Orientering om evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ORDFØRERNOTAT
Orientering vedr. hovedkonklusionerne i Evaluering af Dansk
Center for Hjernerystelse
Problemstilling/resumé
Med statspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022 er der aftalt en ekstern
evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse (DCFH). Evalueringen viser, at centeret har
dækket et behov, og at kerneopgaven som videnscenter i høj grad er opfyldt. Samtidig
viser evalueringen, at der ikke har været en optimal organisering i styre- og
ledelsesgruppens sammensætning og roller, jf. vedlagte evaluering.
Baggrund
Med statspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022 blev DCFH etableret bl.a. for at
indsamle og gøre viden om best practice og aktuel evidens lettilgængeligt for
fagprofessionelle. Bevillingen til centeret er efterfølgende blevet forlænget og løber
aktuelt t.o.m. 2026.
I forbindelse med statspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022 blev der afsat 0,5
mio. kr. til en ekstern evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse, bl.a. med henblik på
at analysere og vurdere erfaringer og resultater.
Evalueringens hovedkonklusioner
Evalueringen konkluderer bl.a., at ”DCFH har dækket et behov” og at ”kerneopgaven som
videnscenter er opfyldt i høj grad”. Centeret har samlet viden fra ind- og udland, formidlet
ny viden til fagpersoner, afholdt kursusaktiviteter og bidraget til forskningsaktiviteter,
herunder produktion af ny viden.
Det fremhæves desuden i evalueringen, at DCFH er lykkedes med at fremme fokus på
faglige anbefalinger idet ”DCFH har stået for at få udarbejdet en National Klinisk
Retningslinje (NKR) om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter
hjernerystelse (…) der er fortsat særligt fra lægefagligside forbehold (..) overfor centerets
formidling af faglige anbefalinger. Forbeholdet vedrører særligt områder med sparsom
evidens for behandlingseffekten.”
Det bemærkes, at ”BDO vurderer, at det har været en begrænsende faktor, at der har
været uklar rollefordeling mellem ledelsesgruppe og styregruppe. Desuden er det
vurderingen, at ledelsesgruppen har varetaget nogle af de beslutninger, som jf.
kommissoriet var tiltænkt styregruppen, herunder vedrørende prioritering af centerets
ressourcer.”
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: Annb
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 6410
Dok. nr.: 159161
Dato: 23-05-2024
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 373
Sundhedsudvalget 2023-24
Side 2
Videre proces
På baggrund af evalueringen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet bedt DCFH at justere
organiseringen af centerets ledelse- og styregruppe.
Indenrigs- og sundhedsministeren har desuden bedt Sundhedsstyrelsen om at igangsætte
en vidensafdækning af hjernerystelsesområdet, herunder nuværende forløb og indsatser
set i forhold til nyeste viden og forskning. Sundhedsstyrelsen skal også se på, hvilke
forudsætninger der kræves for at forbedre indsatsen for patienter i Danmark.


Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
Til Sundhedsudvalget
Til jeres orientering fremsendes hermed ”Evaluering af Dansk Center for
Hjernerystelse”, som er foretaget af BDO i perioden december 2023 – marts 2024.
Endvidere fremsendes et notat, som bl.a. opridser hovedkonklusioner i evalueringen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato:22-08-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: Annika Bonde
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 6410
Dok. nr.: 159161
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 373
Sundhedsudvalget 2023-24


Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Evaluering af
Dansk Center for
Hjernerystelse
Maj 2024
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 373
Sundhedsudvalget 2023-24
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og rammesætning 4
Kort om evalueringen 5
2. Sammenfatning 6
3. Dansk Center for Hjernerystelse (DCFH) 7
3.1 Dansk Center for Hjernerystelse – formål og
baggrund
8
3.2 Samlet målbillede for Dansk Center for
Hjernerystelse
9
3.3 Organisering af Dansk Center for Hjernerystelse 10
3.4 Driftsøkonomi 12
4. Centrets aktiviteter og udgivelser 2019-2023 14
4.1 Gennemgang af DCFH’s aktiviteter 15
4.2 Vidensproduktion og aktiviteter i henhold til formål
og procesmål
17
5. Resultater af survey til fagpersoner 19
5.1 Respondenternes kontakt med patienter med
hjernerystelse
20
5.2 Respondenternes generelle billede af retningslinjer
om rådgivning og behandling af hjernerystelse
20
5.3 Respondenternes kendskab til og vurdering af
DCFH’s arbejde
24
6. Interessentperspektiver på indfrielse af mål 26
6.1 Styregruppe og ledelse 27
6.2 Fagpersoner i regionalt regi 29
6.3 Fagpersoner i kommunalt regi 31
6.4 Patienter og pårørende 32
Indholdsfortegnelse
6.5 Eksperter 33
7. Overordnet vurdering af centerets resultater samt
væsentligste forhold af betydning for målopfyldelsen
36
7.1 Målopfyldelse 37
7.2 Forhold, som har fremmet målopfyldelsen 39
7.3 Forhold, som kan have begrænset målopfyldelsen 40
8. Bilag 42
8.1 Bilag 1 – Metode 43
8.2 Bilag 2 – Projektfinansiering 48
8.3 Bilag 3 – Supplerende grafisk materiale 49
8.4 Bilag 4 – Aktiviteter 51
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
4
Kort om evalueringen
Baggrund for evalueringen
Med aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 blev der bevilget midler til etablering af Dansk
Center for Hjernerystelse (i det følgende omtalt som DCFH eller ”centeret”). DCFH skulle ifølge daværende
sundhedsminister Magnus Heunicke ses som et nationalt videnscenter, der indsamler og formidler central viden og
forskning på området, så sundhedsvæsenet kan blive bedre fagligt rustet til at behandle personer med
hjernerystelse og senfølger heraf.
I forbindelse med bevillingen i 2019 blev der afsat 0,5 mio. kr. i Sundheds- og Ældreministeriet til en ekstern
evaluering. Ved udgangen af 2023 har centeret eksisteret i 5 år, og forholdene for patienter og behandlere er
normaliseret efter coronaviruspandemien. Det giver anledning til at gøre status på centerets aktiviteter og resultater
gennem en ekstern evaluering, der inddrager interessenter, brugere og eksperters oplevelser og erfaringer med
DCFH.
Formålet med evalueringen er således at tilvejebringe en nuanceret og uafhængig analyse og vurdering af centerets
erfaring og resultater sammenholdt med de mål ved etableringen, som fremgår af centerets projektbeskrivelse og af
satspuljeaftalen, og som efterfølgende er præciseret af styregruppen.
Evalueringens metode
Designet for evalueringen af DCFH er en klassisk målopfyldelsesevaluering med fokus på, om/i hvilken grad
centerets indsats har levet op til de målsætninger, der blev opstillet i forbindelse med bevillingen og efterfølgende
præciseret af styregruppen. Denne er kombineret med en interessentevaluering, hvor de vigtigste brugergrupper og
øvrige interessenter bidrager til at vurdere centerets resultater ud fra deres perspektiv og erfaringer.
Begrundelsen for det valgte evalueringsdesign er, at det på baggrund af satspuljeaftalen og den tildelte bevilling har
selvstændig interesse at undersøge, om DCFH har anvendt de tildelte midler efter formålet og opnået de ønskede
resultater. Et centralt element i formålet med bevillingen har været at udbrede viden og gøre den tilgængelig for
fagprofessionelle brugere og borgere. Derfor er der valgt en tilgang, hvor centeret evalueres med inddragelse af
interessenternes, herunder styregruppens, erfaringer og vurderinger. Endelig har det været afgørende at involvere
sundhedsfaglige eksperter i at vurdere centerets bidrag til viden og forskning.
Ledelse og styregruppe har været inddraget i evalueringsprocessen gennem møder og individuelle interview, og de
har hjulpet aktivt med at indsamle og vurdere dokumenter.
De vigtigste datakilder har været dokumentstudier, kvalitative interview med ledelse, styregruppe, kvalitative
interview med repræsentanter for centrale brugergrupper, ekspertinterview og survey til fagprofessionelle i kontakt
med målgruppen. Resultaterne er således afdækket gennem et mixed methods-design, der nyttiggør både
kvalitative og kvantitative datakilder. Se nedenstående boks for uddybning af datakilder. Den anvendte metode er
uddybende beskrevet i bilag 1.
1. Indledning og rammesætning
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
5
Læsevejledning
Rapporten indeholder 7 afsnit. Efter denne indledning følger i afsnit 2 en sammenfatning af evalueringens
hovedkonklusioner. Afsnit 3 indeholder en kort gennemgang af rammebetingelserne for DCFH herunder det
samlede målbillede, organisering og driftsøkonomi.
Efter de indledende og rammesættende afsnit følger i afsnit 4 en overordnet beskrivelse af centerets aktiviteter og
udgivelser i perioden 2019-2023.
Fagpersoner på rådgivnings- og behandlingssteder er en væsentlig brugergruppe for DCFH. I afsnit 5 præsenteres
resultaterne af den gennemførte survey til fagpersoner. I afsnittet præsenteres både respondenternes generelle
billede af retningslinjer om rådgivning og behandling af hjernerystelse og deres kendskab til og vurdering af DCFH’s
arbejde.
I afsnit 6 gennemgås interessentperspektiver på indfrielsen af de proces- og resultatmål, der er opstillet for DCFH i
forbindelse med oprettelsen og som efterfølgende er præciseret af styregruppen. Afsnittet redegør nuanceret for
informanternes vurdering af centerets resultater ud fra deres perspektiv og erfaringer struktureret efter de vigtigste
temaer herunder vidensopbygning og forskning, formidling af viden til fagpersoner og borgere/pårørende samt
styrket grundlag for ensartet rådgivning og behandling på tværs af landet. Ekspertperspektivet indgår i afsnit 6.
Afsnit 7 indeholder en overordnet vurdering af centerets resultater samt de væsentligste forhold, som på baggrund
af evalueringsprocessen vurderes at have fremmet målopfyldelsen, eller omvendt som vurderes at kunne have
begrænset målopfyldelsen.
I forlængelse af rapporten er som afsnit 8 vedlagt en række uddybende bilag herunder et metodebilag.
Boks 2. Evalueringens datakilder
Evalueringen af DCFH’s erfaringer og resultater baseres på tre datakilder. Det drejer sig om:
Dokumentstudie
• Dokumenter og data fra centeret, herunder bl.a. årsrapporter, statusrapporter, mødereferater,
formidlingsaktiviteter, brugerstatistik og analyser herunder nøgletal fra hjemmeside og sociale medier,
netværk og økonomi.
• Formål: Anvendes som dokumentation af resultater samt grundlag for en yderligere målretning og
prioritering af den efterfølgende dataindsamling.
Interviews
• Individuelle, kvalitative interview med 33 centrale aktører og interessenter. Der er gennemført interview
med leder og ledelsesgruppe for DCFH, øvrige medlemmer af styregruppen, udvalgte fagpersoner med
ekspertviden på området, kommuner, alment praktiserende læger, patienter og pårørende.
• Formål: Undersøgelse af væsentlige interessenters erfaringer, vurderinger og generelle perspektiver på
DCFH.
Survey
• Survey til en bred kreds af fagprofessionelle, som er i kontakt med borgere med hjernerystelse i forskellige
faser af et forløb, fordelt på regionale, kommunale og private rådgivnings- og behandlingstilbud, herunder
sygehuse og akuttelefon/lægevagt.
• Formål: At kortlægge kendskabet til og oplevelsen af DCFH’s arbejde blandt de sundhedsprofessionelle
brugere, som er en del af målgruppen for centeret vidensformidling og rådgivning.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
6
BDO har i perioden december 2023 – marts 2024 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet gennemført en ekstern
evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse (DCFH) med henblik på at analysere og vurdere erfaringer og
resultater.
Centeret blev etableret med finansiering fra Aftale om udmøntning af satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022
med det formål at gøre viden om best practice og aktuel evidens lettilgængelig og brugbar for mennesker med
hjerneskade, fagprofessionelle og andre interessenter på området. Bevillingen er efterfølgende forlænget, og
evalueringen omfatter perioden 2019-2023.
Ved etableringen blev der nedsat en styregruppe, der følger op på, at centret efterlever sit formål.
Sundhedsstyrelsen sidder med i styregruppen – bl.a. for at understøtte at der er sammenhæng til øvrige relevante
tiltag i regi af Sundhedsstyrelsen. Derudover består styregruppen af repræsentanter fra Social- og Boligstyrelsen, KL,
Danske Regioner, Dansk Selskab for Almen Medicin, Hjernerystelsesforeningen, og Center for Hjerneskade.
Evalueringen af centerets målopfyldelse har taget udgangspunkt i satspuljeaftalen og den oprindelige ansøgning og
projektbeskrivelse fra Center for Hjerneskade fra januar 2019 med de tilpasninger, der efterfølgende er foretaget af
styregruppen. DCFH’s ledelse og styregruppe har været aktivt involveret i evalueringen. Derudover har evaluator
inddraget andre relevante interessenter herunder eksperter og repræsentanter for de vigtigste brugergrupper.
Evalueringen indeholder en faktuel afdækning af de aktiviteter, der er gennemført samt en analyse af de opnåede
erfaringer og resultater. De primære datakilder har været dokumentstudie, spørgeskema og kvalitative interview.
Overordnet er resultatet, at DCFH i høj grad har opfyldt de fleste delmål, og at DCFH har dækket et behov.
Kerneopgaven som videnscenter er opfyldt i høj grad herunder vidensopsamling fra ind- og udland, formidling af ny
viden til fagpersoner samt kursusaktiviteter. DCFH har opfyldt målet om at bidrage med forskningsaktiviteter og
produktion af ny viden. Dette har forudsat indhentning af eksterne midler ud over basisbevillingen.
Delmålet om at fremme fokus på faglige anbefalinger vurderes opfyldt. Blandt andet har DCFH stået for at få
udarbejdet en National Klinisk Retningslinje (NKR) om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer
efter hjernerystelse indeholdende 7 anbefalinger til behandling af hjernerystelse. Hvor der har været opbakning til
NKR og vidensopsamlinger, er der fortsat særligt fra lægefaglig side forbehold i relevante faglige miljøer over for
centerets formidling af faglige anbefalinger. Forbeholdet vedrører særligt områder med sparsom evidens for
behandlingseffekten.
Det samlede målbillede for DCFH kan beskrives som bredt og ambitiøst set i lyset af den tildelte basisbevilling på
omkring 2 mio. kr. årligt. Centeret fik således i den oprindelige bevilling til opgave at bidrage til, at patienterne
tilbydes rette indsats, og rådgivning og behandling er ensartet over hele landet. I sin egenskab af videnscenter har
DCFH opfyldt målet om at bidrage til at etablere et fagligt vidensgrundlag herfor. I forhold til selve resultatmålet må
vurderingen af centerets resultater på dette punkt tage i betragtning, at DCFH kun indirekte kan påvirke
implementeringen af faglige anbefalinger i tilbuddene til målgruppen på baggrund af bedst mulig evidens.
2. Sammenfatning
3. Dansk Center for
Hjernerystelse
7
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
8
Som indledning til evalueringen af DCFH’s resultater rammesættes i afsnit 3 først baggrunden for og formålet med
satspuljebevillingen baseret på den oprindelige projektbeskrivelse fra 2019 fra Center for Hjerneskade. Dernæst
nuanceres det samlede målbillede i form af 7 delmål, der har været gennemgående i dataindsamlingen, samt et
langsigtet effektmål.
Endelig præsenteres det organisatoriske og økonomiske grundlag for centerets aktiviteter.
3.1 Dansk Center for Hjernerystelse – formål og baggrund
Initiativet til at ansøge om satspuljemidler til implementering af Dansk Center for Hjernerystelse blev taget af Center
for Hjerneskade i 2018. Sundhedsministeriet gav med aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 en
4-årig bevilling til etablering af Dansk Center for Hjernerystelse (DCFH), og primo 2019 blev DCFH etableret.
Satspuljebevillingen var begrundet med, at senfølger efter hjernerystelse grundlæggende er et felt med sparsom
evidens, hvor der er behov for at styrke vidensdeling på tværs af landet og gøre viden om best practice og aktuel
evidens lettilgængelig og brugbar for mennesker med hjerneskade, fagprofessionelle og andre interessenter. Det
skulle bidrage til, at de ramte tilbydes den rette indsats, at rådgivning sker ensartet over hele landet, og at den
ramtes muligheder for at fastholde kontakt til arbejdsmarkedet eller studie optimeres, hvorved de
samfundsøkonomiske udgifter også mindskes.
DCFH skriver i deres årsrapporter til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at de er grundlagt med følgende formål:
• At gøre viden og aktuel evidens vedr. hjernerystelse lettilgængelig og brugbar for sundhedsfagligt personale, be-
handlere i offentlig og privat regi, kommunalt ansatte, sagsbehandlere i andet regi (fx forsikringsselskaber) samt
personer med hjernerystelse og deres pårørende.
• At samle og formidle viden om hjernerystelse i både primær sektor (almen praksis og kommuner) og sekundær
sektor (sygehuse).
• At fremme fokus på faglige anbefalinger vedr. håndtering af hjernerystelse og længerevarende følger efter
hjernerystelse.
• At medvirke til forskning og synliggøre eksisterende forskningsaktiviteter på nationalt plan.
• At bidrage til, at borgere med følger efter hjernerystelse tilbydes den rette indsats, at indsatsen sker ensartet
over hele landet, og at der genereres ny viden på området.
Ifølge Landspatientregisteret er der årligt i Danmark ca. 25.000, der pådrager sig en hjernerystelse, og som i
forbindelse med skaden kontakter skadestuen eller får ambulante forløb. Mange patienter med hjernerystelse ses
dog slet ikke i sygehusvæsnet, men behandles i stedet i almen praksis eller vælger ikke at opsøge læge. Langt de
fleste, som pådrager sig en hjernerystelse, kommer sig hurtigt, oftest i løbet af dage eller uger, men ifølge
internationale studier får 5-15 % langvarige følger efter skaden, som er karakteriseret ved bl.a. hovedpine,
svimmelhed, massiv udtrætning, lyd-og lysfølsomhed m.m.
Tilbage i 2018 var der i Danmark ikke udarbejdet nationale kliniske retningslinjer vedrørende længerevarende følger
efter hjernerystelse. Rådgivning var overvejende baseret på en ældre dansk konsensusrapport. Ifølge
projektbeskrivelsen var der på bevillingstidspunktet en oplevelse af variation i den kliniske praksis og forskel på den
vejledning og rådgivning, som patienterne fik hos praktiserende læger eller på skadestuerne. Indtrykket var, at der
ofte ikke inkluderedes den forskningsmæssige evidens eller best practice, formentlig fordi denne var svært
tilgængelig. Indimellem blev der efter Center for Hjerneskades vurdering givet direkte uhensigtsmæssig rådgivning
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
9
Generelt var området præget af ringe viden om, hvordan man skal forholde sig til hjernerystelsen i det akutte forløb
samt viden om relevante tilbud, hvis det udvikler sig til senfølger, i projektbeskrivelsen betegnet ”Post Concussion
Symptoms/Syndrom” (PCS). Disse udfordringer dannede således baggrund for etableringen af Dansk Center for
Hjernerystelse.
Hjernerystelse er ikke omfattet af Sundhedsstyrelsens Medicinske Teknologivurdering for Hjerneskade, men det var
tydeligt for initiativtagerne til DCFH, at disse patienter også havde et behov og risikerede at ”falde mellem to stole”.
Hjernerystelse og senfølger efter hjernerystelse beskrives af eksperter og aktører på området som et fagligt set
udfordrende behandlingsfelt med mange faggrupper involveret. Der er stor forskel på kortvarige og
længerevarende forløb. I regionalt regi involverer behandling af hjernerystelse i forskellige faser af forløbet både
sygehuse og praksissektor og flere forskellige lægefaglige specialer, herunder akutmedicin, neurokirurgi,
ortopædkirurgi og neurologi. Af øvrige faggrupper er blandt andre terapeuter og neuropsykologer involveret. Især
langvarige forløb er komplekse og involverer blandt andre arbejdsmarked, jobcentre, private behandlingstilbud og i
nogle tilfælde forsikringssager. Det er forskelligt, i hvilken grad tilbuddene til patienter med længerevarende
symptomer efter hjernerystelse er specialiseret, eller om det indgår i et generelt tilbud til en bredere målgruppe.
I klinisk praksis anvendes en række behandlingsstrategier af længerevarende symptomer efter hjernerystelse, men
der findes ikke nogen standardiseret og evidensbaseret behandling. Klinisk praksis efterspørger mere viden om
behandlingseffekten af disse tiltag. (Kilde: National Klinisk Retningslinje for non-farmakologisk behandling af
længerevarende symptomer efter hjernerystelse, 2021).
Inden for det faglige felt opleves en stigende fokus på hjernerystelse og senfølger efter hjernerystelse, også
internationalt, i offentligheden og hos patienterne.
3.2 Samlet målbillede for Dansk Center for Hjernerystelse
Der blev fra starten oplistet en række proces- og resultatmål for DCFH, som efter opstarten blev præciseret af
styregruppen. Det samlede målbillede fremgår af Figur 1.
Figur 1: Målbillede for DCFH
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
10
Den indledende analyse af målbilledet har resulteret i nedenstående oplistning af 7 mål for centeret, som tilsammen
skal bidrage til at realisere den ønskede langsigtede effekt på individ- og samfundsniveau. Denne strukturering af
målbilledet i 7 delmål fordelt på proces- og resultatmål har været styrende i evalueringen. Mål nr. 8 om at optimere
de ramtes tilknytning til arbejdsmarked er alene belyst indirekte, da dette repræsenterer den ønskede, langsigtede
effekt af centerets målopfyldelse ift. proces- og resultatmål, som har været evalueringens primære fokus. Delmål nr.
1-7 kan betragtes som midler til at nå det langsigtede effektmål. Opfyldelse af delmålene om vidensindsamling og
formidling af viden i en let tilgængelig form osv. antages således at øge chancen for at indfri det langsigtede
effektmål om at forbedre outcome for de ramte borgere.
Oplistning af mål for DCFH
Procesmål/aktiviteter:
1. Vidensindsamling fra ind- og udland.
2. Bidraget med ny og/eller opdateret viden om hjernerystelse, herunder gennem forskning.
3. Fremme fokus på faglige anbefalinger.
4. Formidling af viden om behandling, evidens og best practice.
5. Kurser planlægges og udbydes.
Resultatmål:
6. Viden om best practice og aktuel evidens er gjort let tilgængelig og brugbar for brugergrupperne, herunder
viden til borgere om egenhåndtering af symptomer.
7. Bidrage til mere ensartet indsats og rådgivning i hele landet, hvor patienterne tilbydes den rette indsats.
Effektmål:
8. At patienternes muligheder for at fastholde kontakt til arbejdsmarked eller studie optimeres.
3.3 Organisering af Dansk Center for Hjernerystelse
Som en del af grundlaget for DCFH’s erfaringer og resultater beskrives i dette afsnit centerets organisering og
ledelse, herunder tilknytningen til Center for Hjerneskade og de ændringer i organiseringen, der er sket siden den
oprindelige projektbeskrivelse, der lå til grund for satspuljebevillingen.
Ændringerne er illustreret i en sammenligning mellem den oprindeligt planlagte organisering (Figur 2) med den
aktuelle organisering (Figur 3).
Styregruppe
Det indgik som en forudsætning for bevillingen, at der blev etableret en styregruppe, som skulle følge op på, at
centeret efterlever sit formål og anvender de bevilgede midler i henhold hertil. Sundhedsstyrelsens deltagelse i
styregruppen var forudsat bl.a. for at understøtte, at der er sammenhæng til øvrige relevante tiltag i regi af
Sundhedsstyrelsen.
Efter bevillingen tog ledelsen for DCFH hurtigt initiativ til at etablere styregruppen. Ledelsen rettede selv
henvendelse til de relevante aktører for udpegning. I tråd med den oprindelige projektbeskrivelse var der tale om
bred sammensætning med repræsentation fra de vigtigste institutionelle aktører og myndigheder inklusiv
Hjernerystelsesforeningen til at repræsentere patient- og pårørendeperspektivet samt Dansk Selskab for Almen
Medicin (DSAM).
I styregruppen adskiller særligt myndighedsrepræsentanter og KL sig fra de øvrige aktører ved at repræsentere et
juridisk og økonomisk ansvar for den samlede population af patienter og borgere, hvor de anskuer hjernerystelse
som et behandlingsområde blandt mange andre tilsvarende væsentlige områder.
Styregruppemedlemmerne fra Danske Regioner og Dansk Selskab for Almen Medicin repræsenterer lægefaglige
perspektiver på behandlingsområdet, hvor særligt repræsentanten for Danske Regioner (overlæge og forsker) har
specialiseret faglig viden og historisk perspektiv på området.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
11
De resterende aktører i styregruppen (Center for Hjerneskade, Hjernerystelsesforeningen) adskiller sig ved, at de på
samme tid både har været repræsenteret i styregruppen og ledelsesgruppen, samtidig med at de beskæftiger sig
mere specifikt med målgruppen af patienter med længerevarende følger efter hjernerystelse. For nærmere
beskrivelse af disse aktører se tekstboks nederst på side 12.
Det fremgår af mødereferaterne, at der i opstartsperioden i 2020 var en dialog mellem ledelsen og styregruppen om
kommissoriet, hvor opgaverne for DCFH blev præciseret, og opgaverne for styregruppen defineret til:
• Styregruppen skal bidrage til at sikre udvikling og fremdrift i DCFH samt følge op på, om DCFH efterlever sit
formål.
• Styregruppen vil følge den faglige udvikling på området og deltage i drøftelserne af den, med henblik på at
understøtte en hensigtsmæssig prioritering af DCFH’s aktiviteter.
• Styregruppen skal tilbyde sparring og rådgivning vedr. DCFH’s udvikling, økonomi, mål og evaluering af
resultater.
• Styregruppen godkender medlemssammensætning af Ekspertgruppe og kommenterer sammensætningen mht.
supplering med nye medlemmer.
En opgave, som endte med at udgå fra kommissoriet i opstartsfasen, var delmålet om, at DCFH skulle samle viden
om, hvad der foregår i primær og sekundær sektor og etablere et overblik i form af en liste med tilbud til personer
med hjernerystelse og længerevarende følger efter hjernerystelse.
Ekspertgruppe
Som det fremgår af Figur 2 og af kommissoriet for styregruppen, var det oprindeligt planen at nedsætte en
permanent ekspertgruppe bestående af patienter og fageksperter, herunder bl.a. neuropsykolog, neurologer,
optometrister m.fl. Sammensætningen af ekspertgruppen blev drøftet på de første møder i styregruppen i
opstartsfasen. Der var planlagt et møde i 2020 og efterfølgende halvårlige møder. Ekspertgruppen skulle give
Organisationsdiagram - DCHF Organisationsdiagram - DCHF
LEDELSE
Center for Hjerneskade og Hjernerystelsesforeningen
LEDELSE
Center for Hjerneskade og Hjernerystelsesforeningen, samt
daglig leder for DCFH
Ekspertgruppe
Bestående af
ramte og
fageksperter, bl.a.:
Neuropsykolog
Neurolog
Optometrister
Fysioterapeuter
Kiropraktor
Idrætsmediciner
Fast stab
1. Daglig leder
2. Projekt-
koordinatorer
1. Kommunikations-
medarbejder
3. Studentermed-
hjælpere
Styregruppe
Repræsentanter fra
Center for
Hjerneskade og
Hjernerystelses-
foreningen samt
fageksperter.
Herudover vil
Socialstyrelsen, KL,
Danske Regioner
og PLO blive
anmodet om
deltagelse.
Medarbejdere
1. Daglig leder
2. Projektkoordinatorer
1. Kommunikations-
medarbejder
3. Studentermedhjælpere
Styregruppe
Repræsentanter fra:
Sundhedsstyrelsen
Kommunernes
Landsforening
Center for Hjerneskade
Hjernerystelsesforeningen
Dansk Selskab for almen
praksis
Socialstyrelsen
Danske Regioner
Dansk Center for
Hjernerystelse
Figur 2: DCFH’s tiltænkte organisering Figur 3: DCFH’s nuværende organisering
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
12
inspiration til og bidrage til udvikling af aktiviteter, forskningsprojekter, konferencer, publikationer m.m. Beslutningen
om at undlade at etablere en permanent ekspertgruppe blev fremlagt af lederen og godkendt af styregruppen i april
2021. Indstillingen blev motiveret med, at der var nedsat en arbejdsgruppe i forbindelse med udarbejdelsen af Den
Nationale Kliniske Retningslinje (NKR), og at denne arbejdsgruppe havde fungeret som ekspertgruppe, hvorfor
DCFH ikke oplevede et behov herfor. Ledelsen foreslog samtidigt, at der efterfølgende kunne nedsættes
ekspertgrupper efter formålet, såsom til beskrivelse af målgruppe og risikovurdering. Det blev besluttet at fortsætte
med kontakten til NKR-arbejdsgruppe og sammensætte eventuelle ekspertgrupper ad-hoc til løsning af specifikke
opgaver. Da der var tale om en ændring ift. den oprindelige projektbeskrivelse, blev Ministeriet efterfølgende
orienteret herom.
Ledelse
DCFH er fra starten etableret i tilknytning til Center for Hjerneskade i København. DCFH har eget budget og
medarbejderstab, men det er Center for Hjerneskade, der rent administrativt ”drifter” organisationen. Styregruppen
har tidligt efter opstarten (2. og 3. møde medio 2020) klargjort, at DCFH og Center for Hjerneskade er to adskilte
regi. Det blev anerkendt, at der kunne være synergier i tilknytningen, men samtidig blev det præciseret, at Center for
Hjerneskade ikke har direkte indflydelse på DCFH’s aktiviteter og ingen driftsfordele.
Ud over den daglige leder har DCFH en ledelsesgruppe bestående af den daglige leder af DCFH, direktøren på
Center for Hjerneskade og landsformanden for Hjernerystelsesforeningen.
Det fremgår af mødereferaterne, at lederen af DCFH har stået for at planlægge og lede kvartalsmøderne i
styregruppen, mens direktøren for Center for Hjerneskade har ledet de månedlige møderne i ledelsesgruppen.
Fast stab
DCFH har en fast stab af medarbejdere med erfaring inden for klinisk arbejde, forskning og formidling, som
varetager det daglige arbejde og har kontorplads i København i Center for Hjerneskade.
Medarbejderstabenes størrelse og sammensætning har varieret i perioden inden for det tildelte budget, men har for
det meste svaret til 1 fuldtidsstilling og 3 deltidsstillinger samt nogle studentermed-hjælpere. Aktuelt udgøres den
faste stab af en daglig leder (22 t./uge), og to akademiske medarbejdere, hhv. en projektkoordinator (37 t./uge) og
en ”Vidensmægler” (32 t./uge), en kommunikationsmedarbejder (18,5 t./uge) og tre studentermedhjælpere.
3.4 Driftsøkonomi
Sundhedsministeriet gav med aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 en 4-årig bevilling til
etablering af Dansk Center for Hjernerystelse (DCFH). Den såkaldte basisbevilling, der fremgår af Tabel 3.1, lød på 8
mio. kr. i alt, svarende til 2 mio. kr. årligt, som skulle dække alle omkostninger. Denne bevilling blev justeret til at
gælde fra 1. marts 2019 til 28. februar 2023. Bevillingen blev herefter forlænget frem til 31. december 2023. Den
sidste mio. kr. bevilget i maj 2023 forventes udmøntet i budgetåret 2024. Bevillingen er senest blevet forlænget
med 3 år, gældende fra 1. januar 2024 frem til 31. december 2026, med ca. 2,2 mio. kr. årligt.
DCFH har herudover fået indtægter fra undervisnings- og kursusaktiviteter og ad flere omgange søgt yderligere
projektfinansiering til konkrete projekter. Disse er oplistet i bilag 2 ”Projektfinansiering”.
Center for Hjerneskade (CfH) er et ikke-kommercielt specialsygehus med driftsoverenskomst med Region Hoved-
staden. CfH har siden 2011 haft et specifikt behandlingstilbud til mennesker med PCS, og har udarbejdet pjecer på
både børne- og voksenområdet.
Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening for de mange, der oplever akutte eller længere-
varende følger af hjernerystelse. Foreningen yder bl.a. støtte og rådgivning til ramte og pårørende. Foreningen ar-
bejder med oplysning om og forebyggelse af PCS.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
13
2019 2020 2021 2022 2023 I alt*
Satspuljemidler
årligt
2.000.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 1.000.000 9.000.000
Tabel 3.1. Satspuljemidler til DCFH i perioden 1/1-2019 til 31/12-2023
*Note: Samlet budget for perioden 2019-2023 har udgjort 9 mio. kr. Den sidste mio. kr. bevilget i maj 2023 forventes udmøntet i budgetåret
2024.
4. Centrets aktiviteter og
udgivelser 2019-2023
14
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
15
I dette afsnit kortlægges hvilke aktiviteter og udgivelser DCFH har produceret siden etableringen i 2019. Afsnittet
indeholder en deskriptiv afdækning af aktiviteterne og udgivelserne, der tager afsæt i den oprindelige
projektbeskrivelse, årsrapporter, hjemmesiden www.dcfh.dk samt specifikke indhentede data fra DCFH. Afsnittet
gennemgår omfanget af aktiviteter og udgivelser i forhold til deres formål og procesmål, herunder performancedata
fra hjemmesiden og de sociale medier. Hovedkonklusioner fra kortlægningen er fremhævet i boksen nedenfor.
4.1 Gennemgang af DCFH’s aktiviteter
I perioden 2019-2023 har DCFH dokumenteret, at de via en række aktiviteter har arbejdet på at indsamle og
formidle viden om hjernerystelse på tværs af medier, kanaler og målgrupper. Nøgleudgivelser omfatter en National
Klinisk Retningslinje, en Fysioterapeutisk retningslinje samt to vidensrapporter1 rettet mod fagfolk. Udgivelserne
bygger på ny og opdateret viden fra ind- og udland og er tilgængelige på DCFH’s hjemmeside www.dcfh.dk, som
også tilbyder pjecer målrettet patienter, pårørende og arbejdsgivere samt en podcast. Derudover tilbyder de, at man
kan abonnere på et nyhedsbrev.
Som illustreret med nedenstående figur 4.1, har DCFH i perioden gennemført en bred vifte af formidlingsaktiviteter.
På undervisnings- og kursusfronten har DCFH afholdt 73 foredrag/undervisningssessioner (oplistet i bilag 4), hvor de
har formidlet deres indsamlede viden til især fagfolk, men også i mindre omfang til patienter og pårørende. Desuden
har centeret bidraget til den videnskabelige litteratur med otte publikationer i peer reviewed tidsskrifter. De 76
nyhedsartikler og 47 presseaktiviteter afspejler en kontinuerlig tilstedeværelse i offentligheden2. Endelig har
centeret udgivet 12 Nyhedsbreve til 1100 abonnenter, hvilket er betydeligt over deres mål på 800 abonnenter.
Hovedkonklusioner om DCFH produktion 2019-2023
Kvantitativt har Danske Center for Hjernerystelse opfyldt deres procesmål med hensyn til produktion af viden og for-
midlingsaktiviteter – herunder, men ikke begrænset til:
1. Procesmål: Indsamlet nyeste viden fra ind- og udland, som det fx fremgår i de kliniske retningslinjer.
2. Procesmål: Bidraget med ny viden via forskningsprojekter, fx ARCOM og peer reviewed artikler.
3. Procesmål: Udarbejdet og formidlet flere faglige anbefalinger, herunder National Klinisk Retningslinje.
4. Procesmål: Formidlet viden til flere målgrupper, både via hjemmeside og SoMe med brugerrettet indhold og do-
kumenteret trafik samt bidraget med viden til presse- og nyhedsmedier.
5. Procesmål: Afholdt kurser, undervisning og oplæg til især fagprofessionelle, herunder årlige nationale
konferencer med høj tilslutning.
1) Vidensrapporterne om hhv. voksne og børn/unge er udarbejdet i perioden medio 2022 til og med ultimo 2023 og omfatter to rapporter på hver
300 sider samt nogle kortere versioner. Vidensrapporterne havde ved evalueringens gennemførelse været igennem høringsprocesser, men var
endnu ikke offentliggjort. De forventes offentliggjort primo 2024 ifm. publicering af tilhørende artikler i tidsskrifter.
2) Kilde: DCFH jan. 2024.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
16
Disse aktiviteter, sammen med DCFHs voksende tilstedeværelse på sociale medier og deres deltagelse i nationale
og internationale konferencer, viser en multidisciplinær tilgang til indsamling, produktion og distribution af viden i
overensstemmelse med de opstillede procesmål.
4.1.1 hjemmesiden som central formidlingskanal
Ifølge DCFH’s statistiksystem har anvendelsen af www.dcfh.dk været stigende gennem hele perioden, jf. tabel 4.1,
hvor dataene understreger hjemmesidens voksende rækkevidde og relevans som informationskilde. I boks 4.1. ses
den estimerede top 10 over mest besøgte sider på hjemmesiden baseret på trafikken i 2023. Her er forsiden
naturligt nok den mest besøgte side, men herudover er det høj grader sider med vejledning og viden, der er de mest
besøgte, i tråd med projektbeskrivelsen.
73
47
12
9
8
0 10 20 30 40 50 60 70 80
Foredrag/undervisning
Presse
Nyhedsbreve
Publikationer i faglige tidsskrifter
Videnskabelige artikler
Antal aktiviteter
Kilde: DCFH jan. 2024. Presse tæller bl.a. udtalelser, interview, TV, radio, podcast, livechat mv. Videnskabelige artikler dækker publikationer i
videnskabelige peer-reviewed tidsskrifter.
Figur 4.1. Oversigt over aktiviteter
År Unikke
besøg
Antal
besøg
Sider
2019 3.332 4.390 41.707
2020 15.194 22.786 136.052
2021 43.389 62.658 282.600
2022 46.049 66.047 283.505
2023 52.436 81.963 336.164
Tabel 4.1 Oversigt over hjemmeside
Kilde: DCFH jan. 2024.
1. Dansk Center for Hjernerystelse. Få viden om
hjernerystelse. (dcfh.dk)
2. Vejledning om hjernerystelse (dcfh.dk)
3. Nyheder om hjernerystelse. Bliv opdateret om
hjernerystelse her. (dcfh.dk)
4. Hvor hårdt skal man slå hovedet for at få
hjernerystelse? - Dansk Center for
Hjernerystelse (dcfh.dk)
5. Behandlingstilbud til personer med
hjernerystelse (dcfh.dk)
6. Hjernerystelseskonference 2023 (dcfh.dk)
7. Senfølger efter hjernerystelse. Få mere viden
hos DCFH.
8. Posttraumatisk hovedpine efter
hjernerystelse. Få mere viden. (dcfh.dk)
9. Vejledning til arbejdsgivere (dcfh.dk)
10. Behandling af senfølger efter hjernerystelse.
Evidensbaseret viden. (dcfh.dk)
Boks 4.1 DCFH.dk’s 10 mest besøgte sider
Kilde: DCFH jan. 2024.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
17
4.1.2 Tilgængelig viden til målgrupperne
Jf. projektbeskrivelsen henvender DCFH sig både til fagprofessionelle og andre interessenter samt patienter med
hjernerystelse og deres pårørende. På hjemmesiden er der således information til målgrupperne, hvilket også ses i
menustrukturen (jf. www.dcfh.dk.). Ligeledes afspejler valget af de sociale medier også forskellige målgrupperettede
indsatser.
DCFH har lagt en kommunikationsstrategi for 2023 med mål om henholdsvis 1000 følgere på Facebook og 500
følgere på LinkedIn. Disse mål er for længst oversteget, og DCFH opnåede således, jf. figur 4.2., 1.700 følgere på
Facebook og 2.019 følgere på LinkedIn i 2023. De to kommunikationskanaler rammer hver deres målgruppe. Hvor
Facebook særligt kan ramme patienter og pårørende, er LinkedIn i højere grad målrettet fagpersoner og derfor også
det primære sociale medie for DCFH.
4.2 Vidensproduktion og aktiviteter i henhold til formål og procesmål
Baseret på oplysningerne fra DCFH’s hjemmeside, årsrapporter mv. er deres arbejde og aktiviteter i høj grad i
overensstemmelse med de opstillede mål for at indsamle og formidle ny viden, der dækker forskellige aspekter af
hjernerystelse, herunder:
1. Indsamling af viden fra ind- og udland: DCFH har udarbejdet en National Klinisk Retningslinje (NKR), en
retningslinje målrettet fysioterapeuter samt to vidensrapporter (afventer publicering primo 2024), der også tæller
korte versioner. Både NKR og vidensrapporter er udarbejdet af arbejdsgrupper på tværs af sundhedsprofessioner
og tager afsæt i nyeste viden fra ind- og udland. DCFH har også arrangeret og deltaget i internationale
specialistkonferencer, hvor de har bidraget med deres viden og erfaringer.
2. Bidraget med ny og opdateret viden: Ud over de nævnte retningslinjer og rapporter fremgår det, at DCFH har
publiceret 8 forskningsartikler og gennemført forskellige projekter relateret til hjernerystelse, fx ARCOM-projektet,
der undersøger hjernerystelse ift. at vende tilbage til arbejdspladsen. ARCOM-Projektet er støttet af
VellivForeningen. (se bilag 2 for fuld oversigt over projekter).
1.000
500
1.700
2.019
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
Facebook LinkedIn
Mål Realiseret
Figur 4.2. Oversigt over SoMe-aktiviteter
Kilde: DCFH jan. 2024.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
18
3. Faglige anbefalinger: DCFH har udarbejdet en vejledning samt de ovenfornævnte retningslinjer og videns-
rapporter målrettet fagprofessionelle samt arbejdsgivere. Derudover har de også udarbejdet 5 vejledninger, der er
målrettet patienter og deres pårørende. Vejledningerne fremgår på www.dcfh.dk. Vejledningerne dækker blandt
andet tilbagevenden til arbejde og specifikke råd til børn og unge med hjernerystelse.
4. Formidling af viden: Gennem egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn formidler DCFH deres aktiviteter og den
viden, de producerer. De har opnået deres mål for antallet af følgere på deres SoMe-platforme og tilbyder desuden
nyhedsbreve og podcast.
5. Kurser og undervisning: DCFH har arrangeret en bred vifte af undervisnings- og kursusaktiviteter målrettet
forskellige målgrupper, herunder specifikke sundhedsfaglige grupper, fx praktiserende læger samt tværgående fora
som fx Hjerneugen og nationale konferencer om hjernerystelse, med dokumenteret høj tilslutning.
5. Resultater af
survey til fagpersoner
19
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
20
Fagpersoner, som arbejder med rådgivning og behandling af patienter med hjernerystelse og længerevarende
symptomer efter hjernerystelse, udgør ifølge ledelsen den primære målgruppe for centerets formidling. I dette afsnit
gennemgås de overordnede resultater af det spørgeskema, der er distribueret til fagpersoner i de forskellige
sektorer via rådgivnings- og behandlingsstederne. Afsnittet er opdelt i 3 underafsnit: Først et indledende afsnit med
en kort beskrivelse af respondenternes kontakt med målgruppen, dernæst et afsnit med en præsentation af
resultater af fagpersoners mere generelle oplevelse af retningslinjer mv. på hjernerystelsesområdet, og endelig et
afsnit om fagpersoners kendskab til og vurdering af DCFH’s arbejde. Det er kun fagpersoner med kendskab til
DCFH, som er blevet bedt om at vurdere centerets resultater i survey.
Surveyen har først undersøgt fagpersoners generelle oplevelse af faglige retningslinjer og tilgængeligheden af
information i relation til behandling og rådgivning af hjernerystelse. Dernæst har spørgeskemaet specifikt kortlagt
kendskabet til og oplevelsen af DCFH’s arbejde. Information om de metodiske valg om bl.a. afgrænsning af
modtagerkreds og distribution kan ses i bilag 1.
5.1 Respondenternes kontakt med patienter med hjernerystelse
I alt har 181 respondenter har besvaret spørgeskemaet, hvoraf cirka halvdelen arbejder i hospitalsfunktioner eller
lægevagt/akuttelefon, 36 % er fagpersoner i kommunen, 10 % er fagpersoner i regionale behandlingstilbud og 6 %
arbejder i privat og øvrig behandling (se bilag 1, tabel 8.1.3a). Respondenterne fordeler sig på mere end 13
faggrupper. Heraf er den største gruppe er speciallæger, som udgør 22 % af det samlede antal respondenter.
Sygeplejersker udgør 17%, ergoterapeuter 15 % og fysioterapeuter 10%. Fordelingen for øvrige faggrupper kan ses i
bilag 1, tabel 8.1.3b. I alt 65 % af respondenterne svarer, at de dagligt eller ugentligt er i kontakt med målgruppen af
personer med hjernerystelse, mens 19 % er i månedlig kontakt. Hovedparten af respondenter er således i hyppig
kontakt med borgere, som er ramt af hjernerystelse.
De adspurgte fagpersoner arbejder primært enten med borgere i den akutte fase eller borgere med
længerevarende forløb. I alt 41 % har oplyst, at de arbejder med borgere i den akutte fase - dvs. under 48 timer efter
et hovedtraume. I alt 60 % af respondenter oplyser, at de arbejder med borgere med lange forløb - dvs. over en
måned efter et hovedtraume. Det er primært fagpersoner fra sygehusfunktioner, der arbejder med borgere i den
akutte fase (85 %), mens fagpersoner fra kommunerne, regional behandling og privat og øvrig behandling primært
arbejder med borgere med lange forløb og senfølger (Se fordeling i bilag 3, figur 8.3a).
5.2 Respondenternes generelle billede af retningslinjer om rådgivning og behandling af
hjernerystelse
Vurdering af retningslinjer og anbefalinger
I survey er fagpersoner blevet spurgt, i hvilken grad de vurderer, at retningslinjer og anbefalinger bidrager til
ensartet faglig rådgivning og behandling af personer med hjernerystelse, uafhængigt af hvor retningslinjerne
kommer fra. Fagpersonernes svar udtrykker en delt oplevelse af dette spørgsmål. På tværs af sektor (kommuner,
hospitaler mv.) har 59 % svaret, at de i høj eller meget høj grad vurderer, at retningslinjer og anbefalinger bidrager til
ensartet faglig rådgivning og behandling af personer med hjernerystelse. 9 % har svaret i nogen grad, og 27 % har
svaret i lav grad, jf. figur 5.1. spørgsmål 1.4.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
21
Hvis svarene på det generelle spørgsmål 1.4 fordeles ud på de respektive faggrupper, ses en væsentlig variation i,
hvordan forskellige faggrupper vurderer, at retningslinjer og anbefalinger bidrager til ensartet faglig rådgivning og
behandling af personer med hjernerystelse, jf. figur 5.2. Blandt de mest positive er neuropsykologerne, hvor 90 %
har svaret i høj eller meget høj grad. Herefter kommer audio- og logopæderne med 77 %, der har svaret i eller meget
høj grad, og sygeplejerskerne, hvor andelen er 70 %. Lidt mere kritiske er ergo- og fysioterapeuterne, hvor det er 57
%, der har svaret i høj eller meget høj grad.
Mest kritiske overfor bidraget af retningslinjer og anbefalinger er lægerne, hvor det kun er 42 %, der har svaret, at de
i høj eller meget høj grad vurderer, at retningslinjer og anbefalinger bidrager til ensartet faglig rådgivning og
behandling af personer med hjernerystelse. Blandt lægerne er der således væsentligt flere end i de øvrige
faggrupper, som ikke eller kun i nogen grad oplever, at retningslinjer og anbefalinger bidrager til en ensartet faglig
rådgivning og behandling af personer med hjernerystelse.
2%
1%
1%
10%
7%
1%
3%
8%
10%
4%
27%
14%
15%
31%
10%
36%
33%
24%
9%
18%
18%
9%
25%
20%
33%
33%
40%
30%
28%
38%
33%
24%
19%
32%
19%
17%
19%
14%
23%
10%
4%
6%
4%
12%
13%
8%
6%
2%
1.1 I hvilken grad vurderer du, at ny viden om hjernerystelse samt behandlings-
og rådgivningsmetoder er let tilgængelig og brugbar på din arbejdsplads?
1.3 I hvilken grad er det din oplevelse, at faglige retningslinjer og anbefalinger
vedrørende hjernerystelse bliver brugt i dagligdagen på din arbejdsplads?
1.4 I hvilken grad vurderer du, at retningslinjer og anbefalinger bidrager til
ensartet faglig rådgivning og behandling af personer med hjernerystelse?
1.5 Har du de seneste år oplevet et øget fokus på ensartet rådgivning om
hjernerystelse på din arbejdsplads?
1.6 Har du de seneste år oplevet, at ny viden og faglige retningslinjer har
forbedret jeres rådgivning eller behandling til personer med hjernerystelse?
1.7 I hvilken grad vurderer du, at den rådgivning og behandling, der ydes til
personer med hjernerystelse, er baseret på viden og evidens?
1.8 I hvilken grad vurderer du, at der er grundlag for at yde ensartet rådgivning
og behandling til personer med hjernerystelse på tværs af faser i
sygdomsforløbet?
1.9 I hvilken grad vurderer du, at du har et overblik over tilbud til målgruppen
af personer med hjernerystelse?
I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke / ønsker ikke at svare
Figur 5.1: Respondenters fordeling på spørgsmål vedrørende information og retningslinjer om hjernerystelse
Note: n=181 respondenter.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
22
Fokus på ensartet rådgivning
I survey er der spurgt ind til, hvorvidt respondenterne de seneste år har oplevet øget fokus på ensartet rådgivning
om hjernerystelse på deres arbejdsplads, uanset om retningslinjer og anbefalinger kommer fra DCFH eller andre
aktører. På tværs af grupperne har 47 % svaret i høj grad eller meget høj grad, 18 % i nogen grad, 14 % i lav grad og
10 % i meget lav grad, jf. figur 5.1. spørgsmål 1.5.
Ser man på, hvordan svarene på samme spørgsmål fordeler sig imellem grupperne i figur 5.3, ses der en væsentlig
variation. Blandt fagpersonerne i privat og øvrig behandling har 73 % svaret, at de i høj eller meget høj grad de
seneste år har oplevet øget fokus på ensartet rådgivning om hjernerystelse på deres arbejdsplads, mens det kun
gælder for 22 % af fagpersoner fra sygehusfunktioner. Blandt fagpersoner på kommunale og regionale
behandlingssteder er der også mange, som har oplevet øget fokus på ensartet rådgivning om hjernerystelse på
deres arbejdsplads, hvor henholdsvis 70 % og 63 % har svaret i høj eller meget høj grad. Der er således stor forskel
på, i hvilken grad fagpersonerne oplever, at der de seneste år har været en øget fokus på ensartet rådgivning om
hjernerystelse på deres arbejdsplads, men særligt en overvægt af fagprofessionelle udenfor hospitalsvæsenet har
oplevet øget fokus.
2% 15%
3%
18%
9%
36%
23%
9%
30%
31%
53%
70%
36%
35%
11%
17%
20%
36%
22%
5%
3%
10%
4%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Læger (55)
Sygeplejersker (30)
Neuropsykolog (10)
Audio- og logopæd (11)
Ergo- og fysioterapeuter (46)
I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke / ønsker ikke at svare
Figur 5.2: Respondenters fordeling på spørgsmålet ”I hvilken grad vurderer du, at retningslinjer og anbefalinger bidrager til
ensartet faglig rådgivning og behandling af personer med hjernerystelse?” fordelt på faggruppe.
Note: n= 152 respondenter. Figuren indeholder kun respondenter, som tilhører de beskrevne faggrupper.
3%
11%
16%
6%
5%
24%
9%
17%
11%
22%
45%
44%
26%
18%
27%
26%
37%
4%
18%
5%
11%
16%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Privat og øvrig behandling (11)
Kommune (66)
Regional behandling (19)
Hospitaler (85)
I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke / ønsker ikke at svare
Figur 5.3: Respondenters fordeling på spørgsmål ”Har du de seneste år oplevet et øget fokus på ensartet rådgivning om
hjernerystelse på din arbejdsplads?” fordelt på gruppe
Note: n= 181 respondenter.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
23
Fagpersonerne vurderer, at der er behov for mere formidling til borgere og pårørende
Fagpersonerne er blevet spurgt om, i hvilken grad de vurderer, at viden om hjernerystelse og egen håndtering af
symptomer er let tilgængelig og brugbar for personer med hjernerystelse og evt. pårørende. Her har 26 % af de
adspurgte fagpersoner på tværs af sektorer og behandlingssteder svaret i høj eller meget høj grad, 47 % har svaret i
nogen grad, 20 % i lav grad, og 2 % i meget lav grad. Ifølge fagpersonerne er der således fortsat et potentiale for at
gøre viden mere let tilgængelig og brugbar for personer med hjernerystelse og evt. pårørende. Fagpersonerne er
ligeledes spurgt, i hvilken grad de vurderer, at personer med hjernerystelse og evt. pårørende har adgang til
relevant og overskuelig viden om tilbud og behandlingsmuligheder. Her har kun 9 % svaret i høj eller meget høj
grad, 41 % i nogen grad, 30 % i lav grad og 7 % i meget lav grad. Fagpersonerne giver således udtryk for, at patienter
og pårørendes adgang til relevant og overskuelig viden om tilbud og behandlingsmuligheder kunne være bedre , jf.
nedenstående figur 5.4.
Fagpersoner ønsker øget fokus på hjernerystelsesramte med lange forløb og senfølger
Fagpersonerne er blevet spurgt, om der er særlige grupper af hjernerystelsesramte, som de vurderer, at man med
fordel kan have et øget fokus på i fremtiden. Her ses det, at flertallet har svaret, at de ser den største fordel i at have
øget fokus på hjernerystelsesramte med lange forløb og senfølger. Det vil sige patienter, som har forløb, der varer
længere end 1 måned efter, at hovedtraumet fandt sted, jf. figur 5.5.
2%
7%
20%
30%
47%
41%
20%
6%
6%
3%
5%
12%
2.1 I hvilken grad vurderer du, at viden om hjernerystelse og egen
håndtering af symptomer er let tilgængelig og brugbar for
personer med hjernerystelse og evt. pårørende?
2.2 I hvilken grad vurderer du, at personer med hjernerystelse og
evt. pårørende har adgang til relevant og overskuelig viden om
tilbud og behandlingsmuligheder?
I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke / ønsker ikke at svare
Figur 5.4: Respondenters fordeling på spørgsmål vedrørende formidling til borgere
Note: n=181 respondenter.
56%
34% 34%
28%
23%
13%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Hjernerystelsesramte
med lange forløb og
senfølger - +1 måneder
efter hovedtraume
Hjernerystelsesramte i
den akutte fase – under
48 timer efter
hovedtraume
Hjernerystelsesramte
med korte forløb – under
1 måned efter
hovedtraume
Pårørende Børn / unge Andre målgrupper
Figur 5.5. Respondenters fordeling på spørgsmålet; Er der særlige grupper af hjernerystelsesramte, som du vurderer, at man med
fordel kan have et øget fokus på i fremtiden?
Note: n=181 respondenter. Respondenter havde mulighed for at vælge flere svarkategorier, hvorfor kategorierne ikke summerer til 100%.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
24
5.3 Respondenternes kendskab til og vurdering af DCFH’s arbejde
Over halvdelen af fagpersonerne kender til DCFH
I alt 54 % af de adspurgte fagpersoner kender til DCFH og er bekendt med DCFH’s aktiviteter, viden og formidling, jf.
figur 5.6. Her er det især fagpersoner på hospitalerne, som ikke er bekendt med DCFH. Kun 22 % fra hospitaler har
svaret, at de kender til centeret. Derimod har 91 % af respondenterne i den private behandling og henholdsvis 83 %
og 75 % af de adspurgte fagpersoner i den kommunale og regionale behandling svaret, at de kender til DCFH. Der
er altså en væsentlig forskel imellem grupperne og deres kendskab til DCFH.
Størstedelen af fagpersonerne vurderer i høj eller meget høj grad DCFH’s udgivelser som brugbare
De fagpersoner, som har angivet, at de har kendskab til DCFH, er blevet bedt om at vurdere centerets indsats. Dette
har været tilfældet for 98 ud af 181, hvilket svarer til 54 % af respondenterne. Adspurgt i hvilken grad fagpersonerne
vurderer, at DCFH’s udgivelser er brugbare i en rådgivnings- eller behandlingssituation på deres arbejdsplads, har
74 % svaret i høj grad eller i meget høj grad, jf. figur 5.7 spørgsmål 3.5. Som det fremgår af figur 5.7, er det kun
enkelte fagpersoner med kendskab til centerets aktiviteter, der har svaret i lav grad eller i meget lav grad på de
stillede spørgsmål angående brugbarhed m.v.
91%
83%
74%
22%
54%
9%
17%
26%
78%
46%
Privat og øvrig
behandling (11)
Kommune (66)
Regional
behandling (19)
Hospitaler (85)
Samlet (181)
Ja Nej
Figur 5.6: Andelen af respondenter, som har kendskab til Dansk Center for Hjernerystelse fordelt på gruppe
Note: n=181 respondenter. Respondenter, som har svaret ja til begge spørgsmålene; ”Kender du til Dansk Center for Hjernerystelse?” og ”Er du
bekendt med Dansk Center for Hjernerystelses aktiviteter, viden og formidling?”. Kategorien hospitaler indeholder lægevagt/akuttelefon.
3%
4%
3%
3%
18%
30%
15%
21%
41%
38%
45%
51%
33%
21%
26%
14%
5%
6%
11%
10%
3.5 I hvilken grad vurderer du, at Dansk Center for Hjernerystelses
udgivelser er brugbare i en rådgivnings- eller behandlingssituation på
din arbejdsplads?
3.6 I hvilken grad vurderer du, at faglige retningslinjer fra Dansk
Center for Hjernerystelse er lette at implementere i dit daglige
arbejde?
3.7 I hvilken grad vurderer du, at Dansk Center for Hjernerystelse har
bidraget til at skabe ensartede faglige retningslinjer på tværs af
behandlere og rådgivere?
3.8 I hvilken grad vurderer du, at Dansk Center for Hjernerystelses
produkter er brugbare for personer med hjernerystelse og pårørende?
I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke / ønsker ikke at svare
Figur 5.7: Figur: Respondenters fordeling på spørgsmål vedrørende Dansk Center for Hjernerystelse
Note: n= 98 respondenter. Figuren indeholder kun respondenter, som har svaret ja til begge spørgsmålene; ”Kender du til Dansk Center for
Hjernerystelse?” og ”Er du bekendt med Dansk Center for Hjernerystelses aktiviteter, viden og formidling?”
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
25
Dette varierer dog på tværs af de adspurgte grupper, jf. figur 5.8. I den private behandling er det 100 % af de
adspurgte fagpersoner, mens det i regionale behandling og i kommunerne er henholdsvis 85 % og 75 %, der i høj
grad eller meget høj grad vurderer, at DCFH’s udgivelser er brugbare i en rådgivnings- eller behandlingssituation på
deres arbejdsplads.
De faglige retningslinjer opleves overvejende som lette at implementere, men der er plads til forbedring
Adspurgt i hvilken grad fagpersonerne vurderer, at de faglige retningslinjer fra DCFH er lette at implementere, svarer
59 % i høj grad eller i meget høj grad. 30 % svarer i nogen grad, mens 5 % svarer i lav eller meget lav grad, jf. figur
5.7 spørgsmål 3.6. Der er således en relativ stor andel, som giver udtryk for, at de faglige retningslinjer kunne være
nemmere at implementere i det daglige arbejde, end de er i dag. De enkelte grupper placerer sig forskelligt ift., i
hvilken grad de finder de faglige retningslinjer fra DCFH lette at implementere. Størstedelen af dem, som har svaret i
høj eller meget høj grad, befinder sig i den regionale eller private behandling med henholdsvis 79 % og 80 %. Blandt
gruppen af fagpersoner på hospitalerne har kun 27 % svaret, at de i høj eller meget høj grad finder de faglige
retningslinjer fra DCFH lette at implementere i deres daglige arbejde, 42 % har svaret i nogen grad, og 5 % har
svaret i lav grad, mens 26 % har svaret ”ved ikke”. Kommunerne placerer sig ind imellem, hvor 29 % har svaret i
nogen grad og 7 % i lav eller meget lav grad (se bilag 3, figur 8.3b). Svarenes fordeling indikerer, at det kan variere
en del på tværs af faggrupper, hvordan man oplever muligheden for at implementere de faglige retningslinjer fra
DCFH i det daglige arbejde.
DCFH bidrager til at skabe ensartede faglige retningslinjer på tværs af behandlere og rådgivere
Blandt de adspurgte fagpersoner med kendskab til DCFH svarer 61 %, at de i høj grad eller meget høj grad vurderer,
at DCFH har bidraget til at skabe ensartede faglige retningslinjer på tværs af behandlere og rådgivere, 15 % svarer i
nogen grad, og kun 3 % svarer i lav grad, jf. figur 5.7 spørgsmål 3.7. Fordelingen af svar er nogenlunde jævn på
tværs af de adspurgte grupper (se bilag 3, figur 8.3c). Blandt fagpersonerne på hospitalerne er der dog en tredjedel
af respondenterne, som har svaret ”ved ikke” eller ikke ønsket at svare.
Fagpersoner vurderer DCFH’s produkter som brugbare for patienter og pårørende
65 % af de adspurgte fagpersoner vurderer, at DCFH’s produkter i høj eller meget høj grad er brugbare for personer
med hjernerystelse og deres pårørende. I alt 21 % mener, at produkterne i nogen grad er brugbare, mens 3 % svarer,
at de i lav grad mener, at DCFH’s produkter er brugbare for personer med hjernerystelse og pårørende, jf. figur 5.7,
spørgsmål 3.8. På tværs af de fire grupper er svarfordelingen nogenlunde ens (Se bilag 3, figur 8.3d). Blandt
fagpersoner på hospitalerne er der dog cirka en tredjedel, som har svaret ”ved ikke” eller ikke har ønsket at svare.
11%
2%
21%
22%
14%
26%
44%
60%
36%
21%
31%
40%
50%
21%
2%
Hospitaler (19)
Kommune (55)
Privat og øvrig behandling (10)
Regional behandling (14)
I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke / ønsker ikke at svare
Figur 5.8: Respondenters fordeling på spørgsmålet ”I hvilken grad vurderer du, at Dansk Center for Hjernerystelses udgivelser er
brugbare i en rådgivnings- eller behandlingssituation på din arbejdsplads?” fordelt på gruppe.
Note: n= 98 respondenter. Figuren indeholder kun respondenter, som har svaret ja til begge spørgsmålene; ”Kender du til Dansk Center for
Hjernerystelse?” og ”Er du bekendt med Dansk Center for Hjernerystelses aktiviteter, viden og formidling?” Kategorien hospitaler indeholder
lægevagt/akuttelefon.
6. Interessentperspektiver
på indfrielse af mål
26
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
27
Fagpersonernes vurdering af DCFH’s aktiviteter blev i afsnit 5 belyst ved hjælp af surveydata. I afsnit 6 redegøres
for, hvordan de øvrige relevante interessentgrupper vurderer centerets erfaringer og resultater. Disse perspektiver
er belyst gennem kvalitative interview med repræsentanter for de vigtigste interessentgrupper. Afsnittet er opdelt i
5 underafsnit, som hver omhandler et interessent- eller brugerperspektiv i forhold til de delmål, der har været mest
relevante for de respektive grupper.
6.1 Styregruppe og ledelse
Centerets leder, den administrative leder hos Center for Hjerneskade, ledelsesgruppen og styregruppen har været
inddraget individuelt gennem interview og kollektivt på to virtuelle møder med styregruppen. Interessent-
perspektivet er kvalificeret ved gennemgang af mødereferater fra såvel styregruppen som ledelsesgruppen. Endelig
har ledelsesgruppen i løbet af evalueringsprocessen fremsendt skriftlige kommentarer til udvalgte foreløbige
delkonklusioner. Styregruppen og ledelsen har været optaget af samtlige delmål, og deres perspektiver vedrører
målopfyldelsen generelt.
I afsnittet redegøres for de delmål, der har haft størst vægt i de gennemførte interview:
• Vidensindsamling fra ind- og udland.
• Formidling af viden tilpasset de vigtigste brugergrupper.
• Fremme fokus på faglige anbefalinger.
• Bidrage til ensartet rådgivning og behandling på tværs af landet.
Styregruppen er sammensat med bred repræsentation fra myndigheder og organisationer, herunder Hjerne-
rystelsesforeningen. Den brede sammensætning med forskellige aktører har både på styregruppemøder og i
evalueringssammenhæng afspejlet sig i forskellige erfaringer og oplevelser. Styregruppen udgør således ikke en
homogen interessentgruppe.
Vidensindsamling fra ind- og udland
Styregruppen som helhed og ledelsen vurderer, at det er lykkedes for DCFH at indsamle aktuel, opdateret viden om
hjernerystelse. Der er enighed om, at det har været en højt prioriteret opgave i centerets første leveår. Der er
indsamlet ny og relevant viden både fra ind- og udland. Vidensindsamling betragtes i styregruppen som en
kerneopgave og samtidig den vigtigste opgave for centeret, hvilket understreges af, at DCFH i daglig tale kaldes
”videnscenteret”. De opnåede resultater i relation til vidensopsamling af aktuel, opdateret viden om hjernerystelse,
herunder særligt om længerevarende følger af hjernerystelse, vurderes at være et væsentligt resultat af centerets
arbejde i perioden 2019-2023 med selvstændig positiv værdi og potentielt stor effekt.
Formidling af viden
I forlængelse af kerneopgaven som videnscenter giver styregruppen høj prioritet til opgaver med
formidlingsaktiviteter tilpasset de vigtigste brugergrupper gennem relevante kanaler. Styregruppen og ledelsen
vurderer samstemmende, at det er lykkedes for DCFH at gennemføre relevante formidlingsaktiviteter både målrettet
fagprofessionelle, borgere og andre målgrupper. De anvendte kanaler, der er beskrevet i afsnit 4.1, omfatter
forelæsninger, artikler m.v. Formidlingsaktiviteterne vurderes at have haft effekt i form af synlighed og opmærk-
somhed på hjernerystelse samt generelt øget kendskab til DCFH personificeret gennem centerets leder, som er
neuropsykolog og forsker og anerkendt for sin dybe faglige viden om hjernerystelse.
Gennemførelsen af formidlingsaktiviteter beskrives som relativt bred og efterspørgselsstyret, hvor det opleves, at
centerets leder er gået langt for at imødekomme de henvendelser, der er kommet om oplæg, præsentationer,
webinarer, undervisningssessioner og lignende fra bl.a. kommuner, foreninger og behandlingssteder.
Et perspektiv fra såvel styregruppe som ledelsesgruppe er, om mundtlige formidlingsaktiviteter såsom foredrag har
været tilstrækkeligt målrettet set i lyset af de relativt begrænsede ressourcer, eller om centerets specialistressourcer
fremadrettet med fordel kunne prioriteres og målrettes i retning af færre formidlingsaktiviteter med større effekt.
Eksempelvis imod aktiviteter på nationalt og internationalt niveau.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
28
Fremme fokus på faglige anbefalinger
Styregruppen som helhed og ledelsen beskriver, at DCFH har bidraget til at fremme fokus ved at udvikle og formidle
faglige anbefalinger, som kan anvendes tværfagligt. Særligt den Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) fremhæves
som en vigtig leverance.
Der er enighed om, at den involverende proces i forbindelse med udarbejdelse af retningslinjer og anbefalinger har
været og fortsat er en vigtig opgave for centeret, som kræver prioritering. Eksempelvis fremhæves den
arbejdsgruppe, der bidrog til at udvikle NKR samt arbejdet med informationsmateriale i tidlig fase. Styregruppe og
ledelse beskriver, at den involverende proces har været omfattende, og at mange relevante aktører og faggrupper
har været inviteret til at bidrage til at udvikle og/eller kvalificere faglige anbefalinger. Der er dog ikke en entydig
positiv vurdering af karakteren af den involverende proces. Nogle styregruppemedlemmer oplever, at det ikke er
lykkedes for DCFH i tilstrækkelig grad at afstemme det faglige arbejde med væsentlige aktører og særligt ikke med
neurologerne. Samtidig understreges, at der er gjort forsøg herpå, og at ansvaret ligger hos begge parter.
Centeret har i perioden efter udviklingen af NKR haft fokus på at formidle den gennemførte vidensopsamling i form
af rapporter om hhv. voksne og børn/unge. Dele af styregruppen hæfter sig ved, at det trods ihærdig indsats fra
ledelsens side ikke er lykkedes at opnå tilslutning fra alle de relevante faglige miljøer til de foreliggende udkast til
videnopsamlingsrapporter. Dette havde været væsentligt både for at fremme fokus på faglige anbefalinger og at
bidrage til at sikre et forbedret grundlag for evidensbaseret rådgivning og behandling på tværs af faser i
sygdomsforløbet. Problemstillingen udfoldes yderligere i afsnit 6.5, ekspertperspektivet. Det er BDOs vurdering, at
forbehold fra vigtige lægefaglige miljøer svækker legitimiteten af de faglige anbefalinger.
Status på tidspunktet for dataindsamlingen var, at offentliggørelsen af rapporterne var blevet udskudt, og der var
taget skridt i retning af fornyet dialog med bl.a. Dansk Neurologisk Selskab.
Flere aktører i styregruppen har oplevet, at det har været vanskeligt for centeret at håndtere det brede
interessentbillede og divergerende faglige perspektiver på området. Centerets aktiviteter er båret af dedikerede
forskere og fagpersoner, der selv har specialiseret viden om hjernerystelse og et fagligt ståsted. I nogle situationer
har medlemmer af styregruppen måttet understrege vigtigheden af at være undersøgende og lydhør over for
samtlige høringssvar fra relevante aktører. Denne oplevelse afspejler, at styregruppen inkluderer profiler med
mangeårig erfaring med interessevaretagelse og involverende processer.
Bidrage til ensartet rådgivning og behandling i hele landet samt overblik over tilbud til målgruppen
I relation til resultatmålet om, at de ramte tilbydes den rette indsats, og at DCFH skulle bidrage til ensartet rådgivning
og behandling i hele landet, var der fra starten forskellige forventninger til centerets opgave og mandat. Der foregik
således i opstartsfasen en drøftelse i styregruppen om ambitionsniveauet i forhold til at fremme målopfyldelse ved at
påvirke rådgivnings- og behandlingstilbud i kommunalt og regionalt regi. Det er en fælles vurdering i styregruppe og
ledelsesgruppe, at DCFH ikke har redskaberne til at realisere, at de ramte tilbydes rette indsats og at rådgivning
sker ensartet over hele landet. Opgaven med at designe rådgivnings- og behandlingstilbud til målgruppen og
beslutning om at implementere evidensbaserede anbefalinger ligger hos de ansvarlige sundhedsmyndigheder og
leverandører. Derudover lægger dele af styregruppen vægt på, at DCFH heller ikke har et mandat til at påvirke
kommuner og regioners tilbud og politisk vedtagne serviceniveauer, som blandt andet afspejler de lokale
muligheder og prioriteringer. Målet for DCFH er således at bidrage til ensartet rådgivning og behandling.
Resultatmålet om at bidrage til mere ensartet rådgivning og behandling i landet er blevet set i sammenhæng med
det oprindelige mål om, at DCFH skulle etablere et overblik over tilbud til målgruppen. Et overblik over tilbuddene
kan således synliggøre forskelle set på tværs af landets regioner og kommuner. Styregruppen besluttede relativt
tidligt efter opstarten at fjerne delmålet om at etablere et overblik over tilbud til målgruppen, idet interessenter i
styregruppen anså dette for at ligge uden for centerets kerneopgave med at indsamle og formidle viden og/eller
ikke kunne bakke op om aktiviteten.
Derfor er det også styregruppens vurdering, at det ikke vil være retvisende at vurdere DCFH’s aktiviteters virkning
på det langsigtede effektmål om, at borgere med hjernerystelse hjælpes tilbage til studie og arbejdsmarked, som
oprindeligt indgik i projektbeskrivelsen og puljebevillingen. Effekt for borgernes beskæftigelsessituation kan
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
29
betragtes som et principielt pejlemærke for DCFH, og forventningen til DCFH kan alene være at påvirke de
ansvarlige aktører indirekte ved at realisere de opstillede procesmål om at indsamle og formidle viden, afholde
kurser, sætte fokus på faglige anbefalinger mv.
Ledelsens perspektiv
Som supplement til ovenstående har lederen og ledelsesgruppen under evalueringsprocessen ønsket at fremhæve
en række forhold, som de mener er væsentlige for at kvalificere analyse og vurdering af centerets erfaringer og
resultater.
• Dansk Center for Hjernerystelser har prioriteret kontakt, samarbejde og formidling til/med fagpersoner, faglige
miljøer og organisationer over en bred kam.
• Prioriteringen af centerets aktiviteter kan medføre, at den enkelte borger eller pårørende ikke nødvendigvis er
vidende om centerets virke og betydning, selvom de indirekte får gavn af de øgede faglige kompetencer blandt
fagpersonerne, som de er i kontakt med. Patienterne har brug for hjælp i deres individuelle sager, og dette falder
uden for DCFH formål.
• Forskning er ifølge ledelsen en af de vigtigste veje til at sørge for legitimitet. Da basisbevillingen ikke muliggør
forskningsaktiviteter har denne opgave været prioriteret, selvom det har betydet at kræfterne går fra de andre
opgaver.
• Angående tilknytningen til Center for Hjerneskade, så fungerer dette som et fagligt miljø. I centerets portefølje af
projekter, aktiviteter og præsentation af centeret udadtil er der intet der vidner om, at centeret skulle promovere
Center for Hjerneskade.
• DCFH har samarbejdet med læger gennem lægerepræsentation i arbejdsgrupper m.v., formidlet til læger ved
konferencer, undervisning, artikler m.v. og har generelt været opsøgende og gjort en stor indsats for at få
lægerne med.
• I relation til fravalget af en fast ekspertgruppe understreger ledelsen, at der er blevet etableret en ekspertgruppe
til hvert eneste produkt, som er produceret og hvert projekt, centeret kører.
• DCFH anerkender fuldt ud andre vidensmiljøer i Danmark og har samarbejdet med de nævnte institutioner
igennem mange aktiviteter.
6.2 Fagprofessionelle i regionalt regi
Afdækningen af perspektiver fra regionalt forankrede fagprofessionelle har afsæt dels i almen praksis, dels i
perspektiver fra sygehusfunktioner og akutområdet, herunder hospitaler, lægevagt og akuttelefonen. Det er BDO’s
vurdering, at regionale perspektiver særligt bidrager til vurdering af følgende mål:
• Viden om best practice og aktuel evidens er gjort lettilgængelig og brugbar for fagprofessionelle i primær og
sekundærsektor.
• Bidrage til ensartet rådgivning og behandling på tværs af landet.
6.2.1 Almen praksis
De praktiserende lægers perspektiv på centerets aktiviteter er belyst gennem interview med fem praktiserende
læger samt den læge, der repræsenterer Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) i styregruppen. Dette er
suppleret med ekspertgruppens erfaring og viden fra undervisningsaktiviteter og formidling til almen praksis via
Læge- og Patienthåndbogen. Udvælgelsesmetode, interviewtemaer m.v. er beskrevet i bilag 1 - metodebilag.
Der er relativt stor variation i de praktiserende lægers forhåndskendskab til rådgivning og behandling af
hjernerystelse. Nogle har særlig interesse for området, mens andre ser det som en almindelig opgave i almen
praksis, der på lige fod med andre opgaver følger med rollen som generalist og tovholder for de tilmeldte patienter.
Fælles for læger i almen praksis er, at de normalt ikke oplever, at de mangler viden og heller ikke er i tvivl om,
hvordan de skal rådgive patienter med hjernerystelse. Derfor efterspørger de heller ikke aktivt ny viden og
formidlingsmateriale fra DCHF.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
30
Almen praksis oplyser, at de typisk ser patienterne i tre faser af patientforløbet:
• Tidligt i forløbet, hvis patienten ikke har været på skadestuen.
• Ca. 2 uger efter traumet, hvis symptomerne ikke går over af sig selv.
• Senere i forløbet, hvis symptomerne fortsætter.
De praktiserende læger oplyser at de særligt tilpasser rådgivning og behandling efter hvor lang tid, der er gået efter
traumet. Tidligt i forløbet lægger de vægt på at skabe tryghed ved at informere om, at symptomerne i de fleste
tilfælde går over af sig selv. Målgruppen er primært voksne, i mindre grad børn og ældre. Pårørende kan være
involveret, særligt når patienten er teenager eller ung voksen.
Enkelte af de praktiserende læger, der er interviewet, har haft direkte kendskab til DCFH eller Den Nationale
Kliniske Retningslinje. I det omfang, de har opdateret viden om hjernerystelse, er det fra kurser og konferencer i regi
af Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Læge- og Patienthåndbogen eller DSAM retningslinjer. Som nævnt
beskriver de praktiserende læger som udgangspunkt ikke en mangel på faglig viden som grundlag for rådgivning og
behandling af patienter med hjernerystelse. Omvendt oplever de, at de bliver oversvømmet med ny viden om alle
mulige emner, så det let ”drukner” i mængden af information. De praktiserende læger, som kender til NKR, har
særligt hæftet sig ved det, de betragter som svag evidens.
De praktiserende læger oplyser samstemmende, at hvis ny viden om hjernerystelse skal gøres let tilgængelig i det
daglige arbejde, skal det være gennem de nævnte kanaler. Desuden er det meget væsentligt, at formidlings-
materialet tager højde for den travle hverdag i almen praksis, dvs. er kortfattet og handlingsorienteret.
Praktiserende læger oplever generelt, at hjernerystelse har fået øget opmærksomhed, og de ser et dilemma i dette
og særligt i den offentlige omtale af langvarige forløb med senfølger, fordi de oplever at øget fokus i sig selv kan
påvirke patienterne. I den sammenhæng er de interesserede i viden om risikofaktorer for udvikling af senfølger.
Alle klinikker beskriver, at de har en mindre gruppe af patienter, som er relativt hårdt ramt af længerevarende
symptomer, og at deres forløb opleves at være udfordrende at håndtere i almen praksis. Aktørerne fra almen praksis
bakker fra deres position i sundhedsvæsenet op om målet om at bidrage til ensartet rådgivning og behandling.
Almen praksis har ikke nødvendigvis et overblik over mulighederne i patientens hjemkommune og efterspørger
mere ensartede henvisningsmuligheder for målgruppen.
Det almenmedicinske speciale foreskriver som udgangspunkt et helhedsorienteret syn på patienten og individuelt
tilpasset rådgivning og behandling. I tråd hermed er de praktiserende læger fortalere for en tværfaglig tilgang og for
tværfaglige retningslinjer. De finder det væsentligt, at patienterne får ensartet rådgivning hos de forskellige
fagpersoner, de møder i forløbet.
Praktiserende læger finder procesmålet for DCFH om adgang til viden om egenhåndtering af symptomer for
patienter og pårørende meget vigtigt, og de er åbne over for at distribuere informationsmateriale til patienter i
forbindelse med konsultationer, enten fysisk eller digitalt. I udgangspunktet har deltagerne ikke haft direkte
kendskab til informationsmateriale fra DCFH målrettet patienter og pårørende, men præsenteret for dette, vurderes
det relevant og brugbart og af høj faglig kvalitet. Samtidig kan materialet sikre, at patienterne er informeret om,
hvilke forhold de skal være særligt opmærksomme på, og som giver anledning til at kontakte lægen igen.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
31
6.2.2 Sygehusfunktioner og lægevagt/akuttelefon/1813
Data indsamlet fra spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at der blandt respondenter i sygehusfunktioner eller
lægevagt m.v. er et relativt mindre kendskab til DCFH, end hos de øvrige interessentgrupper som nævnt tidligere i
afsnit 5.3. Af de 85 adspurgte respondenter i sygehusfunktioner samt lægevagt/akuttelefon/1813 har kun 22 %
kendskab til DCFH, imens 78 % ikke har kendskab til centeret. Sammenlignes med fx de 66 kommunale
respondenter, har 83 % af disse kendskab til DCFH, mens 17 % ikke har (afsnit 5.3, Figur 5.6). Dette peger således
på, at det i mindre grad er lykkedes DCFH at gøre sig bemærket i regionalt regi end fx i kommunalt regi. I afsnit 5.2.
viste figur 5.3 desuden, at respondenter med sygehusfunktioner m.v. i mindre grad oplever, at der de seneste år er
kommet øget fokus på ensartet rådgivning og hjernerystelse på arbejdspladsen. Kun 22 % oplever således, at der i
høj eller meget høj grad er kommet øget fokus på ensartethed. Dette kan eksempelvis sammenlignes med
kommunale fagprofessionelle, hvor hele 70 % har tilsvarende oplevelse.
I afsnit 5.3 viste figur 5.8 også, at fagprofessionelle fra sygehusfunktioner samt lægevagt/akuttelefon/1813 i mindre
grad end de øvrige grupper oplever, at det er lykkedes DCFH at gøre ny viden lettilgængelig og brugbar. Det er
således 32 % af de fagprofessionelle fra sygehusfunktioner m.v., som kun i lav eller nogen grad synes, at DCFH’s
udgivelser er brugbare i en rådgivnings- eller behandlingssituation på arbejdspladsen. Samtidig viser resultaterne fra
spørgeskemaundersøgelsen også, at 47 % kun i lav eller nogen grad vurderer, at faglige retningslinjer fra DCFH er
lette at implementere i det daglige arbejde jf. bilag 3, figur 8.3b. Sammenlignes disse procentsatser med vurderinger
fra fx privat og øvrig behandling eller kommunerne, indikerer data, at DCFH’s formidling til sygehusfunktioner samt
lægevagt/akuttelefon/1813 i mindre grad er lykkedes. I tillæg hertil er det værd at bemærke, at hhv. 21 % og 26 %
svarer ’Ved ikke’ til spørgsmålene. Sammenholdt med øvrige respondentgrupper er der således en relativt stor
andel af de respondenter, der har tilkendegivet at have kendskab til DCFH, der ikke synes at have kendskab til
deres udgivelser eller faglige retningslinjer. Dette kan indikere, at det er lykkedes DCFH at skabe synlighed, men
kun delvist er i mål med at udbrede deres arbejde og formidling på sygehusene og lægevagt/akuttelefon/1813.
6.3 Fagprofessionelle i kommunalt regi
I afdækningen af kommunale perspektiver på DCFH’s målindfrielse har BDO interviewet såvel kommunale
hjernerystelseskoordinatorer som sundhedschefer. Førstnævnte synes særligt at kunne kvalificere målindfrielse ift.
viden til fagpersoner, hvor sidstnævnte særligt synes at kunne kvalificere målindfrielse ift. at bidrage til styrket
grundlag for ensartet rådgivning og behandling på tværs af landet.
Formidling af viden til fagpersoner
På tværs af kommunale hjernerystelseskoordinatorer lyder indledningsvist en stor ros til DCFH’s nyhedsbreve og
konferencer. Særligt positiv er en oplevelse af, at det teoretiske opdrag fra centerets forskning og vidensindsamling
giver rygstød til den rådgivning, som udøves lokalt i kommunerne. I flere interviews fremhæves en synergi imellem
netop det forskningsorienterede videnscenter og mere praksisorienterede herunder i) patientforening og ii)
kommunal rådgivning. Kommunale fagprofessionelle er således glade for formidlingen, men pointerer ved samme
lejlighed, at samarbejdet og kommunikationen mellem teori og praksis med fordel kunne forbedres. Det opleves, at
DCFH’s konferencer i høj grad har afsæt i en forsknings- og videnstung tilgang og i mindre grad formidler den viden,
der kommer fra praksis. Fra kommunal side efterspørges, at vidensarbejdet bliver mere praksisnært.
Udover ovenstående bekræfter de kvalitative evalueringsfund, at de kommunale aktører har kendskab til DCFH
produkter, dels til pjecer udarbejdet til relevante snitflader, herunder jobcenteret, dels til den Nationale Kliniske
Retningslinje. Begge dele modtager generelt ros, herunder i relation til at bidrage til ensartethed på tværs af landet.
Dog rejser flere samtidig tvivl om, hvorvidt udgivelserne reelt lever og anvendes i praksis. Det må konkluderes, at
effekten af ny og/eller opdateret viden om hjernerystelse til fagprofessionelle reduceres, såfremt udgivelserne bliver
formidlet til brugergrupperne men ikke anvendes i praksis.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
32
Bidrage til ensartet rådgivning og behandling i hele landet samt overblik over tilbud til målgruppen
En del af formålet med at oprette DCFH var at bidrage til ensartethed i rådgivning og behandling i bla. kommunale
tilbud på tværs af landet. For at afdække indfrielsen heraf har BDO spurgt såvel hjernerystelseskoordinatorer som
sundhedschefer i udvalgte kommuner til deres oplevelser af, hvad der bidrager til ensartet rådgivning på tværs af
landet, og hvordan DCFH aktiviteter har fremmet realiseringen af målet.
Der beskrives en relativt stor forskel kommunerne imellem. Særligt peger informanterne på to forklarende faktorer.
Dels på geografisk variation, ift. hvilket videnscenter kommunerne anvender som deres primære videnskilde. Dels
på forskelle i kommunernes geografiske størrelse og økonomiske rammevilkår.
Som figur 5.6 i afsnit 5.3 illustrerer, er der blandt kommunale fagpersoner et bredt kendskab til DCFH, idet 85 % har
svaret, at de kender til DCFH. Trods kendskab til centeret fremgår det dog af interview, særligt med kommunale
hjernerystelseskoordinatorer fra Vestdanmark, at disse primært søger deres faglige viden fra vidensmiljøer andre
steder i landet. Dette understreger vigtigheden af, at DCFH samarbejder tæt med de øvrige vidensmiljøer, hvis
centeret skal indfri målet om at bidrage til mere ensartet rådgivning og behandling over hele landet.
Ovenstående peger i retning af, at DCFH er på vej med at indfri målet om at bidrage til ensartet rådgivning og
behandling. Der synes dog heller ikke at være enighed i kommunerne om, hvorvidt ensartethed er mulig eller
ønskværdig at realisere. Med afsæt i bl.a. kommunernes forskellige økonomier vurderer aktørerne at det er
urealistisk at forvente, at prioritering af området herunder af rådgivnings- og behandlingstilbud vil være ens på tværs
af kommunegrænser. Bindende retningslinjer på området risikerer således både at sænke barren i større kommuner,
hvis økonomier og volumen giver mulighed for specialiserede tilbud, og at sætte små kommuner med mindre
økonomier under unødvendigt pres. De adspurgte kommunale sundhedschefer tilskynder eksistensen og
berettigelsen af specialviden fra centralt hold, særligt når en sådan kombineres med lokalt råderum og mulighed for
tilpasning på tværs af kommunale tilbud.
6.4 Patienter og pårørende
I vurderingen af, i hvilken grad centeret har indfriet sine mål, har det været relevant at afdække perspektiver fra
patienter og pårørende. I afdækningen har BDO sikret varians ift. køn, alder, forløbslængde samt ift., hvorvidt
informanten var patient eller pårørende. BDO har vurderet patienters og pårørendes perspektiver på følgende
procesmål som særligt vigtige i evalueringen:
• Viden om best practice og aktuel evidens er gjort lettilgængelig og brugbar for mennesker med hjerneskade og
deres pårørende.
• At den ramtes muligheder for at fastholde kontakt til arbejdsmarked eller studie optimeres.
Formidling af viden til patienter og pårørende
Indledningsvist konstateres det, at kun få af de adspurgte respondenter kender DCFH. Dette synes dels at skyldes,
at der er andre store aktører på markedet, herunder Hjernerystelsesforeningen, Hammel Neurocenter og
Hjerneskadecenter Virum. Dels synes det forklaret af, at DCFH først fremkommer langt nede på listen ved en
almindelig googlesøgning med søgeordet ’hjernerystelse.’ For at kvalificere patienternes input har BDO i forbindelse
med interviewrunden derfor ladet flere respondenter bruge tid på at forholde sig til centerets hjemmeside og
formidling.
Generelt vurderer patienter og pårørende, at centerets hjemmeside i mindre grad fremstår tilgængelig og orienteret
imod patienterne. Dette skal ses i lyset af det symptombillede, som kendetegner målgruppen, og som præger deres
erfaring og oplevelse.
Nogle fremhæver, at tilgængelighed fx kan øges via mulighed for oplæsning af hjemmesiden, imens andre
pointerer, at et mere interaktivt format – fx med netværk og/eller en chatfunktion – ville gøre formidlingen mere
patient- og pårørendeorienteret.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
33
Mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarked og/eller studie
Intentionen med basisbevillingen til DCFH var blandt andet at fremme patienternes mulighed for at komme tilbage til
arbejdsmarkedet og/eller studiet. I relation hertil fremhæver flere informanter, at en særligt afgørende faktor heri er,
hvorvidt jobcenter, arbejdsgiver og/eller lærer er klædt tilstrækkeligt på med korrekt viden til at kunne støtte
patienternes tilbagevenden.
Flere beretter om positive oplevelser i mødet med arbejdsgiver og studie, særligt ift. anerkendelse af
hjernerystelsen. På baggrund af dels de udarbejdede pjecer til arbejdsgivere, dels ovenstående oplevelser vurderes
det ud fra et patientperspektiv, at centerets formidlingsindsats kan bidrage til at hjælpe patienter tilbage til
arbejdsmarkedet eller studie. Omvendt sætter flere spørgsmålstegn ved, om endnu et videnscenter er vejen til størst
effekt på området. Samtlige respondenter pointerer, at de fra et patient- eller pårørendeperspektiv ikke ser behov
for mere viden. Snarere opleves set fra patientperspektivet et behov for, at rådgivningen bliver mere ensartet på
tværs af såvel fagligheder som kommuner, at den kommer fra ét eller ganske få steder samt for hurtigere og mere
koordinerede indsatser for patienterne.
6.5 Eksperter
I alt 7 eksperter fra forskellige faggrupper og landsdele har bidraget til evalueringen med et interview. BDO har
vurderet eksperternes perspektiver på følgende procesmål som særligt vigtige i evalueringen:
• Vidensindsamling fra ind- og udland.
• Udført forskning og bidraget med ny viden.
• Fremme fokus på faglige anbefalinger.
• Bidrage til ensartet rådgivning og behandling på tværs af landet.
Vidensindsamling fra ind- og udland
Overordnet er der opbakning fra eksperterne til et videnscenter om hjernerystelse, som indsamler og formidler
aktuel, opdateret viden om hjernerystelse. Eksperterne er særligt optaget af viden og forskning på området for
senfølger. De interviewede eksperter oplever et klart behov for en fokuseret indsats for dem, som ikke oplever
spontan remission, men udvikler senfølger, eller som har forhøjet risiko for at udvikle senfølger.
Generelt er vurderingen, at det er et svært behandlingsområde med mange faglige perspektiver. Nogle eksperter
vurderer, at der har været et videnshul, som nu er blevet lukket. Andre vurderer, at der allerede er tilstrækkelig
viden, og at den primære udfordring er, at der ikke findes et rigtig godt behandlingstilbud til målgruppen. Dette
forklares både med manglende evidens, og at længerevarende symptomer efter hjernerystelse vurderes at være
vanskelige at behandle med god effekt rent lægefagligt. Et observationspunkt blandt de lægefaglige eksperter er, at
hjernerystelse ikke er tilknyttet et grundspeciale men går på tværs af flere specialer.
Der er opbakning til målet om at understøtte ensartet rådgivning og således enighed om, at videnscenteret skal
dække bredt og samarbejde med vidensmiljøer i hele landet.
Eksperterne anerkender det arbejde, DCFH har gjort med at indsamle og formidle basisviden om hjernerystelse, og
at der har været involveret mange forskellige aktører i processen.
Udført forskning og bidraget med ny viden
De interviewede eksperter har ikke haft indgående kendskab til de forskningsaktiviteter, der er igangsat af eller
udført på DCFH eller til centerets egenproduktion af ny viden. Eksperterne er delte på spørgsmålet, om det udgør
en nødvendig eller væsentlig forudsætning, at et videnscenter selv udfører forskning og bidrager med ny viden. Det
fremhæves, at forskningsaktiviteter både kræver ressourcer og en lang tidshorisont.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
34
Formidling af viden, evidens og best practice:
De interviewede eksperter har haft forskellige grader af kendskab til de produkter, som DCFH har produceret.
Generelt vurderes både NKR og udkast til vidensrapporter for hhv. børn og voksne at være for omfattende og
uoverskuelige i relation til det kliniske arbejde. Disse produkter er udmærkede til baggrund, men hvis viden skal
være tilgængelig og brugbar, efterspørges kortere og mere operationelt formidlingsmateriale. Der er indhentet en
vurdering af udkast til vidensrapporter fra en ekstern, uvildig ekspert. Vurderingen af centerets vidensopsamling er
overordnet positiv, hvilket er uddybet i tekstboksen nederst på siden.
Det skal særligt bemærkes, at eksperterne i evalueringsprocessen har udtalt sig på baggrund af udkast og
høringsversioner til vidensrapporterne, som fortsat er under redigering. I de tilfælde, hvor eksperterne har haft
kendskab til formidling på hjemmesiden, pjecer til patienter og arbejdsgivere og brochure om tidlig indsats, vurderes
disse at være yderst brugbare, og de roses for høj faglig kvalitet og tilgængelighed.
Det er et gennemgående budskab fra eksperterne, at de bakker op om centerets opgave med at udarbejde
tværfaglige vejledninger og grundlag for ensartet rådgivning til patienter med hjernerystelse. De lægefaglige
eksperter betoner samtidig vigtigheden af, at det lægefaglige integreres med de tværfaglige anbefalinger. Dette
begrundes både med lægernes specialistviden om forskellige faser i patientforløbene, deres rolle i udrednings- og
behandlingsforløbene og i deres formelle behandlingsansvar.
Den Nationale Kliniske Retningslinje vurderes som et fremskridt sammenlignet med den tidligere anvendte
konsensusrapport. Når det kommer til behandlingsanbefalingerne både i NKR og i udkast til vidensrapporter,
fremhæver eksperterne to udfordringer i centerets foreløbige tilgang og aktiviteter:
• Der er ikke bred opbakning til indholdet og vægtningen af behandlingsanbefalingerne. Eksperterne efterspørger,
at anbefalingerne mere direkte forholder sig til det, de beskriver som relativt svag evidens på området.
• Anbefalingerne bør ikke alene baseres på indsatser med mulige eller forventet effekt for målgruppen, men bør
samtidig også være realistiske at implementere og tage højde for ressourceperspektivet.
Set ud fra et fagligt ekspertperspektiv er det vurderingen, at DCFH’s aktiviteter og produkter skal afspejle, at der
reelt er begrænset evidens, og at der ikke er ét behandlingsforløb eller forløbsprogram, som kan hjælpe alle med
senfølger. Eksperterne fremhæver samtidig, at manglende eller uklar evidens ikke kun gælder for hjernerystelse,
men udgør et vilkår inden for en række behandlingsområder.
Det, som vurderes at virke på nogle patienter med senfølger, er tværfaglige, helhedsorienterede og individuelt
tilpassede indsatser, som afspejler kompleksiteten i tilstanden og symptombilledet.
Flere af eksperterne ser det som en særlig udfordring i relation til anbefalingerne, at der på området for behandling
af senfølger er et marked for private aktører og behandlere uden for det offentlige sundhedsvæsen, som tilbyder
dyre forløb og ydelser. De anser det som et relevant hensyn, at patienter, kommuner, forsikringsselskaber m.fl.
aktører får et bedre grundlag for at vurdere evidens for effekt af mulige omkostningstunge behandlingstilbud.
Vurdering fra uafhængig, ekstern ekspert
Via Danske Regioners repræsentant i styregruppen er der etableret kontakt til en uvildig norsk professor, som har
forsket i hjernerystelse, og som har tilbudt at vurdere centerets udkast til vidensrapport om voksne.
Den eksterne ekspert finder vidensrapporten gennemarbejdet og anser den som resultatet af et godt arbejde med
at opsamle viden. Han vurderer, at rapporten både fremstår metodologisk robust og redegør for ny viden om
behandling af hjernerystelse. Han anerkender det metodiske grundlag for vidensrapporten og vurderer, at den
indeholder relevant viden og retvisende opsummerer evidensgrundlaget, herunder skaleringen af evidensgrund-
laget, som følger en alment kendt metode.
I relation til anbefalingerne er den eksterne ekspert enig i alle de stærke anbefalinger og i hovedsagen med de
moderate, men har visse forbehold over for de svage og konsensusbaserede anbefalinger, som der vel at mærke er
ret mange af.
Den eksterne ekspert anbefaler, at mandatet til DCFH fremadrettet omfatter at forholde sig til gennemførbarheden
af anbefalingerne, herunder at prioritere ud fra kapacitetsbegrænsninger.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
35
Bidrage til ensartet rådgivning og behandling på tværs af landet
Eksperterne bakker som udgangspunkt op om målsætningen om at bidrage til ensartet rådgivning og behandling på
tværs af landet. Samtidig fremhæver eksperterne, at der må være realistiske og rimelige forventninger til, hvad
DCFH kan realisere i rollen som videnscenter inden for de givne rammer. Ambitionen om at bidrage til mere ensartet
indsats og rådgivning i hele landet, hvor rette indsats tilbydes ses som et ambitiøs. Dette set i lyset af, at det er
sundhedsvæsenets opgave at designe tilbuddet og levere diagnostik, behandlingstilbud og rehabiliteringsforløb til
patienter med senfølger. Her anses særligt tilbuddene i kommuner og almen praksis for væsentlige for målgruppen,
i mindre grad hospitalssektoren.
Tværgående tema: Faglig legitimitet og uafhængighed af særinteresser
For at vidensopsamlinger, forskning og anbefalinger opnår faglig accept, er det set fra eksperternes perspektiv
afgørende vigtigt, at videnscenteret tilstræber at fremstå neutralt og uafhængigt af særinteresser og mulige
økonomiske interesser i anbefalinger om rådgivnings- og behandlingstilbud, såsom særlige forløb eller terapiformer.
Dette omfatter også Hjernerystelsesforeningen, der betragtes som en naturlig aktør i styregruppen, men hvor det set
fra et fagligt ekspertperspektiv kan forekomme principielt betænkeligt, at en patientforening er direkte involveret i
ledelsen af et videnscenter, uanset hvordan rollen varetages.
Eksperterne finder det væsentligt, at den organisatoriske tilknytning sikrer uafhængighed. Eksperterne er delte på,
hvorvidt det udgør en forudsætning for faglig kvalitet og legitimitet, at et videnscenter er tilknyttet en klinisk funktion
inden for det offentlige sundhedsvæsen. Nogle finder, at dette har afgørende betydning. Som eksempler på denne
type videnscentre fremhæver lægefaglige eksperter Nationalt Videnscenter for Demens og Nationalt Videnscenter
for Hovedpine. Andre eksperter vurderer ikke, at den organisatoriske tilknytning er afgørende, så længe denne ikke
risikerer at påvirke centerets neutralitet og uafhængighed.
I relation til målet om neutralitet og uafhængighed er der bevidsthed om, at det faglige, specialiserede miljø i
Danmark er lille, og at det derfor i praksis kan være nødvendigt at gå på kompromis med dette ideal til gengæld for
at sikre involvering af den fremmeste specialistviden og de relevante kapaciteter på området. I så fald er det
væsentligt, at der er bevidsthed og åbenhed om mulige interessekonflikter, og at disse håndteres hensigtsmæssigt.
Et fælles budskab fra ekspertside er, at der er flere relevante forsknings- og vidensmiljøer i landet, fx på Hammel
Neurocenter og Dansk Hovedpinecenter, og at et nationalt videnscenter skal kunne omfavne dem alle. Det kan
gøres gennem involvering og samarbejde i form af partnerskaber.
7. Overordnet vurdering af centerets
resultater samt væsentligste forhold
af betydning for målopfyldelsen
36
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
37
I de forrige afsnit er der redegjort for Dansk Center for Hjernerystelses produktion og resultater, som de er oplevet
af styregruppe, ledelse og væsentlige interessentgrupper, belyst med survey og interview. På baggrund heraf vil
BDO som ekstern evaluator i dette afsnit præsentere en overordnet evaluering af målopfyldelsen, samt hvilke
forhold der vurderes at have haft betydning for centerets målopfyldelse og for muligheden for at opnå de opstillede
mål i perioden 2019-2023. Afsnittet indeholder både faktorer, som ledelse og styregruppe har haft indflydelse på, og
forhold eller udfordringer, som har været givet udefra eller er iboende i forhold til den stillede opgave.
7.1 Målopfyldelse
Overordnet har evalueringen vist, at DCFH har været produktivt i perioden siden oprettelsen og leveret på alle de
procesmål, der var forudsat i puljebevillingen og efterfølgende præciseret af styregruppen.
Centerets aktiviteter og resultater bør ikke vurderes uafhængigt af de rammer, der er stillet til rådighed i form af
økonomisk bevilling og tidsperiode. Rammerne taget i betragtning har der været opstillet et særdeles ambitiøst
målbillede, hvoraf nogle delmål, såsom forskning, reelt kun kan realiseres i et længere tidsperspektiv. Der er bred
enighed om, at centerets kerneopgave er at udgøre et videnscenter, der indsamler ny viden om hjernerystelse og
gennem hjemmeside, publikationer m.v. formidler viden til fagprofessionelle brugere og andre interessentgrupper. I
forhold til denne kerneopgave er det overordnet lykkedes centeret særdeles godt. Denne overordnede vurdering er
baseret på følgende resultater:
• Centeret har indsamlet ny viden om hjernerystelse og via en bred vifte af aktiviteter formidlet den til fag-
professionelle brugere samt til borgere og pårørende.
• DCFH har stået for udarbejdelse af en National Klinisk Retningslinje (NKR) for ikke-farmakologisk behandling af
længerevarende følger efter hjernerystelse, som har involveret en tværfaglig arbejdsgruppe, inklusive
speciallæger. Alene på baggrund af NKR vurderes DCFH i høj grad at have opfyldt målet om fokus på faglige
anbefalinger.
• Der er oprettet en hjemmeside, hvor de forskellige interessentgrupper kan finde informationsmateriale.
• Interessenterne vurderer bredt, at det er lykkedes DCFH at synliggøre området og rollen som videnscenter.
• Der er afholdt kurser særligt med kommunal deltagelse og målrettet almen praksis samt en række oplæg og
øvrige formidlingsaktiviteter, herunder artikler og podcast.
Ud over vidensindsamling og -formidling har DCFH igangsat forskningsaktiviteter gennemført via eksterne
bevillinger og har bidraget til den videnskabelige litteratur gennem en række artikler.
Blandt fagprofessionelle grupper har især medarbejdere på kommunale og regionale rådgivnings- og
behandlingssteder kendskab til centeret, mens kendskabet endnu er mere begrænset på sygehusafdelinger og i
almen praksis. Resultatet af den gennemførte survey udelukker samtidig ikke, at fagprofessionelle i den regionale
sektor kan have været indirekte påvirket af centerets aktiviteter gennem bl.a. Den Nationale Kliniske Retningslinje,
uden at de er bekendt med centerets rolle i udarbejdelsen af denne.
Primo 2024 er status for vidensindsamling og formidling af viden om behandling, evidens og best practice, at
centeret har udarbejdet to større vidensrapporter, én for voksne og én for børn/unge, i hhv. en lang og en kortere
version. Disse er udarbejdet med bred, tværfaglig involvering og har været i skriftlig høring hos relevante
interessenter. Da rapporterne på tidspunktet for evalueringen endnu ikke forelå i en officiel version, har
evalueringen alene forholdt sig til processen og til de foreliggende udkast.
Vidensrapporterne vurderes fra ekspertside at have høj kvalitet for så vidt angår vidensindsamling og metodik.
Imidlertid rejses særligt fra lægefaglig side en kritik af nogle af behandlingsanbefalingerne og særligt udvalgte
terapiformer, hvor evidensgrundlaget vurderes at være utilstrækkeligt. Blandt andet derfor har Dansk Neurologisk
Selskab (DNS) besluttet, at de ikke kan tilslutte sig vidensrapporterne i den foreliggende form. De tilkendegivne
forbehold og den potentielle manglende lægefaglige opbakning fra neurologerne vurderes uanset tværfaglig tilgang
og lægelig involvering i ad hoc-arbejdsgrupper om specifikke produkter generelt at svække centerets resultater og
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
38
målopfyldelse særligt i forhold til accept og udbredelse af centerets formidlingsmateriale og faglige anbefalinger.
Årsagen hertil er blandt andet, at neurologer som faggruppe deltager i behandlingen af målgruppen med senfølger,
og at fagpersoner repræsenterende DNS er involveret i kurser målrettet almen praksis, som er en vigtig
brugergruppe. Dertil er det primært læger, der har indflydelse på udbredelse af tilgængelig information til de
fagprofessionelle brugere i hospitalssektoren i den akutte fase af patientforløbene. På sigt vurderes opbakningen fra
særligt DNS derfor at kunne påvirke centerets resultater, hvilket der aktuelt er opmærksomhed på i ledelse og
styregruppe, som primo 2024 overvejede initiativer for at genoptage dialogen med DNS.
DCFH har således i perioden 2019-2023 opnået mange resultater og har opfyldt samtlige procesmål i høj grad. I
relation til resultatmålene vurderes det på baggrund af evalueringen, at målene er på vej til at blive opfyldt. Der
udestår fortsat vigtige opgaver for at gøre viden let tilgængelig og brugbar og for at bidrage til ensartet rådgivning
og behandling på tværs af landet.
Let tilgængelig og brugbar viden for brugergrupper
Ud over at indsamle ny viden og stille den til rådighed for brugergrupperne har det yderligere været målet, at viden
opleves som værende let tilgængelig og brugbar for brugergrupperne. Evalueringen viser, at der er udarbejdet
brugbart materiale af høj kvalitet med information, som er relevant for brugerne.
Endnu er dette resultatmål kun delvist indfriet. Således vurderes der fortsat at være potentiale for, at det i endnu
højere grad kan lykkes DCFH at formidle og udbrede viden til fagprofessionelle i en kortfattet og tilgængelig form,
som er operationelt anvendelig i en klinisk hverdag både i almen praksis og på rådgivnings- og behandlingssteder.
Potentialet ses både i forhold til borgere og patienter og ved at gøre viden tilgængelig og brugbar for flere
fagpersoner - og særligt i hospitalssektoren og i almen praksis.
Det vurderes, at centeret positivt bidrager til, at ramte borgere får adgang til ny viden om egenhåndtering af symp-
tomer. Afklaring og formidling af viden og evidens på dette punkt forventes at medvirke til at begrænse usikkerhed
og modstridende information/uhensigtsmæssig rådgivning.
Bidrage til ensartet rådgivning og behandling på tværs af landet
Fra satspuljebevillingen har der været defineret et mål om, at centeret skal bidrage til, at patienterne tilbydes rette
indsats, samt at rådgivning og behandling er ensartet over hele landet. Forventningerne til centerets aktiviteter for at
indfri dette resultatmål har været behandlet indgående i styregruppen og i evalueringsprocessen, hvor aktører i
styregruppen har haft forskellige syn på, hvordan og hvor meget DCFH skulle arbejde for at fremme mere ensartet
rådgivning og behandling. Der har været enighed om at bidrage indirekte til ensartede rådgivnings- og
behandlingstilbud ved at stille viden til rådighed og gennem samarbejde og partnerskaber med andre vidensmiljøer.
Et gennemgående diskussionspunkt har været, i hvilken udstrækning et fagligt funderet videnscenter kan og bør
søge mere aktivt at påvirke de tilbud, som blandt andre kommuner stiller til rådighed for en specifik patientgruppe.
Særligt myndighedssiden i styregruppen, men også individuelle eksperter, lægger vægt på, at det ikke er et
videnscenters opgave at påvirke lokale prioriteringer og beslutninger inden for det givne råderum. I så fald skulle
autoritative udmeldinger om rådgivnings- og behandlingstilbud udgå fra Sundhedsstyrelsen, fx i form af
kvalitetsstandarder. Specifikt har KL, som er repræsenteret i styregruppen, ikke haft interesse i at indskrænke
kommunernes råderum yderligere ud over de krav, som følger af lovgivning, bindende kvalitetsstandarder m.v.
I forhold til resultatmålet om, at den ramtes muligheder for at fastholde kontakt til arbejdsmarked eller studie
optimeres, er det gennemgående budskab fra interview med eksperter og praktiserende læger, at de har positive
forventninger til, at centerets vidensopsamling og -formidling på sigt vil understøtte bedre outcomes for patienter.
Eksempelvis vurderer flere, at realisering af effektmålet kan understøttes gennem mere entydig og trygheds-
skabende information i den tidlige fase om egenhåndtering af symptomer. Dette med forbehold for, at centeret ikke
har direkte indflydelse på rådgivnings- og behandlingstilbud, og at der må være realistiske forventninger til
videnscenterets funktion og muligheder i lyset af foreliggende viden og evidens på området.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
39
7.2 Forhold, som har fremmet målopfyldelsen
De kvalitative interviewdata har sammen med involvering af ledelse og styregruppe etableret et grundlag for at
vurdere, hvilke forhold der har fremmet målopfyldelsen. Disse punkter udgør set fra et interessentperspektiv DCFH’s
styrkepositioner, som har præget arbejdet i perioden 2019-2023, og som fremadrettet kan fastholdes for at sikre
fortsat gode resultater.
Efterspørgsel blandt brugergrupper
DCFH er med til at dække et reelt behov i de faglige miljøer, hvor særligt senfølger efter hjernerystelse opleves som
et komplekst og vanskeligt behandlingsområde. Samtlige brugergrupper oplever et behov for opdaterede
vejledninger og retningslinjer baseret på evidens og ny viden på området, hvorfor centerets vidensproduktion i høj
grad har været efterspørgselsdrevet. Patienter som målgruppe efterspørger indirekte centerets vidensproduktion,
mens de primært og efter hensigten søger deres viden hos andre aktører - herunder Hjernerystelsesforeningen.
Proces- og resultatmål Grad af målopfyldelse
Procesmål
1. Vidensindsamling fra ind- og udland, inkl. seneste viden om
voksne og børn/unge i forhold til hjernerystelse.
Opfyldt i høj grad.
2. Der udføres forskning og/eller udvikles ny viden om
hjernerystelse og længerevarende følger (PCS).
Opfyldt i høj grad.
3. Fremme fokus på faglige anbefalinger. Opfyldt i høj grad.
4. Formidling af viden om behandling, evidens og best
practice.
Opfyldt i høj grad.
5. Kurser planlægges og udbydes. Opfyldt i høj grad.
Resultatmål
6. Viden om best pratice og aktuelt evidens er gjort
lettilgængelig og brugbar for mennesker med hjerneskade,
fagprofessionelle i primær og sekundærsektor samt andre
interessenter, herunder viden til borgere om
egenhåndtering af symptomer.
Opfyldt i nogen grad.
7. Bidrage til mere ensartet indsats og rådgivning i hele landet,
hvor patienterne tilbydes den rette indsats.
Opfyldt i nogen grad.
Effektmål
8. At patienternes muligheder for at fastholde kontakt til
arbejdsmarked eller studie optimeres
Ikke muligt at vurdere målopfyldelsen,
idet resultatet af DCFH’s aktiviteter som
videnscenter er langsigtede og indirekte.
Tabel 7.2 Status for målopfyldelse
Note.: Graden af målopfyldelse er vurderet på en skala på 5 niveauer, der favner: i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i mindre grad
og slet ikke.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
40
Højt fagligt niveau og forskningsmetoder
Leder og medarbejdere i DCHF forbindes generelt med høj faglighed og forskningsmæssig indsigt og
arbejdsmetoder, hvilket har bidraget til at sikre et højt niveau af viden og kvalitet i produkterne. Der er bred enighed
blandt interessenterne om, at det stærke faglige afsæt afspejler sig i den udarbejdede NKR, i formidlingsaktiviteter
og i brochurer fx om tidlig indsats.
Målrettet formidling
De omfattende og grundige vidensrapporter er egnede til at levere vidensopsamling og kan fungere som
opslagsværker for specialister og forskere på området. Det samme gør sig gældende for NKR. I de tilfælde, hvor det
er lykkedes at formidle viden til brugerne i en lettilgængelig og brugbar form, har der været tale om målrettede og
afgrænsede formidlingsindsatser til en specifik målgruppe fx vejledning til arbejdsgivere. Som eksempel på sådanne
dokumenter fremhæves særligt brochuren om tidlig indsats, der både vurderes brugbar for patienter og
fagpersoner.
Tværfaglig tilgang til målgruppen med senfølger
Der er en generel oplevelse af, at rådgivning og behandling af senfølger efter hjernerystelse kræver tværfaglige
indsatser. Interessenterne anerkender, at centeret er kendetegnet ved en bred faglig tilgang, og at mange
faggrupper og specialer er blevet forsøgt inddraget i processen med at udarbejde vidensrapporter og øvrige
udgivelser.
7.3 Forhold, som kan have begrænset målopfyldelsen
Selv om det overordnede billede er kendetegnet ved en høj grad af målopfyldelse, er der stadig områder, som i
evalueringen vurderes at have begrænset målopfyldelsen og muligheden for at opnå størst mulig effekt for
brugergrupperne af DCFH’s indsats.
Afsnittet berører både forhold, som ledelse og styregruppe har haft indflydelse på, og forhold, som har været givet
udefra.
Bredt og ambitiøst målbillede
Det skal indledningsvist fremhæves, at det samlede målbillede for DCFH af interessenterne og af evaluator vurderes
som bredt og ambitiøst hvilket har selvstændig betydning for, at samtlige af målene ikke vurderes opfyldt i høj grad.
Centeret har opnået mange resultater i perioden 2019-2023 set i lyset af den tildelte bevilling, og da bevillingen er
forlænget er der stadig tid til at øge målopfyldelsen på de områder, hvor resultaterne kan styrkes yderligere.
Centerets ledelse har haft en vedvarende opmærksomhed på at indfri de opstillede mål, hvilket blandt andet
fremgår af de årlige afrapporteringer til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det er BDO’s vurdering, at bredden i
målbilledet i perioden kan have skygget for centerets primære kerneopgave som videnscenter. Dette vurderes at
have været en medvirkende faktor til, at der (endnu) ikke har været en tilstrækkelig prioritering af opgaven med at
viderebearbejde og tilpasse vidensgrundlaget til handlingsorienterede, operationelle dokumenter og formidle disse i
en tilgængelig og brugbar form via relevante kanaler til specifikke målgrupper, der er i kontakt med mennesker med
hjernerystelse. Delmålet vurderes foreløbig opfyldt i nogen grad, og særligt ses et potentiale i forhold til hospitaler
og almen praksis.
Det skal understreges, at vidensgrundlaget for at udarbejde sådant materiale foreligger, og at arbejdet er
påbegyndt, men det har endnu ikke indfriet potentialet i form af fuldt gennemslag hos de fagprofessionelle brugere,
som i praksis skal omsætte viden til rådgivning og behandling, hvilket blandt andet kan tilskrives det brede
målbillede og ledelsens fokus på at indfri samtlige mål hurtigt og på samme tid. Eksempelvis har det været
prioriteret i centerets første leveår at bruge ressourcer på forskningsaktiviteter, som ikke kunne varetages inden for
rammerne af centerets budget, men har krævet eksterne bevillinger.
Håndtering af anbefalinger på områder med begrænset evidens
Det har fra starten været en kendt forudsætning for DCFH, at der på en række områder er sparsom evidens for
effekten af behandling af hjernerystelse og senfølger efter hjernerystelse. Ud over at indsamle og formidle viden har
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
41
det således været en opgave for DCFH at håndtere forudsætningen om sparsom evidens. Behandlingsanbefalinger
på områder med sparsom evidens har vist sig at være et omdiskuteret tema i både styregruppe og i involveringen af
øvrige interessenter, som har medvirket til manglende opbakning fra lægefaglige specialer, hvilket blandt andet
fremgår af høringssvarene til udkast til vidensrapporter. Eksempelvis er der ikke bred opbakning til anbefalingen om
samsynstræning. En typisk kommentar fra de involverede informanter har været, at behandlingsforløb på området på
grund af kompleksiteten af tilstanden ikke kan standardiseres, men kræver helhedsorienterede og individuelt
tilpassede forløb og indsatser for at opnå effekt.
Ledelsen fremhæver, at der i forbindelse med bl.a. NKR og efterfølgende i udkast til vidensrapporter er anvendt
almindelige og anerkendte metoder til at kommunikere anbefalinger på områder med begrænset evidens. Det er
BDO’s vurdering, at håndteringen af faglige anbefalinger på områder med begrænset evidens, herunder processen
med involverende dialog om disse og kommunikation af den valgte håndtering, har udgjort en begrænsende faktor i
forhold til at sikre den nødvendige brede opbakning til centerets indsatser. Denne begrænsning synes særligt at
gøre sig gældende ift. lægefaglig involvering, hvor der relativt sent i processen er udtrykt forbehold særligt over for
behandlingsanbefalinger.
Dilemma mellem helhedsorienteret, tværfaglig tilgang og monofaglig tilgang til området
Det har været ambitionen at forene den tværfaglige tilgang og særligt lægernes monofaglige indsatser i én samlet
vidensrapport for hhv. voksne og børn/unge med fælles anbefalinger. På den ene side er det altid nødvendigt at
placere et lægefagligt ansvar i et behandlingsforløb. På den anden side er der bred enighed om, at rådgivning og
behandling på området forudsætter en tværfaglig tilgang. Der ses at ligge et dilemma mellem nødvendigheden af
tværfaglige, bredt favnende retningslinjer, såsom NKR, og monofaglige retningslinjer - fx i den akutte fase eller
senere i forløbet for de patienter, der henvender sig for udredning og behandling i almen praksis. Lægefagligt hører
hjernerystelse ikke ind under et enkelt speciale, hvilket komplicerer arbejdet med at udarbejde fælles faglige
retningslinjer. Den tværfaglige tilgang udfordres yderligere af, at forskellige fagligheder ser patienterne på
forskellige tidspunkter i forløbet. Der er ingen tvivl om, at det har været en vanskelig opgave for DCFH at
imødekomme de forskellige faglige rationaler i processen med at udarbejde et fælles vidensgrundlag og
anbefalinger som grundlag for ensartet rådgivning og behandling på tværs af faggrupper og faser i sygdomsforløb
(akutte, mellemlange og længerevarende forløb), og for hhv. voksne og børn/unge.
Organisering af DCFH
Interview og dokumentstudier afdækker organisering og arbejdsdeling mellem ledelsesgruppen og styregruppen i
DCFH. Ledelsesgruppen har mødtes regelmæssigt, som udgangspunkt månedligt fra starten i 2019. Styregruppen
blev først nedsat primo 2020, hvorefter der fulgte en indkøringsperiode. Det er fremgået, at ledelsesgruppen har
haft en forventning om, at styregruppen skulle varetage en dobbeltrolle som hhv. kontrollører (jf. formuleringen i
satspuljebevillingen om, at styregruppen skal følge op på, at centret efterlever sit formål) og ”ambassadører”. Da
styregruppen var etableret, viste det sig i forbindelse med de indledende drøftelser om kommissoriet, at dele af
gruppen ikke kunne se sig selv i en ambassadørrolle. Der har herefter været en uklar arbejdsdeling mellem
ledelsesgruppen, som overvejende har haft et strategisk fokus, og den nedsatte styregruppe med deltagelse af
blandt andre Sundhedsstyrelsen. Uklarheden forstærkes af, at dele af styregruppen (repræsentanter for Center for
Hjerneskade og Hjernerystelsesforeningen) også indgår i ledelsesgruppen og har deltaget parallelt i begge
møderækker. Dette kan sandsynligvis forklare, at dele af styregruppen har oplevet, at styregruppemøderne primært
har haft orienterende karakter, hvor de havde forventet en mere aktiv involvering. BDO vurderer, at det har været en
begrænsende faktor, at der har været uklar rollefordeling mellem ledelsesgruppe og styregruppe. Desuden er det
vurderingen, at ledelsesgruppen har varetaget nogle af de beslutninger, som jf. kommissoriet var tiltænkt
styregruppen, herunder vedrørende prioritering af centerets ressourcer.
8. Bilag
42
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
43
8.1 Bilag 1 - metode
Evalueringen af DCFH’s erfaringer og resultater baseres på tre datakilder: 1) Dokumenter og data fra centeret 2)
Spørgeskemaundersøgelse til fagprofessionelle brugere og 3) Interviewrække med eksperter, repræsentanter for
personer med hjernerystelse og deres pårørende samt øvrige interessenter herunder særligt aktørerne
repræsenteret i styregruppen. Metoderne bag de enkelte datakilder uddybes i det følgende.
8.1.1 Dokumentstudie
Som en indledende del af evalueringen har BDO foretaget en indsamling, gennemgang og registrering af
dokumenter fra DCFH, for at kortlægge centerets data og aktiviteter, men også som grundlag for yderligere
målretning og prioritering af den efterfølgende dataindsamling. Ledelsen i DCFH har hjulpet med at tilvejebringe
adgangen til dokumenterne igennem løbende dialog ved møder og pr. mail. De anvendte dokumenter ses herunder
i boks 8.1.
8.1.2 Interviews
Som en del af opstartsfasen er der gennemført et semistruktureret interview med ledelsen i DCFH, med det formål
at kortlægge interessentlandskabet for DCFH, og fremskaffe kontaktoplysninger. Derefter er der afholdt 33
interviews med centrale aktører og interessenter, for at få indblik i deres væsentlige erfaringer, vurderinger og
generelle perspektiver på DCFH. Oversigten over de afholdte interviews ses i Tabel 8.1.2a.
Den anvendte interviewguide er blevet målrettet de respektive interessentgruppers perspektiv ud fra følgende
interviewtemaer:
Boks 8.1: Data anvendt i dokumentstudie
Statusoversigter Kortlægning af formidlingsaktiviteter Brugerstatistik og analyser
- Årsrapporter
- Statusrapporter
- Kommunikationsstrategi for
DCFH
- Kliniske retningslinjer
- Udkast til vidensrapporter
- Artikler
- Pjecer
- Kurser
- Konferencer
- Undervisning
- Oplæg
- Hjemmesiden
- Sociale medier
- Brugerevalueringer
- DCFHs egne analyser
- Performanceanalyser af
hjemmeside og sociale
medier
Netværk og parter Formelt Økonomi
- Etablerede netværk
- Samarbejdspartnere,
ekspertmiljøer
- Kliniske miljøer
- Faglige selskaber
- Høringssvar
- Styregruppereferater
- Referater fra ledelsesgruppe
- Projektbeskrivelse af DCFH
- Budgetoplysninger
- Puljemidler
- Øvrige bevillinger fx fra Velliv,
Offerfonden mv.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
44
Tema 1: Vidensindsamling og forskning
Tema 2: Formidling af viden til fagpersoner og patienter/pårørende
Tema 3: Styrket grundlag for ensartet rådgivning og behandling på tværs af landet inkl. faglige anbefalinger
Tema 4: Faktorer af betydning for centerets resultater (særligt til ledelse og styregruppe)
Tema 5: Virkning for individer og samfund
Tema 6: Organisering m.v.
Ekspertinterviews
Der i alt foretaget 7 ekspertinterviews, der fordeler sig imellem forskellige fagligheder, herunder neurolog,
fysioterapeut og neuropsykolog. Styregruppen for DCFH har haft mulighed for at give input til udpegelse af
informanter med særlig indsigt i ny viden og evidensbaseret behandling samt forskning inden for området. De
udvalgte eksperter inkluderer sundhedsprofessionelle, der tilsammen repræsenterer særlig indsigt i de forskellige
målgrupper og faser i sygdomsforløbet såsom den akutte fase, perioden efter den akutte fase og længerevarende
følger efter hjernerystelse. Det er tilstræbt at inkludere uvildige ekspertvurderinger fra forskellige faglige forsknings-
og vidensmiljøer i Danmark og fra udlandet. Da der er tale om et specialiseret område og et begrænset antal faglige
kapaciteter på området, som kender hinanden og samarbejder i forskellige sammenhænge, har det i praksis været
nødvendigt at gå på kompromis med idealet om uafhængighed. Eksempelvis har flere af de inkluderede eksperter
deltaget i arbejdet med NKR og/eller vidensrapporter.
Praktiserende læger
Der er gennemført 5 telefoninterviews med praktiserende læger á ca. 45 minutters varighed. De praktiserende
læger har både omfattet læger med særlig interesse i området udvalgt på baggrund af deres engagement i bla.
kursusvirksomhed, klinikker med forbindelse til DSAM eller Læge- og Patienthåndbogen, og ”almindelige” prak-
tiserende læger, der har stillet sig til rådighed i forbindelse med tidligere konsulentopgaver, hvor de har været
udpeget af PLO-regionalt.
Afholdte interviews Antal
Interviews med ledelsen og repræsentanter i ledelsesgruppen 3
Interview med øvrige medlemmer af styregruppen 5
Interviews med eksperter 7
Interviews med patient/pårørende inkl. borgerrådgiver 7
Interviews med kommuner 6
Interviews med praktiserende læger 5
I alt 33
Tabel 8.1.2a Afholdte interviews
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
45
Kommuner
BDO har i samråd med KL udvalgt 6 kommuner af forskellig størrelse fra forskellige landsdele. Kommunerne er
kontaktet for interview med enten hjerneskade-/hjernerystelseskoordinatorer eller sundhedschefer. Det er tilstræbt,
at de udvalgte kommuner både har omfattet kommuner med og uden specialiserede tilbud til personer med
længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Der er herefter gennemført individuelle interviews med de
informanter, som kommunen har udpeget.
Patient/pårørende interviews
For at inkludere patient/pårørende perspektivet er der foretaget 6 individuelle interviews med patienter og
pårørende. Informanterne er dels rekrutteret via opslag på sociale medier, dels via snow-balling. Denne tilgang
tilgodeser sandsynligheden for, at de adspurgte informanter har præsente erfaringer og perspektiver på behandling
og rådgivning af hjernerystelse. Omvendt har informanter ikke nødvendigvis kendskab til DCFH. I tilfælde hvor
patienterne ikke på forhånd havde kendskab til DCFH, har BDO undervejs i interviewet givet patienterne tid til at
forholde sig DCFH’s hjemmeside og formidling af viden. Informanterne omfatter en rådgiver fra
Hjernerystelsesforeningen.
8.1.3 Spørgeskema
I forbindelse med evalueringen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som har været distribueret til
fagpersoner, som arbejder med behandling og rådgivning af personer med hjernerystelse. Undersøgelsen har haft til
formål at afdække fagpersoners generelle oplevelse af faglige retningslinjer og tilgængeligheden af information i
relation til behandling og rådgivning. Herudover har spørgeskemaet specifikt kortlagt kendskabet til og oplevelsen
af DCFH’s arbejde hos de fagprofessionelle brugere, som er målgruppe for centrets vidensformidling.
Spørgeskemaet har overordnet to kategorier af spørgsmål. Første kategori indeholder generelle spørgsmål, som
omhandler respondenters oplevelse af bl.a. retningslinjer om hjernerystelse, tilgængelighed af ny viden om
behandlings- og rådgivningsmetoder og formidling til borgere. Spørgsmålene stilles indledende til alle respondenter,
uagtet om den enkelte respondent har direkte kendskab til DCFH. Den anden kategori af spørgsmål omhandler
respondenternes oplevelse af materiale fra DCFH - fx faglige retningslinjer og udgivelser. Disse spørgsmål stilles
alene til respondenter, som har tilkendegivet, at de kender DCFH og er bekendt med centrets aktiviteter, viden og
formidling.
Afgrænsning af modtagerkreds og distribution for spørgeskema
Undersøgelsen er udsendt via mail til en bred kreds af fagpersoner, som er i kontakt med personer med
hjernerystelse i forskellige faser af et forløb. Konkret er undersøgelsen distribueret til målgrupperne (1) hospitaler og
lægevagt, (2) kommunale behandlingscentre og hjernerystelseskoordination, (3) regionale behandlingscentre og (4)
private og øvrige behandlingscentre.
Den beskrevne afgræsning og definition af modtagerkredsen for spørgeskemaet er foretaget med hensyn til, at
undersøgelsen når ud til en repræsentativ modtagerkreds af forskellige faggrupper på tværs af sektor.
Distribution af undersøgelsen specifikt til målgruppen indenfor (1) hospitaler og lægevagt er gennemført ved, at der
er udvalgt ét sygehus i hver region, hvorefter den administrative stab på sygehuset har distribueret spørgeskemaet
bredt ud til de relevante afdelinger og faggrupper. Det enkelte hospital har selv vurderet, hvilke afdelinger man har
kontaktet.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
46
Der foreligger ikke en komplet liste med behandlings- og rådgivningscentre, som arbejder med personer med
hjernerystelse. Derfor har BDO via desk research produceret en liste til formålet. Listen med modtagere er primært
opgjort via hjernerystelsesforeningens hjemmeside, som har en oversigt over kommunikationscentre, smertecentre,
og rehabiliteringscentre i de 5 regioner. Herudover er der søgt på hjernerystelse på sundhed.dk, som gav en
yderligere række af behandlingstilbud. Til sidst er der suppleret med en søgning på google med søgeordene
”Behandling af hjernerystelse” for yderligere afsøgning. Her blev fundet enkelte – især private – behandlingscentre.
De enkelte behandlingscentre er kontaktet bilateralt af BDO via mail. Hvert center er anmodet om at videreformidle
en mail til relevante fagpersoner inklusiv et link til spørgeskemaet. BDO har haft kontakt til Danske Tale-, Høre- og
Synsinstitutioner (DTHS). DTHS har distribueret til enkelte centre samt deltager i kvalificering af listen af
kommunikationscentre.
Spørgeskemaundersøgelsen var åben for deltagelse i perioden d. 01.02.24-22.02.24.
Forbehold i forbindelse med modtagerkreds og distribution
Distribution af undersøgelsen til hospitaler og lægevagt/akuttelefon/1813 er foretaget via kontakt til en central
administrativ stab i hver region, som selv har stået for videreformidling til relevante respondenter på
hospitalsafdelinger. Linket er desuden sendt til ledelserne af akutfunktioner. Derfor kan der ligge en selektionsbias i,
hvilke afdelinger og enkelte respondenter hospitalerne har udvalgt. Herudover bemærkes det, at hospitalet i Region
Nordjylland ikke har distribueret pga. beslutning om at fagpersoner ikke skulle bruge tid på spørgeskemaet.
Da der ikke foreligger en komplet liste over behandlings- og rådgivningscentre, har BDO, som det tidligere er
beskrevet, udfærdiget en liste på baggrund af desk research. Det bemærkes, at listen ikke nødvendigvis er
udtømmende. Listen vil have bias i form af, at BDO har søgt specifikt efter behandlings- og rådgivningscentre for
hjernerystelse, hvorfor listen primært vil bestå af centre, som specialiserer sig direkte med hjernerystelse.
En generel bias i undersøgelsen – og spørgeskemaer generelt – er, at deltagelse er baseret på selvselektion. Derfor
kan det ikke udelukkes, at fx særligt engagerede eller kritiske respondenter er overrepræsenterede i
undersøgelsen. Undersøgelsen beror sig alene på respondenternes subjektive vurderinger af forholdene på deres
arbejdsplads og materiale fra DCFH.
Respondenter for spørgeskema
I alt 181 respondenter har gennemført spørgeskemaet på tværs af de fire målgrupper. Antallet af respondenter i hver
målgruppe kan læses i tabel 8.1.3a. Antallet af respondenter i hver faggruppe kan læses i tabel 8.1.3b.
Målgruppe/sektor Antal Andel
Hospitaler samt Lægevagt/akuttelefon/1813 85 47%
Kommune 66 36%
Regional behandling 19 10%
Privat og øvrig behandling 11 6%
Samlet 181 100%
Tabel 8.1.3a Respondenters fordeling på målgrupper/sektorer
Note: Kategorien hospitaler indeholder lægevagt/akuttelefon/1813.
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
47
Målgruppe/sektor Antal Andel
Speciallæge 40 22%
Sygeplejerske 30 17%
Ergoterapeut 27 15%
Fysioterapeut 19 10%
Yngre læge / KBU 15 8%
Audio- eller logopæd 11 6%
Neuropsykolog 10 6%
Anden* 9 5%
Synskonsulent 5 3%
Optometrist 4 2%
Psykolog 4 2%
Speciallærer eller lærer 4 2%
Socialrådgiver 3 2%
Samlet 181 100%
Tabel 8.1.3b Respondenters fordeling på faggrupper
Note: *Gruppen ’anden’ tæller fagpersoner af typen; cand.mag., socialfaglig konsulent, leder, audiolog, pædagog, konsulent i
specialpædagogik, psykoterapeut, sundhedskonsulent med akademisk idrætsbaggrund
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
48
8.2 Bilag 2 – projektfinansiering
Projekt Fond Årstal Beløb
Indtægter fra
undervisnings- og kursus
aktiviteter
Samlet for perioden 2019-
2023
128.161
NKR – Nationale Kliniske
Retningslinier
Sundhedsstyrelsen 2019-2021 830.752
ARCOMS Velliv foreningen 2021-2023 999.523
MULTI-STATE
Familie Hede Nielsen
Fonden
2021-2022 10.000
VISCOM
Rådet for Offerfonden og
Synoptik fonden
2022-2024
1.535.100
75.000
BROCOM Rådet for Offerfonden 2021 799.700
Tabel 8.2a Projektfinansiering DCFH i perioden 1/1-2019 til 31/12-2023
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
49
8.3 Bilag 3 – supplerende grafisk materiale
Figur 8.3a: Respondenters fordeling besvarelse af spørgsmålet; Hvilke grupper af borgere med hjernerystelse møder du typisk?
fordelt på gruppe
85%
14% 15%
3%
18%
100%
0%
9%
100%
0%
5%
100%
41%
14%
60%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Borgere i den akutte fase – under 48
timer efter hovedtraume
Borgere med korte forløb – under 1
måned efter hovedtraume
Borgere med lange forløb og senfølger
– over 1 måned efter hovedtraume
Hospitaler Kommune Privat og øvrig behandling Regional behandling Samlet
Note: n = 181 respondenter.
Figur 8.3b: Respondenters fordeling på spørgsmålet ”I hvilken grad vurderer du, at faglige retningslinjer fra Dansk Center for
Hjernerystelse er lette at implementere i dit daglige arbejde?” fordelt på gruppe
Note: n= 98 respondenter. Figuren indeholder kun respondenter, som har svaret ja til begge spørgsmålene; ”Kender du til Dansk
Center for Hjernerystelse?” og ”Er du bekendt med Dansk Center for Hjernerystelses aktiviteter, viden og formidling?”. Kategorien
hospitaler indeholder lægevagt/akuttelefon.
2%
5%
5%
42%
29%
20%
21%
16%
40%
60%
43%
11%
22%
20%
36%
26%
2%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Hospitaler (19)
Kommune (55)
Privat og øvrig behandling (10)
Regional behandling (14)
I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke / ønsker ikke at svare
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
50
Figur 8.3c.: Respondenters fordeling på spørgsmålet ”I hvilken grad vurderer du, at Dansk Center for Hjernerystelse har bidraget
til at skabe ensartede faglige retningslinjer på tværs af behandlere og rådgivere?”fordelt på gruppe
Note: n= 98 respondenter. Figuren indeholder kun respondenter, som har svaret ja til begge spørgsmålene; ”Kender du til Dansk
Center for Hjernerystelse?” og ”Er du bekendt med Dansk Center for Hjernerystelses aktiviteter, viden og formidling?”. Kategorien
hospitaler indeholder lægevagt/akuttelefon.
