Notat vedr. dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat
Side 1/4
23. september 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Beskrivelse af dimensioneringsmodel
Modellen til brug for øget dimensionering på de videregående uddannelser fastsæt-
ter et loft over optaget på uddannelsesgrupper/uddannelser, hvorfra dimittenderne
historisk har haft en systematisk og markant overledighed målt i forhold til øvrige
dimittender fra de videregående uddannelser.
Modellen omfatter alle de videregående uddannelser under Uddannelses- og
Forskningsministeriet, dog er de videregående kunstneriske uddannelser (arkitek-
ter og designere) ikke medtaget i den første kørsel af modellen, da disse uddannel-
ser aktuelt behandles i Udvalget for fremtidssikring af de videregående kunstneri-
ske uddannelser. Udvalget fremlægger sit arbejde for uddannelses- og forsknings-
ministeren i marts 2015.
Idet en række uddannelser er nært beslægtede og retter sig mod samme arbejds-
marked, beregnes dimensioneringen for grupper af beslægtede uddannelser. Her er
taget udgangspunkt i de 58 uddannelsesgrupper som er anvendt af Udvalg for Kva-
litet og Relevans i de Videregående Uddannelser. Grupperne er opdelt på korte,
mellemlange og lange videregående uddannelser. Uddannelsesgruppernes sam-
mensætning findes på www.ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/politiske-
indsatsomrader/dimensionering
En uddannelsesgruppe dimensioneres, hvis dimittenderne systematisk har mar-
kant højere ledighed end gennemsnittet for dimittender fra de videregående ud-
dannelser samlet set.
Enkeltuddannelser, der ikke dimensioneres som del af en gruppe, dimensioneres
hvis uddannelsens dimittender systematisk har markant højere ledighed end gen-
nemsnittet for dimittender fra de videregående uddannelser samlet set.
Modellens datagrundlag er dels de videregående uddannelsesinstitutioners indbe-
retninger af dimittender til Danmarks Statistik, dels ledighedsdata også fra Dan-
marks Statistik. Modellens datagrundlag findes på www.ufm.dk/uddannelse-og-
institutioner/politiske-indsatsomrader/dimensionering
Nye uddannelser – her defineret ved uddannelser, hvor der endnu ikke er tre års
ledighedsdata – er ikke medtaget i beregningerne. Nye uddannelser inddrages i
modellen, efterhånden som der etableres en tilstrækkelig lang tidsserie for ledig-
hedsdata.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 265
Offentligt
Side 2/4
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Modellen køres hvert år med henblik på at afgøre, om nye uddannelsesgrup-
per/uddannelser skal dimensioneres. Uddannelsesgrupper/uddannelser, der er
udtaget til dimensionering, får fastlagt et optagelsesloft, der indfases over tre år,
hvorefter dimensioneringsomfanget revurderes.
Modellen evalueres efter tre år.
Modellens opbygning
Modellen indeholder tre trin:
1. Udvælgelse af uddannelsesgrupper/uddannelser til dimensionering
2. Fastlæggelse af dimensioneringens omfang
3. Institutionsfordeling af dimensioneringen
I figur 1 illustreres modellens tre trin. Nærmere beskrivelse følger neden for.
Figur 1
Illustration af dimensioneringsmodel
Trin 1.a identificering af uddannelsesgrupper til dimensionering Trin 2.a beregning af gruppers dimensione-
ring
Trin 3. institutionsfordeling af
dimensionering
Uddannelsesgruppernes ledighed vurde-
res…
Ledighed for op til 10 dimittendårgange
sammenlignes med gennemsnittet for
alle dimittender fra en videregående
uddannelser
Gruppe ’02 ’03 … ’09 ’10 ’11
Grp. 1
Grp. 2
Grp. 3
…
Benchmark - alle
uddannelser + 2
pct.point
Systematisk
overledighed
(mindst 70
pct. årgange
med overle-
dighed)
Loft over gruppernes fremtidige optag
beregnes som gennemsnitlig tilgang
(seneste 5 år) minus en reduktion.
Reduktionen afhænger af gruppens
gennemsnitlige ledighed (seneste 5 år)
Institutionsfordeling af loft for
grupper og enkeltuddannelser
Fordelingsnøgle: institutionens
andel af gennemsnitlig tilgang
for hver grp./enkeltudd.
Uddannelses-
grupper uden
systematisk
overledighed
friholdes fra
dimen-
sionering.
Enkeltuddan-
nelser i
gruppen
undersøges
dog for
overledighed
Enkeltuddannelser i grupper uden
systematisk overledighed vurderes ud
fra deres ledighed
Enkeltuddannelse’02 ’03 … ’09 ’10 ’11
Udd. 2.A
Udd. 2.B
Udd. 3.A
Udd. 3.B
Benchmark - alle
uddannelser + 2
pct.point
Systematisk overledighed
(mindst 70 pct. årgange med
overledighed)
Enkeltuddannelsens loft be-
regnes
Ingen systematisk overledighed
- Ingen dimensionering
Trin 1.b identificering af enkeltuddannelser til dimensionering Trin 2.b beregning af enkeltud-
dannelsers dimensionering
Udvælgelse af uddannelsesgrupper/uddannelser til dimensionering
Bruttoledighed for dimittender 1-2 år efter endt uddannelse (4. -7. kvartal efter
dimension) anvendes som indikator for samfundsmæssig relevans.
Modellen baserer sig på data for ledighed for 10 dimittendårgange (årgang 2002 –
2011).
For hver årgang sammenlignes gruppernes ledighed med den gennemsnitlige le-
dighed for alle dimittender fra alle videregående uddannelser i den pågældende
årgang. Hvis dimittenderne fra en uddannelsesgruppe/uddannelse har mindst 2
pct. point højere ledighed end gennemsnittet for alle dimittender fra de videregå-
ende uddannelser, anses den for at have markant overledighed.
Side 3/4
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
En uddannelsesgruppe/uddannelse udtages til dimensionering, hvis den har mar-
kant overledighed i mindst 70 pct. af dimittendårgangene med ledighedsobservati-
oner. Dette skal sikre, at problemerne med overledighed er systematiske og ikke
kun udtryk for aktuelle konjunkturudsving.
Dimittendledigheden beregnes alene for uddannelser med 10 eller flere dimitten-
der. Dimittender fra uddannelser med færre end 10 dimittender opgøres ikke sær-
skilt men indgår i uddannelsesgruppetotalerne. For at en uddannelsesgrup-
pe/uddannelse kan udpeges som havende overledighed, skal der være data for
mindst tre dimittendårgange.
Da data for bruttoledighed kun er tilgængelig for de seneste 6 årgange, anvendes
nettoledighed for årgang 2002-2005, og da der måles relativt i de enkelte år, vur-
deres det forhold, at både netto- og bruttoledighedstal anvendes til at identificere
uddannelsesgrupper/uddannelser med overledighed, som værende af mindre be-
tydning. I de år, hvor nettoledighed anvendes, er grænse for overledighed 1,5 pct.
point over gennemsnittet.
Fastlæggelse af dimensioneringens omfang
Dimensioneringen udmeldes – til de berørte institutioner – som et loft for det
maksimale optag på hver af de udvalgte uddannelsesgrupper og enkeltuddannelser.
Loftet er beregnet ud fra det gennemsnitlige optag de seneste 5 år (2009-2013)
minus en reduktion. Reduktionens størrelse er bestemt af den gennemsnitlige over-
ledighed for de seneste fem dimittendårgange (2007-2011).
Sammenhængen mellem gennemsnitlig overledighed og optagelsesloftet fremgår af
tabel 1 neden for.
Tabel 1
Sammenhæng mellem overledighed og optagelsesloftet
Overledighed - det antal pct. point, som uddannelsesgruppen/uddannelsens
ledighed er højere end gennemsnittet for dimittendledighed for alle videregå-
ende uddannelser
Optagelsesloft (ifht. det gennemsnitlige
optag i perioden 2009-2013)
2-4,9 pct. point 90 pct.
5-7,5 pct. point 80 pct.
over 7,5 pct. point 70 pct.
Da loftet beregnes med udgangspunkt i det gennemsnitlige optag over de seneste 5
år, kan reduktionen i forhold til seneste år blive større end satserne i tabel 1. Der er
dog indlagt et loft over uddannelsesgruppen/uddannelsens maksimale reduktion,
så det samlede loft mindst svarer til mindst 70 pct. af 2013-optaget.
I forhold til bachelor/kandidatuddannelser måles ledigheden for kandidatuddan-
nelserne, og loftet for det maksimale optag gælder derfor kandidatuddannelserne
ligesom det er kandidatoptaget, der indgår. Det forventes, at institutionerne fast-
sætter et optag på de tilhørende retskravsbacheloruddannelser, der modsvarer
dimensioneringen.
Side 4/4
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Institutionsfordeling og indfasning af loftet
Der er optag på flere uddannelsesinstitutioner for langt de fleste uddannelsesgrup-
per/uddannelser. I disse tilfælde gennemføres en fordeling af det optagelsesloft,
der er beregnet for den samlede uddannelsesgrupper/uddannelse.
Denne institutionsfordeling sker proportionalt på baggrund af institutionernes
gennemsnitlige optag indenfor uddannelsesgruppen/uddannelsen de seneste 5 år.
Der findes seks enkeltuddannelser med lav ledighed i uddannelsesgrupper udtaget
til dimensionering. Uddannelserne er oplistet på www.ufm.dk/uddannelse-og-
institutioner/politiske-indsatsomrader/dimensionering. Det forventes, at instituti-
onerne friholder disse uddannelser fra dimensionering.
Hvis en institutions udbud af uddannelser i en dimensioneret uddannelsesgruppe
kun består af uddannelser uden systematisk overledighed, friholdes institutionen
for dimensionering af den pågældende gruppe. Institutionens andel af dimensione-
ringen fordeles i stedet på de øvrige institutioner i gruppen.
Institutionernes loft over optaget på uddannelsesgrupper/uddannelser indfases
gradvist over 3 år (med 1/3 om året).
Figur 2
Indfasning af loft over optag
På www.ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/politiske-
indsatsomrader/dimensionering findes et regneeksempel på, hvordan et af de ud-
meldte uddannelseslofter er beregnet.
2014
Loft over optag og
dimensionering
udmeldes
2015
Loft over optag:
1/3 af
dimensioneringen
indfases
2016
Loft over optag:
2/3 af
dimensioneringen
indfases
2017
Loft over optag:
Loft udmeldt i 2014,
dimensioneringen er
fuldt indfaset


Ministeren
Side 1/1
24. september 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 14/000859-22
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed beskrivelse af dimensioneringsmodel.
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 265
Offentligt