Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-24

Side 1
Europaudvalget
Referat af 37. europaudvalgsmøde
Mødedato: fredag den 21. juni 2024
Tidspunkt: kl. 10.15
Sted: vær. 2-133
Dagsorden
L 1. Godkendelse af brev om EU non-papers
EUU alm. del (20231) – Bilag 603 (udkast til brev vedr. danske positionspapirer)
L 2. Drøftelse af DER-afrapportering den 2. juli 2024
3. Rådsmøde nr. 4038 (udenrigsanliggender) den 24. juni 2024
Forelæggelse ved udenrigsministeren
Rådsmøde 4038 – Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20231) – Bilag 599 (kommenteret dagsorden)
4. Rådsmøde nr. 4039 (almindelige anliggender) den 25. juni 2024
Forelæggelse ved udenrigsministeren
Rådsmøde 4039 – Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20231) – Bilag 599 (kommenteret dagsorden)
5. Siden sidst
a) Orientering om forenede sager ved EU-Domstolen C-639/22 – C-644/22
Orientering ved skatteministeren
EUU alm. del (20222) – Bilag 172 (notat om afgivelse af indlæg i sager ved EU-
Domstolen)
Den 20. juni 2024
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 685
Europaudvalget 2023-24
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 2
6. Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024
Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Rådsmøde 4037 – Bilag 1 (samlenotat pkt. 1-3)
Rådsmøde 4037 – Bilag 2 (samlenotat pkt. 4)
EUU alm. del (20231) – Bilag 599 (kommenteret dagsorden)
L 7. Eventuelt
Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 3, 4 og 6 nævnte møder.
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske
senest kl. 12.00 dagen inden mødet ved Europaudvalgets sekretariat (europaudvalget@ft.dk; tlf. +45 33 37 36 10).
Der vil være pladsbegrænsning.
Anvendte forkortelser:
FO =Forhandlingsoplæg
L =Lukket behandling
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 3
Rådsmøde nr. 4038 (udenrigsanliggender) den 24. juni 2024
1. Ruslands aggression mod Ukraine
− Politisk drøftelse
EUU alm. del (20231) – Bilag 582 (udvalgsmødereferat side 15, senest behandlet
i EUU 17/5-24)
2. Situationen i Mellemøsten
− Politisk drøftelse
EUU alm. del (20231) – Bilag 582 (udvalgsmødereferat side 22, senest behandlet
i EUU 17/5-24)
3. Vestbalkan
− Politisk drøftelse
EUU alm. del (20222) – Bilag 565 (udvalgsmødereferat side 817, senest
behandlet i EUU 17/5-23)
4. Georgien
− Politisk drøftelse
5. De Store Søer
− Politisk drøftelse
Rådsmøde 3907 – udenrigsanliggender – Bilag 2 (skriftligt forelæggelse af 16/11-
22 i EUU)
6. Eventuelt
7. Siden sidst
a) Orientering om støtte til Ukraine ved anvendelse af indtægter fra immobiliserede
russiske aktiver
Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 4
Rådsmøde nr. 4039 (almindelige anliggender) den 25. juni 2024
1. Direktivforslag om harmoniserede krav vedr. gennemsigtighed i interesserepræsentation
på vegne af tredjelande
− Orienterende debat
KOM (2023) 0637
EUU alm. del (20231) – Bilag 307 (udvalgsmødereferat side 18, senest behandlet
i EUU 19/1-24)
2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2024 – konklusioner
− Politisk drøftelse
Det Europæiske Råd 27-28/6-24 – Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)
Det Europæiske Råd 27-28/6-24 – Bilag 2 (udkast til retningslinjer for
konklusioner)
Det Europæiske Råd 27-28/6-24 – Bilag 3 (udkast til konklusioner)
3. Retsstatsprincippet i Ungarn/ Artikel 7
− Politisk drøftelse
EUU alm. del (20231) – Bilag 171 (udvalgsmødereferat side 23, senest behandlet
i EUU 10/11-23)
4. Eventuelt
5. Siden sidst
a) Orientering om associeringsaftale mellem EU og Andorra og San Marino
KOM (2024) 0189, KOM (2024) 0191
Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 5
Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024
1. Rådskonklusioner om fremtidens landbrug i EU
− Vedtagelse af rådskonklusioner
2. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Bæredygtigt fiskeri i EU:
Status og retningslinjer for 2025
− Præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM (2024) 0235
3. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2024/257 om
fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende
for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af
forordning (EU) 2023/194
− Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024,
men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2024) 0213
EUU alm. del (20231) – Bilag 183 (udvalgsmødereferat side 5 FO,
forhandlingsoplæg vedr. det oprindelige forslag forelagt 17/11-23)
UDG 4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Afgørelse om ændring af
Rådets beslutning 89/367/EØF om nedsættelse af en stående skovbrugskomité
− Vedtagelse af generel indstilling
KOM (2023) 0727
5. Eventuelt
6. Siden sidst
Dagsordenspunkt 1-3 hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort.
Dagsordenspunkt 4 hører under Miljøministeriets ressort.
Side 6
Europaudvalget
Referat af 37. europaudvalgsmøde
Dato: fredag den 21. juni 2024
Tidspunkt: kl. 10.15
Sted: vær. 2-133
Til stede: Henrik Møller (S), næstformand, Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thule-
sen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Søren Søndergaard (EL) og
Theresa Scavenius (UFG).
Desuden deltog: Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, minister for fødevarer,
landbrug og fiskeri Jacob Jensen og skatteminister Jeppe Bruus.
Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.
L Punkt 1. Godkendelse af brev om EU non-papers
EUU alm. del (20231) – Bilag 603 (udkast til brev vedr. danske positionspapirer)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 8
L Punkt 2. Drøftelse af DER-afrapportering den 2. juli 2024
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 9
Punkt 3. Rådsmøde nr. 4038 (udenrigsanliggender) den 24. juni 2024
Rådsmøde 4038 – Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20231) – Bilag 599 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Alle punkter forelægges til orientering.
1. Ruslands aggression mod Ukraine
− Politisk drøftelse
EUU alm. del (20231) – Bilag 582 (udvalgsmødereferat side 15, senest behandlet
i EUU 17/5-24)
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Jeg forventer, at drøftelsen især vil fokusere på
militær støtte til Ukraine, immobiliserede aktiver og opfølgning på fredstopmødet i Schweiz for ny-
lig.
Efter konsultationer med Kyiv er der nu enighed om en aftaletekst på EU’s sikkerhedstilsagn til
Ukraine. Jeg forventer, at der på rådsmødet vil være enighed om teksten, så den kan underskrives
med Ukraine i slutningen af juni 2024 og dermed inden NATO-topmødet i juli 2024. Det vil være et
stærkt signal om EU’s langsigtede militære og civile støtte og supplere de bilaterale sikkerhedstil-
sagn, som vokser i antal, og hvor Danmark var blandt de første lande til at indgå en aftale med
Ukraine, og hvor alle de nordiske lande er på plads.
Herudover ventes den 14. sanktionspakke vedtaget på rådsmødet.
Angående den militære støtte forventer jeg, at medlemslandene vil komme med en opdatering på
bilaterale leverancer af udstyr til Ukraine og drøfte den militære støtte gennem EU. Siden oprettel-
sen af den militære bistandsfond til støtte for Ukraine under den europæiske fredsfacilitet (EPF) i
marts 2024 har der været uenighed om, hvorvidt fondens 5 mia. euro udelukkende skal bruges til
at købe militært udstyr til Ukraine i den europæiske og ukrainske forsvarsindustri eller også på det
globale marked. Fra dansk side har vi stået fast på, at Ukraines behov er det altoverskyggende
hensyn. Vores fokus er, at vi bliver enige om, at de 5 mia. hurtigst muligt kan komme Ukraine mest
muligt til gavn.
Fokus vil også være på renteindtægterne fra de immobiliserede russiske aktiver. I maj 2024 god-
kendte Rådet, at op til 90 pct. af indtægterne skal bruges på militær støtte til Ukraine gennem
fredsfaciliteten. Der pågår fortsat forhandlinger om, hvordan man konkret vil udmønte støtten. For-
håbentlig når man til enighed senere i dag. Fra dansk side arbejder vi for, at midlerne skal bruges
på direkte indkøb af militært udstyr til Ukraine i den europæiske og ukrainske forsvarsindustri, når
det er muligt, men med mulighed for indkøb globalt, hvis nødvendigt. Det må være Ukraines be-
hov, der er styrende. Det er positivt, at midlerne går til direkte indkøb af militært udstyr og ikke til
refusioner til medlemslandene. Det har vi fra dansk side arbejdet for.
G7 er nået til principiel enighed om et lån til Ukraine baseret på indtægterne fra de immobiliserede
russiske aktiver. Ukraine er hårdt presset, og det er naturligvis meget positivt, at indtægterne kan
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 10
bruges til at støtte Ukraine. Det er forståelsen, at den konkrete implementering stadig forhandles
blandt G7 og vil skulle falde på plads i EU.
Rådsmødedrøftelsen forventes også at følge op på fredstopmødet i Schweiz, der blev afholdt den
15.-16. juni 2024. 100 lande og internationale organisationer deltog. Halvdelen af landene var fra
det globale syd. Fredsmødet var vigtigt for at understrege nødvendigheden af en fred baseret på
FN-pagten og international lov, i skarp kontrast til det overgivelsesultimatum, Putin definerede i sid-
ste uge. Vi har de seneste uger set Rusland støttet af Kina føre et meget aktivt diplomati for at
svække den internationale støtte til Ukraine. Der er derfor også i kølvandet på mødet i Schweiz be-
hov for at drøfte, hvordan EU kan styrke arbejdet med outreach for yderligere at sikre opbakningen
til fred i Ukraine.
Til sidst vil jeg blot fremhæve, at EU’s sanktionsregime rettet mod krænkelser af menneskerettighe-
derne i Rusland formelt blev vedtaget den 27. maj 2024. Sanktionsregimet skal ses i forlængelse af
Aleksej Navalnyjs tragiske død og gør EU i stand til at ramme dem, der støtter eller er involveret i
menneskerettighedskrænkelser i Rusland.
Se debatten under rådsmødepunkt 7.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 11
2. Situationen i Mellemøsten
− Politisk drøftelse
EUU alm. del (20231) – Bilag 582 (udvalgsmødereferat side 22, senest behandlet
i EUU 17/5-24)
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Jeg forventer, at drøftelsen bl.a. vil komme om-
kring, hvordan EU kan bidrage til bestræbelserne på at opnå en aftale om det forslag til våbenhvile,
som USA’s præsident Biden præsenterede den 31. maj 2024, og som FN’s Sikkerhedsråd endos-
serede den 10. juni 2024. Resolutionen blev vedtaget med 14 stemmer for og kun Rusland afstod.
Både fra dansk og EU’s side har vi budt våbenhvileforslaget velkommen. Mens Israel ifølge resolu-
tionen – og som bekræftet af USA – skulle have accepteret våbenhvileplanen, er der endnu stor
usikkerhed om Hamas’ grad af accept af aftalen. Det er afgørende, at begge parter nu implemente-
rer planen uden forsinkelser eller betingelser.
Vi har i høj grad brug for en afslutning på konflikten. Der vurderes at være omkring 120 gidsler til-
bage i Gaza, hvoraf mindst 42 anslås af være afgået ved døden. Og den humanitære situation i
Gaza er desværre fortsat katastrofal med meldinger om over 37.300 dræbte og mindst 85.500 så-
rede. Mere end en million mennesker er nu fordrevet fra Rafah, hvor en stor del af Gazas befolk-
ning ellers havde søgt tilflugt. Den humanitære adgang er fortsat ekstremt udfordret. Store dele af
den palæstinensiske befolkning står på kanten af hungersnød, og ni ud af ti børn oplever alvorlig
fødevareusikkerhed.
Fra dansk side støtter vi, at EU fortsætter med at understrege over for Israel det presserende be-
hov for hurtig, sikker, vedvarende og uhindret humanitær adgang til og i Gaza, herunder ved gen-
åbning af centrale grænseovergange og beskyttelse af civile og nødhjælpsarbejdere. Det israelske
militærs udmelding om taktiske pauser i kamphandlingerne vil være et positivt skridt, men det er
endnu uklart, hvorvidt det vil blive implementeret.
Den alvorlige situation understreges af, at Den Internationale Domstol (ICJ) den 24. maj 2024 beor-
drede nye foreløbige foranstaltninger i sagen anlagt af Sydafrika mod Israel om overtrædelser af
folkedrabskonventionen. I sin kendelse understregede Domstolen Israels forpligtelse til at sikre
uhindret adgang til humanitær nødhjælp ind i Gaza og beordrede Israel til at indstille sin militærof-
fensiv i Rafah. Danmark har både bilateralt og sammen med EU opfordret Israel til at efterleve
Domstolens bindende afgørelser.
Jeg forventer også, at vi vil fortsætte vores drøftelser om, hvordan EU kan bidrage aktivt til, at der
på længere sigt genstartes en fredsproces hen imod en tostatsløsning. Selv om det er vanskeligt,
skal vi fra EU’s side insistere på også at have blik for det videre politiske spor og fokusere på områ-
der, hvor vi kan bevæge os fremad med bred EU-enighed. Her er støtten til det palæstinensiske
selvstyre et oplagt eksempel, som vi også drøftede på vores seneste møde, for det er helt afgø-
rende, at det palæstinensiske selvstyre gennemfører de nødvendige reformer, så vi får et velfunge-
rende kompetent og legitimt selvstyre, der på sigt kan lede et forenet Palæstina. Der er brug for, at
vi bliver endnu mere konkrete i forhold til at identificere de områder, hvor EU kan gøre en reel for-
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 12
skel. Derfor har jeg forud for rådsmødet sammen med min græske og portugisiske kollegaer opfor-
dret EU’s høje repræsentant, Josep Borrell, til at pege på nogle konkrete handlespor for EU’s støtte
til selvstyret, som vi kan arbejde videre med.
EU’s indsats bør selvfølgelig ske i tæt samarbejde med USA og andre konstruktive kræfter, herun-
der ikke mindst regionale støtter. Det forventer jeg også vil fylde i drøftelsen.
Afslutningsvis må vi ikke miste blikket for EU’s fortsatte indsats for at bidrage til, at den aktuelle
konflikt ikke eskalerer yderligere i regionen. Ud over den forfærdelige situation i Gaza ser vi også
en fortsat høj intensitet i kampene omkring grænsen mellem Israel og Libanon mellem det israel-
ske militær og Hizbollah.
Theresa Scavenius (UFG): Jeg er tilfreds med, at regeringen støtter Den Internationale Domstols
nye foranstaltninger og ønsket om, at der er uhindret adgang til humanitær bistand. Men indtil vi-
dere har Israel ikke lyttet til kritikken og gjort nok. Hvad gør vi, hvis de fortsat ikke lytter til den mas-
sive kritik og de krav, der bliver stillet – både internt og eksternt? Den israelske regering står sva-
gere og svagere i forhold til både intern og ekstern kritik. Hvad er næste skridt i forhold til at lægge
pres på for i første omgang at sikre uhindret adgang til humanitær bistand, men også at få stoppet
krigen?
Søren Søndergaard (EL): Jeg er meget glad for den semantiske ændring, der er sket i sprogbru-
get, hvor man nu går ind for en humanitær våbenhvile, der kan føre til en længerevarende våben-
hvile. Det er en udvikling i den helt rigtige retning, og det er vi selvfølgelig glade for. Spørgsmålet
er, om vores skridt i forhold til Israel er nok. Forhindrer Israel stadig væk FN-udpegede undersø-
gere i at komme til Gaza, eller har de fået adgang? Én ting er at afvise den fri presse, en anden
ting er at forhindre FN’s undersøgelseskommission i at få adgang til at undersøge, hvad der fore-
går.
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Israel er om bord på Bidens plan med den trefa-
sede tilgang. Det fremgår af resolutionen, og det er bekræftet af USA. Der er brug for, at der kom-
mer et entydigt og klart svar fra Hamas, og det er ikke kommet endnu. Derfor skal presset i den
sammenhæng lægges på Hamas, for så ville man kunne tage hul på den trefasede tilgang, som jo
ville føre til en permanent våbenhvile og i øvrigt en genopbygning af Gaza, som dernæst vil lede til
hele spørgsmålet om det fremtidige styre i Gaza og Palæstina. Netop derfor nævnte jeg kapacitets-
opbygningen hos det palæstinensiske selvstyre i forelæggelsen.
Jeg er ikke bekendt med, at det er muliggjort, at FN-observatører har kunnet få adgang til Gaza.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 13
3. Vestbalkan
− Politisk drøftelse
EUU alm. del (20222) – Bilag 565 (udvalgsmødereferat side 817, senest
behandlet i EUU 17/5-23)
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Vi skal have en frokostdrøftelse med udenrigsmi-
nistrene fra de seks Vestbalkanlande. Fokus vil være på den aktuelle politiske og sikkerhedsmæs-
sige situation i regionen.
