BERETNING FRA KOMMISSIONEN Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2023
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BERETNING FRA KOMMISSIONEN Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2023 ()
- Hovedtilknytning: BERETNING FRA KOMMISSIONEN Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2023 ()
Aktører:
1_EN_ACT_part1_v3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/kommissionsforslag/kom(2024)0358/forslag/2061805/2893437.pdf
1_DA_ACT_part1_v4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/kommissionsforslag/kom(2024)0358/forslag/2061805/2901439.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 11.9.2024
COM(2024) 358 final/2
CORRIGENDUM
This document corrects document COM(2024) 358 final of 25.7.2024.
Concerns the Danish language version.
There were layouting and formatting issues, incl. text invisible in boxes.
The text shall read as follows:
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2023
Offentligt
KOM (2024) 0358 - Rapport/beretning
Europaudvalget 2024
DA DA
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2023
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Forord............................................................................................................................................4
Effektiv håndhævelse af EU-lovgivningen......................................................................5
Støtte til medlemsstaterne, så de kan levere fra starten.......................................................5
Tidlig dialog med medlemsstaterne for hurtigere løsninger.................................................6
Traktatbrudsprocedurer, hvor andre foranstaltninger er utilstrækkelige .......................7
Indbringelse for Domstolen som en sidste udvej........................................................................8
Håndhævelse af EU-retten i krisetider .............................................................................................8
Fremtidssikret håndhævelse af EU-retten......................................................................................9
Styrkelse af økonomien og EU's konkurrenceevne.....................................................10
Forebyggelse af hindringer på det indre marked for at øge væksten ..........................10
Fjernelse af hindringer for tjenesteydere i det indre marked............................................11
Bedre information og bistand til borgere og virksomheder................................................12
Finansielle tjenester.................................................................................................................................12
Effektive detailbetalinger .....................................................................................................................13
Bæredygtig finansiering........................................................................................................................13
En velfungerende transportsektor....................................................................................................14
Håndhævelse af konkurrencereglerne...........................................................................................15
Indirekte beskatning for et mere retfærdigt erhvervsmiljø................................................15
Direkte beskatning fremmer det indre marked.........................................................................16
Sikker og enkel told..................................................................................................................................18
Skabelse af et grønt, bæredygtigt og velstående Europa.......................................19
Klimaindsats................................................................................................................................................19
Ren transport...............................................................................................................................................20
Ren luft og rent vand..............................................................................................................................20
Beskyttelse af biodiversiteten............................................................................................................21
Fremme af en cirkulær økonomi.......................................................................................................21
Et bæredygtigt landbrug, der sikrer fødevareforsyningssikkerheden............................21
Bæredygtigt fiskeri og maritim fysisk planlægning................................................................22
Miljøforvaltning..........................................................................................................................................22
Ren og økonomisk overkommelig energi......................................................................................23
Sikring af kernekraft................................................................................................................................23
Et Europa klar til den digitale tidsalder.........................................................................24
Teknologi, der tjener alle.......................................................................................................................24
En fair og konkurrencedygtig digital økonomi ...........................................................................24
Et åbent, demokratisk og bæredygtigt digitalt samfund.....................................................25
Fremme af dataøkonomien.................................................................................................................25
Lettelse af virksomheders grænseoverskridende aktiviteter.............................................25
Digitale transportsystemer..................................................................................................................26
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Opbygning af et retfærdigt og socialt Europa.............................................................27
Arbejdsret......................................................................................................................................................27
Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen....................................................................................28
Arbejdskraftens mobilitet.....................................................................................................................28
Koordinering af de sociale sikringsordninger.............................................................................29
Ligestilling mellem kønnene................................................................................................................29
Ikkeforskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse og inklusion.........................30
Beskyttelse af personer og vores friheder ...................................................................31
Opretholdelse af retsstaten.................................................................................................................31
Bekæmpelse af racisme, fremmedhad og forskelsbehandling........................................32
Beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten...........................33
Beskyttelse af børn..................................................................................................................................33
Retligt samarbejde og individuelle garantier på det strafferetlige område ..............33
Beskyttelse af forbrugere.....................................................................................................................34
Beskyttelse af personoplysninger ....................................................................................................35
Sikrere transport........................................................................................................................................35
Fremme af sundhed og fødevaresikkerhed ................................................................................36
Bedre regulering af erhverv og fri bevægelighed for erhvervsudøvere.......................37
Beskyttelse af udstationerede førere.............................................................................................37
Styrkelse af den europæiske sikkerhedsunion...........................................................................37
Forvaltning af de ydre grænser.........................................................................................................38
En fælles EU-reaktion på migration og asyl...............................................................................39
Gennemførelse af sanktioner mod Rusland................................................................................39
Ansvarsfraskrivelse: Denne beretning beskriver Kommissionens foranstaltninger med henblik på at
føre tilsyn med og håndhæve EU-retten i 2023. Situationen med hensyn til de nævnte
traktatbrudssager kan have ændret sig siden da.
4
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Forord
I begyndelsen af denne Kommissions mandatperiode lovede
vi at opbygge et stærkere, grønnere og sundere Europa for
den næste generation med en økonomi, der fungerer for alle,
unge som gamle. Fem år senere og på trods af flere kriser
har EU vist sit engagement i at tackle udfordringerne direkte
med udgangspunkt i vores fælles værdier og principper.
Med det store antal nye retsakter, som Kommissionen har
foreslået, og som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget
i løbet af denne mandatperiode, har vi arbejdet utrætteligt
sammen for at sikre et mere forenet, velstående og
bæredygtigt Europa. Men vores arbejde er ikke afsluttet, når
lovgivningen er vedtaget – vi skal sikre, at de regler, der er
aftalt mellem de to lovgivere, fungerer i praksis i medlemsstaterne og giver de nødvendige fordele
for borgere og virksomheder i hele Europa.
Denne rapport beskriver nogle vigtige eksempler på det arbejde, der blev udført i 2023 for at sikre
en korrekt anvendelse af EU-retten på tværs af forskellige sektorer i alle medlemsstaterne. De
foranstaltninger, der er truffet, viser, at Kommissionen når behovet opstod, handlede beslutsomt
for at beskytte borgernes rettigheder og frihedsrettigheder samt for at sikre, at EU forbliver en
højborg for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder. Kommissionen er fortsat
fast besluttet på at sikre et velfungerende indre marked, som er grundlaget for vores økonomiske
vækst og konkurrenceevne, samtidig med at arbejdstagernes og forbrugernes interesser beskyttes.
Medlemsstaterne er Kommissionens bedste allierede med hensyn til at sikre, at EU-retten
gennemføres og anvendes korrekt fra starten. Derfor er Kommissionens tidlige og løbende støtte
til medlemsstaternes gennemførelse afgørende, og et tæt samarbejde med medlemsstaterne baseret
på gensidig tillid er den korteste vej til at nå dette fælles mål. Denne forebyggende strategi fremmer
en kultur, hvor reglerne overholdes fra starten, er omkostningseffektiv og gavner alle.
Robuste håndhævelsesmekanismer er dog fortsat en afgørende sikkerhedsforanstaltning. Og som
denne rapport viser, tøver Kommissionen ikke med at gøre brug af disse mekanismer, hvor det er
nødvendigt, for at sikre, at de aftalte regler omsættes til praksis og forbedrer de europæiske borgeres
og virksomheders liv.
Dr. Ursula von der Leyen
Formand for Europa-Kommissionen
5
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Effektiv håndhævelse af EU-lovgivningen
Sammen har vi vist, at et modigt Europa får tingene gjort. Og der er mere at gøre endnu –
så lad os stå sammen. Lad os skabe resultater i dag, så vi er klar til i morgen.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand 2023
EU er et retssamfund. Overholdelse af EU-retten er forudsætningen for, at EU effektivt kan
komme borgere og virksomheder til gavn. Håndhævelse af EU-retten er derfor afgørende for at
opretholde lige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne, sikre, at intet land opnår en urimelig
fordel, og at det indre marked fungerer gnidningsløst. Dette er et tegn på vores engagement i at
være konkurrencedygtige og beskytte borgernes rettigheder og EU's grundlæggende værdier,
herunder retsstatsprincippet.
At sikre korrekt anvendelse og håndhævelse af EU-retten er en af Kommissionens kerneopgaver
som "traktaternes vogter". Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger er underlagt ét
overordnet mål: at sikre, at borgere og virksomheder nyder godt af fordelene ved vores fælles
vedtagne regler, uanset hvor de bor i EU. For at nå dette mål anvender Kommissionen en bred
vifte af værktøjer: tidlig vejledning om gennemførelse og finansiel støtte, offentlig rapportering,
løsningsorienterede dialoger med medlemsstaterne og, om nødvendigt, traktatbrudsprocedurer.
Støtte til medlemsstaterne, så de kan levere fra starten
Intelligent håndhævelse betyder, at man sikrer overholdelse af EU-retten fra starten og forhindrer,
at der overhovedet sker overtrædelser. Derfor optrapper Kommissionen løbende sin indsats for at
støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af EU-retten. Støtteforanstaltningerne er forskellige, og
det er ofte, når de anvendes i kombination, at de gør en forskel.
I forbindelse med gennemførelsen af specifik EU-lovgivning yder Kommissionen f.eks. praktisk
vejledning til medlemsstater, virksomheder, interessenter og offentligheden om, hvordan man
forstår og anvender specifikke aspekter af retsakten. Denne vejledning kan tage form af skriftlige
retningslinjer eller ofte stillede spørgsmål online, eller den kan gives på særlige møder, f.eks. på
gennemførelsesworkshopper. Ekspertgrupper anvendes også til at fremme den korrekte
gennemførelse af EU-retten.
6
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Men støtten til medlemsstaterne går videre end vejledning om gennemførelsen af specifikke EU-
retsakter. Økonomisk støtte fra EU-fonde har også vist sig at være et effektivt redskab til at hjælpe
og stimulere medlemsstaterne til at gennemføre reformer og, hvor det er relevant, til at fremskynde
gennemførelsen af EU-prioriteter. Et andet eksempel på støtte til medlemsstaterne i form af teknisk
ekspertise er instrumentet for teknisk støtte. Ved at fremme opbygningen af administrativ kapacitet
i medlemsstaterne bidrager det til at sikre en korrekt gennemførelse af EU's retsakter og politikker.
Tidlig dialog med medlemsstaterne for hurtigere løsninger
Hvis Kommissionen på trods af sin indsats for at støtte medlemsstaterne og fremme overholdelsen
konstaterer en mulig overtrædelse af EU-retten, kan den beslutte at indlede en dialog forud for
traktatbrudsproceduren i henhold til den veletablerede proces, der er kendt som EU Pilot. Denne
dialog anvendes, når den giver merværdi, f.eks. hvor den sandsynligvis vil føre til hurtigere
overholdelse end en formel traktatbrudsprocedure.
Med tiden har EU Pilot-dialogen vist sit værd. I 2023 førte Kommissionen 259 EU Pilot-dialoger,
hvoraf over 80 % blev løst på tilfredsstillende vis. Kun 11 % af EU Pilot-dialogerne skulle følges
op af en traktatbrudsprocedure. EU Pilot har vist sig at være en succes på mange politikområder,
navnlig inden for energi (40 procedurer afsluttet), beskatning og told (37), mobilitet og transport
(36) og finansielle tjenesteydelser (25).
77% 63% 81% 74% 81%
244
171
223
215
259
2019 2020 2021 2022 2023
Udvikling i antallet af EU Pilot-sager og
løsningsrate
Gennemsnitlig løsningsrate EU Pilot-sager behandlet
Under covid-19-pandemien refunderede luftfartsselskaberne ikke passagererne i tide for aflyste
flyafgange, og de nationale myndigheder håndhævede ikke EU-reglerne effektivt. Kommissionen
anvendte EU Pilot-dialoger med alle medlemsstater for at sikre, at luftfartsselskaberne
respekterer EU's passagerrettigheder. Som følge heraf ryddede luftfartsselskaberne størstedelen
af deres efterslæb af godtgørelser og forbedrede deres kommunikation med passagererne, når
en flyafgang aflyses. Kommissionen kunne afslutte disse EU Pilot-dialoger i 2023.
7
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Traktatbrudsprocedurer, hvor andre foranstaltninger er
utilstrækkelige
Kommissionens anvendelse af traktatbrudsprocedurer har udviklet sig i årenes løb for at skabe
bredere og mere virkningsfulde forbedringer. Den strategiske tilgang til håndhævelse af EU-retten
prioriterer overtrædelser med den største indvirkning på menneskers og virksomheders interesser.
I 2023 indledte Kommissionen 529 traktatbrudsprocedurer på tværs af alle hovedpolitikområder.
Alle medlemsstater var berørt, med i gennemsnit 20 nye sager pr. medlemsstat. Kommissionens
håndhævelsesforanstaltninger sikrede det indre markeds integritet og styrkede EU's økonomi. De
fremmede ren luft, vand og transport samt en cirkulær økonomi. Kommissionen opretholdt EU's
fælles værdier, borgernes grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet.
Der er mange faktorer, der påvirker antallet af nye traktatbrudsprocedurer. Færre nye direktiver,
der skal gennemføres (67 i 2014 og 34 i 2023), betyder, at der er færre traktatbrudsprocedurer for
forsinket eller ukorrekt gennemførelse af direktiver. I 2023 var der således det laveste antal nye
traktatbrudssager om ufuldstændig gennemførelse af direktiver (284) i over 20 år. Kommissionen
styrkede støtten til medlemsstaterne med henblik på at gennemføre og anvende direktiver korrekt,
hvilket også har bidraget til at forebygge overtrædelser.
I 2023 viste traktatbrudsprocedurerne endnu en gang deres effektivitet: Kommissionen afsluttede
over 1 000 traktatbrudsprocedurer, da medlemsstaterne havde overholdt EU-retten. Dette tal
afspejler også Kommissionens bestræbelser på at gøre fremskridt med ældre, langvarige sager,
hvoraf mange kunne afsluttes i 2023.
Af alle afsluttede sager blev 95 % afgjort, inden de skulle indbringes for Den Europæiske Unions
Domstol ("Domstolen"). Uden langvarige retssager kan borgere og virksomheder hurtigere nyde
godt af fordelene ved EU-retten.
1347 1368
1657
1559 1571 1564
1786
1930 1991
1482
857
728 699
801
634
804
681 704
489
1037
891
746
986
717 645
798
904 847
551 529
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Udvikling i traktatbrudsprocedurer over ti år
Åbne sager Afsluttede sager Nye sager
8
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Indbringelse for Domstolen som en sidste udvej
Hvis overtrædelsen af EU-retten ikke afhjælpes i de tidlige faser af traktatbrudsproceduren, kan
Kommissionen i sidste ende indbringe sagen for Domstolen. I særlige tilfælde kan Kommissionen
anmode om, at den pågældende medlemsstat pålægges bøder.
I 2023 besluttede Kommissionen at indbringe i alt 82 sager for Domstolen. I 45 sager anmodede
den Domstolen om at pålægge den pågældende medlemsstat bøder. Af disse sager vedrørte 40
manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger, og fem var fornyede sagsanlæg ved
Domstolen for manglende opfyldelse af en tidligere dom. Dette udgør en betydelig stigning i
forhold til tidligere år, hvilket illustrerer Kommissionens vilje til at håndhæve EU-retten.
Håndhævelse af EU-retten i krisetider
Kriser eller nødsituationer, såsom den russiske angrebskrig mod Ukraine, kan gøre det vanskeligere
for medlemsstaterne at overholde EU's fire grundlæggende frihedsrettigheder fuldt ud og hindre
det indre markeds funktion. Under vanskelige omstændigheder kan det være fristende at prioritere
nationale hensyn over en korrekt anvendelse af EU-retten. En effektiv håndhævelse af EU-retten
er imidlertid fortsat afgørende for at sikre, at borgere og virksomheder fortsat kan nyde godt af den
beskyttelse og retssikkerhed, som EU-retten
giver, og at vigtige varer og tjenesteydelser
leveres der, hvor der er behov for dem.
Ruslands invasion af Ukraine påvirkede EU's
gasforsyningssikkerhed, hvilket gør det mere
presserende, at alle medlemsstater får
udarbejdet solide risikoberedskabsplaner.
Kommissionen indledte EU Pilot-
undersøgelser mod 26 medlemsstater for
manglende meddelelse til Kommissionen af de nationale risikovurderinger, forebyggende
handlingsplaner og nødplaner, der kræves i henhold til forordningen om gasforsyningssikkerhed.
Af disse undersøgelser kunne 16 afsluttes, efter at medlemsstaterne havde indsendt de krævede
oplysninger, som bekræftede, at de fleste medlemsstater havde indført disse foranstaltninger.
58
69
42
64
47
51
33 33 35
82
10
17
11
35
15
7 9
4
17
45
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Udvikling i sager anlagt ved Domstolen og
begæringer om bøder
Sager anlagt ved Domstolen Med begæring om bøder
9
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Et velfungerende EU-marked for gaslagring og ikkediskriminerende regler om betingelserne for
adgang til naturgastransmissionssystemer er afgørende for at sikre forsyningssikkerheden og
stabilisere energipriserne. Kommissionen har besluttet at indbringe Polen for Domstolen på grund
af foranstaltninger, der pålægger virksomheder, der opfylder et obligatorisk krav om gasoplagring
ved at anvende oplagring i en anden medlemsstat, yderligere omkostninger. Disse foranstaltninger
hæmmer den grænseoverskridende gashandel.
Kommissionen satte også ind for at beskytte det indre marked med henblik på at sikre, at der var
adgang til sikre, økonomisk overkommelige fødevarer af høj kvalitet i alle medlemsstater. Efter
Kommissionens håndhævelsesforanstaltning ophævede Ungarn sin ordning med forudgående
anmeldelse af korneksport. Erhvervsdrivende i Ungarn kan igen eksportere korn til andre
medlemsstater uden handelshindringer. Kommissionen indledte imidlertid en
traktatbrudsprocedure vedrørende en ordning med forudgående anmeldelse for visse kerner og frø
mod Slovakiet i oktober 2023.
Fremtidssikret håndhævelse af EU-retten
I juli 2023 afsluttede Kommissionen en statusopgørelse i
Kommissionen og sammen med medlemsstaterne for at sikre, at
den måde, hvorpå den håndhæver EU-retten, fungerer i praksis
og er fremtidssikret. Statusopgørelsen var organiseret omkring
seks områder: gennemførelse af Kommissionens strategiske
tilgang til håndhævelse af EU-retten, effektiv håndtering af
overtrædelser, lettere behandling af klager, mere systematisk
overvågning af anvendelsen af forordninger, øget støtte til
medlemsstaterne og øget gennemsigtighed.
Der er foretaget målrettede forbedringer på alle disse områder,
og Kommissionen har arbejdet på at gennemføre disse sammen
med medlemsstaterne. De vil føre til øget gennemsigtighed,
bedre information til potentielle klagere, mere effektive
redskaber til at samarbejde med medlemsstaterne om
gennemførelsen af direktiver osv.
Statusopgørelsen har vist, at Kommissionen er i stand til at vurdere sine håndhævelsesværktøjer og
-procedurer på en gennemsigtig og ærlig måde og tilpasse sig skiftende omstændigheder. Den viste
også, at Kommissionen og medlemsstaterne kan arbejde sammen om at identificere og gennemføre
forbedringer af deres samarbejde på et juridisk og politisk kompliceret område som håndhævelse
af EU-retten.
10
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Styrkelse af økonomien og EU's konkurrenceevne
Disse tre udfordringer – arbejdskraft, inflation og erhvervsmiljøet – står vi over for på et
tidspunkt, hvor vi også beder erhvervslivet om at føre an i omstillingen til ren energi. Vi må
derfor se længere frem og lægge planer for, hvordan vi forbliver konkurrencedygtige i den
proces. [...] For Europa vil gøre alt, hvad der skal til, for at bevare sit konkurrencemæssige
forspring.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand 2023
Meddelelsen fra 2023 "30 år med det indre marked" viste, hvordan ufuldstændig eller ukorrekt
anvendelse af EU-regler fortsat skaber hindringer på det indre marked. Dette øger omkostningerne
for virksomheder og forbrugere. Divergerende nationale regler, der indfører begrænsninger uden
en forsvarlig begrundelse, skaber kompleksitet og forvrider konkurrencen. Når der opstår et
mønster med flere overtrædelser begået af en enkelt medlemsstat, udgør dette en stor udfordring
for en af EU's søjler. Kommissionen håndhævede EU-reglerne for at sikre lige vilkår for
virksomheder og arbejdede på at sætte borgerne i stand til fuldt ud at udnytte deres rettigheder og
fordele på det indre marked.
Forebyggelse af hindringer på det indre marked for at øge væksten
Direktivet om gennemsigtighed i det indre marked og den tilhørende TRIS-database (Technical
Regulations Information System) har til formål at forebygge nye hindringer på det indre marked
gennem gennemsigtighed, dialog og bedre regulering. En meddelelsesprocedure i henhold til
direktivet giver Kommissionen og andre medlemsstater mulighed for at undersøge alle tekniske
forskrifter, som en medlemsstat planlægger at indføre for produkter og
informationssamfundstjenester.
11
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Den Europæiske Unions Domstol mindede om betydningen af direktivet og muligheden for, at
borgere og virksomheder aktivt kan modsætte sig nationale regler, der er vedtaget i strid hermed.
Kommissionen arbejdede for at sikre direktivets fulde anvendelse i mange udvekslinger med
medlemsstaterne.
Fjernelse af hindringer for tjenesteydere i det indre marked
Tjenesteydelser er afgørende for EU's økonomi. De tegner sig for ca. 70 % af EU's BNP og en
tilsvarende andel af beskæftigelsen. Sektoren spiller en afgørende rolle i EU's økonomiske
genopretning og modstandsdygtighed.
Tjenesteydelsesdirektivet er afgørende
for at forhindre ubegrundede
hindringer for virksomheder, der
ønsker at oprette en filial i en anden
medlemsstat eller levere deres
tjenesteydelser på tværs af grænserne.
Kommissionen har handlet resolut
over for medlemsstater, der har
overtrådt direktivet.
Kommissionen indledte traktatbrudssager mod Malta, Polen (sag afsluttet senere i 2023) og
Slovenien for at have indført et totalt forbud mod annoncering af advokaters aktiviteter. Den
indledte og førte en sag mod Slovenien for ikke at have løst problemerne vedrørende de priser, der
er fastsat i lovgivningen for ejendomsmæglervirksomheder, og mod Cypern for begrænsninger, der
definerer, hvem der kan eje andele af ejendomsmæglervirksomheder. Kommissionen tacklede også
restriktioner for grænseoverskridende levering af tjenesteydelser samt krav om finansiel garanti ved
at indlede og tage yderligere skridt i en sag mod Belgien.
Med hensyn til medlemsstaternes overholdelse af EU-traktatens bestemmelser vedrørende
etableringsfriheden og den frie bevægelighed for tjenesteydelser besluttede Kommissionen at
indbringe Polen for Domstolen for forbud mod reklame for apoteker.
Forsinkede betalinger har negative indvirkninger for virksomhederne, da de reducerer deres
likviditet, forhindrer dem i at vokse, hæmmer deres modstandsdygtighed og potentielt hindrer
deres bestræbelser på at blive mere grønne og mere digitale.
EU-regler forpligter de offentlige myndigheder til at betale deres fakturaer inden for 30 dage.
Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger har til formål at sikre, at offentlige myndigheder
betaler leverandører af varer og tjenesteydelser til tiden. Kommissionen har indbragt Belgien,
Grækenland, Italien, Portugal og Slovakiet for Domstolen for at betale deres leverandører for sent
og førte yderligere traktatbrudssager mod Grækenland og Italien.
For at sikre, at det indre marked fortsat fungerer, har Kommissionen taget yderligere skridt i flere
tilfælde, bl.a. ved at indbringe Ungarn for Domstolen for Den Europæiske Union, da landet
begrænsede varernes frie bevægelighed (f.eks. byggematerialer) ved at indføre restriktioner (fast
prisniveau, forudgående eksportanmeldelse osv.).
12
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
EU's regler for offentlige indkøb sikrer gennemsigtighed og markedsadgangsmuligheder for
virksomheder og ligebehandling af økonomiske aktører, der ønsker at deltage i udbudsprocedurer.
De støtter også en forsvarlig forvaltning af offentlige midler. For at håndhæve disse regler indledte
Kommissionen traktatbrudsprocedurer mod Ungarn, Portugal, Rumænien og Slovenien, og tog
yderligere skridt i en sag mod Bulgarien. Den afsluttede procedurerne mod Tjekkiet, Estland,
Grækenland, Letland, Litauen, Portugal og Sverige, da de havde bragt deres lovgivning i
overensstemmelse med EU-reglerne.
Bedre information og bistand til borgere og virksomheder
I de senere år er der blevet udviklet en række
værktøjer til forvaltning af det indre marked
(taskforcen for håndhævelse af reglerne for det
indre marked (SMET), SOLVIT,
informationssystemet for det indre marked,
Your Europe og Dit Europa – Råd & Vink),
som skal hjælpe borgere og virksomheder med
at udnytte deres rettigheder i det indre marked
fuldt ud. De tilbyder klar information, bistand
og problemløsning. I 2023 hjalp SOLVIT-
centre f.eks. over 2 200 borgere og virksomheder med deres problemer. Mere end 88 % af disse
sager blev opklaret. Kommissionen har offentliggjort SMET-rapporten for 2022-2023, hvori der
redegøres for SMET's arbejde og resultater. Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder i
SMET om at analysere og fjerne de resterende hindringer på det indre marked. Dette kan have en
afgørende indvirkning ved at mindske hindringer: F.eks. arbejdede SMET på at fjerne 90 specifikke
procesrelaterede hindringer for udviklingen af projekter for vedvarende energi.
Desuden bidrager dokumentation fra disse værktøjer til at afdække og rette op på problemer med
anvendelsen af reglerne for det indre marked. SOLVIT kan især kaste lys over strukturelle
problemer, som borgere og virksomheder ofte møder. I 2023 blev den første
gennemførelsesrapport om den fælles digitale portal offentliggjort. Den fælles digital portal, som
er et websted, der giver onlineadgang til oplysninger, procedurer og bistand, som europæere og
virksomheder kan have brug for i et andet EU-land, har nu haft mere end 400 millioner besøgende.
Your Europe var Kommissionens mest populære websted med 32 millioner besøgende på et år.
Dit Europa – Råd & Vink, som oplyser borgere og virksomheder om deres rettigheder i det indre
marked, er blevet konsulteret over 26 000 gange.
Finansielle tjenester
Finansiel stabilitet, forbrugerbeskyttelse og et sundt erhvervsklima er grundlaget for velfungerende
finansielle markeder. Rapportering fra multinationale selskaber om den selskabsskat, de betaler i
hver enkelt medlemsstat, er af central betydning for gennemsigtigheden. Regler om ændring af
direktivet om markeder for finansielle instrumenter II fastlægger en pilotordning for
markedsinfrastrukturer baseret på blockchainteknologi. De ændrede også definitionen af "finansielt
instrument" for at præcisere, at sådanne instrumenter kan udstedes ved brug af kryptovalutaer.
13
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Endelig har EU-regler om motorkøretøjsforsikring styrket beskyttelsen af ofre for trafikulykker i
hele EU.
Effektive detailbetalinger
Effektive detailbetalinger er rygraden i EU's økonomi, som fremmer gnidningsløse transaktioner
på tværs af sektorer og sikrer velfungerende økonomisk aktivitet. De spiller en afgørende rolle i at
fremme økonomisk vækst og finansiel stabilitet. F.eks. giver SEPA-forordningen borgere og
virksomheder mulighed for at foretage alle grænseoverskridende kontantløse eurobetalinger lige så
let som indenlandske betalinger.
Kommissionen indledte EU Pilot-dialoger med to medlemsstater om gennemførelse af
forordningen. Taskforcen for håndhævelse af reglerne for det indre marked (SMET)) anmodede
også medlemsstaterne om at afdække og afhjælpe mangler, der fører til IBAN-diskrimination
(hvilket betyder, at konti i andre EU-medlemsstater ikke kan bruges til at oprette direkte
debiteringer eller overføre midler til indenlandske betalingstjenester).
Bæredygtig finansiering
Bæredygtig finansiering er vigtigt for at
understøtte den europæiske grønne pagt. EU's
regler omfatter bl.a. klassificeringsforordningen,
forordningen om oplysninger om bæredygtig
finansiering, klimabenchmarkforordningen,
forordningen om europæiske grønne
obligationer og direktivet om virksomheders
bæredygtighedsrapportering.
For at lette den juridiske fortolkning og
gennemførelse af disse regler har Kommissionen
offentliggjort flere sæt ofte stillede spørgsmål. Kommissionen har ligeledes vedtaget en henstilling
om omstillingsfinansiering med vejledning til markederne om anvendelsen af rammen for
bæredygtig finansiering.
Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger bidrog til at sikre driften af finansielle
tjenesteydelser på en lang række områder. Kommissionen indledte 39 traktatbrudsprocedurer mod
medlemsstater for ikke fuldt ud at have gennemført direktivet om offentliggørelse af
selskabsskatteoplysninger, direktivet om motorkøretøjsforsikring og forordningen om ændring af
direktivet om markeder for finansielle instrumenter II.
14
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Hvidvask af penge
For at bekæmpe organiseret kriminalitet er det afgørende, at EU's regler om bekæmpelse af
hvidvask af penge anvendes effektivt af alle erhvervsdrivende i alle medlemsstater. Det er en
prioritet for Kommissionen i sit håndhævelsesarbejde at sikre bedre overholdelse for at beskytte
mennesker og skabe lige vilkår for finansielle virksomheder.
En velfungerende transportsektor
Det fælles europæiske jernbaneområde er et EU-dækkende system af jernbanenet, som har til
formål at muliggøre en udvidelse af jernbanesektoren baseret på konkurrence, teknisk
harmonisering og fælles udvikling af grænseoverskridende forbindelser. Kommissionen har
besluttet at indbringe Grækenland og Spanien for Domstolen for ikke at have opfyldt deres
forpligtelser i henhold til direktivet om et fælles europæisk jernbaneområde. Kommissionen
indledte traktatbrudsprocedurer mod Ungarn og Østrig for ukorrekt gennemførelse af EU-reglerne
om åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvaltning af
jernbaneinfrastrukturen. Den fortsatte traktatbrudsprocedurerne mod Tyskland og Bulgarien for
ukorrekt gennemførelse af visse bestemmelser i samme direktiv.
Ajourførte EU-regler om de største tilladte
dimensioner og den størst tilladte vægt for visse
vejkøretøjer spillede en vigtig rolle for det indre
markeds funktion og den frie bevægelighed for
varer i EU. Kommissionen fortsatte en
traktatbrudsprocedure mod Litauen for ikke at
have gennemført disse ajourførte regler fuldt ud.
På søtransportområdet indledte Kommissionen
en traktatbrudsprocedure mod Nederlandene
for manglende overholdelse af EU-reglerne om
skibsudstyr i direktivet om skibsudstyr. Dette
direktiv har til formål at forbedre sikkerheden til søs, forebygge havforurening og sikre fri
Kommissionen vurderede, om medlemsstaterne havde gennemført det femte direktiv om
bekæmpelse af hvidvask af penge korrekt. Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer mod
Cypern, Ungarn, Rumænien, Italien, Letland, Portugal og Bulgarien for ukorrekt gennemførelse af
disse regler samt mod Spanien og Italien for ukorrekt anvendelse af dem. Kommissionen kunne
afslutte traktatbrudssager mod Tjekkiet, Italien og Portugal, da de havde opnået
overensstemmelse med EU-retten. Desuden afsluttede Kommissionen vellykkede EU Pilot-
dialoger med ti medlemsstater.
15
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
bevægelighed for skibsudstyr i EU ved at anvende internationale standarder på EU-skibe.
Kommissionen tog også endnu et skridt i en lignende traktatbrudsprocedure mod Bulgarien.
Håndhævelse af konkurrencereglerne
EU's konkurrencepolitik har til formål at sikre
lige konkurrencevilkår. Den håndhæves af de
nationale konkurrencemyndigheder sammen
med Kommissionen. ECN+-direktivet øger de
nationale konkurrencemyndigheders beføjelser
og effektivitet og styrker gennemførelsen af
EU's konkurrenceregler. For at håndhæve
direktivet indbragte Kommissionen Estland for
Domstolen og tog det næste skridt i proceduren
mod Rumænien.
Indirekte beskatning for et mere retfærdigt erhvervsmiljø
EU's regler om merværdiafgift (moms) og punktafgifter sikrer, at virksomhederne kan konkurrere
på lige vilkår i hele det indre marked, og at afgifterne betales der, hvor de skal betales. På områder
uden fælles regler, f.eks. beskatning af køretøjer, overvåger Kommissionen, at medlemsstaterne
ikke skaber diskriminerende hindringer for personer og biler, når de færdes i EU.
Den reviderede generelle ordning for punktafgiftspligtige varer forenkler reglerne for omsætning
af alkohol, tobak og energiprodukter. De reviderede regler for punktafgifter på alkohol indfører en
fælles certificeringsordning for små producenter.
Efter en klage indledte Kommissionen en traktatbrudsprocedure mod Portugal for dens manglende
overholdelse af EU's definition af vin med henblik på punktafgifter, som påvirker den
afgiftsmæssige behandling af visse alkoholholdige drikkevarer. I henhold til EU-lovgivningen kan
Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer mod Spanien for ikke at have gennemført den
reviderede generelle ordning for punktafgiftspligtige varer og de reviderede regler for
punktafgifter på alkohol. Samlet set opnåede Kommissionen med sine
håndhævelsesforanstaltninger følgende resultater: 21 traktatbrudsprocedurer kunne afsluttes, da
ni medlemsstater havde afsluttet gennemførelsen af begge regelsæt. Med hensyn til
gennemførelsen af reglerne om moms- og punktafgiftsbehandlingen af forsvarsindsatsen i EU
afsluttede Kommissionen også traktatbrudsprocedurerne mod Belgien, Grækenland, Spanien,
Østrig og Portugal.
I jernbanetransportsektoren indledte Kommissionen en traktatbrudsprocedure mod Nederlandene
for uretmæssig anvendelse af EU-reglerne om konkurrenceudsættelse af kontrakter om offentlig
personbefordring med jernbane.
I vejtransportsektoren har Kommissionen besluttet at indbringe Danmark for Domstolen på grund
af manglende overholdelse af EU-reglerne om buskørsel. Disse regler indeholder en definition af
cabotagekørsel, ifølge hvilken EU-transportvirksomheder frit kan udføre lejlighedsvis
personbefordring ad vej midlertidigt i andre medlemsstater end etableringsmedlemsstaten. Det
eneste krav er, at de har en licens for hele EU. Den danske fortolkning af disse regler begrænser
urimeligt sådan cabotagekørsel til syv på hinanden følgende dage om måneden.
16
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
produkter med et alkoholindhold på mellem 15 % og 18 % vol. kun medtages i vinkategorien, hvis
der ikke sker nogen form for tilsætning. Portugal behandler imidlertid berigede produkter som vin
og anvender fejlagtigt en nulrate.
I 2023 medførte Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger vedrørende EU's skattelovgivning
håndgribelige fordele for borgere og virksomheder. Rumænien refunderede f.eks. de
registreringsafgifter, der fejlagtigt var blevet opkrævet på brugte biler erhvervet fra andre
medlemsstater. Grækenland fjernede momsfritagelsen for kommercielle posttjenester, der leveres
af den nationale befordringspligtige tjenesteudbyder. Virksomhederne kan nu konkurrere på lige
fod med hinanden og tilbyde forbrugerne et større udvalg af kommercielle posttjenester til
konkurrencedygtige priser. Efter vellykkede EU Pilot-dialoger letter Danmark, Estland, Irland,
Grækenland, Kroatien, Italien, Litauen, Slovenien og Finland nu inddrivelsen af fordringer i
forbindelse med skatter ved hurtigt og præcist at besvare anmodninger om oplysninger fra andre
medlemsstater.
EU-reglerne kræver, at der ikke betales moms af varer, der eksporteres uden for EU.
Erhvervsdrivende fra et tredjeland, der eksporterede fra Bulgarien, kunne ikke fremlægge det
tolddokument, som den nationale forvaltning havde anmodet om, og skulle derfor betale moms.
Efter en vellykket EU Pilot-dialog tog Bulgarien skridt til at sikre korrekt anvendelse af disse regler.
Direkte beskatning fremmer det indre marked
Det indre marked sikrer, at borgere og virksomheder frit kan bevæge sig, operere og investere på
tværs af nationale grænser. De nationale regler om direkte beskatning er imidlertid ikke fuldt ud
harmoniseret i hele EU. Forskellene mellem de nationale skattesystemer skaber hindringer på det
indre marked og muligheder for aggressiv skatteplanlægning og skatteundgåelse.
Direktivet om regler mod til bekæmpelse
af metoder til skatteundgåelse sigter mod
at skabe et minimumsniveau af
beskyttelse mod selskabers
skatteundgåelse i hele EU, samtidig med
at der sikres et mere retfærdigt og stabilt
miljø for virksomheder. I 2023
besluttede Kommissionen at indbringe
Belgien og Luxembourg for Domstolen
I september 2023, efter at Kommissionen havde truffet håndhævelsesforanstaltninger, fastslog
Domstolen, at Det Forenede Kongerige havde undladt at træffe foranstaltninger til at efterkomme
Domstolens tidligere dom om ukorrekt mærkning af brændstof. Domstolen pålagde Det Forenede
Kongerige at betale en bøde.
I tilfælde af manglende betaling af den oprindelige pris for varer og tjenesteydelser (f.eks. når en
virksomhed er under insolvensbehandling) skal medlemsstaterne i henhold til momsdirektivet
nedsætte det beløb, som momsen pålægges på grundlag af nationale forhold. Kommissionen
indledte en EU Pilot-dialog med Spanien om gennemførelsen af disse regler for at sikre, at der
opkræves moms af det korrekte beløb, uden at virksomhederne pålægges uforholdsmæssige
betingelser. EU Pilot-processen blev afsluttet, efter at Spanien havde truffet foranstaltninger til at
tilpasse sin lovgivning til EU-reglerne.
17
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
for ikke at have gennemført direktivet korrekt. Kommissionen afsluttede en traktatbrudsprocedure
mod Spanien, da den havde afsluttet gennemførelsen af reglerne om exitskat.
Direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet introducerede nye regler om
gennemsigtighed på skatteområdet for transaktioner på digitale platforme. De vil hjælpe
medlemsstaterne med at identificere situationer, hvor der skal betales skat, og forhindre
skatteunddragelse eller fejlagtig indberetning. For at fremme gennemførelsen af disse regler
indledte Kommissionen traktatbrudsprocedurer mod 14 medlemsstater og tog yderligere skridt i
sager mod Belgien, Grækenland, Spanien, Cypern, Polen og Portugal.
Håndhævelsesforanstaltningerne var vellykkede, da Kommissionen ved udgangen af 2023 kunne
afslutte de fleste af disse traktatbrudsprocedurer.
Som følge af Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger og fjernelse af en hindring for den frie
udveksling af tjenesteydelser i EU afskaffede Spanien forpligtelsen for ikkehjemmehørende
skatteydere fra EU til at udpege en fiskal repræsentant. Denne forpligtelse pålagde
ikkehjemmehørende skatteydere yderligere omkostninger og afskrækkede dem fra at iværksætte
aktiviteter eller investere i Spanien.
Efter uformelle drøftelser med Kommissionen tilpassede flere medlemsstater deres nationale
lovgivning til EU's regler om direkte beskatning. Litauen afhjalp sin ukorrekte gennemførelse af
regler om hybride mismatch til bekæmpelse af skatteundgåelse. Rumænien rettede op på sin
ukorrekte gennemførelse af reglerne om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet samt på situationen i hotel- og restaurationsbranchen, som ikke kunne udnytte
fritagelsen for kildeskat på betalinger mellem associerede selskaber i henhold til moder-
/datterselskabsdirektivet.
Efter en klage besluttede Kommissionen at indlede en traktatbrudsprocedure mod Sverige om
foreløbig indkomstbeskatning. Sverige begrænser uberettiget den frie udveksling af tjenesteydelser
(artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 36).
I 2023 traf Kommissionen yderligere håndhævelsesforanstaltninger, efter at Domstolen havde
fastslået, at Belgien har tilsidesat EU-retten ved at nægte ikkehjemmehørende skattepligtige, der
oppebærer mindre end 75 % af deres globale indkomst i Belgien, ret til at trække deres
underholdsbidrag fra i deres skattepligtige indkomst. Belgien undlod at bringe sin lovgivning i
overensstemmelse med Domstolens første dom, så Kommissionen besluttede i november 2023
at indbringe Belgien for Domstolen for anden gang.
18
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Sikker og enkel told
EU's toldkodeks fastlægger de retlige
rammer for toldregler og -procedurer i EU's
toldområde, som er tilpasset moderne
handelsmodeller og
kommunikationsværktøjer.
Kommissionens håndhævelsesstrategi på
toldområdet fokuserede på en korrekt og
ensartet anvendelse af kodeksen. Det gjorde
den ved at undersøge problemet med
undervurdering af varer, vurdere IT-
systemer på toldområdet i medlemsstaterne,
afsløre afgifter med tilsvarende virkning
som told i EU og finde uregelmæssigheder i anvendelsen af forordningen om kontrol med likvide
midler.
I 2023 fokuserede Kommissionen på postale fortoldningsgebyrer i en tværgående undersøgelse,
der omfattede alle medlemsstater, om anvendelse af bestemmelser om postforsendelser af ringe
værdi.
19
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Skabelse af et grønt, bæredygtigt og velstående Europa
Dette er styrken ved Europas reaktion på klimaændringerne. Den europæiske grønne pagt
giver den nødvendige ramme, incitamenterne og investeringerne, men det er menneskene,
opfinderne og ingeniørerne, der finder løsningerne.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand 2023
Den europæiske grønne pagt er EU's køreplan for håndtering af den tredobbelte trussel fra klima-,
miljø- og biodiversitetskrisen. EU sigter mod at levere ren, overkommelig og sikker energi for at
nå sine klimamål og sætte skub i den økonomiske udvikling. I 2023 fremmede Kommissionens
håndhævelsesforanstaltninger ren luft, rent vand og ren transport samt en cirkulær økonomi.
Kommissionen hjalp medlemsstaterne og landbrugerne under den fælles landbrugspolitik. Den
gjorde fremskridt med EU's energiunion og fortsatte arbejdet med at sikre kerneenergiens
sikkerhed.
Klimaindsats
Forvaltningsforordningen fastsætter fælles regler for planlægning, rapportering og overvågning for
at hjælpe EU med at nå sine klima- og energimål for 2030. Den sikrer også passende, rettidig og
sammenhængende rapportering fra EU's side i henhold til De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer og Parisaftalen.
I henhold til forordningen skal medlemsstaterne forelægge langsigtede strategier med et perspektiv
på mindst 30 år for at støtte gennemførelsen af EU's klimamål. I 2023 tog Kommissionen det næste
skridt i traktatbrudsproceduren mod Polen og Rumænien for ikke at have meddelt Kommissionen
sådanne strategier.
20
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Medlemsstaterne skal også udarbejde og ajourføre tiårige nationale energi- og klimaplaner, der
skitserer deres køreplan for at nå målene for energiunionen, herunder dekarbonisering.
Kommissionen indledte dialoger forud for traktatbrudsproceduren med 11 medlemsstater, der ikke
forelagde de ajourførte udkast til planer for 2021-2030 i tide. Generelt var dialogerne vellykkede,
og de fleste af de berørte medlemsstater indsendte deres ajourførte planer. Tre af dialogerne førte
til traktatbrudsprocedurer, nemlig mod Bulgarien, Østrig og Polen.
Ren transport
Bæredygtig bytransport og rene og energieffektive køretøjer forbedrer borgernes livskvalitet og
styrker EU's økonomi. Målet er at forbedre transporten og samtidig mindske trafiktætheden,
ulykker og forureningen i de europæiske byer.
I 2023 indbragte Kommissionen
Bulgarien for Domstolen for ikke at have
gennemført EU-reglerne om fastsættelse af
nationale minimumsmål for offentlige
indkøb af rene køretøjer. Disse mål er
særlig relevante for bybusser, hvor
offentlige indkøb udgør ca. 70 % af
markedet. Kommissionen afsluttede
traktatbrudsprocedurer mod Tjekkiet,
Estland, Ungarn, Slovenien, Finland og
Sverige, som havde gennemført disse regler fuldt ud.
Ren luft og rent vand
EU's politik for ren luft har til formål at forbedre luftkvaliteten og bekæmpe luftforurening for at
beskytte miljøet og menneskers sundhed. Luftforurening er det største miljøsundhedsproblem i
EU. Det forårsager alvorlige sygdomme som astma, hjerte-kar-problemer og lungekræft, og de
sårbare grupper rammes hårdest.
EU's vandpolitik beskytter vandressourcer, ferskvands- og saltvandsøkosystemer og sikrer, at vores
drikkevand og badevand er rent. Vandrammedirektivet fastlægger de vigtigste rammer og mål for
vandpolitikken i EU
Kommissionen opfordrede 12 medlemsstater til at sikre korrekt gennemførelse af deres
reduktionstilsagn for flere luftforurenende stoffer i overensstemmelse med EU-reglerne.
Kommissionen har også håndhævet EU-lovgivningen om overvågning af luftforurening.
For at beskytte borgerne mod ekstern støj opfordrede Kommissionen Frankrig og Grækenland til
at vedtage støjhandlingsplaner og/eller -kort. Den tog det næste skridt i procedurerne mod Letland
og Østrig for ikke at have gennemført EU-reglerne fuldt ud på dette område.
Inden for rammerne af EU's vandpolitik besluttede Kommissionen at indbringe Belgien for
Domstolen for ikke at have truffet tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til
nitratforureningen i Vallonien. Kommissionen kunne afslutte sagen inden udgangen af 2023, da
Belgien havde overholdt EU-reglerne. Kommissionen besluttede også at indbringe Grækenland for
Domstolen for ikke at have fremlagt ajourførte kort over oversvømmelsesfaren og -risikoen.
Kommissionen tog yderligere skridt mod otte medlemsstater, som ikke havde afsluttet revisionen
af deres vandforvaltningsplaner og/eller risikostyringsplaner for oversvømmelser. Endelig har
Kommissionen indbragt Spanien for Domstolen på grund af mangler i behandlingen af spildevand.
21
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Beskyttelse af biodiversiteten
Som led i den europæiske grønne pagt er
biodiversitetsstrategien for 2030 EU's plan for at
bringe biodiversiteten på vej mod genopretning
senest i 2030. Den indeholder specifikke
forpligtelser og foranstaltninger til at beskytte
naturen og vende forringelsen af økosystemerne
på grundlag af eksisterende naturlovgivning.
Fremme af en cirkulær økonomi
EU sigter mod at omstille sig til en cirkulær økonomi for at blive renere og mere konkurrencedygtig.
Omstillingen til en cirkulær økonomi vil mindske presset på naturressourcerne og skabe bæredygtig
vækst og beskæftigelse. Det er nødvendigt at nå EU's 2050-mål om klimaneutralitet og standse
tabet af biodiversitet. Handlingsplanen for den cirkulære økonomi er en central byggesten i den
europæiske grønne pagt.
Et bæredygtigt landbrug, der sikrer fødevareforsyningssikkerheden
EU's fælles landbrugspolitik har til formål at sikre fødevareforsyningen i EU, stabilisere
landbrugsmarkederne og sikre landbrugerne en rimelig indkomst. Den bidrager også til at imødegå
klimaændringer og tab af biodiversitet.
Kommissionen har indbragt Grækenland, Kroatien, Slovakiet og Slovenien for Domstolen for ikke
at have rehabiliteret og lukket deponeringsanlæg. Den opfordrede også Slovakiet til at overholde
affaldsrammedirektivet med hensyn til 67 nedlagte deponeringsanlæg. Kommissionen indledte
traktatbrudsprocedurer mod seks medlemsstater for ukorrekt gennemførelse af disse regler i
national ret.
Kommissionen afsluttede en sag mod Slovenien vedrørende 20 ulovlige deponeringsanlæg, da de
gradvist var blevet lukket og rehabiliteret. Kommissionen vedtog også en begrundet udtalelse i
henhold til artikel 259 i TEUF efter en klage indgivet af Polen mod Tyskland vedrørende ulovlig
overførsel af affald fra Tyskland til Polen.
Kommissionen har besluttet at indbringe Bulgarien, Irland, Grækenland, Italien, Letland og
Portugal for Domstolen for ikke at have forhindret invasive ikkehjemmehørende arter i at skade
den europæiske natur. Den indbragte også Irland for Domstolen for ikke at have vedtaget og givet
meddelelse om de sanktioner, der kræves i henhold til EU-reglerne om invasive
ikkehjemmehørende arter. Sagerne mod Irland, Grækenland, Italien, Letland og Portugal blev
afsluttet i 2023, da disse lande havde opnået overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen
tog det næste skridt i en procedure mod Estland for manglende korrekt anvendelse af
habitatdirektivet, navnlig med hensyn til skovhugstaktiviteter i Natura 2000-områder.
Kommissionen besluttede at indbringe Portugal for Domstolen på grund af manglende korrekt
gennemførelse af direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet. Sagen blev afsluttet senere
i 2023, da Portugal havde foretaget de nødvendige lovændringer.
22
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Siden 2023 har alle medlemsstater indført
nationale strategiske planer for, hvordan EU's
finansielle støtte skal anvendes til at nå målene
for den fælles landbrugspolitik. Kommissionen
støtter medlemsstaterne i at anvende deres
planer korrekt. Andre områder, hvor der er et tæt
samarbejde om at gennemføre EU-reglerne, er
økologisk landbrug og beskyttelse af geografiske
betegnelser.
Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger
betød, at alle medlemsstater gennemførte
direktivet om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og
fødevareforsyningskæden. Kommissionen har ført dialoger med 22 medlemsstater for at sikre, at
de gennemførte direktivet såvel fuldstændigt som korrekt.
Bæredygtigt fiskeri og maritim fysisk planlægning
EU's fælles fiskeripolitik har til formål at sikre langsigtet bæredygtighed for fiskeri og akvakultur og
bidrage til fødevareforsyningssikkerheden. Den har også til formål at opretholde en rimelig
levestandard for dem, der er afhængige af fiskeriet. Politikken fokuserer på at bevare
fiskebestandene gennem foranstaltninger som begrænsning af flådekapaciteten og fastsættelse af
fangstbegrænsninger. Medlemsstaterne skal indføre kontrol- og håndhævelsessystemer for at sikre,
at disse foranstaltninger gennemføres fuldt ud.
Kommissionen tog det næste skridt i en
procedure mod Kroatien på grund af mangler
i det nationale kontrolsystem for
akvakulturbrug for almindelig tun. Den
lukkede en sag mod Danmark, som havde
opfyldt EU's vejnings- og
fangstrapporteringsforpligtelser.
Maritime fysiske planer fremmer bæredygtig
vækst i de maritime økonomier og en sund
udnyttelse af havets ressourcer.
Kommissionen opfordrede Grækenland,
Kroatien, Italien, Cypern, Portugal og Rumænien til at udarbejde og sende deres planer til
Kommissionen. Kommissionen kunne afslutte procedurerne mod Bulgarien og Spanien, da de
havde opfyldt denne forpligtelse.
Miljøforvaltning
Inddragelse af mennesker i miljøspørgsmål er afgørende for at forbedre overholdelsen af
miljøbestemmelser og opnå et sundere miljø. Kommissionen opfordrede Østrig til at forbedre sin
lovgivning om offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse
på miljøområdet i overensstemmelse med Århuskonventionen. Den kunne afslutte en sag mod
Frankrig, da landet havde opnået overholdelse af EU-reglerne, hvilket forbedrede borgernes
adgang til miljøoplysninger. Kommissionen tog det næste skridt i en procedure mod Bulgarien for
ikke at have fjernet hindringerne for adgang til domstolsprøvelse i forbindelse med
luftkvalitetsplaner.
23
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Ren og økonomisk overkommelig energi
Et integreret energimarked i EU er den mest omkostningseffektive måde at opnå sikre og
økonomisk overkommelige energiforsyninger til borgere og virksomheder på. Fælles regler og
grænseoverskridende infrastruktur gør det muligt at levere energi produceret i ét EU-land til
forbrugerne i et andet. Konkurrencen og et større udvalg af energileverandører for forbrugerne
holder priserne under kontrol. Et integreret marked bidrager også til at forbedre bæredygtigheden.
Kommissionen overvågede gennemførelsen af pakken om ren energi til alle europæere.
Gennemførelsen af pakkens lovgivning åbner for anvendelsen af Fit for 55-pakken og
REPowerEU-planen.
Sikring af kernekraft
Kerneenergi kan spille en positiv rolle med hensyn til at
opfylde klimamålene og sikre energisikkerheden, men
det højeste niveau af nuklear sikkerhed og
strålingsbeskyttelse skal opfyldes. Kommissionen
støttede fortsat den effektive gennemførelse af
Euratoms retlige ramme for nuklear sikkerhed,
beskyttelse af arbejdstagere, patienter og offentligheden
mod ioniserende stråling og sikring af, at radioaktivt
affald håndteres sikkert.
Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer mod otte medlemsstater for ikke at have
gennemført lovgivningen om strålingsbeskyttelse korrekt. Sagerne mod Bulgarien, Irland, Frankrig,
Litauen og Luxembourg kunne afsluttes i 2023, da disse lande havde tilpasset de nationale regler
og givet yderligere præciseringer.
Kommissionen afsluttede også sager mod Danmark, Kroatien, Nederlandene og Polen om
gennemførelse af direktivet om radioaktivt affald efter at de havde forbedret den nationale
lovgivning. Direktivets korrekte gennemførelse bidrager til at sikre en sikker og ansvarlig
håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald og beskytter mennesker og miljø mod
risikoen for nuklear forurening.
Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer mod Kroatien for at begrænse eksporten af gas
og mod Rumænien for at begrænse eksporten af elektricitet.
For at opnå en fuldstændig gennemførelse af EU-reglerne i national lovgivning tog Kommissionen
det næste skridt i traktatbrudsprocedurerne mod:
− Frankrig, Malta, Nederlandene, Polen og Portugal om ændring af direktivet om bygningers
energimæssige ydeevne
− Ungarn om ændring af direktivet om energieffektivitet
− ti medlemsstater om direktivet om vedvarende energi (RED II)
− 13 medlemsstater om elektricitetsdiretivet.
Samtidig kunne Kommissionen afslutte 23 traktatbrudssager, da medlemsstaterne havde
afsluttet gennemførelsen af disse direktiver.
24
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Et Europa klar til den digitale tidsalder
Når det gælder det at gøre livet lettere for virksomheder og borgere, har vi set, hvor vigtig
digital teknologi kan være. Det er meget sigende, at vi langt har overgået investeringsmålet
på 20 % for digitale projekter inden for NextGenerationEU. Medlemsstaterne har anvendt
denne investering til at digitalisere deres sundhedsvæsener, retssystemer eller transportnet.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand 2023
EU støtter en menneskecentreret, bæredygtig vision for det digitale samfund, der styrker
mennesker og virksomheder. Det digitale samfund og de digitale teknologier medfører nye friheder
og rettigheder samt nye muligheder for at lære, blive underholdt og arbejde. I 2023 håndhævede
Kommissionen EU-reglerne for at fremme teknologi og samtidig sikre et åbent, fair og bæredygtigt
digitalt miljø.
Teknologi, der tjener alle
Den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation moderniserer EU's
telekommunikationsregler til gavn for både forbrugerne og erhvervslivet. I 2023 kunne
Kommissionen afslutte sager mod Estland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Luxembourg, Østrig,
Rumænien og Slovakiet. Kodeksen er fuldt ud gennemført i national ret i 24 medlemsstater. Klarere
forbrugeraftaler, bedre kvalitet af tjenesterne og en stærk konkurrencedynamik på markederne vil
sætte skub i investeringerne i konnektivitet og samtidig beskytte de europæiske brugere.
En fair og konkurrencedygtig digital økonomi
Forordningen om platforme og virksomheder er det første regelsæt, der skaber et retfærdigt,
gennemsigtigt og forudsigeligt erhvervsklima for mindre virksomheder og erhvervsdrivende på
onlineplatforme. Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer mod otte medlemsstater for ikke
at have opfyldt deres forpligtelser i henhold til denne forordning. Ud af disse otte sager afsluttede
Kommissionen sagerne mod Tjekkiet og Portugal og tog det næste skridt i procedurerne mod
Ungarn og Litauen.
Direktivet om ophavsret på det digitale indre marked og direktivet om online TV- og
radioprogrammer moderniserer EU's ophavsretsregler og sikrer, at forbrugere og ophavsmænd kan
få mest muligt ud af den digitale verden. Kommissionen har indbragt Bulgarien, Danmark, Finland,
Letland, Polen og Portugal for Domstolen, da de stadig var bagud med gennemførelsen af mindst
25
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
et af de to direktiver. Denne håndhævelsesindsats betød, at det ved udgangen af 2023 kun var
Polen, der endnu ikke havde afsluttet gennemførelsen af begge direktiver.
Et åbent, demokratisk og bæredygtigt digitalt samfund
Det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester fremmer rimelige vilkår for alle aktører i
den audiovisuelle sektor. Dette omfatter traditionelle tv-spredningsforetagender og udbydere af on
demand-tjenester. Nogle regler omfatter også videodelingsplatforme. Direktivet har til formål at
skabe et sikrere, mere retfærdigt og mere mangfoldigt audiovisuelt landskab.
Kommissionen kunne afslutte
traktatbrudsprocedurerne mod
Tjekkiet, Estland, Frankrig,
Kroatien, Slovenien og Slovakiet, da
disse lande havde afsluttet
gennemførelsen af direktivet.
Forordningen om digitale tjenester
fastsætter fælles regler, der finder
anvendelse i hele det indre marked,
herunder due diligence-forpligtelser
vedrørende ulovlige og skadelige
onlineaktiviteter og desinformation. Den sætter en hidtil uset standard for ansvarlighed for større
onlineformidlere, herunder onlineplatforme. Kommissionen støttede medlemsstaterne i
forberedelserne til anvendelsen af den nye forordning. Den udarbejdede også en liste over 17 meget
store onlineplatforme og to meget store onlinesøgemaskiner. Disse udbydere skulle overholde
forordningen om digitale tjenester tidligere end andre, allerede i august 2023, til gavn for alle
brugere i EU.
Fremme af dataøkonomien
Direktivet om åbne data har til formål at gøre flere af de data, der produceres og finansieres af den
offentlige sektor, tilgængelige for alle til ethvert nyt formål. Det stimulerer udviklingen af
dataintensive nyskabelser såsom vejr- eller transportapps, som ofte anvender dynamiske data. Det
øger gennemsigtigheden ved at give adgang til offentligt finansierede forskningsdata og støtter nye
teknologier, herunder kunstig intelligens.
Kommissionen tog det næste skridt i traktatbrudsprocedurerne mod fire medlemsstater (Belgien,
Bulgarien, Letland og Nederlandene) og indbragte dem for Domstolen for ikke at have gennemført
direktivet i national ret. Samtidig kunne Kommissionen afslutte traktatbrudsprocedurer mod andre
medlemsstater, da de havde meddelt Kommissionen, at direktivet var gennemført fuldt ud.
Lettelse af virksomheders grænseoverskridende aktiviteter
EU's selskabsret udgør en forudsigelig retlig ramme, der skal hjælpe EU's virksomheder med at
operere på tværs af grænserne og imødegå nye udfordringer i en stadig mere digital verden.
Vedtagelsen af digitaliseringsdirektivet var et vigtigt skridt i retning af digitalisering af
selskabsretten. Det reducerer også virksomhedernes omkostninger ved at give iværksættere
mulighed for at oprette nye virksomheder og foretage alle ajourføringer af deres oplysninger i
selskabsregistre online. Direktivet om grænseoverskridende mobilitet fastsætter klare procedurer
for fusion, spaltning eller flytning på tværs af grænserne for at støtte virksomheder, når de udvider
eller omstrukturerer i det indre marked.
26
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Samlet set havde 23 medlemsstater gennemført digitaliseringsdirektivet ved udgangen af 2023.
Kommissionen tog de næste skridt i procedurerne mod Bulgarien og Cypern for manglende
gennemførelse af direktivet. Kommissionen indledte også traktatbrudsprocedurer mod 11
medlemsstater for ikke at have gennemført nogle af direktivets regler, som havde en længere
gennemførelsesfrist. 20 medlemsstater havde ikke gennemført direktivet om grænseoverskridende
mobilitet i tide, og Kommissionen iværksatte traktatbrudsprocedurer mod dem. Ved udgangen af
2023 havde i alt 19 medlemsstater gennemført disse regler.
Digitale transportsystemer
Inden for vejtransportsektoren sikrer direktivet om elektroniske vejafgiftssystemer, at
vejafgiftstjenester er interoperable på tværs af veje i EU. Det gør det muligt for trafikanterne nemt
at betale vejafgifter i hele EU ved hjælp af én enkelt abonnementsaftale med en tjenesteudbyder og
en enkelt enhed i bilen. Kommissionen har besluttet at indbringe Bulgarien og Polen for
Domstolen for ikke fuldt ud at have gennemført direktivet i national ret. Den fortsatte
traktatbrudsprocedurerne mod Danmark, Grækenland, Finland og Sverige for samme direktiv.
I luftfartssektoren indledte
Kommissionen en
traktatbrudsprocedure mod Slovakiet
for manglende overholdelse af EU's
regler om operation af ubemandede
luftfartøjer. Den indledte også
traktatbrudsprocedurer mod 17
medlemsstater for ikke at sikre
overholdelse af forordningen om det
Fælles Projekt 1. Denne forordning sikrer en synkroniseret gennemførelse af procedurer og
tekniske løsninger, der er afgørende for en god lufttrafikstyringspræstation i hele det fælles
europæiske luftrum.
27
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Opbygning af et retfærdigt og socialt Europa
Vores kontinents fremtid afhænger af de valg, vi træffer i dag. Af de skridt, vi
tager for at fuldende Den Europæiske Union. Europas borgere ønsker en union,
der forsvarer dem i en tid, der er præget af konkurrencen mellem stormagter.
Men de vil også have en union, der beskytter dem og står dem nær, som en
partner og allieret i deres daglige kampe.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand 2023
EU stræber efter en økonomisk genopretning og en grøn og digital omstilling, der er socialt
retfærdig og fair. EU's regler har til formål at sikre, at alle har lige muligheder i livet og kan nyde de
samme sociale rettigheder. Derfor traf Kommissionen i 2023 håndhævelsesforanstaltninger for at
beskytte arbejdstagernes rettigheder og fremme rimelige arbejdsvilkår. Den bekæmpede
forskelsbehandling, der underminerer arbejdstagernes frie bevægelighed, og opnåede en bredere
gennemførelse af EU-reglerne for at forene arbejdsliv og familieliv.
Arbejdsret
EU's arbejdsret beskytter medarbejdere i forholdet til deres arbejdsgivere. Disse regler sikrer
bæredygtig arbejdstid og hvileperioder, retfærdig behandling af arbejdstagere i usikre
ansættelsesforhold og passende hensyntagen til arbejdstagere i tilfælde af insolvens.
Kommissionen har offentliggjort en rapport om medlemsstaternes gennemførelse af
arbejdstidsdirektivet. Resultaterne viser et generelt positivt billede af den nationale gennemførelse.
Kommissionens fortolkningsmeddelelse opsummerer Domstolens retspraksis vedrørende
direktivet for at skabe juridisk klarhed og sikkerhed for interessenterne.
For at håndhæve EU's regler om tidsbegrænset ansættelse traf Kommissionen yderligere
foranstaltninger mod Italien, herunder vedrørende arbejdsvilkårene for honorære dommere.
Formålet var at hindre misbrug af tidsbegrænsede kontrakter og undgå diskriminerende
ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen behandlede også potentiel
forskelsbehandling af arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse i Polen i en EU Pilot-dialog.
Polen ændrede efterfølgende sine regler om ophør af ansættelsesforhold for at sikre, at
arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse ikke forskelsbehandles.
Det nye direktiv om mindsteløn fastsætter en fælles ramme for passende mindstelønninger i EU.
For at fremme en korrekt gennemførelse af direktivet fra begyndelsen i god tid inden
gennemførelsesfristen den 15. november 2024 støttede Kommissionen medlemsstaterne ved at
udstikke retningslinjer i rapporten fra den specialiserede ekspertgruppe.
28
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Håndhævelse af regler om rimelige arbejdsvilkår og ansættelsesvilkår er afgørende for at forbedre
borgernes velfærd og for det indre markeds funktion. Et centralt princip er at sikre lige
konkurrencevilkår mellem medlemsstaternes arbejdsmarkeder.
Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
EU har udarbejdet et omfattende regelsæt om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at sikre
et højt beskyttelsesniveau for arbejdstagerne. Sunde og sikre arbejdsvilkår skaber en sund og
produktiv arbejdsstyrke, som også bidrager til bæredygtig vækst i EU's økonomi.
Kommissionen fortsatte sin EU Pilot-dialog med
fem medlemsstater for at bringe de nationale
foranstaltninger i overensstemmelse med den fjerde
liste over vejledende grænseværdier for
erhvervsmæssig eksponering i henhold til direktivet
om kemiske agenser. Som følge heraf rettede
Ungarn og Nederlandene sig ind efter direktivet,
mens Tjekkiet og Polen forpligtede sig til inden
længe at bringe deres nationale lovgivning i
overensstemmelse med EU-reglerne.
Kommissionen indledte imidlertid en
traktatbrudsprocedure mod Tyskland.
Kommissionen fortsatte også sin EU Pilot-dialog med 13 medlemsstater om gennemførelsen af
den første ændring, der ajourfører direktivet om kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller
reproduktionstoksiske stoffer. Efter denne dialog overholdt seks medlemsstater direktivet, og tre
forpligtede sig til at bringe deres nationale lovgivning i overensstemmelse med EU-reglerne.
Dialogen med de resterende fire medlemsstater fortsætter. Kommissionen indledte også en EU
Pilot-dialog med 14 medlemsstater for at sikre overensstemmelse med det ajourførte direktiv om
biologiske agenser.
Kommissionen afsluttede tre traktatbrudsprocedurer, da Tyskland, Cypern og Østrig havde
gennemført EU-reglerne i national ret. De pågældende retsakter var henholdsvis direktivet om
byggepladser, direktivet om lægelig bistand om bord på skibe og direktivet om personlige
værnemidler. Som følge heraf har arbejdstagerne sikrere arbejdsvilkår.
Arbejdskraftens mobilitet
Arbejdskraftens frie bevægelighed er en af EU's grundlæggende frihedsrettigheder. Det omfatter
retten til at arbejde og tage ophold med henblik herpå i en anden medlemsstat, til at søge arbejde i
en anden medlemsstat og til at blive der, selv efter at beskæftigelsen er afsluttet. EU-arbejdstagere
behandles på lige fod med statsborgere med hensyn til adgang til beskæftigelse, arbejdsvilkår og
alle andre sociale og skattemæssige fordele.
Kommissionen indbragte Italien for Domstolen, da landet afviste at bringe forskelsbehandlingen
af undervisere i fremmedsprog ved offentlige universiteter til ophør, i en sag baseret på et
andragende til Europa-Parlamentet.
Direktiverne om udstationering af arbejdstagere regulerer den situation, hvor en arbejdstager
midlertidigt udsendes af sin arbejdsgiver for at udføre en tjenesteydelse i en anden EU-
medlemsstat. Dette kan ske i henhold til en tjenesteydelseskontrakt eller som led i en koncernintern
udstationering eller en ansættelse gennem et vikarbureau.
29
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Koordinering af de sociale sikringsordninger
EU-retten koordinerer medlemsstaternes sociale sikringssystemer. Den beskytter de sociale
sikringsrettigheder for personer, der flytter inden for EU. Den udgør derfor et vigtigt element for
at sikre, at den frie bevægelighed for personer udøves effektivt.
Efter klager fra EU-borgere indledte Kommissionen traktatbrudsprocedurer mod Grækenland og
Italien over begrænsninger af EU-arbejdstageres adgang til ydelser til børn, over for hvem der
består forsørgerpligt. For at få adgang hertil kræver det en toårig (Italien) eller femårig
(Grækenland) opholdsperiode. Desuden skal barnet i Italien bo hos modtageren. Disse betingelser
er i strid med EU-reglerne om fri bevægelighed for arbejdstagere og koordinering af de sociale
sikringsordninger.
Kommissionen tog det næste skridt i proceduren mod
Tyskland (Bayern) for at gøre indekseringen af
familieydelser afhængig af modtagerens barns
bopælsland. Denne foranstaltning har til formål at
beskytte arbejdstagernes frie bevægelighed og
bekæmpe uberettiget indirekte forskelsbehandling på
grundlag af vandrende arbejdstageres nationalitet.
Takket være disse håndhævelsesforanstaltninger inden
for arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale
sikringsordninger har arbejdstagere i hele EU adgang
til 27 arbejdsmarkeder og nyder godt af samme sociale sikring som andre skatteydere i deres
værtsmedlemsstat.
Ligestilling mellem kønnene
Direktivet om balance mellem arbejdsliv og
privatliv har til formål at sikre lige deltagelse på
arbejdsmarkedet. Det gør det lettere for
arbejdstagere med omsorgsforpligtelser at forene
arbejdsliv og familieliv og tilskynder til ligelig
fordeling af omsorgsforpligtelser mellem
forældrene.
I april 2023 tog Kommissionen yderligere skridt i
traktatbrudssager mod 11 medlemsstater for ikke
fuldt ud at have gennemført direktivet. De fleste af
disse medlemsstater vedtog den nødvendige lovgivning senere i 2023. Kommissionen har endvidere
besluttet at indbringe Belgien, Irland og Spanien for Domstolen for fortsat ikke at have gennemført
direktivet fuldt ud.
I 2023 tog Kommissionen det næste skridt i traktatbrudsprocedurer mod 17 medlemsstater for
ikke at bringe deres nationale bestemmelser i overensstemmelse med EU-reglerne om
udstationering af arbejdstagere. Som følge heraf tilkendegav ni medlemsstater, at de var rede til
at se på de klagepunkter, som Kommissionen havde rejst.
30
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Ikkeforskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse og inklusion
Kommissionen betragter ligestilling som et grundlæggende
princip i EU og går ind for ikkeforskelsbehandling på
arbejdsmarkedet og andre områder.
Det europæiske tilgængelighedsdirektiv fastsætter krav, der
skal sikre tilgængeligheden af produkter og tjenesteydelser
for personer med handicap og ældre. Et miljø, hvor
produkter og tjenester er mere tilgængelige, giver et mere
inklusivt samfund og gør det lettere for personer med
handicap at leve uafhængigt.
For at sikre en fuldstændig gennemførelse af det europæiske tilgængelighedsdirektiv indledte
Kommissionen traktatbrudsprocedurer mod Danmark, Estland og Italien og tog det næste skridt i
procedurerne mod Bulgarien, Cypern, Irland, Nederlandene og Polen. Kommissionen har også
iværksat AccessibleEU, som er et støttecenter, der skal hjælpe medlemsstaterne med at
gennemføre EU's tilgængelighedslovgivning.
31
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Beskyttelse af personer og vores friheder
Demokrati handler om den enkeltes ret til at blive hørt. Men demokratiet er også vores
fælles ansvar. Hver ny generation er ansvarlig for at holde vores demokrati sundt. For at
gøre det mere repræsentativt og inkluderende. For at beskytte det mod interne og eksterne
trusler. Og for at sikre magtadskillelse.
Kommissionsformand von der Leyen ved arrangementet på højt plan om valg den 23.
oktober 2023
Beskyttelse og fremme af EU's værdier er en topprioritet for Kommissionen. Håndhævelse af EU-
retten er afgørende for at sikre borgernes rettigheder og bidrager til at sikre, at de grundlæggende
rettigheder og frihedsrettigheder respekteres på samme måde i alle medlemsstater. I 2023 fortsatte
Kommissionen sine tiltag for at forsvare og opretholde retsstatsprincippet samt beskyttelsen af de
grundlæggende rettigheder og traf også specifikke foranstaltninger på områder såsom overholdelse
af EU's lovgivning om ikkeforskelsbehandling og håndhævelse af EU-reglerne om bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn og beskyttelse af børn mod bortførelse. Den sikrede forbrugernes og de
grænseoverskridende patienters rettigheder samt mere sikker transport og styrkede Den
Europæiske Sikkerhedsunion.
Opretholdelse af retsstaten
Kommissionen bruger flere værktøjer til at beskytte og fremme retsstatsprincippet i EU.
Medlemsstaterne sikrer generelt høje retsstatsnormer. Der er imidlertid også store udfordringer i
nogle medlemsstater, som Kommissionen håndterer ved brug af de mange værktøjer i
værktøjskassen for retsstatsprincippet.
Den årlige rapport om retsstatssituationen præsenterer både positive og negative
udviklingstendenser på tværs af medlemsstaterne på områder, der er afgørende for at opretholde
retsstatsprincippet, og indeholder landespecifikke henstillinger. Rapporten er hjørnestenen i
retsstatsmekanismen , som er en årlig cyklus, der skal fremme retsstaten og forhindre, at problemer
opstår eller forværres.
