilsynet vil
skulle udfærdige en skriftlig opsamling på tilsynet på baggrund af den
mundtlige orientering.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ældretilsynet vil skulle give en
mundtlig og skriftlig tilbagemelding til plejeenheden på tilsyn, uanset om
tilsynet er anmeldt eller uanmeldt, og uanset om det planlagt eller reaktivt.
Tilbagemeldingerne – både den mundtlige orientering og den skriftlige op-
samling – vil begge skulle være individuelle og dermed målrettet den på-
gældende enhed og indeholde de væsentligste observationer og konklusio-
ner i form af tilsynets vurderinger, som følger af det enkelte tilsyn.
Det foreslåede vil derudover medføre, at tilbagemeldingerne skal kunne
danne grundlag for dialog og at fremme læring i plejeenhederne. Det forud-
sættes derfor, at tilbagemeldingerne formuleres tydeligt og konstruktivt, så
feedbacken til plejeenhederne vil kunne anvendes som et ledelsesredskab
og vil kunne bidrage til dialog og skabe motivation for at sikre kvalitet i
helhedsplejen.
Det bemærkes, at hvis et tilsyn, herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet
i helhedsplejen, giver anledning til at iværksætte støtte i form af rådgivning
og sparring over for plejeenheden, vil ældretilsynet skulle vurdere dette som
følge af den foreslåede § 4, stk. 1. nr. 3. Det bemærkes endvidere, at hvis et
hvis et tilsyn, herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen,
giver anledning til at iværksætte en sanktion over for plejeenheden, jf. den
foreslåede § 11, vil dette skulle meddeles plejeenheden i en afgørelse, og
UDKAST
42
ældretilsynet vil i den forbindelse skulle iagttage gældende forvaltningsret-
lige regler og grundsætninger, herunder om bl.a. partshøring og begrundelse
for afgørelsen.
For at sikre ensartethed i formatet for den skriftlige opsamling, foreslås det
at bemyndige ældreministeren til at fastsætte regler om indholdet i og for-
men for ældretilsynets skriftlige opsamling på tilsyn. Det er hensigten, at
bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler på bekendtgørelsesni-
veau i form af skabelon for den skriftlige opsamling.
For nærmere om ældretilsynets tilbagemelding på tilsyn henvises til lov-
forslagets § 7 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.10. Ældretilsynets sanktionsmuligheder
Det foreslås med § 11, at ældretilsynet, når det er nødvendigt af hensyn til
at sikre kvalitet i helhedsplejen, vil kunne træffe afgørelse om følgende:
1) Påbud om krav til at sikre kvalitet i helhedsplejen i relation til et eller
flere af temaerne, jf. § 9, stk. 1, for en bestemt periode.
2) Påbud om at modtage den nødvendige støtte, jf. § 4.
3) Opfølgende tilsyn, jf. § 7, stk. 2, i forbindelse med påbud efter nr. 1 og
nr. 2.
4) Påbud om forbud mod indflytning af nye beboere i plejeenheden, jf. § 2,
nr. 1-4, for en bestemt periode.
5) Påbud om forbud mod indtag af nye borgere hos leverandører, jf. § 2, nr.
5, for en bestemt periode.
Det foreslåede vil indebære, at ældretilsynet vil have mulighed for at an-
vende sanktioner overfor de plejeenheder, der er omfattet af nærværende
lovforslag, når det vurderes nødvendigt af hensyn til at sikre kvalitet i hel-
hedsplejen i den enkelte plejeenhed.
Ældretilsynets mulighed for at anvende sanktioner skal ses som en del af det
retssikkerhedsmæssige værn om, at ældre borgere får en helhedspleje med
en kvalitet, der står mål med ældreloven. Derfor vil der også kunne være
tilfælde, hvor tilsynet får oplysninger om en plejeenhed, som gør, at der øje-
blikkeligt må træffes afgørelse om en sanktion f.eks. oplysning om akut ri-
siko for de ældre borgere. Ældretilsynets vurdering af behovet for at an-
vende en sanktion vil derfor også skulle ske ud fra de konkrete forhold i en
UDKAST
43
plejeenhed. Ældretilsynet sanktionsmuligheder skal også ses i tæt sammen-
hæng med ældretilsynets formål, hvor en central del vil være - ved lærings-
orienteret dialog– at støtte de omfattede plejeenheder i at sikre kvalitet i hel-
hedsplejen ved bl.a. at bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne.
Det forudsættes derfor, at der i forbindelse med anvendelsen af sanktioner
også sker en læringsorienteret dialog mellem den pågældende plejeenhed og
ældretilsynet, og at ældresynet i denne sammenhæng har fokus på at skabe
tillidsfuld samarbejdsrelation.
Vurderingen af, hvilken sanktionsmulighed, som er den bedst egnede i for-
hold til den enkelte plejeenhed, vil i overensstemmelse med proportionali-
tetsprincippet indebære, at ældretilsynet – når det betænkes at træffe afgø-
relse om en sanktion – altid vil skulle overveje den mindst indgribende for-
anstaltning først, inden en mere indgribende foranstaltning overvejes. Sank-
tionen vil som følge heraf skulle være rimelig i forhold til det mål, som øn-
skes opnået. Det bemærkes, at oplistningen af sanktionsmulighederne ikke
vil være til hinder for, at ældretilsynet vil kunne træffe afgørelse om flere
sanktioner samtidig, såfremt det vurderes rimeligt og nødvendigt i forhold
til det eller de mål, som ønskes opnået. Det bemærkes derudover, at bestem-
melsen vil gælde generelt og vil således ikke være afhængig af, om behovet
for at sikre kvalitet i helhedsplejen er konstateret i forbindelse med ældre-
tilsynets tilsyn.
Fælles for sanktionerne vil således gælde, at ældretilsynet – forud for valget
af en eller flere sanktioner – vil skulle foretage en konkret vurdering af for-
holdene i plejeenheden, herunder en vurdering af bekymringens karakter for
kvalitet i helhedsplejen set i forhold til andre mulige tiltag, herunder mulig-
heden for at støtte enheden med rådgivning og sparring om kvalitet i hel-
hedsplejen. Centralt for vurderingen vil også være, om kvaliteten i helheds-
plejen vil kunne sikres på baggrund af den eller de pågældende sanktioner.
Det forudsættes, i overensstemmelse med den foreslåede formålsbestem-
melse, at der i forbindelse med en afgørelse om en sanktion er læringsorien-
teret dialog mellem ældretilsynet og den enkelte plejeenhed om de forhold
og vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen.
Fælles for sanktionerne vil derudover gælde, at ældretilsynets endelige vur-
dering af, at iværksættelse af en sanktion anses for det bedste redskab i for-
hold til den konkrete plejeenhed, vil udgøre en afgørelse. Ældretilsynet vil
som følge heraf forud for afgørelsen skulle iagttage gældende forvaltnings-
retlige regler og grundsætninger om bl.a. proportionalitet, partshøring og
UDKAST
44
begrundelse af afgørelse. I begrundelsen vil det skulle være tydeligt for ple-
jeenheden, hvad der ligger til grund for ældretilsynets vurdering.
Fælles for sanktionerne vil endvidere gælde, at ældretilsynet, som følge af
den foreslåede § 10, vil skulle samarbejde i relevant omfang med andre
myndigheder og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med kvalitet
i helhedsplejen, og i forbindelse med at der træffes afgørelser om sanktioner
overfor en plejeenhed.
Det foreslås dertil, at ældretilsynets afgørelse om at anvende en sanktion vil
være afskåret fra klageadgang. Det vil indebære, at plejeenheden ikke vil
kunne påklage en afgørelse om en sanktion. Det gælder også spørgsmål om,
hvorvidt ældretilsynet har overholdt forvaltningsretlige regler ved sagernes
afgørelse. Dog vil plejeenhederne kunne klage til den relevante ældretil-
synskommunes borgmester, som er den øverste ansvarlige for tilrettelæg-
gelsen af den kommunale administration, hvilket blandt andet betyder, at
borgmesteren skal sikre, at sagsbehandlingen fungerer hensigtsmæssigt.
Klager over kommunens sagsbehandling eller en specifik sagsbehandler vil
derfor skulle rettes til kommunens borgmester. Det bemærkes, at bestem-
melsen svarer til, hvad der gælder for den gældende lovgivning om ældre-
tilsynet i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed. Retstilstanden videreføres
således uændret. Det skal herudover bemærkes, at det kommunale tilsyns
kompetence i forhold til de kommunalbestyrelser, som vil skulle varetage
funktionen som ældretilsyn, ikke berøres. Det kommunale tilsyn i Ankesty-
relsen vil således efter § 48 a i kommunestyrelsesloven kunne beslutte at
rejse en tilsynssag, hvis tilsynet bliver bekendt med, at et ældretilsyn mulig-
vis ikke overholder lovgivningen, som gælder for kommunerne, herunder
regler i denne foreslåede lov.
For nærmere om ældretilsynets sanktionsmuligheder henvises til lovforsla-
gets § 11 og bemærkningerne hertil. Der henvises derudover til lovforslagets
§ 10 og bemærkningerne hertil for nærmere om ældretilsynet samarbejds-
pligt med andre tilsyn og myndigheder.
2.1.3.11. Oplysningspligt for ældretilsynet, plejeenheden og den stedlige
kommunalbestyrelse
Det foreslås med §§ 12-14 at fastsætte regler om oplysningspligt for hen-
holdsvis plejeenheden, ældretilsynet og plejeenhedens stedlige kommunal-
bestyrelse.
For at sikre ældretilsynet et så oplyst grundlag som muligt at udføre deres
opgave ud fra – både i forhold til at kunne bistå med rådgivning og sparring
UDKAST
45
og i forhold til at kunne føre tilsyn med kvalitet i helhedsplejen – foreslås
det at fastsætte regler om oplysningspligt for plejeenheden til ældretilsynet.
Konkret foreslås det med § 12, at plejeenheden over for ældretilsynet vil
være forpligtet til:
1) Efter anmodning at give de oplysninger, som er nødvendige for, at ældre-
tilsynet kan vurdere kvalitet i helhedsplejen.
2) Af egen drift og uden unødigt ophold at give ældretilsynet oplysninger
om bekymrende forhold og hændelser i plejeenheden og om, hvorvidt andre
tilsynsyndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeenheden.
Det foreslåede nr. 1 viderefører den gældende § 150 a, stk. 1, i serviceloven,
og medfører, at ældretilsynet vil kunne afkræve de enkelte plejeenheder de
oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere kvalitet i helhedsplejen.
Oplysningerne vil kunne afkræves før, under og efter et tilsyn. De enkelte
plejeenheder vil efter forslaget være forpligtede til at afgive disse oplysnin-
ger.
Det foreslåede nr. 2 vil indebære, at plejeenheden vil være forpligtet til af
egen drift og uden unødigt ophold at give ældretilsynet oplysninger om be-
kymrende forhold og hændelser i plejeenheden og om, hvorvidt andre til-
synsyndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeenheden. Denne
pligt for plejeenheden vil være helt central for ældretilsynet i forhold til at
kunne aktivere det reaktive tilsyn.
Det foreslås videre med § 13, at hvis ældretilsynet får oplysninger om over-
trædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nød-
vendige og relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører
under en anden offentlig myndighed, vil ældretilsynet uden unødigt ophold
skulle videregive oplysningerne til denne anden myndighed, herunder op-
lysninger om, hvorvidt ældretilsynet har iværksat foranstaltninger.
Det bemærkes, at en del af bestemmelsens indhold allerede fremgår af den
gældende § 150, stk. 3, i serviceloven. Den foreslåede bestemmelse videre-
fører således allerede gældende ret, men er i den foreslåede § 13 ikke af-
grænset til kun at finde anvendelse i forbindelse med tilsyn og er ligeledes
heller ikke afgrænset til kun at gælde overfor vedkommende registrerings-
pligtige enhed og den stedlige kommunalbestyrelse.
Udvidelsen af anvendelsesområdet for ældretilsynets oplysningspligt er be-
grundet i hensynet til at sikre, at de nævnte oplysninger ikke falder mellem
to stole.
UDKAST
46
Med udtrykket »anden offentlig myndighed« sigtes bl.a. mod samme myn-
dighed, som er genstandsfelt for den gældende § 150, stk. 3 i serviceloven,
som omfatter den stedlige kommunalbestyrelse. Orienteringen af den sted-
lige kommunalbestyrelse bør derfor altid overvejes, da det ofte være rele-
vant af hensyn til at give kommunalbestyrelsen et så oplyst grundlag som
muligt til brug for varetagelsen af forsyningsforpligtelsen. »Anden offentlig
myndighed« vil f.eks. også kunne omfatte Arbejdstilsynet, hvis der er tale
om forhold relateret til arbejdsmiljø, eller den ældres handlekommune hvis
det angår forhold relateret til den enkelte ældre.
Endelig foreslås det med § 14, at hvis den stedlige kommunalbestyrelse bli-
ver orienteret om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en ple-
jeenhed efter § 13, skal kommunalbestyrelsen orientere de kommuner, som
har ansvar for hjælpen til de enkelte borgere, jf. §§ 9-9 b i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område, når disse borgere kan blive
berørt.
Det bemærkes, at bestemmelsen allerede fremgår af den gældende § 150,
stk. 4, i serviceloven. Den foreslåede bestemmelse viderefører således alle-
rede gældende ret. Formålet med videregivelse og efterfølgende behandling
af oplysninger fra den stedlig kommunalbestyrelse til handlekommunen
samt behandling i vedkommende kommune, er alene, at kommunalbestyrel-
serne kan iagttage kravene til opfølgning i forhold til indsatsen over for bor-
gerne.
Fælles for §§ 13-15 gælder, at både plejeenhedens, ældretilsynet og den
stedlige kommunalbestyrelses videregivelse af oplysninger og den efterføl-
gende behandling af disse oplysninger i hvert enkelt tilfælde i øvrigt vil
skulle ske i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesforordningen) og
databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018. Der henvises til punkt
3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af
lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen.
For nærmere om henholdsvis plejeenhedens, ældretilsynets og den stedlige
kommunalbestyrelses oplysningspligter henvises til lovforslagets §§ 12-14
og bemærkningerne hertil.
2.1.3.12. Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet
UDKAST
47
Det er vigtigt af hensyn til retssikkerheden for plejeenhederne og ældre bor-
gere, som modtager omsorg og pleje af plejeenhederne, at der sker en koor-
dinering af opgaveløsningen på tværs af de kommuner, som varetager op-
gaven som ældretilsyn, så det sikres, at der ikke udvikles forskellige tilgange
til opgaven, og så viden på tværs løbende koordineres og ajourføres.
Det foreslås derfor med § 16, at Sundhedsstyrelsen vil skulle facilitere, at
viden og praksis på tværs af de pågældende ældretilsynskommuner koordi-
neres og ajourføres. Det foreslås dertil, at ældretilsynet efter anmodning fra
Sundhedsstyrelsen vil skulle give de oplysninger, som er nødvendige som
led i varetagelsen af denne opgave.
Det foreslåede vil medføre, at Sundhedsstyrelsen vil skulle indtage en faci-
literende og praksiskoordinerende rolle i forhold til, at tage ansvar for at få
viden og praksis på tværs de kommuner, som varetager opgaven som ældre-
tilsyn, koordineret og ajourført. Med henblik på at kunne indtage denne rolle
forudsættes det, at Sundhedsstyrelsen løbende og i det omfang, det vurderes
som relevant for varetagelsen af opgaven, vil følge udførelsen af ældretilsy-
nets opgave i kommunerne. Dette vil også kunne indebære et behov for at
indhente de oplysninger fra ældretilsynet, som er nødvendige for at kunne
indtage den faciliterende rolle.
Det foreslåede vil skulle ses i sammenhæng med den gældende § 214 i sund-
hedsloven, hvorefter ældreministeren og andre myndigheder har adgang til
direkte rådgivning og anden bistand fra Sundhedsstyrelsen i sundhedsfag-
lige spørgsmål og vedrørende social- og plejefaglige indsatser på ældreom-
rådet. Det forudsættes derfor også, at Sundhedsstyrelsen i kraft af denne ek-
sisterende funktion vil kunne anvende og bistå bl.a. ældreministeren med
rådgivning og anden bistand som følge af den viden, som Sundhedsstyrelsen
vil oparbejde i forbindelse med varetagelsen af den faciliterende rolle.
For nærmere om Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretil-
synet henvises til lovforslagets § 16 og bemærkningerne hertil.
2.2. Samtilsyn på plejehjem
2.2.1. Gældende ret
I lov om social service fremgår der ikke eksplicit en forpligtelse for forsøgs-
ordningen med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed
til at udføre tilsyn på registreringspligtige plejeenheder omfattet af Styrelsen
for Patientsikkerheds tilsyn sammen med andre myndigheder og tilsyn.
Dette har dog været lovgivers oprindelige hensigt for så vidt angår sammen-
tænkning af Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn med det sundheds-
UDKAST
48
faglige tilsyn med behandlingssteder, og det fremgår således af forarbej-
derne til lovforslaget, som dannede baggrund for lov nr. 560 af 29. maj 2018,
at det er forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan sammentænke tilsy-
net med det tilsyn, der i henhold til sundhedsloven føres med behandlings-
steder, jf. Folketingstidende 2017-2018, tillæg A, L 210, som fremsat, side
8. Det fremgår endvidere af forarbejderne til lovforslaget, at det er forudsat,
at der skal ske en koordinering af de forskellige tilsynsindsatser overfor de
omfattede kommunale og private enheder, herunder eksempelvis i forbin-
delse med registreringer, indgange til styrelsen, koordinerede tilsynsbesøg,
herunder eventuelt ved et samlet tilsynsbesøg med både den social- og ple-
jefaglige indsats og den sundhedsfaglige behandling på en enhed, hvis det
vurderes givende.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret for så vidt angår forsøgsordnin-
gen med et statsligt ældretilsyn henvises til pkt. 2.1.1.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
2.2.1.1. Det sundhedsfaglige tilsyn
[Indsættes]
2.2.1.2. Arbejdstilsynet
Det følger af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7, jf. lovbekendtgørelse nr.
2062 af 16. november 2021, at Arbejdstilsynet bl.a. har til opgave at påse,
at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bort-
set fra §§ 17 a-c.
Arbejdsmiljølovens § 72 stk. 1, nr. 7, indeholder hjemlen for Arbejdstilsy-
nets tilsyn. Arbejdsmiljøloven indeholder ikke regler for, hvordan Arbejds-
tilsynets tilsyn skal tilrettelægges eller gennemføres, eller regler om, at Ar-
bejdstilsynets tilsyn skal gennemføres sammen med andre myndigheder.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1554 af 27. december 2019 om
ændring af lov om arbejdsmiljø m.v., jf. Folketingstidende 2019-20, Tillæg
A, side 10-11, at Arbejdstilsynet udtager virksomheder til tilsyn på bag-
grund af risikomodeller.
Arbejdsmiljøloven indeholder i § 76 en bestemmelse, som beskriver Ar-
bejdstilsynets rammer i forbindelse med tilsyn, herunder at Arbejdstilsynet
kan gennemføre tilsyn på alle offentlige såvel som private arbejdssteder.
UDKAST
49
Det fremgår af § 76, stk. 1, at enhver, der er pålagt pligter efter loven, efter
anmodning skal give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for
udøvelsen af tilsynets virksomhed.
Det fremgår af § 76, stk. 3, at Arbejdstilsynets medarbejdere uden retsken-
delse og mod behørig legitimation til enhver tid har adgang til offentlige og
private arbejdssteder, i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage
deres hverv.
Det fremgår af § 76, stk. 5, at Arbejdstilsynets medarbejdere som led i til-
synets udøvelse uden retskendelse kan kræve tilgængelig dokumentation
udleveret, herunder foretage fotografiske optagelser og lignende, og med-
tage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
Det fremgår af § 76, stk. 6, at Arbejdstilsynets medarbejdere som led i til-
synets udøvelse kan tale med ansatte, uden at andre er til stede.
