EUU alm. del - svar på spm. 197 om ministerens vurdering af, om det danske RUT-register overholder principperne for det indre marked og den frie bevægelighed, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: EUU alm. del (Spørgsmål 197)
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Kopi til: udenrigsministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Lisbeth Bech-Nielsen
EUU alm. del - svar på spm. 197
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/EUU/spm/197/svar/1156601/1401731.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 EAN 5798000398566 23. September 2014 Sagsnr. 2014 - 5890 Folketingets Europaudvalg Christiansborg 1240 København K Europaudvalget har i brev af 9. september 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 197 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af medlem af Europaudval- get Lisbeth Bech Poulsen (SF). Spørgsmål nr. 197: ”Er det ministerens vurdering, at det danske RUT-register helt og aldeles overhol- der principperne for det indre marked og den frie bevægelighed? Spørgsmålet stilles på baggrund af sagen om Polens kritik af det danske RUT-register, som iføl- ge Polen skulle være i strid med EU-retten, og som angiveligt har ført til, at Polens vicepremierminister Janusz Piechociński har sendt et brev til EU-Kommissionen, hvori han udtrykker bekymring for det danske registers rækkevidde. ” Endeligt svar: Det danske RUT register er et helt centralt redskab i kampen mod social dumping. RUT-registret er blevet udarbejdet i overensstemmelse med Kommissionens med- delelse fra april 2006 om retningslinjerne for udstationering af lønmodtagere som led i udveksling af tjenesteydelser. Det fremgår blandt andet af meddelelsen, at værtsmedlemsstaten ”bør kunne kræve, at tjenesteyderen senest ved påbegyndelsen af de pågældende aktiviteter indgiver en erklæring med oplysninger om de udstati- onerede lønmodtagere samt tjenesteydelsernes varighed, sted og art”. Det nyligt vedtagne håndhævelsesdirektiv om bedre håndhævelse af udstatione- ringsdirektivet bekræfter også, at en medlemsstat bl.a. kan forpligte en tjeneste- yder, der er etableret i en anden medlemsstat til ”at afgive en simpel erklæring til de ansvarlige nationale kompetente myndigheder” med de relevante oplysninger, der er nødvendige for at kunne kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen. Ved indførelsen af anmeldelsespligten for selvstændige, som trådte i kraft den 1. januar 2011, blev det vurderet, at en sådan pligt var i overensstemmelse med EU- retten. EU-Domstolen har i en belgisk sag C-577/10 Limosa fra 19. december 2012 principielt anerkendt muligheden for at kræve forhåndserklæring fra selvstændige uden ansatte. Dommen fastslår imidlertid, at Belgien ikke har argumenteret godt nok for, at ordningen er proportional og konkret er for vidtgående i forhold til udenlandske tjenesteydere. Europaudvalget er den 14. januar 2013 orienteret om dommen fra EU-domstolen ved notat fra Beskæftigelsesministeriet. Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt 2 For så vidt angår den uformelle dialog med EU-Kommissionen om RUT-registerets rækkevidde kan jeg henvise til svaret på EUU nr. 195. Venlig hilsen Mette Frederiksen
Udenrigsministeriets følgeskrivelse
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/EUU/spm/197/svar/1156601/1401730.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 24. september 2014 SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL Polens kritik af det danske RUT-register Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigel- sesministeriets besvarelse af spørgsmål 197 ad EUU alm. del af den 9. september 2014 vedrørende Polens kritik af det danske RUT-register. Martin Lidegaard Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt