Henvendelse af 18/8-24 fra Karin Bang om utilstrækkelig beskyttelse af bevaringsværdige bygninger mod nedrivning

Høringssvar vedr. nedrivningsansøgning for Toldbodgade 8-10, Afholdsforeningens
Alderdomshjem.
Vi skal fra By og Land Viborg anmode forvaltningen om at sætte beslutning om nedrivning i bero, indtil
bygningens tilstand er reelt belyst og fagligt velfunderet. Vi finder den byggetekniske vurdering for
mangelfuld til, at en oplyst beslutning kan træffes. Der savnes en fagligt velfunderet vurdering af
bygningen udført af restaureringskyndige rådgivere. Vi vil tilskynde bygningens ejer til at søge kyndig
rådgivning i historiske bygninger, så bygningens muligheder kan afsøges.
Vi finder det ligeledes bekymrende, at en offentlig forvaltning, kommunen, agter at blåstemple
nedrivning af en værdifuld kulturarv på foranledning af en anden offentlig forvaltning, regionen. Det
kan danne en meget uheldig præcedens. Her er ikke tale om en ruin, men en bygning som har været i
brug indtil for nylig. Hvilken nedrivning vil forvaltningen i givet fald sige nej til i fremtiden?
Vi mener, at offentlige bygningsejere bør gå foran med det gode eksempel i denne slags sager.
Vi minder om, at nedrivning af et hus med så høj bevaringsværdi kun bør ske i yderste konsekvens og
på et sagligt og veldokumenteret grundlag. Det afspejler sagsfremstillingen desværre ikke.
Som faglig begrundelse for nedrivningsansøgning foreligger en “Byggeteknisk vurdering” dateret
29.8.2023, udarbejdet af et rådgivende ingeniørfirma. I notatet opstilles en række problemstillinger
ved bygningen af både konkret byggeteknisk og mere spekulativ art. Vi finder notatets vurderinger
tvivlsomme, grænsende til usaglige, og det undrer os, at man ikke har søgt råd hos en
restaureringskyndig arkitekt eller ingeniør, som kan oplyse om de faktiske forhold og relevante
myndighedskrav.
1. Bygningen fremstår jf. notatet uden nævneværdige sætningsskader. Citeret: “Udvendig
gennemgang viser en muret facade uden de store sætningsskader”
Alligevel vurderes kamtakkerne på vestgavlen at være i “akut nedstyrtningsfare,” hvorfor der
hurtigt må gøres “nærmere undersøgelser” og rekvireres en landinspektør til at undersøge
facadens kæntring.
Bemærkninger: Forvaltningen bør kræve en nærmere og kyndig vurdering. Hvis gavlen er i
akut nedstyrtningsfare, så bør den vel af hensyn til borgernes sikkerhed straks afstives og
indkørsel til parkeringspladsen forhindres? Da dette ikke er sket, må det antages, at
“nærmere undersøgelser” af landinspektøren har vist, at den ikke er i fare for at styrte
sammen alligevel?
Forvaltning og borgere må have klarhed over, om der er nedstyrtningsfare eller ej - hurtigst
muligt. Vi finder det forbavsende, at et hus uden større sætningsskader skulle være i akut
nedstyrtningsfare.
Kommunen bør tilskynde til, at huset vedligeholdes, og at kamtakkerne fastgøres og
istandsættes, hvis de er i dårlig stand.
Der er masser af eksempler på historiske huse opført i sammenlignelig byggeskik, som er
bevaret og istandsat til ændret anvendelse. Med notatets argumentation er det umuligt at
renovere en hvilken som helst historisk bygning, hvad der naturligvis ikke er sandt. Her
savnes i den grad restaureringsindsigt.
2. Klimaskærmens udvendige tilstand: Fugerne og nogle af stenene er slidte. Tagets
understrygning er nedslidt og taget er derfor utæt. Spærene vurderes i notatet dog i
nogenlunde god stand.
Offentligt
KUU Alm.del - Bilag 178
Kulturudvalget 2023-24
Bemærkning: Facader og tag bør istandsættes. Heldigvis er huset opført i en god byggeskik,
som tillader reparationer.