Det fremgår af § 76, stk. 7, at Arbejdstilsynets medarbejdere som led i til-
synets udøvelse kan gennemføre gruppesamtaler med ansatte, når det er ar-
bejdsmiljøfagligt begrundet.
2.2.1.3. Fødevarestyrelsens fødevarekontrol
Fødevarestyrelsen udfører offentlig kontrol med overholdelse af fødevare-
lovgivningen.
Forpligtelsen til at føre offentlig kontrol følger af EU-forordning 2017/625
af 15. marts 2017 om offentlig kontrol (kontrolforordningen) herunder for-
pligtelsen i artikel 138 og 139 til at reagere over for overtrædelser, samt af
lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 5. juli 2023 (fødevare-
loven).
Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser er fastlagt i bekendtgørelse nr.
1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser.
De almindelige regler for kontrollen er i artikel 9 i kontrolforordningen. Det
fremgår heraf, at den offentlige kontrol skal være risikobaseret, og at der, i
vurderingen af hvor ofte kontrol skal gennemføres, blandt andet skal ind-
drages oplysninger om omfanget og karakteren af fødevarevirksomhedens
aktiviteter, fødevarevirksomhedens regelefterlevelse, samt øvrige oplysnin-
ger, der kan tyde på fødevarevirksomhedens manglende overholdelse af fø-
devarelovgivningen.
UDKAST
50
Det følger endvidere af artikel 9 i kontrolforordningen, at Fødevarestyrel-
sens kontrolbesøg som udgangspunkt skal gennemføres uanmeldt, idet for-
målet med kontrollen er at give et så retvisende øjebliksbillede af virksom-
heden som muligt. Det kan dog i nogle situationer være nødvendigt at an-
melde en kontrol, f.eks. fordi det er vigtigt for gennemførelse af kontrolbe-
søget, at essentielle medarbejdere er til stede i virksomheden. En sådan an-
meldelse af kontrollen må ske højst 48 timer før kontrolbesøget, idet det
afgørende er, at formålet med kontrolbesøget ikke forspildes.
I særlige tilfælde varsler Fødevarestyrelsen kontrolbesøg skriftligt og med
14 dages varsel efter reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens an-
vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr.
1121 af 12. november 2019 (retssikkerhedsloven). Der er tale om de kon-
troller, hvor formålet med kontrollen ikke forspildes ved den skriftlige vars-
ling 14 dage før kontrolbesøget.
Efter fødevarelovens § 52, stk. 1, træffer Fødevarestyrelsen de afgørelser,
som er nødvendige for at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen. Sank-
tionerne omfatter indskærpelse, påbud, forbud og bøde, samt politianmel-
delse. Fødevarestyrelsen kan over for virksomheder, der gentagne gange
ikke efterkommer påbud eller forbud, også fratage virksomheden dens au-
torisation eller registrering. Dertil kommer skærpede sanktioner, som kan
anvendes overfor virksomheder, som gentagne gange har overtrådt fødeva-
relovgivningen inden for en periode på 12 måneder eller derover. De skær-
pede sanktioner omfatter forhøjede bødestørrelser, virksomhedskarantæne
eller administrative tvangsbøder.
Fødevarestyrelsen gennemfører derudover gebyrbelagte opfølgende kon-
troller i virksomheder, som får sanktioner for overtrædelse af fødevarelov-
givningen, jf. § 1, stk. 6 i bekendtgørelse nr. 562 af 17. maj 2023 om føde-
varekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater (fødevarekontrolbe-
kendtgørelsen).
2.2.1.4. Kommunernes brandsyn
Kommunalbestyrelserne (de kommunale redningsberedskaber) skal fore-
tage brandsyn, herunder bl.a. på plejehjem, jf. beredskabslovens § 36 og
Beredskabsstyrelsens Bekendtgørelse om brandsyn.
De materielle forhold som de kommunale redningsberedskaber påser over-
holdelsen af på et plejehjem fremgår af bygningsreglementets (BR 18) ka-
pitel 5 og den tilhørende vejledning i vejledningens kapitel 7.
UDKAST
51
Med virkning fra d. 1. januar 2021 blev der med byggelovsændringen (lov
nr. 2080 fra 2020 med ikrafttrædelse den 1. januar 2021) indført en hjemmel
i byggeloven (byggelovens § 16 C, stk. 8), som gjorde det muligt for de
kommunale redningsberedskaber også at håndhæve BR18, kap. 5, idet kom-
petencen til i forbindelse med brandsyn at udstede påbud og forbud ved
overtrædelse af bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstalt-
ninger (BR18 kap 5) blev henlagt til de kommunale redningsberedskaber.
På den baggrund blev der efterfølgende indsat hjemmelsbestemmelser m.v.
herom i Beredskabsstyrelsens nye og opdaterede brandsynsbekendtgørelse
(bekendtgørelse nr. 2341 fra 2021), som trådte i kraft 1. januar 2022.
Beredskabsstyrelsens brandsynsbekendtgørelse regulerer, hvilke bygnin-
ger/steder, som er brandsynsobjekter (bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen), hvor
ofte der skal foretages brandsyn, udfærdigelse af brandsynsrapporter efter
hvert brandsyn, hjemlen til at meddele påbud og forbud samt forskellige
andre primært processuelle regler i forbindelse med brandsyn.
Bygningsreglementet BR 18 i kapitel 5 om brand og den tilhørende vejled-
ning indeholder som nævnt de konkrete materielle driftskrav, som skal påses
på det enkelte plejehjem.
Kravene i BR 18, §§ 137 – 146 er de generelle driftskrav som gælder for
alle bygninger.
Disse suppleres for så vidt angår plejehjem m.fl. af de særlige driftskrav, §§
147 – 158, som gælder for drift, kontrol og vedligehold af hoteller m.v.,
plejeinstitutioner, forsamlingslokaler og daginstitutioner og lignende, hvor
brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag, for at op-
retholde brandsikkerheden i bygningen.
BR 18 er opbygget af funktionskrav, dvs. krav som f.eks. ”Brandsikkerhe-
den skal opretholdes i hele bygningens levetid”. Krav som udstikker en
ramme for, hvad der skal præsteres, men ikke hvordan.
De nøjagtige beskrivelser af, hvordan man opfylder BR 18’s krav, findes i
vejledningen, som er meget detaljeret og meget omfangsrig. I de senere år
er nye bygninger udstyret med en Drifts-, Kontrolplan og Vedligeholdelses-
plan (DKV-plan), som beskriver de særlige krav til en konkret bygning.
Denne supplerer/indgår i en bygnings byggetilladelse. Men for ældre byg-
ninger gælder, at plejehjemmene skal overholde de relevante krav i vejled-
ningen til BR 18.
UDKAST
52
Samtidigt skal brandsynsmyndigheden kontrollere overholdelsen af evt.
særlige vilkår, som måtte være meddelt af det kommunale redningsbered-
skab i bygningens levetid.
2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Plejehjem i dag er underlagt tilsyn fra en række forskellige tilsynsmyndig-
heder, uden at der nødvendigvis sker en nærmere koordinering tilsynene
imellem, herunder i forhold til tilsynenes afrapporteringer. Derudover ople-
ver nogle plejehjem at få besøg af forskellige tilsyn flere gange i løbet af
samme år, hvilket medfører er stort ressourceforbrug hos plejeenhederne,
som i stedet kunne være anvendt på pleje og omsorg af ældre borgere.
Med Aftale om en reform af ældreområdet er aftalepartierne derfor enige
om at indføre ”samtilsyn” på plejehjem.
Indførelsen af samtilsyn på plejehjem vil efter Social-, Bolig- og Ældremi-
nisteriets opfattelse kunne bidrage til at reducere plejehjemmenes tidsfor-
brug på tilsyn, når tilsynene fremadrettet i stedet kommer på tilsynsbesøg
på plejehjem samtidig. Derudover skal samtilsyn bidrage til at sikre et ko-
ordineret og helhedsorienteret tilsyn med plejehjem, der skal understøtte, at
tilsynene af borgerne og personalet på plejehjem og i kommunerne opleves
som fagligt meningsfulde og koordinerede.
Det følger af Aftale om en reform af ældreområdet, at ordningen med sam-
tilsyn som udgangspunkt omfatter det nye, tværkommunale ældretilsyn, det
sundhedsfaglige tilsyn, kommunernes brandsyn, Fødevarestyrelsens føde-
varekontrol og Arbejdstilsynet. Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets
vurdering, at erfaringerne fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter
for Velfærds (VIVE) evaluering af de prøvehandlinger med samtilsyn på
plejehjem, der er gennemført i løbet af 1. halvår 2024, har bekræftet, at der
er potentiale i at fortsætte udviklingen af samtilsyn for såvel plejehjemsen-
heder som for udvalgte tilsynsmyndigheder. Da der er forskellige potentialer
og udfordringer afhængigt af, hvilke tilsynsmyndigheder, der indgår i ord-
ningen med samtilsyn på plejehjem, er det ministeriets vurdering, at imple-
mentering af ordningen med samtilsyn på plejehjem derfor vil skulle ske i
to faser.
I fase 1 er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at ordningen
med samtilsyn på plejehjem i første omgang vil skulle omfatte det nye æl-
dretilsyn, det sundhedsfaglige tilsyn og Arbejdstilsynet.
UDKAST
53
På baggrund af erfaringerne fra VIVEs evaluering af prøvehandlinger med
samtilsyn på plejehjem er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurde-
ring, at der i sideløbende med implementeringen af samtilsyn på plejehjem
i fase 1 vil skulle gennemføres en afdækning af løsningsmuligheder for,
hvordan Fødevarekontrollen og de kommunale brandsyn på sigt hensigts-
mæssigt vil kunne indgå i ordningen med samtilsyn på plejehjem i fase 2.
Det følger af Aftale om en reform af ældreområdet, at ordningen med sam-
tilsyn kun skal gælde for plejehjem. Det vil efter Social-, Bolig- og Ældre-
ministeriets opfattelse skulle omfatte plejehjem m.v., der er omfattet af æl-
dreloven, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger
m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og friplejebo-
ligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.
Ordningen med samtilsyn på plejehjem skal ses i tæt sammenhæng med de
tiltag i regi af Aftale om kommunernes økonomi for 2025, som regeringen
og Kommunernes Landsforening indgik i maj 2024, der skal reducere res-
sourcer brugt på tilsyn, herunder blandt andet beslutningen om at det stats-
lige og kommunale tilsynstryk på det kommunale og regionale område skal
reduceres med 30 procent.
I overvejelserne omkring udvælgelse af plejeenheder til tilsyn er der lagt
vægt på, at de relevante tilsyn, der vil indgå i ordningen med samtilsyn på
plejehjem, fortsat vil kunne udtage plejeenheder til tilsyn på baggrund af
egne udvælgelsesmetoder- og kriterier. Det vil efter Social-, Bolig- og Æl-
dreministeriets vurdering understøtte, at formålet og hensynet med de en-
kelte tilsyn opretholdes, og at tilsynstrykket for de enkelte tilsyn ikke øges,
således at plejehjem ikke modtager tilsyn fra myndigheder, som på bag-
grund af egne udvælgelsesmetoder- og kriterier ikke vil skulle besøge ple-
jehjemmet i det pågældende år. Dette vil dermed efter Social-, Bolig- og
Ældreministeriets opfattelse understøtte de af regeringen og Kommunernes
Landsforening besluttede tiltag i regi af Aftale om kommunernes økonomi
for 2025, der skal reducere ressourcer brugt på tilsyn, herunder tiltagene om
en 30 pct. reduktion i det statslige og kommunale tilsynstryk på det kommu-
nale og regionale område.
Da der er tale om en ny ordning, er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets
vurdering, at der i perioden frem mod den 1. juli 2025 vil være behov for at
ældretilsynet i samarbejde med relevante tilsynsmyndigheder videreudvik-
ler konceptet for samtilsyn, herunder bl.a. praksis for tilrettelæggelse og ud-
førelse af samtilsyn.
2.2.3. Den foreslåede ordning
UDKAST
54
Med lovforslagets § 8, foreslås det, at tilsyn med plejehjem m.v. efter æl-
dreloven, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger
m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og friplejebo-
ligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger, vil skulle udføres
sammen med andre relevante tilsynsmyndigheder (samtilsyn) i det tilfælde,
hvor to eller flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden udtager
samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.
Hensigten med det foreslåede er således at sikre, at de relevante tilsynsmyn-
digheder, der fører tilsyn med plejehjem, fremover gennemfører tilsyn på
plejehjem samtidig, i det omfang, de enkelte tilsynsmyndigheder udtager
samme plejehjem til tilsyn i det samme kalenderår.
Det foreslåede vil indebære, at samtilsyn vil skulle gennemføres samtidig
mellem de tilsynsmyndigheder, som vil blive omfattet af kravet om samtil-
syn.
Det foreslåede vil endvidere omfatte de tilsynsbesøg, som de relevante til-
synsmyndigheder ud fra egne udvælgelseskriterier- og metoder vil plan-
lægge at gennemføre i det samme kalenderår. Det vil betyde, at hvis to ud
af tre tilsynsmyndigheder udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme
kalenderår, vil samtilsynet skulle gennemføres mellem disse tilsynsmyndig-
heder.
Det foreslåede vil således ikke begrænse, at de omfattede tilsynsmyndighe-
der fortsat vil kunne gennemføre øvrige special- eller reaktive tilsyn, som
de enkelte tilsynsmyndigheder eksempelvis foretager på baggrund af en
konkret anledning.
Med lovforslagets § 8, stk. 2, foreslås det, at ældretilsynet vil skulle facili-
tere den overordnede koordination mellem relevante tilsynsmyndigheder i
forbindelse med samtilsyn. Den foreslåede ordning vil medføre, at ældretil-
synet vil få en faciliterende rolle i forhold til at koordinere samtilsyn mellem
de myndigheder, som vil blive omfattet af ordningen.
I det omfang ældretilsynet ikke deltager i samtilsyn, forudsættes det, at de
deltagende tilsynsmyndigheder koordinerer indbyrdes, herunder i forhold til
tilrettelæggelsen og udførelsen af samtilsynet.
Med lovforslagets § 8, stk. 3, foreslås det desuden, at ældreministeren be-
myndiges til, efter forhandling med relevante ministre, at fastsætte regler
om, hvilke tilsynsmyndigheder, der vil blive omfattet af kravet om samtil-
syn, samt om de overordnede rammer for samtilsyn.
UDKAST
55
Det foreslåede vil medføre, at ældreministeren bemyndiges til, efter for-
handling med relevant ministre, at fastsætte nærmere regler om, hvilke til-
synsmyndigheder, der vil blive omfattet af kravet om samtilsyn, samt om de
overordnede rammer for samtilsyn. Det forventes, at bemyndigelsen vil
blive anvendt til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau herom.
I forhold til at fastsætte regler om, hvilke myndigheder, der omfattes af sam-
tilsyn, vil dette skulle ske efter forhandling med de relevante ministre. Det
tilstræbes i første omgang, at »relevante ministre« vil indbefatte indenrigs-
og sundhedsministeren og beskæftigelsesministeren, som er ressortansvar-
lige ministre for henholdsvis det sundhedsfaglige tilsyn efter sundhedslo-
vens § 213, stk. 1 og 2, og Arbejdstilsynets tilsyn efter lov om arbejdsmiljø
§ 72, stk. 1, nr. 7. Det tilstræbes efterfølgende, at Fødevarekontrollen, jf. lov
om fødevarer § 50, og de kommunale brandsyn, jf. beredskabslovens § 36,
i det omfang, det vurderes fagligt hensigtsmæssigt, på sigt vil kunne omfat-
tes af ordningen med samtilsyn i takt med udviklingen af ordningen.
For nærmere om samtilsyn henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne
hertil.
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
Behandling af personoplysninger for myndigheder i Danmark samt virk-
somheder og personer etableret i Danmark er i almindelighed reguleret af
reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
[Udestår]
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Som følge af implementeringen af Aftale om en reform af ældreområdet
vurderes lovforslaget at medføre merudgifter for staten på 5,0 mio. kr. i 2025
til etablering af ældretilsynet, herunder sikring af IT-understøttelse til udfø-
relse af tilsynsopgaver.
Ordningen med samtilsyn, jf. lovforslagets foreslåede § 8, vurderes desuden
at medføre negative økonomiske konsekvenser i beskedent omfang og im-
plementeringskonsekvenser for staten som følge af øget administrativt res-
sourceforbrug hos de statslige tilsynsmyndigheder i forbindelse med koor-
dinering af samtilsyn. Eventuelle merudgifter afholdes inden for ressortmi-
nisteriernes egne rammer.
Lovforslaget vurderes samlet set at medføre økonomiske mindreudgifter for
kommunerne. Dette følger af Aftale om kommunernes økonomi for 2025 og
UDKAST
56
regeringens ambition om at reducere tilsynstrykket på det kommunale om-
råde med 30 pct., hvormed den økonomiske ramme til kommunernes udgif-
ter til tilsyn på ældreområdet reduceres tilsvarende. De kommunaløkonomi-
ske konsekvenser skal DUT-forhandles med KL.
For så vidt angår implementeringskonsekvenser for det offentlige vurderes
lovforslaget at medføre positive implementeringskonsekvenser for kommu-
nerne. Det skyldes, at lovforslaget vurderes at reducere tilsynstrykket og
dermed medføre færre tilsynsbesøg sammenlignet med gældende regler og
praksis i dag. Med lovforslaget vil der ske en omlægning til et forenklet og
risikobaseret tilsyn, hvormed tilsynet målrettes de plejeenheder, hvor der er
størst risiko for udfordringer med kvaliteten. Dette vil lempe tilsynet for de
enheder, hvor der ikke opleves udfordringer med kvaliteten. Samtidig læg-
ges der op til et forenklet tilsyn med mindre fokus på plejeenhedernes do-
kumentationspraksis og dermed samlet set et mindre omfattende tilsyn sam-
menlignet med eksisterende tilsynspraksis.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller imple-
menteringskonsekvenser for regionerne.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har desuden overvejet, hvorvidt lov-
forslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Det vurderes, at lovforslaget opfylder princip nr. 1 om klare og enkle regler,
da lovforslaget i vidt omfang vil medføre klare lovbestemmelser, og hvor
reglerne om ældretilsyn forenkles og samles et sted.
Lovforslaget ændrer ikke på, at det offentlige kan kommunikere digitalt med
borgerne og virksomheder. Princip nr. 2 om digital kommunikation er derfor
iagttaget i lovforslaget.
Det vurderes, at princip nr. 3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling
ikke er iagttaget. Dette skyldes, at det er nødvendigt, at det nye ældretilsyn
behandler hver sag individuelt, hvilket indebærer faglige skøn, hvorfor der
ikke kan sagsbehandles efter objektive kriterier.
For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur er det
forudsat i lovforslaget, at den eksisterende fællesoffentlige infrastruktur vil
blive benyttet.
Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er
opfyldt, idet lovforslaget bl.a. muliggør, at ældretilsynet vil kunne anvende
UDKAST
57
oplysninger, som plejeenheder med det samtidigt fremsatte forslag til æld-
relov vil skulle registrere på Plejeoversigten, og som derved vil kunne bru-
ges af ældretilsynet i kontroløjemed.
De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning (principperne nr. 4
og 5) er ikke relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre direkte økonomiske og administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget vurderes dog at medføre
nogle positive afledte konsekvenser for erhvervslivet. Dette skyldes, at lov-
forslaget vurderes at reducere tilsynstrykket, og dermed medføre færre til-
synsbesøg sammenlignet med gældende regler og praksis i dag, hvilket vur-
deres at reducere tidsforbruget på tilsyn og dermed frigøre ressourcer, som
i stedet kan anvendes på pleje og omsorg af ældre.
