Nyhedsbrev nr. 12/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 19. august 2024
Orientering nr. 12/2024
Lagmandens Olaitale
Det nye lagtingsår startede den 29. juli 2024 med lagmandens åbningstale, den såkaldte Olai-tale, hvor
lagmanden bl.a. lagde stor vægt på behovet for samarbejde på tværs af koalition og opposition. Talen har
fået en blandet modtagelse. Politisk kommentator, Árni Gregersen, beskrev talen som en
kompromissøgende tale, mens formand for Sambandsflokkurin, Bárður á Steig Nielsen, udtalte, at
lagmandens tale var en form for politisk nødråb til oppositionen om hjælp. En oversættelse af talen er
vedlagt.
Flere politikere opfordrer til stramninger på udlændingeområdet
Et af hovedbudskaberne i Lagmandens Olai-tale og den efterfølgende debat var en opstramning på
udlændingeområdet. De seneste år er antallet af udlændinge med arbejdstilladelse steget kraftigt, og
befolkningsvæksten på Færøerne er nu udelukkende drevet af udlændinge. Flere politikere på tværs af
koalition og opposition opfordrer til at bremse op med arbejdstilladelser til udlændinge. Lagmand Aksel
V. Johannesen nævnte bl.a. i sin tale, at det færøske samfund er skrøbeligt og er ved at nå grænsen for,
hvad man i er stand til at løfte i forhold til integration.
Især efterlyser flere politikere, at udlændinge skal fremvise straffeattest ved ansøgning om
arbejdstilladelse. Debatten om straffeattest tog for alvor fart, da det kom frem, at en udlænding, som
tidligere på året forgreb sig på en kvinde og nu sidder varetægtsfængslet, tidligere havde afsonet en dom
for mord i sit hjemland. Bjarni K. Petersen, der er landsstyremand på området, svarer i en skriftlig
forespørgsel fra formand for Fólkaflokkurin, Beinir Johannesen, at han vil anmode Udlændinge- og
Integrationsministeriet om at udarbejde regler for krav om straffeattest ved ansøgning om
arbejdstilladelse til Færøerne. I mellemtiden opfordrer landsstyremanden de færøske virksomheder, som
benytter sig af udenlandsk arbejdskraft, til selv at indføre krav om, at udlændinge skal fremvise
straffeattest ved ansættelse.
Departementschef fratræder stilling efter tjenestemandsundersøgelse
Turið Arge, der har været departementschef i landstyreområdet for sundhedsanliggender siden 2012,
indgik i juni måned en aftale med Lagmandskontoret om, at hun fratræder sin stilling som
departementschef og i stedet bliver rådgiver i landsstyreområdet for justitsanliggender. Dette sker, efter
at en tjenestemandsundersøgelse konkluderede, at Turið Arge har overtrådt § 9 stk. 1 i
tænastumannalógin (tjenestemandsloven) ved at se bort fra bestemmelser i innlitslógin (indsigtsloven),
fyrisitingarlógin (forvaltningsloven) og lóg um Løgtingsins umboðsmann (lov om Lagtingets
ombudsmand). Undersøgelsesleder Jens Nørtved konkluderede i sin undersøgelse, at overtrædelsen
Offentligt
FÆU Alm.del - Bilag 37
Færøudvalget 2023-24
burde udløse en påtale. Turið Arge og Lagmandskontoret har imidlertid indgået aftale om, at Turið Arge
bliver overflyttet til en anden stilling i landsstyret. Turið Arge beholder sin departementschefsløn i tre år.
Javnaðarflokkurin ikke længere afvisende over for koalition med
Fólkaflokkurin
Siden Aksel V. Johannesen blev formand for Javnaðarflokkurin i 2011, har partiet afvist at indgå i
koalition med Fólkaflokkurin. Aksel V. Johannesen har begrundet dette med, at partierne ligger for langt
væk fra hinanden politisk. Nu hvor der er opbrud i blokpolitikken, ser lagmanden et større behov for
samarbejde på tværs af midten, men tilføjer dog, at et eventuelt samarbejde med Fólkaflokkurin i
fremtiden nok ikke er det mest oplagte, da partierne stadig ligger langt fra hinanden, men han udelukker
ikke muligheden.
Landskassen havde 215 mio. kr. i underskud i 2023
Da landsregnskabet for 2023 var afsluttet i juli måned, stod det klart, at landskassen sidste år havde et
underskud på 215 mio., hvor landsstyret ellers havde budgetteret med et overskud på kr. 141 mio. kr.
Medregnes overførslerne til og fra den økonomiske fond, hvor ekstraordinære udgifter og indtægter
bliver placeret, er underskuddet på 426 mio. kr. Årsagen til det forværrede resultat skyldes bl.a. flere
tillægsbevillinger på udgiftssiden og færre indtægter end forventet, samt nogle budgettekniske
mellemregninger i forhold til anlægsbevillinger, hvor udgifter bevilliget til 2022 blev afholdt i 2023.
Landsstyrekvinde for finansanliggender, Ruth Vang, udtalte til færøsk radio, at resultatet ikke er
tilfredsstillende, og påpeger, at landskassens indtægter er steget meget gennem de seneste år pga.
højkonjunktur, hvilket har medført, at man fra politisk side har ignoreret den tilsvarende store stigning i
udgifter. Derfor mener Ruth Vang, at der er et stort behov for reformer i velfærdssektoren, ligesom der
bør ske ændringer i pensionsalderen.
Amerikansk ministers planlagte besøg blev aflyst pga. vejrforholdene
Den amerikanske flådeminister, Carlos Del Toro, skulle have aflagt officielt besøg på Færøerne onsdag
den 14. august 2024, men pga. vejret kunne flyet ikke lande. Høgni Hoydal, landsstyremand for udenrigs-
og erhvervsanliggender skulle være vært for besøget, og på programmet var bl.a. møde med
landsstyremanden, samt besøg ved MEST (skibsværft), VØRN (fiskeriinspektion og redningstjeneste),
Arktisk Kommando og Lagtingets udlandsudvalg.
Høgni Hoydal og Carlos Del Toro holdt efterfølgende et virtuelt møde, hvor man bl.a. drøftede, hvordan
sikkerhedspolitisk og økonomisk holdbarhed bliver sikret i den nordlige region. Begge parter er enige
om, at Færøerne har en betydningsfuld rolle, og derfor bør prioritere direkte kommunikation mellem
færøske og amerikanske myndigheder. Den amerikanske flådeminister takkede endvidere for de
sanktioner, som Færøerne har indført mod Rusland, ligesom han takkede for den færøske støtte til
Ukraine. Endelig drøftede parterne et muligt fremadrettet samarbejde mellem Færøerne og USA om
cybersikkerhed, ligesom man drøftede den kommende færøske repræsentation i Washington.
Høgni Hoydal ønsker færøsk repræsentation i Grønland
Under debatten af Lagmandens Olai-tale, sagde Høgni Hoydal, landsstyremand for udenrigs- og
erhvervsanliggender, at han mener, at tiden er inde til at etablere en færøsk repræsentation i Grønland.
Han pointerede efterfølgende i et interview med færøsk radio, at Færøerne og Grønland har flere fælles
interesser, ikke mindst på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Færøerne og Grønland har
gennem de seneste år knyttet stærkere bånd gennem fiskeriaftaler, men i takt med den voksende interesse
for Arktis, mener Høgni Hoydal, at Færøerne bør samarbejde endnu mere med Grønland.
Landsstyremanden vil rådføre sig med Lagtingets Udlandsudvalg, inden der evt. træffes afgørelse om at
åbne en ny repræsentation i Grønland.
Repræsentationschef tager af sted trods usikkerheder i Israel
Færøerne har siden 2020 haft en repræsentation i Israel, og den 1. august i år tiltrådte den ny
repræsentationschef Petur Petersen. På trods af usikkerheden i landet, tager den nye repræsentationschef
af sted senere på måneden. I maj måned fik Høgni Hoydal, landsstyremand for udenrigs- og
erhvervsanliggender, overrakt mere end 1.000 underskrifter med et budskab om at lukke den færøske
repræsentation i Israel. Mere om denne underskriftindsamling kan læses i Orientering nr. 09/2024.
Kroatiske hooligans skabte ballade og uro i Tórshavn
I forbindelse med, at den færøske fodboldklub HB spillede kamp imod den kroatiske klub Hadjuk Split
i Tórshavn den 1. august 2024, var over 300 kroatiske fans kommet til Færøerne for at se kampen. Disse
fans skabte stor tumult både inden, under og efter kampen. Bl.a. blev en politibetjent slået, graffiti malet
rundt om i byen, ligesom lokale følte sig utrygge. Samtlige barer og værtshuse i byen valgte at holde lukket
på grund af den voldsomme opførsel og trusler fra de kroatiske fodboldfans. Politiet anerkender, at man
skulle have været bedre forberedt, og evaluerer forløbet, således at politiet er bedre forberedt, næste gang
der kommer lignende hooligans til Færøerne.
Tidligere lagmand Jógvan Sundstein er død
Den 8. juli 2024 døde den tidligere lagmand og formand for Fólkaflokkurin Jógvan Sundstein, 91 år
gammel. Jógvan Sundstein blev valgt ind i Lagtinget første gang i 1970 og blev formand for
Fólkaflokkurin i 1980. Han var lagmand fra 1989 til 1991 og blev siden landsstyremand for
finansanliggender i årene 1991 til 1993. Derudover var Sundstein formand for Lagtinget i årene 1980 til
1984. Sundstein stillede ikke op ved lagtingsvalget i 1994 og forlod endeligt politik. De seneste år boede
han sammen med sin hustru i Holbæk.
Tidligere folketingsmedlem og borgmester Lisbeth L. Petersen er død
Den 7. august 2024 døde Lisbeth L. Petersen, der havde en lang karriere i færøsk politik, 85 år gammel.
I årene 1990 til 2007 var hun lagtingsmedlem for Sambandsflokkurin, og fra 1992 til 1996 var hun
borgmester i Tórshavn. Fra 2001 til 2005 var hun folketingsmedlem, hvor hun var tilknyttet Venstres
folketingsgruppe. Derudover var Lisbeth L. Petersen formand for Sambandsflokkurin i årene 2001 til
2004. Lisbeth L. Petersen skrev sig ind i historien som den første kvindelige borgmester i Tórshavn og
den første kvinde til at repræsentere Færøerne i Folketinget. Lisbeth L. Petersen forlod politik i 2007.
To færinge til OL i Paris
Ved dette års OL i Paris deltog to færinge, som begge konkurrerede i roning. Der var tale om Sverri
Sandberg Nielsen, som i sin singlesculler også deltog ved OL i Tokyo i 2021, og Sára Maria Johansen,
som deltog i en dameotter. Det blev dog ikke til nogen medalje i denne omgang. Færøerne ikke er medlem
af den Internationale Olympiske Komité (IOC), og derfor repræsenterer færøske sportsudøvere
Danmark ved OL.


Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Lagmandens Olajtale 2024
Fru forkvinde!
»Nogle ord er mørke og trækker dunkle spor.
Andre er lyse og kaster ingen skygge.
Jeg ønsker dem en god rejse
Og blomstrende afkom«
Dette digt af Rói Patursson med melodi af nyligt afdøde Bjarni Restorff hørte vi blive sunget af det
store Olaj-kor her på plænen foran Lagtinget for lidt siden.
Og Olaj-koret er faktisk en interessant mekanisme. Sangere fra hele landet samles med forskellige
stemmer og evner. Men de forenes i sangen.
Ingen kan tage æren for resultatet alene. Ingen skærer igennem – og derfor høres alle.
Selv om de uden tvivl er uenige om mangt og meget uden for sangen, gør de ikke desto mindre
alle deres bedste for at få det brede samarbejde til at fungere.
Af og til har jeg sammenlignet sangen udenfor – med politikken herinde.
***
Det siges af og til, at vi på Færøerne kun er enige om at være uenige – og ofte er vi også rygende
uenige. Det har vi både ret og plads til.
Udadtil kan det sikkert opfattes, som om vi er længere fra hinanden, end vi i virkeligheden er. For i
stedet for at lægge vægt på de store linjer, vi er enige om, lægger vi vægt på de småting, vi er
uenige om. Fordi det får plads i medierne. Fordi det betaler sig politisk. Fordi det profilerer.
Det har gjort sig gældende længe – og jeg skal heller ikke sige mig fri for det.
Men – for at bruge Rói Paturssons billede – så trækker det dunkle spor i politikken.
Heldigvis hører vi nu nye toner. Det seneste år har vi opnået mange brede forlig. Det har alle
partierne æren for.
Offentligt
FÆU Alm.del - Bilag 37
Færøudvalget 2023-24
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Jeg kan nævne aftaler om bæredygtig turisme, afgift i opdrætsindustrien, sikkerhedspolitik, arktisk
politik, ændringer i barselssystemet og reduktion af bloktilskuddet. Vi var enige om at overtage
epidemiområdet, fyrvæsenet og søretten.
Det glæder mig. For tiderne kræver, at vi i langt større grad stræber efter brede forlig. At vi skaber
stabilitet og tryghed. At vi laver aftaler, der holder.
Fordi, fru forkvinde!
Der har i mange år hersket stabilitet i vores del af verden – med få farer. Men det ændrer sig nu.
Vi ser alvoren. Vi ser lande, som går i stykker. Som forfalder til såvel venstre- som
højreekstremisme.
Det må ikke ske her. Vi har brug for stabilitet. Derfor må vi finde en meget tydeligere fælles og
vedvarende grundtone.
Vi inviterer derfor alle partier til forhandlingsbordet. Vi er parate til at flytte os. Selv om
uenighederne ofte har været store, fordrer tiden, at vi mindsker kløfterne mellem os igen. Og selv
om vi hverken kan eller skal være enige om alt, så må vi enes om noget.
Tiden er løbet fra blokpolitikken, for nogle sager er for store til partipolitisk tovtrækkeri. For brede
til solo-profilering. Vi må være mere som Olaj-koret, der står sammen, når det gælder.
Flerstemmigt, men harmonisk.
Det kræver noget af os alle. Men jeg tror meget på, at vi vil finde sammen i flere brede forlig.
For eksempel når det gælder: Den finanspolitiske holdbarhed, boligmarkedet, de udenrigspolitiske
handlemuligheder, udlændingeområdet og spørgsmålet om, hvordan vi knytter Suðuroy til resten
af landet.
Det vigtigste er brede forlig om den finanspolitiske holdbarhed og vores børns trivsel.
Selv om økonomien har det godt, og Færøerne ikke er særlig tynget af gæld, er landskassen ikke
langtidsholdbar. Det er alvorligt.
En grund til dette er, at der bliver relativt færre, som arbejder – og flere, som ikke arbejder.
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Vi lever heldigvis længere. Men vi får desværre færre børn.
Samfundet må indrette sig efter de ændrede omstændigheder. Men det har vi – de skiftende
landsstyrer i de senere år – gjort for lidt ved.
Det kræver langsigtede løsninger at sikre den finanspolitiske holdbarhed. Langsigtede løsninger
kræver flerårige forlig. Det er en udfordring, som alle partier må løse i fællesskab. Og løse nu.
