Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

Side 1503
Europaudvalget
Referat af 45. europaudvalgsmøde
Dato: fredag den 16. september 2022
Tidspunkt: kl. 09.00
Sted: vær. 2-133
Til stede: Anne Valentina Berthelsen (SF), Anne Sophie Callesen (RV), Søren
Søndergaard (EL), Christoffer Aagaard Melson (V), Kim Valentin (V)
og Ulla Tørnæs (V).
Desuden deltog: Udenrigsminister Jeppe Kofod.
Kim Valentin (V) fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3894 (almindelige anliggender) den 20. september 2022
EUU alm. del (2021-22) – bilag 733 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Alle punkterne forelægges til orientering. Det er det første
rådsmøde om almindelige anliggender under tjekkisk formandskab. Jeg vil i dag komme ind på de
større sager.
1. Præsentation af det tjekkiske formandskabs prioriteter
− Præsentation
Rådsmøde 3894 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Søren Søndergaard (EL): Det er lidt af en overraskelse, at Tjekkiet i formandsprogrammet har
nævnt spørgsmålet om demokratiske institutioner og modstandsdygtighed osv. Afspejler det en
ændring i tilgangen eller måske en øget forståelse for vigtigheden af emnet på grund af det, der er
sket i Ukraine?
Hvordan går det med Ungarn og Polen, som er de helt store problemstillinger i den forbindelse?
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Jeg synes, det er positivt, at det tjekkiske formandskab har
fokus på retsstatsområdet og grundlæggende værdier. Det støtter vi selvfølgelig i den grad, men vi
noterer også, at Visegrádlandene ikke har det samme sammenhold som tidligere. Der er en mere
kritisk tilgang over for Ungarn, som der også er god grund til på retsstatsområdet.
Kim Valentin (V): Jeg deltog i Det interparlamentariske møde om den fælles udenrigs- og sikker-
hedspolitik (CFSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP) den 4.-5. september 2022 i
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 692
Europaudvalget 2023-24
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1504
Prag, og her udtrykte Kommissionen sig meget firkantet om retsstatsprincippet og Københavnerkri-
terierne. Det var jeg meget glad for, for efter formandskabet havde bragt modstandsdygtigheden af
demokratiske institutioner op, var der mange spørgsmål om, hvordan man kunne gå på kompromis
med det. Jeg ser det som en mulighed for at kunne bygge bro til Tjekkiet. Det lød på dem, som om
de var klar til at bryde med linjen, som ellers har været fremherskende i Visegrádgruppen.
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Den nye tjekkiske regering kom til i december 2021, og den
har ændret markant kurs på retsstatsspørgsmålet og bidraget til at skabe en vis splittelse i Vi-
segrádgruppen. Det er rigtig positivt. Det er et aktivt formandskab på dagsordener, som vi synes er
meget fornuftige, ikke mindst om grundlæggende værdier, retsstat, forsvar, demokrati og mod-
standsdygtighed over for dem, der truer vores demokrati. Nogle af disse lande, inklusive Tjekkiet,
oplever jo Ruslands ageren og trusler og endda mere end det. Her har vi helt klart vigtige allierede.
2. Lovgivningsmæssig programmering
− Politisk drøftelse
KOM (2022) 0289
Rådsmøde 3894 – bilag 1 (samlenotat side 4)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1505
3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20. – 21. oktober 2022 (udkast til
kommenteret dagsorden)
− Præsentation/Politisk drøftelse
Rådsmøde 3894 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): På nuværende tidspunkt forventes først og fremmest en
drøftelse af energi, herunder de høje energipriser i forlængelse af den forventede drøftelse på det
uformelle topmøde i Prag den 7. oktober 2022. Der er også lagt op til at drøfte den økonomiske
situation i EU.
Derudover er der lagt op til en drøftelse af Rusland og Ukraine. Ud over fokus på støtte til Ukraine
og genopbygning af Ukraine er det muligt, at der denne gang også vil være et særskilt fokus på
EU’s håndtering af Rusland mere bredt.
Derudover lægges der op til en drøftelse af klimapolitik, herunder forberedelse af COP27, der fin-
der sted i Egypten fra den 6. november 2022.
Endelig forventes en forberedende drøftelse af EU-ASEAN-topmødet (topmødet mellem EU og
Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer) i december 2022 samt en drøftelse af EU’s tilgang
til Kina. Drøftelsen om Kina er endnu ikke tilrettelagt, men jeg forventer en overordnet, strategisk
drøftelse med fokus på EU’s imødegåelse af de politiske, handelsmæssige og sikkerhedsmæssige
udfordringer, som udgår fra Kina.
Det er forventningen, at Rådet for Almindelige Anliggender vil tage den kommenterede dagsorden
til efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af emnerne og udkast til konklusioner for mødet i
DER vil først finde sted på rådsmødet for almindelige anliggender den 18. oktober 2022.
Søren Søndergaard (EL): Er punktet om EU’s tilgang til Kina et rutinepunkt eller et stort punkt?
For nogle måneder siden havde vi i Folketingssalen en stor debat bl.a. om Taiwan, og der syntes
ikke at være et fuldstændig klart flertal bag den hidtidige linje. Hvis der under punktet skal træffes
beslutninger, som reelt og ikke bare formelt binder Danmark, er det måske en idé at bringe Kina-
diskussionen op.
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Der er lagt op til en bred strategisk diskussion om Kina. Det
er fornuftigt. Tre termer er blevet brugt til at beskrive Kina siden foråret 2019: en systemisk rival, en
økonomisk konkurrent og en samarbejdspartner. Det er vigtigt at tage bestik af, at Kina ikke har
bevæget sig i en bedre retning, når det gælder f.eks. de politiske menneskerettigheder. I den geo-
politiske situation spiller Kina en større og større rolle, også hvad angår Ruslands aggression mod
Ukraine. Et positivt element blandt EU-landene er dog, at vi bevæger os mere over i at have en
fælles tilgang – fra 17 plus 1 til 27 plus 1. Vi står meget stærkere, hvis landene ikke har forskellige
formater i forhold til Kina. På et senere tidspunkt vender vi mere konkret tilbage til emnet.
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1506
4. Den årlige dialog om retsstatsprincippet
− Præsentation
KOM (2022) 0500
Rådsmøde 3894 – bilag 1 (samlenotat side 8)
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Jeg forventer, at Kommissionen på rådsmødet vil præsente-
re sin tredje årlige retsstatsrapport, som blev offentliggjort i juli 2022.
Igen i år kortlægger rapporten retsstatsudviklingen i medlemslandene og på tværs af EU på fire
områder: retssystemet, antikorruption, mediepluralisme og andre institutionelle spørgsmål. Som
noget nyt indeholder rapporten i år også konkrete, landespecifikke anbefalinger til forbedringer i de
enkelte medlemslande.
Efter Kommissionens præsentation er der lagt op til en horisontal drøftelse af retsstatssituationen
på tværs af EU. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i rapportens indledende kapitel om generelle
tendenser.
Den horisontale drøftelse bliver efter planen fulgt op af landespecifikke drøftelser på det næste
rådsmøde i november 2022. To gange om året drøfter vi fem medlemslande ad gangen. Til no-
vember vil vi drøfte den næste gruppe medlemslande, som er Polen, Portugal, Rumænien, Slove-
nien og Sverige. Det er en sag, som jeg personligt går meget op i. Og det er afgørende for regerin-
gen, at alle medlemsstater lever op til EU’s grundlæggende værdier. Ikke mindst retsstatsprincip-
pet. Kommissionens retsstatsrapport og dialogen i Rådet er vigtige redskaber til tidligere at opdage
og forebygge negative tendenser, før de for alvor udvikler sig til problemer, som det er svært at
rette op på. Regeringen bakker derfor varmt op om Kommissionens monitorering af retsstatsprin-
cippet gennem de årlige retsstatsrapporter.
Jeg forventer, at der på rådsmødet vil være en konstruktiv drøftelse. Vi går fra dansk side aktivt ind
i drøftelserne og støtter op om formatet, for det er vigtigt for mig, at det bliver videreført under frem-
tidige formandskaber. På den måde kan medlemslandene fortsætte med løbende at kigge hinan-
den i kortene og være med til at sikre efterlevelsen af retsstatsprincippet.
Søren Søndergaard (EL): Dette er en generel orientering, mens den landespecifikke drøftelse
kommer til november, hvor bl.a. Polen er på. En af de bedste ting, Danmark kan gøre, er leve op til
og gøre noget ved de henstillinger, vi har fået. Hvordan går det med dem? Nogle af dem er meget
aktuelle – dem, der relaterer sig til finansloven – mens andre er meget, meget aktuelle – dem, der
handler om en reform af offentlighedsloven. Der kommer mere vægt bag vores ord i samtalerne,
hvis vi ikke bare stiller os til rådighed, som vi hidtil har gjort, men faktisk også lytter til og reagerer
på det, der bliver sagt.
NOT Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Som Søren Søndergaard siger, vil dette være en horisontal
drøftelse, mens de landespecifikke drøftelser foregår til november. Danmark er derfor ikke på
dagsordenen for rådsmødet, og det vil nok være bedre at vende tilbage på skrift om, hvordan man
har fulgt op på punkterne. Det bliver et meget langt møde, hvis vi skal gå ind i alle detaljer her.
Nogle af anbefalingerne falder også under justitsministerens ressort.
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1507
Politisk set er det vigtigt, at vi har et instrument, hvormed alle 27 medlemslande med Kommis-
sionen i spidsen kan sikre, at retsstatsprincippet og grundlæggende værdier er håndhævet, og at vi
er med til at forebygge og lægge pres, hvis der er risiko for skred i de her spørgsmål.
Vi er alvorligt bekymrede for udviklingen på retsstatsområdet i Polen og ikke i Ungarn. I sin rets-
statsrapport udtrykker Kommissionen alvorlig bekymring og anbefaler begge lande at forfølge flere
korruptionssager på højeste niveau. For Polen anbefales det bl.a., at man sikrer den polske ankla-
gemyndigheds funktionelle uafhængighed fra den polske regering. For Ungarn går anbefalingerne
bl.a. på, at man introducerer mekanismer til at sikre frie og pluralistiske medier samt i øvrigt at fjer-
ne hindringer for civilsamfundet. Det er nogle ret grundlæggende ting, som er vigtige at diskutere.
Kim Valentin (V): Rapporten peger på en del af Danmarks problemer. Hvad kommer vi til at gøre
ved dem? Vi skal bl.a. sikre tilstrækkelige ressourcer til retsvæsenet inden for finanslovene. Vi skal
også indføre ny lovgivning om finansiering af politiske partier. Det er ret interessant, hvor meget det
kommer til at påvirke os. Der er også en anbefaling om at regulere svingdørsproblematikken for
ministre samt om at fortsætte processen mod en reform af offentlighedsloven. Hvilke overvejelser
har ministeren gjort sig om anbefalingerne?
Sargentinirapporten var 5 år undervejs, før der kom en afgørelse. Bør EU-Domstolen ikke være
hurtigere med at få skred i sagerne om retsstatsproblemstillinger?
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Det landespecifikke kapitel om Danmark er ikke på dagsor-
denen for rådsmødet, men Kommissionens kapitel om Danmark er gennemgående meget positivt.
Eksempelvis fremhæver Kommissionen, at Danmark er et af de mindst korrupte lande i verden, og
at domstolene nyder en høj grad af uafhængighed. Som Kim Valentin nævner, har Danmark fået
fire anbefalinger, som primært drejer sig om at øge ressourcerne hos domstolene, lovgivning om
partistøtte, styrket lovgivning på lobbyområdet og om at fortsætte arbejdet med at revidere offent-
lighedsloven. Noget af arbejdet er i gang, så for uddybende bemærkninger vil jeg henvise til
justitsministeren. Helt generelt og politisk er det vigtigt, at vi har denne drøftelse af retsstatsprincip-
pet i EU. Vi er et politisk og juridisk fællesskab, og vi skal løbende se på det sammen.
Søren Søndergaard (EL): Det er fint med et skriftligt svar på, hvordan det går med at efterleve
kritikpunkterne. Er det udenrigsministeren eller justitsministeren, vi skal henvende os til?
I forbindelse med det kommende møde vil jeg dog stadig sige, at Danmarks position bliver svæk-
ket, hvis vi er meget interesserede i, hvordan andre lande efterlever anbefalingerne, uden at vi selv
følger op på dem. Jo før den danske regering kan sige, at Danmark har levet op til henstillingerne,
jo stærkere står man i diskussionen. Jeg ved godt, at Danmark ikke er på dagsorden – det handler
om, hvor meget vægt der er bag vores ord på de møder.
Den fungerende formand (Kim Valentin): Vi sender spørgsmålene på skrift til justitsministeren.
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Det er vigtigt, at vi alle sammen viser, at vi er klar til diskus-
sionen, og at vi tager bemærkninger og anbefalinger alvorligt. Det gør vi også. Danmark blev eva-
lueret i 2020, og nu kommer så Kommissionens mere horisontale årlige retsstatsrapport, hvor der i
øvrigt er mange positive bemærkninger om Danmark. I diskussionen har jeg oplevet stor anerken-
delse af Danmark, f.eks. af indretningen af vores demokrati, og at vi er et af de mindst korrupte
lande i verden. Derudover har vi også en høj grad af tillid. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal løse
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1508
de problemer, der er blevet påpeget. Det skal dog siges, at nogle i Rådet sammenligner æbler,
pærer og bananer. Nogle af retsstatsudfordringerne i Ungarn er jo af meget grundlæggende karak-
ter. Jeg er klar over, at nogle – med reference til bemærkninger til andre lande – vil prøve at relati-
vere det, og jeg er helt enig med Søren Søndergaard i, at det ikke skal trækkes i langdrag.