Figur 8.3d: Respondenters fordeling på spørgsmålet ”I hvilken grad vurderer du, at Dansk Center for Hjernerystelses produkter er
brugbare for personer med hjernerystelse og pårørende?”fordelt på gruppe
Note: n= 98 respondenter. Figuren indeholder kun respondenter, som har svaret ja til begge spørgsmålene; ”Kender du til Dansk
Center for Hjernerystelse?” og ”Er du bekendt med Dansk Center for Hjernerystelses aktiviteter, viden og formidling?”. Kategorien
hospitaler indeholder lægevagt/akuttelefon.
5%
4%
5%
16%
20%
21%
47%
45%
40%
43%
11%
25%
40%
36%
32%
9%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Hospitaler (19)
Kommune (55)
Privat og øvrig behandling (10)
Regional behandling (14)
I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke / ønsker ikke at svare
5%
4%
11%
24%
20%
29%
47%
53%
70%
36%
5%
15%
10%
29%
32%
5%
7%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Hospitaler (19)
Kommune (55)
Privat og øvrig behandling (10)
Regional behandling (14)
I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke / ønsker ikke at svare
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
51
8.4 Bilag 4 – aktiviteter
Tabel 8.4a – DCFH’s produktion målrettet hhv. fagpersoner og patienter med hjernerystelse
Beskrivelse af aktivitet (aktiviteter primært målrettet læger er i grønt)
Målrettet
fagpersoner (=1)
Målrettet patienter og
pårørende (=1)
1.3.2019-28.2.2020
Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital undervisning 1 0
Dansk Psykologforening kursus 1 0
Sammenslutning af Danske Høre- og Taleinstitutter - Sjælland undervisning 1 0
Kommunikationscenter i Hillerød og jobcentre kursus 1 0
Landsdækkende IBOS konference oplæg 1 0
National temadag for socialrådgivere fra 3F og FOA 1 0
Den nationale konference for Almen praksis, Lægedagene 2019, Bella Center 1 0
Hjernerystelseskonferencen arrangeret af Hans Knudsens Instituttet og
Hjernerystelsesforening for fagpersoner-oplæg
1 0
Kulturnatten ved Center for Hjerneskade 2019 0 1
1.3.2020-28.2.2021
21.8.20 Oplæg om prognose og behandling af langvarige symptomer efter hjernerystelse
ved Årsmøde i Dansk Neurologisk Selskab (virtuelt)
1 0
10.09.20 Heldagskursus for Dansk Psykologforening ”Hjernerystelse på kort og lang sigt” 1 0
21.10.20 Oplæg om evidensbaseret behandling af senfølger efter hjernerystelse ved online
konference ”Neurodagen – hjernen i et socialt perspektiv” arrangeret af Socialstyrelsen og
Center for Offentlig kompetenceudvikling (COK).
1 0
11.11.20 Oplæg ved temadag på CSU Slagelse samt dialog om området 1 0
20.11.20 afholdt undervisningsseminar om senfølger efter hjernerystelse på Center for
Komplekse Symptomer, København.
1 0
24.11.2020 oplæg og status på hjernerystelsesområdet ved det landsdækkende
netværksmøde om postcommotionelle symptomer regi af Danske Tale-, Høre-, og
Synsinstitutioner (DTHS)
1 0
9.2.21 afholdt webinar for flere end 250 deltagere vedr. NKR, i regi af
Hjernerystelsesforeningen
0 1
10.2.21 og 22.2.21, afholdt online-diskussionsmøder omhandlende NKR målrettet
fagpersoner, arrangeret af DCFH. Samlet antal deltagere 65 fra hele landet. Der er planlagt
flere onlinemøder i 2021
1 0
24.02.21 Oplæg ved temamøde ”Fokus på Hjernerystelse” arrangeret af Horsens kommune,
82 deltagere fra midtjyske kommuner.
1 0
2.9.20 har DCFH afholdt et debatmøde med emnet ’Hjernerystelse koster kassen’ som en
kombineret fysisk og online event. 26 personer deltog i salen, 65 online.
1 0
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
52
1.3.2021-28.2.2022
Ø D. 1.3.21 afholdt et webinar omhandlende National Klinisk Retningslinje (NKR) for Faaborg-
Midtfyn kommune i kommunens neuroteam og andre afdelinger i kommunen,13 deltagere.
1 0
Ø D. 2.3.2021 afholdt et webinar vedr. NKR med eksterne interessenter på tværs af landet, 32
deltagere (max kapacitet).
1 0
Ø DCFH har sammen med DSNR og CFH arrangeret en 1-dags konference om langvarige følger efter
hjernerystelse, afholdt den 10.3.2021 i online format, 140 deltagere fra hele landet.
1 0
Ø D. 20.4.21 undervisning om hjernerystelse på uddannelsen for erfarne neurologi-sygeplejerske i
regi af Region Hovedstaden
1 0
Ø D. 22.4. 21 DCFH afholder online temadag i samarbejde med Neuropædagogisk Selskab om
hjernerystelse
1 0
Ø Den 26.4.21. afholdt dialog online møde vedr. hjernerystelse med Silkeborg kommunes
Neuroteam
1 0
Ø Den 3.5.2021 afholdt et webinar omhandlende NKR med eksterne interessenter, herunder fra
forsikringsselskaber, i alt 20 deltagere.
1 0
Ø DCFH er en af talerne ved videnskabelig konference ”Nordic Meeting in Neuropsychology”, d. 24.
– 27.8.2021 for neuropsykologer fra hele Norden, men også resten af Europa.
1 0
Ø D. 8.9.2021 afholdt temadag omkring hjernerystelse hos Gladsaxe kommune 1 0
Ø D.17.9.21 undervisning på 2-dages kursus for kiropraktorer, som dækkede emner som NKR,
evidens, begreber, hjernen, hjernens plasticitet og kliniske erfaringer.
1 0
Ø D. 25.10.21 afholdt temadag ved Vejlefjord om commotio hos børn og unge, 75 deltagere fra hele
landet på tværs af sektorer.
1 0
Ø D. 6.11. 2021 oplæg ”Evidensbaseret behandling af langvarige symptomer efter hjernerystelse”
ved den årlige Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference
1 0
Ø D. 9.11.2021 – afholdt heldagskursus for Dansk Psykologforening i Århus, med titlen
Hjernerystelse på kort og lang sigt, 17 deltagere
1 0
Ø D. 17.11.2021 afholdt dialogmøde mellem DCFH og Hjerneskadecenter Virum, om at sætte fokus
på børn og ungeområdet.
1 0
Ø D. 19.11.2021 kursus vedr. langvarige postcommotionelle følger ved Lægedage 2021, de
Praktiserendes Læge Organisations efteruddannelseskonference 15.-19.11.21 i Bella Center,
København.
1 0
Ø D. 3.12.2021 undervisning af læger og psykologer ved Arbejdsmedicinsk klinik, Bispebjerg
Hospital, Region Hovedstaden om hjernerystelse og tilbagevenden i arbejde
1 0
Ø D. 9.12. 2021 undervisning af personale (primært læger) ved Neurologisk afd., Bispebjerg Hospital,
RegionH, om non-farmakologisk behandling ved hjernerystelse og hovedpine, baseret på NKR
1 0
Ø D. 17.1.2022 undervisning ved EU online kursus vedr ”Sport concussion awareness and training
(SCAT). Projektet er et EU-Erasmus projekt og ledes fra Galway-Mayo Institute of Technology i Irland.
1 0
D. 23.02.22 afholdt webinar med titlen ’Hvad ved vi om posttraumatik hovedpine og hvad er
behandlingsmulighederne’. Arrangeret af Lundbeck Pharma A/S målrettet sygeplejersker i neurologi
i hele landet
1 0
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
53
1.3.2022-28.2.2023
Ø 9.3.22 - Oplæg ’Hjernerystelse – prognose og behandling’ ved temadag for Dansk
Sygeplejeråd Kreds Sjælland, oplæg for sygeplejersker, kontaktperson Lis Mortensen.
1 0
Ø 14.-18.3.2023 – DCFH var medarrangør af 10 gratis workshops og oplæg (5 på Sjælland, 4
i Jylland, 1 på Fyn) med specialister i hjernerystelse i samarbejde med sammenslutning
Danske Tale-, Høre-, Synsinstitutioner (DTHS) og Hjernerystelsesforening. Arrangementer
fandt sted som en del af Hjerneugen 2022.
0 1
Ø 17.3.22 - Oplæg ’Senfølger efter hjernerystelse – genoptræning og rehabilitering’ afholdt
på Marselisborg Århus, arrangeret af sammenslutning Hjernen i fokus, kontaktperson Gerda
Grimnisdottir
0 1
Ø 18.3.22 - Oplæg ’Hvad er hjernerystelse og hvad er senfølger’ for Center for
Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV) Odense målrettet jobcentrene, kontaktperson
Ragnhild Enge
1 0
Ø 5.4.22 - Oplæg ’Hjernerystelse og senfølger efter hjernerystelse – faglig status’ for
Danmark Lærerforenings Arbejdsskadeteamet, kontaktperson Randi Sørensen
1 0
Ø 26.4.22 - Forelæsning vedr. hovedtraumer, herunder hjernerystelse på
kandidatuddannelsen i psykologi, Københavns universitet
1 0
Ø 30.4.22 – Keynote lecture ‘Return to work after concussion’ ved the 9th Canadian
Research Symposium on Concussion, arrangeret af the Canadian Concussion Center,
Ontario, Canada
1 0
Ø 16.5.22 - Temadag ’Commotio cerebri – nyeste viden og bedre muligheder for støtte med
langvarige følger’ på Hjernecenter i Randers, Randers kommune, kontaktperson Mette
Birkmose Christensen
1 0
Ø 18.5.22 - Oplæg ’Senfølger efter hjernerystelse – indsatser og interventioner’ ved
ergoterapeutfagligt netværksmøde ved de 7 hjerneskadecentre, kontaktperson ergoterapeut
Malene Andreasen
1 0
Ø 24.5.22 - DCFH var hovedarrangør af den nationale konference om hjernerystelse med
tema ’Udredning som forudsætning for målrettet indsats’. Konferencen var arrangeret
sammen med sammenslutning af Danske Tale-, Høre-, Synsinstitutioner (DTHS) og
Hjernerystelsesforening. Konferencen bestod af 10 faglige oplæg, heraf 2 internationale. Der
var 285 deltagere.
1 0
Ø 9.9.22 - Oplæg ved strategisk gruppe ’Commotio cerebri – håndtering og behandling’
Region Hovedstad, Bispebjerg hospital
1 0
Ø 25.10.22 - Oplæg ’Evidensbaseret viden om hjernerystelse og langvarige symptomer efter
hjernerystelse’ ved national konference ’Neurodag – Hjernen i socialt perspektiv’ arrangeret
af Socialstyrelsen og Komponent
1 0
Ø 26.10.22 – Oplæg ’Posttraumatisk hovedpine’ ved landsdækkende årsmøde for
hovedpinesygeplejersker, Middelfart, kontaktperson Annette Vangaa Rasmussen
1 0
Ø 7.11.22 - Heldagskursus ’Hjernerystelse på kort og lang sigt’ for Dansk Psykologforening,
kontaktperson Lotte Riis
1 0
Ø 14.11.22 - Heldagskursus ’Hjernerystelse’. Kurset var en del af efteruddannelse i
neurorehabilitering, arrangeret af midlertidig botilbud og rehabiliteringstilbud Selma
Marie/Marie hjemmene, målrettet tværfaglige personaler, kontaktperson Bodil B. Toft.
1 0
Ø 17.11.22 - Afholdelse af halvdagssymposium ’Postcommotio Syndrom – Et tiltrængt
overblik, når hovedet bliver rystet’ i forbindelse med langsdækkende kursusdage Lægedage
2022. Lægedage er en landsdækkende konference målrettet almen praksis.
1 0
3.02.22 - Keynote lecture ’Inside the concussed brain – and why should we care’ ved
Scandinavian Sport Medicine Congress 2023.
1 0
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
54
1.3.2023-31.12.2023
Ø 14.3.2023 oplæg i forbindelse med Hjerneugen 2023. Titel: ”Hjernerystelse og hjernens
plasticitet” arrangeret af Hjernerystelsesforeningen Århus, afholdt på Marcelisborg, Århus,
kontaktperson Gerda Grimnisdottir
0 1
Ø 14.3.2023 oplæg i forbindelse med Hjerneugen 2023. Titel: ”Hjernerystelse –
forandringens tid”, afholdt på CSU Slagelse, arrangeret af Hjerneforum i samarbejde med
Hjerneskadeforeningen og CSU Slagelse (Center for Specialundervisning Voksne),
kontaktperson Rune Skovgaard Rasmussen
1 0
Ø 20.4.2023 DCFH var hovedarrangør af den nationale konference om hjernerystelse 2023
med emnet: ”Hjernerystelse: hvad ved vi nu”. Konference blev afholdt for udsolgt auditorium
på KU, 320 deltagere. Keynote lecture blev givet af prof. Joukje van der Naalt, University of
Groningen, Holland samt 8 andre talere fra hele landet.
1 0
Ø 21.4.2023 undervisning af fysioterapeuter og ergoterapeuter fra Bispebjerg hospital,
Region H, emne: håndtering af patienter med commotio cerebri, kontaktperson: Camilla Hole.
1 0
Ø 25.4.2023 forelæsning ”Hovedtraumer” på Kandidatuddannelsen i Psykologi, ved KU 1 0
Ø 10.5.2023 keynote lecture ved Sveriges nationale rehabiliteringskonference 9.-11.5.2023,
Lund, Sverige. Oplæg The concussed brain – How do we improve treatment, information and
rehabilitation?, www.rehabveckan.se
1 0
Ø 12.5.2023 undervisning ”Hjernerystelse – opdatering vedr. diagnosticering,
hjernepåvirkning og kognitive følger” ved kursus for fysioterapeuter, Odense, arrangeret af
Sportsfysioterapeutisk selskab, Fysioterapeutisk selskab for neurologisk fysioterapi, og
Selskab for Muskuloskeletal fysioterapi, kontaktperson Lisbeth Lund Pedersen.
1 0
Ø 6.6.2023 webinar ”Ny med hjernerystelse” i samarbejde med Hjernerystelsesforeningen.
Webinar var centreret om de nye vejledninger vedr. tidlig information om hjernerystelse.
0 1
Ø 13.6.2023 oplæg på temamøde mellem fagbevægelsen, Arbejds- og Miljømedicinsk
Afdeling (AMED) og Afdeling for Socialmedicin (SOCMED) i Region Hovedstaden. Titel:
Patienter med hjernerystelse – prognosen og beskæftigelse. Kontaktperson overlæge
Charlotte Brauer, ph.d.
1 0
Ø 6.9.2023 webinar for Ulykkespatientforening med titlen: Hjernerystelse: Få den nyeste
viden om hjernerystelser. https://www.ulykkespatient.dk/webinarer Omhandler hvordan
vejledning i den tidlige fase samt hvordan vores forståelse og tilgang til hjernerystelser har
udviklet sig.
0 1
Ø 2.11 2023 oplæg ved Danish Emergency Medicine Conference 2023, DEMC10 den 2. og 3.
november 2023, Clarion Hotel & Congress Copenhagen Airport. Titel: ”Information omkring
commotio – nye vejledninger til patienterne”. Desuden udarbejdet video-teaser.
1 0
Ø 15.11.2023 halvdags workshop for almen praksis ifm. Lægedagene 2023. Titel: Viden om
patienter med langvarige følger efter hjernerystelse. Afholdt sammen med specialelæge i
almen praksis Cecilie Thorning Jakobsen.
1 0
Ø 20.-21.11.2023 onlinekursus for Dansk Psykologforening med titlen Hjernerystelse –
seneste viden og behandling. Afholdt i samarbejde med Center for Hjerneskade.
Kontaktperson uddannelsessekretær Lotte Riis og unddannelseskonsulent Lotte Kjærside
1 0
Ø 28.11.23 - forelæsning vedr. hovedtraumer, herunder hjernerystelse på
kandidatuddannelsen i psykologi, Københavns universitet
1 0
Ø 1.12.2023 undervisning af personale ved Afdeling for social medicin, Region Hovedstad,
kontaktpersonerne overlæge Poul Frost og psykolog Christine Eckhardt-Bentsen, ca. 50
tværfaglige personaler til stede (fysisk og online), titel på oplægget Patienter med
hjernerystelse: tilbage i beskæftigelse.
1 0
14.12.2023 perspektiverende foredrag for Hjernerystelsesforeningen i Pas på hovedet
aftenskole. Titel på oplægget: Synet, naturen og rehabilitering – kan man sænke
stressniveauet hos personer med langvarige følger efter hjernerystelse?
0 1
Evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse
55
DIVERSE FAGLIGE VEJLEDNINGER, ARTIKLER o.l. i perioden 2019-2023
National Klinisk Retningslinje 1 0
Vejledninger om hjernerystelse i den tidlig fase (0-5, 6-12, 13-18 og 18+ år) 0 1
Fysioterapeutisk retningslinje 1 0
Vejledning tilbage i arbejde med langvarige følger efter hjernerystelse til arbejdsgivere 0 1
Vidensrapporter (0-18, og 18+ år) 1 0
Artikel Specialized interdisciplinary rehabilitation reduces postconcussion symptoms - Brain
Injury 1 0
Artikel Hjernerystelse skal tages alvorligt - Ugeskrift for læger 1 0
Artikel Labour market attachment after mild traumatic brain injury - BMJ Open 1 0
Artikel Når hjernen bliver rystet - Sygeplejersken 1 0
Artikel Premorbid risk factors influencing labour market attachment after mild traum.brain
injury - BMJ Open 1 0
Artikel Five-year trends in marital stability academic achievement after concussion -Journal
of Head Trauma Rehabilitation 1 0
Artikel Facilitators of and barriers to return to work after mild traumatic brain injury -
Neuropsychological Rehabilitation 1 0
Artikel Labour market attachment dynamics in patients with concussion - BMC Public Health 1 0
Artikel Patienter med langvarige symptomer efter commotio mangler hjælp -
Lægemagasinet 1 0
Aritkel Hjernerystelse - ny vejledning og tilbud - Månedskriftet for Almen Praksis 1 0
Artikel Hjernerystelse og rehabilitering af langvarige symptomer efter hjernerystelse - Psyke
og Logos 1 0
Artikel Ny udvikling vedr. commotio cerebri - Ugeskrift for Læger 1 0
total 78 10
Samlet antal af aktiviteter (antal og procent) 88 (100 %)
Andel aktivitet målrettet fagpersoner (antal og procent) 78 (89 %)
Andel aktiviteter målrettet personer med hjernerystelse og deres pårørende
(antal og procent) 10 (11 %)
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet
rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO
International Limited - et UK-baseret selskab med
begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO-
netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO
er varemærke for både BDO-netværket og for alle BDO
medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger mere end
1.700 medarbejdere, mens det verdensomspændende
BDO-netværk har ca. 115.000 medarbejdere i 166 lande.
BDO
Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Rasmus Duus
Partner
24 29 50 16
rad@bdo.dk
Pernille Moll
Senior Manager
29 17 09 03
pemol@bdo.dk