Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 19.6.2024
COM(2024) 599 final
2024/0599 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
Offentligt
KOM (2024) 0599 - Forslag til afgørelse/beslutning
Europaudvalget 2024
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
I henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal medlemsstaterne
betragte deres økonomiske politikker og beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles
interesse og samordne dem i Rådet. Rådet skal vedtage retningslinjer for
beskæftigelsespolitikker (artikel 148), og det præciseres, at disse skal være i
overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik (artikel
121).
Mens de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker er gyldige for en hvilken
som helst tidsperiode, skal retningslinjerne for beskæftigelsespolitikker fastlægges hvert år.
Retningslinjerne blev for første gang vedtaget samlet (som en "integreret pakke") i 2010,
hvilket understøttede Europa 2020-strategien. De integrerede retningslinjer forblev stabile
frem til 2014. Der blev vedtaget reviderede integrerede retningslinjer i 2015. I 2018 blev
retningslinjerne for beskæftigelsespolitikker bragt i overensstemmelse med principperne i
den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret i november 2017 af
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, med henblik på at fremme reformer på
nationalt plan og fungere som rettesnor i forbindelse med en fornyet proces med opadgående
konvergens i hele Europa hen imod bedre arbejds- og levevilkår, og de forblev uændrede i
2019. I 2020 blev de tilpasset med henblik på at integrere elementer, der vedrørte
konsekvenserne af covid-19-krisen, den grønne og den digitale omstilling og FN's mål for
bæredygtig udvikling. I 2021 blev de videreført, samtidig med at betragtningerne blev
tilpasset for at afspejle resultaterne af det sociale topmøde i Porto og handlingsplanen for den
europæiske søjle for sociale rettigheder. I 2022 blev retningslinjerne ændret for at tilpasse
teksten ved at justere fokusset på miljøet efter covid-19, tilføje flere elementer vedrørende
retfærdighed i den grønne omstilling, afspejle de seneste politiske initiativer og tilføje
politiske elementer af særlig relevans i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine. I
2023 videreføres de igen, samtidig med at betragtningerne tilpasses, så de afspejler EU's nye
overordnede og nationale mål for beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse og
de seneste initiativer. I år ajourføres retningslinjerne for at medtage flere elementer
vedrørende uddannelse samt nye teknologier, kunstig intelligens og algoritmisk styring og
for at afspejle nylige politiske initiativer af særlig relevans såsom platformsarbejde,
økonomisk overkommelige boliger og afhjælpning af manglen på arbejdskraft og
færdigheder.
Sammen med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker fremlægges
retningslinjerne for beskæftigelsen i form af en rådsafgørelse om retningslinjer for
medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (del II i de integrerede retningslinjer), og de udgør
grundlaget for de landespecifikke henstillinger på de respektive områder.
De reviderede "retningslinjer for beskæftigelsespolitikker" er som følger:
Retningslinje 5: Skabe øget efterspørgsel efter arbejdskraft
Retningslinje 6: Styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til beskæftigelse og
erhvervelse af færdigheder og kompetencer gennem hele livet
Retningslinje 7: Forbedre arbejdsmarkedernes funktion og effektiviteten af den sociale dialog
Retningslinje 8: Fremme lige muligheder for alle, støtte social inklusion og bekæmpe
fattigdom
DA 0 DA
2024/0599 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 148,
stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1
),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2
),
efter høring af Regionsudvalget,
under henvisning til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget (3
),
ud fra følgende betragtninger:
(1) Medlemsstaterne og Unionen skal arbejde hen imod udviklingen af en samordnet
strategi for beskæftigelse og særligt for fremme af en velkvalificeret, veluddannet og
smidig arbejdsstyrke samt arbejdsmarkeder, der er fremtidsorienterede og reagerer på
økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål om fuld beskæftigelse og
fremskridt på det sociale område, afbalanceret vækst, et højt niveau for beskyttelse og
forbedring af miljøkvaliteten, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske
Union (TEU). Medlemsstaterne skal betragte beskæftigelsesfremme som et spørgsmål
af fælles interesse og samordne deres indsats i den henseende i Rådet under
hensyntagen til national praksis, for så vidt angår arbejdsmarkedets parters ansvar.