Forordningen om konditionalitet beskytter EU-budgettet mod at blive berørt af tilsidesættelser af
retsstatsprincippet. Kommissionen anvender denne forordning strengt: Den 13. december 2023,
32
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
et år efter at Rådet vedtog foranstaltninger til beskyttelse af EU-budgettet mod tilsidesættelser af
retsstatsprincippet i Ungarn, foretog Kommissionen en fornyet vurdering af Ungarns situation.
Den konkluderede, at Ungarn ikke havde behandlet de spørgsmål, der førte til vedtagelsen af
foranstaltninger til beskyttelse af EU-budgettet, og at disse derfor ikke kunne ophæves.
Retsstatshensyn er også integreret i arbejdet med genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvor
medlemsstaterne gennemfører relevante reformer i henhold til deres genopretnings- og
resiliensplaner.
Endelig kan bekymringer vedrørende overholdelsen af retsstatsprincippet afspejles specifikt i
overtrædelser af EU-retten, som Kommissionen har behandlet gennem traktatbrudsprocedurer.
Bekæmpelse af racisme, fremmedhad og forskelsbehandling
Hadtale og hadforbrydelser udgør en alvorlig
trussel ikke kun mod ofrene, men også mod
samfundet som helhed. De underminerer den
sociale samhørighed ved at sprede frygt,
splitte samfund og skabe en atmosfære, der
fremmer forskelsbehandling og vold.
Kommissionen fortsatte med at bekæmpe
disse forbrydelser ved at håndhæve EU's
rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme
og fremmedhad ved hjælp af
straffelovgivningen. I henhold til denne
retsakt skal det gøres strafbart offentligt at tilskynde til vold eller had på grund af race, hudfarve,
religion, herkomst, national eller etnisk oprindelse. Efter Kommissionens
håndhævelsesforanstaltninger rettede Belgien, Tyskland, Grækenland, Luxembourg og Rumænien
deres lovgivning.
I februar 2023 besluttede Kommissionen at indbringe Polen for Domstolen for overtrædelser af
EU-retten begået af den polske forfatningsdomstol. Kommissionen havde konkluderet, at
forfatningsdomstolens afgørelser påvirker grundlæggende principper i EU's retsorden negativt,
herunder EU-rettens forrang. I en anden traktatbrudssag mod Polen har Domstolen i sin afgørelse
bekræftet Kommissionens holdning til national lovgivning, der undergraver polske dommeres
uafhængighed. Polen har meddelt, at landet agter at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige
for at efterkomme dommen.
I juni 2023 iværksatte Kommissionen en traktatbrudsprocedure mod Polen vedrørende en lov om
nedsættelse af et særligt udvalg til at undersøge russisk indflydelse på Polens indre sikkerhed
mellem 2007 og 2022. Kommissionen fandt, at loven var i strid med en række bestemmelser og
principper i EU-traktaten samt rettigheder i henhold til Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder. Efter Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger blev det særlige
udvalg ikke sat i gang, og efter det polske parlamentsvalg i 2023 blev dets medlemmer afskediget
af Sejmen (selv om loven om nedsættelse af udvalget endnu ikke er ophævet).
33
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten
Beskyttelsen af whistleblowere fremmer grundlæggende værdier, nemlig retsstatsprincippet og
demokratiet samt retten til ytringsfrihed. Dette skyldes, at whistleblowere afslører forseelser,
forhindrer skade på offentlighedens interesser og fremmer gennemsigtighed og ansvarlighed.
Direktivet om beskyttelse af whistleblowere beskytter whistleblowere mod repressalier for at
indberette overtrædelser af EU-retten. Det kræver, at medlemsstaterne etablerer effektive kanaler
til fortrolig indberetning af sådanne overtrædelser.
Kommissionen har indbragt Tjekkiet, Tyskland, Estland, Luxembourg, Ungarn og Polen for
Domstolen, da de ikke havde gennemført disse regler i national ret. Der verserede også
traktatbrudsprocedurer i den administrative fase mod seks andre medlemsstater ved udgangen af
2023. Samtidig afsluttede Kommissionen sager mod ni medlemsstater, da de havde gennemført
direktivet fuldt ud i national ret.
Beskyttelse af børn
For at opretholde beskyttelsen af mindreårige,
fulgte Kommissionen op på
traktatbrudsprocedurer mod 16 medlemsstater
for ukorrekt gennemførelse af direktivet om
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.
Kommissionen kunne afslutte sagerne mod
Tyskland og Sverige.
Børn skal også beskyttes mod børnebortførelse
og hurtigst muligt sendes tilbage til deres
sædvanlige opholdssted. Bruxelles IIa-
forordningen beskytter børn i
grænseoverskridende tvister vedrørende forældreansvar og børnebortførelser.
Retligt samarbejde og individuelle garantier på det strafferetlige
område
Den europæiske arrestordre er hjørnestenen i medlemsstaternes samarbejde på det strafferetlige
område. For at håndhæve den tog Kommissionen skridt i traktatbrudsprocedurer mod ti
Ligebehandlingsdirektiverne forbyder forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på forskellige områder.
Kommissionen har indbragt Slovakiet for Domstolen for ikke effektivt at have tacklet spørgsmålet
om segregering af romaelever inden for uddannelse. Forskelsbehandling på grund af etnisk
oprindelse i forbindelse med uddannelse er et alvorligt problem med livslange konsekvenser og
er forbudt i henhold til direktivet om racelighed.
Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer mod Polen for manglende opfyldelse af
forpligtelser i henhold til Bruxelles IIa-forordningen. Kommissionen mener, at de polske
myndigheder ikke anerkender og hurtigt og effektivt fuldbyrder domme om tilbagegivelse af
bortførte børn til andre medlemsstater.
34
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
medlemsstater. Da Italien, Cypern, Malta og Rumænien havde ændret deres lovgivning, kunne
procedurerne mod dem afsluttes. En anden traktatbrudssag mod Irland blev afsluttet, da landet
havde gennemført EU-reglerne om gensidig anerkendelse af domme i straffesager.
Kommissionen gik også videre med overvågningen af gennemførelsen af EU-direktiverne om
proceduremæssige rettigheder. Den indledte traktatbrudsprocedurer mod 13 medlemsstater for
ufuldstændig gennemførelse af direktivet om retssikkerhedsgarantier for børn. Den indledte
traktatbrudsprocedurer mod 14 medlemsstater for delvis eller ukorrekt gennemførelse af direktivet
om ret til adgang til advokatbistand. De næste skridt blev også taget mod Bulgarien og Letland for
ukorrekt gennemførelse af retten til information under straffesager.
Kommissionen håndhævede den korrekte
gennemførelse af retten til tolke- og
oversætterbistand for mistænkte og tiltalte. Den
indledte traktatbrudsprocedurer mod Bulgarien
og tog yderligere skridt i eksisterende sager mod
Belgien, Portugal, Sverige og Letland.
Kommissionen indledte også sager mod
Belgien, Bulgarien, Kroatien, Letland og Ungarn
for ukorrekt gennemførelse af EU-reglerne om
styrkelse af uskyldsformodningen.
Kommissionen afsluttede i alt 13 sager, da
medlemsstaterne havde opnået overholdelse af proceduremæssige garantier for mistænkte og
tiltalte i henhold til ovennævnte direktiver.
Beskyttelse af forbrugere
EU-reglerne giver forbrugerne et højt beskyttelsesniveau, når de køber varer, digitalt indhold og
digitale tjenester på det indre marked.
Direktivet om bedre håndhævelse og modernisering styrkede de eksisterende
forbrugerbeskyttelsesregler. Øget gennemsigtighed i forbindelse med prisnedsættelser meddelelser,
strengere sanktioner og retsmidler for ofre for urimelig handelspraksis er nogle af de resultater, der
er opnået med direktivet. Takket være Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger har alle
medlemsstater afsluttet processen med at omsætte disse regler til national lovgivning. Dette er også
tilfældet med direktivet om digitalt indhold og direktivet om salg af varer. Kommissionen afsluttede
også alle resterende traktatbrudsprocedurer på grund af ufuldstændig gennemførelse af direktivet
om digitalt indhold og direktivet om salg af varer, med undtagelse af én medlemsstat.
Direktivet om gruppesøgsmål skaber en ny ramme for beskyttelse af forbrugerne i situationer med
mange skadelidte. Godkendte organer/organisationer, f.eks. forbrugerorganisationer eller
offentlige organer, kan anlægge sag for at bringe overtrædelser til ophør og søge passende
retsmidler for forbrugerne. Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer mod 24 medlemsstater
for ikke at have gennemført direktivet rettidigt og har allerede taget det næste skridt i otte af disse
sager.
Domstolen bekræftede i en afgørelse Slovakiets manglende overholdelse af pakkerejsedirektivet
under covid-19-pandemien. Afgørelsen bekræftede, at suspension af rejsendes ret til refusion
inden for 14 dage efter aflysningen af en pakkerejse på grund af covid-19 var i strid med
direktivet.
35
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Beskyttelse af personoplysninger
Databeskyttelse er en væsentlig beskyttelsesforanstaltning, der er nedfældet i EU's charter om
grundlæggende rettigheder. Kommissionen fortsatte i 2023 med at overvåge gennemførelsen af
EU's databeskyttelsesregler i medlemsstaterne. Den vurderede den nationale lovgivnings
overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse og direktivet om
databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet og indledte traktatbrudsprocedurer, hvor det var
nødvendigt.
Sikrere transport
Vejtransport er den mest anvendte
rejseform. For at begrænse risikoen for
trafikulykker har Kommissionen
fremmet og håndhævet EU-regler og
tekniske standarder for at nedbringe
antallet af trafikdræbte som følge af
sådanne ulykker. I 2023 indledte
Kommissionen traktatbrudsprocedurer
mod Tjekkiet og Østrig for ikke fuldt ud
at have gennemført de reviderede EU-
regler om forvaltning af
vejinfrastrukturens sikkerhed. Den
indledte også traktatbrudsprocedurer mod Danmark, Grækenland, Litauen og Østrig og fortsatte
traktatbrudsprocedurer mod Bulgarien og Finland for ukorrekt gennemførelse af EU-reglerne om
periodisk teknisk kontrol. Kommissionen tog det næste skridt i en traktatbrudsprocedure mod
Tjekkiet for ukorrekt gennemførelse af EU-regler om mindstekrav til evnen til at køre bil i
forbindelse med hjerte- og karsygdomme.
I jernbanesektoren indledte Kommissionen en traktatbrudsprocedure mod Ungarn og fortsatte
traktatbrudsprocedurer mod Polen og Portugal for ikke at have gennemført visse
jernbanesikkerhedsregler korrekt. Kommissionen videreførte også traktatbrudsprocedurerne mod
Tyskland og Polen for forkert gennemførelse af visse regler om jernbaneinteroperabilitet. Disse er
en del af den fjerde jernbanepakke, som har til formål at fuldføre det indre marked for
jernbanetjenester, puste nyt liv i jernbanesektoren og gøre den mere konkurrencedygtig i forhold
til andre transportformer.
Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer mod Belgien for manglende adgang til
domstolsprøvelse af en parlamentarisk afgørelse om afskedigelse af medlemmer af den belgiske
databeskyttelsesmyndighed. Denne afgørelse udgjorde en overtrædelse af
databeskyttelsesforordningen og retten til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang, der
er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I en anden sag
afsluttede Kommissionen traktatbrudsproceduren, efter at Belgien havde afhjulpet den
manglende uafhængighed for medlemmerne af sin databeskyttelsesmyndighed.
36
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
I søfartssektoren indledte Kommissionen en traktatbrudsprocedure mod Sverige for ikke at have
opfyldt sine forpligtelser i henhold til EU's lovgivning om maritim sikkerhed. Disse regler fastsætter
sikringskrav for skibe og havne og indeholder bestemmelser om inspektioner inden for maritim
sikring. Disse foranstaltninger yder et vigtigt bidrag til havnesikkerheden, både for at bekæmpe
kriminalitet og for at bidrage til modstandsdygtigheden af EU's kritiske infrastruktur.
