Danske Regioners høringssvar om sundhedsstrukturkommissionens rapport

DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
04-07-2024
Kære Sundhedsudvalg, Ældreudvalg og Socialudvalg
Danske Regioner har i mandags offentliggjort vores høringssvar til regeringen
om sundhedsstrukturkommissionens rapport.
Skal vi lykkes med at styrke det nære sundhedsvæsen, sikre patienterne bedre
sammenhæng og mindske uligheden, er der behov for en reform, som bryder
med silotænkning og samler ansvaret og økonomien for sundhedsopgaverne.
Dét vil skabe et stærkt incitament til at investere massivt i forebyggende ind-
satser, der kan gøre borgerne mere selvhjulpne og raske, så flere kan leve bedre
liv, og færre får behov for at komme på hospitalet.
Kommissionen peger på tre forskellige størrelser af opgavesamlinger. For os at
se vil den mindste model, der alene forholder sig til sundhedsopgaverne, være
tilstrækkelig og give reel mulighed for at prioritere midlerne på tværs i sund-
hedsvæsenet. Så vi får mere sundhed for pengene og kan sikre tilbud af ensar-
tet høj kvalitet, tæt på borgerne, i hele landet og samtidigt aflaste hospitalerne.
Vi ser desværre med alvorlig bekymring på en række af kommissionens andre
forslag:
• Kommissionen foreslår både flere og færre regioner uden overbevi-
sende argumenter for, hvad det skulle løse. Særligt tanker om en stor-
region bekymrer os. Det vil føre til en meget voldsom centralisering af
sundhedsvæsenet, der vil gå hårdt ud over landdistrikterne og vores de-
mokrati.
• Kommissionen foreslår, at de regionale demografimidler – der jo går til
at behandle det voksende antal ældre med kræft eller hjertesygdom – i
stedet skal bruges til indsatser i kommuner og almen praksis. Vi er enige
i, der skal investeres mere i de nære indsatser. Men det vil gå hårdt ud
over alvorligt syge patienter, hvis der skæres ned på sygehusene, før der
er etableret effektive løsninger i det nære, som reelt aflaster sygehu-
sene.
Offentligt
SOU Alm.del - Bilag 259,SUU Alm.del - Bilag 350,ÆLU Alm.del - Bilag 57
Socialudvalget 2023-24,Sundhedsudvalget 2023-24,Ældreudvalget 2023-24
• Endelig kommer kommissionens sundhedseksperter med et vidtgående
forslag, der – uden grundig analyse eller argumentation – fjerner det
specialiserede socialområde, miljø, klima, transport og uddannelse fra
det regionale niveau. Vi vil advare stærkt imod, at man begår samme
fejl som ved sidste strukturreform, hvor man flyttede opgaver fra am-
terne til kommunerne uden at skele til faglighed, kapacitet og volumen
på området.
Vores samlede vurdering af kommissionens rapport fremgår af vores hørings-
svar, som er vedlagt.
Vi håber, at I vil tage vores synspunkter med i efterårets forhandlinger om en
ny sundhedsreform, og vi står selvfølgelig klar til at uddybe de forskellige ele-
menter i vores høringssvar nærmere.
Venlig hilsen


HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 1
Høringssvar
Sundhedsstruktur-
kommissionens
afrapportering
DANSKE REGIONER, JULI 2024
Offentligt
SOU Alm.del - Bilag 259,SUU Alm.del - Bilag 350,ÆLU Alm.del - Bilag 57
Socialudvalget 2023-24,Sundhedsudvalget 2023-24,Ældreudvalget 2023-24
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 2
Høringssvar
Indledning
Danske Regioner takker regeringen for muligheden for at afgive høringssvar til Sundhedsstruktur-
kommissionens rapport. Vi vil også gerne rose regeringen for at have nedsat kommissionen og for
at invitere til en fordomsfri debat om, hvordan vi styrker det samlede sundhedsvæsen og skaber
bedre sammenhæng for patienterne.
Vi har budt ind med vores forslag om at samle ansvaret for sundhedsvæsenet og værdsætter, at
meget er afspejlet i rapporten, herunder især det store fokus på vigtigheden af en samling af op-
gaver hos samme myndighed med et øget kædeansvar samt en reform af almen praksis.
Vi er i Danske Regioner helt enige i, at der skal reformer til, hvis vi skal lykkes med at styrke det
samlede sundhedsvæsen. Kommissionen har et stærkt fokus på behovet for at udvikle det primære
sundhedsvæsen. Vi er enige. Med reformen fra 2007 fik regionerne et klart ansvar for udviklingen
af hospitalerne. Siden da er det lykkedes at omstille sygehusvæsenet, specialisere sygehusstruktu-
ren, så vi i dag kan behandle langt flere patienter, behandle dem hurtigere og med en kvalitet og
en effektivitet, der kan måle sig med de bedste hospitaler i verden. Den udvikling ønsker ingen at
sætte over styr.
Men udviklingen i det nære sundhedsvæsen er ikke fulgt med. Hvert år kommer tusindvis af bor-
gere på hospitalet med tilstande, der kunne have været forebygget, behandlet hjemme eller tæt
på, hvor de bor. Og hver dag er der ca. 100 færdigbehandlede patienter, som ikke kan udskrives fra
hospitalet, fordi der mangler et tilbud til dem i det nære sundhedsvæsen.
Regionerne har de senere år prioriteret en markant del af væksten i sundhedsvæsenet til praktise-
rende læger og udgående funktioner fra sygehusene, der løfter kvaliteten i det nære. Men vi må
erkende, at det som hovedregel kun lader sig gøre i det omfang, at ansvar og finansiering er klart
placeret i regionerne. Udviklingen af de nære sundhedsindsatser begrænses således af de struktu-
relle rammer, der opdeler ansvaret og finansieringen af sundhedsindsatsen i forskellige sektorer
og lovgivninger. Hver sektor fokuserer på sin del af kæden, ikke på helheden.
Derfor mener Danske Regioner, at der er behov for en reform af sundhedsvæsenet, der bryder
med silotænkning og samler ansvaret og økonomien for alle sundhedsindsatser. Dét vil skabe et
stærkt incitament til at investere massivt i forebyggende indsatser, som kan gøre borgerne mere
selvhjulpne og raske, så flere kan leve bedre liv, og færre får behov for at komme på hospitalet.
Rapportens forslag til forskellige forvaltningsmodeller indeholder mange positive elementer. Men
ingen af modellerne leverer i sig selv en løsning, der både skaber sammenhæng, høj kvalitet og
mest mulig sundhed for pengene uden unødvendige transaktionsomkostninger og uden at gamble
med kvaliteten på hospitalerne.
Danske Regioner foreslår derfor i dette høringssvar en retning for en fjerde model. En model, der
samler ansvaret for sundhedsopgaverne i de nuværende fem regioner.
Sundhedsvæsenet drives bedst i en geografi, der ikke er for langt væk til at levere løsninger tæt på
borgerne, men hvor kapaciteten og kompetencerne samtidig er tilstrækkelige, også til at modvirke
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 3
den strukturelle ulighed i sundhed. Derfor mener vi, at ansvaret er bedst placeret på det regionale
niveau. Med flere regioner risikerer vi, at de mange års udvikling og specialisering af sygehusene
siden sidste reform går tabt, og at danskerne får en mere ulige adgang til sundhedsvæsenet. Færre
regioner og et mere centraliseret sundhedsvæsen vil omvendt skabe unødig afstand til de lokale
forhold og svække den politiske opmærksomhed på landdistrikterne. En stor forskel i størrelsen
mellem regioner vil desuden skabe en uhensigtsmæssig ubalance på tværs af landet. Derfor mener
Danske Regioner, at de nuværende fem regioner udgør den bedste struktur for et samlet sund-
hedsvæsen med et samlet ansvar.
Som det fremgår af kommissionens rapport, kan der være forskellige modeller for, hvor langt det
samlede ansvar - eller kædeansvaret - skal række. Men det er vores vurdering, at med et samlet
ansvar for den patientrettede forebyggelse og rehabilitering, de midlertidige pladser, herunder
akutpladser, akutteams og de dele af den kommunale sygepleje, der er beskrevet i den mindre
opgavesamling, kan regionerne sikre en ensartet sundhedsfaglig indsats på tværs af landet - uden
nødvendigvis at udføre alle opgaver selv.
Kommissionen foreslår nye stående nærudvalg, som på vegne af regionen får til opgave udvikle og
udbygge de nære indsatser i dialog med sundhedsaktører, civilsamfund og lokalsamfund. Det vil
løse behovet for at styrke nærheden i en model med fem regioner med et samlet kædeansvar.
Forslaget uddybes i afsnittet ”Model 4: De vigtigste forbedringer af sundhedsvæsenet med få
transaktionsomkostninger”.
Danske Regioner vil til gengæld på det kraftigste advare mod kommissionens anbefaling om, at
regionerne skal overgå til at være rene sundhedsregioner. Det er uforståeligt og i modstrid med
kommissionens grundige og fagligt funderede arbejde på sundhedsområdet, at sundhedseksper-
terne i kommissionen – helt uden nærmere analyse - kommer med så vidtgående forslag om både
socialområdet, miljø, klima, transport og uddannelse.
Læsevejledning
I det følgende uddyber vi ved først at kommentere de tværgående anbefalinger og
dernæst de tre foreslåede forvaltningsmodeller. Afslutningsvis foreslår vi at kombinere
elementer fra de tre modeller i en model 4, som vi mener, ville kunne levere den største
effekt for borgerne, mest mulig sundhed for pengene og med lavest mulige transaktions-
omkostninger.
Der er desuden udarbejdet to bilag vedrørende det regionale ansvar uden for sundheds-
området.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 4
Kommentarer til de tværgående
anbefalinger
Anbefaling 1: Kapacitetsudvidelse og ændret organisering
af det almenmedicinske tilbud
Danske Regioner bakker op om, at det er nødvendigt at styrke det almenmedicinske tilbud bl.a.
ved at sikre investeringer i flere almenmedicinske læger til almen praksis, og at almen praksis der-
med rustes til at løfte endnu flere opgaver. Det er vigtigt, at væksten i antallet af praktiserende
læger i første omgang sker i de områder, hvor der i dag mangler læger, eller hvor de enkelte læger
har en stor arbejdsbyrde, fordi patienterne har mange sygdomme og problemstillinger, som den
praktiserende læge skal håndtere. Danske Regioner er enige med kommissionen i, at der skal ind-
føres differentierede patientnormer, så læger i områder med stor sygdomsbyrde skal have færre
borgere tilknyttet, mens læger i områder med lavere sygdomsbyrde skal have flere tilknyttet.
Honorarsystemet skal samtidig tage højde for de differentierede patienttal, så indtjeningen er
mindst den samme i områder med lavere normtal og mere syge patienter.
En forudsætning for yderligere investeringer i almen praksis er, at der opnås sikkerhed for, at inve-
steret økonomi går til de ønskede formål og til de patientmålgrupper, som får mest gavn af almen-
medicinsk udredning, behandling og opfølgning tæt på egen bopæl. Derfor bakker Danske Regio-
ner op om kommissionens anbefalinger om en ændret organisering af det almenmedicinske tilbud.
Herunder et mere smidigt aftalesystem, bedre faglig ledelse, bedre muligheder for at allokere
ressourcer efter sundhedsbehov og bedre muligheder for, at den lokale myndighed kan varetage
sine forpligtelser til at levere almenmedicinske tilbud til alle borgere.
Danske Regioner bakker overordnet set op om alle de ni forslag. Hvis forslagene implementeres,
vil det bane vejen for et fagligt styrket og mere koordineret almenmedicinsk tilbud. Dog mener vi,
at man bør være opmærksom på følgende ved implementeringen af forslagene.
Kommissionen foreslår at lægge flere planlægningskompetencer i Sundhedsstyrelsen, herunder
også i forhold til tilgængelighed mv. Det er vigtigt, at beskrivelsen af de opgaver, det almenme-
dicinske tilbud skal varetage, og eventuelt det serviceniveau, der skal tilbydes, er afstemt med de
ressourcer, der er til rådighed såvel økonomisk som kapacitetsmæssigt. Danske Regioner finder
det relevant, at en række faglige afklaringer sker i Sundhedsstyrelsen, men det vurderes generelt
mest hensigtsmæssigt, at det er den direkte ansvarlige myndighed, som får adgang til at fastlæg-
ge krav til fx tilgængelighed. Det skyldes, at opgavebeskrivelsen for det almenmedicinske tilbud
fortsat bør være tæt afstemt med den faglige dialog og ledelse lokalt.
Danske Regioner er enige i, at der er behov for en ny honorarstruktur, som kan rumme, at opga-
verne udvikler sig over tid, og hvor det er muligt, at honorarstrukturen motiverer til at tage nye
fx digitale løsninger i brug og dermed omlægge arbejdsopgaverne, uden at det skal afvente en
økonomisk forhandling.
Bedre muligheder for faglig ledelse og allokering af ressourcer efter sundhedsbehov kræver, at de
relevante myndigheder har bedre forudsætninger for at tilgå kvalitetsdata og øvrige data, end de
har i dag. Det er afgørende, at der ikke lovgivningsmæssigt er begrænsninger på brug af kvalitets-
data, da det ofte blokerer muligheden for at anvende disse data til faglig ledelse og dialog samt
planlægning, styring og det tværsektorielle arbejde. Det skal derudover være helt tydeligt i lovgiv-
ningen, at fx ordinationsdata, henvisningsdata og diagnosekoder på individniveau kan anvendes
til kontrol- og planlægningsformål på klinik- og yderniveau.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 5
Danske Regioner er positive over for at ændre aftalemodellen som foreslået af kommissionen, men
opfordrer til, at et nyt system tilrettelægges så ubureaukratisk som muligt for den ansvarlige myn-
dighed, så processen omkring tilbagebetalingskrav og sanktioner ikke bliver mere besværligt end
i dag. Der bør desuden i langt højere grad være mulighed for at følge op over for praktiserende
læger og i sidste ende udelukke læger fra at praktisere, hvis der ikke leveres et tilbud til patienten,
der lever op til de faglige forventninger eller systematisk ikke ligger inden for fagligt anerkendte
standarder.
Anbefaling 2: Ny organisering af digitalisering og data
Danske Regioner er enige med kommissionen i, at digitalisering er helt centralt i den fortsatte
udvikling af det danske sundhedsvæsen. Det er en væsentlig forudsætning for at løse udfordringer
med mangel på arbejdskraft og for at sikre mere effektive og sammenhængende patientforløb på
tværs af hospitaler, kommuner og praksissektor. Danske Regioner bakker derfor op om, at der ud-
arbejdes én fælles digital strategi for sundhedsvæsenet. Ligesom vi mener, at det er fornuftigt at
styrke den fælles planlægningskompetence på området, herunder muligheden for at stille binden-
de krav til regioner, kommuner og praksissektor.
Danske Regioner støtter, at der etableres en national organisation, Digital Sundhed Danmark,
for hele sundhedsvæsenet. En fælles national organisation vil kunne spille en vigtig rolle i at dri-
ve og videreudvikle den fælles nationale it-infrastruktur, der går på tværs af sektorer, som f.eks.
den fælles telemedicinske infrastruktur (FUT), den fælles meddelelseskommunikation (MedCom),
Sundhedsjournalen, Det Fælles Medicin Kort (FMK) og den Nationale Service Platform (NSP). An-
svaret for de nationale borgerrettede løsninger som sundhed.dk, MinSundhed app’en og MinLæge
app’en kan ligeledes tilknyttes den fælles service- og leveranceorganisation. Det er vigtigt, at den-
ne nye organisation ejes og drives i fællesskab mellem stat, regioner og kommuner for at sikre et
tydeligt ejerskab hos alle tre myndigheder.
Vi vil derimod stærkt advare imod forslaget om, at Digital Sundhed Danmark også skal drive og
udvikle lokale og regionale løsninger som f.eks. de elektroniske patientjournaler (EPJ) og kommu-
nernes elektroniske omsorgssystemer (EOJ). Det danske sundhedsvæsen er et af de mest digitali-
serede i verden med flere tusinde fagsystemer, som spiller sammen med bl.a. EPJ-systemerne, og
den position er bl.a. kommet gennem en tæt dialog mellem fagfolk og de it- og driftsansvarlige.
Det må vi ikke sætte over styr med en centralisering, der distancerer udvikling og drift af disse
systemer fra den kliniske hverdag på sygehuse og i kommuner. Der er efter vores opfattelse ingen
gevinster – hverken fagligt eller økonomisk - i at opbygge en meget stor centraliseret driftsorgani-
sation uden kobling til den kliniske hverdag.
Der er et stort behov for at lette og udvide sundhedspersonalets adgang til og brug af sundheds-
data på tværs af sektorer. Det vil styrke behandlingen af den enkelte patient og lette arbejdsgan-
gene for de sundhedsfaglige. Danske Regioner har foreslået, at det kan ske ved, at der etableres
en fællesoffentlig sundhedscloud. Den opgave bør også placeres i Digital Sundhed Danmark.
Kommissionens forslag er, at Digital Sundhed Danmark også skal understøtte skalering og imple-
mentering af lovende sundhedsinnovation. Det er imidlertid en misforståelse, at der er en tæt
sammenhæng mellem fælles it- og datainfrastruktur på den ene side og innovation af behandlings-
former, der skal frigøre tid og arbejdskraft i klinikken, på den anden side. Placeringen af opgaven
med at skalere innovative sundhedsløsninger i en it-organisation vil ikke fremme udvikling og ska-
lering af nye løsninger i sundhedsvæsenet – tværtimod, da det vil kræve helt andre kompetencer
og arbejdsprocesser.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 6
Danske Regioner har tidligere foreslået et Nationalt Center for Sundhedsinnovation, som skal sikre
investering i og udbredelse af innovative arbejdskraftsbesparende løsninger. Danske Regioner vil
derfor stærkt anbefale, at der – uafhængigt af kommissionens anbefalinger på it- og dataområdet
- arbejdes videre med at etablere et Nationalt Center for Sundhedsinnovation med fokus på skale-
ring af innovative sundhedsløsninger.
Anbefaling 3: Tilpasset fordeling af ressourcer i
sundhedsvæsenet
Danske Regioner er helt enige i, at det er afgørende for et bæredygtigt sundhedsvæsen, at der er
et balanceret ressourceforbrug på tværs af det specialiserede og almene sygehusområde og på
tværs af landet. Danske Regioner bakker derfor op om anbefalingen om en national sundhedsplan,
der understøtter en fordeling af ressourcerne, som afspejler befolkningens behov på tværs af sek-
torer og geografi.
Den nationale sundhedsplan har et højt ambitionsniveau og indeholder mange relevante udvik-
lingstiltag, herunder etablering af sundhedscentre, strategisk styring og dimensionering af den
lægelige grund- og videreuddannelse, mere balanceret specialeplanlægning mv. Det er vores
opfattelse, at der bør udarbejdes en række klare pejlemærker for sundhedsplanen, herunder at
planen ikke skal medføre øget bureaukrati, at der skal sikres muligheder for at tage lokale hensyn i
planlægningen og at inddrage socioøkonomiske forhold, hensyn til lokal mulighed for rekruttering
mv. Der er brug for, at en sådan plan udarbejdes i et meget tæt samarbejde med regionerne og
Danske Regioner.
På trods af de mange positive takter i anbefalingen om en national sundhedsplan er det samtidig
Danske Regioners vurdering, at flere af kommissionens forslag ikke vil have den ønskede effekt og
risikerer at føre til en svækkelse af de seneste årtiers landvindinger for patienterne på sygehusene.
Ligesom der mangler opmærksomhed på, at der fortsat vil være brug for at robustgøre og styrke
den specialiserede indsats, så vi også fremover kan tilbyde fx kræft- og hjertebehandling af høj
kvalitet samt udbygge grundlaget for forskning, sundhedsinnovation og vækst inden for life scien-
ce-industrien.
Det gælder især kommissionens forslag om, at det årlige løft af regionernes økonomi på 750 mio.
kr. til at dække det demografiske træk frem mod 2030 fremadrettet målrettes almenmedicinske
tilbud og nationale kvalitetsstandarder i kommunerne.
Danske Regioner er enige i, at der er behov for et løft af investeringerne i sundhedstilbud uden for
hospitalerne, herunder i almen praksis. Men Danske Regioner finder, at kommissionen har for snæ-
vert fokus på opgaveflytning til almen praksis og kommunerne. En reel omstilling til et mere nært
sundhedsvæsen handler i lige så høj grad om, at sygehusene i fremtiden skal have en endnu mere
udadvendt rolle, herunder fx telemedicinske løsninger, udadvendte sygehusfunktioner, akutte ud-
gående funktioner, specialistrådgivning af almen praksis, speciallægepraksis og den præhospitale
indsats med udgående paramedicinere, som også er en vigtig del af det nære sundhedsvæsen og
forebyggelsen af sygehusindlæggelser.
Samtidig finder vi, at forslaget indeholder elementer, som giver anledning til alvorlig bekymring:
Kommissionen foreslår, at de regionale demografimidler skal anvendes på opgaver i kommunerne
og i almen praksis. Demografimidlerne finansierer i dag den stigende efterspørgsel efter sygehus-
behandling i takt med, at vi bliver flere ældre, og flere danskere dermed fx får kræft og hjertesyg-
dom, som kræver specialiseret behandling på sygehusene. Forslaget betyder dermed reelt, at man
tager pengene fra behandling af patienter med fx kræft og hjertesygdom for bl.a. at finansiere
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 7
kvalitetsstandarder i kommunerne, som erfaringsmæssigt har meget begrænset effekt for aflast-
ningen af sygehusene. Det risikerer at svække den behandling af alvorlig sygdom, som er opbygget
de seneste 15-20 år.
Kvalitetsstandarder kan være et vigtigt redskab til at løfte kvaliteten i det nære. Men hvis vi for
alvor skal skabe kvalitet i det nære, kræver det et samlet kædeansvar, som sikrer de rette incita-
menter til udvikling og innovation i det nære. Erfaringerne viser, at udbygningen af kvalitetsstan-
darder for kommunerne går meget langsomt og for ofte ender med ikke-bindende standarder,
fordi der skal forhandles DUT for hver enkelt opgave. Derfor har det vist sig svært at sikre en ens-
artet høj kvalitet og tilgængelighed i de forebyggende og nære tilbud. En udbygning af det nære
sundhedsvæsen efter modellen med kvalitetsstandarder vil derfor betyde en voldsom vækst i de
samlede sundhedsudgifter og mindre sundhed for pengene end i dag. Samler man derimod finan-
sieringen af flere opgaver i samme budget og samme myndighed, vil investeringer i at forebygge
indlæggelser, drive akutpladser med de rette kompetencer m.v. være en investering i at forebygge
endnu dyrere indlæggelser. Det vil føre til et helt andet tempo og ambitionsniveau i udviklingen af
sundhedsvæsenet uden for sygehusene.
Danske Regioner anerkender, at det har været en forudsætning for Sundhedsstrukturkommissio-
nens arbejde at komme med udgiftsneutrale anbefalinger. Men Danske Regioner understreger, at
der er behov for fortsat at investere i sundhedsvæsenet – også udover hvad en snæver demogra-
fiberegning tilsiger - og noterer sig bl.a. at regeringen har afsat 5 mia. kroner frem mod 2030 til at
løfte sundheden. Danske Regioner er enige i, at en del af væksten i det samlede sundhedsvæsen
skridt for skridt skal flyttes ud i det nære, i takt med at virkningsfulde forebyggende indsatser
aflaster sygehusene. Det vil gå ud over patienterne, hvis der skæres ned på sygehusene, før der
er etableret reelle løsninger i det nære, som aflaster sygehusene. Det er vigtigt, at væksten i det
nære ikke sker på bekostning af landvindingerne for patienter med behov for specialiseret be-
handling på sygehusene. Derfor er det stærkt bekymrende, at kommissionen ikke har vurderet
konsekvenserne af den manglende finansiering af sygehusbehandlingen – ikke mindst i en situati-
on, hvor udgiftspresset allerede i dag er meget stort.
Kommissionens forslag tager heller ikke højde for, at indsatser i det nære ikke nødvendigvis kan
omsættes til gevinster på hospitalerne på kort sigt, men i bedste fald kan påvirke efterspørgslen
på længere sigt. Danske Regioner vil i den forbindelse påpege, at Sundhedsstyrelsen overvurderer
omfanget af unødvendig behandling, da deres vurdering indirekte bygger på primært amerikanske
tal, som ikke kan overføres til danske forhold. Den omstilling, der skal ske, må derfor forudsætte,
at der først opbygges kapacitet i det nære sundhedsvæsen, før der fjernes finansiering fra hospita-
lerne. Ellers risikerer vi at stå med hospitaler, der ikke kan udføre deres opgave og må gennemføre
uhensigtsmæssige spareplaner, uden at patienterne har et alternativ i det nære.
Danske Regioner undrer sig også over, at kommissionen ikke medtænker, at demografimidlerne
til ældre- og sundhedsområdet i kommunerne vil kunne øge kapacitet og kompetence i det nære
sundhedsvæsen. Frem mod 2030 har regeringen afsat 11,25 mia. kr. til at dække den demografiske
vækst, heraf er den markant største del (6,75 mia. kr.) afsat til kommunerne. Vi vil anbefale, at der
skabes sikkerhed for, at midlerne anvendes på sundheds- og ældreområdet, og at de målrettes
indsatser, der har en aflastende effekt for det samlede sundhedsvæsen.
Afslutningsvist vil Danske Regioner fremhæve, at rapportens konklusion om, at en større del af
sundhedsudgifterne i Danmark går til den mest specialiserede del af sundhedsvæsenet sammen-
lignet med andre lande, bygger på forkerte forudsætninger. Mens den opgørelse, som rapporten
henviser til, rummer alle de danske hospitalsudgifter, så er der for Holland, Norge, Storbritannien
og Sverige en betydelig andel af landenes sundhedsudgifter, som foregår på et hospital, men ikke
tæller som hospitalsudgifter. Sammenligner man fx Danmark og Sverige via OECD’s faktiske hospi-
talsafgrænsning samt korrigerer for effekten af sygehusmedicin og langsigtet pleje til mennesker
med handicap, falder forskellen i sygehustyngde fra 13 procent til 2,6 procent.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 8
Anbefaling 4: Styrket sammenhæng og kvalitet i indsatsen
for mennesker med psykiske lidelser
Danske Regioner er meget enige i, at der er behov for et løft af psykiatrien, så behandlingen af
mennesker med psykisk sygdom ligestilles med behandlingen af mennesker med fysiske sygdom-
me. Ligesom vi fuldt ud deler ambitionen om, at samarbejdet mellem psykiatrien og somatikken
skal styrkes, så mennesker med psykisk sygdom i højere grad end i dag også sikres rettidig udred-
ning og behandling for deres fysiske sygdom. Mennesker med alvorlige psykiske lidelser dør i dag i
snit 7-10 år tidligere end den øvrige befolkning. Overdødeligheden skyldes forskellige forhold, her-
under øget forekomst af risikofaktorer for udvikling af fysiske sygdomme, underdiagnosticering og
mindre effektiv behandling af både psykisk lidelse og somatisk sygdom. Den ulighed skal vi gøre
op med.
Et bredt flertal i Folketinget har i 2022 besluttet en ambitiøs 10-års plan for psykiatrien, hvor vi
med langsigtede investeringer vil udbygge kapaciteten, styrke forebyggelsen og skabe bedre
sammenhæng for mennesker med psykisk sygdom. For Danske Regioner er det afgørende, at im-
plementeringen af 10-årsplanen ikke mister det nødvendige politiske og ledelsesmæssige fokus.
Med kommissionens forslag om en samorganisering af psykiatrien og somatikken risikerer vi, at
ressourcerne vil gå til administrative ændringer fremfor fokus på patienterne. En samling af soma-
tik og psykiatri risikerer at afspecialisere den psykiatri, som gennem mange år har fokuseret på
at opbygge stærke kompetencer. Vi er desuden bekymrede over, at et forslag, som vil ændre så
grundlæggende på den måde, vi i dag har organiseret vores psykiatri, hverken er klart beskrevet
eller grundigt underbygget i rapporten. Det er fx ikke helt klart, om kommissionens anbefalinger
om fælles organisering af psykiatrien og somatikken også indebærer en samlokation. Danske Regi-
oner mener ikke, at en egentlig samlokation er realistisk, da det vil kræve massive investeringer i
nyt sygehusbyggeri de mange steder, hvor psykiatri og somatik i dag er adskilt.
Danske Regioner mener ikke, at der er evidens for forslagets præmis om, at overdødeligheden
blandt mennesker med psykiske lidelser vil blive reduceret ved en samorganisering af psykiatrien
og somatikken. Der er således intet, der tyder på, at lande, hvor psykiatrien og somatikken er sa-
morganiseret, har lavere overdødelighed blandt mennesker med psykisk sygdom, end lande, hvor
psykiatrien har selvstændig ledelse og organisering. Samtidig risikerer man at sætte udviklingen
markant tilbage, hvis man splitter de nuværende fem psykiatrier op i flere mindre enheder i til-
knytning til de somatiske hospitaler. Dette gælder ikke mindst i en model med 8-10 regioner.
Danske Regioner er enige i, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem psykiatrien og soma-
tikken om patienter med både psykisk og fysisk sygdom. Regionerne er allerede i dag i fuld gang
med at styrke og integrere samarbejdet om den somatiske indsats for mennesker med psykisk
sygdom, og den indsats skal fortsættes og udbygges. Det gælder fx ordningen med botilbudslæ-
ger på psykiatriske botilbud, socialsygeplejersker på somatiske sygehuse og indførelse af såkaldt
’liaisonsomatik’, hvor det somatiske personale gennemfører somatiske udredninger og behandling
i psykiatrien i et tæt klinisk samarbejde med det psykiatriske personale. I alle regioner arbejdes
der med at systematisere og udbrede konkrete indsatser til integration af psykiatri og somatik for
at sikre, at det implementeres i alle regioner.
Danske Regioner mener, at løsningen på den alvorlige overdødelighed blandt mennesker med
psykisk sygdom også handler om at sikre en bedre sammenhæng og integration mellem den spe-
cialiserede socialpsykiatri og behandlingspsykiatrien, herunder bedre forebyggelse af indlæggelse
og bedre opfølgning efter indlæggelse i psykiatrien for borgere med svær psykisk sygdom. Derfor
foreslår vi at samle ansvaret for bosteder for de sværest psykisk syge og ansvaret for psykiatrien
under én aktør, så der skabes et større incitament til at udbygge de forebyggende og udgående
indsatser og sikre, at de rette sundhedsfaglige kompetencer er til stede. Dette gælder fx botilbud-
steams, hvor sundhedsfagligt personale fra psykiatrien jævnligt følger op på borgere, der bor på
psykiatrisk botilbud og udgående akutindsatser, der kan handle umiddelbart ved borgerens behov
for hjælp.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 9
Danske Regioner er helt enige i, at udbredelse og bedre udnyttelse af digitale og teknologiske løs-
ninger kan være med til at skabe bedre tilgængelighed, sammenhæng og hurtigere hjælp på rette
niveau. I regionernes udspil ”Let og hurtig psykisk hjælp” er det beskrevet, hvordan digitale tilbud
kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser i en ”stepped care model”. Dertil har Regionernes
Taskforce for Digital Psykiatri peget på en række tilbud, der bør videreudvikles systematisk med
henblik på landsdækkende udbredelse. Det foreslås også i dette udspil, at regionerne skal have lov
til at etablere og drive egne klinikker med psykologbehandling med tilskud for voksne eller veder-
lagsfrit for 18-24-årige med angst eller depression i områder, hvor der er lange ventelister. Disse
forslag vil bidrage til at mindske det aktuelle pres på psykiatrien.
Anbefaling 5: Private aktører og rettigheder
Danske Regioner ser generelt positivt på de forslag, som kommissionen har fremsat for de prakti-
serende speciallæger. Der er brug for at udnytte ressourcerne bedst muligt og sikre en geografisk
spredning af speciallægerne, så der er et reelt og lige tilbud om specialiseret behandling i alle dele
af landet. Det er også fornuftigt at få skabt mere ledelseskraft og styrket organisatorisk fokus ift.
praktiserende speciallæger.
Det er positivt, hvis der skabes klare rammer og gennemsigtighed omkring, hvilke ydelser der skal
udføres i speciallægepraksis, samtidig med at man lokalt fortsat kan tilrettelægge det konkrete
tilbud ud fra de behov, der måtte være. Pga. forskellige regionale forhold, fx i forhold til rekrut-
tering, er arbejdsdelingen mellem hospitaler og speciallægepraksis forskellig rundt om i landet.
Danske Regioner har selv foreslået, at flere ydelser skal flyttes fra hospitalerne og ud i speciallæge-
praksis og foreslået en række tiltag, der kan understøtte denne udvikling.
Danske Regioner ser positivt på en udvikling, hvor der skabes en bedre fordeling af speciallæge-
ressourcerne geografisk. Det vil være vanskeligt at flytte de eksisterende pga. aftalemæssige bin-
dinger. Men Danske Regioner bakker op om flere specialiserede funktioner i form af praktiserende
speciallæger ude i praksis. Ved seneste overenskomst blev der indført en bestemmelse om satellit-
praksis, som kan bidrage til en bedre geografisk fordeling til en vis grad.
Speciallægepraksis er generelt langt fremme i arbejdet med kvalitet og deling af data mv. Det er
vigtigt, at en ny organisatorisk struktur ikke bremser denne udvikling.
Danske Regioner vil i øvrigt bemærke, at der er for lidt fokus på den øvrige praksissektor i rappor-
ten – herunder på andre faggrupper end læger. Den øvrige praksissektor varetager også en væ-
sentlig del af sundhedsvæsenets opgaver, og mange patienter oplever også udfordringer i forhold
til sammenhæng med denne del af sundhedsvæsnet.
Anbefaling 6: Reformsekretariat
Danske Regioner er enige med kommissionen i, at det er vigtigt med et fokus på implementering
og ledelseskraft i en kommende sundhedsreform. Men Danske Regioner advarer imod opbyg-
ningen af et større bureaukrati og opfordrer til, at der til gengæld kommer større fokus på beho-
vet for ressourcer i forbindelse med den konkrete implementering i sektorerne.
Danske Regioner vil opfordre til, at implementeringen decentralt er i centrum, og at der eventuelt
etableres et fælles sekretariat, som har fokus på at fjerne barrierer, afklare regler og rammer og
bidrage til at løse de problemer, som de decentrale myndigheder måtte møde i forbindelse med
implementeringen af reformen.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 10
Kommentarer til de tre
forvaltningsmodeller
Model 1: Enhedssundhedsvæsen med sundheds- og
omsorgsregioner
Danske Regioner er enige i, at der er behov for at samle budget- og opgaveansvaret for hospitaler
og nære sundhedsindsatser, så vi får en sundhedsstruktur, der bidrager til mere sammenhængen-
de forløb for patienterne, og hvor ansvaret ikke er spredt ud på flere forskellige sektorer. Det vil
skabe stærke økonomiske incitamenter til at løse mere i det nære og investere i forebyggende ind-
satser, hvor det er bedst for borgeren, omkostningseffektivt og arbejdskraftbesparende. Dermed
vil incitamenterne vende rigtigt: Sundhedsvæsenet vil have en fælles interesse med borgerne i at
udbygge kapaciteten, kvaliteten og rettidigheden i de nære og digitale sundhedstilbud, så flest
muligt undgår en unødvendig indlæggelse.
Ligeledes gælder det på lovgivningsområdet, hvor opdelingen i forskellige lovkomplekser og ad-
ministrative sektorer skaber barrierer for de ansatte, som ikke kan dele data, økonomi eller ansvar.
Derfor mener Danske Regioner, at der er behov for at samle alle sundhedsopgaver og de facto
sundhedsopgaver i sundhedsloven. Man bør kunne forvente samme tilgang til kvalitet i sundhed
uden for som inden for hospitalernes mure.
I dag er sundhedsområdet opdelt i en sundhedslov, en psykiatrilov og en servicelov. Men særligt
opdelingen mellem sundhedslov og servicelov er problematisk. Logikken i serviceloven passer ikke
til et moderne sundhedsvæsen, og opdelingen i to forskellige logikker, to lovkomplekser og to
administrative sektorer skaber barrierer for samarbejdet mellem ansatte, der burde have hensynet
til borgeren som det fælles mål. De kan ikke dele data, økonomi eller ansvar, og de kan ikke levere
en sammenhæng for de borgere, som har forløb, der går på tværs af sektorgrænserne. Det rammer
især ældre borgere, borgere med kronisk sygdom og borgere med psykisk sygdom – og det ram-
mer ofte nogle af de mest ressourcesvage borgere ekstra hårdt.
Danske Regioner mener ikke, at en samling af opgaver kræver oprettelse af flere og nye regioner.
De eksisterende regioner har en størrelse, så de kan håndtere flere opgaver, end de gør i dag. Se
særskilt afsnit om regionernes øvrige opgaver.
En opsplitning i flere regioner risikerer til gengæld at sætte en velfungerende styring af det spe-
cialiserede sundhedsvæsen over styr og dermed svække behandlingen af alvorlige og livstruende
sygdomme. Samtidig risikerer man en væsentlig grad af suboptimering inden for det specialisere-
de område.
Udfordringerne i sundhedsvæsenet bliver ikke løst med hverken flere eller færre regioner. Til gen-
gæld vil der være store transaktionsomkostninger forbundet med ændringer i regionsstrukturen,
og man risikerer at gamble med den hospitalsstruktur, der har været afgørende for, at vi bl.a. har
rykket kræftbehandlingen op i en helt anden liga end i amternes tid.
Danske Regioner anbefaler, at man sparer de transaktionsomkostninger, der vil være forbundet
hermed. I en struktur med fem regioner ville de nærudvalg, som kommissionen foreslår, kunne
sikre den ønskede nærhed i mindre geografiske områder. Danske Regioner bakker således op om,
at der ved en større samling af sundhedsvæsenet i regionerne også skabes en regional styreform,
som giver bedre mulighed for at understøtte, at tilrettelæggelsen af opgaver tilpasses lokale
behov. Herunder at udvalgene kan varetage dialogen med bl.a. kommuner, praksisaktører og er-
hvervsliv.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 11
Yderligere bemærkninger til nærudvalg gives under afsnittet ”De vigtigste forbedringer af sund-
hedsvæsenet med få transaktionsomkostninger”.
Samlingen af sundhedsopgaverne hos én myndighed og i én lovgivning er efter Danske Regioners
opfattelse helt afgørende for et bæredygtigt sundhedsvæsen. Til gengæld ser Danske Regioner
ikke behov for, at det samlede ansvar skal omfatte hele ældreområdet, herunder plejehjem og
praktisk hjælp m.v. I en model med fem regioner vil det være tilstrækkeligt at samle den patien-
trettede forebyggelse og rehabilitering, de midlertidige pladser, akutpladser, akutteams og dele
af den kommunale sygepleje (jf. den mindre opgavesamling i rapporten) hos regionerne.
At samle det politiske og økonomiske ansvar er ikke det samme som, at regionerne skal udføre op-
gaverne. Således vil kommuner af en vis størrelse fortsat kunne drive en integreret ældre- og sund-
hedsindsats efter aftale med regionen, ligesom en regional indsats i mindre kommuner ikke altid
vil indebære, at regionale medarbejdere skal udføre indsatsen. Et eksempel på denne type samar-
bejde i dag er plejehjemslæger, som er et vigtigt redskab til at forebygge unødvendige indlæggel-
ser og genindlæggelser. Denne ordning er i dag aftalt mellem regionerne og PLO og finansieret af
regionerne, men det betyder ikke, at regionale medarbejdere er involveret i det daglige samarbej-
de mellem lægen og plejehjemmet. På tilsvarende vis vil et regionalt politisk og økonomisk ansvar
for sundhedsindsatserne i det nære ikke nødvendigvis indebære regional udførelse af opgaverne.
Model 2: Statsligt enhedssundhedsvæsen
Det er Danske Regioners vurdering, at udviklingen af sundhedsvæsenet sikres bedst i en decentral
struktur med en direkte folkevalgt ledelse, der har kendskab til de særlige forhold, som kendeteg-
ner de enkelte landsdele. Danske Regioner vil derfor advare mod den centralisering, som denne
model foreslår, og som går i den modsatte retning af et mere nært sundhedsvæsen. De decentralt
folkevalgte er borgernes stemme ind i et ofte stort og tungt system, der kan være svært at ændre,
og det er erfaringsmæssigt politikerne, der er i stand til at stille krav til systemet og prioritere
opgaver, geografi og ressourcer på en måde, som er afstemt med borgerne i de enkelte dele af
landet.
Sundhedsområdet er det største enkeltstående velfærdsområde. Derfor må det aldrig blive uklart,
hvem borgerne kan stille til ansvar for de sundhedspolitiske beslutninger. For det betyder noget,
om man lokalt har indflydelse. Ligesom det har en stor værdi i sig selv, at det i dag er folkevalgte
fra f.eks. Kalundborg, Slagelse og Nakskov, der er med til at afgøre lokale sundhedspolitiske be-
slutninger i Region Sjælland.
Danske Regioner er enige med kommissionen i, at forslaget vil medføre manglende politisk kapaci-
tet med risiko for, at for mange enkeltsager vil udfordre en hensigtsmæssig prioritering. Ligeledes
er Danske Regioner enige med kommissionen i, at denne model vil give væsentlige styringsudfor-
dringer og i øvrigt indebærer betydelige transaktionsomkostninger med konsekvenser for både
økonomi og medarbejdere. Danske Regioner bemærker også, at der ikke i øvrigt er erfaring med,
at statslig styring giver større ensartethed eller bedre service.
Model 3: Sundhedsregioner
Danske Regioner ser med stor bekymring på kommissionens forslag om færre regioner. Vi ser to
meget grundlæggende problemer med denne model, da man 1) risikerer at skabe større ulighed i
sundhedsvæsenet og 2) ikke løser problemerne med sektoropdeling og mangel på sammenhæng.
Modellen løser således ikke sundhedsvæsenets mest centrale udfordringer.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 12
Større regioner vil føre til større geografisk ulighed frem for at mindske den – og dermed resultere
i det stik modsatte af de politiske intentioner. En sådan model vil være en centralisering af sund-
hedsvæsenet og vil svække borgernes demokratiske indflydelse.
Det vil især være til ugunst for befolkningen i yderområderne, idet man i tyndtbefolkede områder
vil have færre lokale repræsentanter i regionsrådet end borgerne i tætbefolkede områder. Derfor
vil det på ingen måde være givet, at det politiske flertal vil tale udkantens sag. Danske Regioner
noterer sig, at kommissionen selv peger på, at færre regioner vil medføre stordriftsulemper og vil
have store implementeringsomkostninger.
Det er Danske Regioners vurdering – i tråd med kommissionens – at fx en stor østregion vil medfø-
re en geografisk skævvridning på tværs af landet, hvor én stor region vil have en væsentlig fordel
op imod tre vestdanske regioner. Det giver risiko for en uhensigtsmæssig fordeling af ressourcer
på tværs. Samtidig kan det have en væsentlig demokratisk slagside, idet borgernes kendskab og
opbakning til det regionale demokrati vil blive forringet, fordi afstanden til indflydelse opleves at
være for stor. Dette kan betyde en lavere stemmeprocent ved regionalvalg samt medføre, at færre
borgere vil engagere sig i regionalpolitik og stille op til regionalvalg, fordi den regionale identitet
går tabt, og det bliver vanskeligt at spejle et lokalt engagement i en storregion.
Det samlede regionale ansvar giver allerede med fem regioner mulighed for at koble sygehuse
sammen under samme ledelse for at sikre en bedre fordeling af personaleressourcer. Dette ses
f.eks. i Region Sjælland, hvor Nykøbing Falster sygehuse er fusioneret med Sjællands Universitets-
hospital. Det samme gælder for den tværgående anbefaling om national styring af almenmedicin-
ske tilbud eller om øget koordinering inden for IT-området. Disse greb bliver ikke mere effektive
ved tre regioner.
Ligeledes har det betydning for patienterne, at behandlingen foregår tættere på borgeren. Ved
færre regioner vil der være risiko for, at der ikke i samme grad blive prioriteret at have sundheds-
tilbud i yderområder. Dertil kommer, at regionerne allerede i dag har en forholdsvis høj selvforsy-
ningsgrad for sygehusbehandling. Region Sjælland, som har den laveste selvforsyningsgrad, ligger
på omkring 80 pct, mens Region Nordjylland ligger på over 90 pct.
Det er et afgørende problem for modellen, at den reelt ikke løser de store udfordringer, som kom-
missionen selv tegner op med manglende kædeansvar i den nuværende struktur. Strukturkommis-
sionen foreslår under denne model at fastholde den nuværende opgave- og ansvarsfordeling på
sundheds- og ældreområdet, hvilket gør Danske Regioner alvorligt bekymret for, at man med den-
ne model er alt for uambitiøs og ikke tager hånd om de problemer, sundhedsvæsenet står i. Som
tidligere nævnt er det Danske Regioners opfattelse, at de nuværende regioner vil kunne håndtere
langt flere opgaver end i dag, og vi vurderer, at rapporten mangler klarhed omkring, hvorfor der
ikke lægges op hertil. Dette set i lyset af, at kommissionen selv vurderer, at det samlede opgave-
og budgetansvar er af afgørende betydning.
Strukturkommissionen peger selv på en række kompenserende tiltag som fx kvalitetsstandarder,
jf. Danske Regioners kommentarer til anbefaling 3, men den fortsatte sektoropdeling vil fortsat
skabe markante barrierer, som forhindrer den nødvendige udbygning af det nære sundhedsvæsen
og gøre det umuligt at skabe den sammenhæng, som borgerne med rette forventer. Dermed vil
der heller ikke ske en tilstrækkelig udvikling af det samlede sundhedsvæsen. Det er således vurde-
ringen, at de kompenserende tiltag, der foreslås, i alt for lille grad håndterer de udfordringer, der
er.
Med denne model opnår man desværre heller ikke den gevinst, der er ved at samle ansvaret for
sundhedsopgaven og den tilknyttede økonomi, idet der ikke skabes et incitament til at investere
massivt i de forebyggende indsatser og nære tilbud, som kan medvirke til at forebygge indlæggel-
ser og aflaste hospitalerne. Udviklingen af endnu et resultatafhængigt tilskud i forlængelse af de
dårlige erfaringer med den kommunale medfinansiering, vurderer Danske Regioner ikke vil give de
nødvendige incitamenter.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 13
Endelig forekommer det helt uforståeligt, at der i en model med 3-5 regioner skulle være behov
for at fjerne regionernes opgaver ud over sundhedsopgaven. Der er tværtimod på en række om-
råder som det specialiserede socialområde samt miljø- og klimaområdet et stort potentiale for at
udvide regionernes opgaver, da den regionale geografi er velegnet til at løse samfundsmæssige
udfordringer omkring klimatilpasning, miljøtilsyn med virksomheder og fagligt bæredygtige ind-
satser på det højt specialiserede socialområde.
Model 4: De vigtigste forbedringer af sundhedsvæsenet
med få transaktionsomkostninger
Kommissionens modeller indeholder hver for sig mange gode elementer og forslag. I det følgende
beskrives et forslag til en kombinationsmodel, der imødekommer behovet for sammenhæng, nær-
hed og ensartet kvalitet i hele sundhedsvæsenet – og gør det med lavest mulige transaktionsom-
kostninger. Modellen skal ses i sammenhæng med Danske Regioners kommentarer og ønsker til de
tværgående anbefalinger.
Organisering, styring og finansiering
Den nødvendige opgavesamling og sammenhæng, som understreges i model 1, kan gennemføres
uden at eksperimentere med alt det, der i dag fungerer godt i det specialiserede sundhedsvæsen,
og med væsentligt færre transaktionsomkostninger. Det kan det i en model, hvor ansvaret for det
samlede sundhedsvæsen placeres i de eksisterende fem regionsråd, og hvor den umiddelbare for-
valtning og udvikling af sundhedstilbuddene inden for et afgrænset geografisk område placeres
hos et antal nærudvalg under regionsrådet.
Disse stående udvalg med geografisk ophæng vil have en væsentlig rolle i på vegne af regionen at
udvikle og udbygge de nære indsatser i dialog med sundhedsaktører, civilsamfund og lokalsam-
fund. Det gælder blandt andet samspillet mellem praksissektoren og sygehusene, når flere opga-
ver skal løses uden for sygehusene, og det kan handle om udviklingen af forebyggende tiltag, der
reducerer (gen)indlæggelser som fx Kom Trygt Hjem. Graden af delegation til nærudvalgene skal
ske under hensyntagen til behovet for ensartet, høj kvalitet, som borgerne med rette bør kunne
forvente under et samlet ansvar. Der vil fortsat være et stort behov for at se på tværs af regionen,
og det vil fx være regionsrådets ansvar at sikre sygehusplanlægning, akutberedskab og et geogra-
fisk balanceret budget på tværs af disse nærområder samt stille krav til kvalitet og serviceniveau.
På den måde kan vi sikre både nærheden, tilpasningen til lokale forhold og den geografiske lighed
i fremtidens sundhedsvæsen.
I denne model er et regionalt ansvar ikke ensbetydende med, at regionen skal udføre alle opgaver
selv eller, at den fysiske placering af sundhedstilbud, der drives af kommunerne, nødvendigvis skal
ændres. Regionen får et tydeligt ansvar for at sikre en ensartet sundhedsfaglig indsats på tværs af
landet. Nogle kommuner kan levere meget selv. Det vil de fortsat kunne i et samlet sundhedsvæ-
sen, hvor der bør være en mangfoldighed af leverandører – men under et samlet regionalt myndig-
heds- og budgetansvar.
Med et samlet budget optimeres incitamenterne til at investere i de nære og forebyggende tilbud,
og der kan ske en prioritering og omstilling på tværs af sundhedsvæsenet. Det ville kunne ske i et
effektivt, men forsvarligt tempo, der ikke kompromitterer de store landvindinger, der er sket på
hospitalsområdet.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 14
De tværgående anbefalinger vedrørende kapacitet og lægedækning vil give et stærkt udgangs-
punkt for bedre geografisk balance i de eksisterende fem regioner og uden at skabe øget centra-
lisering. Sammen med en revision af de eksisterende bloktilskudskriterier vil det understøtte en
bedre geografisk balance i ressourcefordelingen.
Regionale opgaver
I denne model driver regionerne fortsat sygehusene og har ansvaret for at sikre et alment medi-
cinsk tilbud med udgangspunkt i de ændringer, der fremgår under de tværgående anbefalinger i
høringssvaret.
Danske Regioner foreslår, at man i denne model samler ansvaret for de nære sundhedsydelser i
lighed med den lille opgavesammenlægning, som kommissionen foreslår. Det gælder den patien-
trettede forebyggelse og rehabilitering, de midlertidige pladser og akutpladser, akutteams og
dele af den kommunale sygepleje (komplicerede, subakutte og akutte forløb, jf. den mindre opga-
vesamling i rapporten). Det er ikke Danske Regioners vurdering, at det er nødvendigt at inkludere
hele ældreområdet, herunder plejehjem, personlig pleje og praktisk hjælp i en sundhedsreform for
at opnå synergieffekter. Regionerne leverer allerede i dag gennem aftaler med PLO faste læger på
kommunalt drevne plejehjem – det foregår, uden at regionen behøver være yderligere involveret i
selve udførelsen eller i de lokale aftaler mellem læge og plejehjem.
Regionerne har i sin nuværende form den rette geografi og volumen til at levere specialiserede
indsatser til små målgrupper med komplekse behov, der ofte også har en sundhedsdimension,
som kræver nærhed til hospitalsvæsenet. I denne model placeres ansvaret for det højt specialisere-
de socialområde derfor i regionerne.
Der er heller ikke noget fagligt argument for at flytte de øvrige regionale opgaver i forbindelse
med en sundhedsreform. Fastholdes de fem regioner, er det tværtimod oplagt også at bruge det
regionale niveau til at løse flere af de opgaver, hvor kommunerne bliver for små, og staten er for
langt væk. Danske Regioner anbefaler derfor også, at regionerne i denne model får et større
myndighedsansvar både på det specialiserede socialområde og på miljø- og klimaområdet.
Danske Regioners position på socialområdet og de øvrige regionale områder uddybes og
begrundes nedenfor.
Kommissionens behandling af øvrige
regionale områder
Danske Regioner finder det useriøst og meget problematisk, at kommissionens sundhedseksperter
kommer med vidtgående forslag, der fjerner det specialiserede socialområde, miljø, klima, trans-
port og uddannelse fra det regionale niveau – uden i øvrigt at kunne pege på, hvor disse opgaver
løses bedre. Der ligger ingen analyse bag Sundhedsstrukturkommissionens anbefaling, og der er
intet, der begrunder, at regionale politikere som det eneste politiske niveau i Danmark ikke skulle
kunne have ansvar for mere end ét område. Har vi et regionalt niveau, skal det selvfølgelig anven-
des i alle de sammenhænge, hvor staten er for langt væk til at sikre lokalt tilpassede løsninger. Og
hvor kommunerne er for små, og hvor området fylder for lidt i hver kommune til, at man kan op-
retholde den nødvendige ekspertise. Her er en statslig styrelse heller ikke svaret – der skal være
politikere for bordenden, som repræsenterer de mennesker, der ude lokalt skal leve med konse-
kvenserne af beslutninger.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 15
Danske Regioner er således stærkt bekymrede for, hvis man med denne reform kommer til at gen-
tage nogle af de samme fejl fra seneste strukturreform. Vi har brug for stærk ekspertise og faglig
kapacitet på de her områder – ikke mindre.
Det specialiserede socialområde
Kommissionen skaber stor usikkerhed om, hvor de regionale opgaver på socialområdet skal løses
fremover. Det sker helt uden fagligt begrundede argumenter. Vi vil advare stærkt imod, at man
begår samme fejl som ved sidste strukturreform, hvor man flyttede opgaver og tilbud på det spe-
cialiserede socialområde fra amterne til kommunerne uden at skele til faglighed, kapacitet og mål-
gruppernes volumen på området. Resultatet blev, som flere af organisationerne på området har
påpeget, at der er sket et tab af specialistkompetencer og en afspecialisering af området, hvor der
er blevet færre højt specialiserede tilbud, selvom der ikke er færre borgere, der har brug for dem.
I de regionale specialiserede sociale tilbud er der skabt faglige synergier og specialiseret viden
på tværs af kommunegrænser til gavn for de borgere, som anvender tilbuddene. Det gælder for
eksempel på døvblindeområdet og i socialpsykiatrien. Det må vi ikke sætte over styr ved at flytte
opgaverne uden at skele til faglighed og kapacitet. Vi er derfor dybt bekymrede for konsekvenser-
ne for mennesker med svært psykiske lidelser eller handicap ved at flytte de regionale tilbud på
det specialiserede socialområde væk fra regionerne.
Nogle opgaver er så specialiserede, at den rette indsats kræver et stort befolkningsgrundlag og
kobling til sundhedsfaglig ekspertise. Det gælder fx på områder som rehabilitering efter en hjer-
neskade, synsområdet og svær autisme. I dag mangler en overordnet koordinerende funktion til at
beslutte hvilke indsatser og tilbud, der skal oprettes, og hvor de skal oprettes. Regionerne har jf.
serviceloven § 5 pligt til at levere tilbud efter aftale med kommunerne. Udbuddet af indsatser og
tilbud er derfor bestemt af de enkelte kommuners prioriteringer i skarp konkurrence med andre
velfærdsområder. I en velfungerende organisering af det specialiserede socialområde skal ansvar
og opgaver placeres der, hvor der er de bedste forudsætninger for at løse dem. Mindre enheder
(fx kommuner) kan ikke tilbyde højt specialiseret hjælp til alle behov, da specialiseringen og videns-
niveauet om den enkelte borger bliver for småt. Det kræver derfor en større volumen og geografi
for at sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt udbud af specialiserede indsatser til små målgrup-
per med komplekse behov.