Vestbalkan er stadig stærkt præget af interne spændinger og historiske udeståender mellem lan-
dene, og det er ingen hemmelighed, at Rusland gør sit for at puste til de konflikter, der ulmer i regi-
onen. Det gælder i særdeleshed i Bosnien, hvor Rusland aktivt støtter lederen af de bosniske ser-
bere, Milorad Dodik, i hans skadelige og dybt bekymrende løsrivelseskurs. Vi genåbner som be-
kendt en dansk ambassade i Sarajevo til efteråret 2024, og det vil give os en meget bedre mulig-
hed for at følge udviklingen i landet.
Forholdet mellem Serbien og Kosovo befinder sig fortsat på et lavpunkt. Lederne i de to lande har
reelt intet gjort for at overholde deres del af den aftale, som med EU’s hjælp blev forhandlet på
plads i begyndelsen af 2023. Begge lande bærer et ansvar for at få normaliseringsprocessen til-
bage på skinnerne. Men trods et massivt pres fra EU er der desværre ikke umiddelbart udsigt til et
større gennembrud.
Samtidig har det nordlige Kosovo, som er den del af landet, der huser størstedelen af kosovoser-
berne, i 2023 været skueplads for øgede spændinger.
Et stabilt Vestbalkan er i EU’s interesse. I november 2023 lancerede Kommissionen en ny vækst-
plan for Vestbalkan, som skal knytte landene tættere på EU forud for deres optagelse i Unionen.
Bl.a. stiller Kommissionen Vestbalkan fordelagtig adgang til visse sektorer af det indre marked i ud-
sigt, på betingelse af at landene lever op til reglerne herfor og samtidig åbner de berørte sektorer
op for de omkringliggende lande.
På Vestbalkan har man taget godt imod vækstplanen. Den er et godt eksempel på, hvordan EU
kan give incitament til, at landene selv tager ansvar for at sikre en positiv regional udvikling.
Vi skal også se på, hvordan vi styrker samarbejdet med Vestbalkanlandene på det udenrigs- og
sikkerhedspolitiske område. Albanien, Bosnien, Nordmakedonien, Montenegro og Kosovo har alle-
rede tilpasset sig 100 pct. til EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).
Serbien vægrer sig desværre fortsat ved at indføre sanktioner mod Rusland. Det er ikke i orden, at
et land, som forhandler om optagelse i EU, fortsat sidder på hegnet i forhold til Ruslands aggressio-
ner i Ukraine. Foreløbig har det betydet, at Serbien gennem de seneste år ikke har opnået frem-
skridt i udvidelsesprocessen. Vi skal fortsat benytte alle lejligheder til at presse Serbien i denne
sag. Det er også i deres egen interesse.
Søren Søndergaard (EL): Jeg forstår det på den måde, at Danmark indtager en robust holdning i
forhold til at forsvare Bosnien-Hercegovinas territoriale integritet samt over for ethvert angreb på de
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 14
demokratiske rettigheder i Georgien, og at man vil følge det op på en række måder, både hvad an-
går bilateral dansk bistand, og hvad angår EU-bistand. Det mener jeg er en helt rigtig position. Jeg
tror, at det vil være et problem, hvis reaktionen kommer for sent, i og med at der relativt snart skal
være valg i Georgien – i oktober 2024. Det meget vigtigt, at det slås fast på dette rådsmøde. Jeg
forstår, at regeringen lægger op til netop det, og det støtter vi hundrede procent.
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Det ser vi ens på, og det kvitterer jeg for.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 15
4. Georgien
− Politisk drøftelse
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Vi skal drøfte EU’s handlemuligheder i forhold til
den ret bekymrende udvikling og voksende repression i Georgien. Den 14. maj 2024 vedtog det
georgiske parlament en problematisk lov om gennemsigtighed med udenlandsk indflydelse.
Der er tale om en fremmedagentlov, som vi også kender det fra bl.a. Rusland. Ngo’er, medier og
andre organisationer, der modtager mere end 20 pct. af deres finansiering fra udlandet, skal regi-
strere sig som »organisationer, der forfølger en fremmed magts interesser«. Ellers skal de betale
store bøder.
Der er stor bekymring over udviklingen blandt den overvejende proeuropæiske befolkning, som
frygter, at deres regering sætter landets EU-perspektiv over styr. Der er kun få måneder til næste
parlamentsvalg i Georgien i oktober 2024, og Georgiens regering har igangsat, hvad der vel kun
kan beskrives som en massiv desinformationskampagne. På den ene side rettes der hårde be-
skyldninger mod vestlige partnere. På den anden side forsøger den at bilde befolkningen ind, at alt
går fint på Georgiens vej mod EU-medlemskab.
EU og en række medlemsstater har ligesom Danmark gentagne gange appelleret til den georgiske
regering om at trække fremmedagentloven tilbage. Det blev mødt af et veto af præsidenten, der
efterfølgende blev overrulet i parlamentet, så det er jo vedtaget. Vi tog bl.a. initiativ til – og koordi-
nerede – en fælles nordisk-baltisk erklæring herom den 10. maj 2024. Fra dansk side har vi også
klart kommunikeret til den georgiske regering, at landet ikke kommer videre på vejen mod EU-med-
lemskab, medmindre der ændres kurs.
På rådsmødet den 27. maj 2024 anmodede vi EU’s Udenrigstjeneste om at udarbejde et options-
papir med forslag til forskellige handlemuligheder, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Det har
EU’s Udenrigstjeneste nu leveret, og jeg forventer, at dette optionspapir vil danne udgangspunkt
for drøftelsen på rådsmødet.
Papiret indeholder flere initiativer, som vi fra dansk side kan bakke op om. Det gælder f.eks. su-
spension og begrænsning af EU’s bistand til georgiske myndigheder, samt at EU øger støtten til
civilsamfundet og frie medier. EU’s Udenrigstjeneste lægger desuden op til at se på yderligere til-
tag, hvis situationen forværres yderligere, herunder restriktioner på visumområdet eller målrettede
sanktioner mod personer, der er ansvarlige for undertrykkelse af menneskerettigheder i Georgien.
Se debatten under rådsmødepunkt 7.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 16
5. De Store Søer
− Politisk drøftelse
Rådsmøde 3907 – udenrigsanliggender – Bilag 2 (skriftligt forelæggelse af 16/11-
22 i EUU)
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): De Store Søer-regionen i Afrika er en region, vi
ikke hører meget om på vores breddegrader, men som ikke desto mindre er vigtig for Afrika. Regi-
onens mange råstoffer og mineralreserver spiller også en vigtig rolle for den globale grønne omstil-
ling.
Jeg forventer, at drøftelsen på rådsmødet kommer til at handle om konflikten i det østlige DR
Congo. Konflikten er langvarig, men siden årets begyndelse har der været en bekymrende intensi-
vering af væbnede kampe med store humanitære konsekvenser til følge.
Drøftelsen ventes at fokusere på, hvordan EU kan spille en konstruktiv rolle og bidrage til løsnin-
ger. EU ventes bl.a. snarlig at udnævne en særlig repræsentant for EU til De Store Søer, ligesom
vi allerede har for Afrikas Horn og Sahel.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
6. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 17
7. Siden sidst
a) Orientering om støtte til Ukraine ved anvendelse af indtægter fra immobiliserede
russiske aktiver
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg den
12. april 2024. Udvalget gav opbakning til forhandlingsoplæg om EU’s anvendelse af indtægter fra
immobiliserede russiske aktiver.
Forud for rådsmødet når vi forhåbentlig til enighed om, at vi bl.a. vil bruge indtægterne på donation
af militært udstyr via den ukrainske forsvarsindustri.
EU’s Udenrigstjeneste har i den forbindelse henvendt sig til Danmark med muligheden for, at vi fra
dansk side påtager os rollen som gennemførelsesaktør for den del af midlerne, som forventes an-
vendt til donationer via den ukrainske forsvarsindustri. Der er forventelig tale om et beløb på ca.
350 mio. euro i 2024.
Danmark donerede 200 millioner kr. i den forrige donationspakke til direkte investeringer i den
ukrainske forsvarsindustri, og i den seneste donationspakke donerede vi yderligere 1 mia. kr. Dan-
mark er blevet adspurgt om rollen som gennemførelsesaktør, da vi har arbejdet med en model for,
hvordan vi kan donere militært materiel via den ukrainske forsvarsindustri. Vi har indgået et aftale-
grundlag med Ukraine og forventer snart at kunne begynde de første donationer i samarbejde med
Ukraine.
Fra dansk side har vi takket ja til tilbuddet om at blive gennemførelsesaktør. Regeringen rådførte
sig med Det Udenrigspolitiske Nævn om den beslutning tirsdag den 18. juni 2024. Som gennemfø-
relsesaktør kan vi bidrage til at styrke den ukrainske forsvarsindustri samt sikre hurtigere og mere
effektiv militær støtte til frontlinjen. Samtidig er det en anerkendelse af Danmarks førerposition, når
det kommer til den militære støtte til Ukraine. I den kommende tid vil vi forhandle en mere detaljeret
aftale på plads med EU.
Theresa Scavenius (UFG): Ministeren nævner, at den del af midlerne, som forventes anvendt til
donationer via den ukrainske forsvarsindustri, udgør 350 mio. euro. Men hvad er den samlede
pulje, og hvad bliver de resterende midler brugt til? Vi har tidligere diskuteret, om der går midler til
den europæiske forsvarsindustri. Bekymringen er jo netop, hvordan Rusland og måske andre dele
af verden reagerer på det. Har der været nogen reaktioner endnu?
Er der opmærksomhed på antikorruptionstiltag? Hvordan sikrer vi, at pengene ikke havner de for-
kerte steder, og at de våben, der bliver købt, ikke bliver spredt? Vi ved, at våben kan sprede sig og
destabilisere regionen generelt, hvis der er for mange våben efter en fredsaftale.
Rusland kommer med helt urimelige krav, men man kunne måske se kimen til noget positivt, nem-
lig at Rusland giver udtryk for at være klar til at stoppe krigen på visse betingelser, og så er for-
handlingssporet vel egentlig åbent. Jeg vil appellere til, at man går ned ad det spor. Jeg mener, vi
har behov for at skifte spor fra det militære spor til et forhandlingsspor med politiske og diplomati-
ske løsninger.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 18
Nedtoning af Ruslands aggressivitet spiller også ind i debatten om Georgien. Kampen i Georgien
er jo grupper støttet af Rusland versus proeuropæiske grupper. Ved at gå ind i forhandlingssporet
med Rusland kan vi give udtryk for, at Rusland ikke bør destabilisere så mange steder i Europa –
det gælder ikke kun Ukraine, men også Georgien og Balkan. Det er vigtigt, at vi begynder en sam-
tale med Rusland.
Søren Søndergaard (EL): Jeg forstod, at der var opnået enighed om bistandsfonden, men nye
EU-sanktioner står vel tilbage. I samlenotatet står der i hvert fald, at det er uvist, om man kan nå til
enighed om en 14. sanktionspakke, og at det har været vanskeligt at nå til enighed om oprettelsen
af et nyt sanktionsregime. Det er vel ikke løst. Hvis det er, vil jeg gerne vide, hvad der er givet af
indrømmelser. Det er jo lidt underligt, at nogle sætter sig imod sanktionerne. Hvad går diskussio-
nen på?
Man skriver, at man sideløbende vil oprette et nyt EU-sanktionsregime rettet mod Ruslands hy-
bride og destabiliserende aktiviteter. Hvad har man ikke allerede indført i de tidligere sanktionspak-
ker?
Det er rigtig fint, at Danmark er blevet bedt om at stå for de ekstraordinære indtægter fra de immo-
biliserede aktiver. Men Rusland vil næppe se på det med milde øjne. Der eksisterer ikke nogen mi-
litær trussel mod Danmark, men der eksisterer alle mulige andre trusler fra Rusland. Information
har bl.a. afdækket risikoen for at sætte et ghanesisk tankskib på grund i de indre bælter med stor
olieforurening til følge. Jeg håber, at man i forbindelse med at påtage sig opgaven forbereder sig
på en række risici, så det ikke kommer som en overraskelse.
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Til Theresa Scavenius angående afkastet af de
immobiliserede aktiver: Vi har estimeret, at det akkumulerer sig til ca. 3 mia. euro om året, og de
350 mio. euro, som Danmark skal være gennemførelsesaktør for, er en delmængde af det.
Søren Søndergaard nævner, at rollen som gennemførelsesaktør eksponerer Danmark, men rollen
betyder ikke, at Danmark forvalter hele EU’s samlede forvaltning af afkastet af de immobiliserede
aktiver. Midlerne bringes også i spil på anden vis. Som Theresa Scavenius er inde på, synes Rus-
land ikke, det er en overmåde god idé. Men vi kan ikke lægge Ruslands holdning til grund for de
skridt, vi tager. Det er Rusland, der er i strid med alle regler. Rusland har invaderet Ukraine, og
Rusland kan bringe det hele til ophør ved bare at lægge våbnene og trække sig tilbage – så er sa-
gen løst. I modsætning til det eksisterer Ukraine ikke længere, hvis de nedlægger våbnene, og så
er sagen ikke løst.
Vi er selvfølgelig bekendt med, at vi også skal passe på Danmark, og det er vigtigt, at tingene gø-
res koordineret. Det gør vi også, selv om man vel også må sige, at Danmark i mange sammen-
hænge har taget de første skridt. Det gjorde vi i forbindelse med F-16 samt de direkte investeringer
i ukrainsk våbenproduktion, og nu følges det op med EU-ressourcer, så det ikke bare er en isoleret
dansk investering. Jeg håber, at det kan få andre til at gøre det samme, for der er brug for at ska-
lere op.
Vi er meget opmærksomme på korruptionsspørgsmålet. Det er vi i øvrigt i alle lag, for det er jo en
kendt sag, at Ukraine i den grad – også før invasionen – har haft og rimeligvis også i en stor ud-
strækning fortsat har udfordringer her. Det er også derfor, Danmark historisk har haft opgaven med
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 19
at lede EU’s antikorruptionsarbejde i Ukraine. Det er også vigtigt i forhold til spørgsmålet om Ukrai-
nes europæiske inklusion. Kommissionen har foretaget en vurdering af Ukraines fremskridt, og
man kan nu indlede optagelsesforhandlinger, hvor spørgsmålet om at matche EU’s værdier er helt
centralt. Det er selvfølgelig også vigtigt i forhold til de direkte investeringer ind i Ukraine. Vi har råd-
ført os med det i Nævnet. Vi er ikke naive – vi er meget opmærksomme på det, og vi mener, at vi
har lavet et setup omkring måden at kontrahere og følge kontrakter til dørs på, som gør, at vi har
maksimalt greb om det.
Vi tolker nok Putins meldinger lidt forskelligt. Vi synes ikke, at Putin viser et attraktivt forhandlings-
rum, bl.a. af de grunde Theresa Scavenius selv nævner omkring den russiske indflydelse andre
steder. Hvis vi belønner Ruslands strategi, træder vi ned ad en meget farlig vej.
Til Søren Søndergaard: Den 14. sanktionspakke er de facto ved at være på plads, og det er klart
en forventning, at den vedtages på mandag. Sanktionspakken vil indeholde sektorspecifikke tiltag
og flere listninger målrettet særlig sanktionsomgåelse og tiltag til at støtte effekten af eksisterende
sanktioner. Der vil også være tiltag mod bl.a. russisk flydende naturgas og maritime tiltag i forhold
til skyggeflådeproblematikken, som vi nu også i sanktionsregimerne begynder at gøre noget ved.
Det er rimelig komplekst stof, men det tager vi hul på nu, og det har vi lænet os meget ind i. Derud-
over vil en række individer og enheder blive sanktioneret. Vi sørger selvfølgelig for, at sanktions-
pakken bliver foldet ud for udvalget, når den er vedtaget.
EU’s sanktionsregime hviler på konsensus, og vores tilgang er kontinuerligt at have de skarpest
mulige sanktioner, der kan opnås enighed om, og derfor bygger vi lag på lag. For at stå håndfast
over for Rusland, skal man bruge sin energi på at beskrive de nye lag, der skærper sanktionerne,
frem for at bruge energi på at påpege de lag, man ikke har lagt på. Det handler om at sende et sig-
nal om enighed.
Theresa Scavenius (UFG): 350 mio. euro skal altså gå til donationer, men hvad skal de 3 mia.
euro om året bruges til? Lige nu bruger man krigen til at legitimere, at man handler i strid med
grundlæggende globale økonomiske principper. Jeg mener, at vi har overskredet en række græn-
ser på det punkt. Ministeren siger, at Rusland er problemet, da de handler i strid med reglerne, hvil-
ket er korrekt, men så skal vi jo ikke også begynde at handle i strid med reglerne, for så mister vi
vores argument imod Rusland.
Er Nævnet blevet orienteret om, at vi nu skal have en rolle som gennemførelsesaktør, eller hvem
har besluttet det? Jeg synes, det er en risikabel beslutning. Man skulle måske have sagt nej til det.
Hvorfor skal vi som lille land i en sårbar situation bære den store udfordring?
Hvad angår fredsmødet, appellerer jeg ikke til, at vi accepterer Ruslands krav. Jeg siger, at vi ikke
har nogen svar eller løsninger på alle de udfordringer, ministeren lister op. Ministeren siger, at man
er opmærksomme, man diskuterer det, og man kigger på det, mens konflikterne eskalerer. Som
EU har vi ikke noget svar. Derfor bliver vi nødt til at kigge bagom og finde ud af, hvad der er med til
at eskalere konflikterne. Jeg synes, vi skal være opmærksomme på, at EU mister global magt, og
argumentet om, at det er attraktivt at være medlem af EU, mister også magt nogle steder. Jeg sy-
nes, at vi skal begynde at tænke mere strategisk og konstruktivt i de juridiske og diplomatiske sam-
taler med Rusland.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 20
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Vi har rådført os med Det Udenrigspolitisk
Nævn, og desuden har jeg jo indhentet mandat.
Vi tager ikke nogen aktiver. Vi forgriber os på ingen måde på de indefrosne aktiver. Fokus her er
afkastet af de indefrosne aktiver, og der ligger en stor forudgående analyse til grund for det. I vores
tidligere diskussioner om emnet har jeg været åben om, at det er komplekst, for man kan selvfølge-
lig ikke bare handle på sin intuition. Man må gøre sig nogle overvejelser om det, Theresa Scave-
nius spørger om – sætter det nye standarder, hvad er det retlige grundlag osv.? Det har løftet os
hen et sted, hvor man både i G7 og i EU er nået til den konklusion, at det er farbart og legalt at di-
sponere over afkastet af de immobiliserede aktiver.
Afkastet er i omegnen af 3 mia. euro, og de skal primært gå til investeringer i Ukraine af militær ka-
rakter. Den andel, Danmark skal være gennemførelsesaktør for, skal bruges på at investere direkte
i Ukraine. Tilgangen i de første faser har været, at man har doneret kapaciteter, som landene
havde på hylderne. Dernæst har man leveret kapaciteter, man har kunnet købe på markedet. Vi
har trådt nyt land med tanken om, at det måske er lige så nærliggende, at ukrainerne selv kan pro-
ducere nogle af de våben, de har brug for. Det rummer mange fordele. Det er på mange måder lo-
gistisk enklere, det er for dem kendte systemer, der er nemmere at vedligeholde, og det er i øvrigt
et bidrag til den ukrainske økonomi, da det skaber arbejdspladser, produktudvikling og innovation.
Innovationen i Ukraine kan man bl.a. se på droneområdet. Det er i det hele taget interessant at se,
hvordan et land i krig i virkeligheden kan innovere så meget, som de har gjort, f.eks. på det digitale
område. Når man tænker på, hvordan det tager år og dage for os at udvikle NemID og digitale løs-
ninger, så bliver man ret imponeret over nogle af de initiativer, der er taget i Ukraine.
I marts 2024 fik vi efter dialog med Ukraine den tanke, at der var en vej frem med hensyn til inve-
steringer ind i Ukraine. I den forrige danske donationspakke satte vi et – i virkeligheden lille – beløb
af på 200 mio. kr. for at prøve at udvikle det. Det har vi arbejdet på, og vi er ved at have en model
for, hvordan man kan gøre det. Det er baggrunden for, at man i EU har bedt Danmark om at for-
valte det. Kapaciteten i Ukraine er formentlig tre gange større end det, man kan finansiere. Det fo-
rekommer ret oplagt at gøre brug af det.
Man kan selvfølgelig godt spørge, hvorfor vi skal eksponere os som et lille land, men det er en an-
den politisk tilgang til tingene end vores. Det er rigtigt, at vi fylder meget. Aktuelt er vi verdens fem-
testørste donor til Ukraine. USA, Tyskland, Storbritannien og Polen donerer i absolutte tal mere
end os. Før lå vi på en fjerdeplads, men det er fint, at vi ligger på en femteplads nu, og det vil på
mange måder være fint, hvis vi glider ned ad den liste. Ikke fordi vi giver mindre, men fordi nogle
andre giver mere.
Theresa Scavenius (UFG): Jeg fik ikke svar på, hvad de 3 mia. euro skal bruges til. Jeg er rigtig
bekymret over, at det bliver en meget løs snak om mange millioner kroner.
Jeg fik heller ikke svar på mit spørgsmål om våben i Ukraine. Ministeren siger, at det også handler
om det globale marked, som skal forsyne Ukraine. Jeg er dybt bekymret for, at pengene kommer til
at gå til forsvarsindustrien. Det er mange milliarder kroner, og oprustningen er slet ikke den vej, vi
burde gå. Vi burde sikre alle de andre veje.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 21
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Jeg har ikke lagt skjul på, at pengene skal gå til
forsvar og våben. Det er jo hele formålet med det. Er det en oprustning? Jeg mener, det er en mu-
lighed for at give et ordentligt svar på det, Ukraine bliver udsat for, som er i strid med alle regler.
Mængden af ammunition, Putin har fået af Nordkorea, overstiger vores leverancer af ammunition til
Ukraine. Så det er nødvendigt. Man kan fornemme, at vi ser meget forskelligt på det. Vi har ikke
den holdning, at vi skal række ud til Putin og sætte os ned og snakke om det. Der har været gode
drøftelser om det i Nævnet, vi har givet briefinger om Ruslands krigsøkonomi og perspektivet ved
at forfølge den gældende linje kontra andre linjer, og vores samlede vurdering – som vi heldigvis
deler i Europa med vores allierede – er at holde fast i massiv støtte til Ukraine. Det er blevet bygget
op dette forår med bilaterale tilsagn, som der kommer flere og flere af, nu også på EU-niveau frem
mod NATO-topmødet, for at sende det stærkest tænkelige signal – både til Kyiv om opbakning og
til Kreml om, at man ikke bare kan sidde og vente os ud.
Søren Søndergaard (EL): Vi støtter fuldstændig regeringens position om, at man også kan gå
uden for EU og uden for Ukraine for at købe de nødvendige våben. Det afgørende problem er, at vi
har haft en periode, hvor EU ikke har leveret det, EU lovede. Resultatet har været tusinder af
dræbte ukrainere, og at Rusland har taget stadigt større stykker af Ukraine. Det har ikke været på
grund af fredsvilje fra Rusland, at EU ikke har leveret, hvad de lover. Det er problemet. Derfor vil
jeg understøtte det udgangspunkt, at ukrainernes behov kommer først.
Theresa Scavenius (UFG): Det, der bliver kaldt nødvendigt, skaber en oprustningsspiral. At Rus-
land er i Nordkorea, er jo en reaktion på, hvordan vi reagerer. Man skal bare vide, at det har konse-
kvenser både militært og politisk. Eskalering i rigtig mange regioner er Ruslands svar, når vi ikke
har andre spor end at opruste militært. Det mener jeg vi burde trække os væk fra.
Henrik Møller (S): Hvis ikke Rusland var gået ind i Ukraine, stod vi ikke i denne situation med
eskalering.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 22
Punkt 4. Rådsmøde nr. 4039 (almindelige anliggender) den 25. juni 2024
Rådsmøde 4039 – Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20231) – Bilag 599 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Alle punkter forelægges til orientering.
1. Direktivforslag om harmoniserede krav vedr. gennemsigtighed i
interesserepræsentation på vegne af tredjelande
− Orienterende debat
KOM (2023) 0637
EUU alm. del (20231) – Bilag 307 (udvalgsmødereferat side 18, senest behandlet
i EUU 19/1-24)
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Direktivforslaget er en del af Kommissionens lov-
pakke om forsvaret af demokratiet, som blev præsenteret i december 2023 og drøftet på rådsmø-
det den 29. januar 2024. Behandlingen af direktivforslaget på teknisk niveau er fortsat på et tidligt
stadie. Der er på det kommende rådsmøde lagt op til en statusdrøftelse af forslaget, der skal sætte
retning for det videre arbejde.
Direktivforslaget skal ifølge Kommissionen bidrage til at håndtere udfordringerne ved udenlandsk
indblanding i EU’s demokratiske processer, bl.a. ved at introducere fælles standarder for gennem-
sigtighed og ansvarlighed for interessevaretagelse på vegne af tredjelande. Et kerneelement i for-
slaget er oprettelsen af såkaldte nationale åbenhedsregistre.
Regeringen forholder sig positivt til, at Kommissionen ønsker at styrke og samordne EU’s og med-
lemslandenes fælles robusthed over for indblanding og påvirkning fra aktører, der handler på
vegne af tredjelande. Og regeringen bakker generelt op om Kommissionens intention om at øge
gennemsigtigheden og den demokratiske ansvarlighed i forbindelse med lobbyisme på vegne af
tredjelande.
Der er dog fortsat behov for yderligere analyse af forslagets konsekvenser og det foreslåede rets-
grundlag. Det er blevet tydeligt i løbet af de foreløbige tekniske drøftelser af forslaget. Vi må sikre,
at et fælles regelsæt respekterer frihedsrettigheder som ytringsfrihed og foreningsfrihed og kan ad-
ministreres effektivt uden for store statsfinansielle konsekvenser eller administrative byrder.
Det er derudover afgørende, at direktivet ikke forpligter medlemslandene til at indføre administra-
tive bøder, idet administrative bøder giver anledning til forfatningsmæssige betænkeligheder i
dansk ret. Vi har en god dialog med Kommissionen om problemstillingen.
Søren Søndergaard (EL): Med hensyn til EU-sanktionerne mod Rusland var forbuddet mod Sput-
nik News og Russia Today i min verden ikke de flotteste eksempler på, hvordan man bekæmper
totalitære og diktatoriske regimer. Jeg er derfor meget bekymret over det her direktivforslag. Der
står, at vi skal have et åbenhedsregister. Det lyder jo altid godt. Enheder, der udfører interessere-
præsentationsaktiviteter på vegne af tredjelande, skal skrives ind i registeret. De skal oplyse om
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 23
årligt modtagne beløb, berørte tredjelande, aktiviteternes vigtigste formål osv. Hvis man ser på til-
tag i forskellige andre lande - Georgien f.eks. - hvad er så forskellen på dette forslag og deres lov-
givning om fremmede agenter? Det kan være, at jeg er for venlig over for regeringen, når jeg opfat-
ter regeringens holdning, som at man finder det problematisk. Har jeg for stor tiltro til regeringen
her? Mener regeringen også, at der er problemer, som vi bliver nødt til at undersøge dybere?
Theresa Scavenius (UFG): Jeg tror, at Enhedslisten lægger sig for tæt op ad regeringen her. For-
slaget har intet at gøre med forslaget i Rusland og Georgien. Det er helt normal praksis i de fleste
andre retsstater at have åbne lobbyregistre. I Danmark lever vi i et stenaldersamfund, der endnu
ikke er nået frem til at have den lovgivning. Vores offentlighedslov og vores manglende regulering
af lobbyisme er atypisk og bliver problematiseret i en europæisk sammenhæng.
I f.eks. Tyskland har man lobbyregistre, der viser, hvem der mødes og hvorfor. Det er så smukt
beskrevet i de her tekster: Den Europæiske Union er baseret på demokrati, og det handler om
åbenhed og transparente beslutningsprocesser. Derfor nytter det ikke noget, at man kan købe sig
til adgang. Derfor skal vi ud over nationale lobbyregistre selvfølgelig også have et for tredjelande.
Det er meget bekymrende, men selvfølgelig ikke overraskende – den nuværende regerings linje og
det, at vi ikke har nationale lobbyregistre, taget i betragtning – at man heller ikke vil have et for tred-
jelande.
Hvorfor siger ministeren, at der er brug for en grundig analyse? Der er en lang konsekvensrapport,
som fortæller helt ned i detaljen, hvad det kommer til at koste, hvad det handler om, og hvilke mu-
ligheder der er. Hvad er det for nogle videregående analyser, som regeringen har brug for for at
kunne træffe en beslutning?
Hvis direktivet med dets lobbyregistre bliver vedtaget, vil det så betyde, at vi også vil lave et natio-
nalt register for lobbyorganisationer og pr-bureauer, der har som forretningsmodel at sælge politisk
indflydelse?
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Til Søren Søndergaard: Det er svært, når der
spørges på den måde, for hvis jeg svarer ja, har jeg deponeret min position i Søren Søndergaards
håb. Intuitivt forstår jeg dog godt overvejelsen, for så enkelt er det heller ikke. Åbenhed er godt, og
det må ikke føre til stigmatisering. Vi skal ikke ned ad den vej med strafferetlige sanktioner som i
Georgien. Vi skal have åbenhed og transparens. Som udgangspunkt forholder vi os positivt og nys-
gerrigt til alt, men dette er stadig på et tidligt stadie, så vi kan ikke fastlægge nogen endelige positi-
oner. Der er ikke lavet konsekvensanalyser på medlemsstatsniveau af, hvad det her kommer til at
betyde. Men jeg synes bestemt, at det, Søren Søndergaard siger om at være opmærksom på fald-
gruber, er relevant.
Theresa Scavenius (UFG): Jeg bliver nødt til at gentage, at dette intet har at gøre med den lov i
Georgien Det ærgrer mig, hvis ministeren kommer til at give indtrykket af det modsatte. Det handler
om at skabe transparens i beslutningsprocesser. Det er helt normalt med transparens i retsstater
og videnssamfund, hvor man kan betale sig til adgang og få møder med ministre – man har det
også i EU.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 24
I konsekvensrapporten har man faktisk beregnet omkostninger på nationalt niveau, så jeg kan ikke
forstå det som andet, end at regeringen grundlæggende er imod lobbyregistre, ligesom den er på
nationalt plan.
Bliver vi tvunget til at også indføre nationale lobbyregistre, hvis direktivet bliver indført?
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Ja og nej. Direktivet handler om tredjelande, så
vi vil selvfølgelig være forpligtet til at have transparens, hvad angår tredjelandes lobbyister, men
ikke indenlandske lobbyister. Vi går ind for transparens, åbenhed, demokrati og gennemsigtighed,
men man skal tænke sig om og finde balancer og proportionalitet.
Jeg sammenligner ikke forslaget med, hvad man har gjort i Georgien og Rusland. Jeg noterer
bare, at nogle ord er de samme, men de betyder noget forskelligt, alt efter hvem der siger dem.
Hvis man spørger den georgiske regering, er jeg sikker på, at de vil sige, at det handler om at sikre
transparens og åbenhed og gøre det klart, hvilke udenlandske ressourcer der finder vej ind i deres
samfund. Men direktivets tilgang er selvfølgelig helt anderledes. Man skal være opmærksom på, at
man ikke ender med at stigmatisere noget, der ikke skal stigmatiseres osv.
Administrative bøder finder vi selvfølgelig problematisk, men forslaget er på et tidligt stadie. Jeg
føler mig helt tryg ved, at vi får lejlighed til at diskutere dette på et senere tidspunkt og på et for mig
mere oplyst grundlag.
Søren Søndergaard (EL): Det ser jeg frem til. Jeg tror, der bliver stor debat om emnet.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 25
2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2024 – konklusioner
− Politisk drøftelse
Det Europæiske Råd 27-28/6-24 – Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)
Det Europæiske Råd 27-28/6-24 – Bilag 2 (udkast til retningslinjer for
konklusioner)
Det Europæiske Råd 27-28/6-24 – Bilag 3 (udkast til konklusioner)
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Vi skal drøfte udkast til konklusioner for mødet i
Det Europæiske Råd (DER). Det bliver et topmøde, hvor fokus i høj grad forventes at være på for-
deling af topposter i EU, bl.a. nomineringen af en kandidat til posten som formand for Kommissio-
nen. Men der er flere vigtige temaer på dagsordenen.
Det første punkt omhandler Ukraine. Det er vigtigt, at vi fortsætter støtten til Ukraine samt de ar-
bejdsspor, som EU har igangsat, særlig med henblik på den militære støtte.
Så vil DER sikkert også markere, at vi et par dage forinden har holdt de regeringskonferencer med
Ukraine og Moldova, som betyder, at udvidelsesforhandlingerne nu formelt kan gå i gang. Det
hænger på, at Økofin-ministrene på dagens rådsmøde vedtager forhandlingsrammerne, men det
skulle være en formsag. Det bliver et A-punkt i dag, og så er forhandlingsrammerne vedtaget. Her-
efter kan man formelt starte udvidelsesforhandlingerne, sådan som det også har været vores ambi-
tion under det belgiske formandskab. Det vil kunne markeres på topmødet.
Herudover ventes der at være en drøftelse af sikkerheds- og forsvarsområdet. Det er centralt, at vi
styrker den europæiske forsvarsindustri, og jeg forventer, at spørgsmålet om at tilvejebringe finan-
siering vil fylde på topmødet. Herefter forventes som opfølgning på DER i april 2024 drøftelser af,
hvordan vi styrker europæisk konkurrenceevne og videreudvikler kapitalmarkedsunionen. Det er
vigtigt, at arbejdet med kapitalmarkedsunionen intensiveres for at styrke EU’s konkurrenceevne.
Det Europæiske Råd vil også drøfte situationen i Mellemøsten. Fra dansk side støtter vi, at EU ak-
tivt søger at understøtte bestræbelserne på at nå frem til en våbenhvile, lægge pres på Hamas og
arbejde frem mod en tostatsløsning.
Endelig er det forventningen, at stats- og regeringscheferne vil vedtage EU’s strategiske dagsorden
for årene 2024-2029 samt en køreplan for arbejdet med interne reformer i EU.
Det er tung dagsorden, der er lagt op til. Det bliver et vigtigt topmøde for den videre udvikling af
EU-samarbejdet de kommende 5 år.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 26
3. Retsstatsprincippet i Ungarn/ Artikel 7
− Politisk drøftelse
EUU alm. del (20231) – Bilag 171 (udvalgsmødereferat side 23, senest behandlet
i EUU 10/11-23)
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Der vil på rådsmødet være en høring af Ungarn
inden for rammerne af traktatens artikel 7.
Som I ved, ser regeringen med stor alvor på situationen i Ungarn i forhold til efterlevelsen af vores
grundlæggende værdier og retsstatsprincippet. Vi er fra starten sammen med ligesindede gået i
forreste række for at lægge pres på den ungarske regering. Fra dansk side har vi også løbende ud-
trykt bekymring i forbindelse med bilaterale møder med repræsentanter for den ungarske regering.
Det gjorde jeg senest, da jeg mødte den ungarske udenrigsminister i april 2024.
Rådet havde den seneste høring af Ungarn i maj 2023. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi nu
igen får lejlighed til at stille spørgsmål til landet. For selv om vi i løbet af det seneste år har set en-
kelte positive skridt fra Ungarn, er situationen fortsat bekymrende. Og det skal vi ikke acceptere.
Kommissionen har som bekendt tilbagetrukket artikel 7-proceduren mod Polen på baggrund af en
analyse af, at der ikke længere foreligger en klar risiko for et alvorligt brud på retsstatsprincippet i
Polen i henhold til artikel 7. Men der er vi altså ikke med Ungarn. Situationen i Ungarn er grundlæg-
gende ikke blevet forbedret siden sidste artikel 7-høring.
Det er samtidig for tidligt at sige noget nærmere om, hvad de ungarske bestræbelser i forbindelse
med genopretningsplanerne og retsstatskonditionaliteten på sigt vil få af betydning for retsstaten i
Ungarn. Det får vi først et billede af, når Kommissionen har haft lejlighed til at vurdere gennemførel-
sen af de ungarske tiltag. Man må nok desværre sige, at bestræbelserne, som vi ser nu, næppe vil
være nok til at løse den brede vifte af problemer, der underminerer EU’s grundlæggende værdier
og retsstatsprincippet i Ungarn. Det er derfor vigtigt, at vi fastholder det politiske pres på den ungar-
ske regering og fokus på efterlevelsen af vores grundlæggende værdier og retsstatsprincippet i EU.
Det giver artikel 7-procedurerne mulighed for.
Derfor vil vi fra regeringens side naturligvis som ved tidligere lejligheder deltage aktivt i høringen af
Ungarn, udtrykke vores fortsatte bekymring og aktivt bakke op om videreførelse af artikel 7-proces-
sen mod Ungarn.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 27
4. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Siden sidst
a) Orientering om associeringsaftale mellem EU og Andorra og San Marino
KOM (2024) 0189, KOM (2024) 0191
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Monaco har tidligere også været omfattet af for-
handlingerne, men valgte at trække sig i september 2023.
Forhandlingerne om associeringsaftalen har pågået siden 2015, og i december 2023 blev Kommis-
sionen og de to lande enige om en aftale. Kommissionen fremsatte i april 2024 forslag til en aftale-
tekst, som medlemslandene nu er ved at kigge igennem.
Aftalen giver de to lande mulighed for at deltage i EU’s indre marked og en række EU-samarbejds-
områder, bl.a. antisvindel, forbrugerbeskyttelse og EU-programmer. Aftalen betyder bedre konkur-
rencevilkår og mere ensartede spilleregler for de berørte borgere, virksomheder og myndigheder.
Aftalen har ikke stor betydning for Danmark, men regeringen ser positivt på et tættere forhold mel-
lem EU og Andorra og San Marino.
Aftalen skal efter godkendelse i Rådet også godkendes i Europa-Parlamentet og i Andorra og San
Marino. Den forventes tidligst at kunne træde i kraft i 2025.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 28
Punkt 5. Siden sidst
a) Orientering om forenede sager ved EU-Domstolen C-639/22 – C-644/22
EUU alm. del (20222) – Bilag 172 (notat om afgivelse af indlæg i sager ved EU-
Domstolen)
Skatteministeren (Jeppe Bruus): Jeg vil gerne orientere om en præjudiciel forelæggelse for EU-
Domstolen i en nederlandsk sag, som kan få stor konsekvens for dansk praksis.
Sagen er forelagt af den nederlandske domstol og vedrører fortolkningen af EU’s momsdirektiv,
som fastsætter, at det er momsfrit at forvalte investeringsforeninger. Spørgsmålet i sagen omhand-
ler, hvornår en forening er en investeringsforening i henhold til EU’s momsregler.
EU-Domstolen har i tidligere domme givet fortolkningsbidrag, i relation til hvordan momsfritagelsen
i momsdirektivet skal anvendes. Det gælder bl.a. i den danske sag om ATP, hvor den hidtidige
danske praksis blev underkendt. I henhold til den hidtidige praksis blev pensionskasser anset for at
udøve forsikringsvirksomhed, og de kunne derfor ikke omfattes af momsfritagelsen. I ATP-sagen
udtalte EU-Domstolen dog, at pensionskasser under visse betingelser godt kan være omfattet af
begrebet investeringsforening og dermed være omfattet af momsfritagelsen.
EU-Domstolen har i andre EU-domme imidlertid også fastslået, at en af betingelserne for at være
en investeringsforening er, at deltagerne – dvs. kunderne – i pensionsordningen bærer investe-
ringsrisikoen. Denne betingelse har været gældende både før og efter ATP-dommen.
Der skal således foretages en vurdering af, om kunderne bærer investeringsrisikoen. Ved vurderin-
gen heraf sondres der i dansk praksis mellem pensionsordninger med og uden garanti. Hvis der er
tale om en pensionsordning med garanti, bærer kunderne ikke investeringsrisikoen. Det skyldes, at
kunderne har fået en garanti om en bestemt pensionsydelse, f.eks. i form af en minimumsforrent-
ning af de indbetalte præmier. Det vil sige, at pensionskasser, hvor der ikke er direkte sammen-
hæng mellem resultatet af de faktiske investeringer og pensionsydelsen, ikke betragtes som inve-
steringsforeninger i henhold til den danske fortolkning af EU’s momsregler og dermed ikke er om-
fattet af momsfritagelsen.
En række pensionskasser har kritiseret denne praksis og har anmodet om at blive anerkendt som
investeringsforeninger og dermed omfattet af momsfritagelsen. Pensionskasserne har på den bag-
grund også rejst krav om tilbagebetaling af den moms, som de hidtil har betalt.
Det spørgsmål, der er forelagt EU-Domstolen, handler netop om fortolkningen af betingelsen om,
at deltagerne i en ordning skal bære investeringsrisikoen.
Dansk holdning og indlæg
Europaudvalget blev i januar 2023 orienteret om, at regeringen ville afgive et skriftligt indlæg i den
nederlandske præjudicielle forelæggelse.
Den danske fortolkning af begrebet investeringsrisiko er i store træk sammenlignelig med den for-
tolkning, som de nederlandske skattemyndigheder har anlagt.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 29
Den danske regering har over for EU-Domstolen argumenteret for, at deltagere i en pensionsord-
ning ikke kan anses for at bære investeringsrisikoen, når deltagerne har en garanti for en specifik
minimumsydelse. Da deltagerne ikke bærer investeringsrisikoen, kan den type pensionsordning
ikke kvalificeres som en investeringsforening, der er omfattet af momsfritagelsen.
Indlæg fra Kommissionen
Kommissionen har derimod givet udtryk for den opfattelse, at så længe deltagerne i en pensions-
ordning blot i et vist omfang bærer investeringsrisikoen, kan momsfritagelsen godt finde anven-
delse.
Generaladvokatens forslag til domsafsigelse
Generaladvokaten har den 14. marts 2024 fremsat forslag til afgørelse i sagen.
Generaladvokaten er af den opfattelse, at når EU-landene definerer, hvad der forstås ved en inve-
steringsforening i henhold til EU’s momsregler, kan EU-landene godt sondre mellem forskellige
pensionssystemer og navnlig mellem ordninger, der har garanterede pensionstilsagn og ordninger
med pensionstilsagn, der afhænger af udviklingen i værdien af den investerede kapital.