3. Etagedækkenes bjælker forventes ikke at kunne leve op til gældende krav ved ombygning til
ny anvendelse.
Bemærkning: Det beror på det konkrete projekts løsninger. Et etagedæk med bjælkelag kan
i de fleste tilfælde forstærkes uden konsekvenser for en bygnings bevaringsværdi, da disse
kun omfatter klimaskærmen.
4. Varme- og fugtisolering vurderes direkte skadeligt at udføre på indvendig side af
facademurene. Dette begrundes i notatet med Byg-Erfa anvisninger.
Bemærkning: Problemstillingen vidner om manglende indsigt i historiske bygninger. En
bevaringsværdig bygning vil altid kunne dispenseres fra bygningsreglementets bestemmelser
om energiforbrug. Det fremgår af Bygningsreglementet at:
“Energimæssige tiltag bør udføres uden, at det forringer den pågældende bevaringsværdige
bygning.
Det fremgår af §274, at byggetekniske forhold kan indebære, at energibesparelser ikke kan
opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Hvis energimæssige forbedringer
således alene kan ske ved indvendig efterisolering, men dette ikke kan udføres teknisk
forsvarligt, eller efterisoleringen vil medføre et indeklima, der ikke lever op til de gældende
regler, vil der i den konkrete situation ikke være krav om, at der foretages energimæssige
forbedringer.”
En kyndig renovering skader naturligvis ikke bygningen.
5. Indeklima og tilgængelighed vurderes vanskeligt at løse til dagens standard.
Bemærkning: Indeklima og tilgængelighed kan løses i hundredvis af lignende renoveringer
af historiske huse, når der tilknyttes restaureringskyndige rådgivere.
6. Levetiden vurderes ud fra en norm fra 2007 at være overskredet med ca. 50 år på den
pågældende bygning fra 1922.
Bemærkning: Levetiden bør bero på de konkrete, bevaringsværdige konstruktioners tilstand.
Vi finder den vedlagte levetidstabel irrelevant i denne sag.
Vi noterer os, at notatet opstiller en lang række spekulative problemstillinger ved eventuel renovering
af bygningen, som begrundes i, at bygningen skal overholde “nutidens normer.” De bør ikke have
nogen relevans for sagsbehandlingen, da de ikke beror på et konkret renoveringsprojekt og desuden
synes i strid med bygningsreglementet. I vores optik er der tale om en bygning i en god og gedigen
byggeskik, som trænger til renovering, så den igen kan komme til ære og værdighed for brugere og
borgere.
Det er ikke givet, at ethvert bevaringsværdigt hus kan bygges om til klinik- og kontorformål efter
samme standard som nybyggeri, men det synes heller ikke at være ejerens nuværende hensigt, når
man ser det meget voldsomme byggeri, man påtænker at opføre i stedet. Vi finder, at de foreliggende
skitser af et påtænkt byggeri er for ubearbejdede til at give borgerne et indtryk af, hvad man agter at
opføre.
Afholdsforeningens Alderdomshjem er stærkt bevaringsværdig arkitektur og væsentlig kulturhistorie
for Viborg midtby. Vi vil i stedet foreslå en istandsættende transformation, hvor ny og gammel
bebyggelse kan berige hinanden i den nye funktion og dermed digte videre på byens fortælling om
omsorg for borgerne på dette sted.
Med venlig hilsen By og Land Viborg


1
Karin Bang
Hedeskrænten 75, 8800 Viborg, tlf.: 44 48 22 18, karinbang@outlook.dk
Viborg, den 18.8. 2024
Kære Jakob Engel- Schmidt,
for et år siden skrev jeg til dig om bevaringsværdige bygninger, idet jeg håbede,
at du ville tage initiativ til at sikre dem bedre beskyttelse mod nedrivning.
Du svarede mig den 20. september 2023 bl.a.:
”Som du skriver, ligger ansvaret for de bevaringsværdige bygninger i dag hos
kommunerne, der kan give tilladelse til en nedrivning. Det er dog vigtigt at
understrege, at før en kommune kan give en sådan tilladelse, skal der ske en
inddragelse af offentligheden. Kommunerne er forpligtet til at give borgerne
mulighed for at komme med indsigelser mod nedrivningen, inden der træffes
nogen beslutninger om en eventuel nedrivning. På den måde sikres det, at alle
kan komme til orde, og at der bliver taget politisk stilling til spørgsmålet. Jeg
ser det som en styrke, at offentligheden på den måde bliver inddraget og kan
komme til orde.”
I den bedste af alle verdener ville der være tale om en reel inddragelse af
offentligheden, og kommunerne ville behandle borgernes indsigelser alvorligt og
med respekt. Sådan forholder det sig imidlertid langtfra altid.
Vi har i Viborg lige været igennem et uskønt forløb, som jeg vil fortælle dig om.
Det drejer sig om to høringer.
Region Midtjylland vil bygge Ny Psykiatri i Viborg. Det er der behov for, og byens
borgere går ind for, at psykiatrien skal have bedre forhold. Men det er helt
urimeligt, at det nu resulterer i, at hele otte bevaringsværdige bygninger, heraf
tre med høj bevaringsværdi, rives ned.
Fra den 23.5. til den 19.6. 2024 var der høring vedr. nedrivning af
Afholdsforeningens tidligere alderdomshjem i Toldbodgade 8-10. Bygningen fra
1922 har en bevaringsværdi på 2, den næsthøjeste. Det er en fornem helstøbt
etageejendom i røde sten, repræsentant for den historicistiske stil med bl.a.
kamtakkede gavle og flammerede døre. Regionen havde søgt om tilladelse til at
rive alderdomshjemmet, der blev betegnet som mangelfuldt vedligeholdt, ned,
men et enigt teknisk udvalg sagde nej. Regionen samlede nyt skyts og lod Viborg
Ingeniørerne lave en rapport om bygningens tilstand, som nu blev vurderet til
at være meget værre end tidligere antaget. I en ny ansøgning fra Regionen
afsendt i november 2023 om tilladelse til nedrivning stod der om bygningen: ”Et
Offentligt
KUU Alm.del - Bilag 178
Kulturudvalget 2023-24
2
eventuelt kollaps må forventes at ske pludseligt og uden forvarsel.” Bygningen
var efter sigende i akut nedstyrtningsfare. Ikke desto mindre blev bygningen
ikke blev afspærret – heller ikke efter, at Teknisk Udvalg på baggrund af den
tekniske rapport tillod nedrivning. Først, da det fremgik af et høringssvar, at der
burde foretages noget for at forhindre nedstyrtning, blev der afspærret ved
ejendommen!
Det er ikke underligt, at der ikke indkom flere end fire indsigelser mod
nedrivningen, når den lokale avis havde rapporteret, at bygningen var ved at
falde sammen.
Vi har i vores lille afdeling af bevaringsforeningen By og Land en
restaureringsarkitekt, der udarbejdede et høringssvar, som bl.a. påviste
faktuelle fejl i den byggetekniske vurdering. Den egnede sig derfor ikke til at give
det fornødne beslutningsgrundlag til lokalpolitikerne. (Vores høringssvar
vedhæftet)
Der indkom også et høringssvar fra en tømrermester, som kender bygningen
godt. Han var aldeles ikke overbevist om, at bygningens skelet og ydre var så
ringe, som det forlød.
Fristen for indsendelse af høringssvar var den 19. juni. Allerede den 20. klokken
08.59 afsendte Bettina Wolff, ansat i afdelingen Ejendomme i Region
Midtjylland, følgende kommentar til forvaltningen i Viborg kommune:
”Hej Jacob.
Tak for tilsendte fire indkomne høringssvar ifm. vores ansøgning om
dispensation til nedrivning af Toldbodgade 8-10 i Viborg.
Region Midtjylland anerkender de principielle overvejelser i besvarelserne, men
mener ikke, at der tilvejebringes konkret ny information, der ændrer det
grundlag, som Teknisk Udvalg valgte at bruge til at igangsætte processen på. Vi
imødeser således, at udvalget er i stand til at træffe beslutning om dispensation
til nedrivningen på mødet d. 26. juni.
Med venlig hilsen Bettina.”
Men der var kommet konkret ny information i høringssvaret fra By og Land,
som mener, at der er valgt en forkert rådgiver til at vurdere bygningens tilstand,
hvilket har resulteret i, at den byggetekniske vurdering, som ligger til grund for
Teknisk Udvalgs beslutning om at give tilladelse til nedrivning, er for
mangelfuld. Man burde have valgt en restaureringskyndig arkitekt eller
ingeniør.
Enhver, der læser vores høringssvar, vil kunne se, at det er skrevet af en
fagmand, som kender til restaureringsarbejde og derfor bør tages alvorligt. Men
3
det har Region Midtjylland ikke gjort. Havde den det, ville svaret fra regionen
ikke komme så hurtigt efter modtagelsen af de fire høringssvar.
Heller ikke direktøren for Teknik & Miljø i Viborg Kommune tog svarene alvorligt
og indstillede hurtigt til Teknisk Udvalg, at man skulle give dispensation til
nedrivningen, hvad tre ud af fem medlemmer af udvalget gjorde.
Kort efter fik vi meddelelse om en ny høring, nemlig vedrørende Region
Midtjyllands nedrivningsansøgning for den bevaringsværdige bygning
Søndersøparken 14. Høringsperioden var meget kritisabelt lagt fra den 5. juli til
den 2. august, lige i skolernes sommerferie. (Det burde ikke være lovligt).
Her drejer det sig om en bygning tegnet af en af landets fineste arkitekter, Hack
Kampmann, der har præget Viborg med flere markante bygninger, bl.a.
gennembrudsværket Landsarkivet for Nørrejylland, nu Rigsarkivet, opført 1889-
1891.
Bygningen indgår i Sindssygeanstalten, som blev opført ved Søndersø i årene
1904-1905 og består af karakteristiske rødstensbygninger. Byggeriet
repræsenterede en ny tids opfattelse af, at psykiatriske patienter skal betragtes
som mennesker. Af kommunens egen SAVE-vurdering fremgår det, at
bygningen har væsentlig arkitektonisk og kulturhistorisk betydning. Der er tale
om et bevaringsværdigt kulturmiljø af bygninger i høj arkitektonisk og teknisk
kvalitet.
Den 1. februar 2024 blev der afholdt et møde mellem Viborg Kommunes
Tekniske Udvalg og Region Midtjyllands udvalg for bæredygtighed, teknologi og
anlæg. Formålet var en præsentation af anlægsprojekter med fokus på Ny
Psykiatri. Efter sigende var det ikke noget rart møde. Regionen pressede
kommunen, bl.a. med trusler om at flytte psykiatrien til en anden by. I marts
var der igen et møde, som resulterede i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik,
at man i fællesskab var nået frem til, at Søndersøparken 14 desværre ikke
kunne bevares.
Til Viborg Stifts Folkeblad gav formanden for Teknisk Udvalg i kommunen 1.
juli som begrundelse for at ville give tilladelse til nedrivning af de to sidste i
rækken af bevaringsværdige bygninger (Toldbodgade og Søndersøparken): ”Vi
har indgået en aftale [med regionen], som vi har tænkt os at holde. Og vi ville
også gerne bevare arbejdspladserne i Viborg.”
Når kommunen indgår en aftale med regionen allerede i marts, som den vil
holde, kortslutter den jo den demokratiske proces. Jo, kommunen afholder
høringer, som den skal, men de får ingen betydning. Der er tale om
pseudoinddragelse.
4
Det viste den anden høring tydeligt. På trods af, at høringsperioden var lagt i
skolernes sommerferie, indkom der 56 høringssvar, der alle var mod
nedrivningen. Indsigelserne var bl.a. fra Slots- og Kulturstyrelsen, Viborg
Museum, Historiske Huse, By og Land Danmark, Hack Kampmanns oldebarn,
lektor ved Det Kongelige Akademi Thomas Kampmann, adskillige arkitekter og
borgere.