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1509
5. (Evt.) Relationer med UK
− Orientering
Rådsmøde 3894 – bilag 1 (samlenotat side 10)
EUU alm. del (20) – bilag 207 (notat af 29/12-20 vedr. aftalen mellem EU og
Storbritannien)
EUU alm. del (21) – bilag 428 (fortroligt udvalgsmødereferat side 640 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/2-20)
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Jeg forventer, at Kommissionens chefforhandler, næstfor-
mand Maroš Šefčovič, på rådsmødet vil orientere om status på det britiske lovforslag om Nordir-
landsprotokollen. Derudover kan Storbritanniens tvistbilæggelsesproces mod EU om adgang til
EU’s videnskabs- og forskningsprogrammer – inklusive Horisont Europa – også blive et samtale-
emne.
Den britiske regering fremsatte den 13. juni 2022 et lovforslag, der vil give britiske ministre beføjel-
ser til unilateralt at suspendere og erstatte størstedelen af Nordirlandsprotokollen. Kommissionen
og Storbritannien har siden oktober 2021 forhandlet om at finde løsninger på udfordringerne med
implementeringen af protokollen. Storbritannien har i forhandlingerne lagt op til en egentlig genfor-
handling, hvilket EU har afvist. Kommissionen har i forhandlingerne udvist stor fleksibilitet og præ-
senteret forslag til en smidigere implementering. Forslagene er blevet afvist af Storbritannien, der
ikke finder dem vidtgående nok. Senest er forhandlingerne brudt sammen på grund af det britiske
lovforslag om Nordirlandsprotokollen.
Lovforslaget udgør ifølge Kommissionen et brud på udtrædelsesaftalen. Lovforslaget vil reelt bety-
de, at varer vil kunne komme ind i EU uden forudgående kontrol. Det vil udgøre en trussel mod det
indre marked, forbrugersikkerheden i EU og EU-virksomheders lige konkurrencevilkår. Lovforslaget
er dermed uforeneligt med grundpræmissen i Nordirlandsprotokollen om, at Nordirland forbliver i
det indre marked.
Fremsættelsen af lovforslaget udgør et alvorligt tillidsbrud fra britisk side. En egentlig vedtagelse af
lovforslaget vil ifølge Kommissionen være et decideret brud på international ret. Som modsvar til
lovforslaget har Kommissionen som et første skridt iværksat traktatbrudssager mod Storbritannien.
Det kan på sigt blive nødvendigt at igangsætte yderligere modforanstaltninger, som også kan få
betydning for handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien.
Uenighederne har også haft betydning for bl.a. Storbritanniens adgang til EU’s videnskabs- og
forskningsprogrammer, herunder Horisont Europa. Kommissionen vil ikke give Storbritannien ad-
gang, før allerede indgåede aftaler bliver overholdt. På den baggrund har Storbritannien den 16.
august 2022 indledt en tvistbilæggelsesproces mod EU.
Fra dansk side støtter vi, at Kommissionen tager de nødvendige skridt for at sikre, at UK overhol-
der indgåede aftaler.
Jeg håber, at UK vender tilbage til forhandlingsbordet, så der kan findes en fælles løsning inden for
rammerne af Nordirlandsprotokollen. Men en yderligere tilspidsning eller en længere periode med
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1510
stilstand kan – som følge af den britiske tilgang – desværre stadig ikke udelukkes. Derfor er det
vigtigt, at Danmark og EU er forberedt på alle scenarier. Under alle omstændigheder lægger vi fra
dansk side stor vægt på fortsat EU-solidaritet og støtte til næstformand Maroš Šefčovič.
Søren Søndergaard (EL): Europaudvalget havde planlagt en rejse til Nordirland, men kom aldrig
af sted. Det er rigtig ærgerligt. Der var garanteret lagt meget arbejde i det fra både Udenrigsmini-
steriets og ambassadens side. Vi har derfor en særlig interesse i at kende tidsperspektivet. Der er
fremlagt et lovforslag, der skal igennem en række behandlinger for at blive vedtaget. Får ledelses-
skiftet i Det Konservative Parti nogen indflydelse på forløbet?
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Der er kommet ny ledelse i Storbritannien, Liz Truss er ble-
vet premierminister, men det er nok for tidligt at sige noget om deres tilgang til dette spørgsmål.
Truss’ kampagne kunne tyde på, at tilgangen bliver nogenlunde den samme som hendes forgæn-
gers. Vi må se, hvad der kommer til at ske i praksis. Lovforslaget, som er i strid med international
ret, er færdigbehandlet i Underhuset og den 20. juli 2022 sendt til behandling i Overhuset, hvor
flere medlemmer er kritiske, og man forventer derfor en vis modstand. Hvis tidsplanen holder og
der ikke er for meget modstand, kan lovforslaget være igennem Overhuset omkring årsskiftet.
Jeg vil dog understrege, at vi har Nordirlandsprotokollen, og vi vil fra dansk side meget gerne
finde veje til at implementere den på den mest hensigtsmæssige måde for alle parter. Vi har hele
tiden støttet en meget konstruktiv linje fra både Kommissionen og dens chefforhandler, Šefčovič.
Den britiske side bliver til gengæld også nødt til at udvise imødekommenhed. Vi kan ikke have et
indre marked, hvor man ikke kan håndhæve forbrugssikkerheden for varer, eller hvor der ikke er
lige konkurrencevilkår. Det vil ingen af os kunne leve med. Så vi har en udfordring. Det gælder for
alle EU-lande. Desuden har vi jo aftalt, at Nordirland er en del af det indre marked, og det ville få en
masse implikationer, også i Nordirland, hvis man begyndte at bryde op i det.
Ulla Tørnæs (V): Der er en sag under opsejling angående Horisont Europa. Hvad handler tvisten
om set fra UK’s perspektiv? Er der noget, vi kan gøre fra dansk side? Vi vil rigtig gerne samarbejde
med britiske forskere. Det har vi god erfaring med, men det skal selvfølgelig foregå inden for
brexitaftalens rammer.
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Jeg deler til fulde ønsket om, at Storbritannien kommer med
i Horisont Europa. Det vil de også meget gerne selv, men er det som følge af brexit ikke i dag. Men
det er en mulighed i fremtiden. Det nuværende forhandlingsklima er, at UK skaber tvivl om over-
holdelsen af indgåede aftaler, og det er ikke hensigtsmæssigt for fremdriften af den britiske associ-
ering til Horisont Europa eller andre EU-programmer. Man må overholde sine aftaler. Man kan ikke
kun være med i de ting, man allerhelst vil være med i, og så ikke være med i det, som man ikke vil,
men som også er en del af aftalen.
Vi håber, at der findes en løsning, men lige nu ligger det på UK’s bord. Šefčovič, som vil orien-
tere Rådet om status over forhandlingerne med UK, har i spidsen for Kommissionen forsøgt at væ-
re meget fleksibel og har fundet løsninger til implementering af Nordirlandsprotokollen. Det har gjort
tingene nemmere. Den tilgang vil vi fortsætte med at støtte. Det er vigtigt, at man er konsekvent og
stringent, når det gælder overholdelse af aftaler.
Kim Valentin (V): Det er faktisk et stort problem. UK opfører sig stadig væk som en elefant, mens
de i virkeligheden kun er en lille mus. EU er den store, og de skulle sådan set være en smule yd-
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1511
myge over for os i denne sammenhæng. Det er ærgerligt, at det skal være på denne måde. Hvad
er løsningen på problemet?
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Man har lavet en brexitaftale og herunder en Nordirlandspro-
tokol, som sikrer, at Nordirland forbliver en del af det indre marked, samtidig med at der er respekt
for forbrugersikkerhed, ensartede konkurrencevilkår og kontrol med varer, som kommer ind i EU.
Det var en politisk knude, der skulle gå op. Løsningen er egentlig ret simpel: Kommissionen og
Storbritannien implementerer Nordirlandsprotokollen, uden at den skal genforhandles og forbru-
gersikkerhed, konkurrencevilkår og Nordirlands mulighed for at være i det indre marked sættes på
spil. Løsningen er, at den britiske regering går med til den aftale, de har været med til at lave, og
implementerer Kommissionens forslag. Man har allerede lavet gode ting, som smidiggør nogle
processer, så det kan godt lade sig gøre, men det kræver politisk vilje fra UK. På vores side er der
politisk vilje til at finde en løsning. Nu er der kommet en ny premierminister og en ny regering med
nye ministre, så tiden må vise, hvor hurtigt det kommer i gang igen. Mit budskab her på mødet er i
hvert fald det samme, som når jeg taler med briterne.
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1512
6. Konferencen om Europas fremtid
− Politisk drøftelse
KOM (2020) 0027 og KOM (2022) 0404
Rådsmøde 3894 – bilag 1 (samlenotat side 14)
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Jeg forventer, at man på rådsmødet vil fortsætte drøftelsen
om Rådets opfølgning på Konferencen om Europas fremtid. Vi er fortsat i den indledende fase af
opfølgningen af konferencen og dens mere end 320 borgerforslag. Både Kommissionens og Rå-
dets indledende analyser har vist, at langt størstedelen af forslagene – faktisk hele 95 pct. – kan
gennemføres uden traktatændringer, hvis vi politisk beslutter os for at gøre det. Det underbygger
dét, som vi længe har sagt, nemlig at borgerne i konferencen har efterspurgt konkrete, politiske
løsninger på de fælles udfordringer, vi står over for. Det vil regeringen gerne støtte op om, for vi
skylder borgerne en seriøs opfølgning på deres forslag. Regeringen vil se grundigt på deres ønsker
om politiske resultater, herunder på vigtige områder som klima, energi og åbenhed.
Jeg har noteret mig, at man fra tysk side gerne vil drøfte beslutningsprocedurerne i Rådet. Det
handler særlig om overgang til kvalificeret flertal på områder inden for den fælles udenrigspolitik.
Jeg har samtidig noteret mig, at kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale i onsdags
udtrykte Kommissionens støtte til et konvent. Det er min klare holdning, at vi skal passe på med at
begive os ud i langstrakte institutionelle diskussioner. Det er tiden simpelt hen ikke til. Det risikerer
at splitte os på et tidspunkt, hvor vores sammenhold er vores største styrke. I stedet bør vi bruge
den politiske energi der, hvor der er allermest brug for den lige nu. På udfordringer som krigen i
Ukraine, den igangværende energikrise og på konkrete politikområder, hvor vi skal arbejde for at
levere flere og mere ambitiøse løsninger, f.eks. inden for den grønne omstilling. Præcis som bor-
gerne under konferencen har efterspurgt. Det vil jeg i hvert fald fortsat arbejde for.
Søren Søndergaard (EL): Kommissionsformand von der Leyen nævnte selv et konvent, og der-
med er det både Parlamentet og Kommissionen, som aktivt taler for det. Hvor står Danmark i den
diskussion? Rådet kan blokere det, men hvordan er situationen der? Måske skal vi til at forberede,
hvad vi skal sige til konventet.
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Et konvent kan besluttes med almindeligt flertal i Rådet, men
før et konvent kan afsluttes, skal der være konsensus. Historien viser, at vi kan bruge mange år på
at snakke op ad stolper og ned ad vægge om institutionelle spørgsmål, som kan være relevante,
men som er meget svære at få afsluttet på en måde, hvor alle lande er enige. Politik handler også
om prioriteringer og om, hvad der er vigtigst lige nu. Jeg synes helt klart, at det vigtigste lige nu er
at håndtere Ruslands aggression mod Ukraine og alle konfliktens implikationer som f.eks. energi-
krise, fødevareudfordringer og økonomiske udfordringer. Vi har også en klimakrise, som ikke stop-
per, og vi har COP27 i Egypten til november.
Til Konferencen om Europas fremtid pegede borgerne på, at man gerne vil have løsninger. 95
pct. af deres forslag kræver ikke traktatændringer, herunder meget af det, som man kunne efterly-
se på mit område. Det kræver bare politisk vilje. Hvis man har vedtaget et menneskerettigheds-
sanktionsregime, kan man efterfølgende godt implementere det med flertalsafgørelser. Der er mu-
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1513
lighed for konstruktiv afståelse, men mig bekendt er det ikke blevet brugt endnu. Der er mulighed
for et forstærket samarbejde inden for den eksisterende traktat. Hvis der er enighed blandt EU-
landene, kan man med en passerellebestemmelse også vælge at overgå til flertalsafgørelse på et
område. Jeg synes derfor, man skylder at være lidt konkret i den her diskussion. At lave en ny trak-
tat og et konvent tror jeg også handler om andre ting, ikke mindst Europa-Parlamentets kendte
holdning til tværnationale lister, spidskandidatsystemet osv., som jeg er meget skeptisk over for.
Den diskussion mener jeg ikke vi eller borgerne har interesse i lige nu.
Jeg vil gerne understrege, at borgernes forslag efter min og regeringens mening kræver en
grundig drøftelse og en seriøs behandling, også af respekt for, at man har brugt tid på det i forbin-
delse med konferencen. Von der Leyen tog også en del af forslagene med i sin tale, så man må gå
ud fra, at Kommissionen også vil komme med forslag til, hvordan de skal med i den videre diskus-
sion i EU.
Kim Valentin (V): Venstre er enige i, at konferencen var en idékonference. Det var ikke et
spørgsmål om, at vi skulle rette os efter, hvad der kom ud af den. I øvrigt var gruppen af indbudte
ikke repræsentativ for befolkningen, så der ville være masser, som ikke ville føle sig repræsenteret
af forslagene. Så vi skal ikke gøre den til mere, end hvad den var, men selvfølgelig behandle for-
slagene seriøst. Der var mange gode, som vi kan arbejde med.
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Jeg er enig. Det var en idékonference. Borgerne kommer
med idéer, og så har institutionerne inklusive Rådet forpligtiget sig til at behandle idéerne seriøst.
Det mener jeg at man skal gøre. 95 pct. af idéerne kan gennemføres på det eksisterende traktat-
grundlag, hvis man synes, de er gode og politisk rigtige. Som Kim Valentin siger, er man ikke for-
pligtet til at gennemføre idéer. EU består jo af demokratier, som vælger parlamenter og regeringer,
der repræsenterer befolkningen. Dermed fremfører man også idéer på vegne af befolkningsgrup-
per.
Søren Søndergaard (EL): Hvad er ministerens politiske vurdering af, at kommissionsformanden –
tilsyneladende uden Rådets opbakning – meddeler i Europa-Parlamentet, at der skal være et kon-
vent? Hvad er årsagen til det? I min optik er det helt klart, at hun ønsker at tilfredsstille Europa-
Parlamentet. Hvad sker der så nu? Nu går vi ind i en langstrakt valgkamp, hvor nogle – inklusive
nogle regeringsledere – gerne vil være kommissionsformand, og en del af de regeringsledere vil
absolut ikke ønske på nogen måde at effektuere nogen af ønskerne fra Konferencen om Europas
fremtid. Hvad er så den logiske ting at gøre? Det er da at love et konvent. Derfor tror jeg, at vi frem
mod europaparlamentsvalget vil se et stigende pres og en stigende opbakning til et konvent. Om
ikke andet så for at få skudt nogle ting til hjørne. Derfor kan man ikke bare sige, at det ikke er for-
nuftigt, og at vi skal koncentrere os om andre ting. På et eller andet tidspunkt bliver vi nødt til at
forberede os på, hvad vi skal spille ud med. Konventet skal indkaldes med et mandat, altså på et
eller andet grundlag, og i en vedtagelsestekst i Folketinget, som et flertal har bakket op om, står
der, at spørgsmålet om den sociale protokol kommer på dagsordenen for konventet. Det skulle
nødig ske for sent. Jeg er ikke uenig i det, ministeren siger, men vi bliver nødt til at tale om, hvad
processen skal være.
Kim Valentin (V): Der er rigtig mange gode forslag, som man kan starte med, så jeg forstår simpelt
hen ikke, hvorfor man skal starte med det allerværste. Jeg forstår heller ikke, hvorfor von der Leyen
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1514
ikke nævner retsstatsprincippet i sin tale. Hvornår vil Rådet forholde sig konkret til konferencens
anbefalinger?
Ved ministeren noget om Emmanuel Macrons forslag om det politiske fællesskab, som von der
Leyen nævnte i talen? Er det bare overskrifter indtil videre?
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Det, jeg hørte von der Leyen sige, var, at hun støtter et kon-
vent. Hun sagde det i Europa-Parlamentet – af indlysende årsager. Det store flertal i Parlamentet
har længe ønsket et konvent, også før Konferencen om Europas fremtid. For nogle kan det være et
tegn på handling, men hvis man ser historisk på det, vil det tage meget lang tid, før der bliver hand-
let, hvis det skal igennem et konvent. Konventet kan vedtages med almindeligt flertal i Rådet, men
det skal afsluttes med konsensus og 27 nationale ratifikationer osv. For mig er det derfor alt andet
end handling, når det gælder de udfordringer vi står over for nu og her.
Danmark har bl.a. samlet 12 andre lande i et nonpaper, hvor vi advarer mod at kaste sig ud i
store diskussioner, der ikke fører til handling, for der er ting, der kræver handling nu og her. Det er
de ting, som borgerne har peget på: implikationerne af Ruslands invasion af Ukraine, klimakriser,
en geopolitisk rivalisering samt presset på vores grundlæggende værdier og retsstater. Vi vil gerne
løse problemerne, og i fremtiden kan der sagtens være behov for at kigge på de sager, men jeg
synes det er meget ubetimeligt. Inden for mit område har man allerede redskaberne i traktaten,
hvis man vil gøre de ting, man kunne diskutere i et konvent. Man behøver ikke diskutere i et kon-
vent. Hvis man mener, det er vigtigt, kan man bare gøre det nu. For mig er det et tegn på, at EU-
samarbejdet fungerer, hvis vi får løst de problemer, som borgene oplever.
I sin tale anerkendte von der Leyen, at EU ikke var gode til at løse problemerne de første par år
efter finanskrisen. Det var lidt samme historie med covid-19-krisen. Men i forhold til Ukraine har
man fra starten forberedt sig og haft et enestående stærkt sammenhold. Det er jeg meget enig i.
Allerede inden invasionen var man klar til at indføre sanktioner, hvis Rusland gjorde alvor af sine
trusler. Nu har vi vedtaget otte sanktionspakker, plus vi har givet våbenhjælp til Ukraine fra EU-
budgettet. Før 24. februar 2022 havde man ikke set den komme. På dette punkt har der været fan-
tastisk handling.
I Rådet arbejder vi for, at borgerforslagene bliver taget alvorligt, og at de alle får en seriøs be-
handling, og en seriøs behandling er ikke bare at skyde alle diskussioner til et konvent.
Til Kim Valentin: Der er møde den 6. oktober 2022 mellem EU-landene, partnerlandene, Ukraine,
Moldova, EFTA-landene inklusive Vestbalkan, Kaukasus, Tyrkiet og UK. Det er et første møde
med brede, vigtige emner i forhold til tilnærmelse og samarbejde: sikkerhed i lyset af Ruslands in-
vasion af Ukraine, energi, økonomi, mobilitet, konnektivitet osv. Med den store geopolitisk revision
er det klogt at mødes med lande, som ikke er en del af EU, og drøfte, hvordan vi løser fælles ud-
fordringer. Men vi må se, hvad det politiske fællesskab bliver til. Fra dansk side finder vi det vigtigt,
at det ikke kommer til at stå i stedet for f.eks. EU’s udvidelsesproces. Vi har givet kandidatstatus til
Ukraine og Moldova, og vi har givet europæisk perspektiv til Georgien. Desuden har vi situationen
på Vestbalkan. Det er fornuftigt at have et bredt samarbejde med EU’s naboer om de her spørgs-
mål, som vedrører os alle – ikke bare de 27 EU-lande og kandidatlandene. Det vedrører også lan-
de som f.eks. Storbritannien, Norge, Island og dem i Kaukasusregionen. Centralasien ville også
have været interessant at have repræsenteret på mødet, men det er ikke tilfældet, da de ikke er
EU’s umiddelbare naboer.
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1515
Kim Valentin (V): Hvornår tager Rådet konkret stilling til konferencens anbefalinger?
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): På tirsdag den 20. september 2022 vil der være en første
drøftelse af de 320 borgerforslag. Danmarks holdning er klar: Vi skal tage forslagene alvorligt og
give dem en ordentlig behandling.
Kim Valentin (V): Vil det sige, at man ikke nødvendigvis vil tage stilling til noget på det møde?
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Det bliver en første, overordnet drøftelse af de 320 forslag
og processen for det.
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1516
7. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
8. Siden sidst
a) Tidlig orientering om en mulig militær EU-træningsmission for Ukraine
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Forslaget er stadig på et meget tidligt stadie. Formålet med
træningsmissionen vil være at koordinere og afholde både akutte og langsigtede træningsindsatser
af ukrainske militære styrker i en stærk EU-ramme.
På de uformelle udenrigs- og forsvarsministermøder i slut august 2022 var der bred opbakning til
EU’s udenrigsrepræsentant Josep Borrells forslag om at undersøge mulighederne for en sådan
mission nærmere. Men flere lande fandt dog behov for at afklare forskellige spørgsmål om bl.a.
mandatet for missionen og den geografiske afgrænsning. Idéen er nu, at det nærmere indhold og
mandat defineres i samarbejde med ukrainske myndigheder og med stort fokus på at sikre kom-
plementaritet og hensyn til de allerede eksisterende træningsindsatser.
Der er lagt op til, at missionen midlertidigt vil gennemføre sine aktiviteter inden for EU’s geografiske
område. I givet fald vil det være første gang, man lancerer en militær EU-mission på EU’s territori-
um. Det skyldes, at det simpelt hen ikke er hensigtsmæssigt at operere i Ukraine på nuværende
tidspunkt.
Der er nu igangsat en fact-finding-mission for at kortlægge de ukrainske behov. Herefter forventer
vi at modtage et konkret udkast til træningsmission i løbet af oktober 2022.
Indtil videre har vi fra dansk side støttet op om idéen, for det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for
at støtte ukrainerne i deres kamp mod den russiske invasionsmagt. EU har muligheden for at dan-
ne en stabil ramme omkring træningsindsatser. Men vi har samtidig understreget, at der skal sikres
komplementaritet til andre eksisterende træningsindsatser.
Efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kan vi nu fra dansk side for første gang deltage i drøftelser
om etableringen af træningsmissioner. Jeg ser frem til at vende tilbage til udvalget med sagen på
et senere tidspunkt, når forslaget er mere modent.
Søren Søndergaard (EL): Debatten, vi havde i forbindelse med forsvarsforbeholdet, bliver på
mange måde rejst igen. Jeg troede, at EU-missioner kun kunne foregå uden for EU’s territorium,
men ud fra hvad ministeren siger, lader det til at have været en misforståelse. Det vil jeg gerne ha-
ve afklaret.
Hvordan undgår man at dublere missioner i regi af NATO og koalitionen af villige lande? Det kom-
mer til at lyde, som om ministeren mener, at bl.a. NATO’s missioner er utilstrækkelige. Der skal jo
være en tillagt værdi. Ministeren understreger vigtigheden af at hjælpe Ukraine med forsvaret mod
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1517
den russiske aggression. Jeg er fuldstændig enig, men hvor er det, at NATO svigter? Hvad kan
EU, som de andre ikke kan? Der rejses i hvert fald en masse juridiske problemer, men også nogle
praktiske problemer. Visse lande, som efter min mening slet ikke burde have noget at skulle have
sagt her, kan pludselig få indflydelse. Jeg synes ikke, det er helt klart, hvad den tillagte værdi er.
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Dette er en meget tidlig orientering om de her idéer. Jeg vil
gerne involvere udvalget på et meget tidligt stadie, og så kommer vi selvfølgelig tilbage, når forsla-
get er tættere på at være færdigbagt.
Jeg deler Søren Søndergaards holdning til, at alt, hvad der kan gøres for at støtte Ukraine mod den
ulovlige og aggressive invasion fra Rusland, skal gøres. EU kan spille en rolle, der giver merværdi,
bl.a. i forhold til træning. Vores indsats skal selvfølgelig komplementere de andre indsatser. Politisk
set er det måske nemmere og klogere med en EU-CSDP-mission (Den Fælles Sikkerheds- og
Forsvarspolitik) end en NATO-mission, hvis der i fremtiden skal trænes i Ukraine. Alle de spørgs-
mål skal dog udbores.
EU-CSDP-missioner foregår rigtignok uden for EU, men i dette tilfælde er der p.t. indlysende grun-
de til, at det er svært at lave en mission i Ukraine, så derfor kan det blive nødvendigt at træne i EU.
Det kan dog være sigtet at hav en mission i Ukraine. Genstandsfeltet er under alle omstændighe-
der en støtte til Ukraine. Det er en støtte til forsvaret mod Rusland i Ukraine. I den forbindelse vil
jeg understrege, at hvis Danmark skal deltage, skal det igennem alle de almindelige procedurer i
Folketinget. Jeg vender tilbage, når vi ved mere, men vi er positive over for alle spor, hvor vi kan
støtte ukrainerne. Hvis den ukrainske regering peger på noget, som de synes er vigtigt og godt, så
vil vi fra dansk side støtte varmt. At vi afskaffede forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022, muliggør jo
for første gang, at vi kan være med i diskussionen. Det er klart i dansk udenrigs- og sikkerhedspoli-
tisk interesse.
Ulla Tørnæs (V): For mig gør det en indlysende forskel, at det er rettet mod Ukraine, mens man
selvfølgelig ikke ville kunne bruge EU’s træningsmissioner til at træne f.eks. græske soldater. Jeg
deler fuldstændig ministerens begejstring for, at Danmark nu har mulighed for at bidrage til en
kommende militær træningsmission af ukrainske soldater.
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Jeg vil lige understrege, at dette hviler på traktatens artikel
42, stk. 1 (TEU), der giver EU mulighed for at anvende civile og militære kapaciteter uden for Unio-
nens område. Flere lande inklusive Danmark har bedt Rådets Juridiske Tjeneste om deres vurde-
ring af en træningsmission på EU’s territorium. Rådets Juridiske Tjeneste har foreløbig vurderet, at
traktaten ikke hindrer, at missionen midlertidigt kan foregå på EU’s territorium, da missionens fokus
er træning af soldater til indsats uden for EU’s territorium. Desuden er det i tråd med træningen af
irakiske politibetjente på EU’s territorium fra 2005-2013.
Kim Valentin (V): Vi har fået ophævet forsvarsforbeholdet, og nu står der, at regeringen ikke er
forpligtet til at forelægge sager til forhandlingsoplæg. Jeg synes dog, at det lå mellem linjerne i den
diskussion, vi har haft, at det var god stil at komme og bede om mandat. Her lægger man så op til,
at man som hovedregel ikke vil bede om det. Det er jeg overrasket over.
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Det er kun en mulig ny træningsmission til støtte for Ukraine
og derfor et særligt tilfælde af både politiske og juridiske årsager. Forslaget skal altså udbores me-
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1518
re, så vi kender indholdet, inden vi kan lægge os fast på et forhandlingsoplæg. På det foreliggende
grundlag lægger vi op til at forelægge missionen for udvalget som et forhandlingsoplæg.
Vil regeringen forelægge kommende EU-missioner til forhandlingsoplæg? Det fungerer sådan, at
det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde inklusive EU’s missioner og operationer er en del
af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU. I sager inden for EU’s fælles udenrigs- og sikker-
hedspolitik gælder det, at regeringen ikke er forpligtet til at forelægge sager til forhandlingsoplæg,
men at regeringen efter en konkret vurdering er forpligtet til at orientere Europaudvalget om væ-
sentlige sager. Ud fra en konkret vurdering kan regeringen i særlige tilfælde alligevel vælge at fore-
lægge en sag til forhandlingsoplæg. Det er det, vi lægger op til her. Inden da har vi dog behov for
yderligere detaljer om missionens indhold og et konkret mandat. Den konkrete vurdering er, at vi vil
forelægge det til forhandlingsoplæg her.
Nu må vi se. Forslaget er stadig ved at blive bagt. Udviklingen i Ukraine er afgørende for Dan-
marks sikkerhed, og der lægges med oplægget op til, at militærtræning i en EU-ramme for første
gang kan foregå på EU’s territorium. Generelt forventer jeg, at EU’s militære missioner langt over-
vejende vil blive forelagt til orientering, men her er der så tale om et særtilfælde. Det gælder for alle
missioner, som Danmark deltager i, at grundlovens regler skal iagttages, samt at Folketinget skal
samtykke, når det kræves. Det er uanset, om det er en EU-mission, FN-mission eller NATO-
mission.
Søren Søndergaard (EL): Jeg må have overset notatet fra Rådets Juridiske Tjeneste om, at det
var holdbart i forhold til traktaten. Hvornår fik vi det oversendt?
Den fungerende formand (Kim Valentin): Jeg kan ikke huske, at vi skulle have modtaget det
notat.
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Vi har bedt Rådets Juridiske Tjeneste om at vurdere det, og
jeg refererede til den foreløbige vurdering. Der er ikke en militær træningsmission endnu. Der er
ikke et forslag endnu. Der er nogle idéer, som skal konkretiseres med alle de juridiske implikatio-
ner, som også er her.
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1519
Punkt 2. Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om særlige bestemmelser
for de samarbejdsprogrammer for 2014-2020, der støttes af det europæiske
naboskabsinstrument og under målet om europæisk territorialt samarbejde, i tilfælde af
forstyrrelser af programgennemførelsen
− Tidlig forelæggelse
KOM (2022) 0362
KOM (2022) 0362 – bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (21) – bilag 733 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Jeg forelægger Kommissionens forslag vedrørende tilpas-
sede regler for anvendelse af midler fra det europæiske naboskabsinstrument i forbindelse med
Interregprogrammet i Ukraine, Moldova og Georgien. Der er tale om en tidlig forelæggelse og
punktet forelægges med henblik på orientering.
Vi står med krigen i Ukraine midt i en forfærdelig krise, der trækker ud. Ingen kan forudse, hvorle-
des situationen vil udvikle sig, og hvornår krigen slutter. På den baggrund udarbejder Kommissio-
nen løbende forslag til at tilpasse forskellige elementer af den europæiske lovgivning for at imøde-
gå den aktuelle krise bedst muligt.
Den tilpasning, jeg nu vil uddybe, sigter bl.a. på at give de lande, der er mest berørte af krigen i
Ukraine, øget fleksibilitet i anvendelse af midlerne fra det europæiske naboskabsinstrument. Den
del af forslaget omfatter – ud over Ukraine – Moldova og Georgien.
Forslaget indeholder to dele:
• Et forslag om at tilpasse reglerne for anvendelse af de resterende midler under Interreg-
programmet fra det europæiske naboskabsinstrument.
• Et forslag om at tilpasse reglerne for de Interregprogrammer, der er berørt af Ruslands og
Belarus’ suspendering fra samarbejdet.
Den første del afspejler på mange måder de ændringer af strukturfondene for perioden 2014-2020,
der allerede blev vedtaget af Europa-Parlament og Rådet i april 2022. De ændringer blev forelagt
for Folketingets Europaudvalg henholdsvis den 14. marts og 1. april 2022.
Med forslaget gøres det muligt at anvende de midler fra det europæiske naboskabsinstrument, der
var afsat til Interregsamarbejdet, til modtagelse af interne fordrevne og flygtninge fra Ukraine. EU-
medfinansieringsraten øges til 100 pct. Mulighederne for at omprogrammere midlerne forbedres
væsentligt, og krav til forvaltning, dokumentation og evaluering lettes. Og der tages hensyn til de
forsinkelser i programafviklingen, der er opstået som følge af covid-19-epidemien, der har ramt
Ukraine, Moldova og Georgien hårdt i de forgangne 2 år.
De foreslåede ændringer sigter på at give Ukraine, Moldova og Georgien så gode forudsætninger
som muligt for til fulde at anvende den hjælp, som de modtager fra det europæiske naboskabsin-
strument. I den aktuelle situation ville det være et forkert signal, hvis de tre lande ikke kunne udnyt-
te deres bevilling og i stedet måtte tilbageføre midler til EU. De foreslåede ændringer er en effektiv
45. europaudvalgsmøde 16/9 2022
Side 1520
måde for at nå den målsætning på. Regeringen er fuldstændig enig i målsætningen og støtter der-
for helhjertet de foreslåede ændringer.
Samtidig indeholder Kommissionens forslag et andet element. Som bekendt fik både Rusland og
Belarus som led i EU’s sanktioner suspenderet deres deltagelse i Interregsamarbejdet og den ma-
kroregionale strategi for Østersøen. Det har betydet, at nogle aktiviteter under Interreg og Østersø-
strategien ikke har kunnet afsluttes regulært, samt at der er opstået finansielle krav fra programmer
mod Rusland og Belarus.
