2024-opdateringen af Banedanmarks Anlægsplan, fra transportministeren

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
4. juli 2024
2024-1870
Til Transportudvalgets orientering fremsendes 2024-opdateringen
af Banedanmarks Anlægsplan. Anlægsplanen bliver også offentlig-
gjort på Banedanmarks hjemmeside.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen
Offentligt
TRU Alm.del - Bilag 291
Transportudvalget 2023-24


1
Banedanmarks
Anlægsplan
Juni 2024
Offentligt
TRU Alm.del - Bilag 291
Transportudvalget 2023-24
2
Indhold
1 Introduktion til Banedanmarks Anlægsplan.........................................3
1.1 Ændringslog...........................................................................................................4
1.2 Færdiggjorte projekter det seneste år ...........................................................5
1.3 Koordinering med Trafikplan ............................................................................5
1.4 Generelle koordineringshensyn........................................................................5
1.5 Kort om udrulning af nyt signalsystem og elektrificering.......................6
2 Overblik over ibrugtagningsår...............................................................8
3 Vest for Lillebælt ...................................................................................10
3.1 Fredericia-Aarhus ...............................................................................................12
3.2 Aarhus-Aalborg Lufthavn.................................................................................13
3.3 Lindholm-Hjørring .............................................................................................13
3.4 Øvrige strækninger Jylland .............................................................................14
4 Øst for Lillebælt....................................................................................16
4.1 København-Roskilde .........................................................................................18
4.2 Roskilde-Korsør...................................................................................................18
4.3 Korsør-Middelfart...............................................................................................19
4.4 Køge-Næstved & Ringsted-Nykøbing F.....................................................20
4.5 Roskilde-Kalundborg.........................................................................................21
4.6 Øvrige strækninger Sjælland og Fyn............................................................23
4.7 S-banen .................................................................................................................25
3
1 Introduktion til Banedanmarks Anlægsplan
Banedanmarks Anlægsplan indeholder centrale infrastrukturprojekter, der udføres
på den danske jernbane til og med 2035. Alle projekter, der er politisk besluttet, og
hvor der er afsat finansiering enten via aftale af 28. juni 2021 om Infrastrukturplan
2035, via finansloven, via anlægslov eller via et aktstykke, indgår i anlægsplanen.
Desuden fremgår planlagte, større spor- og kørestrømsfornyelser.
Formålet med Banedanmarks Anlægsplan er at give et overblik over de centrale
infrastrukturprojekter og sikre en sammenhængende langtidsplanlægning på
baggrund af politiske beslutninger.
Det er tidligere oplyst, at Signalprogrammets udrulning i Østdanmark er forsinket.
Banedanmark har modtaget en opdateret udrulningsplan fra Alstom. Denne
version af anlægsplanen viser derfor den nye plan for udrulning af nye signaler i
Østdanmark. Banedanmark vurderer dog, at der er risici forbundet med Alstoms
udrulningsplan. Banedanmark anslår derfor, at der skal tillægges to år til Alstoms
udrulningsplan ift. et realistisk afslutningstidspunkt. Banedanmark forventer
således, at de nye signaler i øst er udrullet senest i 2033. Udrulningsplanen for
Vestdanmark følger den forudsatte plan og er derfor ikke justeret.
Idet Banedanmarks Anlægsplan er udarbejdet med hensyn til blandt andet
togmaterielsituationen, forventede større fornyelsesprojekter, intern
planlægningshorisont, trafikale hensyn samt markedskapacitet, er det vanskeligt at
ændre på ét element i planen uden at skulle gentænke planen på ny. Ved
beslutning af nye projekter vil Banedanmark således skulle sammentænke disse
med allerede igangværende projekter.
DSB overtager det samlede ansvar for S-banen fra 2027. Derfor er anlægsplanen
for S-banen afstemt med DSB.
4
1.1 Ændringslog
Banedanmark offentliggjorde seneste opdatering af anlægsplanen i juni 2023.
Banedanmarks Anlægsplan udkommer en gang om året.
De væsentligste ændringer siden juni 2023 er beskrevet nedenfor. Såfremt der er
angivet parentes omkring et stationsnavn, betyder det, at denne station ikke er
omfattet af det pågældende projekt:
1.1.1 Fjernbanen
• Signalprogrammet har forhandlet ny udrulningsplan med Alstom i
Østdanmark. De fleste udrulninger øst for Lillebælt har derfor fået nye
ibrugtagningsår, hvilket også har betydning for ibrugtagningen af enkelte
hastighedsopgraderinger.
• Banedanmark udfører sporfornyelse på strækningen Fredericia-Vejle-
Aarhus i 2029-2031.
• Anlæg af Stilling Station er planlagt til at blive udført i forbindelse med
sporfornyelsen på strækningen Fredericia-Vejle-Aarhus i perioden 2029-
2031. Tidligere fremgik alene, at det tidligst ville være i 2025.
• Opgraderingen af transformerstationen ved Fredericia er forsinket og
ibrugtages nu i 2024 i stedet for 2023.
• Projektet Vendespor ved Københavns Lufthavn Station sættes i bero på
ubestemt tid. Det er besluttet, at der anlægges to overhalingsspor ved
Kalvebod, som ibrugtages som en del af Roskilde-København senest i
2033. Banedanmark undersøger muligheden for at fremrykke den
planlagte ibrugtagning af de nye signaler jf. afsnit 4.6.5.
• Perronprojektet på Brønderslev Station er rykket frem fra 2025 til 2024.
• Dobbeltsporet syd for Hjørring er rykket frem fra 2025 til 2024.
• Tilslutningen til DSB’s nye værksted i København (Det Grønne Spor) er
udskudt fra 2023 til 2024.
• Kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering ved Ringsted er ændret til
udførelse fra 2027-2030 til 2028-2030.
• Sporfornyelsen mellem (Roskilde) og (Ringsted) bliver ikke færdig i 2024,
hvorfor arbejderne fortsætter ind i 2025. Projektet udføres derfor i
perioden 2022-2025 i stedet for 2022-2024.
• Udvidelsen af Københavns Lufthavn Station har fået udførelsesår og er
planlagt til 2025-2026.
• Sporfornyelsen mellem (Høje Taastrup) og (Roskilde) udføres nu kun over
ét år i 2026. Sporfornyelsen på Høje Taastrup Station udføres i 2025.
• Vejdirektoratet har orienteret om, at færdiggørelsen af Ny bane over
Vestfyn udskydes med ét år. Projektet forventes nu afsluttet i 2029.
• Sporfornyelsen mellem (Ringsted)-(Slagelse) er udskudt fra 2024-2026 til
2025-2027.
• Der udføres sporfornyelse på strækningen (Aalborg)-Frederikshavn i 2028.
• Udførelsesårene for Ny bane Aarhus-Silkeborg er i udgangspunktet sat til
2028-2034, mens de for overkørsel 56 er sat til 2027-2032. Heri indgår
også detailprojektering foruden anlægsfasen og den nærmere
udførselsperiode samt mulige ibrugtagningsår kendes først ved
afrapportering af beslutningsgrundlagene.
1.1.2 S-banen
• Kørestrømsfornyelsen Østerport-(Holte) er planlagt til udførelse i 2027-
2028.
• Kørestrømsfornyelsen på Svanemøllen Station var tidligere planlagt til
udførelse i 2024, men er nu udskudt til 2026.
• Kørestrømsfornyelsen mellem (Svanemøllen) og Farum er udskudt fra
2025-2026 til 2030-2031.
• Sporfornyelsen mellem (Valby) og (Svanemøllen) er udskudt og udføres
efter 2030.
• Omstillingen til ny radiofrekvens på S-banen har vist sig markant dyrere
end den eksisterende bevilling, og der er meget lille driftsmæssig risiko
ved at forsætte med at anvende det eksisterende frekvensbånd.
5
Banedanmark søger derfor om forlængelse af sendetilladelsen i det
nuværende frekvensbånd med henblik på at identificere en anden
langsigtet løsning. DSB vil som ejer af CBTC-systemet videreføre projektet.
1.2 Færdiggjorte projekter det seneste år
• På strækningen (København)-Køge-(Ringsted) blev ERTMS ibrugtaget i
april 2023. Afsluttende leverancer gennemføres i 2024.
• På strækningen mellem (Næstved) og Vordingborg blev elektrificering
ibrugtaget i april 2023.
• Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen er der
gennemført sporfornyelse på strækningen (Fredericia)-(Vejle) i 2023 forud
for udrulning af nyt signalsystem.
• Det nye signalsystem blev i 2023 taget i brug på strækningen
Holstebro/Herning-Skjern-Esbjerg.
• Der er i 2023 udført sporfornyelse på Fredericia Station.
• Der er i 2023 udført sporfornyelse og hastighedsopgradering på
strækningen mellem (Nyborg)-(Odense). Hastighedsopgraderingen
ibrugtages med udrulning af ERTMS og nyt togmateriel.
• Ved Gelsted på Vestfyn er der etableret en fordelingsstation, som blev
ibrugtaget i 2023. Den skal forsyne den eksisterende samt nye jernbane
over Vestfyn og aflaste øvrige fordelingsstationer.
• I 2022-2023 er der anlagt en ny station ved Favrholm, som blandt andet
skal betjene det kommende Nyt Hospital Nordsjælland. Stationen er
ibrugtaget med nyt signalsystem i 2023.
Banedanmark har i 2023 flyttet S-togsperronerne på København Syd tilbage, efter
de midlertidigt blev flyttet i forbindelse med Metroens udvidelse med
Sydhavnslinjen.
1.3 Koordinering med Trafikplan
For at kunne køre på jernbanestrækninger udstyret med ERTMS, skal togene være
teknisk indrettet til at kunne bruge det nye signalsystem. Det kræver, at gamle tog
ombygges til ERTMS og/eller at de tog, som ikke ombygges, erstattes af nye tog.
Af DSB's eksisterende materielflåde udstyres IC3, IR4 og ABs med nyt signaludstyr.
DSB’s nye el-lokomotiver samt de bestilte IC5, som skal erstatte de gamle tog, er
fra leveringen udrustet til det nye signalsystem, men kan ikke køre på strækninger,
som endnu ikke er elektrificeret. Da dieseltogstypen IC4 ikke ombygges til ERTMS,
opstår der i den periode, hvor ERTMS er udrullet på ikke-elektrificerede
strækninger - som forudsætning for den efterfølgende elektrificering - en stor
knaphed på IC3 tog, som er de eneste tog, der så kan anvendes på sådanne
strækninger.
IC4 har været forudsat anvendt på elektrificerede strækninger med nuværende
signalsystem, indtil de her kan udskiftes af de nye elektriske IC5 tog. Leverancen af
IC5 er imidlertid forsinket og ventes nu i kommerciel drift i løbet af 2027, hvilket
har skabt behov for en større og længerevarende anvendelse af IC4 end tidligere
planlagt.
DSB, Banedanmark, Trafikstyrelsen og Transportministeriets departement har på
denne baggrund revideret den konkrete Trafikplan for, hvornår der er mulighed for
at ibrugtage strækninger med nyt signalsystem under hensyn til opretholdelse af
en tilstrækkelig passagerbetjening, mens udrulningen står på. Banedanmarks
Anlægsplan skal ses i sammenhæng med denne reviderede trafikplan.
1.4 Generelle koordineringshensyn
Banedanmarks planlægning af infrastrukturprojekter i anlægsplanen sker med
baggrund i nogle overordnede principper og hensyn for koordinering af
anlægsarbejderne.
- Teknisk-økonomisk optimal planlægning
Anlægsarbejderne med fornyelses- og hastighedsopgradering, nyt signalsystem og
elektrificeringsprojekterne er planlagt dels ud fra strategien for udrulning af
Signalprogrammet og dels ud fra hensynet til den hensigtsmæssige rækkefølge af
projekterne på jernbanenettet. F.eks. planlægges hastighedsopgraderinger udført
samtidig med sporfornyelsesprojekter.
6
Desuden er koordineringen af kommende større jernbaneaktiviteter sket ud fra et
hensyn til den samlede forventede markedskapacitet, samt til et jævnt forløb i
udrulning af Signalprogrammet og Elektrificeringsprogrammet. Der har dog de
seneste år været stor usikkerhed om markedskapaciteten, og Banedanmark har
været nødt til at udskyde projekter grundet høje bud eller manglende kapacitet.
- Forhold mellem nyt signalsystem og opsætning af kørestrøm
For at sikre en forholdsvis jævn udrulningstakt for leverandøren af elektrificeringen
har Banedanmark identificeret en teknisk løsning, der kan sikre opsætning af
kørestrømsanlæg forud for ibrugtagning af nyt signalanlæg. Dette sker uden
påkrævet ibrugtagning af elektrificeringen, da ibrugtagning af el-anlægget skal
afvente Signalprogrammets udrulning. Det understøtter ibrugtagningen af DSB’s
nye el-tog (IC5) til Aarhus og Aalborg og en stabil udrulning af Signalprogrammet.
- Hastighedsopgraderinger
Anlægsplanen indikerer hvilket år en given hastighedsopgradering kan udføres, og
ikke hvornår den ibrugtages. Nyt signalsystem er, som udgangspunkt, en
forudsætning for ibrugtagning af en hastighedsopgradering. Derfor sker
ibrugtagning af hastighedsopgraderinger typisk først ved ibrugtagning af det nye
signalsystem.
1.5 Kort om udrulning af nyt signalsystem og elektrificering
I nærværende afsnit introduceres de væsentligste ændringer og tilhørende risici
ved udrulningen af nyt signalsystem, samt en model for en mere jævn
udrulningstakt for elektrificering af den danske jernbane.
1.5.1 Udrulning af nyt signalsystem
Udrulningsplanen for nyt signalsystem følger den strategi, som forligskredsen bag
Signalprogrammet bakkede op om med aftale af 15. november 2017. Det vil sige,
at planen fortsat er tilrettelagt med henblik på at udruste størstedelen af de danske
jernbanestrækninger med nyt signalsystem (ERTMS) forud for ibrugtagning af
elektrificering, så immunisering undgås.
I anlægsplanen er der mange infrastrukturprojekter og samtidige arbejder, der skal
koordineres, herunder Signalprogrammet, Elektrificeringsprogrammet og nye
projekter besluttet med Infrastrukturplan 2035. For at give et indblik i, hvornår
Banedanmark forventer at være på de enkelte udrulningsstrækninger, viser planen
hvornår sporgrundlaget for udrulningen låses, hvornår designfasen løber og
afslutningsvist hvornår installation og test finder sted inden ibrugtagningen.
Banedanmarks leverandør i Østdanmark, Alstom, har været udfordret med en
række leverancer, hvorfor leverandøren og Banedanmark har forhandlet en ny
udrulningsplan. Udrulningsplanen for Østdanmark er afstemt med
Kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering ved Ringsted (KURI) samt
ibrugtagningen af Storstrømsbroen, Femern Bælt-forbindelsen, projekterne i øst fra
Infrastrukturplan 2035 og Ny bane over Vestfyn.
På strækningen (Roskilde)-Kalundborg skulle nyt signalsystem ibrugtages ultimo
2024. På grund af såvel risikoen for forsinkelse af udrulningen af nyt signalsystem
på strækningen samt DSB’s behov for at kunne køre IC4-materiel til Kalundborg, er
det jf. den reviderede Trafikplan besluttet at udskyde ibrugtagningen af ERTMS på
strækningen og i stedet immunisere signalerne mellem Roskilde og Holbæk så
strækningen kan ibrugtages med el-drift ultimo 2024. Signalprogrammet fører
aktiviteterne på strækningen så langt frem som muligt, for at mindske
kompleksiteten ved den senere ibrugtagning. Det er under afklaring, hvornår
ibrugtagning kan ske.
1.5.2 Elektrificering
Banedanmarks Anlægsplan bygger på forudsætningen om, at ibrugtagningen af
nyt signalsystem som udgangspunkt er gennemført før ibrugtagning af kørestrøm,
da de nuværende sikringsanlæg ikke kan ”tåle” den elektriske støj fra et
kørestrømsanlæg.
Udrulningsplanen for det nye signalsystem har medført, at Banedanmark installerer
kørestrøm, selvom nyt signalsystem ikke er udrullet.
Elektrificeringen kan dog fortsat først ibrugtages efter ibrugtagning af nyt
signalsystem eller ved eventuel immunisering af strækningen.
7
Formålet med denne model er at give leverandøren af Elektrificeringsprogrammet
mulighed for en mere jævn produktionstakt, og derigennem minimere risikoen for
ekstra krav som følge af en markant ændret udrulningsplan.
I marts 2021 er der indgået aftale om udrulningsplan for elektrificering for
strækningen (Fredericia)-(Aarhus), (Aarhus)-Aalborg-Aalborg lufthavn og
Vordingborg–Nykøbing Falster (ekskl. Storstrømsbroen). Endelig ibrugtagning på
strækningen Fredericia-Aalborg sker ultimo 2026 (K27).
8
2 Overblik over ibrugtagningsår
Banedanmarks Anlægsplan præsenteres ud fra en geografisk inddeling i
henholdsvis øst og vest for Lillebælt. En samlet oversigt over jernbaneprojekter
samt ibrugtagningsår fremgår af Figur 1, mens ibrugtagningsår for nyt
signalsystem fremgår af Figur 2. Ibrugtagningsåret er det kalenderår, hvor
anlægget ibrugtages. Hvis der ved en strækning/projektnavn ikke står et årstal, er
ibrugtagningsår ikke fastlagt endnu. For ny bane Aarhus-Silkeborg og overkørsel
56 i Silkeborg er der angivet et interval for ibrugtagningsår. Intervallerne skyldes, at
de nærmere ibrugtagningsår først kendes, når de igangværende undersøgelser er
gennemført.
Figur 1: Jernbaneprojekter og ibrugtagningsår
9
Figur 2: Udrulningen af nyt signalsystem og ibrugtagningsår
10
3 Vest for Lillebælt
I nærværende kapitel præsenteres besluttede og finansierede projekter vest for
Lillebælt.
Figur 3 viser ibrugtagningstidspunkterne for nyt signalsystem samt
elektrificeringen i Jylland. De mørkegrønne klodser indikerer det tidsrum, hvor
Signalprogrammet forventes at udføre installation og test på den enkelte
strækning. På de enkelte strækningsoversigter vises de enkelte faser.
