EUU alm. del - svar på spm. 195, om ministerens redegørelse for sagen vedr. Polens kritik af det danske RUT-system, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: EUU alm. del (Spørgsmål 195)
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Kopi til: udenrigsministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Lisbeth Bech-Nielsen
EUU alm. del - svar på spm. 195
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/EUU/spm/195/svar/1156592/1401720.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 EAN 5798000398566 23. September 2014 Sagsnr. 2014 - 5892 Folketingets Europaudvalg Christiansborg 1240 København K Europaudvalget har i brev af 9. september 2014stillet følgende spørgsmål nr.195 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af medlem af Europaudval- get Lisbeth Bech Poulsen (SF). Spørgsmål nr.195: ”På baggrund af bl.a. artiklen i Information den 29. august 2014 ”Polen vil ikke undergrave det danske system” bedes ministeren redegøre for sagen vedrørende Polens kritik af det danske RUT-register, som ifølge Polen skulle være i strid med EU-retten, og som angiveligt har ført til, at Polens vicepremierminister Janusz Piechociński har sendt et brev til EU-Kommissionen, hvori han udtrykker bekym- ring for det danske registers rækkevidde. Derudover bedes ministeren redegøre for, hvad hun agter at gøre, såfremt Danmark får en henvendelse fra Kommissionen i sagen, og om ministeren vil tage sagen om RUT-registret op med sin polske kolle- ga.” Endeligt svar: RUT-registret er et helt centralt element i kampen mod social dumping. Udenland- ske virksomheder, der udfører tjenesteydelser i Danmark, skal sende anmeldelse til RUT. Det gælder både, når de udstationerer ansatte, og når de kommer som en- keltmandsvirksomheder. Anmeldelsespligten for enkeltmandsvirksomheder/ selvstændige skal især forhindre, at såkaldt ”falske selvstændige” omgår reglerne. Kommissionen har tilbage i januar 2011 besvaret et spørgsmål fra 3 tyske med- lemmer af Europaparlamentet om anmeldelse for selvstændige i RUT-registret. Kommissionen svarede på daværende tidspunkt, at man ville undersøge forenelig- heden med EU-retten af anmeldelsespligten for selvstændige. I mit svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg på spørgsmål nr. 352 (BEU – alm. del) har jeg oplyst, at jeg i september 2013 orienterede såvel forligskredsen bag RUT som Enhedslisten om, at der er en uformel dialog med Kommissionen om anmeldelsespligten for selvstændige til RUT, og at jeg ville vende tilbage til for- ligspartierne bag RUT-registret, når dialogen har bragt yderligere afklaring. Dette er fortsat status for sagen. Jeg har ikke kendskab til indholdet af det brev, som spørgeren angiver, skulle være sendt fra Polens vicepremierminister Janusz Piechociński til EU-Kommissionen, og jeg ønsker ikke at kommentere på andre medlemslandes dialog med EU- Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 2 Kommissionen. Spørgsmål om dansk lovgivnings overensstemmelse med EU- retten er i øvrigt et anliggende mellem Danmark og EU-Kommissionen. Venlig hilsen Mette Frederiksen
Udenrigsministeriets følgeskrivelse
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/EUU/spm/195/svar/1156592/1401719.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 24. september 2014 SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL Polens kritik af det danske RUT-register Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigel- sesministeriets besvarelse af spørgsmål 195 ad EUU alm. del af den 9. september 2014 vedrørende Polens kritik af det danske RUT-register. Martin Lidegaard Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt