Rigsombudsmanden på Færøerne temaorientering nr. 01/2024

Amtmansbrekkan 6 www.rigsombudsmanden.fo Telefon: +298 201 200
FO-100 Tórshavn E-mail: ro@fo.stm.dk
Tórshavn den 19. august 2024
Temaorientering om Nýtt Samband - Eitt sjálvstýrandi land í ríkinum – 01/2024
Sambandsflokkurin foreslår reform af rigsfællesskabet
Den 27. juli 2024 annoncerede Sambandsflokkurin, at partiet, i forbindelse med et offentligt tiltag den
31. juli 2024, ville komme med et udspil til en reform af rigsfællesskabet under navnet Nýtt Samband - Eitt
sjálvstýrandi land í ríkinum [”Ny Samhørighed – Et selvstyrende land i riget”]1
. Annonceringen kom blot to
dage før påbegyndelse af det nye Lagtingsår, som indledes på Færøernes nationaldag den 29. juli, hvor
lagmanden åbner Lagtinget med sin årlige Olai-tale.
Et selvstyrende land i riget
Ifølge Sambandsflokkurin skal Færøerne fortsat være en del af rigsfællesskabet, men partiet foreslår en
afløser for hjemmestyreloven i form af en selvstyrelov.
Nýtt Samband lægger op til, at grundlov, valuta, kongehus, retssystem, politi, anklagemyndighed og
kriminalforsorg, samt udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik (delvist) fortsat skal være fælles
anliggender mellem Færøerne og Danmark. Den nuværende overtagelseslov fastslår til sammenligning,
at færøske myndigheder kan overtage samtlige sager og sagsområder, bortset fra statsforfatningen,
statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og pengepolitik.
Derudover skal den nye selvstyrelov stadfæste, at kompetencen på overtagne sagsområder ikke kan
tilbagekaldes af Danmark, ligesom man ønsker at beholde de nuværende to mandater i Folketinget.
Til pressemødet den 31. juli 2024 kaldte formand Bárður á Steig Nielsen udspillet for en formalisering af
den nuværende praksis i rigsfællesskabet, ligesom formanden pointerede, at Færøerne skal have større
handlerum og videre rammer at arbejde under.
Udvidelse af de udenrigspolitiske beføjelser
Sambandsflokkurin ønsker en reform af rigsfællesskabet, der giver Færøerne endnu større
udenrigspolitisk handlerum. Den nye selvstyrelov skal udover at erstatte hjemmestyreloven, også erstatte
den nuværende udenrigspolitiske fuldmagtslov, og dermed fastsætte rammerne for den del af
udenrigspolitikken, der kun vedrører Færøerne, og hvor færøske myndigheder skal have fuldkommen
autonomi. Dette gælder deltagelse i internationale organisationer, fiskeriaftaler og handelsaftaler, samt
beslutningskompetence i forsvarspolitiske tiltag på færøsk territorie.
1 En oversættelse af ”Nýtt Samband - Eitt sjálvstýrandi land í ríkinum” er vedlagt denne temaorientering.
Offentligt
FÆU Alm.del - Bilag 38
Færøudvalget 2023-24
Amtmansbrekkan 6 www.rigsombudsmanden.fo Telefon: +298 201 200
FO-100 Tórshavn E-mail: ro@fo.stm.dk
Et tilbagevendende emne i færøsk politik
Debatten på Færøerne om at reformere rigsfællesskabet foregår løbende. Med større intensitet i nogle
perioder, mindre i andre. Den aktuelle debat blev indledt i forlængelse af statsminister Mette Frederiksens
åbningstale i Folketinget i oktober 2023, hvor emnet blev bragt op. Siden har emnet med jævne
mellemrum været diskuteret blandt færøske politikere og i den offentlige debat, men Sambandsflokkurins
udspil er det første konkrete, politiske udspil vedrørende en reform af rigsfællesskab.
I maj 2024 udgav to lektorer i jura ved Færøernes Universitet en kronik om, hvordan de juriske rammer
for et reformeret rigsfællesskab kunne se ud. Denne kronik er vedhæftet Orientering nr. 08/2024 i
oversættelse til dansk.
Endvidere var Færøernes udenrigspolitiske beføjelser omdrejningspunkt for debat i færøsk politik i april
2024, da den svenske minister for Nordisk Samarbejde, slog fast, at Sverige ikke ser behov for at ændre
Helsingforsaftalen med henblik på at imødekomme Færøernes ønske om selvstændigt medlemskab af
Nordisk Råd. Mere kan læses om sagen og efterspillet i Orientering nr. 07/2024.
Et tegn på ændringer i færøsk politik, mener tidligere lagmand
Tidligere lagmand og formand for Javnaðarflokkurin, politisk kommentator Jóannes Eidesgaard, mener,
at det, at Sambandsflokkurin på eget initiativ foreslår en reform af rigsfællesskabet, er et tegn på ændringer
i færøsk politik. Han karakteriserer debatten gennem tiderne som polariseret med især Sambandsflokkurin
og Tjóðveldi på hver sin side, hvor begge partier har insisteret på alt eller intet. Det nye udspil kan være
med til at løsne op for uenighederne, så parterne kan enes om en ny konstruktion af rigsfællesskabet.
Blandet modtagelse hos formand for Tjóðveldi
Høgni Hoydal, formand for Tjóðveldi og landsstyremand for udenrigs- og erhvervsanliggender, er enig
med Sambandsflokkurin i, at Færøerne skal opnå medlemskab i internationale organisationer efter eget
ønske. Dog påpeger Høgni Hoydal, at såfremt der fortsat er udfordringer fra dansk side med dette ønske,
så bliver Færøerne nødt til at tage konsekvenserne af det og spørge sig selv, hvad næste skridt så bør
være.
Færøerne arbejder i øjeblikket med at opnå selvstændigt medlemskab i bland andet Nordisk Råd og World
Trade Organization (WTO) og ønsker derudover at blive repræsenteret i eget navn i
fiskeriorganisationerne NAFO og NEAFC.
Videre mener Høgni Hoydal, at dele af Sambandsflokkurins udspil er et tilbageskridt. Her referer han til,
at Sambandsflokkurin ikke ønsker at overtage politi, anklagemyndighed og kriminalforsorg, samt
domstole (by- og landsret), som Færøerne i dag har mulighed for at overtage.
Lagmanden indkalder til møde om det udenrigspolitisk handlerum
I sin Olaitale nævnte lagmand Aksel V. Johannesen bl.a., at samarbejdet med den danske regering er godt,
men at der er bred enighed i Lagtinget om, at Færøernes udenrigspolitiske handlerum skal øges.
Lagmanden fremhævede, at alle partier mener, at Færøerne bør have selvstændigt medlemskab i relevante
internationale organisationer, ligesom man er ved at miste tålmodigheden med Nordisk Råd. Lagmanden
oplyste, at han efter Olai vil indkalde samtlige partiledere til at drøfte muligheden for en bred aftale om,
hvordan Færøerne får øget det udenrigspolitiske handlerum. Endnu er det ikke meldt ud, hvorvidt mødet
har fundet sted, og hvad udfaldet af mødet i givet fald har været.


Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Sambandsflokkurin
Ny Samhørighed
Et selvstyrende land i riget
Sambandsflokkurin
Offentligt
FÆU Alm.del - Bilag 38
Færøudvalget 2023-24
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Sambandsflokkurin
Forord:
Hvorfor en ny politik?
Rigsfællesskabet er centralt for Sambandsflokkurins stiftelse tilbage i
1906. Partiets mærkesag er at arbejde for en stabil og frisindet udvikling
af det færøske samfund i rigsfællesskabet med Danmark. Sambands-
flokkurin er et socialt-liberalt parti, som går ind for ét samlet rige og som
sætter individets frihed, et aktivt erhvervsliv og et socialt sindelag højt.
Det bør vi holde fast i.
Som det ældste parti på Færøerne har Sambandsflokkurin taget del i flere reformer, der har
bevirket og dannet grundlag for et frit, rigt og demokratisk Færøerne. Den bedste måde at udvikle
Færøerne på har været gennem rigsfællesskabet.
Hjemmestyreloven gav Færøerne videre rammer inden for rigsfællesskabet og cementerede
samtidig Færøernes selvbestemmelsesret på visse områder. Hjemmestyreloven har politisk og
juridisk ligget til grund for den udvikling og de fremskridt, som har fundet sted på Færøerne
gennem de seneste årtier. Den har sikret, at Færøerne, inden for rigsfællesskabets vide rammer,
gradvist har kunnet udvikle sig til det selvhjulpne velfærdssamfund, vi kender i dag.
Ikke desto mindre må vi hele tiden tænke over, hvordan vi bedst tilpasser os de omstændigheder,
vi lever under. Sambandsflokkurin har altid udviklet og tilpasset sig den nutid og virkelighed, vi
lever i, og det skal også gøre sig gældende for partiet fremover.
Færøerne er i stigende grad kommet på det geopolitiske verdenskort, og det kræver, at vi tager
stadig mere ansvar udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk og skaber de rette rammer herfor.
Det er både nødvendigt, hvad vores egen politik angår, men også når det gælder vores rolle og
bidrag til Kongeriget Danmarks samlede politik.
Debatten om rigsfællesskabet er ikke et varmt emne for tiden. Sambandsflokkurin mener, at det
gennem et tæt og pragmatisk samarbejde er muligt at finde en ny model for rigsfællesskabet med
Færøerne som et selvstyrende land i riget. Modellen skal findes på et tidspunkt, hvor
spændingerne mellem rigets parter er lave, og hvor vi undgår at sætte voldsomme og overilede
forandringer i gang, så snart der opstår uenighed.
Diskursen i rigsfællesskabet skal være tidssvarende og positiv. Færøerne skal have stadig større
handlerum og videre rammer at arbejde under, og den nuværende praksis skal formaliseres.
Vi har brug for en reform af rigsfællesskabet – en Ny Samhørighed
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Sambandsflokkurin
Ny Samhørighed
Vi stiler mod en reform af rigsfællesskabet – en Ny Samhørighed, med Færøerne som et
selvstyrende land i riget. Der er fordele ved at holde fast i et rigsfællesskab – i en opdateret
version – for mens fællesskabet er muligt at forandre, forbliver kernen den samme.
I denne del beskriver vi vores holdning om moderniseringen af rigsfællesskabet nærmere.
Grundlaget for en Ny Samhørighed:
Sambandsflokkurin er og forbliver et parti, der går ind for ét samlet rige. Derfor vil vi først
redegøre for, hvilke forudsætninger der fortsat skal gøre sig gældende i et nyt rigsfællesskab.
Forudsætningerne baserer sig på stordriftsfordele og den overordnede retssikkerhed på Færøerne
i øvrigt.
Anliggender, som fortsat bør være fællesområder, er:
• Grundlov
• Valuta
• Kongehus
• Retssystem
• Politi, anklagemyndighed og kriminalforsorg
• Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik (delvist)
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Sambandsflokkurin
Hovedlinjerne i den nye politik:
Hovedlinjerne i den nye politik omhandler:
1) Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik
2) Rigsfællesskabets juridiske rammer
3) Bloktilskuddet
Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik:
Vi har brug for en reform af rigsfællesskabet, der giver Færøerne endnu større udenrigspolitisk
handlerum. Der er derfor behov for at få lagt rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik i faste
rammer. Der må aldrig opstå tvivl om processen og om, hvem der har den endelige
beslutningskompetence.
Sambandsflokkurin foreslår:
Udenrigspolitikken bør opdeles i to søjler, der skal defineres ved lov:
I. Udenrigspolitik som alene angår Færøerne:
Den færøske del af udenrigspolitikken skal ligge på færøske hænder og skal bygge på det, som
alene vedrører os – dvs. internationale og mellemstatslige organisationer, fiskeriaftaler og
handelsaftaler. Vi bør ligeledes have beslutningskompetence i forbindelse med forsvarspolitiske
tiltag, som tænkes gennemført på vores område.
II. Udenrigspolitik som er fælles for riget:
Fællespolitikken skal baseres på alt det, som ikke er omfattet af ovenstående. Den primære
begrundelse herfor er, at vi står stærkere og har større gennemslagskraft på den globale scene,
når vi arbejder sammen.
Ligeledes bør vi igangsætte de konkrete tiltag, der præsenteres i rapporten ”Færøerne på det
geopolitiske verdenskort”:
Disse tiltag er:
1. Der bør etableres faste procedurer, som sikrer, at de færøske og grønlandske regeringer
inddrages i udenrigs- og forsvarspolitiske forhold, som angår os. Derudover bør der skabes
rammer for udenrigspolitisk samarbejde på parlamentarisk niveau.
2. Styrelsesloven bør ændres, så sammensætningen af Udlandsudvalget afspejler partiernes
størrelser i Lagtinget. En skærpet fortrolighed bør ligeledes gælde i Udlandsudvalget,
ligesom udvalget udelukkende bør behandle udenrigspolitiske sager. Ansvaret, som
landsstyremedlemmet for udenrigsanliggender har for at orientere udvalget om udenrigs-
politiske sager af stor betydning, bør desuden ændres for at sikre, at Udlandsudvalget er
orienteret om de samme forhold, som UPN i Danmark er.
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Sambandsflokkurin
De juridiske rammer for et nyt rigsfællesskab:
Vi har i dag en hjemmestyrelov fra 1948, som danner grundlaget for det færøske hjemmestyre.
Der er efterfølgende vedtaget andre love, som supplerer hjemmestyreloven, herunder den
udenrigspolitiske fuldmagtslov og overtagelsesloven. Begge er fra 2005.
Hjemmestyreloven har tjent os godt og har udgjort den juridiske ramme for udviklingen af
Færøerne. Dog, ligesom med alt andet ved vores fællesskab, må vi erkende, at disse overordnede
rammer for Færøerne også trænger til en modernisering.