Fremme af sundhed og fødevaresikkerhed
EU-reglerne om sundhed og fødevaresikkerhed har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelse
af menneskers, dyrs og planters sundhed og beskytte forbrugernes interesser. Kommissionen
anlægger en "One Health"-tilgang til beredskab og forebyggelse, der omfatter menneskers, dyrs og
miljøets sundhed samt fødevare- og fodersikkerhed. Kommissionen hjælper medlemsstaterne med
at gennemføre og håndhæve disse EU-regler og foretager kontroller, herunder audit, for at
verificere overholdelsen.
I 2023 handlede Kommissionen på flere områder
for at sikre medlemsstaternes overholdelse af
EU-retten. Med hensyn til adgang til
sundhedsydelser i andre medlemsstater ændrede
Finland sin lovgivning for at sikre et passende
niveau for godtgørelse af patienter i
overensstemmelse med direktivet om
grænseoverskridende sundhedsydelser. På
området humane væv og celler modtog
Kommissionen en klage over mangler i
Grækenland med hensyn til gennemførelsen af
EU-reglerne, navnlig med hensyn til godkendelse
af øjenvævsbanker. Efter en dialog med Kommissionen tog Grækenland fat på spørgsmålet, og
ansøgninger om anerkendelse af øjenvævsbanker kan nu behandles effektivt.
Inden for området plantesundhed afsluttede Kommissionen en sag mod Italien om
gennemførelsen af foranstaltninger mod
planteskadegøreren Xylella fastidiosa. En revision
foretaget af Kommissionen bekræftede, at Italien
havde løst gennemførelsesproblemerne på stedet
efter en dom fra Domstolen.
Dyresundhed og -velfærd får stadig større
offentlig opmærksomhed i EU. For at håndhæve
EU-reglerne på dette område har Kommissionen
og medlemsstaterne gennemført en fælles
håndhævelsesforanstaltning for at bekæmpe
ulovlig handel med katte og hunde.
På luftfartssikkerhedsområdet indledte Kommissionen en traktatbrudsprocedure mod Estland for
manglende overholdelse af EU-reglerne om forvaltning af luftfartssikkerheden. Den indledte også
en traktatbrudssag mod Grækenland for manglende overholdelse af EU's regler om verifikation
af luftfartsoperatørers overensstemmelse og udførelse af tilsynsaktiviteter inden for civil
luftfartssikkerhed. Kommissionen indledte også traktatbrudsprocedurer mod Danmark og Cypern
for ukorrekt gennemførelse af EU's luftfartssikkerhedsregler.
37
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Foranstaltningen hjalp med at identificere tilbagevendende tendenser og aktører, der er involveret
i svigagtig og vildledende praksis. Det resulterede i 47 retssager i EU.
Bedre regulering af erhverv og fri bevægelighed for erhvervsudøvere
Direktivet om proportionalitetstest forpligter medlemsstaterne til at sikre, at eventuelle nye krav til
erhverv er nødvendige. Belastende nationale regler gør det vanskeligere for kvalificerede kandidater
at få adgang til eller udøve en bred vifte af erhverv i hele EU, hvilket hæmmer bestræbelserne på
at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft i hele EU.
Kommissionen indledte en traktatbrudssag mod Belgien og Estland og tog det næste skridt i
procedurerne mod 16 medlemsstater for ikke at have gennemført disse regler korrekt. Samtidig
afsluttede den procedurer mod 12 medlemsstater. I disse medlemsstater kan direktivet om
proportionalitetstest nå sit fulde potentiale ved at lette adgangen til og udøvelsen af lovregulerede
erhverv.
For at håndhæve reglerne om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer har Kommissionen
indledt sager mod Belgien, Cypern og Rumænien og to sager mod Grækenland.
Håndhævelsesforanstaltningen i Grækenland har f.eks. til formål at sikre, at erhvervsudøvere, der
er kvalificeret som karrierevejledere, skoleledere og andre uddannelsesledere i andre medlemsstater,
kan udøve deres erhverv i Grækenland. Kommissionen indledte sager mod Tyskland, Irland og
Spanien for ikke at sikre anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer fra hele EU, mens den
afsluttede procedurer mod 13 medlemsstater. Sagen mod Irland var baseret på et andragende til
Europa-Parlamentet.
Beskyttelse af udstationerede førere
Inden for vejtransportsektoren sikrer EU-regler social beskyttelse for førere, der er ansat i én
medlemsstat, og som midlertidigt udsendes for at arbejde i en anden medlemsstat. Reglerne sikrer,
at udstationerede førere aflønnes af værtsmedlemsstaten i udstationeringsperioden. De indeholder
også en udtømmende liste over administrative krav til virksomheder, der udstationerer førere i en
anden medlemsstat, og harmoniserer kontrolforanstaltninger i hele EU.
I 2023 besluttede Kommissionen at indbringe Nederlandene og Portugal for Domstolen for ikke
at have gennemført disse regler i national ret. Kommissionen indledte en traktatbrudsprocedure
mod Danmark og Frankrig og tog yderligere skridt i procedurerne mod otte medlemsstater af
samme grund.
Styrkelse af den europæiske sikkerhedsunion
Den europæiske sikkerhedsunion har til formål at sikre, at EU's sikkerhedspolitik tilpasser sig
skiftende trusler og opbygger langsigtet og bæredygtig modstandsdygtighed. Kommissionen
fortsatte sit arbejde med at håndhæve direktivet om bekæmpelse af terrorisme, som kriminaliserer
adfærd såsom oplæring og rejser med terror for øje samt finansiering af terrorisme. Den tog det
EU's regler om fødevareinformation beskytter forbrugerne mod at blive vildledt og sikrer fair
handel. I en sag om markedsføring af naturligt mineralvand besluttede Kommissionen at
indbringe Bulgarien for Domstolen. Et vigtigt spørgsmål var, at bulgarsk lovgivning gør det muligt
at markedsføre naturligt mineralvand og kildevand fra én og samme kilde under mere end én
handelsbetegnelse. Den kræver heller ikke, at kildens navn angives på etiketterne på mineralvand
og kildevand.
38
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
næste skridt i procedurerne mod ti medlemsstater for at sikre, at direktivet gennemføres korrekt.
Samtidig afsluttede Kommissionen sager mod 11 medlemsstater, da de havde gennemført disse
regler korrekt.
EU-regler om skydevåben fastsætter minimumsstandarder for erhvervelse, besiddelse og
ombytning af civile skydevåben og beskytter mod kriminelle handlinger og ulovlig handel.
Kommissionen har besluttet at indbringe Luxembourg og Sverige for Domstolen for ikke at have
gennemført denne vigtige lovgivning. Sagen mod Sverige kunne senere henlægges sammen med
andre sager mod sidstnævnte, Bulgarien, Irland, Grækenland og Luxembourg. Det betyder større
sikkerhed for alle i EU, da disse medlemsstater nu anvender reglerne korrekt for at undgå ulovlig
våbenhandel.
Kommissionen er fast besluttet på at bekæmpe risici forbundet med den digitale omstilling og den
trussel mod velstand og sikkerhed, som udgøres af organiseret kriminalitet. Den indledte
traktatbrudssager mod Tjekkiet, Ungarn, Polen, Slovenien og Finland for at håndhæve
gennemførelsen af direktivet om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge. Samtidig betød
fremskridtene, at den var i stand til at afslutte sager mod 13 andre medlemsstater.
For at håndhæve direktivet om bekæmpelse af svig rettet mod EU's finansielle interesser, har
Kommissionen indledt en traktatbrudsprocedure mod Bulgarien og Polen og taget det næste skridt
i proceduren mod Finland for ukorrekt gennemførelse af direktivet.
Kommissionen traf yderligere afgørelser for at håndhæve de fælles regler om lægemidler. Den
indbragte Ungarn for Domstolen for manglende overholdelse af EU's vedtagne holdning
vedrørende den internationale optagelse af cannabis og beslægtede stoffer i FN's
Narkotikakommission.
Forvaltning af de ydre grænser
Schengenområdet er et af EU's største resultater, idet det giver EU-borgere, personer med bopæl
uden for EU og besøgende mulighed for frit og sikkert at rejse i hele EU. Kommissionen er fast
besluttet på at sikre overholdelse af den ensartede udformning af visa og opholdstilladelser med
henblik på at sikre, at rejser og ophold i EU er sikre, juridisk konsekvente og i overensstemmelse
med principperne om fri bevægelighed og internationalt samarbejde.
Forordningen om terrorrelateret onlineindhold bekæmper truslen fra terrorrelateret indhold på
internettet og misbrug af internettet til terrorformål. Kommissionen handlede for at sikre en
korrekt gennemførelse af forordningen og indledte traktatbrudsprocedurer mod 22
medlemsstater. Håndhævelsesforanstaltningerne viste sig at være effektive, idet ti
medlemsstater allerede opfylder deres forpligtelser til at sikre fjernelse af terrorrelateret
onlineindhold. De tilsvarende traktatbrudssager kunne afsluttes.
39
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Kommissionen indledte
traktatbrudsprocedurer mod Bulgarien,
Grækenland, Cypern og Litauen for ikke at
implementere en 2D-stregkode, der kræves
som en del af den ensartede udformning af
visa. Efter en klage indledte
Kommissionen en traktatbrudssag mod
Portugal for ukorrekt gennemførelse af
den ensartede udformning af
opholdstilladelser til
tredjelandsstatsborgere. Den tog også det
næste skridt i en procedure mod Bulgarien
for ikke at have gennemført denne nye
udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.
En fælles EU-reaktion på migration og asyl
Kommissionen fortsatte arbejdet med regler, der sikrer hurtige og retfærdige asyl- og
tilbagesendelsesprocedurer, der giver lovlige adgangsveje til EU, forebygger irregulær migration, og
bevarer integriteten af EU's ydre grænser, i fuld overensstemmelse med europæiske værdier og
grundlæggende rettigheder. Det er målene for pagten om migration og asyl, som er vedtaget af
Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen vil bidrage til at sikre fuld gennemførelse, således at
reglerne anvendes fra begyndelsen.
Med hensyn til EU's migrationslovgivning indledte Kommissionen en traktatbrudsprocedure mod
Ungarn for overtrædelse af smuglerpakken om bekæmpelse af smugling af migranter. For at
fremme overholdelsen af reglerne om lovlig migration indledte Kommissionen traktatbrudssager
mod 18 medlemsstater på grund af ukorrekt gennemførelse eller anvendelse af direktivet om
sæsonarbejdere. Kommissionen fortsatte også med at håndhæve den korrekte gennemførelse af
direktivet om fastboende udlændinge ved at følge op på en sag mod Malta, der er baseret på to
andragender til Europa-Parlamentet. Den afsluttede på tilfredsstillende vis en sag mod Litauen på
grundlag af de samme regler.
Gennemførelse af sanktioner mod Rusland
For at ramme Ruslands evne til at finansiere sin angrebskrig mod Ukraine vedtog EU yderligere
tre sanktionspakker i 2023, hvilket bringer det samlede antal op på 12. De dækker en lang række
sektorer såsom finans, energi, medier, transport og handel.
Kommissionen indledte traktatbrudssager mod Belgien, Grækenland, Spanien og Portugal for
ukorrekt gennemførelse af direktivet om modtagelsesforhold. Den håndhævede også
kvalifikationsdirektivet ved at gribe ind over for ufuldstændig (Tjekkiet) eller forkert (Grækenland,
Portugal og Finland) gennemførelse. Disse regler har til formål at sikre, at asylansøgere behandles
lige i et åbent og retfærdigt system. Modtagelsesforholdene bør sikre en værdig levestandard, et
fælles grundlag for tildeling af international beskyttelse og adgang til rettigheder og
integrationsforanstaltninger for modtagere af international beskyttelse.
40
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten – Årsberetning for 2023
Kommissionen overvågede og fremmede
medlemsstaternes gennemførelse af
sanktionerne. Den anmodede om
oplysninger fra medlemsstaterne og aflagde
bilaterale besøg hos de nationale
sanktionsmyndigheder. Kommissionen
fulgte også op på de oplysninger, den
modtog gennem EU's
sanktionswhistleblowerværktøj, en sikker
onlineplatform, der gør det muligt for
whistleblowere at indberette overtrædelser
anonymt. Den "Freeze and Seize"-
taskforce, som Kommissionen havde
nedsat, intensiverede håndhævelsen af sanktionerne mod russiske og belarusiske enkeltpersoner og
enheder og bekæmpede overtrædelser af sanktionerne. Dette arbejde har koordineret
indefrysningen af mere end 27 mia. EUR i private aktiver og immobiliseringen af mere end 200
mia. EUR i russiske statslige aktiver.