Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/6-24

Side 1 | 1
Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
19. august 2024
Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/6-24
Til orientering vedlægges det offentlige referat fra Europaudvalgets åbne
møde den 28. juni 2024.
Der udsendes to referater af Europaudvalgets møder. Det ene referat er
offentligt og indeholder referat af behandlingen af alle åbne punkter på
Europaudvalgets dagsorden. Det andet referat er fortroligt, idet det både
indeholder referat af behandlingen af de lukkede og åbne punkter på
dagsordenen.
Det bemærkes, at udvalgsmødereferater er redigerede referater af
europaudvalgsmøderne og ikke en ordret gengivelse. Det bemærkes
endvidere, at referatet udsendes af Europaudvalgets sekretariat uden
forudgående godkendelse af Europaudvalget.
Med venlig hilsen
Sebastian Sommer
referent
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 689
Europaudvalget 2023-24


Side 1
Europaudvalget
Referat af 39. europaudvalgsmøde
Mødedato: fredag den 28. juni 2024
Tidspunkt: Kl. 8.45
Sted: vær. 2-133
Dagsorden
L 1. Valg af formand
L 2. Meddelelser fra formanden
FO 3. EU’s budget 2025
Forelæggelse ved finansministeren
− Nyt forhandlingsoplæg
SEK (2024) 0250
SEK (2024) 0250 – Bilag 1 (samlenotat)
SEK (2024) 0250 – Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231) – Bilag 619 (kommenteret dagsorden)
4. Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at
indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland om unges mobilitet
Forelæggelse ved udlændinge- og integrationsministeren
− Orientering
KOM (2024) 0169
KOM (2024) 0169 – Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20231) – Bilag 619 (kommenteret dagsorden)
Den 27. juni 2024
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 689
Europaudvalget 2023-24
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 2
FO 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den EU-dækkende virkning af visse
frakendelser af førerretten
Forelæggelse ved transportministeren
− Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0128
KOM (2023) 0128 – Bilag 2 (samlenotat)
KOM (2023) 0128 – Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231) – Bilag 619 (kommenteret dagsorden)
6. Siden sidst
a) Aftale om forlængelse af aftalen af 29. juni 2022 mellem Den Europæiske Union og
Moldova om vejgodstransport
Orientering ved transportministeren
b) Aftale om ændring af aftalen af 29. juni 2022 mellem Den Europæiske Union og
Ukraine om vejgodstransport
Orientering ved transportministeren
L 7. Eventuelt
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske
senest kl. 12.00 dagen inden mødet ved Europaudvalgets sekretariat (europaudvalget@ft.dk; tlf. +45 33 37 36 10).
Der vil være pladsbegrænsning.
Anvendte forkortelser:
FO =Forhandlingsoplæg
L =Lukket behandling
Side 3
Europaudvalget
Referat af 39. europaudvalgsmøde
Dato: fredag den 28. juni 2024
Tidspunkt: Kl. 8.45
Sted: vær. 2-133
Til stede: Brigitte Klintskov Jerkel (KF) formand, Henrik Møller (S) næstfor-
mand, Tanja Larsson (S), Erling Bonnesen (V), Kim Valentin (V),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendt-
sen (DF), Marianne Bigum (SF), Søren Søndergaard (EL), Christian
Friis Bach (RV) og Theresa Scavenius (UFG).
Desuden deltog: Finansminister Nicolai Wammen, udlændinge- og integrationsminister
Kaare Dybvad Bek og transportminister Thomas Danielsen.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) fungerede som formand under hele mødet.
L Punkt 1. Valg af formand
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 5
L Punkt 2. Meddelelser fra formanden
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 6
FO Punkt 3. EU’s budget 2025
− Nyt forhandlingsoplæg
SEK (2024) 0250
SEK (2024) 0250 – Bilag 1 (samlenotat)
SEK (2024) 0250 – Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231) – Bilag 619 (kommenteret dagsorden)
Finansministeren (Nicolai Wammen): Forslaget blev præsenteret den 19. juni 2024 og behand-
les på embedsmandsniveau i løbet af juni og juli 2024. Vi forventer, at der foreligger en rådsposi-
tion medio juli 2024. Herefter indledes forhandlingerne med Europa-Parlamentet til oktober 2024.
Indhold i Kommissionens forslag
Jeg vil starte med at gennemgå hovedlinjerne i Kommissionens forslag og ellers generelt henvise
til samlenotatet.
Konkret lægger Kommissionen op til et forpligtigelsesniveau på 200 mia. euro og et betalingsni-
veau på 153 mia. euro. Det svarer ifølge Kommissionen til 1,08 pct. af bni i forpligtigelser og 0,83
pct. af bni i betalinger, når der tages udgangspunkt i de seneste økonomiske skøn for 2025. I for-
hold til 2024-budgettet er der tale om en stigning i forpligtelserne på 4,5 mia. euro, svarende til 2,3
pct. Og en stigning i betalingerne på 5,9 mia. euro, svarende til 4 pct.
Stigningen i forpligtelsesbevillinger skyldes primært, at stats- og regeringscheferne i februar 2024
blev enige om en revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF). Revisionen betyder, at der er
afsat nye midler til bl.a. finansiel støtte til Ukraine, til EU’s eksterne politikker og migration. Derud-
over aftalte stats- og regeringscheferne en trinvis mekanisme til finansiering af stigende renteudgif-
ter til EU’s genopretningslån. Mekanismen medfører, at merudgifter først skal finansieres ved om-
prioriteringer og afsatte reserver for omkring halvdelen af det udestående beløb og til sidst gennem
et nyt instrument, som øger medlemslandenes EU-bidrag.
Endelig foreslår Kommissionen bl.a. en stigning i udgifterne til administration på ca. 600 mio. euro.
På trods af en stigning i betalingsniveauet er betalingerne fortsat ca. 30 mia. euro lavere end det
loft, der er aftalt i MFF’en. Der er således tale om et niveau, som ligger væsentligt under Kommissi-
onens tidligere forventninger. Det skyldes ifølge Kommissionen, at implementeringen af EU-pro-
grammerne endnu ikke er nået fuld omgangshøjde, særlig hvad angår EU’s strukturfonde.
Vedtages Kommissionens forslag til EU’s 2025-budget uændret, skønnes det at medføre et dansk
EU-bidrag på ca. 22,2 mia. kr. Jeg vil hertil nævne, at lavere udbetalinger til strukturfondene i 2025
alt andet lige vil betyde et øget EU-bidrag i de efterfølgende år i takt med den forsinkede implemen-
tering af fondene.
Samtidig forventer Kommissionen at præsentere et ændringsbrev til budgetforslaget til efteråret
2024. Hvor store konsekvenser det vil have for Danmarks EU-bidrag i 2025, ved vi af gode grunde
ikke endnu.
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 7
Regeringens holdning og forhandlingsoplæg
Vi står i en situation med usikkerhed for den europæiske økonomi. Der er fortsat krig på det euro-
pæiske kontinent, en række andre internationale konflikter er tilspidsede, og de globale handels-
mønstre ændrer sig.
Samtidig skal vi håndtere renterne på den fælles EU-gæld, vi optog som svar på covid-19-krisen.
På den baggrund vedtog stats- og regeringscheferne også en revision af EU’s flerårige finansielle
ramme, hvor man bl.a. afsatte flere midler til finansiel støtte til Ukraine. Den aftale skal implemente-
res loyalt i det årlige budget. Det betyder bl.a., at renteudgifter i videst muligt omfang skal finansie-
res ved omprioriteringer inden for udgiftslofterne og ikke ved at sende regningen videre til skatte-
borgere i medlemslandene. Kommissionen har foreslået, at 50 pct. af merudgifterne til renter, i for-
hold til hvad man forventede i 2020, finansieres gennem eksisterende reserver og en udisponeret
margen i budgettet.
Regeringen mener, at aftalen om at finansiere 50 pct. af merudgifterne ved omprioritering og reser-
ver skal ses i et flerårigt lys. Da renteudgifterne og usikkerheden stiger, giver det mening at finan-
siere flere udgifter ved omprioritering i 2025. Regningen vil kun blive mere vanskelig at håndtere,
hvis vi udskyder problemet til de kommende år. Samtidig skal udgifterne i højere grad finansieres
ved omprioriteringer end ved at anvende reserver, som vi bør have i baghånden til uforudsete begi-
venheder.
Vi har reageret resolut på den internationale situation ved at udvise handlekraft og solidaritet med
Ukraine både nationalt og i EU. Men vi er ikke ovre den svære periode endnu. Derfor bliver vi nødt
til at foretage skarpe prioriteringer og sikre, at vi har handlerum, når det gælder.
Vi skal fortsat blive bedre til at prioritere og fokusere udgifterne på de områder, hvor en fælleseuro-
pæisk indsats virkelig giver merværdi. Det gælder eksempelvis klima, digitalisering, migration og
forskning. Til gengæld bliver vi nødt til at reducere udgifterne til andre udgiftsområder. Det kunne
eksempelvis være på administrationsområdet.
FO Forhandlingsoplægget er derfor som følger. Regeringen vil lægge
• stor vægt på, at aftalen om revision af EU’s flerårige finansielle ramme implementeres loy-
alt, herunder at renteudgifter i videst muligt omfang finansieres ved omprioriteringer inden
for udgiftslofterne og anvendelse af eksisterende reserver.
• stor vægt på, at der sikres mere forudsigelighed i EU-bidraget mellem budgetårene.
• stor vægt på, at der i EU’s årlige budget foretages udgiftspolitiske prioriteringer med hen-
blik på at sikre en modernisering af budgettet, støtte til Ukraine og et samlet set lavere ud-
giftsniveau med tilstrækkelige margener til uforudsete udgifter.
• stor vægt på, at EU’s budget bidrager til dokumenterbare og effektfulde klimarettede tiltag
samt en styrket og effektiv opfølgning på klimaindsatsen.
• vægt på, at der under budgetkategori 1 prioriteres midler til excellencebaseret forskning og
digitalisering.
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 8
• vægt på, at budgetkategori 2 bidrager til en prioritering af udgiftsniveauet, således at de
stigende renteudgifter så vidt muligt håndteres inden for de fastsatte udgiftslofter. Dertil
lægger regeringen vægt på, at midler prioriteres til den grønne omstilling samt dokumen-
térbare og omkostningseffektive resultater.
• vægt på, at der under budgetkategori 3 afsættes realistiske bevillinger til landbrugspolitik-
ken. Dertil lægger regeringen vægt på, at midler prioriteres til den grønne omstilling.
• stor vægt på, at der inden for budgetkategori 4 sker en betydelig prioritering af midler til mi-
grationsindsatsen, som bl.a. skal bidrage til at fremme nye løsninger på EU’s migrations-
udfordringer i tillæg til migrations- og asylpagten.
• vægt på, at der under budgetkategori 5 prioriteres bevillinger, der bidrager til at understøtte
regeringens samlede prioriteter for EU-budgettet, herunder relateret til et Europa i stand til
at tage større ansvar for egen sikkerhed samt til Ukraine.
• stor vægt på, at der under budgetkategori 6 sikres den nødvendige støtte til Ukraine. Dertil
lægger regeringen vægt på, at Afrika og nærområderne prioriteres for at adressere de
grundlæggende årsager til migration, samt at bevillingerne til den humanitære bistand og
Grønlandsinstrumentet prioriteres.
• stor vægt på, at der anlægges en stram og budgetansvarlig linje, for så vidt angår budget-
kategori 7 vedrørende administration.
EU’s budget er som tidligere år et af de forslag, hvor det kan komme på tale, at Danmark må
stemme nej til det endelige kompromisforslag, hvis det ikke imødekommer helt centrale danske ho-
vedprioriteter. I sidste ende vil regeringen skulle foretage en samlet vurdering af, om forhandlings-
resultatet lægger for langt fra forhandlingsoplægget til, at vi kan støtte aftalen. En endelig aftale vil
altså fortsat skulle imødekomme Danmark på de væsentligste områder, herunder særligt det sam-
lede udgiftsniveau og prioriteringen heraf. Når det er sagt, går vi dog ind til budgetforhandlingerne
med en klar forventning om, at vi kan finde et godt kompromis, der ikke hundrede procent kommer
til at tilgodese nogen landes indgangsvinkel, heller ikke Danmarks. Men vi skal kunne se os i det.
Siden sidst
Jeg vil kort orientere om to ændringsbudgetter til 2024-budgettet, som vi har modtaget fra Kommis-
sionen.
Det første ændringsbudget medfører en overførsel af overskuddet fra 2023. Overskuddet udgjorde
ca. 600 mio. euro og reducerer det danske EU-bidrag i 2024 med ca. 107 mio. kr.
Det andet ændringsbudget implementerer Sveriges og Polens deltagelse i Den Europæiske Ankla-
gemyndighed (EPPO). Ændringsbudgettet medfører merudgifter for 3,6 mio. euro i 2024.
Isoleret set medfører ændringsbudgettet en stigning i Danmarks EU-bidrag på 0,6 mio. kr. i 2024,
men som følge af Danmarks retsforbehold vil vi i 2025 modtage en tilsvarende refusion.
For begge sager, som er rent tekniske justeringer, vil jeg generelt henvise til de grund- og nær-
hedsnotater, der er oversendt til udvalget.
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 9
Theresa Scavenius (UFG): Vi hører ofte i Europaudvalget, at EU er dyrt, og at vi skal skære ned,
men her står det meget klart, at vi kun giver 22 mia. kr. i bidrag, og EU-institutionerne, som mange
kritiserer for at være meget omkostningstunge, budgetteres med under 10 mia. euro. Det ville jeg
lige notere.
Inden for denne budgetramme skulle der bruges 30 pct. på klima. Den Europæiske Revisionsret
har fundet fejlrapporteringer for 72 mia. euro i den tidligere periode. Jeg ved, at finansministeren
deler min bekymring om, hvorvidt økonomistyringen er stram nok, og hvorvidt der er for mange fejl.
Det er dybt bekymrende. I den forrige periode skulle der have været brugt 20 pct. på klima, men
det endte på 13 pct. Der er også en bekymring om, om afrapporteringsmetoden stadig mangler at
blive rettet, så samtlige afsatte midler til klima heller ikke i denne periode rent faktisk bliver brugt på
klima. Vil ministeren sætte ind over for fejlrapporteringerne? Det gælder specifikt i forhold til indsat-
sen med og målene for genopretningsfaciliteten, hvor Den Europæiske Revisionsret også påpeger
en bekymring i forhold til indsats og mål. Jeg har personligt nævnt det mange gange i dette udvalg,
da jeg har den samme bekymring. Det er ofte uklart, hvilke reduktioner indsatserne vil medføre.
I 2023 har Copernicus (EU’s jordobservationsprogram) udregnet, at vi har klimaskader for 100 mia.
kr. i Europa. EU’s miljøagentur har foretaget en risikoanalyse, hvor de konkluderer, at EU er et af
de steder i verden, der er hårdest ramt af temperaturforandringerne i øjeblikket. Det har effekter på
landbrug, udendørsarbejde, konkurrenceevne, beskæftigelse, sundhed, dødsfald og turisme. I år er
turister døde i Sydeuropa. Så det har store konsekvenser. Hvordan tager man højde for klimaska-
der i beregningen af EU-budgettets bidrag til klimaindsatsen? Vi skal sikre os, at de politiske beslut-
ninger bliver regnet på den rigtige måde?
Ministeren siger, at renteudgifterne skal finansieres igennem omprioritering. Hvad skal nedskæres?
Regeringen siger, at der skal ske en modernisering af budgettet. Hvad betyder det?
Regeringen mener, at der skal laves en udgiftspolitisk prioritering med henblik på at støtte Ukraine,
men samlet skal der være et lavere udgiftsniveau. Betyder det, at de ekstra 50 mia. euro til Ukraine
skal gøre, at der skal skæres i det samlede budget?
Det er rigtig godt, at regeringen går ind for dokumentérbare og effektfulde klimarettede tiltag, men
hvad betyder det konkret? Hvilke tiltag skal foretages?
Ministeren siger, at vi skal prioritere excellencebaseret forskning, grøn omstilling, Ukraine og Afrika,
men hvordan passer det med, at den overordnede position er at nedskære på budgettet?
Finansministeren (Nicolai Wammen): Nogle af spørgsmålene har en karakter, hvor det giver
bedst mening at sende et skriftligt svar, så vi kan gå mere i dybden.
Vi er hundrede ti procent enige om, at det er vigtigt, at vi rent faktisk bruger penge på eksempelvis
klima, når vi har truffet beslutninger om at gøre det. Danmark presser på for, at man skal bruge en
stor del af EU’s budget på klima, for det er en af de allerstørste udfordringer i Danmark, i EU og
globalt. Det er ikke tilfredsstillende, at man sætter penge af til noget uden også at bruge dem på
det, som er formålet. Kommissionen oplyser, at man er på rette vej i forhold til at nå målsætningen
om, at 30 pct. af udgifterne i EU’s budget og genopretningsinstrumentet over en 7-årig periode skal
bidrage til klimadagsordenen. I 2025 regner Kommissionen med, at andelen er ca. 33,5 pct. Det er
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 10
i udgangspunktet positivt. Regeringen arbejder samtidig på, at der for EU’s budget er et stærkere
fokus på klimaeffekten. Én ting er, hvor mange penge vi sætter af, men det rigtig interessante er jo
effekten af de penge. Kommissionens opgørelse handler om mængden af penge, der bruges, ikke
hvor effektivt de bruges. Det synes vi ikke er tilstrækkeligt, og derfor er vi løbende i kontakt med
Kommissionen om, hvordan vi kan sikre en bedre metode for opgørelsen af klimaeffekten.
Theresa Scavenius spørger til renteudgifterne. Stats- og regeringscheferne har i februar 2024 aftalt
en trinvis tilgang, som betyder, at 50 pct. af merudgifterne skal finansieres gennem omprioriteringer
og eksisterende reserver. Regeringen mener, at de 50 pct. skal ses om et minimum, og de skal ses
over hele MFF-perioden. Det skal ses i lyset af, at renteudgifterne vil stige de kommende år, og
derfor mener vi, at pengene bør findes ved omprioriteringer. Regeringen finder også, at der bør gø-
res en større indsats for at finde omprioriteringer, inden der anvendes reserver. Vi har reserver i
budgettet af en grund, f.eks. i tilfælde af uforudsete begivenheder eller udfordringer. Vi mener, at
man bl.a. kan skære ned på administration. Jeg forstår, at Theresa Scavenius ikke synes, at man
bruger mange penge på administration i EU. Det ser vi forskelligt på. Regeringen er med på, at der
skal være afsat penge til administrative opgaver i EU, ligesom der er i staten, kommuner og regio-
ner. Men i lighed med vores blik på, hvordan vi bruger pengene klogest i staten, i kommunerne og i
regionerne, så mener vi også, at der er potentiale til, at man kan bruge færre penge på administra-
tion i EU, end tilfældet er i dag. Alene dette budget lægger op til en yderligere tilgang af midler til
administration. Vi mener, at man godt kan spænde livremmen lidt ind. Det tror vi ikke at hverken
EU eller andre tager skade af. Til gengæld vil vi kunne bruge pengene bedre.
For så vidt angår Ukraine: MFF-revisionen er aftalt mellem regeringslederne tidligere på året, og
der er tidligere forelagt forhandlingsoplæg i udvalget om den problematik.
Søren Søndergaard (EL): Der kan helt sikkert bruges færre penge på administration, hvis ikke det
giver tillagt europæisk værdi, men de mekaniske lønstigninger i takt med inflationen er jo en af år-
sagerne til, at udgifterne til administration stiger. Hvad er ministerens kommentar til det?
I samlenotatet står der, at Vestbalkans konvergens skal accelereres. Hvad betyder det helt kon-
kret? Forudsætningen for EU-medlemskab er selvfølgelig konvergens, men hvis det sker i en situa-
tion med store spændinger og en dårlig økonomi, hvilke andre steder forventer man så at kunne
finde de penge henne, andet end f.eks. at skære ned på sociale ydelser og lønninger? Og kan det
ikke medføre endnu mere ustabilitet og uro på Balkan, som vi vel – ud over krigen i Ukraine – skal
frygte allermest i forhold til den sikkerhedspolitiske situation.
Ministeren tilføjede noget, som ikke var med i det oversendte forhandlingsoplæg, nemlig at det er
afgørende, at budgettet samlet set lever op til de danske krav. Det vil sige, at der sådan set er en
afgørende vægt i forhandlingsoplægget. Det synes vi er fornuftigt nok. Men vi mener også, at der
bør lægges afgørende vægt på, at budgettet skal være retvisende og afspejle de udgiftsbehov, der
reelt ventes udmøntet. Det ville jo være helt absurd at give mandat til et budget, som ikke lever op
til det. Er finansministeren overbevist om, at det foreliggende budget er retvisende, og at det afspej-
ler de udgiftsbehov, der reelt ventes udmøntet?
Finansministeren (Nicolai Wammen): Forhandlingsoplægget er, som det er beskrevet i det over-
sendte. Men det er klart, at vi vil vurdere, om det samlede resultat er tilstrækkelig godt til, at vi fra
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 11
dansk side kan støtte budgettet. Det vil være en samlet vurdering på baggrund af de forskellige
elementer, som vi tillægger forskellig vægt. Det er der ikke så meget nyt i. Det betyder, at vi kan stå
i en situation, hvor Danmark stemmer nej, men det er ikke min forventning, at vi ender der. Jeg hå-
ber, vi kan få en konstruktiv proces. Det er op til relevante parter at sørge for, at budgettet er retvi-
sende, og vores udgangspunkt er, at det må vi forvente. Vi vil samtidig være kritiske undervejs,
hvis det tyder på at gå i en anden retning. I første omgang går vi i gang med arbejdet på embeds-
mandsplan, og senere foretager vi en politisk behandling. Der vil vi selvfølgelig følge det nøje.
Jeg hører, at Søren Søndergaard har en bekymring for, om man stiller krav til Balkan, som øger
spændingerne og usikkerheden. Vi skal have den allerstørste opmærksomhed omkring Balkan,
både af historiske årsager, men også på grund af den sikkerheds- og udenrigspolitiske situation i
Europa netop nu, bl.a. set i lyset af Ruslands forfærdelige krig mod Ukraine. Det skal også ses i et
længere perspektiv i forhold til EU og den mulige tilknytning, landene på Balkan kan få til EU. Jeg
tror, det er klogt, at vi også stiller krav og kan være med til at skubbe til en god udvikling på Balkan.
Jeg mener ikke, at vi trækker i den forkerte retning med det, der ligger her. Jeg mener, vi er med til
at animere landene på Balkan til at gå i den rigtige retning.
Mekaniske lønstigninger er fastsat i en EU-forordning, og det kan vi ikke gøre noget ved med dette
budget. Men vi arbejder løbende på, at området behandles mere rimeligt. Jeg synes grundlæg-
gende – og jeg hører Søren Søndergaard sige det samme – at det er fornuftigt, at vi kigger på de
administrative udgifter. Vi så bl.a. et stort løft til Europa-Parlamentet, hvilket vi har diskuteret tidli-
gere. Jeg synes, at det i en tid med mange opgaver og store udfordringer giver mening, at vi hele
tiden er meget opmærksomme på, at vi ikke bruger for mange penge på administration – penge, vi
kunne have brugt på klima, migration, forskning eller andre af de vigtige opgaver, som EU står
med.
Alexander Ryle (LA): Overordnet set er det et ret fornuftigt forhandlingsoplæg. Liberal Alliance er
helt enige i, at nye udgifter skal afholdes inden for de eksisterende rammer. Administration er ble-
vet nævnt, men er der andre poster, hvor ministeren ser, at der kunne spares på EU’s budget?
Regeringen lægger vægt på, at der under budgetkategori 3 afsættes realistiske bevillinger til land-
brugspolitikken. Hvad menes der med »realistiske«?
Under budgetkategori 6 står der, at makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine stort set fjernes. Er
det, fordi midlerne rykkes over i Ukrainefaciliteten, eller hvordan skal det opfattes?
Det lød på finansministeren, som om der er en bekymring for, at Danmarks prioriteter måske ikke
vil blive imødekommet. Hvilke bekymringer er der?
Finansministeren (Nicolai Wammen): Jeg har nævnt administration, hvor jeg synes, man lægger
op til en for stor stigning. Jeg mener, at man i EU’s budget skal være skarp på, om der er behov for
de stigninger, man lægger op til, eller om man kan bruge pengene bedre og klogere, præcis som vi
gør herhjemme i kommunerne og i regionerne. Når vi går til forhandlingerne, ser vi bl.a. på den hi-
storiske implementering af de forskellige udgiftsrammer, altså om der er efterspørgsel og kapacitet
til at bruge midlerne efter hensigten. Vi ser også på, om nogle programmer står til en meget stor
stigning. En række udgiftsprogrammer står til en stigning på mere end 25 pct. Det gælder f.eks.
den digitale del af Connecting Europe-faciliteten (CEF), som stiger med 170 pct. Vi er med på, at
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 12
det er fornuftigt at investere mere i den digitale del, men en stigning på 170 pct. er voldsomt. Vi me-
ner, at Kommissionen skal gå det igennem med en tættekam. Der kan være gode grunde til, at
man skruer markant op nogle steder, men det kunne også være, at de penge kunne bruges bedre
et andet sted. Man kunne også give en stigning til visse områder, uden at den behøver være lige
så stor, som Kommissionen har lagt op til. Ved flere lejligheder har vi fra dansk side peget på, hvor
vi mener, at man kan gøre tingene bedre.
Jeg sagde ikke, at vi har en forventning om, at vores prioriteter ikke bliver imødekommet. Jeg
sagde, at vi vil lave en samlet vurdering af, om det samlede resultat i tilstrækkelig grad afspejler
vægtene i forhandlingsoplægget. Det betyder, at vi kan komme i en situation, hvor vi stemmer nej
til budgettet, men min forventning og mit håb er, at vi står i en situation, hvor vi godt kan se os i det.
Jeg tror ikke, at nogen lande får alt, hvad de gerne vil i budgettet – det er jo et kompromis. Det vil
også betyde, at visse elementer i budgettet isoleret set bliver brugt anderledes, end vi ønsker, men
at vi samtidig godt kan være positive over for budgettet samlet set. Det vil jeg gerne være åben
omkring.
Når det gælder landbrugsstøtten og landdistriktsstøtten, er det værd at huske, at stort set alle udgif-
ter er låst i de nationale konvolutter. Forpligtelserne følger derfor en fast plan, og betalingerne af-
hænger i høj grad af de enkelte medlemslandes gennemførsel af programmerne. Erfaringerne fra
tidligere år viser, at der kan være store udsving. Regeringen mener derfor, at der skal afsættes rea-
listiske bevillinger til landbrugsstøtten og landdistriktsstøtten, så vi sikrer forudsigelighed i EU-bidra-
get. Regeringen mener derudover, at det er vigtigt, at der afsættes midler til den grønne omstilling,
og at fokus flyttes fra målsætninger om, hvor stor en andel af budgettet der anvendes på grøn om-
stilling, til et fokus på, hvor stor en effekt vi opnår. Set med regeringens øjne er der to elementer i at
afsætte penge til den grønne omstilling. Det ene er, hvor meget vi afsætter. Det er den første vig-
tige brik, men det næste er, hvad vi får ud af de penge. Vi mener, at vi skal afsætte meget til den
grønne omstilling, og vi mener, at vi skal have fuld valuta for de penge.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD): Sidste år i forhandlingsoplægget til budgettet for 2024 var der
et punkt med afgørende vægt. Man kan godt diskutere, hvor bredt og åbent det punkt var, men det
minder om de tre første punkter i dette forhandlingsoplæg. Jeg har givet ministeren mulighed for at
revurdere det ved at sende Danmarksdemokraternes ønske om, at der bliver lagt afgørende vægt
på de tre første punkter. Hvis man ikke kan det, er det, fordi man ikke tror, at MFF’en bliver imple-
menteret loyalt, at der kan sikres nogen forudsigelighed i bidraget, og at der vil være afsat tilstræk-
kelige margener til uforudsete udgifter. Vi synes, det er helt centralt, at man kan stole på, at rege-
ringen holder fast i det. Jeg forventer, at ministeren seriøst overvejer at revurdere forhandlingsop-
lægget.
Finansministeren (Nicolai Wammen): Jeg kan bekræfte, at jeg har modtaget henvendelsen fra
Jens Henrik Thulesen Dahl. Det er helt fair, at man ønsker at prioritere anderledes end regeringen.
Til gengæld kan jeg ikke genkende udlægningen af, at man ikke forventer at få prioriteter imøde-
kommet, hvis man ikke lægger afgørende vægt på dem. Det er et udtryk for, at »stor vægt« og »af-
gørende vægt« har forskellige betydninger. Vi lægger op til at få opbakning til, at en række ting er
vigtige, og derfor lægger vi stor vægt på dem. En række andre ting, som også er vigtige, lægger vi
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 13
vægt på. Når vi har det samlede billede, vil vi forholde os til, om vi kan sige ja til budgettet. Hvis det
ikke ser sådan ud, vil svaret være det modsatte.
Theresa Scavenius (UFG): Ministeren sagde, at han ville svare skriftligt på nogle af mine spørgs-
mål. Gælder det spørgsmålene om risikoanalyse, klimaskader, Revisionsrettens bekymringer og
betydningen af »modernisering«?
Finansministeren siger, at han går ind for stram budgetstyring, men jeg er bekymret for, at den ikke
er stram nok. Jeg mener, at det, ministeren går ind for, er en besparelse frem for stram budgetsty-
ring. Jeg synes ikke, at man forholder sig alvorligt nok til Revisionsrettens kritik. Ministeren siger, at
Kommissionen er på rette vej, men Revisionsretten kritiserer netop, at de bruger de samme meto-
der, og derfor er det bekymrende. Jeg ser det samme herhjemme – man kalder en masse tiltag for
klimatiltag, men effekten er meget omtvistelig på grund af metoderne. Jeg er meget bekymret, så
jeg kan bestemt ikke støtte forhandlingsoplægget, da regeringen ikke forholder sig ordentligt til det
og fører en nedskæringspolitik generelt.
Ministeren siger, at man går ind for et samlet set lavere niveau, samtidig med at renteudgifterne
skal omprioriteres gennem besparelser, og vi har også prioriteter i forhold til Ukraine og migration.
Det vil sige, at der skal findes kæmpe besparelser et andet sted. Hvor mange milliarder kroners be-
sparelser arbejder ministeren for, og hvor skal de besparelser lande henne? Ministeren siger, at
der kan spares på administration, men det kan da umuligt passe, at man går ind for besparelser for
flere milliarder på offentlig forvaltning, for hvor skal det gå fra? Fra Kommissionen? Europa-Parla-
mentet? Rådet? Domstolen?
NOT Finansministeren (Nicolai Wammen): Jeg kan bekræfte, at jeg vil svare skriftligt på netop de
spørgsmål, Theresa Scavenius nævner.
Det er ikke alene et spørgsmål om at spare. Men når alt kommer til alt, er det borgernes penge,
som vi bliver betroet til at bruge fornuftigt. Heldigvis bliver rigtig mange penge brugt fornuftigt, også
i EU. Det er vigtigt at holde fast i, men der er altså også områder, hvor vi synes, vi får for lidt effekt
for pengene, bl.a. på klimaområdet. Det vil vi gerne blive skarpere på. Det ville jeg have troet at
Theresa Scavenius var enig i.
Med MFF-revisionen er der sat markant flere penge af til budgettet. Der sket en stigning i budgettet
fra 2024 til 2025, så der er ikke tale om, at vi skal ud i en kæmpestor spareøvelse, men inden for
den ramme er der behov for at prioritere ansvarligt og tilpasset, og det gælder eksempelvis admini-
stration. Vi har tidligere diskuteret, hvorvidt det var fornuftigt, at man skulle bruge mange flere
penge på administration i Europa-Parlamentet. Theresa Scavenius syntes ikke, det var noget pro-
blem, at man skruede væsentligt op for udgifterne, hvor regeringen har den tilgang, at Europa-Par-
lamentet – ligesom Kommissionen og alle andre dele af EU – skal lade være med at bruge flere
penge på administration end højst nødvendigt, og at stigningerne var for store.
Når Revisionsretten og andre dele af EU påpeger, at der er problemer, tager vi det meget alvorligt.
I andre budgetsammenhænge har vi fra dansk side gjort opmærksom på, at så mange fejl ikke er
godt nok. Vi har været meget kontante i vores holdning til det, og det har vi ikke kunnet bakke op
om. Jeg kan altså ikke genkende billedet af, at vi skærer til højre og venstre, og at vi ikke tager pro-
blemerne alvorligt. Jeg kan til gengæld genkende et billede af, at vi er meget opmærksomme på, at
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 14
vi bruger pengene rigtigt, og meget gerne på klima, forskning og at have styr på migrationen til Eu-
ropa. Til gengæld er vi optagede af, at vi bruger mindre på administration, end det Kommissionen
og andre dele af EU synes.
Søren Søndergaard (EL): Jeg kæmper med at forstå, hvordan de forskellige ministerier foretager
deres vægtninger. Denne gang har Finansministeriet oversendt den forventede ordlyd af forhand-
lingsoplægget med en masse vægte og store vægte, men ingen afgørende vægte. Det bemærker
man selvfølgelig med det samme, fordi vi sidste år havde en kæmpe diskussion om, at man lagde
afgørende vægt på, at budgettet samlet set skulle imødekomme danske prioriteter. Det kritiserede
jeg, fordi jeg syntes, det var for upræcist. Derfor er det interessant, at ministeren nu mundtligt med-
deler, at man selvfølgelig lægger afgørende vægt på, at synspunkterne generelt bliver imødekom-
met, og ellers bliver man nødt til at stemme imod. Er det en generel formulering, der altid gælder,
når vi får oversendt den forventede ordlyd af et forhandlingsoplæg fra Finansministeriet?
Jeg synes sådan set, at forhandlingsoplægget er udmærket på de fleste punkter, hvis det budget,
man ender med at stemme for, er retvisende og det afspejler de nødvendige udgiftsbehov. Det er
jeg ikke i tvivl om at finansministeren kæmper for, men det må vel også være en afgørende forud-
sætning for, at man kan stemme for det. Kan vi gå ud fra, at det er en afgørende præmis for rege-
ringen, at budgettet er retvisende og afspejler udgiftsbehovene?
Finansministeren (Nicolai Wammen): Det er rigtigt, at vi ikke har en afgørende vægt på en sam-
let vurdering i forhandlingsoplægget. Det er der ikke noget mærkeligt i, og det indebærer hverken
en mere positiv eller mere negativ tilgang til forhandlingerne. Det handler om, at vi har noteret os,
at udvalget de seneste år fandt den afgørende vægt for bredt formuleret. Hensigten med forhand-
lingsoplægget er, at der skabes mere klarhed, ligesom det følger af regeringens tilgang til brug af
vægte, som tidligere er kommunikeret til udvalget. Vi går til forhandlingerne med det klare ud-
gangspunkt, at der kan landes et fornuftigt kompromis, som tilgodeser danske interesser. Det bety-
der selvfølgelig ikke, at vi er parat til at acceptere ethvert kompromis. Vi vil lave en samlet vurdering
på baggrund af vægtene i forhandlingsoplægget. Søren Søndergaard bliver ved med at sige, at
man lægger afgørende vægt på det. Nej. Vi har mange forskellige vægte, hvoraf den tungeste
vægt er »stor vægt«, som vi lægger på en række vigtige emner. Til sidst vil vi foretage en samlet
vurdering af, om det tilstrækkeligt er blevet imødekommet eller ej. Jeg håber, at den samlede afvej-
ning vil falde positivt ud, men der er også mulighed for, at det ikke er tilfældet. For en mere princi-
piel diskussion om brugen af de forskellige vægte henviser jeg til udenrigsministeren.
Vi arbejder i sagens natur for, at budgettet bliver retvisende, og jeg håber sandelig, at det bliver til-
fældet.
Alexander Ryle (LA): Jeg forstår forhandlingsoplægget sådan, at regeringen er imod, at budget-
forslaget overskrider forpligtelsesloftet for budgetkategori 2, f.eks. at Den Europæiske Fond for Re-
gionaludvikling (EFRU) ser ud til at stige med over 40 pct. i betalinger. Kan ministeren bekræfte, at
man ikke mener, at man skal overskride forpligtelsesloftet for den kategori?
Jeg vil gerne gentage mit spørgsmål om Ukraine. I budgetkategori 6 står der, at både forpligtelser
og betalinger til makrofinansiel assistance til Ukraine falder med 94 pct. Er det, fordi man har rykket
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 15
pengene over i en anden pulje? Hvis ikke, hvorfor vil man skære 94 pct. i makrofinansiel bistand til
Ukraine?
Finansministeren (Nicolai Wammen): Man skal ikke være et sekund i tvivl om, hvad Danmarks
holdning er til Ukraine. Vi ønsker at støtte Ukraine med alt, hvad vi har af muligheder for det i Eu-
ropa og i Danmark. Det er heldigvis sådan, at den makrofinansielle assistance i budgetkategori 6 er
erstattet af Ukrainefaciliteten. Der er altså ikke tale om, at vi skærer ned på indsatsen i forhold til
Ukraine. Der er tværtimod tale om, at man har opprioriteret støtten til Ukraine, og det har Dan-
marks varme opbakning.
Det er regeringens tilgang, at lofterne for budgetkategorierne skal overholdes. Ellers er der ikke så
meget grund til at have dem.
Christian Friis Bach (RV): Vi bakker op om forhandlingsoplægget. Men anerkender ministeren
ikke, at det kræver midler, hvis de nye opgaver i EU skal lykkes, og hvis det skal ske uden for
mange fejl, som desværre er blevet konstateret? Vi tildeler EU nye opgaver uge efter uge – opga-
ver i forhold til Ukraine, migration, på sundhedsområdet, forsvar, samarbejde, klima, klimatilpasning
osv. Jeg synes, det er forunderligt, at man fastholder, at der skal skæres markant på administratio-
nen. Det er jo ikke det samme, vi ser i den danske statsadministration, hvor vi har set det modsatte
billede.
Vi har drøftet Afrika med ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, og der var stor
frustration over, at Global Gateway-initiativet bare bliver puljer, der bliver lagt sammen. Jeg hører,
det er en del af ministerens forhandlingsoplæg. Ser ministeren mulighed for, at man får styrket hele
Global Gateway-initiativet i budgettet på en mere systematisk måde?
Det danske EU-formandskab kommer til efteråret 2025, og der bliver den europæiske landbrugs-
politik et afgørende emne. Hvilke muligheder har vi i dette budget for at få lagt nogle spor for den
meget store – forhåbentlig – omformning af EU’s landbrugspolitik? Det kan være alt fra store til
små initiativer, som f.eks. en europæisk trepart, som man haft succes med i Danmark.
Finansministeren (Nicolai Wammen): Det er rigtigt, at EU har mange opgaver at varetage, og
nogle af dem har ændret karakter – ulykkeligvis, set i lyset af Ruslands sikkerhedspolitiske ageren
og angreb på Ukraine. Derfor er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal have embedsmænd og
-kvinder i Bruxelles, men om man skal skrue lige så meget op for bevillingerne, som Kommissionen
lægger op til. Der er den mulighed – som for nogle kan lyde eksotisk – at man prioriterer opga-
verne. Når der kommer nye opgaver, vil der være opgaver, man har haft hidtil, som ikke er lige så
vigtige, og derfor laver man opgavebortfald. Det er vi i gang med i staten, for der har vi set en stig-
ning, som regeringen ikke mener er hensigtsmæssig. Derfor har vi sagt, at vi til næste år gerne vil
fjerne opgaver, der svarer til 1.000 medarbejdere. Ikke fordi medarbejderne ikke gør det, vi har
bedt dem om – det er dygtige mennesker – men fordi andre ting er vigtigere at bruge pengene på.
Jeg synes, det kunne være rigtig spændende, hvis man prøvede det i EU. Det er mig bekendt ikke
en øvelse, man har været meget engageret i. Det synes jeg man skulle blive, fordi de penge kunne
vi bruge på andre ting, eksempelvis klima, den grønne omstilling, forskning osv.
Jeg vil gerne drøfte Global Gateway med ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapoli-
tik, og så sender vi et fælles svar.
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 16
Vi har den største mulighed for at få justeret på landbrugspolitikken i forbindelse med den næste
MFF. I forbindelse med budgettet her forholder vi os til aftaler, der allerede er indgået i den nuvæ-
rende MFF. Danmark ser helt generelt gerne, at vi bruger færre ressourcer på landbrugspolitik og
mere på eksempelvis migration, forskning og den grønne omstilling. For så vidt angår den grønne
omstilling og afsatte midler til landbrugsområdet, er der et sammenfald. Så hvordan prioriterer man
den grønne omstilling stærkest muligt inden for landbrugsmidlerne? Det har vi altid en opmærk-
somhed omkring.
Theresa Scavenius (UFG): Jeg kan bekræfte, at jeg mener, at Europa-Parlamentet er en ret billig
institution, som vi sagtens kan bruge flere penge på. Det er verdens vigtigste demokratiske institu-
tion, og vi får meget for pengene.
Ministeren snakker om prioritering og opgavebortfald. Det er lige præcis derfor, det er en politisk
diskussion, når vi snakker om, hvad der skal spares væk. I Danmark har man i forbindelse med tre-
partsforhandlingerne indført lempelse af kontrol og tilsyn, og det kan man jo godt kalde administra-
tion, men man kan også kalde det miljøpolitik, og kontrol er nødvendig regulering. Derfor er det me-
get vigtigt, hvilken type af administration vi fraskærer. Det bekymrer mig meget, at det bare bliver
en grønthøstermetode. »Administration« lyder tilforladeligt, men i virkeligheden bærer administra-
tion vigtige opgaver. Vil ministeren sende en redegørelse for, hvilke besparelser ministeren arbej-
der for, og hvor store besparelserne er? Jeg er bekymret for, at det er ret store tal. Ministeren siger,
at der skal noget til, for at Danmark stemmer for. Hvad er det, der skal til? Er det x antal milliarder?
Det bliver meget uklart, når vi taler løse tal og administration.
Jeg synes stadig væk, at det er meget uklart, hvad »realistiske bevillinger til landbrugspolitikken«
betyder.
Finansministeren (Nicolai Wammen): Vi har haft en rigtig spændende øvelse i den danske rege-
ring, hvor alle ministrene har været igennem deres egne budgetter for at se, om nogle af opga-
verne ikke er nødvendige at løse længere, så vi kan bruge pengene bedre et andet sted. Det
kunne være en rigtig god øvelse for EU’s kommissærer. Nogle af dem har forhåbentlig gjort det,
men mig bekendt har der ikke været en systematisk tilgang til det. Jeg kan ikke se, at der skulle
være noget i vejen for, at man hele tiden er opmærksom på, at pengene bliver brugt klogt og på de
rigtige ting. Det er mit håb, at øvelsen i Danmark kan inspirere Kommissionen. Den nye Kommis-
sion får lejlighed til at planlægge sit arbejde og den måde, man vil gribe budgettet an på.
Vi har ikke sat et bestemt tal for, hvordan vi gerne vil bringe administrationen ned, men de foreslå-
ede stigninger er for store. Dem, der har bedst mulighed for at se, hvor man kan finde besparelser,
sidder med ansvaret, og vi beder dem om at gå deres budgetter igennem med en tættekam for at
se, om man kan bruge pengene anderledes og klogere. Det tror jeg er mere hensigtsmæssigt,
frem for at vi sidder på lang afstand og udpeger det meget præcist. Vi lægger an til en politisk ret-
ning og en overordnet prioritering.
Vi synes, at udgifterne til Europa-Parlamentet er steget for meget. I aftalen mellem stats- og rege-
ringscheferne omkring det administrative niveau var der ikke lagt op til, at man skulle bruge så
mange flere midler på Europa-Parlamentet. Det er Theresa Scavenius’ ubestridte ret at mene, at
der skal bruges mange flere penge på Europa-Parlamentets administration. Jeg anerkender fuldt
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 17
ud Europa-Parlamentets vigtighed og demokratiske betydning. Det betyder ikke i min verden, at
man nødvendigvis skal skrue voldsomt op for de administrative udgifter. Også her tror jeg, at priori-
tering er et sundt princip.
Den fungerende formand (Jens Henrik Thulesen Dahl): Jeg kan konkludere, at der ikke er fler-
tal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk
Folkeparti og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 18
Punkt 4. Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse
til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland om unges mobilitet
− Orientering
KOM (2024) 0169
KOM (2024) 0169 – Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20231) – Bilag 619 (kommenteret dagsorden)
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek): Jeg vil orientere om en henstilling
til Rådet, som Kommissionen fremsatte den 18. april 2024, om at vedtage en afgørelse, som be-
myndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger om en aftale mellem EU og Det Forenede Kon-
gerige om unges mobilitet. Til henstillingen er knyttet et bilag, som indeholder forslag til Kommissio-
nens forhandlingsmandat.
Siden Det Forenede Kongeriges udtræden af EU har det været væsentlig mere besværligt for unge
i EU og Det Forenede Kongerige at drage fordel af udvekslingsforanstaltninger inden for f.eks. kul-
tur, uddannelse, forskning og erhvervsuddannelse. Formålet med en sådan potentiel aftale mellem
EU og Det Forenede Kongerige er derfor at skabe de rigtige rammer for unges mobilitet. Kommis-
sionen har i oplægget til forhandlingsmandat bl.a. foreslået, at aftalen bør omhandle personer i al-
dersgruppen 18-30-årige, at en eventuel opholdstilladelse i medfør af aftalen bør have en tids-
ramme af rimelig varighed, og at opholdstilladelsen ikke bør være formålsbestemt eller underlagt
en kvote.
Hjemmelsgrundlag og det danske retsforbehold
Henstillingen om en rådsafgørelse er fremsat med procedurehjemmel i artikel 218, stk. 3 og 4
(TEUF), der giver Rådet beføjelser til at bemyndige Kommissionen til på vegne af EU at forhandle
aftaler med tredjelande. Ifølge henstillingen kan det materielle retsgrundlag for en potentiel aftale
og dennes endelige udformning først fastlægges på et senere tidspunkt i processen.
Dog henviser Kommissionen i henstillingen artikel 79, stk. 2, litra a og b (TEUF), som et muligt bud
på et materielt retsgrundlag, hvilket ifølge henstillingens fodnote 23 vil aktivere det danske retsfor-
behold.
Regeringens foreløbige holdning
Regeringen er generelt positiv over for, at Kommissionen indleder forhandlinger med Det Forenede
Kongerige om unges mobilitet. Det Forenede Kongerige var i årene op til dets udtræden fra EU
blandt de mest efterspurgte lande blandt elever og studerende på ungdoms- og erhvervsuddannel-
ser og videregående uddannelser i Danmark, for så vidt angår mobilitet, praktik, udveksling samt
under Erasmus+-programmet.
Fra dansk side prioriteres en solidarisk tilgang mellem EU-landene i forhold til EU-UK-forholdet
højt. Vi bakker derfor op om en fælles EU-tilgang, også selv om det forventes, at den endelige af-
tale vil være omfattet af retsforbeholdet.
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 19
Regeringen vil løbende søge at afklare Danmarks konkrete retstilling i sagen, inklusive mulighe-
derne for eventuel dansk deltagelse eller alternativt indgåelse af en selvstændig bilateral aftale, så-
fremt det til den tid fortsat vurderes at være i dansk interesse.
Fra dansk side vil man følge forhandlingerne tæt med henblik på at sikre bedst mulig dansk inte-
ressevaretagelse.
Søren Søndergaard (EL): Umiddelbart efter Storbritannien havde besluttet at træde ud af EU, fo-
reslog Enhedslisten, at Danmark øjeblikkelig skulle tage kontakt til Storbritannien med henblik på
en bilateral aftale, så folk fra Storbritannien kunne komme til Danmark og folk fra Danmark kunne
komme til Storbritannien. Muligheden for at komme lettere over grænserne var jo noget af det gode
ved, at Storbritannien dengang stadig var en del af EU, så det skulle vi selvfølgelig forsøge at be-
vare. Men dengang fik vi at vide, at man skulle arbejde for en solidarisk holdning i EU osv. Så er
der gået mange år med det. Nu kommer så muligheden for at indgå en sådan aftale endelig, og det
kan vi kun hilse velkommen.
Så skulle man tro, at regeringens udgangspunkt var, at man ville få indgået en bilateral af-
tale så hurtigt som muligt, men det lyder ikke helt sådan. Hvad er grunden til de mange overvejel-
ser? Er det ikke i både de danske og britiske unges interesse at få mulighed for at udnytte en aftale
mellem EU og Storbritannien om gensidig udveksling på det grundlag, der er skitseret af EU?
Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek): Det er også min umiddelbare
holdning. Jeg kender ikke forløbet, som Søren Søndergaard henviser til, men grundlæggende tror
jeg, at det er sundt for vores unge og potentielt også for unge fra Storbritannien, at de har mulighed
for at rejse. Jeg vil bare gerne se, hvad aftalen konkret går ud på, før vi beslutter os. Vores gene-
relle indstilling til det er, at vi gerne vil lave opholdsordninger som denne med tredjelande tæt på
EU så lig som muligt med andre EU-landes ordninger. Hvis vi skiller os ud på den ene eller den an-
den måde, kan der nemlig spekuleres i det. Jeg forventer derfor, at det vil blive resultatet. Men jeg
vil selvfølgelig gerne have mulighed for at se den konkrete tekst.
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 20
FO Punkt 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den EU-dækkende
virkning af visse frakendelser af førerretten
− Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0128
KOM (2023) 0128 – Bilag 2 (samlenotat)
KOM (2023) 0128 – Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231) – Bilag 619 (kommenteret dagsorden)
Transportministeren (Thomas Danielsen): Punktet forelægges til forhandlingsoplæg. Kommissi-
onens forslag blev fremsat den 1. marts 2023.
I dag vil en borger kun få frakendt sit kørekort i hele EU, hvis kørekortet frakendes i udstedelses-
landet. Frakendes f.eks. en danskers førerret i Tyskland, vil frakendelsen kun gælde i Tyskland.
Dette har Kommissionen ønsket at ændre på, således at udstedelseslandet forpligtes til at aner-
kende andre EU-landes førerretsfrakendelser. Det er ingen hemmelighed, at regeringen finder det
for vidtgående, men vi støtter intentionen om at øge færdselssikkerheden i EU.
Vi finder forslaget problematisk på flere områder, f.eks. er der lagt op til meget korte frister – en ek-
speditionstid på 15 dage af forholdsvis tunge administrative processer. Heldigvis har det belgiske
formandskab i kompromisforslaget lagt op til, at frakendelser skal være op til det enkelte medlems-
lands lovgivning, hvilket vi også har ønsket i Danmark. Desuden lægger man op til at fjerne tidsfri-
sterne og nogle af de andre regler, som har gjort det kompliceret. Det betyder, at man ikke pålæg-
ges at dømme udenlandske forseelser i Danmark, men de danske domstole skal forholde sig til
udenlandske forseelser i forhold til dansk lov. Det vil derfor fortsat være en domstolsafgørelse at
frakende et kørekort, og det er det, der er vigtigt for os.
FO Kompromisforslaget imødekommer generelt de danske synspunkter, og regeringen mener, at vi
kan stemme for en generel indstilling. Der forhandles dog fortsat, og i den forbindelse indstilles det,
at regeringen
• lægger afgørende vægt på, at en forpligtelse til førerretsfrakendelser for forseelser begået
i udlandet vil skulle gennemføres inden for rammerne af de enkelte medlemsstaters natio-
nale regler for førerretsfrakendelse.
• lægger vægt på, forslagets processer for informationsudveksling forenkles, således at de
afledte administrative byrder nedbringes.
Søren Søndergaard (EL): Hvordan er reglerne i dag? Hvis en dansk fører kører fuldstændig hen-
synsløst i Tyskland – 400 km/t gennem en gågade – og bliver anholdt og får en straf inklusive en
frakendelse af kørekortet, kan vedkommende så bare køre videre i alle andre EU-lande med sit
danske kørekort?
Det fremgår, at udstedelsesstaten skal kunne afvise at give en frakendelse af kørekortet, såfremt
føreren på grund af sin alder ikke kan gøres ansvarlig for lovovertrædelsen. Det forstår jeg ikke.
Har nogle lande et særligt krav om, at tilstrækkelig gamle skal kunne køre så råddent, som de har
lyst til?
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 21
Vi støtter forhandlingsoplægget.
Transportministeren (Thomas Danielsen): Mange af tingene kan virke lidt pudsige, men her
handler det om, at EU-landene har forskellige kriminelle lavaldre. I øvrigt har vi også forskellige pro-
millegrænser osv. Derfor er det vigtigt, at det fortsat er domstolene herhjemme, som afgør det. Alt
behøver dog ikke at komme for domstolene, f.eks. hvis en borger er under den kriminelle lavalder,
eller hvis en forseelse ikke fører til frakendelse ifølge dansk ret.
Hvis en dansker kører 400 km/t – mindre kan også gøre det – i en gågade, vil vedkommende blive
anholdt af politiet og få frataget sit kørekort. Kørekortet vil de så sende til den danske kørekortmyn-
dighed, Færdselsstyrelsen. Når Færdselsstyrelsen modtager kørekortet med sagen, vil de sige det
til anklagemyndigheden, og så vil der blive ført en sag. Derfor kommer forslaget ikke til at gøre en
stor forskel i forhold til dansk ret. Det vil nok gøre en større forskel i omvendte tilfælde, hvor udlæn-
dinge får frataget kørekortet i Danmark, for mit indtryk er, at ikke alle medlemsstater er lige aktive,
når det gælder om at lave en national frakendelse, som medfører en frakendelse af førerretten i
hele EU.
Den fungerende formand (Jens Henrik Thulesen Dahl): Jeg kan konkludere, at der ikke er fler-
tal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 22
Punkt 6. Siden sidst
a) Aftale om forlængelse af aftalen af 29. juni 2022 mellem Den Europæiske Union
og Moldova om vejgodstransport
Punkt a og b blev behandlet samlet under punkt b.
b) Aftale om ændring af aftalen af 29. juni 2022 mellem Den Europæiske Union og
Ukraine om vejgodstransport
Transportministeren (Thomas Danielsen): Aftalerne med Moldova og Ukraine om kørsel med
lastbilstransporter er blevet forlænget. Aftalerne udspringer af Ruslands aggression og krigen i
Ukraine, og de giver – på en meget enklere måde – mulighed for at køre direkte ind i Polen, hvilket
under normale omstændigheder ikke er muligt for ikke-EU-medlemslande.
Min forgænger forelagde sagen til forhandlingsoplæg i 2022, og nu vil jeg orientere om, at vi for-
længer aftalen med Moldova i 18 måneder og aftalen med Ukraine med 12 måneder med mulig-
hed for 6 måneders forlængelse.
Theresa Scavenius (UFG): Aftalerne drejer sig om vejtransporten. Gælder der tilsvarende regler
for jernbanetransporten?
Transportministeren (Thomas Danielsen): Det handler om lastbilerne. Vejtransporten er særlig,
fordi der gælder særlige regler for transport ind og ud af lande, hvad angår chaufførtilladelser. Det
handler om smidighed for, at ukrainske og moldoviske lastbilchauffører kan køre ud i Europa. Ca-
botagekørsel kan de ikke køre – kun fra Ukraine eller Moldova til et EU-land, aflevere nogle varer
og så hjem igen. De kan ikke lave kørsler i mellemtiden.
Aftalerne om de smidigere regler, som vi lavede på grund af krigen, har givet anledning til grænse-
protester, særlig i Polen, hvor man har ment, at reglerne ikke bliver ordentligt overholdt. I disse af-
taler om forlængelse har man derfor skærpet reglerne en smule, mens man i øvrigt vil øge kontrol-
len med kørslerne.
Theresa Scavenius (UFG): Vil det sige, at ukrainske lastbiler, der kommer til Danmark med varer,
skal køre tomme tilbage til Ukraine? Omfanget af den slags kørsler er steget med store procentsat-
ser. I praksis betyder det vel, at landene bliver integreret i det europæiske frihandelssystem, før de
egentlig er berettiget til det. De får særregler, som f.eks. Georgien ikke får.
Transportministeren (Thomas Danielsen): Det har Theresa Scavenius sådan set fuldstændig ret
i. De får noget, som kunne minde om EU-fordele, før de er optaget. Beslutningen har vi taget i EU,
fordi de i deres nuværende situation ikke har adgang til Sortehavet, hvor de normalt eksporterer
deres varer. Det er derfor en måde at hjælpe dem på.
Jeg ved ikke, hvad omfanget af lastbiltransporter direkte til Danmark er, men det vil de kunne. De
må gerne køre til Danmark på et ærinde og tilbage igen, men ikke cabotagekørsel.
39. europaudvalgsmøde 28/6 2024
Side 23
Theresa Scavenius (UFG): Det er en spændende sag, for det åbner også op for spørgsmålet om-
kring grænsekontrol, som jeg ved den danske regering går meget op i. Det er jo en form for liberali-
sering af et ret stort område, som vi dermed ikke har kontrol med.
Transportministeren (Thomas Danielsen): Som jeg forstår det, er den almindelige grænsekon-
trol helt upåvirket af aftalerne. Det er en måde at gøre det nemmere for et ikke-EU-medlemsland at
komme af med de varer, som de har svært ved at komme af med på grund af krigen i Ukraine. Det
er en hjælp, vi yder, fordi de står i en særlig situation. Derfor er der også en bagkant på 12 måne-
der med mulighed for 6 måneders forlængelse, som så skal genforhandles, fordi der vil være nogle
krav, som skal efterleves. Det vil der også være, hvis der skal indgås nye aftaler.
Mødet sluttede kl. 10.34.