Svar på spm. nr. S 1097: Finder ministeren, at det er realistisk både at igangsætte og afslutte arbejdet med at udbedre skaderne efter efterårsstormen sidste år, når den pulje, som blev besluttet i april måned, kræver at arbejdet skal være afsluttet i indeværende år, for at kommunerne kan få andel i puljen?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1097.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1097/svar/2060591/2890909.pdf

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Den 3. juli 2024
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1097 stillet den 26. juni 2024 af Mai Mercado
(KF).
Spørgsmål nr. S 1097
”Finder ministeren, at det er realistisk både at igangsætte og afslutte arbejdet med at udbedre
skaderne efter efterårsstormen sidste år, når den pulje, som blev besluttet i april måned, kræver
at arbejdet skal være afsluttet i indeværende år, for at kommunerne kan få andel i puljen?”
Begrundelse
Der henvises til artiklen »Jyderne løb med flest penge efter stormflod« i Fyns Amts Avis den 24.
juni 2024.
Svar
Det følger af finanslovsaftalen for 2024, at der afsættes en stormflodspulje til genopretning i
hårdt ramte kommuner på 121,2 mio. kr. i 2024. Puljen kan søges af kommuner med mulighed
for dækning af op til 25 pct. af udgifterne til genopretning af kommunal infrastruktur og
kommunale bygninger efter stormfloden den 20.-21. oktober 2023. Puljen er afsat som en etårig
anlægspulje og hæver anlægsloftet for kommunerne i 2024.
Tilskuddet er på denne baggrund målrettet udgifter, som kommunerne har afholdt i 2024. Det
betyder ikke, at de projekter, som udgifterne vedrører, nødvendigvis skal være afsluttet i 2024.
Der kan således godt gives tilskud til projekter, der strækker sig over længere tid og som evt. er
påbegyndt i 2023. Det kan fx være projekter, det udføres i perioden 2023-2025, men de udgifter,
der gives tilskud til, skal være afholdt i 2024.
Magnus Heunicke / Jakob Ejlers
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24