Generaladvokaten bakker således op om den danske og nederlandske fortolkning.
Status i sagen
Processen ved EU-Domstolen er afsluttet, og nu afventer vi blot selve dommen, som forventes at
blive afsagt inden længe.
Forventninger til dommen
Hvis EU-Domstolen følger generaladvokatens forslag til afgørelse, vil den danske fortolkning og
praksis fortsat være, at f.eks. danske pensionsordninger med en tilknyttet garanti ikke vil være om-
fattet af begrebet investeringsforening og derfor ikke vil kunne få leveret forvaltningsydelser moms-
frit.
Følger EU-Domstolen derimod Kommissionens fortolkning, vil den danske praksis skulle ændres.
Det vil betyde, at pensionskasser som udgangspunkt vil blive anset for at være investeringsforenin-
ger omfattet af momsfritagelsen. Dommen vil således også have betydning for behandlingen af de
krav, som pensionskasserne har rejst om tilbagebetaling af moms. Hvis dommen følger generalad-
vokatens forslag til afgørelse, vil mange af de rejste krav falde bort. Og omvendt vil der skulle tilba-
gebetales moms til pensionskasserne, hvis dommen følger Kommissionens fortolkning.
På grund af sagens væsentlige betydning vil jeg oversende en orientering til udvalget om dommen
og dens konsekvenser, når dommen er afsagt og konsekvenserne er vurderet.
Theresa Scavenius (UFG): Det er svært at kommentere på det, når det først kom i går.
Næstformanden (Henrik Møller): Som jeg forstår det, er det en orientering om en kommende
dom.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 30
Punkt 6. Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024
Rådsmøde 4037 – Bilag 1 (samlenotat pkt. 1-3)
Rådsmøde 4037 – Bilag 2 (samlenotat pkt. 4)
EUU alm. del (20231) – Bilag 599 (kommenteret dagsorden)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen): Jeg forelægger alle punkter til
orientering.
1. Rådskonklusioner om fremtidens landbrug i EU
− Vedtagelse af rådskonklusioner
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen): Som jeg nævnte i maj 2024, øn-
sker formandskabet at vedtage rådskonklusioner om fremtidens landbrug i EU ved dette råds-
møde. Konklusionerne skal bl.a. spille ind i Kommissionens strategiske dialog om fremtidens land-
brug i EU.
Fra dansk side har vi arbejdet for, at det langsigtede perspektiv for landbrugets udvikling bliver
fremhævet, ikke mindst i forhold til behovet for at styrke den grønne omstilling og klimaindsatsen i
EU.
Vi har også skubbet på i forhold til regelforenkling og innovation, som er vigtige både i forhold til
øget bæredygtighed og konkurrenceevne, ligesom vi har fremhævet betydningen af et velfunge-
rende marked i EU.
Nogle af de svære emner i forhandlingerne er EU’s landbrugsbudget, handel med tredjelande og
en potentiel udvidelse. Her har vi fra dansk side understreget, at rådskonklusionerne hverken skal
foregribe forhandlingerne om EU’s næste flerårige budget (MFF), fordelingen af støtte mellem lan-
dene eller udvidelsesforhandlingerne med bl.a. Ukraine.
Rådskonklusionerne skal heller ikke lægge op til en mindre åben handelspolitik fra EU’s side – sna-
rere tværtimod. Handel er en meget vigtig del af landbrugets indtjening i EU. Derudover er det ikke
rimeligt at afskære særlig udviklingslande fra at kunne eksportere til EU.
Det er langt fra sikkert, at der kan landes en tekst, som alle kan leve med. Så det kan også ende
med, at det bliver konklusioner fra formandskabet. Hvorvidt vi kan støtte konklusionerne, kommer i
sidste ende an på den endelige tekst.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 31
2. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Bæredygtigt fiskeri i
EU: Status og retningslinjer for 2025
− Præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM (2024) 0235
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen): Meddelelsen indeholder bl.a. en
status for fiskebestandene og en tidsplan for drøftelsen af forslagene om fiskerimuligheder for
2025.
Fra dansk side er der fokus på, at aftaler med UK og Norge er på plads inden årsskiftet. Det er vig-
tigt, at kvoterne kommer på plads rettidigt, så der er klarhed for fiskerne over fiskerimulighederne.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
3. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
2024/257 om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse
fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre
farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194
− Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024,
men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2024) 0213
EUU alm. del (20231) – Bilag 183 (udvalgsmødereferat side 5 FO,
forhandlingsoplæg vedr. det oprindelige forslag forelagt 17/11-23)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen): Punktet handler om fiskerimulig-
heder for bl.a. brisling og rejer i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra den 1. juli 2024 til den 30. juni
2025.
Brisling indgik allerede i forelæggelsen i maj 2024, og nu er fiskerimuligheder for rejer inkluderet i
forslaget på basis af den videnskabelig rådgivning.
Rådgivningen for rejer i 2024 er desværre negativ. Der er tale om en nedgang på 25 pct. i forhold til
den nuværende kvote. Det forventes, at kvotefastsættelsen vil følge den videnskabelig rådgivning.
Det er vores udgangspunkt, at regeringen støtter det.
Theresa Scavenius (UFG): Flere kritiserer de videnskabelige metoder i deres høringssvar, bl.a. at
de varierer fra år til år. ICES’ (Det Internationale Havundersøgelsesråd) begrundelse er, at der ikke
altid er nok data, og der sker meget i øjeblikket bl.a. på grund af klimaforandringerne, og derfor
sker der nogle gange store dyk. Hvor ligger regeringens linje i forhold til at opretholde systemet?
Regeringen støtter, at man følger den videnskabelige rådgivning, men der kan være fare for, at det
grundlag skrider ved, at man i højere grad taler interessenternes sag, som helt klart forsøger at un-
derminere den faglige og videnskabelige tilgang. Der er gode grunde til, at der sker årlige justerin-
ger, for der sker meget i øjeblikket, og derfor kan man ikke estimere det hundrede procent.
37. europaudvalgsmøde 21/6 2024
Side 32
Hvordan sikrer vi et godt datagrundlag? Monitorering er rigtig vigtigt – Danmark er blevet kritiseret
for, at der er indført regler for visse ting, men at praksis er noget andet. Vil ministeren arbejde for, at
datagrundlaget bliver bedre for de videnskabelige beregninger, så vi faktisk ved, hvor godt eller
slemt det står til?
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen): ICES er det bedste grundlag at
tage beslutninger ud fra. Jeg har både her og ved flere andre lejligheder sagt, at regeringens alt-
overvejende udgangspunkt er, at vi følger de biologiske rådgivninger. Der kan selvfølgelig være
særlige situationer – f.eks. i forhandlinger om kvoter op mod jul – hvor vi forsøger at lande aftaler
på baggrund af nogle interesser.
ICES arbejder også med at sikre et så godt datagrundlag som muligt, og fra dansk side spiller vi
selvfølgelig ind i det. Nogle arter kender vi godt til, andre arter kender vi stort set ikke noget til. I
Danmark kører vi projekter for at udfylde datahullerne.
Naturen er foranderlig, så der vil af alle mulige grunde ske udvikling i, hvordan arterne har det, og
hvor de er, og dermed også i hvilke områder og i hvilket omfang man kan fiske efter dem. Det skal
den biologiske rådgivning med det bedst mulige datagrundlag give os et belæg for at kunne træffe
en politisk beslutning ud fra.
UDG 4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Afgørelse om ændring af
Rådets beslutning 89/367/EØF om nedsættelse af en stående skovbrugskomité
− Vedtagelse af generel indstilling
KOM (2023) 0727
Punktet var udgået.
5. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 11.58.


Side 1 | 1
Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
19. august 2024
Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-24
Til orientering vedlægges det offentlige referat fra Europaudvalgets åbne
møde den 21. juni 2024.
Der udsendes to referater af Europaudvalgets møder. Det ene referat er
offentligt og indeholder referat af behandlingen af alle åbne punkter på
Europaudvalgets dagsorden. Det andet referat er fortroligt, idet det både
indeholder referat af behandlingen af de lukkede og åbne punkter på
dagsordenen.
Det bemærkes, at udvalgsmødereferater er redigerede referater af
europaudvalgsmøderne og ikke en ordret gengivelse. Det bemærkes
endvidere, at referatet udsendes af Europaudvalgets sekretariat uden
forudgående godkendelse af Europaudvalget.
Med venlig hilsen
Sebastian Sommer
referent
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 685
Europaudvalget 2023-24