FIU alm. del - svar på MFU spm. 275 om omkostningerne ved, at kommunernes økonomi og regnskaber underlægges selskabsloven og krav om uvildig revision

Tilhører sager:

Aktører:


FIU alm. del - svar på spm. 275.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/fiu/spm/275/svar/2063664/2896986.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
21. august 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Finansudvalg
Besvarelse af spørgsmål 275 alm. del stillet af udvalget den 29. maj
2024 efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for omkostningerne ved, at kommunernes økonomi
og regnskaber underlægges selskabsloven og krav om uvildig revision?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Erhvervsstyrelsen, da styrelsen varetager fortolkningen af de selskabs- og
regnskabsretlige regler. Erhvervsstyrelsen har oplyst følgende:
”Erhvervsstyrelsen udregner ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser for så
vidt angår kommunalt ejede enheder.
Forskellene mellem regnskaber i private og offentlige myndigheder er så
store, at Erhvervsstyrelsen ikke har mulighed for at besvare spørgsmålet,
som det er stillet. Der er tale om vidt forskellige aktiviteter, hensigter med
regnskaberne og regnskabsprincipper. Erhvervsstyrelsen har ikke nogen
viden om kommunernes økonomiske forhold eller omkostningerne forbun-
det med opgørelsen heraf.
Hvis en kommune ejer et aktie- og anpartsselskab, vil selskabet som ud-
gangspunkt være omfattet af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabs-
loven).
Det er et kendetegnende træk ved kapitalselskaber, at kapitalejerne hæfter
begrænset. Det betyder, at kapitalejerne alene hæfter med det beløb, de har
indskudt i selskabet. Aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende
til mindst 400.000 kr. og anpartsselskaber skal have en selskabskapital sva-
rende til mindst 40.000 kr.
I et kapitalselskab udøver kapitalejerne deres ret til at træffe beslutninger
i selskabet på generalforsamlingen, hvorved kapitalejerne har indflydelse
på f.eks. ledelsens sammensætning. Ledelsen i et kapitalselskab er ansvar-
lig for, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 275
Finansudvalget 2023-24
2/2
at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og frem-
tidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Hensigten med dette er at tilskynde til, at der skabes og opretholdes en
rimelig balance mellem selskabets kapital og dets aktivitet. Det betyder, at
selskabet skal have tilstrækkelig egenkapital til at kunne modstå midlerti-
dige fald i indtjeningen. Definitionen på et forsvarligt kapitalberedskab vil
variere fra selskab til selskab. Et selskab med stabile indtægter og begræn-
set investeringsbehov har typisk brug for mindre egenkapital end et nystar-
tet selskab, der oplever større usikkerhed om indtjeningspotentialet og
større behov for nyinvesteringer.
Hvis et kapitalselskab er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven
eller anden lovgivning, skal generalforsamlingen desuden vælge en eller
flere godkendte revisorer.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov