Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om Unionens vedtagelse af aftalen om fortolkningen og anvendelsen af energichartertraktaten mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.7.2024
COM(2024) 257 final
ANNEX
BILAG
til
forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om Unionens vedtagelse af aftalen om fortolkningen og anvendelsen af
energichartertraktaten mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Atomenergifællesskab og deres medlemsstater
Offentligt
KOM (2024) 0257 - Forslag til afgørelse/beslutning
Europaudvalget 2024
DA 1 DA
BILAG
AFTALE
OM FORTOLKNINGEN OG ANVENDELSEN AF ENERGICHARTERTRAKTATEN
MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION, DET EUROPÆISKE
ATOMENERGIFÆLLESSKAB OG DERES MEDLEMSSTATER
DA 2 DA
PARTERNE, DER HAR UNDERTEGNET DENNE AFTALE,
KONGERIGET BELGIEN,
REPUBLIKKEN BULGARIEN,
DEN TJEKKISKE REPUBLIK,
KONGERIGET DANMARK,
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
REPUBLIKKEN ESTLAND,
IRLAND,
DEN HELLENSKE REPUBLIK,
KONGERIGET SPANIEN,
DEN FRANSKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN KROATIEN,
DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN CYPERN,
REPUBLIKKEN LETLAND,
REPUBLIKKEN LITAUEN,
STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,
REPUBLIKKEN MALTA,
KONGERIGET NEDERLANDENE,
REPUBLIKKEN ØSTRIG,
REPUBLIKKEN POLEN,
DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
RUMÆNIEN,
REPUBLIKKEN SLOVENIEN,
DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN FINLAND,
KONGERIGET SVERIGE,
DEN EUROPÆISKE UNION og
DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,
DA 3 DA
SOM TAGER energichartertraktaten, som blev undertegnet i Lissabon den 17. december
1994 (EFT L 380 af 31.12.1994, s. 24) og godkendt på De Europæiske Fællesskabers vegne
ved Rådets og Kommissionens afgørelse 98/181/EF, EKSF, Euratom af 23. september 1997
(EFT L 69 af 9.3.1998, s. 1), som til enhver tid ændret ("energichartertraktaten"), i
betragtning,
SOM TAGER reglerne i den folkeretlige sædvaneret som kodificeret i Wienerkonventionen
om traktatretten i betragtning,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at medlemmerne af en regional organisation for
økonomisk integration som omhandlet i artikel 1, stk. 3, i energichartertraktaten hermed
udtrykker en fælles forståelse af fortolkningen og anvendelsen af en traktat i deres indbyrdes
forbindelser,
SOM MINDER OM, at opsigelse af energichartertraktaten ikke berører status som medlem af
den regionale organisation for økonomisk integration for en part, der har undertegnet denne
aftale (kontraherende part), og som har opsagt traktaten, og ej heller er til hinder for en
interesse i at give udtryk for en fælles forståelse af fortolkningen og anvendelsen af traktaten,
så længe den kan anses for at have retsvirkning for det pågældende medlem og navnlig for så
vidt angår artikel 47, stk. 3, i energichartertraktaten,
SOM TAGER traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF), traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab (Euratom) og de generelle principper for Den Europæiske Unions og
Euratoms lovgivning i betragtning,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at henvisningerne til Den Europæiske Union i denne aftale
også skal forstås som henvisninger til dens forgænger, Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab og derefter Det Europæiske Fællesskab, indtil sidstnævnte blev afløst af Den
Europæiske Union,
SOM MINDER OM, at i overensstemmelse med retspraksis for Den Faste Domstol for
Mellemfolkelig Retspleje (spørgsmålet om Jaworzina (den polsk-tjekkiske grænse),
rådgivende udtalelse, [1923] PCIJ serie B nr. 8, 37) og Den Internationale Domstol (forbehold
i forbindelse med konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab, rådgivende
udtalelse, [1951] I.C.J. Reports, 15, 20) er retten til at give en autoritativ fortolkning af en
retsregel forbeholdt parterne i en international aftale for så vidt angår den pågældende aftale,
SOM MINDER OM, at Den Europæiske Unions medlemsstater har overdraget retten til at
give en autoritativ fortolkning af EU-lovgivningen og Euratomlovgivningen til Den
Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), som forklaret af EU-Domstolen i sin dom af
30. maj 2006, Kommissionen mod Irland (MOX-anlægget), C-459/03 (EU:C:2006:345,
DA 4 DA
præmis 129-137), hvor den fastslog, at enekompetencen til at fortolke og anvende EU-
lovgivningen og Euratomlovgivningen omfatter fortolkningen og anvendelsen af
internationale aftaler, som Den Europæiske Union, Euratom og medlemsstaterne er parter i, i
forholdet mellem to medlemsstater eller Den Europæiske Union eller Euratom og en
medlemsstat,
SOM MINDER OM, at den Europæiske Unions medlemsstater i henhold til artikel 344 i
TEUF og artikel 193 i Euratomtraktaten ikke har ret til at søge tvister vedrørende
fortolkningen eller anvendelsen af TEU, TEUF og Euratomtraktaten afgjort på anden måde
end fastsat deri,
SOM MINDER OM, at EU-Domstolen i sin dom af 6. marts 2018, Achmea, C-284/16
(EU:C:2018:158), fastslog, at artikel 267 og 344 i TEUF skal fortolkes således, at de er til
hinder for en bestemmelse i en international aftale indgået mellem to medlemsstater, hvorefter
en investor fra en af disse medlemsstater i tilfælde af en tvist vedrørende investeringer i den
anden medlemsstat kan anlægge sag mod sidstnævnte medlemsstat ved en voldgiftsret, hvis
kompetence denne medlemsstat har forpligtet sig til at acceptere,
SOM MINDER OM Den Europæiske Unions faste holdning om, at energichartertraktaten
ikke var tiltænkt anvendelse på EU-interne forbindelser, og at det ikke var og ikke kunne have
været Den Europæiske Unions, Euratoms og deres medlemsstaters hensigt, at
energichartertraktaten skulle skabe forpligtelser mellem dem, eftersom den blev forhandlet
som et instrument i Den Europæiske Unions eksterne energipolitik med henblik på at skabe en
ramme for energisamarbejdet med tredjelande, mens Unionens interne energipolitik derimod
består af et omfattende regelsæt, der har til formål at skabe et indre marked på energiområdet,
og som udelukkende regulerer forbindelserne mellem medlemsstaterne,
SOM MINDER OM, at EU-Domstolen i sin dom af 2. september 2021, Komstroy, C-741/19
(EU:C:2021:655, præmis 66) (Komstroy-dommen), som blev bekræftet i EU-Domstolens
udtalelse 1/20 (EU:C:2022:485, præmis 47), fastslog, at energichartertraktatens artikel 26, stk.
2, litra c), skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse på tvister
mellem en medlemsstat og en investor fra en anden medlemsstat vedrørende sidstnævntes
investering i førstnævnte medlemsstat,
SOM MINDER OM, at fortolkningen af energichartertraktaten i Komstroy-dommen som den
kompetente domstols fortolkning og en afspejling af et generelt princip i international
offentlig ret finder anvendelse fra Den Europæiske Unions, Euratoms og deres
medlemsstaters godkendelse af energichartertraktaten,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at artikel 267 og 344 i TEUF skal fortolkes således, at de
er til hinder for en fortolkning af energichartertraktatens artikel 26, der gør det muligt at
bilægge tvister mellem på den ene side en investor fra en EU-medlemsstat og på den anden
side en anden EU-medlemsstat, Den Europæiske Union eller Euratom ved en voldgiftsret
(EU-intern voldgiftssag), og
SOM TAGER I BETRAGTNING, at når tvister ikke kan bilægges i mindelighed, kan en part
under alle omstændigheder vælge i overensstemmelse med national ret at indbringe en tvist
mellem en kontraherende part og en investor fra en anden kontraherende part for de
kompetente domstole eller forvaltningsdomstole med henblik på bilæggelse, som sikret ved
DA 5 DA
almindelige retsprincipper og i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder som
nedfældet bl.a. i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
SOM DELER den fælles forståelse, der udtrykkes i denne aftale mellem Den Europæiske
Union, Euratom og deres medlemsstater, om, at en bestemmelse såsom
energichartertraktatens artikel 26 følgelig ikke kunne, ikke kan og heller ikke vil kunne tjene
som retsgrundlag for voldgiftssager, der indledes af en investor fra en medlemsstat
vedrørende investeringer i en anden medlemsstat,
SOM GENTAGER erklæring nr. 17, der er knyttet som bilag til slutakten fra den
regeringskonference, der vedtog Lissabontraktaten, hvori der mindes om, at traktaterne og den
lovgivning, som Unionen har vedtaget på grundlag af traktaterne, har forrang for
medlemsstaternes ret, og at princippet om forrang udgør en lovvalgsregel i deres indbyrdes
forbindelser,
SOM MINDER OM, at med henblik på at løse en eventuel lovkonflikt kan en international
aftale, der er indgået af Den Europæiske Unions medlemsstater i henhold til international ret,
følgelig kun finde anvendelse på EU-interne forbindelser, i det omfang dens bestemmelser er
forenelige med EU-traktaterne,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at energichartertraktatens artikel 47, stk. 3, som følge af, at
energichartertraktatens artikel 26 ikke kan anvendes som retsgrundlag for EU-interne
voldgiftssager, ikke kan udvides og ikke har til formål at udvides til at omfatte sådanne sager,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at i tilfælde af verserende sager bør de parter i denne
aftale, der er berørt af disse sager, enten som indstævnet eller som en investors hjemstat, som
følge af, at energichartertraktatens artikel 26 ikke kan anvendes som retsgrundlag for EU-
interne voldgiftssager, samarbejde med hinanden for at sikre, at denne aftale bringes til den
pågældende voldgiftsrets kundskab, så en passende konklusion om rettens manglende
kompetence kan drages,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at der desuden ikke bør registreres nye EU-interne
voldgiftssager, og
SOM ER ENIGE OM, at hvis der desuagtet gives meddelelse om voldgift, bør de
kontraherende parter, der er berørt af den pågældende sag, enten som indstævnet eller som en
investors hjemstat, samarbejde med hinanden for at sikre, at denne aftale bringes til den
pågældende voldgiftsrets kundskab, så det kan konkluderes, at energichartertraktatens artikel
26 ikke kan tjene som retsgrundlag for sådanne sager,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at forlig og voldgiftskendelser i EU-interne voldgiftssager
om investeringer, som ikke længere kan annulleres eller tilsidesættes, og som er efterkommet
frivilligt eller endegyldigt fuldbyrdet, ikke bør anfægtes,
SOM BEKLAGER, at voldgiftsretter i EU-interne voldgiftssager, der er indledt med
henvisning til energichartertraktatens artikel 26, allerede har afsagt, stadig afsiger og fortsat
vil kunne afsige voldgiftskendelser på en måde, der er i strid med Den Europæiske Unions og
Euratoms regler, herunder som udtrykt i EU-Domstolens fortolkninger,
SOM OGSÅ BEKLAGER, at sådanne voldgiftskendelser er genstand for
fuldbyrdelsesprocedurer, herunder i tredjelande, at voldgiftsretter i verserende EU-interne
voldgiftssager, der angiveligt er baseret på energichartertraktatens artikel 26, ikke erklærer sig
inkompetente, og at voldgiftsinstitutioner fortsætter med at registrere nye voldgiftssager og
DA 6 DA
ikke afviser dem som åbenbart uantagelige på grund af manglende samtykke til at underkaste
sig voldgift,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at det derfor er nødvendigt udtrykkeligt og utvetydigt at
gentage Den Europæiske Unions, Euratoms og deres medlemsstaters konsekvente holdning
ved hjælp af en aftale, der bekræfter deres fælles forståelse af fortolkningen og anvendelsen af
energichartertraktaten som fortolket af EU-Domstolen, i det omfang den vedrører EU-interne
voldgiftssager,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at visse bestemmelser i energichartertraktaten i
overensstemmelse med Den Internationale Domstols dom af 5. februar 1970, Barcelona
Traction, Light and Power Company Limited (Belgien mod Spanien) (ICJ Reports 1970, s. 3,
præmis 33 og 35), og som forklaret af EU-Domstolen i Komstroy-dommen har til formål at
regulere bilaterale forbindelser,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at denne aftale derfor kun vedrører de bilaterale
forbindelser mellem henholdsvis Den Europæiske Union, Euratom og deres medlemsstater og
i forlængelse heraf investorerne fra disse kontraherende parter i energichartertraktaten, og at
denne aftale derfor kun berører parter, der er underlagt Den Europæiske Unions og Euratoms
regler som en regional organisation for økonomisk integration som omhandlet i
energichartertraktatens artikel 1, stk. 3, og ikke berører de øvrige parter i
energichartertraktatens nydelse af deres rettigheder i henhold til traktaten eller opfyldelsen af
deres forpligtelser,
SOM MINDER OM, at Den Europæiske Union og Euratom og deres medlemsstater har
meddelt de øvrige kontraherende parter i energichartertraktaten, at de agter at indgå denne
aftale om fortolkningen og anvendelsen af energichartertraktaten,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske Union, Euratom og deres
medlemsstater på denne måde og i overensstemmelse med deres retlige forpligtelser i henhold
til EU-lovgivningen og Euratomlovgivningen, dog uden at dette berører deres ret til at
fremsætte krav, som de finder hensigtsmæssige med hensyn til omkostninger, som de har
afholdt i forbindelse med EU-interne voldgiftssager, dermed sikrer, at Komstroy-dommen
efterkommes fuldt ud og effektivt, samt ugyldigheden af eksisterende kendelser og
voldgiftsretternes forpligtelse til omgående at afslutte verserende EU-interne voldgiftssager
og forpligtelsen for voldgiftsinstitutionerne til ikke at registrere fremtidige EU-interne
voldgiftssager i overensstemmelse med deres respektive beføjelser i henhold til artikel 36, stk.
3, i ICSID-konventionen og artikel 12 i SCC-voldgiftsreglerne og for voldgiftsretterne til at
erklære, at enhver EU-intern voldgiftssag ikke har noget retsgrundlag,
SOM FORSTÅR, at denne aftale omfatter investor-stat-voldgiftssager, der involverer Den
Europæiske Union, Euratom og deres medlemsstater som parter i EU-interne tvister baseret på
energichartertraktatens artikel 26 i henhold til enhver voldgiftskonvention eller ethvert
regelsæt, herunder konventionen om bilæggelse af investeringstvister mellem stater og andre
landes statsborgere (ICSID-konventionen) og ICSID-voldgiftsreglerne, Stockholms
Handelskammares Skiljedomsinstituts voldgiftsregler (SCC-voldgiftsreglerne), De Forenede
Nationers Kommission for International Handelsrets voldgiftsregler (UNCITRAL-
voldgiftsreglerne) og ad hoc-voldgiftsregler,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i denne aftale ikke berører muligheden
for, at Europa-Kommissionen eller en medlemsstat anlægger en sag ved EU-Domstolen på
grundlag af artikel 258, 259 og 260 i TEUF,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
DA 7 DA
AFDELING 1
FÆLLES FORSTÅELSE AF, AT ENERGICHARTERTRAKTATENS ARTIKEL 26
IKKE KAN FINDE ANVENDELSE SOM GRUNDLAG FOR EU-INTERNE
VOLDGIFTSSAGER
ARTIKEL 1
Definitioner
I denne aftale forstås ved:
(1) "energichartertraktaten": energichartertraktaten, som blev undertegnet i Lissabon den
17. december 1994 (EFT L 380 af 31.12.1994, s. 24) og godkendt på De Europæiske
Fællesskabers vegne ved Rådets og Kommissionens afgørelse 98/181/EF, EKSF,
Euratom af 23. september 1997 (EFT L 69 af 9.3.1998, s. 1), som til enhver tid
ændret
(2) "EU-interne forbindelser": forbindelser mellem Den Europæiske Unions og
Euratoms medlemsstater eller mellem en medlemsstat på den ene side og Den
Europæiske Union eller Euratom på den anden side
(3) "EU-intern voldgiftssag": enhver sag ved en voldgiftsret, der er indledt med
henvisning til artikel 26 i energichartertraktaten, med henblik på at bilægge en tvist
mellem på den ene side en investor i en af Den Europæiske Unions medlemsstater og
på den anden side en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, Den Europæiske
Union eller Euratom.
ARTIKEL 2
Den Europæiske Unions, Euratoms og deres medlemsstaters fælles forståelse af
fortolkningen og den fortsatte ikkeanvendelse af energichartertraktatens artikel 26 og
det manglende retsgrundlag for EU-interne voldgiftssager
(1) De kontraherende parter bekræfter med henblik på at præcisere, at de deler en fælles
forståelse af fortolkningen og anvendelsen af energichartertraktaten, i henhold til
hvilken artikel 26 i samme traktat ikke kan og aldrig kunne tjene som retsgrundlag
for EU-interne voldgiftssager.
Den fælles forståelse, der er udtrykt i første afsnit, er baseret på følgende elementer i
EU-retten:
(a) den Europæiske Unions Domstols fortolkning, i henhold til hvilken
energichartertraktatens artikel 26 ikke kan finde anvendelse og aldrig burde
have fundet anvendelse som grundlag for EU-interne voldgiftssager, og
(b) EU-rettens forrang som nævnt i erklæring nr. 17, der er knyttet som bilag til
slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabontraktaten, som en
regel i international ret, der regulerer lovkonflikter i deres indbyrdes
forbindelser, således at energichartertraktatens artikel 26 under alle
omstændigheder ikke finder og aldrig kunne finde anvendelse som grundlag for
EU-interne voldgiftssager.
(2) De kontraherende parter bekræfter med henblik på at præcisere, at de deler den
fælles forståelse, at som følge af det manglende retsgrundlag for EU-interne
voldgiftssager i energichartertraktatens artikel 26 kan energichartertraktatens artikel
47, stk. 3, ikke udvides og kunne aldrig have været udvidet til at omfatte sådanne
sager. I denne henseende kan energichartertraktatens artikel 47, stk. 3, derfor ikke
DA 8 DA
have haft retsvirkninger i EU-interne forbindelser, når en medlemsstat opsagde
energichartertraktaten inden denne aftale, og den har heller ikke retsvirkninger i EU-
interne forbindelser, hvis en kontraherende part efterfølgende opsiger
energichartertraktaten.
(3) Det præciseres, at de kontraherende parter er enige om, at energichartertraktatens
artikel 26 i overensstemmelse med den fælles forståelse, der er udtrykt i stk. 1 og 2,
og med forbehold heraf ikke finder anvendelse som grundlag for EU-interne
voldgiftssager, og at energichartertraktatens artikel 47, stk. 3, i den forbindelse ikke
har retsvirkninger i EU-interne forbindelser.
(4) Stk. 1-3 berører ikke fortolkningen og anvendelsen af andre bestemmelser i
energichartertraktaten, for så vidt som de vedrører EU-interne forbindelser.
AFDELING 2
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 3
Depositar
(1) Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne
aftale.
(2) Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union giver de kontraherende
parter meddelelse om:
(a) deponering af ethvert ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument i
overensstemmelse med artikel 5
(b) datoen for denne aftales ikrafttræden i henhold til artikel 6, stk. 1
(c) datoen for denne aftales ikrafttræden for hver kontraherende part i henhold til
artikel 6, stk. 2.
