Opfølgning på forespørgselsdebat om fodbehandling til ældre med dårlig helbredstilstand, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Opfølgning på forespørgselsdebat om fodbehandling til ældre
med dårlig helbredstilstand
Kære udvalgsmedlemmer
I forbindelse med vedtagelsen af V 75 om fodbehandling til ældre med en dårlig
helbredstilstand, der blev behandlet i marts 2021, pålagde Folketinget det
daværende Sundhedsministeriet – nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet – og
Beskæftigelsesministeriet at undersøge, hvorvidt der er indikationer på
patientsikkerhedsmæssige udfordringer i ordningen for udvidet helbredstillæg til
fodbehandling. Sundhedsministeren orienterede ordførerkredsen om dette arbejde
før sommerferien 2023, og I orienteres hermed skriftligt, om resultatet, jf. vedlagte.
Indledningsvis skal det bemærkes, at det udvidede helbredstillæg, ligesom det
almindelige helbredstillæg, er målrettet de pensionister, der er dårligst stillet
økonomisk. Hvor det almindelige helbredstillæg dækker udgifter til sundhedsbehand-
ling, som en alment praktiserende læge har henvist til, så dækker det udvidede
helbredstillæg pensionistens egne udgifter til fx fodbehandling, som pensionisten
ikke kan få tilskud til efter sundhedsloven. En pensionist, der har brug for
sundhedsfaglig fodbehandling, bør således henvises af egen læge til en autoriseret
fodterapeut.
Pensionisten har i dag frit valg af leverandør, og pensionisten kan frit vælge en
fodbehandler eller en fodterapeut. Når der oprindeligt ikke blev indført et krav om, at
fodbehandling skal udføres af autoriserede fodterapeuter, så skyldes det bl.a., at
reglerne skulle gøre det muligt for pensionister at fortsætte med behandling hos den
behandler – herunder almindelige fodplejere – som pensionisten allerede benyttede
og var tryg ved, og som fx var placeret tæt på pensionistens bopæl. Det var således et
afvejet hensyn, der førte til, at reglerne blev udformet sådan, at der fortsat kunne
ydes tilskud ved behandlinger hos ikke autoriserede fodbehandlere.
Der kan ikke findes tilstrækkelige relevante data om behandling hos ikke-
autoriserede fodplejere på baggrund af det eksisterende data- og vidensgrundlag,
hvorfor der for nærværende ikke kan konstateres patientsikkerhedsmæssige
udfordringer forbundet med fodpleje i ordningen for udvidet helbredstillæg.
Ministerierne har endvidere været i dialog med interessenter på området, der har
fremlagt deres perspektiver på ordningen om udvidet helbredstillæg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har således ikke på
det foreliggende grundlag fundet indikationer på udfordringer med
patientsikkerheden.
Folketingets Sundhedsudvalg
lov@ft.dk
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 01-07-2024
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh.: Susanne Mikkelsen
(DEPSMIK)
Koordineret med: BM
Sagsnr.: 2023 - 1511
Dok. nr.: 191476
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 346
Sundhedsudvalget 2023-24
Side 2
I regeringen har vi taget afrapporteringen til efterretning. Vi mener ikke, at der er
grundlag for at igangsætte yderligere undersøgelser af ordningen for udvidet hel-
bredstillæg til fodbehandling. Det er vigtigt for os, at ordningen om det udvidede
helbredstillæg giver fleksibilitet for den ældre borger, og dermed mulighed for frit at
kunne vælge sin behandler.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde


Opfølgning på forespørgsel F 5 om fodbehandling til ældre med en dårlig
helbredstilstand.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har som følge af vedtagelsen
af V 75 om fodbehandling til ældre med en dårlig helbredstilstand haft igangsat et arbejde
med at afdække, hvorvidt der er indikationer på patientsikkerhedsmæssige udfordringer i
ordningen for udvidet helbredstillæg til fodbehandling efter pensionslovgivningen.
Forespørgslen blev rejst af daværende folketingsmedlem, Liselott Blixt (UFG) og Karina
Adsbøl (DD) til daværende sundhedsminister og beskæftigelsesminister i 1. halvår 2021.
Ministerierne har igangsat arbejdet i 2. halvår 2021. I arbejdet med undersøgelsen, har
ministerierne bl.a. afdækket hvilke relevante data, der er tilgængelig til brug for
undersøgelsen, og herunder hvilke muligheder, der er for belysning af emnet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets styrelser (Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for
Patientklager) har oplyst, at styrelserne enten ikke er bekendte med eller mangler data til at
kunne udtale sig om indikationer på udfordringer med patientsikkerheden i forhold til
behandling hos ikke-autoriserede fodplejere. Det skyldes, at styrelserne udelukkende har
oplysninger om autoriserede sundhedspersoner, som udfører sundhedsfaglig behandling på
sundhedsområdet. I de tilfælde hvor borgeren ikke er henvist af en læge, kan borgeren frit
vælge, om behandlingen skal foregå hos en autoriseret fodterapeut eller hos fodplejere, som
ikke er autoriserede sundhedspersoner. Det seneste tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed
viste dog ikke tegn på problemer med fodbehandling og styrelsen har oplyst, at klager over
fodbehandling er et lille område set i lyset af hvor mange klagesager, der behandles om året.
Reglerne om helbredstillæg
Folkepensionister efter lov om social pension og førtidspensionister (tilkendt efter reglerne
gældende før 1. januar 2003) efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., kan søge to former for helbredstillæg – almindeligt og
udvidet. Helbredstillægget er målrettet de økonomisk dårligst stillede pensionister.
Almindeligt helbredstillæg
Kommunen giver almindeligt helbredstillæg til dækning af pensionistens egne udgifter til en
række ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15
a og kapitel 42, jf. dog stk. 2, jf. § 14 a, stk. 1, i lov om social pension og § 18, stk. 1, i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Det almindelige helbredstillæg ydes således udelukkende til behandling ved autoriseret
fodterapeut, som en almen praktiserende læge har henvist til.
Tilskuddet til behandling hos en fodterapeut efter sundhedsloven ydes på de vilkår, som er
fastsat i overenskomsten indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og
Danske Fodterapeuter. Henvisning til en fodterapeut reguleres efter § 13 i overenskomsten.
Heraf fremgår det, at en patient kan få en henvisning til en fodterapeut fra sin egen læge, en
læge ansat på en sygehusafdeling eller en række forskellige speciallæger, alt efter
omstændighederne for henvisningen.
Der kan med lægehenvisning fx ydes tilskud til behandling som følge af diabetes, nedgroede
tånegle eller svær leddegigt via det almindelige helbredstillæg.
Sundhedsministeriet
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPSMIK
Koordineret med: BM
Sagsnr.: 2110278
Dok. nr.: 2695950
Dato: 28-06-2024
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 346
Sundhedsudvalget 2023-24
Side 2
Udvidet helbredstillæg
Kommunen kan give et udvidet helbredstillæg til dækning af pensionistens egne udgifter til
fx fodbehandling, som pensionisten ikke kan få tilskud til efter sundhedsloven (jf. § 14 a, stk.
4, i lov om social pension og § 18, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.). Udvidet helbredstillæg kan gives, hvis kommunen vurderer,
at udgiften og behandlingen er nødvendig. Afgørelsen herom træffes af kommunen på et
fagligt grundlag. Det kan fx være klipning af negle, som pensionisten har vanskeligt ved selv
at varetage. Der er ikke noget krav om, at denne fodbehandling skal foregå hos en autoriseret
fodterapeut, da der ikke er tale om behandling af sundhedsfaglig karakter. Ikke-autoriserede
fodplejere kan dermed også udføre behandlingen. Tillægget ydes også til vedvarende
fodbehandling, der ligger ud over den behandling, der kan varetages af hjemmeplejen.
Baggrunden for indførelsen af det udvidede helbredstillæg var bl.a., at der var et
ønske om at give økonomisk vanskeligt stillede pensionister hjælp til at betale nødvendige
udgifter (herunder til fodbehandling), selvom der ikke ydes støtte til behandlingen mv. efter
sundhedsloven.
Pensionisten har i dag frit valg af leverandør, og pensionisten kan frit vælge en fodbehandler
eller en fodterapeut. Når der oprindeligt ikke blev indført et krav om, at fodbehandling skal
udføres af autoriserede fodterapeuter, så skyldes det bl.a., at reglerne skulle gøre det muligt
for pensionister at fortsætte med behandling hos den behandler – herunder almindelige
fodplejere – som pensionisten allerede benyttede og var tryg ved, og som fx var placeret tæt
på pensionistens bopæl. Det var således et afvejet hensyn, der førte til, at reglerne blev
udformet sådan, at der fortsat kunne ydes tilskud ved behandlinger hos ikke autoriserede
fodbehandlere.
Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af de ydelser, der gives tilskud til efter
reglerne om udvidet helbredstillæg, fx fodterapeuter og fodplejere. Hvis kommunen har
indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget på grundlag af den aftalte pris i prisaftalen.
Hvis pensionisten ønsker en dyrere løsning, skal vedkommende selv betale differencen.
Generelt om begge helbredstillæg
Begge helbredstillæg dækker op til 85 % af pensionistens egne udgifter.
Helbredstillæggene er målrettet de pensionister, der har de laveste indkomster. For både
almindeligt helbredstillæg og udvidet helbredstillæg gælder det, at pensionistens likvide
formue ikke må overstige 9.200 kr. (2024-pl). For gifte og samlevende medtælles
ægtefælles/samlevers likvide formue i opgørelsen.
Helbredstillægget beregnes herefter på baggrund af pensionistens tillægsprocent.
Tillægsprocenten er som udgangspunkt 100, men bliver sat ned, hvis pensionisten og en
eventuel ægtefælle eller samlever har betydelige indtægter ved siden af pensionen. Er
tillægsprocenten 100, får pensionisten fuldt helbredstillæg, dvs. dækning af 85 procent af
udgiften. Er tillægsprocenten sat ned, får pensionisten udbetalt forholdsvis mindre i
helbredstillæg. Hvis de økonomiske betingelser er opfyldt, skal kommunen yde almindeligt
helbredstillæg til de udgiftstyper, der er omfattet af reglerne om det almindelige
helbredstillæg, dvs. til behandling hos fodterapeut efter lægehenvisning, mens kommunen
efter en konkret vurdering af behovet kan tilbyde udvidet helbredstillæg til fx fodbehandling
hos en fodterapeut eller en fodplejer.
Side 3
Data om helbredstillæg
De offentlige udgifter til helbredstillæg var i 2023 på 1.053,4 mio. kr. (2024-pl.). Heraf udgør
almindeligt helbredstillæg 809,9 mio. kr. og udvidet helbredstillæg 243,6 mio. kr.
Af de samlede udgifter til udvidet helbredstillæg udgør helbredstillæg til fodbehandling 106,8
mio. kr., svarende til 45 pct., helbredstillæg til briller 5,1 mio. kr., svarende til 2 pct.,
helbredstillæg til tandproteser 131,6 mio. kr., svarende til 56 pct. jf. tabel 1.
Der foreligger ikke umiddelbart tilgængelige oplysninger, der gør det muligt at opgøre hvilke
udgifter, der er ydet som tilskud til behandling hos hhv. fodplejere og autoriserede
fodterapeuter. Beskæftigelsesministeriet kan endvidere ikke levere data på antallet af
modtagere af fodbehandlinger, da størstedelen af registreringerne ikke henføres til CPR-
numre.
Patientsikkerhed og ordningen for udvidet helbredstillæg
I det følgende afsnit skitseres, hvordan der undersøges patientsikkerhed på
sundhedsområdet, samt hvordan der specifikt undersøges patientsikkerhed for ordningen
for udvidet helbredstillæg.
Generelt om patientsikkerhed på sundhedsområdet.
Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) fører det overordnede tilsyn med patientsikkerheden
på sundhedsområdet jf. sundhedsloven § 213. Det er en af styrelsens hovedopgaver at føre
sundhedsfagligt tilsyn med bl.a. behandlingssteder, hvor der udføres sundhedsfaglige ydelser
med hjemmel i sundhedsloven, samt tilsyn med enkelte autoriserede sundhedspersoner
efter autorisationsloven. STPS foretager planlagte dels stikprøvebaserede tilsyn på udvalgte
behandlingssteder i sundhedsvæsenet. Det gøres ud fra en risikobaseret tilgang. Hvilke
områder, der udvælges til det stikprøvebaserede tilsyn, varierer fra år til år efter en vurdering
af, hvor risikoen for problemer med patientsikkerheden er størst.
På behandlingsstederne udføres også reaktive tilsyn, hvis der er konkret bekymring om
problemer med patientsikkerheden. Det sker på baggrund af fx bekymringshenvendelser fra
Tabel 1
Offentlige udgifter til helbredstillæg til pensionister i årene 2017-23 (2024-pl)
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Mio. kr., 2024-pl
Almindeligt helbredstillæg 745,5 675,7 795,2 810,0 772,5 790,8 809,9
Medicin 390,1 334,8 394,2 430,0 381,1 379,8 371,8
Tandlægebehandling 200,7 197,4 226,5 216,0 222,9 230,7 246,4
Fysioterapi, fodterapi,
kiropraktor- og
psykologbehandling mv.
66,7 59,1 68,6 58,9 62,1 65,0 70,9
Høreapparater 87,9 84,4 105,8 105,1 106,4 115,3 120,7
Udvidet helbredstillæg 253,8 228,3 259,0 234,8 225,9 236,9 243,6
Briller 6,9 1,5 7,1 4,9 6,6 6,5 5,1
Tandprotese 123,6 118,8 136,2 121,0 119,2 123,8 131,6
Fodbehandling 123,2 108,0 115,8 108,9 100,2 106,6 106,8
I alt 999,2 904,0 1.054,2 1.044,8 998,4 1.027,7 1.053,4
Kilde: Statslige regnskabstal
Side 4
personale eller pårørende eller omtaler i medierne. Reaktive tilsyn gennemføres med kort
eller uden varsel.
Styrelsen for Patientklager (STPK) behandler klager over sundhedsfaglig behandling på
sundhedsområdet. Det kan foregå på to måder; enten som en forløbsklage, som tilknyttes et
behandlingssted, eller som en klage over en sundhedsperson. Sidstnævnte sager bliver
forelagt for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. For at en klage skal kunne behandles, skal
behandlingen være helt eller delvist finansieret af midler, som har hjemmel i
sundhedslovgivningen. Der er desuden et generelt krav om, at der skal være udført regulært
sundhedsfaglig virksomhed.
Patientsikkerhed og ordningen for udvidet helbredstillæg til fodbehandling
Den form for fodbehandling, som kommunen kan give bevilling til efter det udvidede
helbredstillæg, kan betegnes som almindelig fodpleje. Det kan eksempelvis være massage,
påføring af cremer, klipning/fil af negle, raspning af hård hud mv., som pensionisten kan have
vanskeligt ved selv at varetage. Der er som udgangspunkt ikke tale om sundhedsfaglig
behandling af en patient, og som tidligere nævnt, er der ikke noget krav om, at denne
fodbehandling skal foregå hos en autoriseret sundhedsperson, såsom en fodterapeut.
Borgere kan vælge, at behandlingen skal foregå hos en autoriseret fodterapeut, men
behandlingen kan også foregå hos fodplejere, som ikke er autoriserede sundhedspersoner,
og som dermed ikke kan pålægges de samme pligter og regler, som autoriserede
sundhedspersoner.
En pensionist, som har brug for sundhedsfaglig behandling, bør som udgangspunkt henvises
eller tage kontakt til egen læge, da der ikke bør være tale om sundhedsfaglig behandling af
patienter i ordningen for det udvidede helbredstillæg til fodbehandling.
Tilgængelige data om patientsikkerhed
Indenrigs- og Sundhedsministeriets styrelser har oplyst, at styrelserne mangler data til at
kunne udtale sig om patientsikkerheden, og er derfor ikke bekendte med indikationer på ud-
fordringer med patientsikkerheden i forhold til behandling hos ikke-autoriserede fodplejere.
Styrelsernes oplysninger om patientsikkerhed ifm. sundhedsfaglig behandling
Styrelserne har oplysninger om autoriserede sundhedspersoner, som udfører sundhedsfaglig
behandling på sundhedsområdet. STPS har oplyst til Indenrigs-og Sundhedsministeriet, at
der senest i 2017 blev gennemført tilsyn med 137 fodterapeutklinikker. I en erfaringsopsam-
ling (2018) om tilsynene, har STPS identificeret enkelte områder, hvor der er potentiale for
at løfte patientsikkerheden på fodterapeutområdet. Det var overordnet tale om potentiale
inden for mindre områder, som hygiejne og journalføring, som giver anledning til at arbejde
videre med læringstiltag, som sikrer forståelsen for og efterlevelsen af de alment gældende
hygiejniske- og journaliseringsmæssige principper. Områderne blev dog vurderet til ikke at
skabe større risiko for patientsikkerheden på området. Der har siden 2017 ikke været stikba-
serede tilsyn ved fodterapiklinikker, hvilket skyldes, at der ikke har været indikationer på ud-
fordringer med patientsikkerheden. Der er i samme periode blevet foretaget 8 reaktive tilsyn,
hvoraf 4 af disse har været opfølgende tilsyn.
STPK har oplyst, at klager over fodbehandling hos fodterapeuter generelt er et lille område
set i lyset af, hvor mange klagesager, der behandles om året. Siden 1. januar 2019 har STPK
således modtaget 35 klagesager vedr. fodbehandling af autoriserede fodterapeuter. Der kla-
ges typisk over:
• behandling af nedgroende negle, herunder med neglebøjler
• at der skæres for dybt/for meget med skalpel, hvorved der opstår sår og/eller blødning
• sårbehandling, herunder også forebyggende sårpleje på diabetes patienter
• hygiejne
Side 5
• journalføringen
Interessenter
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har været i dialog med Dan-
ske Fodterapeuter, som udtrykker bekymring ift. ordningen, og organisationen har været be-
hjælpelig med at stille sin viden til rådighed. Foreningen oplyser, at de finder udfordringer i
ordningen for udvidet helbredstillæg for så vidt angår målgruppens helbredstilstand og en
kompleksitet i de forskellige tilskud, der findes på området.
Foreningen mener, at de borgere, der modtager det udvidede helbredstillæg, har en dårlig
helbredstilstand, og at de derfor bør modtage sundhedsfaglig behandling. Det er foreningens
opfattelse, at borgere, der modtager tillægget, er patienter, fordi de har dårlig helbredstil-
stand, der kræver behandling, vejledning og forebyggende tiltag. Derfor mener foreningen,
at borgere, der modtager tilskuddet, kun skal modtage behandling af autoriserede fodtera-
peuter, hvor der føres tilsyn med patientsikkerheden.
Foreningen angiver desuden, at de oplever en vis forvirring om tilskud til fodbehandling
blandt modtagerne. Borgere, der modtager tillægget, kan være uopmærksomme på forskel-
len mellem tilskud til fodbehandling i sundhedsloven og tilskud via udvidet helbredstillæg, jf.
lov om social pension. De mener hertil, at det vil lette overblikket for borgeren, hvis de kun
modtager behandling ved autoriserede fodterapeuter, som har mulighed for at føre journal.
Dermed skal borgeren ikke selv viderebringe information om sundhedstilstand til egen læge.
Opsamling
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har for nærværende ikke
fundet indikationer på udfordringer med patientsikkerheden i ordningen for udvidet hel-
bredstillæg.
Problemstillingen har været forsøgt belyst ved inddragelse af Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriets styrelser. Som tidligere nævnt er styrelserne ikke bekendte med, at der er indikatio-
ner på udfordringer med patientsikkerheden i forhold til behandling af ikke-autoriserede fod-
plejere. Det beror sig blandt andet på, at der ikke findes tilstrækkelig, relevant data, da be-
handling hos ikke-autoriserede fodplejere ikke bliver oplyst til styrelserne. Styrelserne har
dog oplyst, at klager over fodbehandling generelt er et lille område hos dem.
Ministerierne har desuden været i dialog med interessenter på området, som har været be-
hjælpelige med at oplyse om deres indblik i udfordringer med ordningen for udvidet hel-
bredstillæg.