Kopi af Talepapir fra samrådet den 17. september 2014 om Europa-Kommissionens kritik af den danske PSO-ordning , jf. KEB alm. del - samrådsspm. Z, fra klima-, energi- og bygningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: EUU alm. del (Bilag 722)
Aktører:
Oversendelsesbrev talepapir samråd Z.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/EUU/bilag/722/1401446.pdf
Ministeren 18. september 2014 J.nr. 2014-1718 Vedr. KEB samrådsspørgsmål Z - oversendelse af samrådstale Som opfølgning på samrådet den 17. september 2014 (jf. samrådsspørgsmål Z) fremsendes talepapiret. Med venlig hilsen Rasmus Helveg Petersen Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 722 Offentligt
Besvarelse af Samrådsspørgsmål Z.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/EUU/bilag/722/1401447.pdf
1 DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Z om regeringens håndtering af Europa- Kommissionens kritik af den danske PSO- ordning samt hvornår ministeren forventer at have fundet en løsning i Folketingets Klima-, Energi og Bygningspolitiske Udvalg den 17. september 2014 Samrådsspørgsmål Z (Stillet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget): ”Vil ministeren redegøre for regeringens håndtering af Europa-Kommissionens kritik af den danske PSO-ordning samt oplyse, hvornår ministeren forventer at have fundet en løsning?” Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 722 Offentligt 2 INDLEDNING Jeg vil gerne sige tak til udvalget for at stille spørgsmålet om regeringens håndtering af Europa-Kommissionens kritik af den danske PSO-ordning samt, om jeg kan oplyse, hvornår jeg forventer at have fundet en løsning på sagen. Baggrunden for samrådet er, at Kommissionen har vurderet, at det danske PSO-system ikke er foreneligt med traktaten, da Kommissionen vurderer, at systemet diskriminerer importeret el. Det skyldes, at PSO’en er et forbrugsafhængigt gebyr, som pålægges alt forbrug af el. Det gælder, uanset om denne er produceret i Danmark eller i udlandet, mens det kun er indenlandsk el-produktion, som har adgang til de støttepuljer, som PSO’en finansierer. Jeg vil i det følgende redegøre for den proces, der har været forud for, at Kommissionen nåede frem til denne vurdering. Endelig vil jeg komme ind på en vurdering af det tidsmæssige aspekt for en løsning af sagen. Processen op til Kommissionens vurdering af, at det danske PSO-system er traktatstridigt 3 Kommissionen stillede spørgsmål om finansieringen af støtteordningen vedrørende hustandsvind mv. den 13. januar 2014 og vedrørende solcelleordningen den 3. april 2014. Det var dog først i forbindelse med et møde mellem Energistyrelsen og EU-Kommissionen den 30. april 2014, hvor Kommissionen deltog på sagsbehandlerniveau, at det blev klart, at EU-Kommissionen aktivt og separat problematiserede finansieringen af den danske PSO-ordning i forhold til importeret el. Jeg har personligt været involveret aktivt i sagen af flere omgange ved bl.a. flere samtaler med konkurrencekommissær Almunia og orientering af Folketinget. Der har siden den 30. april været holdt flere telefonmøder med Kommissionen om sagen og den danske faste, stedfortrædende repræsentant på Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles havde møde med DG Konkurrences vicegeneraldirektør Gert-Jan Koopman den 28. juni. Jeg havde selv møde med konkurrencekommissær Almunia den 10. juli. Jeg har løbende orienteret dette udvalg om sagen henholdsvis den 18. juni, den 25. juni samt den 7. september 2014. 4 Regeringen er ikke enig i Kommissionens fortolkning, og den holdning er blevet kommunikeret til Kommissionen. Kommissionen har dog fastholdt sin fortolkning af sagen og har i mail af 5. september 2014 til Energistyrelsen meddelt dette. Kommissionen har samtidig tilkendegivet, at Kommissionen ikke kan godkende statsstøttesager, som indeholder dette traktatstridige element. Det danske PSO-system er ikke i sig selv en statsstøtteordning, som skal anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen. Derfor er det danske PSO-system heller ikke blevet anmeldt til Kommissionen som en selvstændig sag. Det danske PSO-system har dog i en række forskellige sammenhænge været forelagt Kommissionen i forbindelse med andre statsstøttesager fra Danmark, da finansieringen af en støtteordning kan indgå som et integreret element, når Kommissionen skal vurdere, om den kan godkende en støtteordning. I den forbindelse har Kommissionen ikke rejst nogen indvendinger i forhold til, at PSO- systemet ikke skulle være foreneligt med traktatens artikel 30 og 110. 5 Uanset om regeringen er enig med Kommissionen, står det klart, at der må findes en løsning på sagen, så dette spørgsmål ikke hindrer godkendelse af en række danske støtteordninger. Det må forventes, at det bliver nødvendigt med visse tilpasninger af det danske PSO-system. Der er en række andre medlemslande, som finansierer deres VE-støtte gennem en form for gebyrordninger, ligesom i Danmark. Hovedparten af de udenlandske ordninger er dog på forskellig vis blevet tilpasset, så de ikke diskriminerer importeret el. Der er visse paralleller mellem den sag, Kommissionen har rejst overfor Danmark om det danske PSO-system og de udfordringer, Tyskland har haft hen over sommeren med at få godkendt den nye tyske VE-lov (EEG). Flere mulige løsninger er nu ved at blive undersøgt nærmere. Det er vigtigt, at der findes en løsning, som passer ind i en dansk kontekst, og at det bliver en så billig løsning som mulig. Når de konkrete løsningsmuligheder er afdækket, vil sagen blive forelagt Energiforligskredsen. Det er således vigtigt, at alle led bidrager til en hurtig og effektiv proces. 6 Muligheder for at finde en løsning med Kommissionen Den umiddelbare dialog peger på, at der er forskellige løsningsmuligheder. Og vi skal have fundet den, der passer bedst til Danmark. Alle de identificerede løsningsmuligheder indeholder en række udfordringer. Og de skal analyseres yderligere i samarbejde med Kommissionen. Det kan være, at der kan sondres mellem en midlertidig og en langsigtet løsning. Det vil den kommende dialog med Kommissionen vise. Om der er andre modeller, som EU- Kommissionen kan acceptere afventer den videre dialog. Kommissionen har på samme tid opfordret Danmark til at fremsætte konkrete forslag, der kan adressere problemstillingen. Jeg er personligt meget optaget af, at vi får løst denne sag. Jeg har derfor også i mandags ringet til konkurrencekommissær Almunia, for at forsikre mig om, at Kommissionen også prioriterer at få løst sagen. Og Almunia har forsikret mig, at 7 Kommissionen vil gøre sit til at få skabt fremdrift i processen. Vurdering af det tidsmæssige aspekt for en løsning af sagen Der arbejdes nu intensivt på tværs af relevante ministerier om at finde en løsning, som kan accepteres af EU-Kommissionen. Der er en tæt dialog med Kommissionen herom. Sagen har naturligvis meget høj prioritet. Der er behov for en hurtig løsning af sagen af hensyn til de verserende statsstøttesager, som afventer en afgørelse i Kommissionen, samt forventeligt flere af de PSO-relaterede dele af vækstaftalen, som ikke kan iværksættes, før der er fundet en løsning med Kommissionen. I forhold til vækstpakken vil jeg gerne præcisere et par pointer: Vækstpakken består som bekendt af en række elementer, der er relateret til PSO’en: Der er dels tale om nogle generelle lempelser af PSO’en 8 dels en målrettet tilskudsordning til delvis dækning af elintensive virksomheders PSO- omkostninger For så vidt angår de generelle PSO-lempelser forventer vi ikke, at de skal anmeldes til Kommissionen, men det er vi ved at få bekræftet. Den målrettede støtteordning til dækning af elintensive virksomheders PSO-omkostninger kræver med sikkerhed godkendelse af Kommissionen og forudsætter, at der findes en overordnet løsning på PSO- problemstillingen. Også af denne grund er det derfor afgørende, at der findes en snarlig løsning. Vi er i dialog med EU herom, og det ligger mig meget på sinde, at vi gør alt, hvad vi kan for at realisere de aftalte lempelser så hurtigt som muligt, så Vækstpakken kan få den ønskede virkning på vækst og beskæftigelse. Jeg kan desværre ikke på nuværende tidspunkt sige, hvornår vi har en løsning. Det kommer til at tage tid, men der arbejdes målrettet på en løsning inden udgangen af året. Erfaringen med denne type sager tilsiger, at sagsbehandlingen kan trække ud. Derudover overtager en ny EU- 9 Kommission roret den 1. november, hvilket også kan påvirke processen. Jeg har en forståelse med kommissær Almunia om, at der skal findes en løsning snarest. For at sikre en god og effektiv proces er der nu behov for arbejdsro, og det er nødvendigt, at der bliver skabt et fortroligt forhandlingsrum med Kommissionen. Jeg vil vende tilbage på sagen, når vi har fået indkredset en løsningsmodel, som dels vurderes at være den bedst mulige løsning i forhold til danske forhold, og som vurderes at kunne accepteres af EU-Kommissionen. AFRUNDING Afslutningsvis kan jeg gentage, at sagen har meget høj prioritet, og at der bliver arbejdet på højtryk for at finde en løsning på sagen hurtigst muligt. Tak for ordet.