Elektrificeringen består af mange forskellige aktiviteter, hvor de grå klodser angiver
etablering af fundamenter, opsætning af master og køretråd. Ud over disse
aktiviteter udføres forberedende arbejder i form af sporsænkninger og
brohævninger/etablering af nye broer. Disse aktiviteter koordineres som
udgangspunkt med eventuel sporfornyelse og indgår derfor ikke i figuren.
På næste side viser figur 4 mere detaljeret de forudsatte aktiviteter på strækningen
Fredericia-Frederikshavn.
Figur 3: Udrulning af nyt signalsystem og elektrificering i Vest frem til 2030
EP
11
Figur 4: Aktiviteter Fredericia-Frederikshavn
Sporfornyelse Anlægsprojekt SP EP
Sporfornyelse &
Hastighedsopgradering
12
3.1 Fredericia-Aarhus
3.1.1 Eksisterende signalanlæg
For at sikre IC4-togenes adgang til værkstedet i Aarhus, er det nødvendigt at
benytte det eksisterende sikringsanlæg så længe som muligt. Efter ibrugtagningen
af nye signaler skal IC4-togene trækkes til værkstedet, indtil de bliver udfaset.
3.1.2 Nyt signalsystem
På strækningen (Fredericia)-Aarhus ibrugtages nyt signalsystem primo 2026. Den
detaljerede planlægning af udrulningen på strækningen pågår i tæt samarbejde
med Elektrificeringsprogrammet. På Aarhus H ibrugtages det nye signalsystem i
starten af 2026.
3.1.3 Elektrificering
Elektrificeringen mellem (Fredericia) og Aarhus ibrugtages ultimo 2026 (K27).
Anlægsarbejdet udføres i 2022-2024. På Aarhus H, udføres anlægsarbejderne i
2024-2026, med undtagelse af perronspor 2 og 3, som ibrugtages 1. halvår 2027.
Elektrificeringen sker i tæt samarbejde med såvel Signalprogrammet som øvrige
arbejder på strækningen, hvor for eksempel testen af kørestrømsanlægget skal
koordineres.
Forud for elektrificeringen er der udført forberedende arbejder, herunder
sporsænkninger og broarbejder. De forberedende arbejder forventes afsluttet
ultimo 2024.
3.1.4 Sporfornyelse
Banedanmark udfører sporfornyelse på strækningen Fredericia-Vejle-Aarhus i
2029-2031.
3.1.5 Hastighedsopgradering
På Aarhus H gennemføres hastighedsopgradering sammen med sporfornyelse og
forberedende arbejder til elektrificering med henblik på etapevis ibrugtagning af
stationen i 2026 og 2027 med fuld køreplan ultimo 2026 (K27).
3.1.6 Fremtidssikring af Aarhus H
Fremtidssikring af Aarhus H vil ske fra 2025 til 1. halvår 2027. Projektet koordineres
med Signalprogrammet og Elektrificeringsprogrammet med henblik på
ibrugtagning af IC5 i 2027. Signalprogrammet ibrugtages delvist på Aarhus H
primo 2026. Stationen vil kunne trafikeres med de forudsatte el-tog i køreplanen
fra ultimo 2026, og det resterende arbejde på perronspor 2 og 3 vil blive
ibrugtaget i første halvår 2027.
3.1.7 Anlæg af Stilling Station
I forbindelse med sporfornyelse på strækningen Fredericia-Vejle-Aarhus
planlægger Banedanmark at anlægge Stilling Station. Stationen vil åbne i perioden
2029-2031.
3.1.8 Perronforlængelser på Horsens Station
Banedanmark forlænger perronerne på Horsens Station i 2030 således, at stationen
er indrettet til IC5.
3.1.9 Anlæg af Brabrand Station
Brabrand Station ventes anlagt med henblik på ibrugtagning i 2033.
13
3.2 Aarhus-Aalborg Lufthavn
3.2.1 Nyt signalsystem
Nyt signalsystem ibrugtages i 2. halvår 2024. Det nye signalsystem udrulles nordfra
og ned mod Aarhus.
3.2.2 Elektrificering
Elektrificeringen mellem Aarhus og Aalborg-Aalborg Lufthavn ibrugtages ultimo
2026 (K27). Forberedende arbejder på Aalborg Station udføres sammen med
planlagt sporfornyelse i 2024, og forberedende arbejder til elektrificering på
strækningen (Aarhus)-(Aalborg) udføres i 2024.
3.2.3 Sporfornyelse
Sporfornyelse på Aalborg Station udføres sammen med hastighedsopgradering og
forberedende arbejder i 2024.
Spor- og perronfornyelse på Langå Station udføres sammen med
hastighedsopgradering i 2024.
Restarbejder fra Hobro-Aalborg sporfornyelsen udføres i 2024. Arbejderne udføres
således samtidigt med udrulningen af nyt signalsystem på strækningen.
3.2.4 Hastighedsopgradering
På Langå Station gennemføres hastighedsopgradering og sporfornyelse med
henblik på ibrugtagning sammen med nyt signalsystem ultimo 2024 (K25).
På Aalborg Station gennemføres hastighedsopgraderingen sammen med
sporfornyelse og forberedende arbejder til elektrificering.
Hastighedsopgraderingen på strækningen Hobro-Aalborg inklusive Aalborg
Station ibrugtages sammen med nyt signalsystem ultimo 2024 (K25).
3.3 Lindholm-Frederikshavn
3.3.1 Sporfornyelse
Der udføres sporfornyelse på strækningen (Aalborg)-Frederikshavn i 2028.
3.3.2 Kapacitetsudvidelse Aalborg-Hjørring
Projektet omfatter et dobbeltspor fra Lindholm Station til der, hvor den nye bane
til Aalborg Lufthavn afgrener ud mod lufthavnen samt et dobbeltspor syd for
Hjørring Station. Dobbeltsporet ved Lindholm åbnede i konventionel
sikringsteknologi i 2020 parallelt med ibrugtagningen af den nye jernbane til
Aalborg Lufthavn. Dobbeltsporet syd for Hjørring udføres i 2024.
3.3.3 Ny perron på Brønderslev Station
Banedanmark ombygger perronerne på Brønderslev Station i 2024 således, at
perronerne får standardhøjde og det dermed vil være muligt med niveaufri ind- og
udstigning for passagererne.
3.3.4 Ny perron på Kvissel Station
Banedanmark ombygger perronerne på Kvissel Station i 2025 således, at
perronerne får standardhøjde og det dermed vil være muligt med niveaufri ind- og
udstigning for passagererne.
14
3.4 Øvrige strækninger Jylland
Figur 5: Aktiviteter øvrige strækninger vest for Lillebælt
Sporfornyelse Anlægsprojekt SP
15
3.4.1 Nyt signalsystem
Udrulningen af nyt signalsystem følger strategien fra november 2017 med første
ibrugtagning i Nordvestjylland og med efterfølgende udrulning i henholdsvis Midt-
, Vest- og Sønderjylland. Der er i 2023 blevet ibrugtaget ERTMS på strækningen
(Esbjerg)-(Holstebro) og (Herning)-(Skjern), hvilket betyder at arbejdet derfor nu
har bevæget sig ind på den nordlige del af den jyske hovedstrækning (Aarhus)-
Aalborg og efterfølgende (Lunderskov)-Esbjerg og (Bramming)-Tønder.
(Fredericia)-Aarhus ibrugtages primo 2026, inden den sidste sønderjyske strækning
ibrugtages i 2027.
3.4.2 Sporfornyelse
Mellem Fredericia og Padborg udføres sporfornyelse i 2024. Banedanmark udfører
ligeledes et sporfornyelsesprojekt mellem Skjern og Holstebro med udførelse i
2025. På Thistedbanen planlægges der sporfornyelse til udførelse tidligst i 2028.
Der pågår fortsat analyse af det præcise udførelsestidspunkt.
3.4.3 Modernisering af kørestrøm
Transformerstationen i Fredericia opgraderes i 2024 med henblik på at skaffe
tilstrækkelig strømkapacitet til de mange nye el-tog.
3.4.4 Ladeinfrastruktur
De første ladeanlæg til batteritog anlægges i 2025 på Skjern Station og Holstebro
Station. Disse ibrugtages i medio 2025. Ladeinfrastruktur på de resterende
strækninger ventes for størstedelen etableret omkring 2030. De resterende
strækninger er Struer-Thisted, Struer-Langå, Struer-Holstebro-Herning-Vejle,
Skjern-Varde-Esbjerg, Skjern-Herning-Skanderborg, Bramming-Tønder, Lindholm-
Frederikshavn samt Odense-Svendborg i Østdanmark. Den præcise rækkefølge og
udrulningsplan mellem de enkelte strækninger vil blive undersøgt nærmere.
3.4.5 Ny perron på Herning Messecenter Station
Banedanmark anlægger en ny perron på Herning Messecenter Station. Projektet er
under genplanlægning og udførelsesår er endnu ikke fastlagt.
3.4.6 Ny jernbane Aarhus-Silkeborg
Banedanmark er ved at gennemføre en fase 2-undersøgelse, herunder
miljøkonsekvensvurdering, af en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg.
Undersøgelsen forventes afrapporteret til forligskredsen 2. kvartal 2027, hvorefter
der skal træffes politisk beslutning om igangsætning af anlæg. Såfremt der tages
politisk beslutning om igangsætning af anlæg i 2027, forventes den nye jernbane
at kunne ibrugtages i perioden 2034-2036 afhængig af udførselsperiodens længde.
Grundet usikkerheden er ibrugtagningstidspunktet aktuelt udtrykt som et interval.
Banedanmark er også ved at gennemføre en fase 2-undersøgelse af opgradering af
overkørsel 56 i Silkeborg. Denne undersøgelse forventes færdiggjort 2./3. kvartal
2026. Med en politisk beslutning om igangsætning af anlæg i 2026, forventes den
opgraderede overkørsel at kunne ibrugtages i perioden 2032-2033 afhængig af
udførselsperiodens længde. Grundet usikkerheden er ibrugtagningstidspunktet
aktuelt udtrykt som et interval.
3.4.7 Dobbeltspor Tinglev-Padborg
Banedanmark anlægger dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg forventeligt
mellem 2034 og 2035. Den endelige tidsplan afklares i arbejdet med et opdateret
beslutningsgrundlag.
16
4 Øst for Lillebælt
I nærværende kapitel præsenteres besluttede og finansierede projekter øst for
Lillebælt.
Banedanmarks leverandør i Østdanmark, Alstom, har været udfordret med en
række leverancer, hvorfor leverandøren har udarbejdet en ny udrulningsplan.
Alstoms udrulningsplan viser et afslutningstidspunkt i 2031. Banedanmark vurderer
dog, at der fortsat er reelle risici forbundet med Alstoms plan, hvorfor
Banedanmark vurderer, at der skal tillægges to år til Alstoms udrulningsplan ift. et
realistisk afslutningstidspunkt. Denne buffer er placeret på hhv. Roskilde-
København og Kystbanen som vurderes mest hensigtsmæssigt, men det kan ikke
afvises, at den skal bruges anderledes. Således forventer Banedanmark, at
Signalprogrammet inkl. nye aktiviteter (ny Vestfynsbane, Femern-tunnelen og
Kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering ved Ringsted), svarende til
ekstraaktiviteter for ca. 2-3 år, vil være afsluttet i 2033. Figur 6 viser
ibrugtagningstidspunkterne for den nye udrulningsplan for nyt signalsystem samt
elektrificeringen øst for Lillebælt. De mørkegrønne klodser indikerer det tidsrum,
hvor Signalprogrammet forventes at udføre installation og test på den enkelte
strækning i større eller mindre omfang.
Elektrificeringen består af mange forskellige aktiviteter, hvor de grå klodser angiver
etablering af fundamenter, opsætning af master samt opsætning af køretråd. Ud
over disse aktiviteter udføres forberedende arbejder i form af sporsænkninger og
broarbejder. Disse aktiviteter koordineres som udgangspunkt med eventuel
sporfornyelse og indgår derfor ikke i figuren.
Hovedstrækningen i Østdanmark bærer i de kommende mange år præg af stor
aktivitet. Da strækningen er elektrificeret, er det sporfornyelser,
hastighedsopgraderinger samt større anlægsarbejder og udrulning af nye signaler
som koordineres på strækningen. Signalprogrammet begynder udrulningen
mellem Korsør og Middelfart.
På næste side viser Figur 7 aktiviteterne på hovedstrækningen gennem Sjælland og
Fyn.
* Klargjort til ibrugtagning i 2024. Endeligt ibrugtagningsår afventer.
Figur 6: Udrulning af nyt signalsystem og elektrificering i Øst frem til 2033
EP
17
Figur 7: Aktiviteter Hovedstrækningen Sjælland og Fyn
Sporfornyelse Anlægsprojekt SP Låst sporgrundlag Senest ibrugtagning ERTMS
Sporfornyelse &
Hastighedsopgradering
Design SP
18
4.1 København-Roskilde
4.1.1 Sporfornyelse
Banedanmark udfører sporfornyelse mellem (Høje Taastrup) og (Roskilde) i 2026.
På Høje Taastrup Station udføres der sporfornyelse i 2025.
4.1.2 Tilslutning til DSB’s nye værksted i København
I forbindelse med indsættelse af IC5 skal nye værksteder til elektrisk togmateriel
opføres. Banedanmarks tilslutningsspor til værkstedet er klar i 2024, og DSB
forventes at ibrugtage det nye værksted primo 2025.
4.1.3 Udbygning af Glostrup Station
I 2031-2032 anlægger Banedanmark to ø-perroner ved fjernbanen på Glostrup
Station. Projektet muliggør skiftemuligheder mellem regionaltog, S-tog og
Hovedstadens Letbane.
4.1.4 Forenkling af København H
Banedanmark undersøger en forenkling af Københavns Hovedbanegård. Der
udestår beslutning om det præcise projektindhold og endeligt udførelsesår.
Anlægget koordineres med udrulningen og ibrugtagning af nye signaler på
Københavns Hovedbanegård.
Anlægsplanen indeholder en mulig udførelse i 2027-2030.
4.1.5 Næste generations S-tog til Roskilde
Banedanmark skal undersøge en forlængelse af S-togsnettet fra Høje Taastrup til
Roskilde i forbindelse med udrulningen af næste generations S-tog. En udførelse
kan ske i 2033-2034.
4.2 Roskilde-Korsør
4.2.1 Sporfornyelse
Der udføres sporfornyelse mellem (Roskilde) og (Ringsted) i 2022-2025 og mellem
(Ringsted)-(Slagelse) i 2025-2027. Sporfornyelsen Ringsted-Slagelse er
forudsætning for den øgede hastighed på strækningen (Ringsted)-(Odense).
Derudover udføres der sporfornyelse mellem (Slagelse)-(Korsør) i 2023-2024.
Projekterne koordineres indbyrdes i forhold til spærringer af hensyn til både
landsdelstrafikken og godstrafikken, hvor der ikke er omkørselsmuligheder mellem
Ringsted og Padborg.
Sporfornyelsesarbejderne gennemføres sammen med hastighedsopgradering af
strækningen (Ringsted)-(Slagelse) og forud for udrulning af nyt signalsystem.
4.2.2 Hastighedsopgradering
Hastighedsopgradering op til 200 km/t mellem (Ringsted) og (Slagelse) sammen
med planlagt sporfornyelse forud for udrulning af nyt signalsystem.
Hastighedsopgraderingen kan først ibrugtages med det nye signalsystem på
strækningen Ringsted-(Korsør).
4.2.3 Kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering ved Ringsted
Banedanmark planlægger en kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering ved
Ringsted. I december 2021 blev det besluttet at gennemføre en NAB fase 2-
undersøgelse. Den har forløbet siden og forventes afsluttet primo 2026. Udførelse
af projektet er planlagt til 2028-2030. Signalprogrammet koordinerer løbende med
udrulningen og ibrugtagning af de nye signaler med projektet. Signaludrulningen
på strækningen Roskilde-Korsør er med den nye udrulningsplan blevet opdelt i to
særskilte udrulninger, for at imødekomme projektets behov for ibrugtagning af nye
signaler i 2030.
19
4.3 Korsør-Middelfart
4.3.1 Nyt signalsystem
Det nye signalsystem på strækningen Korsør-Middelfart forventes ibrugtaget
medio 2028.
4.3.2 Sporfornyelse
Sund og Bælt planlægger sporfornyelse på strækningen mellem Korsør og Nyborg.
Udførelsestidspunktet er uklart, da projektet genplanlægges.
4.3.3 Hastighedsopgradering
Der er i 2023 udført sporfornyelse mellem (Nyborg) og (Odense). Strækningen er
således blevet opgraderet til at kunne køre op til 200 km/t i fremtiden.
Hastighedsopgraderingen kan dog først ibrugtages med det nye signalsystem.
Yderligere udfører Sund og Bælt hastighedsopgradering på strækningen mellem
Korsør og Nyborg. Udførelsestidspunktet er under genplanlægning.
20
4.4 Køge-Næstved & Ringsted-Holeby
Figur 8 viser aktiviteterne på strækningen Køge-Næstved og Ringsted-Holeby. Det
nye signalsystem forventes at være udrullet og ibrugtaget på strækningen ultimo
2027.
4.4.1 Elektrificering
På strækningen (Vordingborg)-Nykøbing F. afventer ibrugtagning af elektrificering,
at Storstrømsbroen anlægges. Færdiggørelsestidspunktet for Storstrømsbroen er
usikkert, men forventes aktuelt at være 2. kvartal 2027 jf. afsnit 4.4.5.
Elektrificering mellem (Nykøbing Falster) og syd for Holeby bliver koordineret med
den forudgående anlæggelse af dobbeltspor jf. afsnit 4.4.4.
4.4.2 Perronforlængelse på Haslev Station
Perronforlængelserne er udskudt som følge af manglende kapacitet hos
leverandøren af det nye signalsystem. Der pågår planlægning af nyt udførelsesår,
hvorfor projektet ikke fremgår af figur 8.
4.4.3 DSB’s nye værksted i Næstved
Tilslutningssporet til DSB’s nye værksted i Næstved udføres i 2024 og signaldelen
forventes udført i 2025. Selve værkstedet ventes DSB at ibrugtaget i 2026.
4.4.4 Ringsted-Femern Banen
Dobbeltspor fra Nykøbing Falster til Holeby, som er fase 2 af Ringsted-Femern
Banen, er igangsat, så strækningen bliver klar til installation af ERTMS og
kørestrøm. Det nye signalsystem forventes at blive ibrugtaget mellem Nykøbing
Falster og Holeby ultimo 2027. Banen forventes ibrugtaget senest ved åbningen af
Femern Bælt-forbindelsen medio 2029.
4.4.5 Anlæg af Storstrømsbroen
Den nye Storstrømsbro kan ibrugtages i 2027 under forudsætning af, at
Banedanmark kan igangsætte arbejderne på broen minimum 15 måneder før.
Banedanmark forventer at kunne igangsætte de jernbanerelaterede arbejder primo
2026, hvorefter togtrafikken kan åbne 2. kvartal 2027. Projektet koordineres med
udrulning af de nye signaler, som forventes ibrugtaget sammen med åbningen af
broen.
Figur 8: Aktiviteter Køge-Næstved & Ringsted-Holeby
Anlægsprojekt SP EP Låst sporgrundlag
Design SP
1.
H
2.
H
1.
H
2.
H
1.
H
2.
H
1.
H
2.
H
1.
H
2.
H
1.
H
2.
H
1.
H
2.
H
Køge NordA
NæstvedA
RingstedA
NæstvedA
VordingborgA
OrehovedA
Nykøbing FA
HolebyA
2024 2025 2026 2027 2029 2030-2035
2028
Ibrugtagning
El
med.
2029
Ibrugtagning
El
april
2027
21
4.5 Roskilde-Kalundborg
Elektrificeringen af strækningen Roskilde-Kalundborg er genplanlagt i henhold til
den politiske aftale fra maj 2020. Det betyder, at kørestrømsanlægget på
strækningen (Roskilde)-(Holbæk) planlægges ibrugtaget ultimo 2024. På grund af
risikoen for forsinkelse af Signalprogrammet samt DSB’s behov for at kunne køre
IC4-materiel til Kalundborg, er det besluttet at udskyde ibrugtagningen af ERTMS
på strækningen og i stedet immunisere signalerne mellem Roskilde og Holbæk så
strækningen kan ibrugtages med el-drift ultimo 2024. Signalprogrammet fører
aktiviteterne på strækningen så langt frem, som muligt for at mindske
kompleksiteten ved den senere ibrugtagning. Det er under afklaring, hvornår
ibrugtagning kan ske.
Udrulningen for elektrificeringen på strækningen mellem Holbæk og Kalundborg
forventes udført og klar til ibrugtagning i 2027.
Figur 9: Aktiviteter Roskilde-Kalundborg
SP EP EP forberedende
arbejder
EP
22
4.5.1 Nyt signalsystem
Signalprogrammets leverandør udfører i 2024 installation og test.
Installationsarbejdet vil efter planen blive afsluttet i første halvår 2024 med
efterfølgende test. Signalprogrammet fører arbejdet på strækningen så langt frem,
som muligt, så kompleksiteten mindskes ved senere ibrugtagning i lyset af
beslutningen om immunisering. Det afklares desuden, hvornår ibrugtagning kan
ske.
4.5.2 Elektrificering
Køreledningsanlægget på strækningen (Roskilde)-(Holbæk) blev etableret i 2021,
og ibrugtages ultimo 2024.
Mellem Holbæk og Kalundborg forventes elektrificeringen udført til ultimo 2027
for at sikre en jævn udrulningstakt i Elektrificeringsprogrammet.
På delstrækningen Holbæk-Kalundborg udføres de forberedende arbejder i form af
sporsænkninger, broarbejder og øvrige arbejder i perioden 2022-2026.
23
4.6 Øvrige strækninger Sjælland og Fyn
Figur 10: Aktiviteter øvrige strækninger øst for Lillebælt
SP EP Anlægsprojekt Designfase SP Låst sporgrundlag Senest ibrugtagning ERTMS
24
4.6.1 Nyt signalsystem
Ibrugtagning af nyt signalsystem på strækningen (København H)-(Peberholm) er
planlagt til senest april 2027.
Nyt signalsystem på strækningen (Odense)-Svendborg forventes ibrugtaget
oktober 2026.
4.6.2 Ny jernbane over Vestfyn
Anlægstidspunktet er fremrykket i forbindelse med Infrastrukturplan 2035 med
projektstart i 2022. Projektet er forankret hos Vejdirektoratet. Det er forventningen,
at den nye jernbane åbner ultimo 2029 (K30). Strækningen anlægges med nyt
signalsystem, som bliver ibrugtaget sammen med åbningen af banen i ultimo 2029.
4.6.3 Øresundsperroner og gangtunnel på København Syd
I perioden 2023-2025 etablerer Metroselskabet i samarbejde med Banedanmark
perroner ved Øresundssporene og en gangtunnel. Projektet udføres samtidigt med
etableringen af Metroens Sydhavnslinje.
4.6.4 Udvidelse af Københavns Lufthavn Station
Sund & Bælt anlægger perroner ved de nuværende godsspor og etablerer
retningsdrift på Københavns Lufthavn Station. Projektet er planlagt til udførelse i
2025-2026.
4.6.5 Vendespor ved Københavns Lufthavn Station og Overhalingsspor ved
Kalvebod
Vendespor ved Københavns Lufthavn Station er indtil videre sat i bero. Bevillingen
til vendesporet medfinansierer i stedet anlæg af to overhalingsspor ved Kalvebod.
Overhalingsspor ved Kalvebod er planlagt til udførelse i 2026-2027.
Overhalingssporerne forventes ibrugtaget sammen med de nye signaler på
strækningen Roskilde-København. Banedanmark undersøger muligheden for at
kunne fremrykke den planlagte ibrugtagning af de nye signaler, der for nuværende
er i 2033. Der knytter sig dog risici til dette ibrugtagningstidspunkt, givet den
generelle usikkerhed ved leverandørens udrulningsplan, jf. tidligere.
25
4.7 S-banen
I dette kapitel præsenteres de mange aktiviteter på S-banen, som de kommende
mange år også bærer præg af Fremtidens S-bane.
Figur 11 viser en oversigt over de store anlægs- og fornyelsesprojekter på de
forskellige strækninger, samt DSB’s udrulninger af Fremtidens S-banes projekter.
Det understreges, at der for Fremtidens S-bane endnu ikke foreligger en
udførelsesplan og dermed er sporspærringsscenarier ikke fastlagt. Antagelsen er,
at størstedelen af arbejderne kan udføres i aften-, nat- samt weekendspærringer.
Figur 11: Aktiviteter S-banen
1.
H
2.
H
1.
H
2.
H
1.
H
2.
H
1.
H
2.
H
1.
H
2.
H
1.
H
2.
H
1.
H
2.
H
1.
H
2
.H
1.
H
2.
H
1.
H
2.
H
1.
H
2.
H
1.
H
2.
H
København Syd-HellerupA RO1
Hellerup-KlampenborgA RO3
Valby-FrederikssundA RO2a+RO3
Valby-SvanemøllenA RO2b
Skelbæk-KøgeA RO4
Svanemøllen-HillerødA RO4+RO5
Valby-Høje TaastrupA RO6
Svanemøllen-FarumA RO6
2028 2035
2024 2025 2026 2027 2029 2030 2031 2032 2033 2034
26
4.7.1 Ændring af radiofrekvens på S-banen
Det eksisterende radiofrekvensbånd på S-banen skal omlægges. Den indledende
projektafdækning har vist, at projektet er markant dyrere end forventet, og at den
eksisterende bevilling ikke rækker. Banedanmark vil derfor søge om forlængelse af
sendetilladelsen i det nuværende frekvensbånd med minimum 10 år med henblik
på at identificere en anden langsigtet løsning. DSB vil som ejer af CBTC-systemet
videreføre projektet.
4.7.2 Kørestrømsfornyelse
Fornyelsen af køreledningsanlæg på delstrækningen Østerport-(Holte) er blevet
indplaceret i anlægsplanen til udførelse i 2027-2028.
Køreledningsanlægget på Svanemøllen Station fornys i 2026 forud for fornyelsen af
køreledningerne mellem Østerport-(Holte).
På Farumbanen fornyes køreledningsanlægget mellem (Svanemøllen) og Farum i
2030-2031.
4.7.3 Sporfornyelse
Banedanmark fornyer sporene mellem (Svanemøllen) og (Hillerød) i 2025 og på
Hillerød Station i 2026-2027. Arbejdet koordineres med opgraderingen af Hillerød
Station.
På strækningen mellem Valby og Høje Taastrup planlægger Banedanmark
sporfornyelse i 2027.
Sporfornyelse mellem (Valby) og (Svanemøllen) er udskudt og udføres i næste
Baneinfrastrukturperiode efter 2030.
4.7.4 Flytning af Herlev Station
Banedanmark flytter perronerne på Herlev Station i 2026 således, at
skiftemulighederne mellem S-toget og Hovedstadens Letbane optimeres.
4.7.5 Anlæg af vendespor ved Carlsberg Station
Banedanmark anlægger et vendespor ved Carlsberg Station. Projektet udføres i
2028.
4.7.6 Ombygning af Nordhavn Station
Banedanmark undersøger ombygning af Nordhavn Station for at optimere
skiftemulighederne mellem S-tog og Metroen. Banedanmark forventer at anlægge
projektet i 2031.
4.7.7 Opgradering af Hillerød Station
Der gennemføres en ombygning af Hillerød Station i 2026-2027, så det bliver
muligt at forlænge Lokalbanens nordlige linjer fra Helsingør, Gilleleje og
Tisvildeleje til den nye Favrholm Station ved det kommende Nyt Hospital
Nordsjælland syd for Hillerød. Projektet sammentænkes med fornyelsen af S-
banen på Hillerød Station.
4.7.8 Næste generations S-tog til Roskilde
Banedanmark skal undersøge en forlængelse af S-tog fra Høje Taastrup til Roskilde
i forbindelse med udrulningen af næste generations S-tog. En udførelse kan ske i
2033-2034.
4.7.9 Hastighedsopgradering på S-banen
Projektet omfatter fjernelse af ”knaster” på S-banen med henblik på at øge
hastigheden op til 120 km/t. Delprojekterne udføres i perioden 2026-2035 i takt
med, at Banedanmark samtidig gennemfører fornyelse af de respektive
strækninger. Det undersøges aktuelt, hvorvidt knasterne på Nordbanen kan
indarbejdes i fornyelsen mellem (Svanemøllen) og Hillerød Station.
4.7.10 Fremtidens S-bane
Fremtidens S-bane med automatiske tog kræver en tilpasning af den eksisterende
S-bane. Tilpasningen sker dels gennem en række projekter der afskærmer banen
på strækningerne mellem stationerne og dels gennem projekter der sikrer, at toget
standser, hvis der detekteres noget uvedkommende i sporet på stationen.
Omfanget af projekter samt det nøjagtige indhold afhænger af dimensioner og
egenskaber ved det kommende S-tog og forventes afklaret med kontraktindgåelse
i 2025.
Med Fremtidens S-bane følger bl.a. projekterne:
- Øget indhegning
Øget indhegning på fri strækning, stationer og ved overføringer.
- Føringsveje, fiberforbindelser og Supporting Systems
Etablering af detekteringssystem, nødstopknap, overvågningskamera, øget
trafikinformation og kommunikationskanaler mellem trafiktårn og passagerer på
perron.
- Opdatering af CBTC
Opgradering af signalsystemet til GoA4, som tillader førerløs drift.
- Perronforkanter
Tilpasning og justering af perronforkanter for at reducere ”gabet” mellem tog og
perron, så sikkerhedskravene og kravene til ombordstigning opfyldes.
27
De forskellige projekters udrulningshastighed kendes ikke endnu, hvorfor
sporspærringsscenarierne ikke er fastlagt. Antagelsen er, at størstedelen af
arbejderne kan udføres i aften/natspærringer samt i weekender.
Første kørsel med passagerer planlægges på Ringbanen mellem København Syd
og Hellerup Station i 2031.
Figur 12 viser DSB’s udrulningsplan fordelt på S-banens linjer.
Figur 12: Udrulningskort for Fremtidens S-bane