Med de forslåede ændringer bliver det muligt at afslutte de berørte aktiviteter uden yderligere bi-
drag fra de to lande. Samtidig skabes der mulighed for, at finansielle krav mod Rusland og Belarus
fra aktiviteterne kan overføres fra EU-medlemslandene til Kommissionen. Med de foreslåede æn-
dringer bliver der altså skabt en pragmatisk løsning på de opståede problemer, og regeringen støt-
ter derfor forslaget.
Sagen behandles aktuelt i Rådet efter den særlige hasteprocedure, og der er generel opbakning til
forslaget fra medlemslandene.
Formandskabet søger at afslutte forhandlingerne allerede i næste uge med henblik på, at de fore-
slåede ændringer kan træde i kraft så hurtigt som muligt.
Ulla Tørnæs (V): Jeg bakker op om det, ministeren lægger op til. Det er en pragmatisk løsning på
en forfærdelig situation, og det er fornuftigt. Men der er alligevel ét punkt, som jeg synes er vigtigt at
nævne fra Folketingets side, nemlig at Ukraine er et af de mest korrupte lande. Nu lægges der op
til, at man fjerner kravet om dokumentation for dele af gennemførelsen af nogle af elementerne.
Jeg håber, at den danske regering fortsat har stærkt fokus på, at bekæmpelse af korruption – også
i Ukraine – selvfølgelig er en vigtig dagsorden.
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod): Jeg vil understrege, at man ikke ophæver kravene – man
letter nogle krav, for at pengene kan finde hurtig anvendelse. Der er altså stadig krav til, hvordan
pengene anvendes. I en situation, hvor Rusland har startet en invasion af Ukraine, og der er stort
pres på Moldova og Georgien, ville det være politisk forkert, at landene i naboskabsinstrumentet
bliver tvunget til at tilbageføre penge til EU-budgettet. Penge, de har desperat behov for. Jeg næv-
ner bare interne fordrevne og flygtninge. Jeg har selv besøgt Moldova og Georgien. Det er et øn-
ske om, at de penge finder anvendelse også i forhold til den akutte krise. Men jeg er generelt enig i,
at vi skal sikre os, at alt, hvad vi bidrager med, bliver brugt på en ordentlig måde. I forhold til Ukrai-
ne har vi fortsat stort fokus på antikorruption. Danmark leder faktisk EU’s initiativ i Ukraine på det
spørgsmål, og vi giver et relativt stort bidrag til det.
Ulla Tørnæs (V): Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er imod ændringen. Det er en meget prag-
matisk løsning på en frygtelig situation, men netop i lyset af at Danmark altid har haft en høj profil
omkring korruptionsbekæmpelse – ikke kun i Ukraine, men i det hele taget – vil jeg opfordre til, at
man skærper opmærksomheden også i denne sammenhæng, hvor man lemper på dokumentati-
ons- og evalueringskravene.
Mødet sluttede kl. 10.27.


Side 1 | 1
Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
20. august 2024
Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22
Til orientering vedlægges det offentlige referat fra Europaudvalgets åbne
møde den 16. september 2022.
Der udsendes to referater af Europaudvalgets møder. Det ene referat er
offentligt og indeholder referat af behandlingen af alle åbne punkter på
Europaudvalgets dagsorden. Det andet referat er fortroligt, idet det både
indeholder referat af behandlingen af de lukkede og åbne punkter på
dagsordenen.
Det bemærkes, at udvalgsmødereferater er redigerede referater af
europaudvalgsmøderne og ikke en ordret gengivelse. Det bemærkes
endvidere, at referatet udsendes af Europaudvalgets sekretariat uden
forudgående godkendelse af Europaudvalget.
Med venlig hilsen
Sebastian Sommer
referent
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 692
Europaudvalget 2023-24


Side 1501
Europaudvalget
Referat af 45. europaudvalgsmøde
Mødedato: fredag den 16. september 2022
Tidspunkt: kl. 09.00
Sted: vær. 2-133
Dagsorden
1. Rådsmøde nr. 3894 (almindelige anliggender) den 20. september 2022
Forelæggelse ved udenrigsministeren
EUU alm. del (2021-22) – bilag 733 (kommenteret dagsorden)
2. Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om særlige
bestemmelser for de samarbejdsprogrammer for 2014-2020, der støttes af
det europæiske naboskabsinstrument og under målet om europæisk
territorialt samarbejde, i tilfælde af forstyrrelser af programgennemførelsen
Forelæggelse ved udenrigsministeren
− Tidlig forelæggelse
KOM (2022) 0362
KOM (2022) 0362 – bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (21) – bilag 733 (kommenteret dagsorden)
L 3. Eventuelt
Der vedlægges en foreløbig oversigt over det under punkt 1 nævnte møde.
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for
tilhørere skal ske senest kl. 12.00 dagen inden mødet ved Europaudvalgets sekretariat
(europaudvalget@ft.dk; tlf. +45 33 37 36 10). Der vil være pladsbegrænsning.
Anvendte forkortelser:
FF =Forventet forhandlingsoplæg
FO =Forhandlingsoplæg
FL =Forventet lukket behandling
L =Lukket behandling
Den 15. september 2022
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 692
Europaudvalget 2023-24
Side 1502
Rådsmøde nr. 3894 (almindelige anliggender) den 20. september 2022
1. Præsentation af det tjekkiske formandskabs prioriteter
− Præsentation
Rådsmøde 3894 – bilag 1 (samlenotat side 2)
2. Lovgivningsmæssig programmering
− Politisk drøftelse
KOM (2022) 0289
Rådsmøde 3894 – bilag 1 (samlenotat side 4)
3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20. – 21. oktober 2022 (udkast til
kommenteret dagsorden)
− Præsentation/Politisk drøftelse
Rådsmøde 3894 – bilag 1 (samlenotat side 6)
4. Den årlige dialog om retsstatsprincippet
− Præsentation
KOM (2022) 0500
Rådsmøde 3894 – bilag 1 (samlenotat side 8)
5. (Evt.) Relationer med UK
− Orientering
Rådsmøde 3894 – bilag 1 (samlenotat side 10)
EUU alm. del (20) – bilag 207 (notat af 29/12-20 vedr. aftalen
mellem EU og Storbritannien)
EUU alm. del (21) – bilag 428 (fortroligt udvalgsmødereferat side
640 FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/2-20)
6. Konferencen om Europas fremtid
− Politisk drøftelse
KOM (2020) 0027 og KOM (2022) 0404
Rådsmøde 3894 – bilag 1 (samlenotat side 14)
7. Eventuelt
8. Siden sidst
a) Tidlig orientering om en mulig militær EU-træningsmission for Ukraine
Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.