IFU alm. del - svar på spm. 205 om ministeren i forbindelse med, at indfødsretsloven alligevel skal ændres i det kommende folketingsår efter aftale om gebyrændringer i indfødsretsaftalekredsen, også vil ændre indfødsretsloven således, at en meddelelse om fratagelse af dansk indfødsret i Statstidende fremover er tilstrækkelig?

Tilhører sager:

Aktører:


IFU alm del - svar på spørgsmål 205.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ifu/spm/205/svar/2063675/2897006.pdf

Ministeren
Side 1/2
21. august 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 70 80 24 50
Mail indfoedsret@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 10808
Akt-id 2757946
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 1. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 205 (Alm. del)
efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 205:
Vil ministeren, i forlængelse af Højesterets kendelse af 26. juni 2024 i sag BS-
9703/2024-HJR, Udlændinge- og Integrationsministeriet mod A, redegøre for, om
ministeren i forbindelse med, at indfødsretsloven alligevel skal ændres i det kom-
mende folketingsår efter aftale om gebyrændringer i indfødsretsaftalekredsen,
også vil ændre indfødsretsloven således, at en meddelelse om fratagelse af dansk
indfødsret i Statstidende fremover er tilstrækkelig, således at terrorister tilknyttet
Jabhat al-Nusra ikke fremover kan spilde myndighedernes og domstolenes tid, når
de overser en 4-ugers frist under alverdens påstande om, at NemID ikke virker i
udlandet?
Svar:
1. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det fremgår af indføds-
retslovens § 8 B, stk. 3, at den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig
skade for landets vitale interesser, kan af udlændinge- og integrationsministeren
fratages sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs
(administrativ fratagelse).
En afgørelse om administrativ fratagelse af statsborgerskab er en afgørelse i for-
valtningslovens forstand. Pågældende er således som udgangspunkt omfattet af de
retssikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltningsretten, her-
under bl.a. partshøring, ret til at afgive udtalelse og begrundelse.
En afgørelse om administrativ fratagelse vil efter almindelige forvaltningsretlige
regler skulle meddeles til den person, afgørelsen træffes over for. Meddelelse vil
bl.a. kunne ske via Offentlig Digital Post. I tilfælde, hvor det trods rimelige bestræ-
belser herpå ikke er muligt på andre måder, herunder via Offentlig Digital Post, at
meddele bortfaldet til den pågældende, vil der blive optaget en meddelelse i Stats-
tidende om, at den pågældendes statsborgerskab er frataget, og at nærmere op-
lysninger kan fås ved henvendelse til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 205
Indfødsretsudvalget 2023-24
Side 2/2
Det følger således af indfødsretslovens § 8 B, stk. 5, at hvis det trods rimelige be-
stræbelser ikke er muligt at meddele fratagelsen efter stk. 3 til den, der efter stk. 3
har fået frataget sin danske indfødsret, på andre måder, optages fratagelse af stats-
borgerskab som meddelelse i Statstidende.
Det fremgår videre af indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 1. og 2. pkt., at sager omfattet
af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, kan indbringes for Københavns Byret af den, som
efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, inden 4 uger efter afgø-
relsens meddelelse. Det fremgår endvidere, at Københavns Byret undtagelsesvis
kan tillade en indbringelse efter 4 uger.
Det fremgår af forarbejderne til indfødsretsloven § 8 F, stk. 1, jf. Folketingstidende
2019-20, tillæg A, L 38 som fremsat, side 7, at en person, der administrativt har fået
frataget sit danske statsborgerskab, i medfør af grundlovens § 63 vil kunne ind-
bringe den administrative afgørelse for domstolene. Endvidere fremgår bl.a., at det
er den pågældende selv, der skal indbringe sagen for retten, og at der fastsættes
en frist på 4 uger efter afgørelsens meddelelse hertil. Fristen fastsættes af hensyn
til sagens fremme. Hertil fremgår bl.a., at retten dog undtagelsesvis kan tillade en
indbringelse efter 4 uger. Retten kan således undtagelsesvist give oprejsningsbevil-
ling. Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor parten pga. undskyldelige forhold kan
godtgøre ikke at være blevet bekendt med indbringelsesfristen til domstolene. Det
bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være et undskyldeligt forhold, at parten
har bragt sig selv i en situation, hvor det ikke er muligt for vedkommende at tilgå
sin e-boks eller læse Statstidende.
Der vil således, uanset hvordan en afgørelse om administrativ fratagelse af dansk
statsborgerskab meddeles til den person, afgørelsen træffes over for, være mulig-
hed for, at retten undtagelsesvist kan tillade en indbringelse efter 4 uger.
2. Jeg finder på den baggrund ikke anledning til at ændre de nuværende regler for,
hvordan en afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab meddeles den person,
afgørelsen træffes over for.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen