Svar på spm. nr. S 1088: Vil ministeren bremse Miljøstyrelsens tilladelse til dumpning af giftigt havneslam ud for Vejle Fjord, som påvirker jorden og baserer sig på en stærkt forældet vejledning fra 2008, der strider mod EU-regler og ikke tager højde for alle prioriterede miljøgifte?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. S 1088.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1088/svar/2059879/2889152.pdf
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2024 - 6873 Den 28. juni 2024 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1088 stillet den 25. juni af Marianne Bigum (SF). Spørgsmål nr. S 1088 ” Vil ministeren bremse Miljøstyrelsens tilladelse til dumpning af giftigt havneslam ud for Vejle Fjord, som påvirker jorden og baserer sig på en stærkt forældet vejledning fra 2008, der strider mod EU-regler og ikke tager højde for alle prioriterede miljøgifte?” Svar Jeg har som miljøminister ikke beføjelser til at bremse en tilladelse givet af Miljøstyrelsen på baggrund af gældende lovgivning og EU’s havstrategidirektiv, EU’s vandrammedirektiv og reglerne for Natura 2000. Jeg henviser desuden til Miljøstyrelsen, der oplyser følgende: ”Miljøstyrelsen har meddelt tilladelse til Middelfart Kommune til klapning af 18.090 m3 havbundssediment fra havnebassiner i Middelfart Marina på klapplads K_164_01, Treldenæs. Til grund for tilladelsen ligger en række miljøfaglige vurderinger, som følger krav i det gældende retsgrundlag for klapning, herunder de gældende vurderingskrav om at sikre målopfyldelse i medfør af en række EU-regler. Ift. vurderingen af påvirkningen med miljøfarlige stoffer er tilladelsen baseret på konkrete beregninger af, hvorvidt klapningen medfører forringelser i henhold til miljøkvalitetskrav fastsat i medfør af EU’s vandrammedirektiv. Vurderingen følger de krav, som fremgår af den opdaterede Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (VEJ nr. 9210 af 18/04/2024), der blev offentliggjort på Miljøministeriets hjemmeside d. 29. feb. 2024. Derudover er der i sagsbehandlingen af ansøgningen foretaget vurderinger ift. de gældende aktionsniveauer, som er fastlagt i klapvejledningen. Anvendelse af aktionsniveauer til bestemmelse af sedimentets forureningsgrad følger retningslinjer fastsat i de regionale havretskonventioner, de såkaldte HELCOM- og OSPAR-konventioner. Miljøstyrelsen kan i øvrigt tilføje, at efter meddelelsen af klaptilladelsen, har Middelfart Kommune henvendt sig til styrelsen og anmodet om, at klaptilladelsen ophæves, idet kommunen har besluttet ikke at udnytte tilladelsen. På baggrund af henvendelsen forventer Miljøstyrelsen at træffe en ny afgørelse om ophævelse pga. tilladelsens uaktualitet.” Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24 2 Magnus Heunicke / Tone Madsen