Danske Regioner gør desuden opmærksom på, at regeringens ekspertudvalg på det specialiserede
socialområde (Tranæs-udvalget) netop har peget på den udfordring, at kommunerne enkeltvis
mangler incitament til at investere i tilbud, hvor de selv kun anvender en lille del af pladserne. Det
gælder særligt tilbud, der er målrettet de mest specialiserede behov, hvor målgruppen typisk er
meget lille på landsplan. Det skaber ifølge ekspertudvalget et ’kollektivt handlingsproblem’, hvor
alle venter på hinanden, og ingen løber den økonomiske risiko på fællesskabet vegne. Konsekven-
sen er, at der ikke bliver etableret den nødvendige specialiserede kapacitet, og det er med til at
drive den voldsomme udgiftsstigning, vi ser på området.
På den samlede baggrund anbefaler Danske Regioner, at regeringen og Folketinget med inspirati-
on fra sundhedsområdet indfører en national specialeplan på det specialiserede socialområde, som
fastlægger krav til faglighed, kompetencer og målgruppernes volumen. Danske Regioner mener,
at en ændring af ansvarsfordelingen på det specialiserede socialområde bør ske på grundlag af et
grundigt forarbejde i form af en national specialeplan.
Danske Regioner mener, at der er opgaver, der i dag er placeret på det kommunale niveau, som
med fordel kan flyttes til regionerne til gavn for mennesker med handicap eller psykiske lidelser
med behov for højt specialiseret hjælp. Regionerne har den rette geografi og volumen til at levere
specialiserede indsatser til små målgrupper med komplekse behov, der ofte også har en sund-
hedsdimension, der kræver nærhed til hospitalsvæsenet.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 16
Et regionalt ansvar skal være for målgrupper, der er små, og hvor der er begrænset underlag for
at opbygge specialiseret viden, eller hvor en given problemstillings kompleksitet kræver faglig
specialviden. Dertil kommer målgrupper, der ofte behandles i sundhedsvæsenet, og hvor det giver
mening at samle en større del eller hele deres behandlings- og rehabiliteringsforløb i regionalt
regi.
Danske Regioner anbefaler derfor, at regionerne får et større myndighedsansvar på det højt spe-
cialiserede socialområde. Det gælder fx følgende områder:
• Børn og unge med komplekse behov, der ofte skyldes kombinationer
af funktionsnedsættelser
• Rehabilitering efter hjerneskade
• Synsområdet
• Svær autisme
• Svær spiseforstyrrelse
• Hjælpemiddelområdet, som bør samles under regionalt ansvar
(se Danske Regioners udspil: Hurtig og ensartet adgang til hjælpemidler)
Danske Regioners forslag til organiseringen af det fremtidige højt specialiserede socialområde
uddybes i bilag 1.
Miljø og klima
Danske Regioner vil advare stærkt imod, at man flytter opgaver på miljøområdet uden at skele til
faglighed og kapacitet. Miljø- og klimaopgaver må ikke behandles som et restprodukt af en sund-
hedsreform.
Regionerne har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forureninger, der kan udgøre en
risiko for grundvand og dermed drikkevand, overfladevand og boliger, samt opgaven med via re-
gionale råstofplaner og tilladelser at sikre forsyning af råstoffer.
Regionerne har store og veletablerede faglige miljøer med stærke kompetencer og erfarne med-
arbejdere, der kan løfte vanskelige opgaver på jordforureningsområdet. Det er regionerne, der
driver udvikling og implementering af ny teknologi og opbygning af viden om jordforurening, som
kvalificerer og effektiviserer opgaveløsningen. Og regionerne har overblik over udfordringerne
på regionalt niveau og understøtter de decentrale myndigheder og forsyningerne, når det gælder
grundvandsforurening og opsporing af forureningskilder.
Indvindingen af drikkevand er udfordret af stadig mere omfattende forurening i grundvandet. Op-
gaven med beskyttelse og udnyttelse af grundvandet er fragmenteret, og kommunerne har svært
ved at løfte opgaven, når både forurening og ressourcer går på tværs af kommunegrænserne. Her
vil det være oplagt at lade regionerne fungere som tværgående myndighed, hvor der er mulighed
for synergi med de stærke faglige kompetencer inden for jord- og grundvandsforurening.
I 2014 overtog regionerne kompetencen til at udstede tilladelser til at indvinde råstoffer fra kom-
munerne. Ifølge Sundhedsstrukturkommissionens baggrundsrapport var baggrunden for at flytte
opgaven, at der var for få årlige ansøgninger om indvinding i de enkelte kommuner, og at kommu-
nerne derfor ikke havde mulighed for at opbygge og sikre tilstrækkelige kompetencer.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 17
Det samme gælder på en række andre områder. Et aktuelt eksempel er miljøgodkendelser og
-tilsyn, hvor der har vist sig tydelige svagheder i den nuværende model med en manglende
armslængde mellem en virksomhed og kommunen, og hvor regionerne med fordel vil kunne
overtage opgaven. I forlængelse heraf kan også henvises til sagerne om Miljøstyrelsens miljøgod-
kendelser af spildevandsudledninger til havmiljøet fra store virksomheder, hvor regionerne ville
kunne imødegå den eksisterende uhensigtsmæssige dobbeltfunktion, når staten både fastsætter
miljøkrav/-lovgivning og giver miljøtilladelser til de større virksomheder.
Danske Regioner anbefaler derfor, at regionerne får et større myndighedsansvar på miljø- og kli-
maområdet. Det gælder især følgende områder med stor betydning for borgerne:
• Grundvand og drikkevand
• Klimatilpasning – effektiv beskyttelse af vandløb og kyster
• Miljøtilsyn – forsvarlig administration med armslængde til lokale virksomhedsinteresser
• Omstilling til vedvarende energi
• Arealanvendelse
Uddannelse
Regionerne har ansvaret for, at der er nærhed til ungdomsuddannelserne i alle dele af landet. Med
deres erfaring og lokalkendskab er regionerne i gang med at håndtere udfordringerne i den kom-
mende tid med 37.000 færre unge frem mod 2032. Der er brug for folkevalgte med lokal indsigt
og kendskab til behov og muligheder, når der skal træffes beslutninger om placering af uddannel-
sesudbud til de unge. Regionerne understøtter bl.a. etablering af campus flere steder og andre
former for samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner.
De seneste erfaringer på ungdomsuddannelsesområdet og det fejlslagne statslige forsøg på at
fordele elever til gymnasierne ud fra forældreindkomst demonstrerer, at der i langt højere grad
er brug for en model, hvor regionerne har ansvaret for at fordele elever ud fra de unges ønsker og
regionernes lokalkendskab ift. en god uddannelsesdækning i alle dele af regionen.
Kollektiv transport og mobilitet
Regionerne har ansvaret for regionale busser og lokalbaner, der binder by og land sammen. Re-
gionerne udvikler den kollektive trafik og gør den grønnere og mere attraktiv med afsæt i deres
viden om borgernes og virksomhedernes transport- og mobilitetsbehov. Regionerne sikrer hurtig
kollektiv transport til og fra uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og de større byer dér, hvor
der i dag og i fremtiden vil være behov for et samlet geografisk ansvar på tværs kommuner. På den
måde løser regionerne udfordringer i den regionale geografi, der har en dimension og karakter,
hvor kommunerne hver for sig er for små, og staten er for langt væk til at løse dem. Dette ville gå
tabt i en struktur for den offentlige sektor, hvor regionerne udelukkende skulle varetage sund-
hedsopgaver.
Regeringen har nedsat et ekspertudvalg for kollektiv mobilitet, der til årsskiftet vil komme med
anbefalinger til den fremtidige organisering på området. Danske Regioner anbefaler en regional
organisering, der yderligere kan løfte og udvikle det hovednet af busser og tog, som sikrer hurtig
kollektiv transport på tværs af kommuner og til og fra uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser,
samt binder by og land sammen.
Regionernes øvrige opgaver uden for sundheds- og socialområdet uddybes i bilag 2.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 18
Tid til at samle sundhedsvæsenet
Sidst strukturerne på sundhedsområdet blev lavet om, fik regionerne en klar opgave; nemlig at
rette op på et hospitalsvæsen, der ikke var fulgt med udviklingen. Sammen med høje krav, investe-
ringer og faglig udvikling sikrede reformen et markant løft af kvaliteten på hospitalerne og meget
mere sundhed for pengene. En ny strukturreform skal sikre, at den samme systematiske udvikling
også sker i det nære sundhedsvæsen. Samtidig med at vi fastholder og udbygger landvindingerne
for patienterne i det specialiserede sundhedsvæsen. Så man som patient får pleje og behandling i
verdensklasse, uanset hvor man møder sundhedsvæsenet – om det er hos egen læge, på hospitalet
eller i det nære.
Med reformen fra 2007 blev sundhedsvæsenet splittet op. Reformen skabte dermed nye snitflader,
hvor borgerne kunne falde mellem to stole. Ligesom den svækkede incitamentet til at investere
i det nære og tænke sammenhæng på tværs. Fordi den, der har udgiften til investeringen i de
forebyggende indsatser (kommunen), ikke er den, der høster gevinsten (regionen). Det bør en ny
reform rette op på.
Det er Danske Regioners håb, at en ny strukturreform bliver reformen, der samler sundhedsvæse-
net. Der er mere end nogensinde brug for et sundhedsvæsen, der tager et samlet ansvar til gavn
for borgerne. Et samlet sundhedsvæsen, der ikke skelner mellem, om borgernes behov opstår før
eller efter en hospitalsindlæggelse. Men som ser på, hvad der er bedst for borgerne. Og som ska-
ber et mere bæredygtigt sundhedsvæsen, der er rustet til fremtidens udfordringer.
Det forudsætter et samlet ansvar og budget for hele sundhedsvæsenet.


ORGANISERINGEN AF DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 1
DANSKE REGIONER, JULI 2024
BILAG 1: DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE
Forslag til organiseringen
af det højtspecialiserede
socialområde
Danske Regioner ser med stor bekymring på Sundhedsstrukturkommissionens
forslag om at fjerne det specialiserede socialområde fra regionerne. Dansk
Regioner er tværtimod af den opfattelse, at faglighed og robustheden på
området bør styrkes ved at give regionerne et klart myndighedsansvar på det
højt specialiserede område for de mindste og mest komplekse målgrupper og
fastholde muligheden for at levere ydelser til andre handicapgrupper.
I dag driver regionerne pga. forsyningspligten specialiserede sociale tilbud til børn og voksne for
i alt 4,1 mia. kr. fordelt på godt 3.000 døgntilbudspladser og knap 1.500 dagtilbudspladser (2023).
Det er oftest tilbud og specialundervisning til borgere, hvor de enkelte kommuner, i forhold en
specifik målgruppe, ikke har borgergrundlaget – og dermed forudsætning for eller interesse i at
drive tilbuddet.
Dette tydeliggøres af, at mere end fire ud af fem borgere (80,8 pct. i 2023) indskrevet på tilbud i
det regionale socialområde organiseret i eksempelvis Region Nordjylland kommer fra andre kom-
muner end tilbuddets beliggenhedskommune. For halvdelen af tilbuddene er det under 10 pct.,
som kommer fra beliggenhedskommunen – og på flere tilbud er der ingen borgere fra beliggen-
hedskommunen.
Det kræver således en større volumen og geografi end det borgergrundlag en enkelt kommune
kan tilvejebringe for at sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt udbud af specialiserede ind-
satser til små målgrupper med komplekse behov. Regionerne har i den nuværende organisering
volumen og geografisk udstrækning til at opsamle behov fra kommunerne ift. efterspørgslen af
højt specialiserede tilbud med henblik på at sikre et tilstrækkeligt udbud. Der er også i fremtiden
behov for en aktør, som minimum har denne rolle - både i forhold til drift men også i udviklingen
af nye specialiserede tilbud.
Små enheder har svært ved at opnå en tilstrækkelig faglig bæredygtighed alene. De er nødt til at
være del af et større fagligt miljø med rette understøttende ressourcer og specialkompetencer. I
de regionale socialområder er der skabt faglige synergier og specialiseret viden om målgrupper
omkring det enkelte tilbud samt på tværs af tilbud og kommunegrænser til gavn for de borgere,
som anvender tilbuddene. Det gælder for eksempel inden for døvblindeområdet, domfældte ud-
viklingshæmmede, autismeområdet og socialpsykiatrien. De regionale socialområder er desuden
Offentligt
SOU Alm.del - Bilag 259,SUU Alm.del - Bilag 350,ÆLU Alm.del - Bilag 57
Socialudvalget 2023-24,Sundhedsudvalget 2023-24,Ældreudvalget 2023-24
ORGANISERINGEN AF DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 2
udpeget som VISO-leverandører og bistår derigennem kommuner, borgere og kommunale, regio-
nale og private tilbud med viden og vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og kom-
plicerede enkeltsager om hjælp og støtte på det sociale område og specialundervisningsområdet.
Det vil være helt ødelæggende for tilbuddene til borgere med særlige og behov og de eksisteren-
de vidensmiljøer, hvis området brydes op og overgår til kommunerne.
I Danske Regioner mener vi, at der er et aktuelt behov for at løfte kvaliteten på det specialisere-
de socialområde, særligt for de komplekse målgrupper, hvor kritikken over årene har været stor.
Vores holdning er, at etablering og drift af de højt specialiserede tilbud med udgangspunkt i en
specialeplan bør være et regionalt ansvar. Nogle opgaver er så specialiserede, at de kræver et stort
befolkningsunderlag, som kun regionerne kan levere. Volumen og kobling til sundhedsfaglig eks-
pertise giver de rette forudsætninger og kompetencer. Det gælder fx på områder som rehabilite-
ring efter en hjerneskade, synsområdet, svær autisme og dobbeltdiagnose-problematikker.
Behov for en ny organisering af det
specialiserede socialområde
Danske Regioner mener, at en ny organisering skal placere et
klart regionalt ansvar for at drive og udvikle specialiserede
indsatser til små målgrupper med komplekse behov og mål-
grupper, der ofte behandles i sundhedsvæsenet.
En ny velfungerende organisering af det specialiserede social-
område kræver, at ansvar og opgaveløsning placeres der, hvor
de bedste forudsætninger for at løfte ansvaret og opgaverne
eksisterer. En strukturel reform af området kan sikre udvikling
i fremtiden. Der er brug for at organisere og finansiere sociale
indsatser med udgangspunkt i borgernes behov. Nogle mål-
grupper er tilpas store og hører naturligt til i kommunerne,
mens andre er så små, at de passer til en større geografi.
Socialområdet bør med inspiration fra sundhedsområdet tilret-
telægges med afsæt i en national specialeplanlægning. Samti-
dig bør princippet om, at ”øvelse gør mester” sætte rammen
for opgavernes fordeling. Kun på den måde sikrer vi den rette
kvalitet i indsatserne til borgerne.
Danske Regioner mener, at en ny organisering skal placere et
klart regionalt ansvar for at drive og udvikle indsatser på det højt specialiserede socialområde.
Regionerne har den rette geografi og volumen til at levere specialiserede indsatser samt en nær-
hed til hospitalsvæsenet og psykiatrien. Begge dele vil komme borgerne til gavn og modarbejde
ulighed i sundhed blandt de mest sårbare og komplekse målgrupper på det specialiserede social-
område.
Regionerne kan overtage ansvaret i takt med, at specialeplanlægningen udrulles for de enkelte
målgrupper. Et regionalt ansvar skal for det første være for målgrupper, der er små, og hvor der er
begrænset underlag til at opbygge specialiseret viden, eller hvor en given problemstillings kom-
pleksitet kræver faglig specialviden.
Danske Regioner foreslår:
• At socialområdet tilrette-
lægges med afsæt i en
national specialeplan
• At visitationen gøres for-
pligtende og baseres på
rette faglige viden
• At der udvikles stærke
vidensmiljøer
• At der laves en ny
finansieringsmodel, som
skaber de rette incitamenter
ORGANISERINGEN AF DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 3
Dernæst drejer det sig om målgrupper, der ofte
behandles i sundhedsvæsenet og psykiatrien, og
hvor det giver mening at samle en større del eller
hele deres behandlings- og rehabiliteringsforløb
i regionalt regi for at sikre nærhed og sammen-
hæng.
Et gradvist regionalt ansvar kan passende begynde
med de målgrupper, som specialeplanlægning har
været pilotafprøvet på, dvs. autisme, erhvervet
hjerneskade og synsnedsættelse.
Drift og planlægning af det højt specialiserede
socialområde skal ske i tæt koordination med kom-
munerne indenfor de fem rammeaftaler. For de
øvrige tilbud på det specialiserede socialområde
er det mest fordelagtigt, at ansvaret fortsat ligger
i kommunerne, med mulighed for at de kan bede
regionerne om at varetage tilbud til konkrete mål-
grupper, ligesom det er tilfældet i dag.
Forudsætninger for etablering af
et højt specialiseret niveau
Der er bred enighed om, at der er brug for specialeplanlægning på det specialiserede socialområ-
de efter inspiration fra sundhedsområdet. Danske Regioner mener, at der er visse forudsætninger,
som er de første nødvendige – men ikke tilstrækkelige – skridt, for at kunne etablere et højt spe-
cialiseret niveau gennem specialeplanlægning.
Visitation baseret på faglig
rådgivning
Visitation skal understøtte, at der træffes de
rigtige beslutninger for den enkelte borger på
det rigtige grundlag. I dag kan kommunerne
trække på den centrale funktion VISO, hvis de
selv vurderer, at de har brug for rådgivning. I
Regeringens udspil vil det være rådgivningsfunk-
tionen, som kommunerne kan trække på. Men
det er frivilligt, om rådgivningen indhentes eller
følges. Konsekvensen er, at specialistviden ikke
inddrages i tilstrækkelig grad.
Danske Regioner foreslår derfor en ny visitations-
model, som skal sikre, at brug af specialiseret
viden i visitationen er hovedreglen, og ikke
undtagelsen, på det højt specialiserede område
Regionalt ansvar for udvalgte
målgrupper
• Børn, unge og voksne med komplekse
behov, der ofte skyldes kombinationer
af funktionsnedsættelser (fysiske,
kognitive, psykiske, sensoriske mv.),
diagnoser (autisme, ADHD mv.), og som
desuden kan optræde i sammenhæng
med sociale problemer (ensomhed,
hjemløshed, misbrug mv.).
• Indsatsen for personer med erhvervet
hjerneskade, svær spiseforstyrrelse
eller kommunikationshandicaps.
Forudsætninger for et højt
specialiseret socialområde
• Visitation baseret på faglig råd-
givning
• Økonomiske incitamenter til at ind-
hente og bruge faglig rådgivning
• Separat økonomi til vidensopbyg-
ning
• Stop for kommunale overtagelser
af regionale tilbud
• Tilbudsportalen udvides
med matrikelløse indsatser
ORGANISERINGEN AF DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 4
og i de tilfælde, hvor man er i tvivl om borgerens behov. Det foreslås, at specialiseret viden og
rådgivning skal være bredt funderet i tilbudsstrukturen, og ansvaret for drift og udvikling kan med
fordel forankres i regi af de fem rammeaftaler. Det sikrer en tæt kobling til de politisk ansvarlige
og de relevante kommunale, regionale og private leverandører indenfor en geografi, der er øko-
nomisk og befolkningsmæssigt bæredygtig.
De specialistkompetencer, som skal være en del af visitationen findes allerede i dag i mange højt
specialiserede tilbud. I takt med specialeplanlægningens udrulning vil de tilbud, som godkendes
som rådgivningsfunktion, også naturligt kunne varetage rådgivningen i visitationssager.
Enkelte opgaver og målgrupper, f.eks. på syns- og høreområdet, vil fortsat være så små, at de kræ-
ver landsdækkende samarbejde og koordinering. Det kan enten ske i regi af Socialstyrelsen eller i
et forpligtende samarbejde mellem de fem rammeaftaler kombineret med et statsligt tilsyn.
Incitamenter til faglig rådgivning
Det er vigtigt, at de økonomiske incitamenter på socialområdet understøtter brugen af relevant
faglig viden på rette specialistniveau. Danske Regioner foreslår derfor, at der skabes en kobling
mellem den statslige refusion af kommunernes udgifter til dyre enkeltsager på socialområdet og
brugen af relevant faglig rådgivning i den konkrete sag. Det vil tilskynde kommunerne til at bruge
specialrådgivning, fremfor at lade kortsigtede økonomiske hensyn styre, ligesom det vil tilskynde
kommunerne til i fællesskab at prioritere udvikling og opbygning af videns- og specialrådgivnings-
miljøer af høj kvalitet. Samtidig vil det flytte fokus fra kortsigtede økonomiske hensyn til de lang-
sigtede økonomiske perspektiver og borgerens behov. Og for staten vil det indebære en garanti
for, at refusion ydes med afsæt i visitationer, hvor bedste eksisterende faglighed har været bragt i
spil.
Økonomi til vidensopbygning og etablering af nye tilbud
Det kræver en stabil økonomi med varig finansiering at vidensopbygge og kompetenceudvikle. Det
er erfaringen fra bl.a. sundhedsområdet. Socialområdet er derimod for nuværende præget af kort-
varige leverandørkontrakter, som kun afregner efter konkrete rådgiviningsydelser. Det er svært at
opretholde vidensfunktioner og -forpligtelser, endsige udvikle dem, hvis der alene afregnes efter
forbrug.
Danske Regioner foreslår derfor, at der med tildelingen af opgaven som rådgivningsfunktion, og
tilhørende forpligtelse til at yde specialrådgivning i visitationssager, følger økonomi. Økonomien
kan f.eks. fastlægges som et overhead på tilbuddets takster eller tilbuddets samlede ramme. Hvil-
ken type finansiering, der er mest egnet, vil afhænge af tilbudstypen.
Finansiering af vidensfunktioner kan ikke stå alene. En udbredt erfaring med den nuværende
struktur og rammeaftaler er, at behovsanalyser i regi af rammeaftalerne meget sjældent resulterer
i etablering af nye højt specialiserede tilbud. Det bør der laves om på, og derfor er der brug for at
skabe adgang til ’risikovillig’ kapital. Resultatet er, at man på det specialiserede socialområde ofte
taler om at ’holde hånden under’ specialiserede tilbud og vidensmiljøer, men man taler aldrig om
at udvikle nye tilbud og ny viden. Det bør der laves om på.
ORGANISERINGEN AF DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 5
Stop for kommunal overtagelse af regionale tilbud
En væsentlig medvirkende årsag til afspecialisering af socialområdet er kommunernes adgang til at
overtage regionale sociale tilbud i henhold til servicelovens § 186. Regionale tilbud er karakterise-
ret ved at have en stor geografi for øje og ved at opfylde regionens forsyningspligt efter SEL § 5.
Kommunernes overtagelse er derimod begrundet i et snævert fokus på egne tilbud og økonomi.
Det medfører, at nogle af landets allermest udsatte og sårbare borgere afskæres fra tilbud, der
var tiltænkt netop dem. Adgangen til specialiseret socialfaglig indsats bliver i stedet afhængig af
geografi.
Når kommunalt overtagne tilbud tilmed ofte nedlægges eller snævres ind til målgrupper beståen-
de af kommunens egne borgere, forskydes det faglige fokus. Kompleksiteten i brugergruppens
funktionsnedsættelser bliver mindre, og det samme gør sig dermed gældende for indholdet af
de ydelser, som det pågældende tilbud skal levere. I den proces går specialviden og vidensmiljøer
tabt, og de tabte specialkompetencer kan ikke genskabes, når miljøet er forsvundet.
Tilsyn med matrikelløse indsatser
Matrikelløse indsatser på socialområdet falder i dag imellem flere tilsyn, og der er derfor ikke én
instans, som har det samlede ansvar. De matrikelløse indsatser er ikke omfattet af Tilbudsporta-
len, hvorfor Socialtilsynet ikke er involveret. Nogle indsatser er omfattet af tilsynet for specialun-
dervisning, men det er langt fra alle. Konsekvensen er, at den tilgængelige viden er begrænset.
Danske Regioner foreslår, at matrikelløse indsatser fremadrettet skal være deklarerede og en del
af tilbudsportalen under den matrikel, som indsatserne udgår fra. Dermed bliver det Socialtilsy-
nets ansvar at følge og føre tilsyn med udviklingen i de matrikelløse indsatser og tilbud.


DET REGIONALE ANSVAR UDEN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET | DANSKE REGIONER 2024 | SIDE 1
Det regionale ansvar
uden for social- og
sundhedsområdet
Baggrund
Sundhedsreformkommissionen har til opgave at opstille forskellige modeller for organisering
af sundhedsvæsnet. Ved modeller, som involverer ændringer i antallet af forvaltningsniveauer,
skal kommissionen også beskrive de afledte konsekvenser for andre opgaveområder.
Her følger en beskrivelse af det ansvar, regionerne har på områderne uddannelse, kollektiv
transport og mobilitet, miljø, råstofplanlægning og klima.
Regionerne bidrager på disse områder til målet i regeringsgrundlaget om et sammenhængende
Danmark, hvor der er en stærk infrastruktur, en bred adgang til velfærdstilbud og adgang til
uddannelse, der sikrer gode muligheder for at arbejde og bo i hele landet. På miljøområdet
bidrager regionerne til regeringens målsætning om at sikre rent drikkevand, beskytte grund-
vandet og håndtere generationsforureninger.
Et bæredygtigt og sammenhængende Danmark
Med afsæt i de forskellige regionale vilkår løser regionerne udfordringer i den regionale geo-
grafi, der har en dimension og karakter, hvor kommunerne hver for sig er for små og staten for
langt væk til at løse dem. På disse områder bruger regionerne deres politiske udviklingskraft,
faglige kapacitet, samt geografiske overblik og indsigt, til at sikre udviklingen af attraktive le-
vevilkår for borgerne i alle dele af landet og et bæredygtigt Danmark, der hænger sammen.
Regionerne løser i dag en række vigtige opgaver på sundhedsområdet og inden for regional
udvikling, men har størrelsen, kapaciteten og geografien til at påtage sig et større ansvar. Det
kan fx være ift. miljøgodkendelser og -tilsyn eller en helhedsorienteret og robust beredskabs-
planlægning. Det kan også være i forhold til håndteringen af det stigende pres på arealanven-
delsen i Danmark som følge af mål for omstilling til vedvarende energikilder, øget biodiversitet,
klimatilpasning m.v.
Allerede i dag samler regionerne kommuner, uddannelser, borgere, civilsamfund, virksomhe-
der m.fl. i partnerskaber på områder, hvor de enkelte aktører hver især ikke kan løse vigtige
samfundsmæssige udfordringer. Et eksempel er Coast to Coast Climate Challenge, hvor Region
Midtjylland har samlet alle kommuner m.fl. i en indsats for klimatilpasning. Et andet eksempel
er strategisk energiplanlægning, hvor region, kommuner og forsyningsskaber arbejder sammen
om en grøn, fleksibel og effektiv omstilling af energisystemer.
BILAG 2: REGIONAL UDVIKLING
Offentligt
SOU Alm.del - Bilag 259,SUU Alm.del - Bilag 350,ÆLU Alm.del - Bilag 57
Socialudvalget 2023-24,Sundhedsudvalget 2023-24,Ældreudvalget 2023-24
DET REGIONALE ANSVAR UDEN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET | DANSKE REGIONER 2024 | SIDE 2
Også på områder, hvor regionerne har myndighedsansvaret, inviterer regionerne aktørerne i
geografien til at bidrage til at finde gode løsninger. De centrale udfordringer, som regionerne
arbejder med regionale løsninger på, er at:
• Sikre at unge i alle dele af landet har nærhed og valgfrihed til en ungdomsuddannelse af
høj kvalitet. Læs mere på side 3.
• Sikre borgerne adgang til effektiv og grøn mobilitet og kollektiv transport. Læs mere på
side 5.
• Beskytte grundvandet og menneskers sundhed mod jordforurening. Læs mere på side 8.
• Skabe en bedre og mere sammenhængende beskyttelse af drikkevandet. Læs mere på
side 10.
• Sikre forsyning af råstoffer til det nationale behov og et mere bæredygtigt råstofforbrug.
Læs mere på side 12.
• Styrke klimatilpasningen i Danmark gennem helhedsløsninger i samlede vandoplande
og kyststrækninger. Læs mere på side 13.
• Nedbringe klimaaftrykket regionalt. I regi af Klimaalliancen, som er et partnerskab
mellem de fem regioner og alle 98 kommuner, Realdania og Concito arbejdes der for
lokal og regional klimaomstilling og klimahandling, der bidrager til, at Danmark kan
leve op til Paris-aftalens mål.
DET REGIONALE ANSVAR UDEN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET | DANSKE REGIONER 2024 | SIDE 3
Gode uddannelses-
muligheder til alle
Opgavens karakter
Regionerne har ansvaret for at sikre, at der er gode muligheder for at tage en ungdomsuddan-
nelse, uanset hvor i landet man bor. Regionsrådene tager stilling til, om der er erhvervsskoler
og gymnasier der, hvor der er behov og elever til det.
Der kommer betydeligt færre unge frem mod 2032. Det gør opgaven endnu mere vigtig, da
uddannelsesmuligheder i yderområderne risikerer at forsvinde.
Som en del af arbejdet med at sikre gode uddannelsesmuligheder, fordeler regionerne elever
til gymnasierne. Regionerne står for at fordele ca. 55.000 elever hvert år. Ca. 5.000 af dem bliver
fordelt manuelt og enkeltvis af regionerne i dialog med gymnasierne.
Derudover investerer regionerne i kvalitetsudvikling af ungdomsuddannelserne, fx i forhold til
projekter på skoler for at forbedre trivsel for eleverne og naturfagsundervisningen.
Regionen er desuden en vigtig samarbejdspartner for ungdomsuddannelserne, fx i forhold til
at arbejde sammen på tværs af uddannelser eller samle sig i campus for at muliggøre flere ud-
dannelsesmuligheder lokalt på trods af færre elever.
Opgavens regionale karakter
Gymnasier og erhvervsskoler er spredt over hele landet. Der er ikke nødvendigvis én i hver en
by eller kommune. Der er politisk enighed om, at der skal sikres gode uddannelsesmuligheder
for alle unge i hele landet. Det kræver, at der træffes beslutninger om behovet for uddannelser
ud fra en større geografisk skala end for hver enkelt erhvervsskole, gymnasie, by eller kommu-
ne.
Samtidig udfordrer de faldende ungdomsårgange også landets erhvervsskoler og gymnasier.
24 pct. af erhvervsskolerne og 19 pct. af gymnasierne risikerer at måtte lukke en eller flere ud-
dannelser inden 2032 på pga. for få elever ud fra de nuværende økonomiske rammer. Beslutnin-
ger om fremtidens uddannelsesmuligheder skal ske tværgående ud fra kendskabet til konkrete
lokale forhold, så uddannelsesmuligheder bevares, der hvor der er elever til det eller for langt
til andre muligheder. Danske Regioner er kommet med forslag til en række konkrete værktøjer,
der kan tages i brug for at sikre gode uddannelsesmuligheder til alle unge i de forskellige dele
af landet.
Kortet på næste side viser, hvor erhvervsskoler og gymnasier frem mod 2032 potentielt er i
risiko for at lukke en eller flere uddannelser pga. for få elever.
DET REGIONALE ANSVAR UDEN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET | DANSKE REGIONER 2024 | SIDE 4
Kortet viser med røde markeringer, hvor erhvervsskoler og gymnasier frem mod 2032 potentielt er i risiko for at lukke
en eller flere uddannelser pga. for få elever. De blå markeringer viser byer, der har erhvervsskoler og gymnasier, der
ikke er risiko for at lukke pga. for få elever.
• Regionerne arbejder for en god og tilstrækkelig uddannelsesdækning. I den forbindel-
se bidrager regionerne med analyser om demografi, behov og uddannelsesmuligheder, der
bl.a. kan danne grundlag for erhvervsskolers og gymnasiers planlægning af samarbejder og
samplacering i campus. Læs mere i Danske Regioners campusudspil.
• Regionerne planlægger regional kollektiv transport og uddannelsesruter. Regionerne
tager initiativ til at samarbejde med kommunen, skolerne og trafikselskabet om at sikre
god adgang til uddannelserne for eleverne ved at optimere bussers ruter og køretider.
Derfor er opgaven regional
I en situation med 37.000 færre unge frem mod 2032 er der behov for ændringer i uddannelses-
landskabet, hvis der fortsat skal være gode uddannelsesmuligheder til de unge i hele landet.
Beslutninger om placering af ungdomsuddannelser og fordeling af elever til gymnasier skal
foregå på tværs af større geografiske områder. Samtidig skal geografien være afgrænset nok til,
at der er lokal indsigt og kendskab, så der bliver taget højde for de udfordringer, der er i både
byerne og i yderområderne.
De folkevalgte i regionsrådene sikrer, at beslutninger om, hvor erhvervsskoler og gymnasier
skal ligge, og at fordelingen af elever til gymnasierne, er demokratisk forankrede. Der er en tæt
og vigtig dialog på politisk niveau med erhvervsskoler, gymnasier og borgere. Regionerne er
uafhængige af institutionsinteresser og kan samarbejde om at finde løsninger i dialog med de
forskellige erhvervsskoler og gymnasier til gavn for eleverne.
Regionerne har mange års erfaring og analytisk grundlag i forhold til planlægning af udbuddet
af uddannelser og fordeling af elever til gymnasierne. Det er en nødvendighed for at kunne
træffe fagligt velfunderede afgørelser og planlægning af uddannelsesudbuddet.
Regionerne kan desuden tænke ungdomsuddannelserne sammen med den kollektive trafik, så
der er gode transporttilbud til eleverne.
DET REGIONALE ANSVAR UDEN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET | DANSKE REGIONER 2024 | SIDE 5
Regional kollektiv
transport og mobilitet
Opgavens karakter
Regionerne har ansvaret for regionale busser og lokalbaner. Desuden har de ansvaret for pa-
tientbefordring. Budgettet til regionale busser og lokalbaner er ca. 1,7 mia. kr./år. Hertil kom-
mer udviklingsprojekter og patientbefordring. Trods eftervirkninger fra Corona-pandemien
benyttede 55,8 mio. passagerer de regionale busser i 2022, og de regionale tog havde 18,4 mio.
passagerer. Samlet 74,2 mio. passagerer. Til sammenligning havde DSBs fjerntog 76,4 mio. pas-
sagerer i 2022.
Regionale hovednet af busser og tog er rygraden, der forbinder de større byer på tværs af
kommuner – og sikrer mobilitet, hvor der ikke er statslig jernbane. Passagerne sætter pris på, at
regionerne samler kræfterne om regionale hovednet. De er vendt tilbage i de regionale busser
og tog, mens det modsatte er tilfældet i busserne i byerne og på landet.
Regionale busser (grøn) og tog (rød).
DET REGIONALE ANSVAR UDEN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET | DANSKE REGIONER 2024 | SIDE 6
Opgavens regionale karakter
Regional organisering af kollektiv mobilitet gør det muligt at planlægge og tilpasse løsninger
på tværs af kommunegrænser og transportformer, samtidig med at der bliver taget hensyn til
decentrale behov og muligheder.
Regionerne prioriterer effektive transportmuligheder for de borgere, der pendler til og fra
arbejde på tværs af kommunegrænser. Desuden prioriteres de unges transport til uddannelse
samt muligheden for at bo i hele landet uden egen bil. Omstillingen til klimaneutrale drivmidler
er samtidig højt prioriteret.
Regionerne arbejder strategisk med mobilitet og grøn omstilling – fx via regionale mobilitets-
strategier, der samtænker forskellige transportformer og understøtter, at brugerne oplever
sammenhængende transport på tværs af kommunegrænser til job og uddannelse. Regionerne
varetager endvidere tværgående hensyn, der er bredere end traditionel kollektiv trafik – fx
fremme af aktiv mobilitet, cyklisme og sundhed.
Regionerne har viden og kompetencer, der er med til at løfte den kollektive trafik. Fx ift. den
grønne omstilling, hvor man som det første sted i Danmark indsætter batteritog i Vestjylland i
2024. Købet skal danne grundlag for udrulningen af batteritogsdrift på andre regionale stræk-
ninger og er dermed et vigtigt skridt på vejen frem mod målet om CO2-neutral togtrafik i hele
Danmark.
Hurtige busser på Sjælland og i Hovedstaden:
R-busser har faste minuttal og sikrer forbindelser til de øvrige busser og tog. R-bussen har
så direkte linjeføring som muligt mellem større byer, halvtimedrift om dagen og timedrift
aften og weekend. S-busserne understøtter pendling i kombination med S-tog, A-busser
og Metro og er en del af rygraden i kollektiv trafik i Storkøbenhavn. Samlet skabes et
højfrekvent kollektivt transportnet målrettet pendlere. S-bussen har direkte linjeføring, få
stop og god fremkommelighed via signalprioritering og busbaner.
Regionerne udbreder nye mobilitetsløsninger:
Hillerød har over 5.000 studiepladser, og mange studerende pendler langt i bil. Det giver
trængsel på vejene og ved p-pladser ved uddannelserne. Region Hovedstaden, Movia,
Hillerød Kommune og FDM tilbyder de studerende samkørsel via app’en Ta’Med, der
understøtter og udvider det kollektive trafiktilbud. Studerende kan bruge Ungdomskort
eller Pendlerkort som betaling for samkørslen.
DET REGIONALE ANSVAR UDEN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET | DANSKE REGIONER 2024 | SIDE 7
Derfor er opgaven regional
Regional organisering sikrer prioritering af tværgående løsninger. Dansk PersonTransport pe-
ger i Altinget på regionernes tværgående rolle i kollektiv mobilitet: ”71 % af alle kommunerne
vurderer samtidig, at det fælleskommunale samarbejde indenfor transport og mobilitet med
fordel kan styrkes. Alt dette kalder på en styrket rolle til regionerne i forhold til planlægning,
regional udvikling og klima.”
Hensynet til regionale forskelle i bl.a. geografi gør det muligt at skabe bedre tilbud til borger-
ne. En ændring af trafikselskabsloven gav i 2017 Region Nordjylland mulighed for en succesfuld
overtagelse af statens togdrift i Nordjylland via Nordjyske Jernbaner. At samtænke lokal- og
regionalbaner har medført et mere attraktivt togtilbud til nordjyderne med flere afgange,
kortere rejsetider og flere direkte tog med samme finansiering. Det er nu muligt at køre fra
Skagen til Aalborg uden skift. Både antal passagerer og passagerkilometer er steget. I Region
Sjælland er der sket en tilsvarende succesfuld overtagelse af strækningen Roskilde-Køge.
Der er et stort potentiale ved at lære af vores nabolande, der har gode erfaringer med regional
forankring af lokal og regional kollektiv trafik. Region Skåne har bl.a. sat sig i førersædet for
en succesfuld udvikling af den regionale og lokale kollektive transport, der har øget passager-
tallene.
Med en politisk forankring i regionsrådet bliver kollektiv transport og mobilitet en integreret
del af udviklingen af en attraktiv region. De regionale hovednet planlægges i forhold til ar-
bejdsmarkedets behov, sammenhæng land-by, nærhed til uddannelse, den grønne omstilling
mm.
Derfor har Danske Regioner sendt et indspil til regeringens ekspertudvalg for om kollektiv
mobilitet i hele Danmark, der kommer med nye forslag til bedre og mere sammenhængende
mobilitet for borgerne ved at styrke de regionale hovednet, samt gennem samkørsel,
cyklisme og cykelinfrastruktur busfremkommelighed og BRT, knudepunkter samt parkér-
og-rejs-løsninger. For at få flere brugere i den kollektive transport bør der indføres en ny
ungerabat og nye løsninger til virksomheder, der ønsker at tilskynde medarbejdere til at
bruge cykel, samkørsel og optimere deres transport.
Læs mere i Danske Regioners indspil til regeringens ekspertudvalg om kollektiv mobilitet.
DET REGIONALE ANSVAR UDEN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET | DANSKE REGIONER 2024 | SIDE 8
Jordforurening
Opgavens karakter
Regionsrådene har ansvaret for kortlægning og administration af p.t. ca. 40.000 forurenede lo-
kaliteter i Danmark samt for den offentlige indsats, som skal sikre drikkevandet, overfladevand
og borgernes sundhed mod farlige stoffer fra jordforureninger. Opgaven koster ca. 500 mio.
kroner om året.
Hver region udarbejder en årlig indsatsplan, som beskriver hvilke grunde, der skal undersøges
og oprenses i det kommende år. Regionerne prioriterer ud fra hensynet til rent grundvand og
beboere på forurenede grunde. Opgaven i forhold til overfladevand skal bidrage til opfyldelse
af vandrammedirektivet.
Regionerne driver p.t. 222 aktive anlæg, der beskytter drikkevand svarende til ca. 25% af den
almene vandforsyning. I 2022 undersøgte regionerne mere end 2.200 grunde, og oprensede
over 100 grunde. Regionen behandler desuden frivillige forureningsundersøgelser, oprensnin-
ger og byggeri på forurenede grunde.
Opgavens regionale karakter
Opgaven kræver opbygning af faglig kompetence og et budgetmæssigt volumen. Det er dog
også en meget borgernær opgave, der handler om en fare i folks boliger. Regionerne behandle-
de i 2022 mere end 15.000 borgerhenvendelser inkl. aktindsigter. Samtidig blev der af borgere
trukket 146.000 jordforureningsattester fra regionernes database.
Der er desuden behov for en høj grad af koordinering med kommunerne som bygge- og vand-
indvindingsmyndighed samt med vandforsyningerne, hvis grundvand beskyttes. Der er langt
flere forurenede grunde, end der er midler til at håndtere. Derfor må regionsrådene hvert år
foretage en hård prioritering mellem grundvand, sundhed og vandmiljø.