Mange gjorde gældende, at det selvfølgelig var muligt at bevare både
arbejdspladser og den bevaringsværdige bygning. Man kunne indpasse
Kampmanns bygning i det samlede projekt for regionens psykiatri.
Men nej. Igen oplevede vi, at sagsbehandlingen ikke kunne gå hurtigt nok.
Sidste høringssvar indkom fredag den 2. august klokken 23.08. Derpå blev
svarene samlet i 68 sider, som blev sendt til regionens bygningschef mandag til
kommentering, og han vendte retur med en halv sides mail tirsdag klokken
09.21. Han ville stadig rive ned.
I sit resumé af sagen skrev forvaltningen til Teknisk Udvalg før mødet den 14.
august bl.a.:
”Der gives udtryk for, at det er vigtigt at bevare kulturarven i området. Hack
Kampmanns bygning betragtes som en central del af bybilledet omkring
Søndersø og mange giver udtryk for, at nedrivning vil være et stort tab for den
lokale identitet og historie. Høringssvarene giver udtryk for, at det ikke blot
handler om bygningens fremtid, men giver udtryk for, at det handler om den
overordnede retning for byudviklingen i Viborg Kommune. Der opfordres til at
stoppe den såkaldte ’brug-og-smid-væk-kultur’ og i stedet værdsætte og bevare
de unikke bygninger, der fortæller om områdets fortid.”
Alligevel indstillede direktøren for Teknik & Miljø til udvalget, at der gives
tilladelse til nedrivning af Søndersøparken 14, hvad flertallet i udvalget gjorde –
man havde jo en aftale!
Du skrev til mig sidste år: ”Jeg ser det som en styrke, at offentligheden på den
måde bliver inddraget og kan komme til orde.”
Kom til orde gjorde vi, men inddraget blev vi ikke, for den demokratiske proces
blev undergravet af den aftale, som kommunen havde indgået med regionen i
marts og af, at høringsprocessen foregik i skolernes sommerferie.
Jeg vil gerne appellere til dig som kulturminister: red Hack Kampmanns bygning
i Viborg. Den er ikke noget slot, men indgår i et bevaringsværdigt kulturmiljø.
Viborg Byråd skal tage endelig stilling til nedrivningen den 28. august.
Med venlig hilsen Karin Bang


1
Karin Bang
Hedeskrænten 75, 8800 Viborg, tlf.: 44 48 22 18, karinbang@outlook.dk
Viborg, den 18.8. 2024
Kære medlemmer af Folketingets Kulturudvalg.
For et år siden skrev jeg til ordførerne i kulturudvalget og gjorde opmærksom
på, at alt for mange bevaringsværdige bygninger i Danmark rives ned.
Mogens Jensen var så venlig at tage min henvendelse alvorligt og stillede
spørgsmål til kulturministeren. Det var jeg glad for, men jeg var ikke tilfreds
med ministerens svar, heller ikke det han gav på et brev, som jeg stilede til ham.
I frustration over tingenes tilstand har jeg i mellemtiden meldt mig ind i
bevaringsforeningen By og Land og har været med til at oprette en afdeling af
den her i Viborg.
Vi kæmper for vores fine gamle bygninger, men støder på en mur i vores byråd.
Vi har lige været igennem to høringsperioder, der kun var pseudohøringer, fordi
byrådet havde kortsluttet den demokratiske proces ved at indgå aftaler inden
høringerne og desuden lagde den ene høringsperiode lige i skolernes
sommerferie, hvad ikke burde forekomme.
Jeg har lige sendt et brev til Kulturminister Jakob Engel-Smidt, som I hermed
også får, og jeg håber, at det kan give anledning til, at I endnu engang overvejer,
hvad der kan gøres for at beskytte vores bevaringsværdige bygninger mod
nedrivning.
Med venlig hilsen
Karin Bang
Hedeskrænten 75
8800 Viborg
Offentligt
KUU Alm.del - Bilag 178
Kulturudvalget 2023-24