Jeg har sammen med landsstyrekvinden for finansielle anliggender indkaldt partierne til drøftelser
efter Olaj. Vi må etablere attraktive ordninger – og gøre Færøerne konkurrencedygtigt i forhold til
arbejdskraft. Vi må blive enige om et finanspolitisk regelsæt, som begrænser, hvor meget vi
politikere må bruge, og som sikrer, at alt, vi foretager os, er finansieret. Vi må drive den offentlige
sektor billigere og mere effektivt.
***
Fru forkvinde!
Ved middagstid i går var ”Trappen” i Vágsbotn fyldt med syngende børn. Vores mindste havde
deres egen Olaj-sangstund.
Det var en livsbekræftende oplevelse. Så legende let.
Men byrden, som deres små skuldre skal bære i fremtiden, bliver tung, hvis vi bare lader stå til.
For når vi taler om den finanspolitiske stabilitet, ja, så taler vi netop om børnene. Vi taler om den
tid, hvor vi giver slip, og de tager fat. Og det er også for børnenes skyld, at vi må se på
pensionsalderen.
De, der er eller snart bliver pensionister, vil ikke mærke ændringerne. Det drejer sig kun om os,
der stadig har flere år tilbage på arbejdsmarkedet.
Er vi ikke alle enige om, at de, der orker, skal kunne arbejde længere? Og at de, der ikke orker, skal
kunne takke af?
Vi er jo enige om grundtonerne.
På den ene side skal vi sikre gode levevilkår for den hurtigt voksende ældre generation. Samtidig
skal vi sikre den yngre generation.
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
I foråret besluttede Lagtinget at afskaffe lagtingsmedlemmernes luksuspension, så vores
pensionsalder nu er den samme som alle andres. Nye departementscheferansættes desuden på
nye betingelser og har nu samme pensionsforhold og samme pensionsalder som alle andre.
Og nu må vi fortsætte arbejdet. Alle Lagtingets partier er inviteret med, så vi kan finde varige
løsninger.
***
Fru forkvinde!
I aften samles færingerne i stort tal til midnatssangen – der hvor Olaj-koret lige har sunget.
Og hvis vi i aften forsøgte at finde enighed blandt alle de syngende færinger her i Tórshavns
centrum, tror jeg, at det ville lykkes.
For når vi taler om finanspolitisk holdbarhed, drejer det sig først og fremmest om mennesker.
Er vi ikke alle enige om, at de, der har brug for hjælp, skal have hjælp? At syge skal have
behandling? At børn skal have det godt og trygt her? Og at alle skal have tag over hovedet?
Er vi ikke alle enige om, at det politiske system skal gøre hverdagens store som små udfordringer
nemmere?
Vi ved jo, at hverdagen har været presset.
Derfor har vi ændret skattesystemet, så lavt- og mellemlønnede betaler mindre af den sidst tjente
krone.
Vi har leveret halvdelen af skattelettelsen – resten følger i de kommende år. De fleste vil til den tid
betale mellem 7.000 og 13.000 mindre i landsskat årligt sammenlignet med sidste år.
Det gør hverdagen nemmere.
Og det lavtlønnede personale på ældre-, daginstitutions- og socialområdet har fået et historisk
lønløft – ligesom arbejdere på det private arbejdsmarked.
Det gør hverdagen nemmere.
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Lagtinget har i bred enighed forhøjet barselsudbetalingen til 30.000 kroner. Barselspengene
udbetales nu på månedsbasis. Til efteråret får forældrene større frihed til at fordele barslen, og
forældre til for tidligt fødte børn, tvillinger eller flerfødte får længere barselsorlov. Vi har også en
plan om at sikre et mindstebeløb i ordningen.
Det gør hverdagen nemmere.
Mange mindre ting er også gennemført. Vi får langt om længe en flaskepant-ordning. Vi får
priskontrol. Vi får nu en bookingordning til alle offenlige færgeruter. Der er sat en medicin-
automat op. Og et apotek åbner på Vágoy.
Det gør hverdagen nemmere.
Landsstyret arbejder også på at finde midler til at kunne sænke eller fjerne moms på eksempelvis
brød, mælk, frugt og grønsager.
Det vil gøre hverdagen nemmere.
Landsstyret har sammen med arbejdsmarkedets parter arbejdet på at forkorte arbejdsugen. Uro
på arbejdsmarkedet har påvirket arbejdet, men vi genoptager det nu.
Også det vil gøre hverdagen nemmere.
***
Fru forkvinde!
For nogle er det weekenden, som vi andre tager for givet, som presser hverdagen mest – fordi de
kæmper med handicap eller sygdom. Her er der heldigvis fuld enighed mellem færingerne: At de
skal have hjælp.
Og der er mange lyse toner. Eksempelvis får forældre til børn med mentalt og fysisk handicap
professionel rådgivning. Børn med handicap vil nu blive omfattet af adoptivforældreordningen. Og
Børnehuset – for børn, der har været udsat for seksuelt misbrug og vold – har fået bedre rammer.
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Er man syg, bliver det også lettere at få hjælp, nu hvor vi får flere læger. Antallet af kommunale
lægekonsultationer er steget fra 34 til 37. Antallet af uddannelseslæger er rekordhøjt i år, og den
nye speciallægeordning vil forbedre arbejdsmulighederne væsentligt.
Planerne for kræftbehandling er også i gang. Arbejdet med en screeningsenhed og en henvisnings-
og udredningsordning er påbegyndt, og der er blevet ansat speciallæger på det palliative område.
Næste skridt bliver at etablere tarmscreening på Færøerne.
Og alle skal få lige god adgang til behandling. Derfor arbejder vi på at flytte sundhedstjenester ud i
lokalområderne. Derfor har vi styrket lægevagten, så psykisk syge får samme akutte hjælp som
fysisk syge. Og derfor var der bred enighed om at levere dialyse på Suðuroy sygehus.
Landssygehuset bliver til et universitetshospital. For patienten betyder det bedre behandling, fordi
vi akkumulerer viden – eksempelvis om særfærøske sygdomme. Og for vores sundhedssektor
betyder det bedre vilkår for forskning og uddannelse af sundhedspersonale. Det vil øge interessen
blandt sundhedsfagligt uddannede for at arbejde her.
***
Fru forkvinde!
Vi bor ikke på Færøerne på grund af vejret. Vi bor her, fordi her er trygt. Fordi
sammenhængskraften er stor. Fordi dette er verdens bedste sted for børn. Børnevenlige
samfundsrammer kan også give folk lyst til at komme hjem igen – og forbedre den finanspolitiske
holdbarhed.
Derfor er det afgørende, at vi bibeholder trygheden, trivslen og den stærke tilknytning.
Daginstitutions- og skoleområdet bliver prioriteret. Daginstitutionsloven skal evalueres, og
anbefalingerne til en ændring af folkeskoleloven bliver nu sat i kraft. Fra det kommende skoleår vil
der højst være 22 elever i 1. klasse. Vi arbejder med en tolærerordning, med at sænke antallet af
undervisningstimer og med at ændre time- og fagfordelingen. Dette forventer vi at tage op til
behandling i Lagtinget i den kommende lagtingssamling.
Og det bliver et stort fremskridt, hvis vi får mobiltelefonerne ud af folkeskolen. Selvom skærme er
praktiske, peger solide undersøgelser på, at de hæmmer koncentrationsevnen og påvirker ens
sociale relationer og mentale sundhed. Alt det, som vi vil udvikle i skolen.
Alle skolernes ledelser formulerer i øjeblikket regler for brug af telefoner i skolen.
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
***
Fru forkvinde.
”Nogle ord er lyse og kaster ingen skygge. Jeg ønsker dem en god rejse og blomstrende afkom”
sang Olaj-koret for lidt siden.
For de fleste af os er ordet ”hjem” et sådant lyst ord med blomstrende afkom.
Men ikke for alle. For vi mangler boliger.
Derfor evaluerer landsstyret den nationale boligpolitik, så vi kan øge udbuddet af boliger, samtidig
med at vi sikrer et socialt retfærdigt boligmarked.
Tilflytningen de seneste år har været stor. Boligmønstret har også ændret sig, og mere end hver
fjerde færing bor nu alene. Vi har derfor brug for tilsvarende flere boliger for at dække behovet.
Hvis folk ikke får en bolig, kan de ikke vælge Færøerne til.
Derfor blev loven om Boliglånsfonden ændret i foråret. Flere kommuner kan nu stifte
almennyttige boligselskaber sammen med Bústaðir1. Formålet er at bygge godt og billigt. Formålet
er ikke at opnå et stort afkast.
Vi har de seneste år set, at huse og lejligheder bliver opkøbt med henblik på udlejning til turister.
Det gør det vanskeligere for familierne at finde et hjem. Derfor vil Landsstyret til efteråret
fremsætte to lovforslag i Lagtinget.
Det ene forslag giver kommunerne lov til at kræve betaling for serviceydelser til tomme huse fra
husejere, som ikke bor i kommunen. Det andet giver kommunerne lov til at indføre bopælspligt på
nye udstykninger.
Og for de mennesker, der har særlige behov, er der sket rigtig meget.
Mennesker med udviklingshæmning flytter en af de nærmeste dage ind i nye boliger på Argir. Et
bosted med aflastnings- og fritidstilbud til børn og unge med autisme står også færdigt – og de er
flyttet ind. I Tórshavn er mennesker med udviklingshæmning og mennesker med psykiske
udfordringer flyttet ind i nye boliger. I øjeblikket er to nye byggeprojekter i gang. Det ene i
Tórshavn til voksne med autisme og det andet på Vágoy til mennesker med psykiske og sociale
udfordringer.
1
Færøernes offentlige boligselskab
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
For disse godt 80 mennesker, som nu får deres eget hjem – og for forældrene, som endelig kan
overdrage ansvaret – betyder dette umådelig meget.
Ikke desto mindre er jeg klar over, at ventelisterne fortsat er lange. Derfor må alle partier enes om
en langsigtet plan for køb af grunde til opførelse af beskyttede botilbud og værksteder. Planen er
at bygge 10-12 nye institutioner rundt om i landet over de næste 10 år.
Men en effektiv boligpolitik handler også om at sikre boliger i hele landet. Og det er
bemærkelsesværdigt, at der lige nu ikke bliver bygget et eneste hus på Suðuroy.
Til trods for at befolkningstallet stiger på Færøerne, falder det på Suðuroy.
Gennemsnitsindkomsten er lavest på Suðuroy – og arbejdsløsheden er højest. For at vende den
udvikling skal vi have knyttet Suðuroy til hovedstadsområdet.
Jeg håber meget på bred enighed, når vi til efteråret fremsætter forslag i Lagtinget om en fast
forbindelse mellem Suðuroy og Sandoy.
***
Fru forkvinde!
Blandt menneskene i midtbyen i aften er der sikkert flere, der ikke kan synge med på vores kendte
sange. Som ikke kender melodierne. Som ikke forstår teksten.
Det mærkes i hverdagen, at vi ikke længere er et homogent land. Der bor nu folk fra 134
forskellige lande på Færøerne. Cirka 2000 indbyggere er ikke fra Norden.
Der opstår jævnligt vanskelige situationer, når kulturforskellene er store, når udlændingene ingen
tilknytning har til landet og befolkningen – og manglende sprogkundskaber gør kommunikationen
svær.
Vores sårbare samfund må ikke skævvrides. Vi har nået grænsen for, hvad vi kan klare. Derfor må
vi stramme op. De sidste års store tilflytning belaster vores systemer – særligt daginstitutioner og
skoler.
Jeg ved, at dette kan gøre færingerne utrygge. Tilflytningen skal derfor reguleres nøje. Vi ser jo
konsekvenserne af mislykket integration mange steder i Europa.
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
De, der kommer her for at arbejde, dækker et stort behov. Vi skal tage os godt af dem og sikre
dem gode arbejds- og levevilkår.
Men vi kan ikke tage imod flere, end vi formår at integrere.
Vi skal have ordninger, der sikrer erhvervet adgang til den nødvendige arbejdskraft. Men som
politikere må vi sandelig også tage hensyn til sammenhængskraften i samfundet. Gør vi ikke det,
taber vi mere, end vi vinder.
Især arbejdstilladelserne gennem Fast Track-aftalen øgede antallet af udlændinge væsentligt. Men
kravet om, at de, der vil have deres familie hertil, selv skal kunne forsørge den, vil sandsynligvis
begrænse tilflytningen.
Vi er i gået i gang med at opdatere udlændingeloven, som er mere end 20 år gammel.
Og integrationsloven er ved at være klar. Formålet er at få folk godt integrerede i det færøske
samfund både sprogligt og kulturelt. De skal kende deres rettigheder og vide, hvad vi forventer af
dem.
Udlændinge skal være velkomne. Men der må ikke komme flere, end vi formår at integrere. Vi må
finde løsninger, så vi kan leve sammen i harmoni og tryghed.
***
Fru forkvinde!
Jeg vil gerne vende tilbage til sangstunden på ”Trappen” i Vágsbotn i går, hvor de klare
barnestemmer fra hele landet sang så lystigt. Om det trygge barneliv på Færøerne og den smukke
natur. Om blomster, dyr, fjeld og hav.
Om alt det, som de betror os at passe godt på, indtil de bliver voksne.
I den seneste tid er der sket historisk meget på natur- og miljøområdet for at sikre vores
efterkommere en renere natur, et bedre miljø og mindre udledning.
Sidste år vedtog vi med bredt flertal en naturbeskyttelseslov. Det første skridt var at beskytte
”Melin” og bakken over ”Lónnin” i Saksun2. Vi opretter også et naturregister og får overblik over
den store viden om naturen, som vi har på nationalt plan.
2
Stranden og bakken ved vigen i Saksun.
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Affald er også en ressource, som vi kan genbruge. Derfor skal vi sortere mere derhjemme – og i
industrien. Vi skal flytte os fra ”køb-og-smid-væk” til genbrug.
På energi- og klimaområdet er 18 af de 25 tiltag, som Lagtinget har vedtaget, sat i værk. Blandt de
mange tiltag kan nævnes en energirådgivning, at nye bygninger ikke skal have oliefyr, støtte til
genanvendelse af oliefyr, regler om fjernvarme og en plan for udbygning af vedvarende energi.
Og SEV3 skal nu fastsætte forskellige timepriser – og således tilskynde os til at bruge el, når der er
megen grøn energi til rådighed.
Vi vil forpligte os lovmæssigt til at mindske udledningen betydeligt og leve op til internationale
aftaler.
Ligesom den finanspolitiske holdbarhed drejer klimaforandringerne sig ikke om os, der i dag er
voksne, men om børnene. Om det, de overtager fra os. Det er presserende, og vi må stille høje
krav. Det skylder vi de syngende børn på ”Trappen”.
***
Og fru forkvinde!
Vi skal blive bedre til at bruge naturen på en bæredygtig måde. At blive mere selvforsynende med
fødevarer og mindre afhængige af det, vi importerer.
Også her forventer jeg, at vi kan blive enige: Lad os udnytte naturen og det, den kan give os. Lad os
øge udbuddet af færøske fødevarer og opmuntre færingerne til at spise lokalt produceret mad.
Vi arbejder med en helhedsplan, der skal udvikle fødevarer og nye fødevareerhverv på Færøerne.
Målet er at producere flere landbrugsprodukter, øge profitten og resiliensen i industrien og
opdyrke jorden fornuftigt.
Når det gælder havet, skal vi også have et fornuftigt fiskeri. Vi må skabe brede, bæredygtige og
varige aftaler på tværs af landegrænserne.
Og det var både ansvarligt og bæredygtigt, at Færørne, Norge og Storbritannien endelig
underskrev en makrelaftale. De senere år har vi fisket en del mere, end hvad bestanden kan klare.
3
Elfelagið Streymoy-Eysturoy-Vágar (SEV) er et fælleskommunalt elselskab.
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Med aftalen får vi lov til at fiske i norsk og britisk farvand. Det giver os mulighed for at fiske, når
værdien er størst.
Makrelaftalen skaber håb om, at vi også kan nå frem til en aftale om blåhvilling og nordhavssild.
Og vi må beskytte bundfiskebestanden. Bestandene har desværre været i tilbagegang i mange år.
Fangsttrykket blev derfor justeret, så hjemmeflådens fiskeri bliver mere bæredygtigt. Det er dog
opmuntrende, at væksten på landsoklen slår rekord i år.
Vi må forsat sikre bæredygtighed i opdrætsindustrien også, for naturen er jo grundlaget for det
hele.
Da der blev konstateret ILA4 i Vágsfjorden, fik vi en påmindelse om, at vi altid skal være på vagt.
Episoden beviste imidlertid, at overvågning og beredskab virkede, som det skulle.
De naturskabte betingelser er fantastiske på Færøerne, og industrien har været særdeles
omhyggelig.
Der har i mange år været meget store overskud. Derfor er det rimeligt, at industrien betaler mere
til velfærden. Tidligere i år indgik koalitionspartierne og Sambandsflokkurin en historisk, langsigtet
aftale om afgift og særbeskatning i opdrætsindustrien.
Nu ved industrien, hvad den har at rette sig efter i mange år frem og kan planlægge aktiviteterne.
Turismeerhvervet kan også tilrettelægge arbejdet i langt større grad nu, fordi vi endelig landede
en bred aftale om bæredygtig turisme og adgang til naturen.
Ordningen skal nu afprøves i praksis. Og selv om der kan opstå uenigheder, er der nu en lovramme
at arbejde, samarbejde og løse konflikterne inden for.
Loven sikrer os, der bor her, ret til at færdes frit men ansvarligt i naturen. Den sikrer samtidig, at
turismen kan styres lokalt.
Færden i naturen og færdsel til bygderne skal være velreguleret, og vi skal markedsføre Færøerne
til turister, der respekterer miljøet, naturen og befolkningen.
I den kommende tid skal kommunerne støttes i at planlægge turismen og i at give god information
til turisterne. Turisterne skal forstå, hvilke betingelser vi stiller, og hvad vi forventer af dem.
4
Infektiøs lakseanæmi
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
***
Fru forkvinde!
Ligesom et kor har brug for forskellige stemmer, har erhvervslivet behov for forskellige
kompetencer. Hvis vi skal sikre erhvervet egnet arbejdskraft – og holde ungdommen i landet – er
det afgørende, at vi har et bredt udbud af uddannelser.
Der er fortsat et stort behov for håndværkere, men det glæder mig, at der de seneste fem år er
underskrevet knap 400 nye lærlingekontrakter årligt. Planen er at revidere og udvikle
håndværksuddannelserne sammen med arbejdsmarkedets parter.
Også Fróðskaparsetrið5 vil de kommende år etablere bedre kontakt til arbejdsmarkedet. Der skal
være større fleksibilitet mellem de videregående uddannelser – og det færøske
universitetshospital vil styrke samarbejdet mellem universitetet og hospitalssektoren.
Og Fróðskaparsetrið får bedre lokaler. En anlægslov om at gennemrenovere og ombygge
skolebygningerne på Frælsið er vedtaget, og projekteringen af Kampus er påbegyndt.
***
Den nye husholdningsskole i Klaksvík forventes også at stå færdig sidst på året. Den store
tilbygning på ungdomsuddannelsen i Kambsdalur bliver færdig næste år. Og efterskolen Rásin i
Saltangará holdt rejsegilde for nylig. Der er dog fortsat et stort behov for uddannet personale
inden for velfærdsområdet. Det er derfor planen, at de sundhedsfagligt studerende på
Heilsuskúlin skal modtage løn under uddannelsen.
***
Fru forkvinde!
”De ord, der ledte efter nyt land
vendte om i flugten og kom tilbage
som rovfugle med skarpe kløer
og fremmede øjne”
Disse linjer i Rói Paturssons digt ”Ordene” er en god beskrivelse af, hvad der sker, når vi sender
ord ud for at lede efter nyt land, og de vender tilbage som rovfulge. Når det, vi vil sige, forvandles,
5
Færøernes Universitet
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
så modparten hører noget andet. Når ordene fremmaner skarpe kløer og fremmede øjne – i
stedet for blomstrende afkom.