På jordforureningsområdet har regionerne store og veletablerede faglige miljøer med stærke
kompetencer og erfarne medarbejdere, der kan løfte vanskelige opgaver på jordforurenings-
området. Regionerne har derfor kræfterne til at løse store og komplekse opgaver som de store
generationsforureninger, der truer natur og drikkevand flere steder i landet.
Derfor er opgaven regional
Kommunerne har ikke en kritisk masse til at løse opgaven. Staten har ikke nærheden til borger-
ne, bygherren, kommunerne eller vandforsyningerne, der påvirkes af forureningerne. Svære
valg og prioriteringer venter forude. 15.000 grunde kan være forurenet med PFAS, og vi skal
prioritere de forureninger, der truer vandmiljø, over for hensynet til grundvand og boliger. Ti
store, komplekse generationsforureninger skal løses, og flere kan komme til. Der findes stadigt
stadig flere miljøfarlige stoffer i drikkevandsboringer, og der bygges stadig på forurenede ejen-
domme.
DET REGIONALE ANSVAR UDEN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET | DANSKE REGIONER 2024 | SIDE 9
Hvis ikke regionerne skal løse denne opgave, så skal der placeres et alternativt politisk ansvar
for den prioritering, der træffes, herunder også nødvendige fravalg af indsatser. Det vil des-
uden være nødvendigt at etablere enheder med nær kontakt til kommuner, vandforsyninger
og borgere i hele landet. En omstrukturering vil klippe den sammenhæng og kontinuitet, der
er oparbejdet siden regionerne samlede opgaven fra 16 amtslige enheder, over og gå ud over
fremdriften.
DET REGIONALE ANSVAR UDEN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET | DANSKE REGIONER 2024 | SIDE 10
Drikkevand
Opgavens karakter
Opgaven med at beskytte vores drikkevand er fordelt mellem kommuner, stat og regioner.
Staten (Miljøstyrelsen) kortlægger grundvandsressourcerne, udpeger drikkevandsressourcer og
overvåger grundvandets kvalitet generelt. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser for-
ureninger, som kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Kommunerne udarbejder
vandforsyningsplaner, giver tilladelse til vandindvinding, udarbejder og gennemfører forebyg-
gende indsats og fører tilsyn med såvel vandværker som virksomheder. Ingen myndighed har
opgaven med at koordinere, skabe overblik og planlægge indvindingen fremadrettet.
Den væsentligste del af regionernes jordforureningsindsats er rettet mod at sikre drikkevan-
det. I 2022 brugte regionerne i alt 240 mio. kr. på den grundvandsrettede indsats. Denne inklu-
derer drift af aktive anlæg, der friholder hvad der svarer til 25 % af den danske vandforsyning
fra forurening og sikrer rent drikkevand til ca. 1 mio. borgere.
Opgavens regionale karakter
Kommunerne er ressourcemyndighed, men grundvandsressourcerne går på tværs af kommu-
nerne, og hverken forureninger eller indvindingsområder respekterer kommunegrænser.
Grundvandsressourcerne er fra naturens hånd regionale. Den store spredning af opgaverne gør
det vanskeligt at opbygge de nødvendige faglige miljøer og opbygge den nødvendige erfaring
i kommunerne, med undtagelse af de største. Regionerne har stærke faglige miljøer, som løser
opgaver med jord- og grundvandsforurening, som også omfatter kompetencer på grundvands-
området. Regionerne har overblik over udfordringerne på regionalt niveau og understøtter
allerede i dag de decentrale myndigheder og forsyningerne, når det gælder grundvandsforure-
ning og opsporing af forureningskilder.
Miljøstyrelsens grundvandskortlægning omfatter ikke ressourceopgørelser som en del af
grundvandskortlægningen, som amterne gjorde, hvorfor styrelsen ikke har grundlag for at ju-
stere væsentligt i de af amterne udpegede Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD).
Regionen har den nødvendige kompetencekoncentration og politiske overbygning til at hånd-
tere jordforureningsopgaven. Regionerne har dermed også geografien såvel som kompeten-
cerne til at skabe den nødvendige fremdrift i hele grundvandsbeskyttelsen.
Derfor er opgaven regional
Opgaven som vandressourcemyndighed er i dag placeret hos kommunerne, men kan ikke løses
på det niveau – kommunerne har fået en umulig opgave. Indsatsen for at beskytte grundvandet
er ifølge en rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen utilstrækkelig:
• Kun halvdelen af kommunerne har en lovpligtig indsatsplan for grundvand, der dækker alle
de udpegede indsatsområder.
• 20 kommuner har slet ikke en indsatsplan.
DET REGIONALE ANSVAR UDEN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET | DANSKE REGIONER 2024 | SIDE 11
• Kun seks af de 78 adspurgte kommuner har efter eget udsagn en indsatsplan, der er til-
strækkelig til at opnå den nødvendige grundvandsbeskyttelse.
• Kommunerne oplever store udfordringer ved gennemførelse af indsatsplanerne. Kommu-
nerne oplever disse barrierer:
• Manglende ressourcer – medarbejdere og finansiering: 65%
• Andre opgaver prioriteres højere: 56%
• Udfordring med at få finansieret indsatser: 42%
• Modstand fra interessenter: 31%
Kilde: Den målrettede drikkevandsbeskyttelse i Danmark, Pluss for Miljøstyrelsen, 2023.
Alternativet til regionerne vil være placering af opgaven hos Miljøstyrelsen, hvor afstanden
til borgerne er stor. Lokale konflikter om grundvandsbeskyttelse vil enten skulle løses af em-
bedspersoner i styrelsen eller lande på ministerens bord.
Giftrester i drikkevandsboringer
Andel
drikkevandsboringer
med
fund
af
giftrester
*Data for 2016-2021 stammer fra GEUS’ årsrapporter. Data for 2022 stammer fra GEUS’ foreløbige kvar-
talsopgørelse. Data for 2023 stammer fra DN’s udtræk fra databasen Jupiter og dækker årets første fire
måneder (1/1-30/4 2023).
DET REGIONALE ANSVAR UDEN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET | DANSKE REGIONER 2024 | SIDE 12
Råstofindvinding
Opgavens karakter
Regionerne er myndighed for råstofplanlægning og tilladelser til råstofindvinding på land, jf.
råstofloven. Hver region udarbejder en råstofplan, hvor der udpeges interesse- og graveom-
råder for råstofindvinding for en mindst 12-årig periode. Planen baseres på den forventede
efterspørgsel regionalt, og koordineres med andre regioner, så den samlede indenlandske
efterspørgsel kan imødekommes. Desuden baseres planen på indmeldinger fra branchen vedr.
behovet for råstoffer. Både råstofplaner og tilladelser miljøvurderes.
Råstofplanen er derfor også et produkt af en samlet afvejning af en lang række hensyn, blandt
andet erhverv, natur og miljø, vandforsyning, byudvikling, energianlæg og landbrug. Ved udar-
bejdelsen inddrages virksomheder, borgere, interesseorganisationer og kommuner.
De konkrete gravetilladelser udarbejdes under hensyn til natur, miljø, kultur, drikkevand, na-
boer mm. med vilkår for indvindingen og efterbehandling af råstofgraven. I den forbindelse
samordnes tilladelser med kommunerne, som har ansvar for anden lovgivning, hvorefter der
kræves tilladelse. Regionen fører tilsyn med at råstofvirksomheden følger vilkårene.
Opgavens regionale karakter
Råstofplanlægningen kræver et regionalt planlægningsperspektiv, fordi råstoffer fra naturens
hånd ikke er ligeligt fordelt og ikke nødvendigvis findes der, hvor de skal bruges. Materialerne
er tunge, og transporten både klimabelastende og kostbar, hvorfor transporten bør minimeres
mest muligt, dog under hensyntagen til, at råstofferne anvendes efter deres kvalitet. Samtidig
taler afvejningen af hensyn i forbindelse med planlægningen og de mulige konflikter i den for-
bindelse for et politisk ansvar for denne vanskelige opgave.
Opgaven kræver desuden en vis kapacitet. Gravetilladelser og tilsyn er en specialiseret opgave,
som kræver en betydelig faglighed, som ikke realistisk kan opbygges mere decentralt.
Derfor er opgaven regional
Planlægningen kan ikke løses mere decentralt, og en statslig styrelse vil ikke kunne foretage de
politiske afvejninger, som er nødvendige. Tilladelsesopgaven lå efter strukturreformen i 2007
hos kommunerne, men blev i 2014 flyttet til regionerne, fordi den ikke blev løftet tilfredsstillen-
de hos kommunerne. En stabil og tilstrækkelig råstofforsyning er afgørende for samfundsmæs-
sigt vigtige aktiviteter som byggeri, infrastruktur og energianlæg.
Hvis råstofopgaven placeres centralt, øges afstanden mellem beslutningstager og de påvirkede
lokalområder, og lokale konflikter vil lande på ministerens bord. Råstofplanlægningen med
udlægning af råstofinteresse- og graveområder vil desuden miste lokalpolitisk legitimitet, når
beslutningerne tages af embedsmænd langt borte. Det kan føre til et øget konfliktniveau.
Kommunerne kan ikke løfte råstofplanopgaven, da indvinding og forbrug ikke sker samme
sted. Det er tidligere vist, at kommunerne ikke kan løfte tilladelsesopgaven, og en flytning til
kommunerne kan medføre, at arbejdet med tilladelser forsinkes, og forsyningen med råstoffer
til byggeri og anlæg bliver et problem.
DET REGIONALE ANSVAR UDEN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET | DANSKE REGIONER 2024 | SIDE 13
Klimatilpasning
Opgavens karakter
Klimatilpasning er en kan-opgave for regionerne, og løftes inden for rammerne af den regiona-
le udviklingsplan. Regionerne faciliterer på projektbasis tilvejebringelse af fælles strategier for
klimatilpasning og løsninger, der går på tværs af kommunegrænser. Regionerne understøtter
kommunernes arbejde med klimatilpasning, vidensopbygning, fælles læring og partnerskaber
på tværs af myndigheder, forsyningsselskaber, virksomheder og organisationer. Det sker blandt
andet igennem Klimaalliancen og et antal projekter med EU-finansiering og en større samlet
projektøkonomi. Da regionerne kun kan arbejde projektbaseret, må de trække sig ud af projek-
terne, når de skal i drift. Dette har medført, at flere tværkommunale projekter er faldet fra hin-
anden – bl.a. en samlet plan for Gudenåen og Kystsikringen på Sjællands Nordkyst (Nordkystens
fremtid).
Der er ikke nogen anden myndighed, der har denne opgave i dag.
Opgavens regionale karakter
Klimatilpasning handler om håndtering af vand i vandløbsoplande og sikring af kyststrækninger.
Vandets naturgivne geografi er grundlæggende regional: de fleste vandløbsoplande og kyst-
strækninger deles mellem flere kommuner, mens der er et ganske stort sammenfald mellem de
sammenhængende kyststrækninger og hovedvandoplande og regionsgrænserne.
Ofte skal en del af løsningen på et oversvømmelsesproblem findes et andet sted i vandløbsop-
landet, som meget vel kan ligge i en anden kommune. Vandet skal holdes tilbage i vandoplan-
det, så det ikke oversvømmer byer nedstrøms ved ekstrem nedbør, og så landet ikke tørrer ud
ved tørke. Ved tværkommunale projekter er det et problem for kommunerne at fastsætte en
finansieringsnøgle, hvis indsatsen primært skal udføres i den ene kommune, men effekten kom-
mer en anden kommunes grundejere til gode.
Kommune- og lokalplanerne skal forholde sig til kysterne – ikke kun som de er i dag – men også
som de bliver i fremtiden. Ingen har i dag ansvaret for en overordnet planlægning af kystsikring
og kystsikring på tværs af kommunegrænsen.
På det statslige niveau er klimatilpasning splittet op i mange lovgivninger og fordelt mellem på
mange forskellige ministerier og styrelser.
Regionerne kan sikre anvendelsen af en ensartet klimamodel og sikringsniveau for hele op-
landet på tværs af mange kommuner. Regionale tilpasningsplaner kan forsimple kommune- og
lokalplanlægningen ved at erstatte de talrige lovgivninger med en regional rammeplan. De kan
desuden erstatte den parallelle sagsbehandling for alle tværgående initiativer i de involverede
kommuner og koncentrere kompetencerne omkring den komplicerede sagsbehandling for kli-
matilpasning i natura 2000 og fredede områder, der udgør 60% af den danske kyst. Regionen
kan tage ansvaret for de upopulære beslutninger om borgernes bidragsfordeling, og en regi-
onal myndighed kan samle kræfterne i forhold til medfinansiering fra EU, en statslig fond og
større naturprojekter.
Læs mere i Danske Regioners udspil: VANDET KOMMER.
DET REGIONALE ANSVAR UDEN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET | DANSKE REGIONER 2024 | SIDE 14
DET REGIONALE ANSVAR UDEN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET | DANSKE REGIONER 2024 | SIDE 15
Derfor er opgaven regional
Alternativet til en regional myndighedsopgave er kommunale fællesskaber eller direkte statslig
styring.
Kommunale fællesskaber vil være en tung konstruktion at arbejde med, da f.eks. et kommunalt
ejet kystsikringsselskab stadig ville være underkastet den enkelte kommunes myndighed. Er-
faringerne med tværkommunale projekter er ikke overbevisende, og de steder, hvor tværkom-
munale projekter er lykkedes, har det oftest været fordi en anden aktør har stået for fremdrift
og koordinering. Siden kommunerne fik myndigheden for kystbeskyttelse fra Kystdirektoratet
i 2018 og frem til marts 2023, er ikke gennemført fællesprojekter på tværs af flere kommuner.
Der er kun gennemført 14 fællesprojekter med deltagelse af to eller flere lodsejere. Dette skal
sammenlignet med 279 projekter med enkeltansøgere. Det setup vi har, tilgodeser ikke de stør-
re, sammenhængende løsninger.
En direkte statslig styring ville betyde, at ministeren og Folketinget ville blive draget ind i en
række lokalpolitiske anliggender og prioriteringer.