Vi har brug for en ny hjemmestyrelov – en selvstyrelov – som skal danne ramme om Færøerne
som et selvstyrende land i riget. Loven skal slå fast, at det, såfremt Færøerne ønsker at løsrive sig
fra fællesskabet, er færingerne selv, der beslutter det. De nye faste rammer for udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitikken skal fremgå af loven, alt imens den udenrigspolitiske
fuldmagtslov skal sættes ud af kraft. Det, som kan, skal dog genbruges fra den udenrigspolitiske
fuldmagtslov, f.eks. at Danmark efter anmodning fra Færøerne skal støtte et eventuelt færøsk
ønske om fuldt medlemskab i internationale organisationer m.m.
Sambandsflokkurin foreslår:
Vi bør udarbejde en ny hjemmestyrelov – en selvstyrelov – samtidig med at vi sætter den
udenrigspolitiske fuldmagtslov ud af kraft.
Bloktilskuddet:
For Sambandsflokkurin er det vigtigt at slå fast, at det ikke er bloktilskuddet, der definerer os som
parti. Omvendt ønsker vi ikke at spille hazard med velfærden og holdbarheden i den offentlige
økonomi på Færøerne.
Sambandsflokkurin ønsker, at vi, i takt med at vi overtager sagsområder, påtager os det fulde
ansvar for finansieringen af dem. Det, vi bestemmer over, betaler vi for.
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Sambandsflokkurin
Konklusion
Tiderne forandrer sig, og det samme gør rigsfællesskabet. Dog er de
juridiske rammer for rigsfællesskabet forblevet de samme.
Hjemmestyreloven har givet Færøerne videre rammer inden for rigsfællesskabet og har dannet
politisk og juridisk grundlag for den udvikling og de fremskridt, som har fundet sted på Færøerne
de seneste mange årtier. Hjemmestyreloven og de nuværende rammer for samarbejdet i riget
stammer dog fra en anden tid, og Færøerne er i dag selvstyrende på de fleste områder. Der er
derfor behov for at modernisere og reformere rigsfællesskabet og tilpasse det den tid og
virkelighed, vi lever i. Vi skal have etableret faste rammer, der er tidssvarende juridisk såvel som i
måden, vi formulerer politik på konkret.
Færøernes udenrigspolitiske handlerum skal blive endnu større. Der er brug for at få lagt udenrigs-
, sikkerheds- og forsvarspolitikken i faste rammer, så der ikke opstår tvivl om processen og om
hvem, der har den endelige beslutningskompetence. Udenrigspolitikken bør derfor ved lov
opdeles i to definerede søjler – en for udenrigspolitik, der alene vedrører Færøerne og en anden
for udenrigspolitik, som er fælles for riget.
Sambandsflokkurin ønsker ikke at spille hazard med velfærden og holdbarheden i den offentlige
økonomi på Færøerne. Eftersom den finanspolitiske holdbarhed afhænger af vores ressource-
økonomi, der svinger meget over tid, må vi ikke handle overilet og reducere bloktilskuddet.
Sambandsflokkurin ønsker, at vi i takt med at vi overtager sagsområder – hvilket vi kun bør gøre,
når det er til færingernes fordel – også påtager os det fulde ansvar for finansieringen af dem. Det,
vi bestemmer over, betaler vi for.
De juridiske rammer for rigsfællesskabet skal også opdateres med en ny hjemmestyrelov – en
selvstyrelov. Loven skal tegne de nye rammer for Færøerne som et selvstyrende land i riget. De
nye faste rammer for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken skal ligeledes fremgå af loven, og
den udenrigspolitiske fuldmagtslov skal i samme ombæring sættes ud af kraft.
Rigsfællesskabet står stærkere med tidssvarende rammer, der forhindrer fremtidige konflikter. En
tydelig skelnen mellem hvem der har beslutningskompetencen på hvilket sagsområde, vil forbedre
måden, som rigets parter arbejder sammen på, samtidig med at parterne kan koncentrere sig om
de sager, de har til fælles. Et godt samarbejde internt mellem parterne sikrer, at fællesskabet står
stærkere udadtil, hvilket også stiller hver enkel part i riget stærkere.
At gennemføre tiltagene kræver politisk vilje, den rette indstilling og pragmatisme mellem færøske
og danske myndigheder. For at igangsætte arbejdet skal der nedsættes en kommission mellem
Færøerne og Danmark, hvis opgave bliver at redegøre for, hvordan ovenstående politiske ønsker
bedst kan realiseres. Kommissionens konklusion skal danne grundlag for, hvordan processen
herefter skal se ud og hvad tidsrammen skal være.