Svar på spm. nr. S 1148: Hvad er regeringens holdning til at give lærere og pædagoger meget mere musik under uddannelsen, så vi får en varig forankring af fællessang og ikke bare en midlertidig pulje?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Spørger: Lotte Rod
- Til: Christina Egelund
- Minister: uddannelses- og forskningsministeren
Svar på S 1148.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1148/svar/2063429/2896494.pdf
Ministeren Side 1/2 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Lotte Rod (RV) har den 13. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr. S 1148 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed be- svares. Spørgsmål S 1148: Hvad er regeringens holdning til at give lærere og pædagoger meget mere musik under uddannelsen, så vi får en varig forankring af fællessang og ikke bare en midlertidig pulje? Svar: Kulturministerens morgensangsinitiativ skal vække sangglæden til live og skabe bedre forudsætninger for sang på landets skoler. Både via et korps af dygtige musikere og en pulje, hvor skolerne kan søge penge til instrumenter, sangbøger eller kompetenceudvikling. Det indgår i den politiske aftale om den nye læreruddannelse, at den praktisk- musiske dimension skal prioriteres i grundfagligheden, og at de praktisk/musiske, kreative og anvendelsesorienterede aspekter af undervisningen skal prioriteres i alle undervisningsfag. Der er også indført et nyt valgfag inden for det praktisk- musiske fagområde. Desuden skal professionshøjskolerne fremover – i forbindelse med de specifikke adgangskrav til musikfaget – vurdere, om en studerende, der ikke har musik på mindst B-niveau, har de nødvendige adgangsforudsætninger med særligt fokus på niveauet i sang, instrumentspil og akkompagnement. Hensigten er at hæve det faglige niveau i musik på læreruddannelsen, så folkeskolen får flere dygtige mu- siklærere. Endelig indgår det i bekendtgørelsen for læreruddannelsen, at professionshøjsko- lerne kan tilbyde de studerende at deltage i korsang, sammenspil mv. På den baggrund ser jeg ikke et grundlag for nye ændringer i læreruddannelsen for så vidt angår musik. Regeringen arbejder på at kunne præsentere et udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, herunder en ny pædagoguddan- 20. august 2024 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 506752 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24 Side 2/2 nelse. Herefter vil det konkrete indhold på pædagoguddannelsen skulle bestem- mes i et fagligt udviklingsarbejde, hvor også spørgsmålet om musik i pædagogud- dannelsen kan indgå. Med venlig hilsen Christina Egelund