SUU alm. del - svar på spm. 648 om omkostningerne ved hver enkelt af de endnu ikke påbegyndte initiativer i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10 årsplan for psykiatrien

Tilhører sager:

Aktører:


SUU alm. del - svar på spm. 648 om beregninger på anbefalinger fra det faglige oplæg.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/suu/spm/648/svar/2063929/2897498.pdf

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 648 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 27. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Runa Friis Hansen (EL).
Spørgsmål nr. 648:
”Vil ministeren redegøre for omkostningerne ved hver enkelt af de endnu ikke
påbegyndte initiativer i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10 årsplan for
psykiatrien? Ministeren bedes oplyse de foreløbige beregninger og estimater fra
Sundhedsministeriet med bidrag fra bl.a. Sundhedsstyrelsen på mulige statslige
merudgifter for at indfri Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10 årsplan for
psykiatrien?”
Svar:
Det er en klar prioritet for regeringen at give psykiatrien et markant og historisk løft.
Regeringen har derfor tilkendegivet at ville prioritere 3,2 mia. kr. til psykiatrien frem
mod 2030. Midlerne kommer oveni de varige midler på 1,1 mia. kr., der allerede er
afsat til området. Således vil der fra 2020 til 2030 samlet set vil blive afsat 4,3 mia. kr.
yderligere årligt til psykiatriområdet på tværs af sektorer.
Som en del af det igangværende løft af psykiatrien vil regeringen i andet halvår 2024
præsentere et samlet udspil til en 10-årsplan for psykiatrien frem mod 2030. I den
sammenhæng har jeg anmodet det Nationale råd for psykiske lidelser og mental
sundhed (også kendt som ”Psykiatrirådet”) om at rådgive om input til udspillet.
Psykiatrirådet skal i den forbindelse rådgive om prioritering af anbefalinger fra
Sundhedsstyrelsens og Social- og Boligstyrelsens faglige oplæg, som endnu ikke er
igangsat, eller hvor der fortsat vurderes at være behov for styrkelse eller udbygning. I
relation hertil skal det bemærkes, at anbefalingerne fra det faglige oplæg kan
gennemføres og omsættes til konkrete initiativer på forskellig vis.
Folketingets partier vil blive inviteret til forhandlinger om udspillet, og i den
forbindelse vil jeg præsentere relevante input og initiativbeskrivelser, herunder
økonomiske estimater for initiativerne, som skal indgå i de videre drøftelser om
udmøntningen af 10-årsplanen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 22-08-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: msan
Sagsnr.:2024 - 8832
Dok. nr.: 192646
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 648
Sundhedsudvalget 2023-24