SOU alm. del - svar på spm. 592 om ministeren vil vurdere, om faldet i omgørelsesprocenten, som vi har set i 2023, kan hænge sammen med Ankestyrelsens indsats for at få kommunerne til at leve op til de skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet

Tilhører sager:

Aktører:


SOU alm. del - svar på spm. 592.docm

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sou/spm/592/svar/2063456/2896546.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 23. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 592
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 592:
”Vil ministeren vurdere, om faldet i omgørelsesprocenten, som vi har set i
2023, kan hænge sammen med Ankestyrelsens indsats for at få kommunerne
til at leve op til de skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på
danmarkskortet?”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at omgørelsesprocenten, dvs. andelen af
påklagede sager til Ankestyrelsen, hvor styrelsen hjemviser eller ændrer
kommunens afgørelse, i 2023 på socialområdet generelt var på 38,5 pct. I
2022 var omgørelsesprocenten på socialområdet generelt på 37,5 pct. Hvis der
ses specifikt på voksenhandicapområdet, kan derimod konstateres et mindre
fald i omgørelsesprocenten fra 38,9 pct. i 2022 til 37 pct. i 2023. Tilsvarende
ses et lille fald i omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet fra 48,8 pct. i
2022 til 48,4 pct. i 2023.
Årsagen til, at omgørelsesprocenterne både kan have stigninger og fald er, at
de enkelte sagsområder kan udvikle sig forskelligt, og at børne- og
voksenhandicapområdet kun udgør til sammen ca. 20 pct. af det samlede antal
sager, der indgår i omgørelsesprocenten i danmarkskortet for socialområdet
generelt.
Til brug for svaret har jeg indhentet bidrag fra Ankestyrelsen, som oplyser:
”Ankestyrelsen har ikke viden eller data om årsagen til faldet på de 1,9
procentpoint på voksenhandicapområdet eller de 0,4 procentpoint på
børnehandicapområdet. Ankestyrelsen forventer, at vores forskellige indsatser
har positiv effekt, men vi har ikke mulighed for at vurdere, hvor stor effekt de
enkelte indsatser har, eller hvornår en eventuel effekt af indsatserne viser sig.
Med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025, som blev indgået i
november 2021, er der afsat midler til at styrke borgernes retssikkerhed på
handicapområdet. Aftalen er mundet ud i en række initiativer, som
Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen har igangsat.
Sagsnr.
2024 - 5428
Doknr.
895950
Dato
21-08-2024
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 592
Socialudvalget 2023-24
2
Denne fokuserede indsats på handicapområdet indeholder blandt andet
målrettede undervisningsforløb og undersøgelser af kommunernes praksis på
udvalgte sagsområder samt anbefalinger til kommunerne om, hvordan de kan
forbedre deres sagsbehandling. Ankestyrelsens gennemgang af kommunernes
behandling af og opfølgning på danmarkskortet er således blot ét initiativ blandt
flere, der er iværksat som følge af ovennævnte aftale.
Dertil kommer, at Ankestyrelsen som praksiskoordinerende myndighed på
handicapområdet løbende igangsætter tiltag, der har til formål at sikre ensartet
og korrekt behandling af borgernes sager landet over fx ved udsendelse af
principmeddelelser. Sådanne tiltag har dermed også til formål at understøtte en
øget retssikkerhed på socialområdet.”
Jeg kan henholde mig til det af Ankestyrelsen anførte.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister