Invitation til debat 1. oktober 2014 om læren fra 1864 for dansk udenrigspolitik
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Bilag 261)
Aktører:
Invitation til Udenrigsudvalget
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/URU/bilag/261/1401529.pdf
Til Udenrigsudvalget Mere Danmark i Verden: Debat om læren fra 1864 for dansk udenrigspolitik Som led i den udenrigspolitiske debat ”Mere Danmark i verden/#dkiverden”, inviterer vi til et debatarrangement i Fællessalen på Christiansborg den 1. oktober om dansk udenrigspolitik i anledning af 150-året for krigen i 1864. Emnet vil være læren fra 1864, de historiske forudsætninger for dansk udenrigspolitik og betydningen af 1864 for dansk udenrigspolitik i dag og i fremtiden. En række paneldeltagere vil deltage i debatten, ligesom der vil være debat med salen. Arrangementet finder sted den 1. oktober 2014 kl. 14:00-15:30 i Fællessalen på Christiansborg og er arrangeret i samarbejde med DUF. Vi håber at se så mange af jer som muligt til en spændende og mangfoldig debat den 1. oktober. Derudover er I altid velkomne til at deltage i debatten på enten vores blogs eller på Twitter-hashtagget #dkiverden. Tilmelding skal sendes til ftdebat@um.dk senest fredag den 26. september 2014 kl. 14.00. Venlig hilsen Martin Lidegaard og Mogens Jensen Udenrigsudvalget 2013-14 URU Alm.del Bilag 261 Offentligt
Invitation debatarrangement om 1864.pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/URU/bilag/261/1401530.pdf
Mere Danmark i Verden: Udenrigsministeriet inviterer til debat om læren fra 1864 – og betydningen for dansk udenrigs- og udviklingspolitik Udenrigsminister Martin Lidegaard og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen inviterer til debatarrangement på Christiansborg den 1. oktober om dansk udenrigs- og udviklingspolitik ved 150-året for krigen i 1864. 2014 markerer 150-året for krigen i 1864, der er en af de vigtigste begivenheder i nyere dansk historie og som prægede Danmarks nationale identitet og udenrigspolitik mange år efter. Fokus vil være på pejlemærkerne for Danmarks udenrigs- og udviklingspolitik i de kommende år, og vil med udgangspunkt i de historiske begivenheder fra 1864 sætte fokus på læren fra krigen i 1864 og de historiske forudsætninger for nutidens og fremtidens udenrigs- og udviklingspolitik. Arrangementet afholdes i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd og finder sted den 1. oktober 2014 kl. 14:00-15:30 i Fællessalen på Christiansborg, 1240 København K. Program: Kl. 14:00-14:20: Velkomst og indledende bemærkninger ved udenrigsministeren og handels- og udviklingsministeren samt ordstyrer. Kl. 14:20-15:20: Paneldebat: Krigen i 1864 satte markante spor på Danmarks selvopfattelse som udenrigspolitiske stormagt. Hvilke erfaringer kan drages fra 1864 ift. Danmarks ageren på den internationale scene, fx når det kommer til diplomati, internationalt og regionalt samarbejde, udenrigspolitiske værktøjer m.m.? Og hvor bør Danmark lægge sit udenrigs- og udviklingspolitiske fokus de kommende år? Paneldeltagere: Udenrigsminister, Martin Lidegaard Handels- og udviklingsminister, Mogens Jensen Medlem af DUF’s Styrelse, Alexander Grandt Petersen Forfatter (til bl.a. en række bøger om 1864) og adjungeret professor ved SDU, Tom Buk-Swienty Generalsekretær for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl Ordstyrer: Michael Ehrenreich, direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab Kl. 15:20-15:30: Opsummering og afsluttende bemærkninger Udenrigsudvalget 2013-14 URU Alm.del Bilag 261 Offentligt Tilmelding sendes til ftdebat@um.dk senest fredag den 26. september 2014 kl 14.00. Angiv venligst dit fulde navn (og evt. organisation). *** Arrangementet er et led i den udenrigs- og udviklingspolitiske debat ”Mere Danmark i verden/#dkiverden”, som de to ministre lancerede den 27. august 2014. Alle kan deltage i debatten på Twitter via hashtagget #dkiverden og på Jyllands Posten http://jyllands- posten.dk/blogs/MereDanmarkVerden/samt http://um.dk/da/udenrigspolitik/meredkiverden-debat/ Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er en service- og interesseorganisation for 70 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer, som fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet – nationalt og internationalt.