Der må dog forventes omstillingsomkostninger i forbindelse med indførel-
sen af det nye ældretilsyn, herunder som følge af evt. ændrede registreringer
og tilgange, efterlevelse af plejeenhedens oplysningspligt (den foreslåede §
13), gennemførelse af opstartsmøde (den foreslåede § 6) m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.
Lovforslaget vurderes at have nogle indirekte positive administrative kon-
sekvenser for borgerne. De i lovforslaget foreslåede principper om afbu-
reaukratisering og regelforenkling skal bidrage til, at borgerne oplever et
mere enkelt system, som i højere grad kan tilpasses individuelle behov.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. august 2024 til den 19.
september 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer m.v.: Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Ar-
bejdsmiljøklagenævnet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljørådgiverne, Ar-
bejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, Center
UDKAST
58
for Sund Aldring – KU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Sygeplejeråd, Danske Beredskaber, Danske Diakonhjem, Danske Fysiote-
rapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seni-
orer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De sammenvirkende Menighedsple-
jere, DemensKoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicap-
råd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, EGV, Ergoterapeutfor-
eningen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige
Seniorer, Fødevarestyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kom-
munale Velfærdschefer, Kost & Ernæringsforbundet, Lederne, Lægefor-
eningen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Nationalt Videnscenter for
Demens, OK-Fonden, PLO, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Lands-
forbund, Styrelsen for Patientsikkerhed, SUFO (Landsforeningen for an-
satte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), Sundhedsda-
tastyrelsen, VIVE og Ældre Sagen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Lovforslaget vurderes at medføre øko-
nomiske mindreudgifter for kommu-
nerne.
Lovforslaget vurderes at medføre
merudgifter for staten på 5,0 mio. kr.
i 2025 til etablering af ældretilsynet.
Derudover vurderes lovforslagets
element om samtilsyn på plejehjem
at medføre negative økonomiske
konsekvenser for staten i mindre om-
fang.
Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske konsekvenser for regio-
nerne.
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Lovforslaget vurderes at medføre po-
sitive implementeringskonsekvenser
for kommunerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have
implementeringskonsekvenser for
staten og regionerne.
UDKAST
59
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget vurderes at medføre po-
sitive afledte konsekvenser for er-
hvervslivet som følge af at lovforsla-
get vurderes at reducere tilsynstryk-
ket, og dermed medføre færre tilsyns-
besøg.
Lovforslaget vurderes at medføre
mindre omstillingsomkostninger.
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen. Ingen.
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
principper for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej X
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
I servicelovens kapitel 26 reguleres forsøgsordningen i regi af Styrelsen for
Patientsikkerheds forpligtigelse til at føre et risikobaseret tilsyn med, om
den personlige hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens §§ 83-87, som
ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter § 150
c, stk. 1 og 2, har den fornødne kvalitet.
Efter servicelovens § 151, stk. 1, har den stedlige kommune pligt til at føre
tilsyn med, at de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83 (personlig
og praktisk hjælp og madservice), 83 a (rehabiliteringsforløb) og 86 (gen-
optræning og vedligeholdelsestræning), løses i overensstemmelse med de
afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i
henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. service-
loven § 139. Det er en del af formålet med kommunalbestyrelsens tilsyns-
forpligtelse efter servicelovens § 151, stk. 1, at præcisere forpligtelsen efter
§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og at
sætte særlig fokus på myndighedstilsynet med den hjælp, som kommunale
og private leverandører giver efter §§ 83, 83 a og 86.
I servicelovens § 148 a, er tilsynsforpligtelsen i retssikkerhedslovens § 16
uddybet i forhold til, at den stedlige kommunalbestyrelse skal føre et gene-
relt driftsorienteret tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.1 og
2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 1 reguleres det nye ældretilsyns formål og opga-
ver og danner dermed rammen for ældretilsynets virke.
Det foreslås i stk. 1, at ældretilsynet har til formål at støtte de omfattede
plejeenheder, jf. § 2, i at sikre kvalitet i helhedsplejen ud fra ældreloven.
Det foreslåede vil udgøre omdrejningspunktet for det nye ældretilsyns virke,
hvor formålet vil være at støtte de plejeenheder, som er omfattet af ældretil-
synsloven, jf. den foreslåede § 2, i at sikre kvalitet i helhedsplejen ud fra det
samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.
UDKAST
61
Med udtrykket »støtte« sigtes til den helt centrale funktion i ældretilsynet,
som vil være at bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om fag-
lig kvalitet i helhedsplejen. Med udtrykket »støtte« sigtes i den forbindelse
også til, at ældretilsynet igennem deres virke vil have til hensigt at bidrage
til læring i de omfattede plejeenheder, så enhederne bliver i stand til at finde
egne løsninger.
Det foreslås derudover i stk. 2, at formålet opnås gennem læringsorienteret
dialog og ved at:
1) Bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om kvalitet i hel-
hedsplejen jf. § 4, stk. 3.
2) Påse kvalitet i helhedsplejen i plejeenhederne ud fra ældreloven, jf. § 7,
stk. 1-3 og § 9, stk. 1.
Det foreslåede vil for det første medføre, at den centrale metode i ældretil-
synets virke vil være læringsorienteret dialog. Dialogen med de mange for-
skellige aktører, der tilsammen udøver og modtager helhedspleje, herunder
de ældre selv, deres pårørende, ledelsen og personalet, vil bl.a. være afgø-
rende for, at ældretilsynet vil kunne vurdere kvalitet i helhedsplejen. Men
dialogen vil ikke altid kunne stå alene, da det at observere dagligdagssitua-
tioner som f.eks. spisning, genoptræning m.v. i nogle situationer vil kunne
give tilsynet relevant viden.
Det foreslåede vil for det andet medføre, at ældretilsynets opgaver både vil
indebære at agere som rådgivnings- og sparringspartner for plejeenhederne,
jf. den foreslåede § 4, stk. 3, og samtidig at være den myndighed, som vil
have til opgave at påse kvalitet i helhedsplejen ud fra det samtidigt fremsatte
forslag til ældreloven, jf. den foreslåede § 7, stk. 1-3 og § 9, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.3 og til
bemærkningerne til lovforslagets §§ 4, 7 og 9.
Til § 2
I servicelovens § 150 c, stk. 1 og 2, er det reguleret, hvilke kommunale og
private enheder, som er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds anven-
delsesområde for deres tilsyn med, om den personlige hjælp, omsorg og
pleje efter servicelovens §§ 83-87, har den fornødne kvalitet. Tilsynet om-
fatter, jf. stk. 1: 1) Plejehjem m.v., jf. § 192. 2) Plejeboligbebyggelser, der
er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og
personer med handicap. 3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov
UDKAST
62
om friplejeboliger. 4) Andre tilsvarende boligenheder, herunder midlerti-
dige pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er tilknyttet fast
personale. 5) Leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf. § 91. Efter stk.
2, er enheder, hvor hjælpen og støtten til borgerne i enheden i væsentligt
omfang omfatter støtte efter servicelovens § 85 ikke omfattet af tilsynet, da
disse i stedet som udgangspunkt er omfattet af godkendelse af og tilsyn fra
socialtilsynet.
I servicelovens § 151, stk. 2, er det reguleret, at kommunalbestyrelsen som
led i tilsynet med de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og
86, hvert år skal foretage et tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. § 192, i pleje-
boligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov
om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende bo-
ligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og
lejere, der modtager kommunale serviceydelser.
Hertil er anvendelsesområdet for den stedlige kommunalbestyrelses pligt til
at føre et generelt driftsorienteret tilsyn med personale, bygninger og øko-
nomi reguleret i § 148 a i serviceloven som værende kommunens egne tilbud
efter serviceloven, hvilket bl.a. omfatter plejehjem efter servicelovens §
192. Kommunalbestyrelsens pligt til at føre et generelt driftsorienteret tilsyn
efter § 148 a i lov om social service kan endvidere omfatte generelle tilbud
med aktiverende og forebyggende sigte efter § 79 i lov om social service, i
det omfang, tilbuddet opfylder definitionen af et tilbud i servicelovens for-
stand, jf. vejledning nr. 9347 af 28. marts 2017 om servicelovens formål og
generelle bestemmelser i loven, punkt 18.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.1 og
2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 2 reguleres anvendelsesområdet for det nye æl-
dretilsyn.
Det foreslås i stk. 1, at loven omfatter følgende kommunale og private ple-
jeenheder og leverandører, som er registreret i Plejeoversigten, jf. § 27, stk.
2 i ældreloven:
1) Plejehjem m.v., jf. § 46 i ældreloven.
2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller
lov om boliger for ældre og personer med handicap.
3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.
UDKAST
63
4) Andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor
hjælpen udgår fra servicearealer, og der er tilknyttet fast personale.
5) Leverandører, som leverer hjælp til borgere i eget hjem, jf. § 18 i ældre-
loven.
Det foreslåede vil medføre, at anvendelsesområdet for ældretilsynet vil være
de ovenfornævnte typer af plejeenheder. Anvendelsesområdet vil således
udgøre en videreførelse af den samme portefølje som i dag er omfattet af
hhv. kommunernes tilsyn med de kommunale opgaver efter servicelovens
§§ 83, 83 a og 86, jf. servicelovens § 151, og Styrelsens for Patientsikker-
heds tilsyn efter servicelovens § 150, stk. 1, jf. § 150 c, stk. 1 og 2. Det
bemærkes, at den nye plejehjemstype ”lokalplejehjem”, jf. det samtidigt
fremsatte forslag til lokalplejehjem, vil være omfattet af henvisninger til ple-
jehjem m.v., jf. § 46 i ældreloven og plejeboligbebyggelser, der er omfattet
af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer
med handicap.
Med henblik på sikre, at enhederne ikke både omfattes af tilsyn fra det nye
ældretilsyn og socialtilsynet, vil det foreslåede dertil medføre, at det kun er
de enheder, som er registreret i Plejeoversigten, jf. § 27, stk. 2, i det samti-
digt fremsatte forslag til ældreloven, som vil være omfattet af det nye æl-
dretilsyns anvendelsesområde. Plejeoversigten vil omfatte de ovenfor-
nævnte typer plejeenheder og vil ikke omfatte tilbud, hvor hjælpen og støt-
ten til borgerne i tilbuddet i væsentligt omfang omfatter støtte efter service-
lovens § 85.
Det foreslåede vil derudover indebære, at de plejeenheder, som foreslås at
være omfattet af anvendelsesområdet, bl.a. både vil modtage opstartsmøde,
jf. § 6, vil have adgang til rådgivning og sparring fra ældretilsynet, jf. § 4,
stk. 3, og vil være omfattet af tilsyn med kvalitet i helhedsplejen fra ældre-
tilsynet, jf. den foreslåede §§ 7 og 9 og samtilsyn for så vidt angår plejeen-
heder, jf. den foreslåede § 8.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.2.
Til § 3
I dag eksisterer der flere tilsyn med relevans for ældreområdet på henholds-
vis kommunalt og statsligt niveau. Her kan særligt fremhæves forsøgsord-
ningen med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed,
som fører tilsyn med, om den personlige hjælp, omsorg og pleje efter ser-
vicelovens §§ 83-87, har den fornødne kvalitet, og kommunernes tilsyn med
UDKAST
64
de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, jf. servicelo-
vens § 151, samt den stedlige kommunalbestyrelses pligt til at føre et gene-
relt driftsorienteret tilsyn med personale, bygninger og økonomi efter § 148
a i serviceloven.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.1 og
2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 3 reguleres det overordnede ansvar for ældretilsy-
net og dermed også forankringen af det.
Det foreslås i stk. 1, at ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn
efter denne lov påhviler kommunalbestyrelsen i de kommuner, der udpeges
af ældreministeren efter aftale med hver af de pågældende kommuner.
Det foreslåede vil medføre, at der oprettes et nyt ældretilsyn, som vil være
tværkommunalt forankret, og at kommunalbestyrelsen i de pågældende
kommuner vil få myndighedsansvaret og det politiske ansvar for udførelsen
af opgaven som ældretilsyn efter denne lov. Ældretilsynet vil være at anse
for en selvstændig myndighed med eget personale, opgaveportefølje m.v.
De pågældende kommuner, som vil få ansvaret for at varetage opgaven som
ældretilsyn efter denne lov, vil blive udpeget af ældreministeren efter aftale
med hver af de pågældende kommuner.
Forslaget skal ses i tæt sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 17, § 4, nr. 1
og § 5, nr. 1, i det samtidigt fremsatte følgelovforslag, hvoraf det følger, at
kommuners ældretilsyn efter servicelovens § 151 ophører pr. 1. juli 2025,
samt at forsøgsordningen med det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for
Patientsikkerhed forlænges frem til den 1. juli 2025, hvorefter det vil op-
høre.
Med oprettelsen af det nye ældretilsyn vil kompetencerne til at føre tilsyn
med ældreplejen i plejeenheder (plejehjem, plejeboligbebyggelser m.v. og
hjemmeplejeenheder) således blive samlet i et tilsyn i modsætning til i dag,
hvor både de 98 kommuner og det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen
for Patientsikkerhed fører tilsyn ældreplejen i disse enheder.
Handlekommunens pligt til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig,
at hjælpen fortsat opfylder sit formål (det personrettede tilsyn) efter service-
lovens § 148, stk. 2, som med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven
reguleres i § 26, stk. 2, fsva. personer, som vil være omfattet af ældreloven,
berøres ikke af den foreslåede etablering af et nyt ældretilsyn. Det betyder,
UDKAST
65
at det personrettede tilsyn vil forblive i den ældres handlekommune, jf. rets-
sikkerhedslovens §§ 9 – 9 b.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ældreministeren fastsætter regler om ansvaret
for varetagelsen af opgaven som ældretilsyn, herunder om det geografiske
dækningsområde, opgavens indhold, ældretilsynets indretning og drift.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler
på bekendtgørelsesniveau om antallet af og den stedlige forankring af de
kommuner, som fremover skal have ansvaret for at varetage funktionen som
ældretilsyn.
Det foreslås, at kommunerne udgøres af nogle af de kommuner, som i dag
varetager funktionen som socialtilsyn efter lov om socialtilsyn, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022 (herefter socialtilsynsloven). Disse vil
dog, henset til formuleringen af den foreslåede § 3, stk. 1, kunne ændres,
såfremt der viser sig et behov herfor på sigt.
For at varetage hensynet til at sikre et uafhængigt ældretilsyn, så kommu-
nerne ikke både skal føre tilsyn med egne og private plejeenheder belig-
gende i kommunen, samtidig med, at kommunerne driver egne plejeenhe-
der, er det derudover hensigten med den foreslåede bemyndigelse at fast-
sætte regler om, at ældretilsynet i de pågældende kommuner ikke skal kunne
agere ældretilsyn overfor plejeenheder i egen kommune eller overfor pleje-
enheder, som den oprindelige ældretilsynskommune driver eller har indgået
driftsaftale med, og som er beliggende i andre kommuner. I den forbindelse
er det også hensigten med bemyndigelsen at fastsætte regler om ældretilsy-
nets geografiske dækningsområde.
Med bemyndigelsen er det endvidere hensigten at fastsætte regler om ind-
holdet i ældretilsynets opgave samt ældretilsynets indretning og drift.
Med stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at ministeren fastsætter derudover nærmere
regler om finansieringen af ældretilsynet.
Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at ældreministeren bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om finansieringen af ældretilsynet. Med den foreslå-
ede bemyndigelse er det hensigten at fastsætte regler på bekendtgørelsesni-
veau herom.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.1. For
nærmere om ophør af det kommunale ældretilsyn og udfasningen af det
statslige ældretilsyn henvises til § 1, nr. 17, § 4, nr. 1 og § 5, nr. 1, i det
samtidigt fremsatte følgelovforslag og bemærkningerne hertil. Derudover
UDKAST
66
henvises til § 26, stk. 2, og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte
forslag til ældreloven for så vidt angår det personrettede tilsyn.
Til § 4
I dag har ældretilsynene i hhv. kommunerne og Styrelsen for Patientsikker-
hed ikke en lovbestemt opgave i at støtte plejeenhederne med henblik på at
sikre kvalitet i ældreplejen. I forhold til forsøgsordningen med et statsligt
ældretilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed er der dog i medfør af § 150 e i
lov om social service et krav om, at modtager en registreringspligtig enhed,
jf. § 150 c, et påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om
midlertidigt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den
pågældende enhed helt eller delvis, jf. § 150 d, stk. 1, skal vedkommende
registreringspligtige enhed tage imod et opfølgnings- og læringsforløb ved
et udgående rejsehold under Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundheds-
styrelsen. Formålet med disse forløb er, at plejeenheder, der har modtaget et
påbud, får målrettet støtte til faglig læring og udvikling i plejeenheden. For-
løbene omfatter bl.a. socialfaglig støtte til, at den pågældende plejeenhed
kan arbejde målrettet med afhjælpning af de fejl og mangler, som er årsagen
til påbuddet fra ældretilsynet.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.1 og
2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 4 reguleres, at ældretilsynet skal have en koordi-
nerende funktion for at sikre relevant rådgivning og sparring til plejeenhe-
derne. Dette med henblik på at sikre, at plejeenhedens udfordringer med det
samme adresseres af den rette myndighed, og at plejeenheden får den mest
hensigtsmæssige støtte.
Det foreslås i stk. 1, at ældretilsynet koordinerer og iværksætter indsatsen
vedrørende rådgivning og sparring til plejeenheder i følgende tilfælde:
1) Efter anmodning fra den ældre eller dennes pårørende.
2) Efter anmodning fra plejeenheden.
3) I forbindelse med ældretilsynets tilsyn efter § 7, stk. 1 og 2.
Det foreslåede nr. 1 og nr. 2, vil indebære, at den ældre eller dennes pårø-
rende, som er i berøring med en plejeenhed, og plejeenheden selv vil have
mulighed for at række ud til ældretilsynet og anmode om rådgivning og
sparring til plejeenheden fra ældretilsynet. Derudover vil ældretilsynet i
UDKAST
67
medfør af det foreslåede nr. 3, i forbindelse med et tilsyn efter den foreslå-
ede § 7, stk. 1 og 2, også selv kunne have observeret et behov for rådgivning
og sparring om kvalitet i helhedsplejen hos plejeenheden.
Der vil ikke efter forslagets nr. 1, være tale om en klagemulighed over den
konkrete kommunale afgørelse om visitation af omsorgs- og plejeforløb el-
ler den konkrete udmøntede helhedspleje. Derimod vil ældretilsynet på bag-
grund af anmodningen, hvis den er begrundet i konkrete forhold, kunne ind-
lede en dialog og eventuelt en observation rettet mod eventuelle generelle
forhold relateret til kvaliteten i helhedsplejen i plejeenheden. Ældretilsynet
vil på den baggrund kunne bistå med rådgivning og sparring om kvalitet i
helhedsplejen, som vil kunne anvendes i den eller de konkrete situationer,
men som også vil kunne bidrage til læring fremadrettet.
At ældretilsynet »koordinerer og iværksætter« udfoldes i det foreslåede stk.
2 og 3.
Det foreslås således i stk. 2, at ældretilsynet vurderer i forbindelse med en
anmodning efter stk. 1, nr. 1 og 2, om der er tale om forhold begrundet i
kvalitet i helhedsplejen, jf. § 9, stk. 1, som plejeenheden har behov for støtte
til fra ældretilsynet, eller om anmodningen skal videresendes til anden rele-
vant myndighed.
Det foreslås derudover i stk. 3, at ældretilsynet bistår den enkelte plejeenhed
med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen i overensstemmelse
med ældretilsynets vurdering efter stk. 2, og behovets omfang. Ældretilsynet
skal derudover vejlede om andre relevante myndigheders indsatser i forhold
til plejeenhedens behov.
Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet, når der modtages en anmodning
fra den ældre eller dennes pårørende, jf. stk. 1, nr. 1, eller fra en plejeenhed,
jf. stk. 1, nr. 2, vil skulle vurdere, om der i anmodningen er tale om forhold
begrundet i kvalitet i helhedsplejen, jf. § 9, stk. 1, som plejeenheden har
behov for støtte til fra ældretilsynet, eller om anmodningen vil skulle vide-
resendes til anden relevant myndighed.
Med »forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen« og henvisningen til den
foreslåede § 9, stk. 1, foretages den samme afgrænsning af området for æl-
dretilsynets forpligtelse til at bistå den enkelte plejeenhed med rådgivning
og sparring, jf. det foreslåede stk. 3, som vil gøre sig gældende for anven-
delsesområdet af ældretilsynets tilsynsforpligtelse efter den foreslåede §§ 7
og 9. Der henvises i den forbindelse til §§ 7 og 9 og bemærkningerne hertil.
Det skal bemærkes, at der frem mod idriftsættelsen af ældretilsynet vil blive
UDKAST
68
udviklet et vurderingskoncept, som vil bestå i en omsætning af de bærende
værdier og den materielle udmøntning heraf i det samtidigt fremsatte forslag
til ældreloven til kvalitetsmarkører for, hvordan kvalitet i helhedsplejen ud
fra ældreloven vil skulle afspejle sig i praksis og vil blive vurderet.
I det tilfælde, hvor anmodningen ikke er begrundet i forhold relateret til
kvalitet i helhedsplejen, vil ældretilsynet skulle vurdere, hvilken anden
myndighed, der vil være relevant, at videresende anmodningen til. I denne
vurdering vil indgå de oplysninger og omstændigheder, som følger af an-
modningen. Dette vil skulle holdes op imod anvendelsesområdet for den el-
ler de andre relevante myndigheder, herunder deres opgave og ekspertise
inden for dette område. Ældretilsynet vil på baggrund heraf skulle foretage
en konkret helhedsbedømmelse, og ældretilsynet vil således i disse tilfælde
være tildelt en vis skønsmulighed. Som eksempel på forhold, som kan være
relevant at videresende til anden myndighed kan nævnes forhold angående
den enkelte ældre borgers behov for støtte og omsorg. Henset til at det nye
ældretilsyn ikke vil være rettet mod den enkelte ældre borger, vil disse for-
hold i stedet vil være relevant at videresende til den ældres handlekommune,
som vil være forpligtet til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig,
at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Derudover vil forhold, som angår ar-
bejdsmiljøet være relevant at videresende til Arbejdstilsynet.
Hvis ældretilsynet vurderer, at plejeenhedens behov for støtte er relateret til
kvalitet i helhedsplejen, vil ældretilsynet, jf. det foreslåede stk. 3, 1. pkt.,
være forpligtet til at bistå den enkelte plejeenhed med rådgivning og spar-
ring om kvalitet i helhedsplejen i overensstemmelse med omfanget af pleje-
enhedens behov. Rådgivningen og sparringen forudsættes at være dialogba-
seret og have et læringsorienteret sigte, så plejeenheden derigennem gøres i
stand til at reflektere over og arbejde med kvaliteten i helhedsplejen. Råd-
givningen og sparringen vil ikke være afgrænset tidsmæssigt, og der vil så-
ledes kunne være tale om en enkeltstående vejlednings- og sparringsindsats
eller flere på hinanden følgende indsatser i form af et korterevarende frivil-
lige forløb.
Det bemærkes, at ældretilsynets rådgivning og sparring vil have karakter af
at være ”vejledende”, hvilket betyder, at ældretilsynet ikke i medfør af det
foreslåede vil kunne pålægge plejeenheden at indrette sin organisering og
drift på en konkret og specifik måde. Der vil således i stedet vil være tale
om en nysgerrig og åben dialog, hvor der udveksles synspunkter og viden
mellem plejeenheden og ældretilsynet. Hensigten hermed er at bidrage med
viden og nye indsigter til plejeenheden, som enheden vil kunne drage læring
UDKAST
69
af med henblik på at kunne finde de bedst egnede lokale løsninger generelt
og i konkrete situationer.
Heroverfor står den foreslåede sanktionsmulighed i § 11, stk. 1, nr. 2, som
indeholder en mulighed for at træffe afgørelse om påbud om at modtage den
nødvendige støtte efter den foreslåede § 4. I dette tilfælde vil plejeenheden
være forpligtet til at modtage rådgivning og sparring fra ældretilsynet, da
ældretilsynet i forbindelse med udstedelsen af påbuddet vil have vurderet,
at denne sanktion vil være nødvendig af hensyn til at sikre kvalitet i hel-
hedsplejen. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 11 og bemærk-
ningerne hertil.
Med stk. 3, 2. pkt., vil ældretilsynet – udover selv at bistå med rådgivning
og sparring til den pågældende plejeenhed – også være forpligtet til at vej-
lede om andre relevante myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens
behov.
Med »andre relevante myndigheders indsatser« sigtes mod aktuelle indsat-
ser på det pågældende tidspunkt. Dette kan f.eks. kan være indsatser i Sund-
hedsstyrelsen, der aktuelt via deres rejsehold under Videnscenter for værdig
ældrepleje vil kunne bidrage med ny viden, redskaber og metoder i forhold
til, hvordan der f.eks. kan arbejdes med, hvordan afmagt og forråelse fore-
bygges og håndteres. Ligeledes vil den nationale videns- og specialrådgiv-
ningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen kunne være relevant i
sager om demens, da de aktuelt tilbyder rådgivning generelt i sager om de-
mens. VISO tilbyder også gruppeforløb, hvis en plejeenhed har behov for
rådgivning om en problemstilling ift. en gruppe af borgere, der er demente
f.eks. i forhold til strukturering af hverdag, indretning af rum m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.4. Der-
udover henvises til §§ 7 og 9 og bemærkningerne hertil.
Til § 5
Det følger af § 150, stk. 1 i lov om social service, at Styrelsen for Patient-
sikkerhed skal føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje ef-
ter §§ 83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private
enheder efter § 150 c, stk. 1 og 2. Det følger endvidere af § 150, stk. 2 i lov
om social service, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal gennemføre tilsyn
med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87 ud fra en løbende
vurdering af, hvor der kan være størst risiko for, at den personlige hjælp,
omsorg og pleje ikke har den fornødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikker-
hed skal ligeledes på baggrund af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn
UDKAST
70
efter stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet
af den personlige hjælp, omsorg og pleje i en enhed. Det fremgår af forar-
bejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-2018, L 210, som
fremsat, side 16, at begrundet mistanke kan f.eks. være afstedkommet af
bekymringshenvendelser fra beboere eller pårørende eller på baggrund af
pressedækning.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.2 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 5 reguleres ældretilsynets Pleje- og omsorgslinje.
Det foreslås i stk. 1, at ældretilsynet skal i hver af de kommuner, som vare-
tager funktionen som ældretilsyn, have en let tilgængelig og direkte indgang
(Pleje- og omsorgslinje), hvortil ældre, pårørende, personale og andre kan
henvende sig anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed.
Formålet med Ældrelinjen er først og fremmest at give ældre, deres pårø-
rende, ansatte og andre, der er i daglig kontakt med plejeenhederne, sikker-
hed for, at de ved, hvortil de anonymt kan rette henvendelse, hvis de oplever
bekymrende forhold i en plejeenhed. Linjen skal derfor også ses som et red-
skab til at sikre de ældres m.fl. rettigheder henset til den frisættelse af æld-
replejen, der sker med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov. Formålet
er ligeledes at sikre ældretilsynet det bredest mulige vidensgrundlag for va-
retagelsen af opgaven med at påse kvalitet i helhedsplejen, så der kan blive
taget hånd om de bekymrende forhold, eller de kan blive videresendt til rette
myndighed. Ældrelinjen er således tiltænkt at have det samme formål og
sigte, som den gældende bekymringshenvendelsesmulighed til ældretilsynet
i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at ældretilsynet i de kommuner, som va-
retager funktionen som ældretilsyn, vil skulle oprette Ældrelinjen, som skal
være let tilgængelig for ældre, dennes pårørende, ansatte m.fl. Det forudsæt-
tes derfor af hensyn til målgruppen for Ældrelinjen og for at sikre kendskab
til Ældrelinjen, at denne er synlig og f.eks. fremgår tydeligt på ældretilsynets
hjemmeside(r), og at den er brugervenlig.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at Ældrelinjen vil skulle sikre fortro-
lighed om identiteten på den eller de personer, der nævnes i indberetningen,
herunder henvenderen selv og enhver tredjemand. Ældrelinjen vil derfor
skulle udformes på en måde, der sikrer, at det alene er relevante personer fra
ældretilsynet, der har adgang til de modtagne indberetninger. Af hensyn til
fortroligheden må indberetninger derfor ikke opbevares og behandles på et
UDKAST
71
almindeligt tilgængeligt sted som f.eks. et fælles drev eller et arkiv, hvor der
vil være generel adgang.
For yderligere at sikre kendskab til Ældrelinjen vil ældretilsynet også i for-
bindelse med opstartsmøder, som foreslås med § 6, skulle oplyse om mulig-
heden for at henvende sig om bekymrende forhold til Ældrelinjen.
Ældretilsynet gives valgfrihed i forhold til udformningen af Ældrelinjen.
Ældretilsynet vil derfor frit kunne vælge, om linjen skal give mulighed for
at indberette mundtligt f.eks. via opkald til et særligt telefonnummer, skrift-
ligt f.eks. via en særlig e-mail eller kontaktformular på ældretilsynets hjem-
meside eller begge dele.
Som eksempler på »bekymrende forhold« kan nævnes oplysninger om en
forrået kultur, herunder en ubehagelig tone mellem personalet og de ældre
og manglende mulighed for selvbestemmelse. Med »bekymrende forhold«
vil der også kunne være tale om forhold ved den pleje eller omsorg, der ydes
i de omfattede plejeenheder, som henvenderen ikke er tryg ved, eller mis-
tanke om faglige problemer ved den pleje og omsorg, der ydes i de omfat-
tede plejeenheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-6.
Det er ikke en forudsætning, at den der henvender sig til Ældrelinjen selv
modtager pleje- og omsorg. Det vil således være muligt for enhver, som er
i berøring med en plejeenhed, at rette henvendelse til Ældrelinjen.
Med stk. 2, foreslås det, at myndigheder og personer, der udøver opgaver
efter stk. 1, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, har under ansvar
efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplys-
ning, som de under deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens § 152
f finder ligeledes anvendelse.
Forslaget skal sikre, at tavshedspligt efter straffeloven gælder for kommu-
nalbestyrelsen, ældretilsynets medarbejdere og personer der udøver bistand
til de nævnte. Som for øvrige offentligt ansatte, må de nævnte personer ikke
videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de som led i deres ar-
bejde er eller bliver bekendt med. Der er ved overtrædelse af straffelovens
§§ 152-152 f fastsat straf for overtrædelse af bestemmelserne. Der undtages
dog for oplysninger, som myndigheden er forpligtet til at videregive efter
lovforslagets § 13, jf. nærmere herom nedenfor under bemærkninger til
§ 13.
En anmodning om aktindsigt, herunder i oplysninger til Ældrelinjen, vil
skulle vurderes efter de til enhver tid gældende regler i forvaltningsloven og
UDKAST
72
offentlighedsloven. Det bemærkes, at i det tilfælde, hvor henvender giver
samtykke til helt eller delvist at fravige anonymitet, vil dette kunne påvirke
vurderingen af spørgsmålet om aktindsigt efter forvaltningsloven og offent-
lighedsloven.
Med stk. 3, foreslås det, at ældretilsynet ikke over for plejeenheden eller
andre må oplyse, at tilsynet har modtaget en henvendelse efter stk. 1, jf. dog
stk. 4 og 5.
Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet vil have tavshedspligt med hen-
syn til enhver oplysning, som ældretilsynet får kendskab til i forbindelse
med en henvendelse til Ældrelinjen. Ældretilsynet må heller ikke på noget
tidspunkt over for plejeenheden eller andre oplyse, at ældretilsynet har mod-
taget en henvendelse via Ældrelinjen. Udgangspunktet vil således være, at
der vil gælde en absolut beskyttelse af personen som henvender sig til æl-
dretilsynet via Ældrelinjen og et forbud mod videregivelse af oplysninger
modtaget som led heri. Bestemmelsen udvider dermed den almindelige tavs-
hedspligt efter forvaltningslovens og straffelovens bestemmelser.
Med stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at den, der har henvendt sig anonymt til
ældretilsynet, jf. stk. 1, kan over for ældretilsynet samtykke til, at ældretil-
synet over for plejeenheden eller andre oplyser, at tilsynet har modtaget hen-
vendelsen.
Med stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at vedkommende kan samtykke til, at æl-
dretilsynet over for plejeenheden eller andre oplyser navnet på den, der har
rettet henvendelse.
Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at den person, som har henvendt sig ano-
nymt til ældretilsynet, vil kunne vælge at give samtykke til, at ældretilsynet
over for plejeenheden eller andre vil kunne oplyse vedkommendes navn.
Med bestemmelsens stk. 4, 3. pkt., foreslås det, at vedkommende kan helt
eller delvis samtykke til, at ældretilsynet over for plejeenheden eller andre
videregiver henvendelsens indhold.
Det foreslåede 3. pkt. vil medføre, at den person, som har henvendt sig ano-
nymt til ældretilsynet, vil kunne vælge helt eller delvist at give samtykke til,
at ældretilsynet over for plejeenheden eller andre vil kunne videregive ind-
holdet af henvendelsen i den udstrækning, som vedkommende giver sam-
tykke hertil.
UDKAST
73
Med stk. 5, foreslås det, at ældretilsynet kan uden samtykke fra den, der har
henvendt sig, jf. stk. 1, videregive henvendelsens indhold, jf. stk. 1, til en
anden offentlig myndighed, hvis indholdet er relevant og nødvendigt for den
anden myndigheds opgavevaretagelse.
Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet uden samtykke fra den, der har
henvendt sig, vil kunne videregive henvendelsens indhold til en anden of-
fentlig myndighed, hvis indholdet er relevant og nødvendigt for den anden
myndigheds opgavevaretagelse, jf. den foreslåede § 13.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.4.
Til § 6
Med lovforslagets kapitel 6 reguleres ældretilsynets afholdelse af opstarts-
møde til plejeenheder.
Det foreslås med stk. 1, at ældretilsynet afholder opstartsmøde senest 3-6
måneder efter, at en ny plejeenhed har registreret sig i Plejeoversigten.
Det foreslåede opstartsmøde vil medføre, at ældretilsynet vil skulle afholde
opstartsmøde senest tre-seks måneder efter, at en ny plejeenhed har registre-
ret sig i Plejeoversigten.
Formålet med opstartsmødet er at skabe en tillidsbaseret ramme for den vi-
dere dialog og det videre samarbejde mellem den enkelte plejeenhed, dennes
leder og ældretilsynet. Dette vil særligt kunne medvirke til at fremme for-
ståelsen for, at ældretilsynet først og fremmest er en støtte og samarbejds-
partner for plejeenheden, og at enheden således kan bede om rådgivning og
sparring fra ældretilsynet – generelt og på baggrund af konkrete forhold re-
lateret til kvalitet i helhedsplejen.
I forhold til hvornår de »3-6 måneder« vil skulle beregnes ud fra, vil oplys-
ningen om registrering af en ny plejeenhed blive registreret automatisk i
Plejeoversigten. Registreringstidspunktet vil således være det tidspunkt,
hvor de »3-6 måneder« vil skulle beregnes ud fra. Kan registreringstids-
punktet ikke fastlægges som følge af f.eks. tekniske problemer med Pleje-
oversigten, må de »3-6 måneder« regnes ud fra det tidspunkt, hvor oplys-
ningen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om af-
sendelsestidspunktet.
Opstartsmødet foreslås med stk. 2 at indebære dialog med plejeenheden om
ældretilsynet, herunder ældretilsynets rådgivning og sparring, jf. § 4, stk. 3,
UDKAST
74
Ældrelinjen, jf. § 5, og tilsynet med kvalitet i helhedsplejen ud fra ældrelo-
ven, jf. § 7, stk. 1, jf. § 9, stk. 1, samt eventuelt dialog om områder, hvor det
kan være relevant for plejeenheden at arbejde med kvalitet i helhedsplejen.
Ældretilsynet gives med stk. 2 metodefrihed i forhold til tilrettelæggelsen af
opstartsmødet under forudsætning af, hvad der vurderes for fagligt forsvar-
ligt i den enkelte situation. Opstartsmødet vil således kunne gennemføres
fysisk eller virtuelt, og flere plejeenheder vil eventuelt kunne slås sammen,
hvis der f.eks. er tale om udskiftning af lederen i flere plejeenheder inden
for samme kommune. Ligeledes vil flere kommuner evt. kunne slås sammen
i forbindelse med afholdelsen af opstartsmøde til de eksisterende plejeenhe-
der, jf. den foreslåede overgangsbestemmelse i § 19, hvoraf det følger, at
eksisterende plejeenheder ligeledes vil skulle modtage et opstartsmøde fra
ældretilsynet, dog således at opstartsmøde med disse plejeenheder senest
skal være afholdt den 1. juli 2026.
I det tilfælde, hvor ældretilsynet i forbindelse med opstartsmødet vurderer,
at der er risiko, eller at der er en konkret bekymring for kvalitet i helhel-
hedsplejen, vil ældretilsynet skulle gennemføre et tilsyn efter den foreslåede
§ 7.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.6. Der-
udover henvises til § 19 og bemærkningerne hertil.
Til § 7
Det følger af § 150, stk. 5, i lov om social service, at Styrelsen for Patient-
sikkerhed fastsætter nærmere regler om vurdering af kvaliteten af den per-
sonlige hjælp, omsorg og pleje, herunder i form af opstilling af kriterier og
indikatorer.
Det følger endvidere af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018
om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på ældreområdet, at Styrelsen for
Patientsikkerheds samlede vurdering af om den personlige hjælp, omsorg
og pleje, som ydes i en enhed, har den fornødne kvalitet efter servicelovens
§ 150, stk. 2, vurderes inden for følgende temaer: Selvbestemmelse og livs-
kvalitet, herunder en værdig død, trivsel og relationer, målgrupper og meto-
der, organisation, ledelse og kompetencer, procedurer og dokumentation
samt aktiviteter og rehabilitering.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.2. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med kapitel 7 reguleres ældretilsynets tilsyn med kvalitet i helhedsplejen.
UDKAST
75
Det foreslås med stk. 1, at ældretilsynet påser kvalitet i helhedsplejen i de
omfattede plejeenheder ud fra ældreloven, jf. § 9, stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet i de kommuner, som varetager
funktionen som ældretilsyn, vil skulle påse kvalitet i helhedsplejen ud fra
ældreloven i de omfattede plejeenheder, jf. den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 1-
6.
At kvalitet i helhedsplejen vil skulle påses ud fra det samtidigt fremsatte
forslag til ældrelov betyder, at ældretilsynet vil skulle vurdere, om helheds-
plejen generelt har en kvalitet, som står mål med det beskrevne i ældreloven.
Det bemærkes i den forbindelse, at der frem mod idriftsættelsen af ældretil-
synet vil blive udviklet et vurderingskoncept, der skal sætte retning for kva-
litet i helhedsplejen med afsæt i en omsætning af de bærende værdier og den
materielle udmøntning heraf i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven,
som skal danne ramme for, hvordan kvalitet i helhedsplejen ud fra ældrelo-
ven vil skulle afspejle sig i praksis og vil blive vurderet af ældretilsynet.
Med stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at tilsyn efter stk. 1 gennemføres ud fra en
løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er en
konkret bekymring for kvalitet i helhedsplejen.
Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet vil skulle føre et risikobaseret
tilsyn med kvalitet i helhedsplejen, hvor udvælgelsen af enheder til tilsyn
sker ud fra, om der er en generel risiko for kvalitet i helhedsplejen eller kon-
kret bekymring herfor. Det skal bidrage til en mere målrettet anvendelse af
ressourcerne til plejeenheder, hvor risikoen for udfordringer med kvalitet i
helhedsplejen vurderes at være størst. I det tilfælde, hvor ældretilsynet ud-
vælger en plejeenhed til tilsyn, vil udførelsen af tilsynet både kunne ske som
et fysisk anmeldt eller uanmeldt besøg i plejeenheden eller som et admini-
strativt tilsyn i form af f.eks. en telefonsamtale med lederen eller indhentelse
af skriftlig information. Det vil endvidere kunne ske såvel planlagt på bag-
grund af en generel risikovurdering som reaktivt på baggrund af en konkret
bekymring. Ældretilsynet gives dermed metodefrihed i forhold til tilrette-
læggelsen og udførelsen af det reaktive tilsyn.
I takt med indfasningen af det nye ældretilsyn er det forventningen, at der
vil blive udviklet en risikomodel, som vil skulle bidrage til, at de planlagte
tilsyn i endnu højere grad målrettes de plejeenheder, hvor der er størst risiko
for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen. Risikomodellen forventes ud-
arbejdet ud fra relevante faktorer og parametre i form af tilgængelige data
på Plejeoversigten, f.eks. medarbejdergennemstrømning, lederskifte, syge-
fravær blandt personalet m.v.
UDKAST
76
Det foreslåede 1. pkt. vil således medføre, at indtil risikomodellen er udvik-
let, vil ældretilsynet bl.a. skulle gennemføre tilsyn efter det foreslåede stk.
1 baseret på bl.a. en stikprøveudvælgelse, ældretilsynets egen viden om ple-
jeenhederne, orienteringer fra andre myndigheder, presseomtale eller hen-
vendelser til ældretilsynets direkte linje (Ældrelinjen) fra ældre, pårørende,
medarbejdere og andre, der er i kontakt med plejeenhederne. Ældretilsynets
mulighed for at komme på uanmeldt fysisk besøg i plejeenheden bør dog
reserveres til de tilfælde, hvor tilsynets formål ellers ville have været for-
spildt ved forudgående underretning. Det bør derfor indgå i overvejelserne
om anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg, om et anmeldt besøg vil give mu-
lighed for at vurdere enheden under normale driftsforhold. Det kan efter
omstændighederne give anledning til et uanmeldt tilsynsbesøg, hvis ældre-
tilsynet har en formodning om, at uregelmæssigheder kan rettes op eller
blive skjult i perioden op til det anmeldte tilsynsbesøg, men i øvrigt vil blive
fortsat efter besøget, eller hvis ældretilsynet på anden vurderer, at et anmeldt
tilsynsbesøg ikke vil kunne give et retvisende billede af plejeenhedens prak-
sis og kvalitet i helhedsplejen. Ligeledes bør ældretilsynet i forbindelse med
et tilsynsbesøg vurdere, hvor langt varsel der skal gives i det konkrete til-
fælde. Et kort varsel, koblet med det stærke fokus på risikobasering, vil
kunne bidrage til at reducere ressourcetrækket hos plejeenheden og samtidig
give ældretilsynet et mere reelt billede af praksis.
Det er dog vigtigt med den korte varsling at sikre, at tilsynet kan gennemfø-
res i praksis, herunder at der er de nødvendige nøglepersoner i form af med-
arbejdere og ledere tilstede i plejeenheden. Det skal særligt også ses i sam-
menhæng med den foreslåede § 8, hvormed tilsyn efter den foreslåede § 7,
stk. 2, med plejeenheder, jf. den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 1-3, udføres sam-
men med relevante tilsynsmyndigheder (samtilsyn) i det tilfælde, hvor to
eller flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden udtager samme ple-
jeenhed til tilsyn i det samme kalenderår, hvor der også vil være et hensyn
til at sikre, at relevante medarbejdergrupper og ledelsen af plejeenhederne
er tilstede på dagen for samtilsyn.
Det skal derudover bemærkes, at et dialogbaseret tilsyn med fokus på at
sikre læring i plejeenhederne erfaringsmæssigt opnås mest hensigtsmæssigt
gennem anmeldte tilsynsbesøg, så plejeenhederne har mulighed for at for-
berede sig og reflektere over egen praksis, samt komme med input til op-
mærksomhedspunkter eller mål for tilsynet, som vil kunne understøtte tilsy-
nets fokus på at sikre læring og dialog.
UDKAST
77
Med stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at ældretilsynet gennemfører under alle om-
stændigheder et anmeldt tilsynsbesøg i hver plejeenhed inden for en periode
på fem år.
Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at alle plejeenheder vil skulle have påset
kvalitet i helhedsplejen af ældretilsynet som led i et anmeldt tilsynsbesøg
inden for en femårig periode. Det betyder, at hvis ældretilsynet inden for
fem år har været på fysisk, anmeldt besøg i plejeenheden – uanset om tilsy-
net var foranlediget af en konkret bekymring (reaktivt tilsyn) eller den lø-
bende risikovurdering (planlagt tilsyn) – vil denne betingelse være opfyldt.
Det skal sikre, at alle plejeenheder modtager et fysisk tilsynsbesøg fra æl-
dretilsynet inden for en periode på maksimalt fem år fra seneste fysiske til-
synsbesøg, så det sikres, at helhedsplejen i alle plejeenheder generelt har en
kvalitet, som står mål med det beskrevne i det samtidigt fremsatte forslag til
ældrelov.
I perioden mellem disse fysiske besøg vil aktiveringen af ældretilsynet ske
på baggrund af, at plejeenhederne enten selv henvender sig til ældretilsynet,
eller når der f.eks. sendes en bekymring via Ældrelinjen, og ældretilsynet
vurderer, at henvendelsen giver ældretilsynet anledning til at reagere med
den nødvendige hurtighed (reaktivt tilsyn), eller når ældretilsynet i øvrigt ud
fra en risikovurdering vurderer, at en plejeenhed bør udvælges til planlagt
tilsyn af hensyn til sikre kvalitet i helhedsplejen.
Med det foreslåede 1. pkt. differentieres der mellem tilsynsbesøg og tilsyn.
Ved tilsynsbesøg forstås et fysisk besøg i plejeenheden. Ved tilsyn forstås
både fysiske tilsynsbesøg samt administrative tilsyn, som ikke kræver et fy-
sisk besøg i plejeenheden, og som kan bestå af et telefon- eller virtuelt op-
kald eller indhentning af skriftlig information. Ved tilsyn forstås endvidere
enhver form for udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder de aktiviteter, der
indgår i myndighedens planlægning, forberedelse og gennemførelse af et
konkret fysisk tilsynsbesøg i samarbejde med plejeenheden, administrativt
tilsyn, opfølgning i form af afrapportering.
I forhold til det reaktive tilsyn bemærkes, at dette således vil ske ex officio
og være afgrænset til de tilfælde, hvor der er risiko, eller hvor der er en
konkret bekymring for kvalitet i helhedsplejen. Hvis ældretilsynet bliver be-
kendt med forhold, der giver en begrundet mistanke om overtrædelser,
mangler eller bekymrende forhold, skal ældretilsynet reagere på dette, hvis
det vurderes nødvendigt af hensyn til at sikre kvalitet i helhedsplejen i en
enhed.
UDKAST
78
I forhold til, hvornår der kan anses at være tale om en konkret bekymring
for kvalitet i helhedsplejen, vil det være en samlet helhedsvurdering af, om
de oplysninger, som ældretilsynet er i besiddelse af, giver ældretilsynet
grundlag for at reagere. Dels om ældretilsynet skal reagere ved at foretage
et fysisk tilsynsbesøg eller reagere på anden måde, f.eks. ved at foretage et
administrativt tilsyn, anmode plejeenheden om en redegørelse eller lig-
nende.
Er dette ikke er tilfældet, og får ældretilsynet oplysninger om overtrædelser,
mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og
relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under en an-
den offentlig myndighed, vil ældretilsynet i medfør af den foreslåede § 14
skulle videregive disse oplysninger uden unødigt ophold til denne anden
myndighed, herunder oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet har iværksat
foranstaltninger.
Det foreslås med stk. 3, at som led i tilsynet efter stk. 2 foretager ældretilsy-
net en vurdering af kvalitet i helhedsplejen.
Med stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at ældretilsynet mundtligt orienterer pleje-
enheden om de væsentligste observationer og konklusioner i tilsynet efter
stk. 2 samt om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen med henblik på dialog
og at fremme læring i plejeenheden.
Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at ældretilsynet vil skulle give en mundt-
lig tilbagemelding på tilsynsbesøget til plejeenheden, uanset om tilsynet er
anmeldt eller uanmeldt, og uanset om tilsynet er planlagt eller reaktivt.
Den mundtlige tilbagemelding vil skulle være individuel og dermed målret-
tet den pågældende enhed og indeholde de væsentligste observationer og
konklusioner i form af tilsynets vurderinger, som følger af det enkelte tilsyn.
Det foreslåede vil derudover medføre, at den mundtlige tilbagemelding skal
kunne danne grundlag for dialog og at fremme læring i plejeenhederne. Det
forudsættes derfor, at tilbagemeldingen formuleres tydeligt og konstruktivt,
så feedbacken til plejeenhederne vil kunne anvendes som et ledelsesredskab
og vil kunne bidrage til dialog og skabe motivation for at sikre kvalitet i
helhedsplejen.
Det bemærkes, at hvis et tilsynsbesøg, herunder ældretilsynets vurdering af
kvalitet i helhedsplejen, giver anledning til at iværksætte støtte i form af
rådgivning og sparring over for plejeenheden, vil ældretilsynet skulle vur-
dere dette som følge af den foreslåede § 4, stk. 1. nr. 3.
UDKAST
79
Det bemærkes endvidere, at hvis et tilsynsbesøg, herunder ældretilsynets
vurdering af kvalitet i helhedsplejen, giver anledning til at iværksætte en
sanktion over for plejeenheden, jf. den foreslåede § 11, vil dette skulle med-
deles plejeenheden i en afgørelse, og ældretilsynet vil i den forbindelse
skulle iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger, her-
under om bl.a. partshøring og begrundelse for afgørelsen.
I det tilfælde, hvor tilsyn efter den foreslåede § 7, stk. 2, udføres sammen
med relevante tilsynsmyndigheder efter den foreslåede § 8, vil ældretilsynet
kunne give en fælles mundtlig tilbagemelding til plejeenheden efter nær-
mere koordination med de relevante tilsynsmyndigheder. Den mundtlige til-
bagemelding til plejeenheden vil skulle foretages i overensstemmelse med
reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Med stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at ældretilsynet udfærdiger en skriftlig op-
samling på tilsynet på baggrund af den mundtlige orientering.
Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at ældretilsynet vil skulle udfærdige en
skriftlig opsamling på tilsyn til plejeenheden, uanset om tilsynet er anmeldt
eller uanmeldt, og uanset om det planlagt eller reaktivt.
Den skriftlige opsamling vil i lighed med den mundtlige tilbagemelding
skulle være individuel og dermed målrettet den pågældende enhed og inde-
holde de væsentligste observationer og konklusioner i form af tilsynets vur-
deringer, som følger af det enkelte tilsyn.
Det foreslåede 2. pkt. vil derudover medføre, at den skriftlige opsamling i
lighed med den mundtlige tilbagemelding vil skulle kunne danne grundlag
for dialog og at fremme læring i plejeenhederne. Det forudsættes derfor, at
den skriftlige opsamling formuleres tydeligt og konstruktivt, så feedbacken
til plejeenhederne vil kunne anvendes som et ledelsesredskab og vil kunne
bidrage til dialog og skabe motivation for at arbejde med og sikre kvalitet i
helhedsplejen.
Det bemærkes endvidere, at hvis et hvis et tilsyn, herunder ældretilsynets
vurdering af kvalitet i helhedsplejen, giver anledning til at iværksætte en
sanktion over for plejeenheden, jf. den foreslåede § 11, vil dette skulle med-
deles plejeenheden i en afgørelse, og ældretilsynet vil i den forbindelse
skulle iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger, her-
under om bl.a. partshøring og begrundelse for afgørelsen.
UDKAST
80
Med stk. 5 foreslås det, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om til-
rettelæggelsen og udførelsen af ældretilsynets tilsyn og om indhold i og
form for ældretilsynets skriftlige opsamling på tilsyn.
Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at ældreministeren bemyndiges til at fast-
sætte regler om indholdet i og formen for ældretilsynets skriftlige opsamling
på tilsyn.
Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler på
bekendtgørelsesniveau i form af skabelon for den skriftlige opsamling. Det
skal sikre ensartethed i formatet for den skriftlige opsamling.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre personrettet
tilsyn efter § 26, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven fortsat
vil gælde.
Det skal bemærkes, at ældretilsynet, som følge af den foreslåede § 10, vil
skulle samarbejde i relevant omfang med andre myndigheder og tilsyn med
henblik på koordinering af tilsynet med kvalitet i helhedsplejen, jf. § 7, stk.
1 og 2, og i forbindelse med at der træffes afgørelser overfor en plejeenhed,
jf. § 11.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.7 og
2.1.3.9. Derudover henvises der til lovforslagets § 9 og bemærkningerne
hertil for nærmere om ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen.
Til § 8
I lov om social service fremgår der ikke eksplicit en forpligtelse for forsøgs-
ordningen med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed
til at udføre tilsyn på registreringspligtige plejeenheder omfattet af Styrelsen
for Patientsikkerheds tilsyn sammen med andre myndigheder og tilsyn.
Dette har dog været lovgivers oprindelige hensigt for så vidt angår sammen-
tænkning af Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn med det sundheds-
faglige tilsyn med behandlingssteder, og det fremgår således af forarbej-
derne til lovforslaget, som dannede baggrund for lov nr. 560 af 29. maj 2018,
at det er forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan sammentænke tilsy-
net med det tilsyn, der i henhold til sundhedsloven føres med behandlings-
steder, jf. Folketingstidende 2017-2018, tillæg A, L 210, som fremsat, side
8. Det fremgår endvidere af forarbejderne til lovforslaget, at det er forudsat,
at der skal ske en koordinering af de forskellige tilsynsindsatser overfor de
omfattede kommunale og private enheder, herunder eksempelvis i forbin-
delse med registreringer, indgange til styrelsen, koordinerede tilsynsbesøg,
UDKAST
81
herunder eventuelt ved et samlet tilsynsbesøg med både den social- og ple-
jefaglige indsats og den sundhedsfaglige behandling på en enhed, hvis det
vurderes givende.
Der er i dag ikke eksplicit en forpligtelse for andre tilsynsmyndigheder efter
anden lovgivning til at koordinere og udføre tilsyn på plejeenheder på æld-
reområdet sammen med andre myndigheder og tilsyn.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Med lovforslagets kapitel 7 reguleres bl.a. samtilsyn på plejehjem.
Med stk. 1, foreslås det, at tilsyn efter § 7, stk. 2, med plejeenheder, jf. § 2,
stk. 1, nr. 1-3, udføres sammen med andre relevante tilsynsmyndigheder i
det tilfælde, hvor to eller flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden
udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.
Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at ældretilsynet og andre relevante tilsyns-
myndigheder vil blive omfattet af kravet om at udføre tilsyn med plejeenhe-
der, jf. den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 1-3, sammen, i det tilfælde, hvor to eller
flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden udtager samme plejeen-
hed til tilsyn i det samme kalenderår.
Med »relevante tilsynsmyndigheder« forstås de tilsynsmyndigheder, som
fører tilsyn på de omfattede plejeenheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-3, og som
udgør udgangspunktet for ordningen med samtilsyn på plejehjem i Aftale
om en reform af ældreområdet.
Med »udføres sammen« forstås, at de respektive tilsynsmyndigheder udfø-
rer tilsyn med de omfattede plejeenheder samtidig. Det foreslåede forudsæt-
ter således, at der vil ske koordination mellem de relevante tilsynsmyndig-
heder i forhold til hvilke plejeenheder, der af de enkelte tilsynsmyndigheder
udtages til tilsyn i det samme kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse vil gælde for plejeenheder efter den foreslåede
§ 2, stk. 1, nr. 1-3, som omfatter plejehjem m.v., jf. § 27, stk. 2, i ældreloven,
plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller
lov om boliger for ældre og personer med handicap og friplejeboligbebyg-
gelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger. Det bemærkes, at den nye
plejehjemstype ”lokalplejehjem”, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov
om lokalplejehjem, vil være omfattet af henvisninger til plejehjem m.v., jf.
§ 27, stk. 2, i ældreloven, og plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov
UDKAST
82
om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med han-
dicap, jf. § 27, stk. 2, i ældreloven.
Det foreslåede stk. 1 vil omfatte de tilsynsbesøg, som de relevante tilsyns-
myndigheder ud fra egne udvælgelseskriterier- og metoder vil planlægge at
gennemføre i det samme kalenderår. Det vil betyde, at hvis to ud af tre til-
synsmyndigheder udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalen-
derår, vil samtilsynet skulle gennemføres mellem disse tilsynsmyndigheder.
For ældretilsynet vil det betyde, at det foreslåede stk. 1 vil omfatte planlagte
tilsynsbesøg, jf. den foreslåede § 7, stk. 2.
Det foreslåede stk. 1 vil ikke begrænse, at de omfattede tilsynsmyndigheder
fortsat vil kunne gennemføre øvrige special- eller reaktive tilsyn, som de
enkelte tilsynsmyndigheder eksempelvis foretager på baggrund af en kon-
kret anledning, f.eks. på baggrund af en klage eller henvendelse til tilsynene,
eller hvis de enkelte tilsynsmyndigheder vurderer, at der er behov for at gen-
nemføre et opfølgende tilsyn. De enkelte tilsyn vil således fortsat kunne gen-
nemføre special- eller reaktive tilsyn særskilt, der ligger ud over de planlagte
tilsyn. Det vil betyde, at såfremt ældretilsynet vurderer, at der vil være be-
hov for at gennemføre et reaktivt tilsyn på en plejeenhed, hvor der senere i
samme kalenderår er planlagt et samtilsyn efter det foreslåede stk. 1, vil æl-
dretilsynet skulle gennemføre et reaktivt tilsyn uden hensyntagen til det
planlagte samtilsyn.
Med det foreslåede stk. 1 ændres der ikke på de forskellige tilsynsfrekven-
ser- og kadencer for de relevante tilsynsordninger, som bl.a. følger af for-
skellige udvælgelsesmetoder- og kriterier med ophæng i forskellige lovgiv-
ninger og politiske aftaler- og forlig for de relevante tilsynsordninger.
Med det foreslåede stk. 1 ændres der ej heller på måderne, hvorpå de rele-
vante tilsynsmyndigheder i dag udtager plejeenheder til tilsyn, og som der-
for fortsat vil være styrende for, hvilke plejeenheder, der af de relevante
tilsynsmyndigheder udtages til tilsyn i det pågældende kalenderår. Der kan
f.eks. være tale om risikobaserede og stikprøvebaserede udvælgelsesmeto-
der for de enkelte tilsyn.
Det vil således ikke være muligt at fastsætte en tilsynsfrekvens for hvor ofte
der vil kunne foretages samtilsyn efter det foreslåede stk. 1, da det vil af-
hænge af, hvilke plejeenheder som de enkelte tilsynsmyndigheder på bag-
grund af egne udvælgelsesmetoder- og kriterier vil udtage til tilsyn i det på-
gældende kalenderår.
UDKAST
83
Med stk. 2 foreslås det, at ældretilsynet faciliterer den overordnede koordi-
nation mellem relevante tilsynsmyndigheder i forbindelse med samtilsyn.
Det vil medføre, at ældretilsynet vil få en faciliterende rolle i forhold til at
koordinere samtilsyn mellem de myndigheder, som vil blive omfattet af ord-
ningen.
Det vil eksempelvis kunne omfatte koordinering i forbindelse med udvæl-
gelse af plejeenheder til tilsyn på baggrund af inputs fra de relevante tilsyns-
myndigheder. Det forudsættes i den forbindelse, at de tilsynsmyndigheder,
der vil indgå i ordningen med samtilsyn, koordinerer med hinanden i løbet
af kalenderåret, da de enkelte tilsynsmyndigheder ikke nødvendigvis vil ud-
tage plejeenheder til tilsyn på samme tidspunkt.
Det vil endvidere kunne omfatte facilitering af møder efter behov, hvor æl-
dretilsynet og de relevante tilsynsmyndigheder aftaler datoer for udførelsen
af samtilsyn.
Det vil også kunne omfatte koordination i forbindelse med tilbagemeldinger
fra de relevante tilsynsmyndigheder til plejeenheder i forbindelse med sam-
tilsyn, med henblik på at plejeenhederne ikke modtager eventuelle modsat-
rettede tilbagemeldinger.
I det omfang ældretilsynet ikke deltager i samtilsyn, forudsættes det at de
deltagende tilsynsmyndigheder koordinerer indbyrdes, herunder i forhold til
tilrettelæggelsen og udførelsen af samtilsynet.
Med stk. 3 foreslås det, at ældreministeren fastsætter efter forhandling med
relevante ministre regler om, hvilke tilsynsmyndigheder, der er omfattet af
samtilsyn, samt om de overordnede rammer for samtilsyn.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler på
bekendtgørelsesniveau om, hvilke tilsynsmyndigheder, der omfattes af sam-
tilsyn.
I forhold til at fastsætte regler om, hvilke myndigheder, der omfattes af sam-
tilsyn, vil dette skulle ske efter forhandling med de relevante ministre. Det
tilstræbes i første omgang, at »relevante ministre« vil indbefatte indenrigs-
og sundhedsministeren og beskæftigelsesministeren, som er ressortansvar-
lige ministre for henholdsvis det sundhedsfaglige tilsyn efter sundhedslo-
vens § 213, stk. 1 og 2, og Arbejdstilsynets tilsyn efter lov om arbejdsmiljø
§ 72, stk. 1, nr. 7. Det tilstræbes efterfølgende, at Fødevarekontrollen, jf. lov
om fødevarer § 50, og de kommunale brandsyn, jf. beredskabslovens § 36,
UDKAST
84
i det omfang, det vurderes fagligt hensigtsmæssigt, på sigt vil kunne omfat-
tes af ordningen med samtilsyn i takt med udviklingen af ordningen.
Det tilstræbes således efterfølgende, at bemyndigelsen på sigt vil kunne om-
fatte forsvarsministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, i
det omfang, kommunernes brandsyn henholdsvis Fødevarestyrelsens føde-
varekontrol eventuelt vil blive omfattet af ordningen med samtilsyn.
Det forventes derudover, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte
regler om de overordnede rammer for samtilsyn. Dette vil eksempelvis
kunne omfatte regler om varsling af samtilsyn m.v. Det bemærkes, at de
relevante tilsynsmyndigheder i øvrigt vil blive overladt et vist rum til sam-
men at koordinere og tilrettelægge den praktiske gennemførelse af samtil-
syn mest hensigtsmæssigt og effektivt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.3.
Til § 9
Det fremgår af servicelovens § 150, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed
skal føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87,
som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter
servicelovens § 150 c, stk. 1 og 2.
Efter servicelovens § 150, stk. 2, skal Styrelsen for Patientsikkerhed gen-
nemføre tilsynet efter stk. 1 ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan
være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den
fornødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal ligeledes på baggrund
af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn efter stk. 1, hvis det vurderes
nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet af den personlige hjælp, om-
sorg og pleje i en enhed.
Det følger af § 150, stk. 5, i lov om social service, at Styrelsen for Patient-
sikkerhed fastsætter nærmere regler om vurdering af kvaliteten af den per-
sonlige hjælp, omsorg og pleje, herunder i form af opstilling af kriterier og
indikatorer.
Det følger endvidere af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018
om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på ældreområdet, at Styrelsen for
Patientsikkerheds samlede vurdering af om den personlige hjælp, omsorg
og pleje, som ydes i en enhed, har den fornødne kvalitet efter servicelovens
§ 150, stk. 2, vurderes inden for følgende temaer: Selvbestemmelse og livs-
UDKAST
85
kvalitet, herunder en værdig død, trivsel og relationer, målgrupper og meto-
der, organisation, ledelse og kompetencer, procedurer og dokumentation
samt aktiviteter og rehabilitering.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.2. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 7 reguleres bl.a. ældretilsynets vurdering af kva-
litet i helhedsplejen.
Med stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at ældretilsynet påser og vurderer kvalitet i
helhedsplejen, jf. § 7, i de omfattede plejeenheder, ud fra § 1, stk. 2, og §§
X-X i ældreloven.
Med det foreslåede pålægges ældretilsynet således en pligt til at føre tilsyn
med kvalitet i helhedsplejen. De tre temaer, som fremgår af § 1, stk. 2, i det
samtidigt fremsatte forslag til ældreloven og som er uddybet i §§ X-X i
samme, udgør de tre bærende værdier, som vil skulle være kendetegnende
for helhedsplejen i førnævnte lovforslag, og disse vil derfor også være de tre
centrale temaer for ældretilsynets vurdering af den enkelte plejeenheds kva-
litet i helhedsplejen.
Der er tale om et tilsyn med, om helhedsplejen i plejeenhederne generelt har
kvalitet ud fra § 1, stk. 2, og §§ X-X i ældreloven, og således ikke et per-
sonrettet tilsyn med, om den enkelte ældre borger modtager den hjælp, som
denne har behov for. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre et per-
sonrettet tilsyn efter § 26, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til ældre-
loven vil fortsat være gældende. Det samme gælder for kommunalbestyrel-
sens øvrige forpligtelser, herunder at kommunalbestyrelsen vil skulle tildele
pleje- og omsorgsforløb på baggrund af en konkret og individuel vurdering
af den enkelte borgers behov og ressourcer og føre tilsyn med hjælpen.
Det skal bemærkes, at det er ledelsen af en plejeenhed, der har ansvaret for
at sikre, at de overordnede og tværgående rammer for ældreplejen er i orden.
Driftsherreansvaret indebærer, at kommunale og private enheder som mini-
mum skal sikre, at de tilbud, som de stiller til rådighed for borgerne, er for-
svarlige og i øvrigt lever op til gældende lovgivning. Enhederne har derfor
blandt andet pligt til at sikre, at der er den fornødne kapacitet, at personalet
har tilstrækkelige kvalifikationer, samt at de fysiske rammer er forsvarlige.
Ældretilsynet fører således et såvel planlagt som reaktivt risikobaseret tilsyn
ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for kvalitet i
helhedsplejen. Dette tilsyn vil også indbefatte, om driftsherrerne har løftet
UDKAST
86
ansvaret for de overordnede og tværgående rammer, således at kvaliteten i
helhedsplejen sikres.
Med stk. 1, 2. pkt. foreslås det videre, at ældretilsynets vurdering af kvalitet
i helhedsplejen vil skulle foretages inden for følgende temaer:
1) Den ældres selvbestemmelse.
2) Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.
3) Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Det foreslåede stk. 1, 1. og 2. pkt. skal ses i tæt sammenhæng med § 7, stk.
3, hvor det foreslås, at ældretilsynet som led i tilsynet efter stk. 2 vil skulle
foretage en vurdering af kvalitet i helhedsplejen.
Selve vurderingen af plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen vil basere sig på
ældretilsynets løbende tilsynsviden- og praksis og et vurderingskoncept,
som vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen af ældretilsynet den 1. juli
2025, og som vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Med stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at ældreministeren fastsætter nærmere regler
om ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen.
Det foreslåede vil medføre, at ældreministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen. Det
er forventningen, at ældreministeren på bekendtgørelsesniveau vil fastsætte
nærmere regler om ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen bl.a.
med afsæt i et vurderingskoncept.
Vurderingskonceptet skal bl.a. kunne danne udgangspunkt for dialogen mel-
lem ældretilsynet og plejeenhederne – bl.a. op til et tilsyn – for på den måde
at kunne ”samskabe”, hvad der skal være fokus på i tilsynet ud fra bl.a. ple-
jeenhedens behov. Derudover skal vurderingskonceptet også danne ramme
for ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen og dermed også ud-
gangspunkt for en vurdering af, hvor der er behov for støtte til plejeenhe-
derne i form af rådgivning og sparring eller anden form for læring. Vurde-
ringskonceptet vil således både sætte retning for kvalitet i helhedsplejen og
udgøre det faglige omdrejningspunkt for tilsynet hermed.
Der vil være tale om et generisk vurderingskoncept, som skal anvendes i
vurderingen af alle plejeenheder omfattet af loven. Ældretilsynet skal såle-
des anlægge en samlet vurdering af kvalitet i helhedsplejen i plejeenhederne.
UDKAST
87
I forbindelse med udviklingen af vurderingskonceptet vil der ske inddra-
gelse af relevante videnspersoner og aktører for at skabe ejerskab og sikre
relevans for praksis. Ligeledes vil der skulle tages højde for at sikre gen-
nemsigtighed for plejeenhederne i forhold til, hvad ældretilsynet vurderer
kvalitet i helhedsplejen ud fra.
Indholdet i vurderingskonceptet vil bestå i en omsætning af de bærende vær-
dier og den materielle udmøntning heraf i det samtidigt fremsatte forslag til
ældrelov til kvalitetsmarkører for, hvordan kvalitet vil skulle afspejle sig i
praksis, og hvordan ældretilsynet vurderer dette. I den forbindelse vil der
skulle tages højde for, at der med vurderingskonceptet og tilsynet på bag-
grund heraf ikke stilles større krav til plejeenhederne, end de med rimelig-
hed forventes at kunne leve op til.
Ud over at basere ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen på æl-
dretilsynets løbende tilsyns- viden og praksis og vurderingskonceptet, for-
udsættes det, at ældretilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg vil følge og ob-
servere den daglige praksis tæt på de ældre, medarbejderne og ledelsen, i
det omfang, det vurderes relevant, så der opnås indblik i hverdagsrutiner og
håndtering af komplekse situationer. Det vil f.eks. kunne omfatte observa-
tion af en spisesituation, genoptræningssituation m.v. Ligeledes forudsættes
det, at ældretilsynet undervejs i tilsynsbesøget gennemfører borgerinterview
og eventuelt pårørendeinterview i det omfang, det vurderes relevant i for-
hold til formålet med det konkrete tilsynsbesøg. Den viden, som ældretilsy-
net vil opnå igennem disse observationer og interviews, vil være at anse for
helt centrale oplysninger i forhold til vurderingen af kvalitet i helhedsplejen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.8. Der-
udover henvises der til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil for nær-
mere om ældretilsynets tilsyn samt for nærmere om ældretilsynets afgørel-
ser henvises til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.
Til § 10
I lov om social service fremgår der ikke eksplicit en forpligtelse for forsøgs-
ordningen med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed
til at koordinere og samarbejde med andre myndigheder og tilsyn i relation
til registreringspligtige plejeenheder omfattet af Styrelsen for Patientsikker-
heds tilsyn. Dette har dog været lovgivers oprindelige hensigt, og det frem-
går således af forarbejderne til lovforslaget, som dannede baggrund for lov
nr. 560 af 29. maj 2018, at det er forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan sammentænke tilsynet med det tilsyn, der i henhold til sundhedsloven
føres med behandlingssteder, jf. Folketingstidende 2017-2018, L 210, som
UDKAST
88
fremsat, side 8. Det er endvidere forudsat, at der skal ske en koordinering af
de forskellige tilsynsindsatser overfor de omfattede kommunale og private
enheder, herunder eksempelvis i forbindelse med registreringer, indgange
til styrelsen, koordinerede tilsynsbesøg, herunder eventuelt ved et samlet til-
synsbesøg med både den social- og plejefaglige indsats og den sundheds-
faglige behandling på en enhed, hvis det vurderes givende.
Herudover bør en tilsynsmyndighed, i overensstemmelse med principperne
for god forvaltningsskik, gøre en anden tilsynsmyndighed opmærksom på
bekymrende forhold, der hører under en denne myndigheds område.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.2 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 7 reguleres bl.a. ældretilsynets samarbejde med
andre myndigheder og tilsyn.
Med stk. 1 foreslås det, at ældretilsynet samarbejder i relevant omfang med
andre myndigheder og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med
kvalitet i helhedsplejen, jf. § 7, stk. 1 og 2, og i forbindelse med at der træffes
afgørelser overfor en plejeenhed, jf. § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ældretilsynet i relevant omfang
vil skulle samarbejde med andre offentlige myndigheder i relation til de om-
fattede plejeenheder, herunder andre tilsynsmyndigheder, som efter anden
lovgivning fører tilsyn med de omfattede plejeenheder, jf. den foreslåede §
2, stk. 1, nr. 1-6.
Pligten til at skulle samarbejde i relevant omfang vil indebære, at ældretil-
synet vil skulle samarbejde med andre offentlige myndigheder i relation til
de omfattede plejeenheder, herunder andre tilsynsmyndigheder, når det er
relevant. Ældretilsynet vil således bl.a. skulle gå i dialog med og inddrage
den eller de relevante myndigheder, når det vedrører forhold i en plejeenhed,
som ikke udelukkende er relevant for ældretilsynet. Det kan f.eks. være i
forhold til medicinhåndtering, mulige overtrædelser af arbejdsmiljøloven
m.v., hvor det vil være relevant at koordinere tilsynsindsatsen med en anden
offentlig myndighed, herunder den visiterende kommune (den ældres hand-
lekommune) samt anden tilsynsmyndighed.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i tæt sammenhæng med den foreslåede
§ 8, stk. 1, hvormed der fastsættes en pligt til at ældretilsynet udfører tilsyn
efter den foreslåede § 7, stk. 2, 2. pkt., med plejeenheder, jf. § 2, stk. 1, nr.
1-3, sammen med relevante tilsynsmyndigheder i det tilfælde, hvor to eller
UDKAST
89
flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden udtager samme plejeen-
hed til tilsyn i det samme kalenderår. Den foreslåede bestemmelse skal end-
videre ses i tæt sammenhæng med den foreslåede § 8, stk. 2, hvormed der
fastsættes en pligt til at ældretilsynet koordinerer tilrettelæggelsen af sam-
tilsyn efter stk. 1.
Ældretilsynets pligt til i relevant omfang at samarbejde med andre myndig-
heder efter det foreslåede stk. 1 vil i denne henseende også omfatte koordi-
nation med andre tilsynsmyndigheder, jf. den foreslåede § 8, i forhold til at
sikre sammenhæng og undgå potentielle modsatrettede krav i de skriftlige
afrapporteringer fra de relevante tilsynsmyndigheder i forbindelse med ud-
førelsen af samtilsyn efter den foreslåede § 8, stk. 1. Dette skal understøtte,
at potentielle modsatrettede tilbagemeldinger og krav fra forskellige tilsyns-
myndigheder håndteres løbende, så det sikres, at plejeenheder ikke modta-
ger potentielt modsatrettede krav fra de forskellige tilsynsmyndigheder, som
efterlades til ledere og medarbejdere i plejeenhederne at navigere i. Bestem-
melsen rækker dog ikke videre og fastlægger ikke en pligt til, at ældretilsy-
net skal høre andre tilsynsmyndigheder om ældretilsynets afgørelser efter
den foreslåede § 11.
Koordineringen med andre myndigheder vil skulle sikre, at de forskellige
myndigheder, herunder tilsynsmyndigheder, samarbejder og således har en
fælles hensigt om at kvalificere kvaliteten i plejeenhederne. Forslaget vil
derudover skulle sikre, at ældretilsynet får det bedst kvalificerede og oplyste
grundlag i tilsynet med det konkrete tilbud. Derudover vil den eller de myn-
digheder, som ældretilsynet samarbejder med, også få et bedre oplysnings-
grundlag.
Med bestemmelsen fastlægges en egentlig pligt for ældretilsynet til at sam-
arbejde med andre myndigheder i relation til de omfattede plejeenheder,
herunder tilsynsmyndigheder, når det er relevant. Dette vil understøtte, at
både ældretilsynet og de andre myndigheder får de nødvendige oplysninger,
Bestemmelsen rækker dog ikke videre og fastlægger ikke, at ældretilsynet
herudover skal facilitere et tværgående samarbejde, idet det forudsættes, at
de øvrige relevante myndigheder, herunder tilsynsmyndigheder, også vare-
tager dette.
Til § 11
I servicelovens § 150 d, er det reguleret, at ældretilsynet i Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed kan give påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats
UDKAST
90
eller om midlertidigt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats
hos den pågældende enhed helt eller delvis, når forholdene i den registre-
ringspligtige enhed tilsiger det. Det er dertil reguleret, at afgørelser om på-
bud ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Der er ikke fastsat eksplicitte regler om sanktionsmuligheder for kommu-
nalbestyrelsen som led i tilsynet med de kommunale opgaver efter service-
lovens §§ 83, 83 a og 86. Som det fremgår om kommunalbestyrelsens til-
synspligt efter § 151 i lov om social service, i vejledning nr. 9765 af 2. ok-
tober 2023 om hjælp og støtte efter serviceloven, punkt 303, har kommunal-
bestyrelsen, medmindre informationerne er åbenlyst utroværdige, pligt til at
undersøge sagen og i givet fald at få rettet op på forholdene hurtigst muligt,
hvis der f.eks. kommer oplysninger frem om, at plejen og omsorgen for be-
boere på et plejehjem eller beboerne i et botilbud tilsyneladende ikke er i
overensstemmelse med kommunens politik på området. Det fremgår endvi-
dere om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde og offentliggøre
en tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp og madservice i hjemme-
plejen efter lov om social service, § 150 c, i vejledning nr. 9765 af 2. oktober
2023 om hjælp og støtte efter serviceloven, punkt 305, at kommunalbesty-
relsens beslutninger om den overordnede tilrettelæggelse af tilsynet og om,
hvordan der skal gribes ind ved uregelmæssigheder, ligger i naturlig forlæn-
gelse af beslutningerne om det kommunale serviceniveau for plejen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.1 og
2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 7 reguleres bl.a. det nye ældretilsyns sanktions-
muligheder over for de plejeenheder, som foreslås at være omfattet af denne
lov.
Det foreslås i stk. 1, at når det er nødvendigt af hensyn til at sikre kvalitet i
helhedsplejen i en plejeenhed, jf. § 9, stk. 1, kan ældretilsynet træffe afgø-
relse om følgende:
1) Påbud om krav til at sikre kvalitet i helhedsplejen i relation til et eller
flere af temaerne, jf. §
9, stk. 1, for en bestemt periode.
2) Påbud om at modtage den nødvendige støtte, jf. § 4.
3) Opfølgende tilsyn, jf. § 7, stk. 2, i forbindelse med påbud efter nr. 1 (og
nr. 2).
UDKAST
91
4) Påbud om forbud mod indflytning af nye beboere i plejeenheden, jf. § 2,
nr. 1-4, for en bestemt periode.
5) Påbud om forbud mod indtag af nye borgere hos leverandører, jf. § 2, nr.
5, for en bestemt periode.
Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at ældretilsynet vil kunne træffe afgørelse
om de oplistede sanktioner overfor de plejeenheder, der er omfattet denne
lov, jf. den foreslåede § 2, når det vurderes nødvendigt af hensyn til at sikre
kvalitet i helhedsplejen.
Ældretilsynets mulighed for at anvende sanktioner skal ses som en del af det
retssikkerhedsmæssige værn om, at ældre borgere får en helhedspleje med
en kvalitet, der står mål med ældreloven. Derfor vil der også kunne være
tilfælde, hvor tilsynet får oplysninger om en plejeenhed, som gør, at der øje-
blikkeligt må træffes afgørelse om en sanktion f.eks. oplysning om akut ri-
siko for de ældre borgere. Ældretilsynets vurdering af behovet for at an-
vende en sanktion vil derfor også skulle ske ud fra de konkrete forhold i en
plejeenhed.
Vurderingen af, hvilken sanktionsmulighed, som er den bedst egnede i for-
hold til den enkelte plejeenhed, vil i overensstemmelse med proportionali-
tetsprincippet indebære, at ældretilsynet – når det betænkes at træffe afgø-
relse om en sanktion – altid vil skulle overveje den mindst indgribende for-
anstaltning først, inden en mere indgribende foranstaltning overvejes. Sank-
tionen vil som følge heraf skulle være rimelig i forhold til det mål, som øn-
skes opnået. Det bemærkes, at oplistningen af sanktionsmulighederne ikke
vil være til hinder for, at ældretilsynet vil kunne træffe afgørelse om flere
sanktioner på én gang, såfremt det vurderes rimeligt og nødvendigt i forhold
til det eller de mål, som ønskes opnået. Det bemærkes, at bestemmelsen vil
gælde generelt. Den vil således ikke være afhængig af, om behovet for at
sikre kvalitet i helhedsplejen er konstateret i forbindelse med ældretilsynets
tilsyn.
Fælles for sanktionerne vil således gælde, at ældretilsynet – forud for valget
af en eller flere sanktioner – vil skulle foretage en konkret vurdering af for-
holdene i plejeenheden, herunder en vurdering af bekymringens karakter for
kvalitet i helhedsplejen set i forhold til andre mulige tiltag, herunder mulig-
heden for at støtte enheden med rådgivning og sparring om kvalitet i hel-
hedsplejen. Centralt for vurderingen vil også være, om kvaliteten i helheds-
plejen vil kunne sikres på baggrund af den eller de pågældende sanktioner.
UDKAST
92
Det forudsættes, i overensstemmelse med den foreslåede formålsbestem-
melse i § 1, at der i forbindelse med en afgørelse om en sanktion er lærings-
orienteret dialog mellem ældretilsynet og den enkelte plejeenhed om de for-
hold og vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen.
Fælles for sanktionerne vil derudover gælde, at ældretilsynets endelige vur-
dering af, at iværksættelse af en sanktion anses for det bedste redskab i for-
hold til den konkrete plejeenhed, vil udgøre en afgørelse. Ældretilsynet vil
som følge heraf forud for afgørelsen skulle iagttage gældende forvaltnings-
retlige regler og grundsætninger om bl.a. proportionalitet, partshøring og
begrundelse af afgørelse. I begrundelsen vil det skulle være tydeligt for ple-
jeenheden, hvad der ligger til grund for ældretilsynets vurdering.
Fælles for sanktionerne vil endvidere gælde, at ældretilsynet, som følge af
den foreslåede § 10, vil skulle samarbejde i relevant omfang med andre
myndigheder og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med kvalitet
i helhedsplejen, jf. § 7, stk. 1 og 2, og i forbindelse med at der træffes sank-
tionsafgørelser overfor en plejeenhed, jf. § 11.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, vil indebære, at ældretilsynet vil kunne træffe
afgørelse om påbud om krav til at sikre kvalitet i helhedsplejen i relation til
et eller flere af temaerne, jf. § 9, stk. 1, for en bestemt periode. Det vil f.eks.
kunne være i tilfælde af, at arbejdstilrettelæggelsen i den pågældende enhed
ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til borgernes selvbestemmelse og livs-
kvalitet, eller hvis der ikke er sammenfald mellem kompetencer og de op-
gaver, som medarbejderne skal varetage.
Det forudsættes, at ældretilsynet vil kunne identificere tiltag i plejeenheden,
som hvis de gennemføres, vil kunne gøre det mulig at forbedre kvaliteten i
helhedsplejen inden for den periode, som ældretilsynet fastsætter. Det for-
udsættes således også, at påbuddet har en karakter, som giver plejeenheden
mulighed for at efterkomme det, og at dette er formuleret klart. Hvis ikke
det er muligt bør det overvejes, om der i stedet er en anden sanktion, som
vil være relevant.
Tiltagene vil – afhængig af forholdets karakter – kunne variere og vil af-
hænge af en vurdering af, om det f.eks. vil være tilstrækkeligt at anmode
enheden om en skriftlig tilbagemelding om, hvilke foranstaltninger, der er
iværksat, for at afhjælpe mangler og bekymrende forhold, eller om det er
påkrævet at påbyde afhjælpning og foretage genbesøg for at påse, at forhol-
dene er afhjulpet på tilfredsstillende vis.
UDKAST
93
Længden af perioden for at efterleve et påbud vil skulle fastsættes ud fra de
konkrete forhold, som har givet anledning til påbuddet.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, vil indebære, at ældretilsynet vil kunne træffe
afgørelse om påbud om at modtage den nødvendige støtte, jf. § 4. Det be-
mærkes, at formålet med denne sanktion er at bidrage til læring i plejeenhe-
den og for plejeenheden at opbygge viden og egne kompetencer til at sikre
kvalitet i helhedsplejen. Påbuddet vil være udtryk for et krav til plejeenhe-
den om at anvende den nødvendige støtte fra ældretilsynet.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3, vil indebære, at ældretilsynet vil kunne træffe
afgørelse om opfølgende tilsyn, jf. § 7, stk. 2, i forbindelse med påbud efter
nr. 1 og nr. 2. Det bemærkes, at et opfølgende tilsyn vil være udtryk for, at
ældretilsynet med et reaktivt tilsyn vil følge op på, om plejeenheden har ef-
terlevet indholdet i ældretilsynets påbud til plejeenheden. Hvis ældretilsynet
i forbindelse med det opfølgende tilsyn konstaterer, plejeenheden ikke har
opfyldt det pågældende påbud, vil ældretilsynet skulle vurdere, hvilken re-
aktion det giver anledning til, herunder om der vurderes at være behov for
støtte til plejeenheden i sikre at kvalitet i helhedsplejen, eller om der er be-
hov for at træffe afgørelse om endnu en af de oplistede sanktioner.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, vil indebære, at ældretilsynet vil kunne træffe
afgørelse om påbud om forbud mod indflytning af nye beboere i plejeenhe-
den, jf. § 2, nr. 1-4, for en bestemt periode. Med stk. 1, nr. 5, foreslås i lighed
hermed, at ældretilsynet vil kunne træffe afgørelse om påbud om forbud
mod indtag af nye borgere hos leverandører, jf. § 2, nr. 5, for en bestemt
periode.
Disse to sanktioner udgør de mest indgribende over for hhv. plejeenheden
efter § 2, nr. 1-4, og leverandører efter § 2, nr. 5. De bør derfor kun anvendes
i helt ekstraordinære tilfælde, hvor ældretilsynet vurderer, at det at modtage
nye beboere eller indtage nye borgere vil være uforsvarlig uden omgående
ændringer.
Det bemærkes i den forbindelse, at uanset at plejeenheder modtager et påbud
fra ældretilsynet efter det foreslåede stk. 1, nr. 4 eller 5, vil kommunalbesty-
relsen efter § 23 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov have en forsy-
ningsforpligtelse, som vil medføre, at kommunalbestyrelsen skal sørge for,
at der er de nødvendige tilbud efter ældreloven, og at kommunalbestyrelsen
opfylder sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarbejde
med andre kommuner, [regioner] eller private tilbud.
UDKAST
94
Det bemærkes endvidere, at uanset at en privat leverandør af helhedspleje
modtager et påbud efter det foreslåede stk. 1, nr. 5, vil kommunalbestyrelsen
efter § 18 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov fortsat skulle skabe
grundlag for, at modtagere af pleje- og omsorgsforløb efter § 10 og madud-
bringning efter § 13 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov kan vælge
mellem to eller flere leverandører, hvoraf den ene leverandør kan være kom-
munal. Kommunalbestyrelsen vil eksempelvis kunne opfylde denne forplig-
telse ved at tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis efter § 18, stk. 2, nr. 2, i det
samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, som giver borgere, der er visiteret
til hjælp efter §§ 10 og 13, adgang til, at de pågældende borgere selv indgår
aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse.
Det foreslås i stk. 2, at afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Ældretilsynets afgørelse om at anvende en eller flere af de sanktioner, som
er oplistet i det foreslåede stk. 1, over for en plejeenhed, vil være afskåret
fra klageadgang og vil derfor ikke kunne påklages af den enkelte plejeenhed
i medfør af det foreslåede stk. 2. Det gælder også spørgsmål om, hvorvidt
ældretilsynet har overholdt forvaltningsretlige regler ved sagernes afgørelse.
Dog vil plejeenhederne kunne klage til den relevante ældretilsynskommunes
borgmester, som er den øverste ansvarlige for tilrettelæggelsen af den kom-
munale administration, hvilket blandt andet betyder, at borgmesteren skal
sikre, at sagsbehandlingen fungerer hensigtsmæssigt. Klager over kommu-
nens sagsbehandling eller en specifik sagsbehandler vil derfor skulle rettes
til kommunens borgmester. Det bemærkes, at bestemmelsen svarer til, hvad
der gælder for den gældende lovgivning om ældretilsynet i regi af Styrelsen
for Patientsikkerhed. Retstilstanden videreføres således uændret. Det skal
herudover bemærkes, at det kommunale tilsyns kompetence i forhold til de
kommunalbestyrelser, som vil skulle varetage funktionen som ældretilsyn,
ikke berøres. Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen vil således efter § 48 a
i kommunestyrelsesloven kunne beslutte at rejse en tilsynssag, hvis tilsynet
bliver bekendt med, at et ældretilsyn muligvis ikke overholder lovgivnin-
gen, som gælder for kommunerne, herunder regler i denne foreslåede lov.
I stk. 3 foreslås det, at ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om æl-
dretilsynets afgørelser efter § 11.
Med det foreslåede bemyndiges ældreministeren til at kunne fastsætte nær-
mere regler om ældretilsynets afgørelser efter § 11, som vedrører ældretil-
synet afgørelser om sanktioner over for plejeenheder, som er omfattet af
denne lov.
UDKAST
95
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.10. Der
henvises derudover til lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil for nær-
mere om ældretilsynet samarbejdspligt med andre tilsyn og myndigheder.
Til § 12
I servicelovens § 150 a, stk. 1, er det reguleret, at den registreringspligtige
enhed er forpligtet til at give de oplysninger, som er nødvendige som led i
tilsynet, på anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.1 og
2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 8 reguleres oplysningspligter for henholdsvis ple-
jeenheden, ældretilsynet og den stedlige kommunalbestyrelse samt kommu-
nikationen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre
myndigheder og tilsyn samt Sundhedsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 1, at plejeenheden er over for ældretilsynet forpligtet til:
1) Efter anmodning at give de oplysninger, som er nødvendige for, at ældre-
tilsynet kan vurdere kvalitet i helhedsplejen, jf. § 9, stk. 1.
2) Af egen drift og uden unødigt ophold at give ældretilsynet oplysninger
om bekymrende forhold og hændelser i plejeenheden og om, hvorvidt andre
tilsynsyndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeenheden.
Den foreslåede bestemmelses nr. 1 viderefører den gældende § 150 a, stk.
1, i serviceloven, og medfører, at ældretilsynet vil kunne afkræve de enkelte
plejeenheder de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere kvalitet
i helhedsplejen. Oplysningerne vil kunne afkræves før, under og efter et til-
syn efter den foreslåede § 7. De enkelte plejeenheder vil efter forslaget være
forpligtede til at afgive disse oplysninger.
Formålet med bestemmelsen er at sikre ældretilsynet et så oplyst grundlag
som muligt at udføre deres opgave ud fra – både i forhold til at kunne bistå
med rådgivning og sparring og i forhold til at kunne føre tilsyn med kvalitet
i helhedsplejen.
Retten til at kræve oplysninger forudsætter, at andre relevante regler over-
holdes, herunder i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. I denne sammenhæng skal princippet
om retten til ikke at inkriminere sig selv således påses overholdt, jf. lov om
UDKAST
96
retssikkerhed ved forvaltningen anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-
pligter § 10. Efter denne bestemmelse gælder, at hvis der er konkret mis-
tanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertræ-
delse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om
pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mis-
tænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilveje-
bragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertræ-
delse.
Den foreslåede forpligtelse for plejeenheden til at videregive oplysninger
efter nr. 2, vil kun omfatte oplysninger, som vedrører oplysninger om be-
kymrende forhold og hændelser i plejeenheden og om, hvorvidt andre til-
synsyndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeenheden. Oplys-
ningspligten vil således ikke indebære, at plejeenheden er forpligtet til at
videregive alle ”klager”, som plejeenheden modtager. Som eksempel på be-
kymrende forhold kan være oplysninger om uhensigtsmæssig adfærd fra
plejeenheden medarbejdere overfor de ældre borgere.
Pligten vil endvidere medføre, at oplysninger om bekymrende forhold og
hændelser i plejeenheden, vil skulle videregives til ældretilsynet uden unø-
digt ophold, hvilket betyder, at det skal ske, så hurtigt, som det er praktisk
muligt. Dette da denne oplysningspligt for plejeenheden er helt central for
ældretilsynet i forhold til at kunne aktivere det reaktive tilsyn efter den fo-
reslåede § 7, stk. 2, 1. punktum.
Det bemærkes, at videregivelsen af oplysninger og den efterfølgende be-
handling af disse oplysninger i hvert enkelt tilfælde i øvrigt vil skulle ske i
overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesforordningen) og databeskyt-
telsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018. Der henvises til punkt 3 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af lov-
forslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen.
Det foreslås derudover i stk. 2, at ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om plejeenhedernes oplysningspligt efter stk. 1. Bemyndigelsen til
kunne anvendes til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om plejeen-
hedernes oplysningspligt efter stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.11. Der
henvises derudover til lovforslagets §§ 13-15 og bemærkningerne hertil.
UDKAST
97
Til § 13
I servicelovens § 150, stk. 3, er det reguleret, at bliver Styrelsen for Patient-
sikkerhed bekendt med overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i
forbindelse med tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§
83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder
efter § 150 c, stk. 1 og 2, skal styrelsen orientere vedkommende registre-
ringspligtige enhed og den stedlige kommunalbestyrelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.1 og
2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 8 reguleres oplysningspligter for henholdsvis ple-
jeenheden, ældretilsynet og den stedlige kommunalbestyrelse samt kommu-
nikationen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre
myndigheder og tilsyn samt Sundhedsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 1, at hvis ældretilsynet får oplysninger om overtrædelser,
mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og
relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under en an-
den offentlig myndighed, videregiver ældretilsynet uden unødigt ophold op-
lysningerne til denne anden myndighed, herunder oplysninger om, hvorvidt
ældretilsynet har iværksat foranstaltninger.
Med bestemmelsen videreføres en væsentlig del af den gældende § 150, stk.
3, i serviceloven. Den foreslåede bestemmelse viderefører således allerede
gældende ret men er i den foreslåede § 13 ikke afgrænset til kun at finde
anvendelse i forbindelse med tilsyn og er ligeledes heller ikke afgrænset til
kun at gælde overfor vedkommende registreringspligtige enhed og den sted-
lige kommunalbestyrelse.
Udvidelsen af anvendelsesområdet for ældretilsynets oplysningspligt i § 13
er begrundet i hensynet til at sikre, at oplysninger om overtrædelser, mang-
ler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og rele-
vante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under en anden
offentlig myndighed, ikke falder mellem to stole.
Med udtrykket »anden offentlig myndighed« sigtes bl.a. mod samme myn-
dighed, som er genstandsfelt for den gældende § 150, stk. 3 i serviceloven,
som omfatter den stedlige kommunalbestyrelse. Orienteringen af den sted-
lige kommunalbestyrelse bør derfor altid overvejes, da det ofte være rele-
vant af hensyn til at give kommunalbestyrelsen et så oplyst grundlag som
muligt til brug for varetagelsen af forsyningsforpligtelsen. »Anden offentlig
UDKAST
98
myndighed« vil f.eks. også kunne omfatte Arbejdstilsynet, hvis der er tale
om forhold relateret til arbejdsmiljø, eller den ældres handlekommune hvis
det angår forhold relateret til den enkelte ældre, der relaterer sig til den en-
kelte kommunes ansvar efter § 26, stk. 2, i ældreloven, jf. §§ 9-9 b i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det bemærkes, at videregivelsen af oplysninger og den efterfølgende be-
handling af disse oplysninger i hvert enkelt tilfælde i øvrigt vil skulle ske i
overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven. Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger for en nærmere beskrivelse af lovforslagets forhold til databe-
skyttelseslovgivningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.11. Der
henvises derudover til lovforslagets § 12 og §§ 14 og 15 og bemærkningerne
hertil.
Til § 14
I servicelovens § 150, stk. 4, er det reguleret, at bliver den stedlige kommu-
nalbestyrelse orienteret om overtrædelser, mangler eller bekymrende for-
hold efter stk. 3, som vedrører Styrelsen for Patientsikkerheds orienterings-
pligt ift. den stedlige kommunalbestyrelse, skal kommunalbestyrelsen ori-
entere kommunalbestyrelserne i borgernes handlekommuner, jf. §§ 9-9 b i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når disse bor-
gere kan blive berørt.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.1 og
2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 8 reguleres oplysningspligter for henholdsvis ple-
jeenheden, ældretilsynet og den stedlige kommunalbestyrelse samt kommu-
nikationen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre
myndigheder og tilsyn samt Sundhedsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 1, at bliver den stedlige kommunalbestyrelse orienteret
om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed efter §
13, skal kommunalbestyrelsen orientere de kommuner, som har ansvar for
hjælpen til de enkelte borgere, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område, når disse borgere kan blive berørt.
Med bestemmelsen videreføres allerede gældende ret. Formålet med vide-
regivelse og efterfølgende behandling af oplysninger fra den stedlig kom-
munalbestyrelse til handlekommunen samt behandling i vedkommende
UDKAST
99
kommune, er alene, at kommunalbestyrelserne kan iagttage kravene til op-
følgning i forhold til indsatsen over for borgerne. Efter servicelovens § 148,
stk. 2, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde
hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9b i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at
hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder
være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.
Endvidere gælder i forhold til personlig og praktisk hjælp og madservice, at
hjælpen løbende skal tilpasses modtagerens behov, jf. servicelovens § 83,
stk. 5, 2. pkt., og i forhold til rehabiliteringsforløb, at hjælpen og støtten
løbende skal tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne, jf. § 83 a,
stk. 4, 2. pkt.
Det bemærkes, at videregivelsen af oplysninger og den efterfølgende be-
handling af disse oplysninger i hvert enkelt tilfælde i øvrigt vil skulle ske i
overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven. Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger for en nærmere beskrivelse af lovforslagets forhold til databe-
skyttelseslovgivningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.11. Der
henvises derudover til lovforslagets §§ 12, 13 og 15 og bemærkningerne
hertil.
Til § 15
Med lovforslagets kapitel 8 reguleres oplysningspligter for henholdsvis ple-
jeenheden, ældretilsynet og den stedlige kommunalbestyrelse samt kommu-
nikationen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre
myndigheder og tilsyn samt Sundhedsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 1, at ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om
kommunikationen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, kommunerne
og andre myndigheder og tilsyn, jf. §§ 12-14, samt mellem ældretilsynet og
Sundhedsstyrelsen. Ældreministeren kan i denne forbindelse fastsætte reg-
ler om, at kommunikationen skal foregå digitalt, og om anvendelse af be-
stemte IT-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Æl-
dreministeren kan endvidere fastsætte regler om at undtage plejeenheder
helt eller delvis fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder ta-
ler for det.