(3) Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union offentliggør aftalen i Den
Europæiske Unions Tidende og underretter depositaren for energichartertraktaten og
sekretariatet for energichartret om dens vedtagelse og ikrafttræden. Depositaren for
denne aftale opfordres til at underrette de øvrige kontraherende parter i
energichartertraktaten om aftalen.
(4) Denne aftale registreres af depositaren hos De Forenede Nationers sekretariat i
overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers pagt efter dens
ikrafttræden.
ARTIKEL 4
Forbehold
Der tages ikke forbehold over for denne aftale.
ARTIKEL 5
Ratifikation, godkendelse eller accept
Denne aftale ratificeres, godkendes eller accepteres.
De kontraherende parter deponerer deres ratifikations-, godkendelses- eller
acceptinstrumenter hos depositaren.
DA 9 DA
ARTIKEL 6
Ikrafttræden
(1) Denne aftale træder i kraft 30 kalenderdage efter den dato, hvor depositaren
modtager det andet ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrument.
(2) For hver kontraherende part, der ratificerer, accepterer eller godkender aftalen efter
dens ikrafttræden i overensstemmelse med stk. 1, træder aftalen i kraft 30
kalenderdage efter datoen for den pågældende kontraherende parts deponering af sit
ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrument.
ARTIKEL 7
Retsgyldige tekster
Denne aftale, der er udfærdiget i ét eksemplar på bulgarsk, kroatisk, tjekkisk, dansk,
nederlandsk, engelsk, estisk, finsk, fransk, tysk, græsk, ungarsk, irsk, italiensk, lettisk,
litauisk, maltesisk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk og svensk, idet
teksterne på alle disse sprog har samme gyldighed, deponeres i depositarens arkiver.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.7.2024
COM(2024) 257 final
2024/0148 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om Unionens vedtagelse af aftalen om fortolkningen og anvendelsen af
energichartertraktaten mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Atomenergifællesskab og deres medlemsstater
Offentligt
KOM (2024) 0257 - Forslag til afgørelse/beslutning
Europaudvalget 2024
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Energichartertraktaten (ECT) er en multilateral handels- og investeringsaftale, der finder
anvendelse på energisektoren, og som blev undertegnet i 1994 og trådte i kraft i 1998. Den
Europæiske Union er kontraherende part i ECT1
sammen med Euratom, 22 EU-medlemsstater
(pr. 19. juni 2024)2
samt Japan, Schweiz, Tyrkiet og de fleste lande på Vestbalkan og det
tidligere Sovjetunionen med undtagelse af Rusland3
og Belarus4
.
I Komstroy-sagen5
fastslog Den Europæiske Unions Domstol, at ECT’s artikel 26, stk. 2, litra
c), skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse på tvister mellem en
medlemsstat og en investor fra en anden medlemsstat vedrørende sidstnævntes investering i
førstnævnte medlemsstat. Voldgiftsretterne fortsætter ikke desto mindre med at påtage sig
jurisdiktion og afsige kendelser i EU-interne voldgiftssager. Den 5. oktober 2022 sendte
Kommissionen en meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne, hvori den
redegjorde for sin hensigt om at indlede forhandlinger om en aftale mellem Unionen, Euratom
og medlemsstaterne om fortolkningen af energichartertraktaten, som navnlig ville omfatte en
bekræftelse af, at ECT aldrig har fundet, ikke finder og heller ikke vil finde anvendelse inden
for EU, at ECT ikke kan tjene som grundlag for voldgiftssager, og at udløbsklausulen ikke
finder anvendelse. Disse forhandlinger har fundet sted. Teksten til den indbyrdes aftale anses
nu for at være stabil. Paraferingen af teksten, der signalerer, at forhandlingerne er afsluttet,
fandt sted den 26. juni 2024.
• Den påtænkte aftale
Intet i aftalen angiver noget nyt. Den afspejler EU-Domstolens retspraksis og er fuldt ud i
overensstemmelse med Unionens fastlagte holdning, således som den er kommet til udtryk
ved talrige lejligheder, herunder ved offentlige retsmøder under tredjelandes jurisdiktion.