Vi ser nu, hvordan ord sendes ud for at skabe frygt og disharmoni. Hvordan mennesker lader
ordene te sig som rovfulge, der ypper kiv.
Vi ser det i hele verden. Vi så det i valgkampene i Europa, og vi ser det i USA.
Det er farligt. For rovfugleord kan blive til gerninger – og vi ser, at gerninger kan føre til krig og
rædsler. Mange frygter nu, at Rusland vil angribe andre lande. Og i krigen mellem Israel og Hamas
blander andre parter sig nu. Der er fare for en storkrig. Det får konsekvenser for almindelige
mennesker og skaber ødelæggelse, død og sorg.
Det påvirker selvfølgelig også os. Men lad mig slå dette fast: Der er i øjeblikket ingen konkret
trussel mod Færøerne.
Men vi følger det tæt. Både herhjemme og sammen med myndighederne i nabolandene.
På den anden side så vi, hvor sårbare vi er, da computersystemerne i flere lande gik ned - og alt fra
luftfart til hospitaler blev lammet.
I dette tilfælde var der tale om en fejl. Men nu, hvor verdenssituationen er mere spændt, er faren
for cyberangreb også blevet større.
Derfor fik vi i år den første cybersikkerhedsplan. Derfor får vi til næste år vores første
cybersikkerhedslov.
Men fru forkvinde! Når der er så store spændinger på så mange områder, stiger faren for, at vores
ord vender sig i flugten og kommer tilbage med fremmede øjne.
Vi må derfor være bevidste om, hvilke signaler vi sender. Hvad vi siger. Og hvem vi samarbejder
med. Det kan få afgørende betydning.
Derfor underskrev vi en aftaletekst med EU, da Ursula von Der Leyen var på besøg i foråret – og
derfor vil vi forny aftalerne med EU.
Derfor har vi indgået en aftale med USA, og derfor åbner repræsentationskontoret i Washington
endelig til efteråret.
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Derfor vil vi styrke handelssamarbejdet med Storbritannien, Japan, Brasilien, Kina, Indien og
Sydkorea.
Derfor har vi mindsket vores samarbejde med Rusland.
Og derfor ønsker vi at repræsentere vores egne interesser ude i verden i langt større grad.
Selv om samarbejdet med den danske regering er godt, er der bred enighed i Lagtinget om, at vi
må øge vores udenrigspolitiske handlerum.
Alle partier mener, at Færøerne bør have selvstændigt medlemskab i relevante internationale
organisationer. For eksempel i Verdenshandelsorganisationen WTO og i fiskeriorganisationerne
NEAFC og NAFO.
Og nu er vi også ved at miste tålmodigheden med Nordisk Råd. I en halv menneskealder har vi
forsøgt at opnå fuldgyldigt medlemskab – uden held.
Efter Olaj vil jeg samle alle partilederne, så vi kan opnå bred enighed om, hvordan vi øger det
udenrigspolitiske handlerum.
Her er det en forudsætning, at vi glemmer uenighederne om løsrivelse / rigsfællesskab og samler
os om det, vi er enige om. Ellers kommer vi ingen vegne.
***
Fru forkvinde!
Vi bliver af og til hånet med, at Færøerne bare er som en lille bygd. Men når vi tænker på, hvor
meget vi skaber, hvor godt vi har indrettet os, og hvor moderne og produktive vi er, så er det
forkert.
Fordi:
Hvilken bygd har sit eget symfoniorkester, forfattere, musikere og skuespillere?
Hvilken bygd har så mange idrætsudøvere i forreste række? Til EM, VM og nu endda to til OL.
I hvilken bygd samles folket og synger egne sange på deres eget sprog på nationaldagen?
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Vi arbejder på at udbygge og modernisere Listasavnið6. Vi støtter udviklingen af det færøske sprog
og betaler med glæde for e-ordbøger. Vi støtter projektet på Koltur, efterløn til kunstnere,
multihallen uden for Tórshavn – og vores værtskab for Ø-legene i 2027.
Vores kulturhistorie, kunsten, sproget og de utallige sportsbedrifter vidner om, at Færøerne ikke
skal måles på tal, men på kvalitet, præstationer og resultater.
Og netop Olaj er på en eller anden måde som en stemmegaffel. I disse to dage finder vi alle
fællestonen og bliver mindet om det, der knytter os sammen og gør os unikke.
Her forbindes fortid og fremtid, her følges politik og kirke, her sprudler det af kulturelle og
sportslige præstationer.
***
Fru forkvinde!
Til Olaj afspejler sangen både enighed og sammenhængskraft.
Ingen skærer igennem, og derfor høres alle. Det er flerstemmigt og dog harmonisk – og altid i bred
enighed.
I går var det børnene. For lidt siden var det koret. I aften er det det færøske folk.
Jeg håber, at også vi folkevalgte – nu hvor vi starter et nyt lagtingsår – i større grad stiler efter
aftaler og samarbejde. At sangen så at sige bliver harmonisk, selv om stemmerne er forskellige.
Tiden kræver det af os.
Og fremtiden kræver det af os.
God Olaj.
Gud velsigne Færøerne.
6
Færøernes nationalgalleri.