UDKAST
100
Det foreslåede vil medføre, at ældreministeren bemyndiges til at kunne fast-
sætte regler på bekendtgørelsesniveau om kommunikationen mellem ældre-
tilsynet og plejeenhederne, kommunerne, andre myndigheder og tilsyn, jf.
§§ 12-14, og Sundhedsstyrelsen. Det vil også kunne omfatte, at kommuni-
kationen skal foregå digitalt, at der skal anvendes bestemte IT-systemer,
særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Endelig vil der kunne
fastsættes regler om at undtage plejeenheder helt eller delvis fra digital kom-
munikation, når særlige omstændigheder taler for det.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.11. Der
henvises derudover til lovforslagets §§ 12-14 og bemærkningerne hertil.
Til § 16
Det følger af § 214 i sundhedsloven, at, indenrigs- og sundhedsministeren
og ældreministeren og andre myndigheder har adgang til direkte rådgivning
og anden bistand fra Sundhedsstyrelsen i sundhedsfaglige spørgsmål og
vedrørende social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.6 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 9 reguleres Sundhedsstyrelsens tværgående rolle
i forhold til ældretilsynet.
Det foreslås derfor med stk. 1, at Sundhedsstyrelsen faciliterer, at viden og
praksis på tværs af de kommuner, som varetager opgaven som ældretilsyn,
koordineres og ajourføres.
Det foreslåede vil medføre, at Sundhedsstyrelsen vil skulle indtage en faci-
literende og praksiskoordinerende rolle i forhold til, at tage ansvar for at få
viden og praksis på tværs de kommuner, som varetager opgaven som ældre-
tilsyn, koordineret og ajourført. Med henblik på at kunne indtage denne rolle
forudsættes det, at Sundhedsstyrelsen løbende og i det omfang, det vurderes
som relevant for varetagelsen af opgaven, vil følge udførelsen af ældretilsy-
nets opgave i kommunerne. Dette vil også kunne indebære et behov for at
indhente de oplysninger fra ældretilsynet, som er nødvendige for at kunne
indtage den faciliterende rolle, jf. det foreslåede stk. 2.
Det foreslåede vil skulle ses i sammenhæng med den gældende § 214 i sund-
hedsloven, hvorefter ældreministeren og andre myndigheder har adgang til
direkte rådgivning og anden bistand fra Sundhedsstyrelsen i sundhedsfag-
lige spørgsmål og vedrørende social- og plejefaglige indsatser på ældreom-
UDKAST
101
rådet. Det forudsættes derfor også, at Sundhedsstyrelsen i kraft af denne ek-
sisterende funktion vil kunne anvende og bistå bl.a. ældreministeren med
rådgivning og anden bistand som følge af den viden, som Sundhedsstyrelsen
vil oparbejde i forbindelse med varetagelsen af den faciliterende rolle.
Med stk. 2 foreslås det, at ældretilsynet skal efter anmodning fra Sundheds-
styrelsen give de oplysninger, som er nødvendige som led i varetagelsen af
opgaven efter stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet efter anmodning fra Sundheds-
styrelsen vil skulle give styrelsen de oplysninger, som er nødvendige som
led i varetagelsen af opgaven efter stk. 1. Det kan bl.a., men ikke udeluk-
kende, være data om ældretilsynets tilsynspraksis, herunder antal gennem-
førte tilsyn, fordeling af antal gennemførte tilsyn på forskellige tilsynstyper,
antal sanktioner givet og fordelingen heraf på forskellige sanktionstyper
m.v., som Sundhedsstyrelsen ønsker at indhente fra ældretilsynet.
For nærmere om Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretil-
synet henvises til lovforslagets § 16 og bemærkningerne hertil.
Til § 17
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at §§ 1 og 2 og §§ 4-17, træder i kraft den 1. juli 2025.
Bestemmelsen vil indebære, at hjemlerne, til brug for at ældretilsynet kan
etableres fra og med den 1. januar 2025 og frem mod den 1. juli 2025 med
henblik på at kunne sætte i drift på dette tidspunkt, tilvejebringes.
I perioden fra og med den 1. januar 2025 og frem mod den 1. juli 2025 gives
de kommunalbestyrelser, som udpeges til at varetage funktionen som ældre-
tilsyn, jf. lovforslagets § 3, således tid til organisatorisk at indrette sig på
opgaven, herunder i forhold til de fysiske rammer, IT-system, rekruttering
og oplæring af personale m.v. I forhold til rekruttering af personale henvises
der til lovforslagets § 20 og bemærkningerne hertil, hvormed det foreslås at
virksomhedsoverdrage det personale, som i dag udelukkende eller overve-
jende er beskæftiget med varetagelsen af ældretilsyn i kommunerne og i
Styrelsen for Patientsikkerhed, til de kommuner, som pr. … 2025 vil skulle
varetage funktionen som ældretilsyn efter denne lov.
Bestemmelsen vil derudover indebære, at de udpegede kommunalbestyrel-
ser fra og med den … 2025 vil overtage det fulde ansvar for at varetage
UDKAST
102
funktionen som ældretilsyn i medfør af denne lov, og de omfattede plejeen-
heder vil herefter være omfattet at dette tilsyn på ældreområdet. Der henvi-
ses i den forbindelse til § 1, nr. 17, § 4, nr. 1 og § 5, nr. 1, i det samtidigt
fremsatte følgelovforslag, hvoraf det følger, at kommuners ældretilsyn efter
servicelovens § 151 ophører pr. 1. juli 2025, samt at forsøgsordningen med
det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed forlænges
frem til den 1. juli 2025, hvorefter det vil ophøre.
Igangværende ældretilsynssager vil skulle afsluttes og lukkes i Styrelsen for
Patientsikkerhed senest den 30. juni 2025. Dokumenter og arkiver hidrø-
rende fra ældretilsyn varetaget af Styrelsen for Patientsikkerhed afleveres til
Rigsarkivet i henhold til arkivloven.
Til § 18
Det foreslås i stk. 1, at for plejeenheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-5, som før den
1. juli 2025 var registeret hos Styrelsen for Patientsikkerhed efter den hidti-
dige bestemmelse i § 150 c i serviceloven, finder § 6, stk. 1 og 2, tilsvarende
anvendelse, dog således at ældretilsynet senest skal have afholdt opstarts-
møde med disse plejeenheder den 1. juli 2026.
Det foreslåede vil medføre, at eksisterende plejeenheder – det vil sige 1)
plejehjem m.v., jf. § 46, i ældreloven, 2) plejeboligbebyggelser, der er om-
fattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og per-
soner med handicap, 3) friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om
friplejeboliger, 4) andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige
pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er tilknyttet fast per-
sonale og 5) leverandører, som leverer hjælp til borgere i eget hjem, jf. § 18,
i ældreloven, som før den 1. juli 2025 var registeret hos Styrelsen for Pati-
entsikkerhed – ligeledes vil være omfattet af kravet om, at ældretilsynet vil
skulle afholde opstartsmøde med disse enheder, jf. den foreslåede § 6, stk.
1 og 2. Det foreslåede medfører derudover, at opstartsmøde med de eksiste-
rende plejeenheder senest vil skulle være afholdt den 1. juli 2026.
Det foreslås i stk. 2, at [udestår].
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.6 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 19
Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelserne, som varetager funktio-
nen som ældretilsyn efter denne lov, overtager pr. … 2025 det personale,
som i kommunerne og i Styrelsen for Patientsikkerhed udelukkende eller
UDKAST
103
overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaven, jf. § 1. Den kom-
munalbestyrelse, som varetager funktionen som ældretilsyn, overtager det
personale som har tjenestested i en kommune eller i Styrelsen for Patient-
sikkerhed, beliggende tættest på kommunalbestyrelsen, der varetager ældre-
tilsynet.
Lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002
(herefter virksomhedsoverdragelsesloven) finder ikke uden særskilt lov-
hjemmel anvendelse på en administrativ eller ved lov foretaget omorgani-
sering af offentlige administrative myndigheder eller en overførsel af admi-
nistrative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder, jf. § 1,
stk. 2, 2. pkt. i virksomhedsoverdragelsesloven. I forhold til om der er tale
om en omorganisering af offentlige administrative myndigheder, kan det
udledes af de specielle bemærkninger til virksomhedsoverdragelseslovens §
1, jf. Folketingstidende 2001-02, tillæg A, side 5659, at overførsel af opga-
ver, som indebærer egentlig myndighedsudøvelse, ikke omfattes af loven.
Virksomhedsoverdragelsesloven finder således ikke direkte anvendelse for
de medarbejdere, der i dag i beskæftiger sig med funktionen som ældretilsyn
i kommunerne og Styrelsen for Patientsikkerhed. Med henblik på at sikre et
ensartet retsgrundlag foreslås, at virksomhedsoverdragelsesloven skal finde
tilsvarende anvendelse for de medarbejdere, der ikke umiddelbart er omfat-
tet af virksomhedsoverdragelsesloven.
Det foreslåede 1. pkt., vil medføre, at kommunalbestyrelserne i de kommu-
ner, som vil få ansvaret for varetage funktionen som ældretilsyn, vil skulle
overtage de medarbejdere, som er ansat i kommuner eller i Styrelsen for
Patientsikkerhed, der udelukkende eller overvejende er beskæftiget med va-
retagelse af opgaver i relation til tilsyn på ældreområdet, jf. lovforslagets §
1. Det vil i den forbindelse ikke være afgørende, på hvilket grundlag f.eks.
kollektiv overenskomst, individuel aftale mv. medarbejderens ansættelses-
vilkår hviler på.
Det foreslåede 1. pkt., vil derudover indebære, at medarbejdere, der vareta-
ger arbejdsfunktioner med begrænset tilknytning til de opgaver, der overfø-
res til de kommuner, der får ansvaret for ældretilsynet, ikke uden særskilt
aftale mellem hhv. den enkelte kommune eller Styrelsen for Patientsikker-
hed og den modtagende tilsynskommune, vil være blandt de medarbejdere,
der vil skulle overføres. Arbejdsfunktioner med begrænset tilknytning vil i
den sammenhæng f.eks. kunne være økonomi, IT, HR og rengøring.
UDKAST
104
Afklaringen af hvilke medarbejdere, der konkret vil skulle overdrages til det
nye ældretilsyn, forudsættes afklaret i hhv. de afgivende kommuner og i
Styrelsen for Patientsikkerhed hurtigst muligt efter lovens vedtagelse og se-
nest den 1. marts. Det vil herefter være den modtagende ældretilsynskom-
mune, som vil være ansvarlige for og som vil varetage den samlede proces
i forhold til den fremtidige placering af medarbejderne og håndtering af for-
holdene for den enkelte medarbejder.
Det foreslåede 2. pkt., vil medføre, at medarbejdere, der hidtil har varetaget
opgaver i relation til tilsyn på ældreområdet i kommunerne eller i Styrelsen
for Patientsikkerhed, vil blive overført til det ældretilsyn i den kommune,
der vil ligge tættest på deres hidtidige tjenestested. Styrelsen for Patientsik-
kerhed er lokaliseret i Københavns, Randers og Kolding kommuner. Med-
arbejdere i styrelsen vil derfor overgå til det ældretilsyn i den kommune, der
ligger tættest på den enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor medarbej-
deren har sit tjenestested.
Det forudsættes, at den afgivende og den modtagne myndighed samarbejder
om udmelding til medarbejdere, håndtering af praktik omkring overdra-
gelse, herunder f.eks. overdragelse af relevante medarbejderdata og perso-
nalesager.
Det foreslås i stk. 2, at de pligter og rettigheder, der følger af lov om løn-
modtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende an-
vendelse for personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst,
bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af of-
fentlig myndighed, eller individuel aftale, og som i forbindelse med over-
førsel efter stk. 1 ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse.
Det foreslåede stk. 2, vil medføre, at lov om lønmodtageres retsstilling vil
finde tilsvarende anvendelse på det personale, der overtages af ældretilsyns-
kommunerne efter kriterierne i stk. 1.
Med det foreslåede sikres således, at de kommuner, som vil skulle varetage
funktionen som det nye ældretilsyn, vil skulle indtræde i de rettigheder og
forpligtelser over for medarbejderne efter bestemmelserne i virksomheds-
overdragelsesloven, hvis medarbejderne i kommunerne eller i Styrelsen for
Patientsikkerhed udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med va-
retagelsen af ældretilsynsopgaven. De pågældende medarbejdere vil endvi-
dere blive omfattet af lovens særlige bevisbyrderegler, der beskytter medar-
bejderne mod usaglige afskedigelser som følge af opgaveoverførslen. Virk-
somhedsoverdragelsesloven vil finde anvendelse i sin helhed.
UDKAST
105
Overenskomstmæssige vilkår vil være gældende indtil overenskomstens ud-
løb, mens individuelt aftalte vilkår vil være gældende indtil de eventuelt op-
siges med de aftalte varsler, jf. dog virksomhedsoverdragelseslovens § 3,
hvoraf det fremgår, at afskedigelse på grund af overdragelse af en virksom-
hed eller en del heraf anses for ikke rimelig begrundet i virksomhedens for-
hold, med mindre afskedigelsen skyldes økonomiske, tekniske eller organi-
satoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer.
Det foreslås med stk. 3, at tjenestemænd har pligt til at følge med opgaverne
til den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår.
Den nye ansættelsesmyndighed udbetaler den samlede tjenestemandspen-
sion, idet pensionsbyrden deles forholdsmæssigt mellem de to ansættelses-
myndigheder.
Det foreslåede 1. pkt., vil medføre, at tjenestemænd, som udelukkende eller
overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, der overføres til
den nye ansættelsesmyndighed, vil være forpligtet til at følge med over til
det nye ældretilsyn. Forpligtelsen til inden for rammerne af det nye ansæt-
telsesområde at overtage en anden stilling vil dog ikke gælde, hvis forplig-
telsen til at overtage en anden stilling måtte være af særlig indgribende ka-
rakter over for den enkelte. Der kan ikke angives præcise retningslinjer for
forpligtelsen til at påtage sig en anden stilling, heller ikke i forhold til ek-
sempelvis geografiske ændringer. Stor afstand mellem det hidtidige og det
nye tjenestested vil således ikke i sig selv udelukke en pligt til at gøre tjene-
ste i den nye stilling.
Det forudsættes, at der ikke sker forringelser i løn- og andre ansættelsesvil-
kår som følge af flytningen til den nye ansættelsesmyndighed. Den nye an-
sættelsesmyndighed vil i medfør at det foreslåede 2. pkt., derfor også være
forpligtet til at udbetale den samlede tjenestemandspension. Pensionsbyrden
vil skulle deles forholdsmæssigt mellem de to ansættelsesmyndigheder efter
princippet i kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 130 af 28. februar 2006 om bereg-
ning af tjenestemandspensioner og om fordeling af pensionsbyrden i forbin-
delse med kommunalreformen.
Til § 20
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.


1
Høringsliste til forslag til ældrelov
Advokatrådet
Alzheimerforeningen
Ankestyrelsen
BL - Danmarks Almene Boliger
Center for Sund Aldring – KU
Dansk Erhverv
Dansk Handicap Forbund
Dansk Industri
Dansk Sygeplejeråd
Danske Diakonhjem
Danske Fysioterapeuter
Danske Handicaporganisationer
Danske Patienter
Danske Regioner
Danske Seniorer
Danske SOSU-skoler
Danske Ældreråd
Datatilsynet
De sammenvirkende Menighedsplejere
DemensKoordinatorer i Danmark
Den Danske Dommerforening
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
Det Centrale Handicapråd
Domstolsstyrelsen
EGV
Ergoterapeutforeningen
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Faglige Seniorer
FOA
Institut for Menneskerettigheder
KA Pleje
KL
Kommunale Velfærdschefer
Kost & Ernæringsforbundet
Lægeforeningen
Nationalt Videnscenter for Demens
OK-Fonden
PLO
Røde Kors
Selveje Danmark
Socialpædagogernes Landsforbund
SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende
hjemmebesøg)
VIVE
Ældre Sagen
Sagsnr.
2022 - 5024
Doknr.
894548
Dato
22-08-2024
Offentligt
ÆLU Alm.del - Bilag 61
Ældreudvalget 2023-24


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Ældreudvalg
Orientering om høring over udkast til lovforslag
Vedlagt sendes til udvalgets orientering udkast til forslag til lov om ældretilsyn.
Udkastet er i dag sendt i offentlig høring med frist d. 19. september 2024 til
parterne fra høringslisten.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Sagsnr.
2023 - 2608
Doknr.
895081
Dato
22-08-2024
Offentligt
ÆLU Alm.del - Bilag 61
Ældreudvalget 2023-24


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Til parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ældretilsyn og udkast til forslag til
lov om ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om
lokalplejehjem
Social-, Bolig- og Ældreministeriet sender hermed udkast til lovforslag om æl-
dretilsyn i høring. Derudover udsendes med denne høring et udkast til følgelov-
forslag om ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om
lokalplejehjem.
Udkastet til lovforslag om ældretilsyn og § 1, nr. 17, § 4, nr. 1 og § 5, nr. 1, i
følgelovforslaget udgør en delvis udmøntning af Aftale om en reform af ældre-
området, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan-
marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 18. april 2024. Med lovforslagene ud-
møntes den del af den politiske aftale som vedrører forenklet tværkommunalt
ældretilsyn og samtilsyn på plejehjem og de konsekvensændringer i anden lov-
givning, som følger heraf.
Med lovforslagene etableres et nyt, forenklet tværkommunalt ældretilsyn, og
samtidig afskaffes kommunernes nuværende ældretilsyn efter servicelovens §
151, og den eksisterende forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn i regi af
Styrelsen for Patientsikkerhed udfases fra den 1. juli 2025. En central funktion i
det nye ældretilsyn vil være at bistå med læringsorienteret rådgivning og sparring
om kvalitet i helhedsplejen til plejeenhederne. Derudover vil det nye ældretilsyn
også føre et risikobaseret og reaktivt tilsyn med kvaliteten af helhedsplejen i ple-
jeenhederne. Derudover indføres der ”samtilsyn” på plejehjem, som vil inde-
bære, at de relevante tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med plejehjem, frem-
over vil gennemføre tilsyn på plejehjem samtidig, i det omfang, de enkelte til-
synsmyndigheder udtager samme plejehjem til tilsyn i det samme kalenderår.
Det bemærkes, at der i relation til lovforslagene tages forbehold for efterfølgende
redaktionelle og lovtekniske ændringer.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger
til lovforslaget om ældretilsyn og til § 1, nr. 17, § 2, nr. 3 og 24, § 4, nr. 1 og § 5,
nr. 1, i følgelovforslaget er ministeriet i hænde senest torsdag den 19. septem-
ber 2024.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til lupe@sm.dk og ascr@sm.dk. Ministe-
riet anmoder i den forbindelse om, at bemærkninger ikke fremsendes både pr.
brevpost og pr. mail.
Sagsnr.
2023 - 2608
Doknr.
895081
Dato
22-08-2024
Offentligt
(Omtryk - 02-09-2024 - Berigtigelse af høringsbrev) ÆLU Alm.del - Bilag 61
Ældreudvalget 2023-24
2
Eventuelle spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Louise Skovgaard Petersen
på tlf. 41 85 14 68 vedr. ældretilsynet samt specialkonsulent Andreas Toft-Schal-
demose på tlf. 41 85 12 41 vedr. samtilsyn.
Til orientering fremsendes tillige en fortegnelse over de myndigheder og organi-
sationer m.v., der høres over udkastet.
Med venlig hilsen
Louise Skovgaard Petersen