Aftalens betragtninger opridser aftalens historie og kontekst, herunder navnlig EU-
Domstolens fortolkning af EU-retten, og anerkender, at den effektive gennemførelse af EU-
retten undergraves, når der afsiges kendelser i EU-interne voldgiftssager. Den ene
bestemmelse, der alene giver aftalen konkret indhold, (artikel 2) fastlægger den fælles
forståelse mellem parterne i aftalen med hensyn til, at artikel 26, stk. 2, litra c), i ECT ikke
kan finde anvendelse inden for EU, og den deraf følgende mangel på retsgrundlag for EU-
interne voldgiftssager som udtrykt i den indbyrdes aftale.
1
Rådets og Kommissionens afgørelse 98/181/EF, EKSF, Euratom af 23. september 1997 om De
Europæiske Fællesskabers indgåelse af energichartertraktaten og energicharterprotokollen om
energieffektivitet og de hermed forbundne miljøaspekter (EFT L 69 af 9.3.1998, s. 1).
2
Italien opsagde aftalen ensidigt i 2015. Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Polen og indledte også en
opsigelsesprocedure mellem december 2022 og juni 2023, som førte til deres faktiske opsigelse af
energichartertraktaten, nærmere bestemt for Tyskland, Frankrig, og Polens vedkommende i december
2023 og for Luxembourgs vedkommende per 17. juni 2024.
3
På Energicharterkonferencens ekstraordinære møde den 24. juni 2022 blev Den Russiske Føderations
observatørstatus ophævet.
4
På Energicharterkonferencens ekstraordinære møde den 24. juni 2022 blev Belarus' observatørstatus
ophævet og Belarus' midlertidige anvendelse af ECT suspenderet.
5
Dom i sag C-741/19, Republikken Moldova mod Komstroy, EU:C:2021:655.
DA 2 DA
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Komstroy-dommen er ikke blevet efterlevet af voldgiftsretterne, som konsekvent undlader at
erklære sig inkompetente på grund af en manglende gyldig voldgiftsaftale, og som følge heraf
er der blevet og bliver fortsat afsagt voldgiftskendelser på en måde, der er i strid med Den
Europæiske Unions og Euratoms regler. Disse kendelser er ofte genstand for
fuldbyrdelsesprocedurer, herunder i tredjelande. Der er en risiko for konflikt mellem EU-
traktaterne og ECT, således som de fortolkes af en række voldgiftsretter, hvilket, hvis det
bekræftes af domstolene i et tredjeland, i praksis ville føre til en retlig konflikt, fordi
voldgiftskendelser, der er i strid med EU-retten, ville indgå i tredjelandes retsordener.
Ifølge Domstolens praksis kan risikoen for retlige konflikter medføre, at en international
aftale er uforenelig med EU-retten. For at ECT kan være forenelig med EU-traktaterne, er det
efter Kommissionens opfattelse nødvendigt at fjerne enhver risiko for konflikt. Unionens
energipolitik skal søge at opnå overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis og undgå
konflikt mellem ECT, som er en EU-retsakt, og EUF- og EU-traktaterne. I betragtning af
voldgiftsretternes position er det vigtigt, at risikoen for dette håndteres ud fra et folkeretligt
perspektiv. Kommissionen har derfor forhandlet en aftale mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater om fortolkningen og anvendelsen
af energichartertraktaten.
Aftalen er en nødvendig foranstaltning, hvis målene for Unionens energipolitik som beskrevet
ovenfor skal nås. Afgørelsen om bemyndigelse til undertegnelse af aftalen på Unionens vegne
bør derfor vedtages på grundlag af artikel 194 i TEUF.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Undertegnelse af aftalen på Unionens vegne er ikke noget, som medlemsstaterne kan gøre
alene. Medlemsstaterne kan undertegne aftalen på egne vegne, hvis de finder det
hensigtsmæssigt. Unionen er også kontraherende part i ECT, og det tilkommer derfor EU-
lovgiverne at afgøre, om Unionen skal være part i aftalen, der fortolker denne traktat.
• Proportionalitetsprincippet
EU-Domstolens eksisterende retspraksis og en lang række interventioner fra Kommissionens
side ved voldgiftsretter og domstole i tredjelande har ikke været tilstrækkeligt til at sikre en
effektiv gennemførelse af EU-retten og fjerne risikoen for konflikt mellem ECT og EUF- og
EU-traktaterne.
• Valg af retsakt
For at have den ønskede virkning på voldgiftsretternes afgørelsespraksis skal den retsakt, der
skal vedtages, være en folkeretlig retsakt. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at
vedtagelsen af et instrument i form af en aftale mellem parterne om fortolkningen af traktaten,
vil være en passende foranstaltning.
3. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
ingen
DA 3 DA
4. ANDRE FORHOLD
I de sene faser af forhandlingerne om aftalen blev muligheden for at fremsætte en erklæring
om de retlige konsekvenser af Komstroy-dommen rejst som et middel til allerede nu at
formalisere den fælles forståelse, der afspejles i den indbyrdes aftale. Kommissionen har
undertegnet denne erklæring på Unionens vegne.
DA 4 DA
2024/0148 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om Unionens vedtagelse af aftalen om fortolkningen og anvendelsen af
energichartertraktaten mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Atomenergifællesskab og deres medlemsstater
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I sag C-741/19, Republikken Moldova mod Komstroy, fastslog EU-Domstolen, at
ECT’s artikel 26, stk. 2, litra c), skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke
finder anvendelse på tvister mellem en medlemsstat og en investor fra en anden
medlemsstat vedrørende sidstnævntes investering i førstnævnte medlemsstat.
(2) Voldgiftsretterne fortsætter ikke desto mindre med at påtage sig jurisdiktion og afsige
kendelser i EU-interne sager, angiveligt med udgangspunkt i artikel 26, stk. 2, litra c),
i ECT. Ifølge EU-Domstolen skal en sådan voldgiftskendelse anses for at være
uforenelig med EU-retten, navnlig artikel 267 og 344 i TEUF. En sådan kendelse kan
derfor ikke have nogen retsvirkning og kan således ikke fuldbyrdes med henblik på at
betale den erstatning, som tilkendes herved.
(3) Den effektive gennemførelse af EU-retten undergraves, når der udstedes sådanne
kendelser i EU-interne voldgiftssager. Der er en risiko for konflikt mellem EU-
traktaterne og energichartertraktaten, således som de fortolkes af en række
voldgiftsretter, hvilket, hvis det bekræftes af domstolene i et tredjeland, i praksis ville
føre til en retlig konflikt, fordi voldgiftskendelser, der er i strid med EU-retten, ville
indgå i tredjelandes retsordener.
(4) Ifølge Domstolens praksis kan risikoen for retlige konflikter medføre, at en
international aftale er uforenelig med EU-retten. Risikoen for retlige konflikter bør
fjernes. Vedtagelsen af et folkeretligt instrument, der fastlægger undertegnernes fælles
forståelse af, at artikel 26 i energichartertraktaten ikke kan finde anvendelse som
grundlag for EU-interne voldgiftssager, bør bidrage til at nå dette mål.
(5) Kommissionen, på Den Europæiske Unions og Euratoms vegne, og medlemsstaterne
har afsluttet forhandlingerne om vilkårene for en sådan aftale med et positivt resultat.
Den fælles forståelse i denne aftale er blevet gentaget i en erklæring af 26. juni 2024
om de retlige konsekvenser af Domstolens dom i Komstroy-sagen og den fælles
forståelse af, at artikel 26 i energichartertraktaten ikke kan anvendes som grundlag for
EU-interne voldgiftssager.
(6) Aftalen bør vedtages med forbehold af senere undertegnelse –
DA 5 DA
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen i bilaget vedtages på Unionens vegne med forbehold af dens undertegnelse.
Formanden for Kommissionen bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er
beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formanden Formanden