(2) Unionen skal bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling og fremme social
retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem
generationerne og beskyttelse af børns rettigheder, jf. artikel 3 i TEU. Ved
fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter skal den tage
hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af
passende social beskyttelse, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, et højt
niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed,
jf. artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
(3) I overensstemmelse med TEUF har Unionen udarbejdet og gennemført
politikinstrumenter til samordning af de økonomiske politikker og
beskæftigelsespolitikkerne. Som led i disse instrumenter udgør de retningslinjer for
medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker ("retningslinjerne"), der er fastsat i bilaget
til denne afgørelse (EU), sammen med de overordnede retningslinjer for
medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er fastsat i Rådets
1
Udtalelse af (dato fastlægges senere) 2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
2
Udtalelse af (dato fastlægges senere) 2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
3
Udtalelse af (dato fastlægges senere) 2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
DA 1 DA
henstilling (EU) 2015/1184 (4
), de integrerede retningslinjer. Disse integrerede
retningslinjer skal være retningsgivende for gennemførelsen af politikkerne både i
medlemsstaterne og i Unionen, hvilket er udtryk for den indbyrdes afhængighed
medlemsstaterne imellem. Det således fremkomne sæt koordinerede EU-politikker og
nationale politikker og reformer skal tilsammen udgøre en passende overordnet
sammensætning af bæredygtige økonomiske politikker, beskæftigelsespolitikker og
socialpolitikker, hvilket bør afføde positive afsmittende virkninger for
arbejdsmarkederne og samfundet generelt, styrke den økonomiske og sociale
modstandsdygtighed og effektivt reagere på udfordringer på mellemlang og lang sigt
og på virkningerne af kriser såsom covid-19-pandemien og de stigende
leveomkostninger i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
(4) For at fremme økonomiske og sociale fremskridt og opadgående konvergens, støtte
den grønne og den digitale omstilling, styrke Unionens industrigrundlag og opnå
inkluderende, konkurrencedygtige og modstandsdygtige arbejdsmarkeder i Unionen
bør medlemsstaterne afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder og fremme
inkluderende uddannelse af høj kvalitet med særligt fokus på at forbedre
grundlæggende færdigheder, navnlig blandt dårligt stillede studerende, og på STEM-
fagene (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) inden for
skoleuddannelse og videregående uddannelse, fremtidsorienteret erhvervsuddannelse
og livslang opkvalificering og omskoling samt effektive aktive
arbejdsmarkedspolitikker og forbedrede arbejdsvilkår og karrieremuligheder. Dette er
særlig relevant for EU's mindre udviklede og fjerntliggende regioner samt regioner i
den yderste periferi, hvor behovene er størst. Manglen kan afhjælpes yderligere ved at
forbedre fair mobilitet inden for EU for arbejdstagere og studerende og tiltrække
talenter fra lande uden for EU. Desuden bør forbindelserne mellem
uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedet styrkes, og færdigheder, viden og
kompetencer, der erhverves gennem ikkeformel og uformel læring, bør anerkendes.
(5) Retningslinjerne er i overensstemmelse med EU's nye ramme for økonomisk styring,
som trådte i kraft den 30. april 2024, eksisterende EU-lovgivning og forskellige EU-
initiativer, herunder Rådets henstillinger af 14. juni 2021 (5
), 29. november 2021 (6
), 5.
april 2022 (7
), 16. juni 2022 (8
), 28. november 2022 (9
), 8. december 2022 (10
), 30.
4
Rådets henstilling (EU) 2015/1184 af 14. juli 2015 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes
og Den Europæiske Unions økonomiske politikker (EUT L 192 af 18.7.2015, s. 27).
5
Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti
(EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14).
6
Rådets henstilling af 29. november 2021 om tilgange med blandet læring for inkluderende uddannelse
af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet (EUT C 504 af 14.12.2021, s. 21).
7
Rådets henstilling af 5. april 2022 om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde
inden for de videregående uddannelser (EUT C 160 af 13.4.2022, s. 1).
8
Rådets henstilling af 16. juni 2022 om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang
læring og beskæftigelsesegnethed (EUT C 243 af 27.6.2022, s. 10), Rådets henstilling af 16. juni 2022
om individuelle læringskonti (EUT C 243 af 27.6.2022, s. 26), Rådets henstilling af 16. juni 2022 om
sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet (EUT C 243 af 27.6.2022, s. 35) og Rådets
henstilling af 16. juni 2022 om læring med henblik på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling
(EUT C 243 af 27.6.2022, s. 1).
9
Rådets henstilling af 28. november 2022 om veje til succes i skolen og om erstatning af Rådets
henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald (EUT C 469 af 9.12.2022,
s. 1).
10
Rådets henstilling af 8. december 2022 om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj
kvalitet (EUT C 476 af 15.12.2022, s. 1) og Rådets henstilling af 8. december 2022 om
førskoleundervisning og børnepasning: Barcelonamålene for 2030 (EUT C 484 af 20.12.2022, s. 1).
DA 2 DA
januar 2023 (11
), 12. juni 2023 (12
) og 27. november 2023 (13
), Kommissionens
henstilling (EU) 2021/402) (14
), Rådets resolution af 26. februar 2021(15
),
Kommissionens meddelelser om opbygning af en økonomi, der tjener alle: en
handlingsplan for den sociale økonomi (16
), om handlingsplanen for digital uddannelse
2021-2027 (17
), om strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030
(18
), om beskæftigelsespakken for personer med handicap (19
), om den europæiske
plejestrategi (20
), om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder
(21
), om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union (22
), om bedre
vurdering af den fordelingsmæssige effekt af medlemsstaternes politik (23
) og om
manglen på arbejdskraft og færdigheder i EU: en handlingsplan (24
), Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316 (25
) og (EU) 2023/936 (26
), Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 (27
), (EU) 2022/2381 (28
) og EU
2023/970 (29
) og Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af
9. december 2021 om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde (30
)
(6) Det europæiske semester kombinerer forskellige instrumenter i en overordnet ramme
for integreret og multilateral samordning og overvågning af økonomiske politikker og
beskæftigelsespolitikker inden for Unionen. Samtidig med at der i det europæiske
semester tilstræbes miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og
makroøkonomisk stabilitet, integreres principperne fra den europæiske søjle for
sociale rettigheder og fra dens overvågningsværktøj, den sociale resultattavle, som
også giver mulighed for en analyse af risici og udfordringer for opadgående social
11
Rådets henstilling af 30. januar 2023 om en tilstrækkelig mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion
(EUT C 41 af 3.2.2023, s. 1).
12
Rådets henstilling af 12. juni 2023 om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union (EUT
C/2023/1389 af 6.12.2023).
13
Rådets henstilling af 27. november 2023 om udvikling af socialøkonomiske rammebetingelser (EUT C-
2023/1344 fa 29.11.2023).
14
Kommissionens henstilling (EU) 2021/402 af 4. marts 2021 om en effektiv og aktiv støtte til
beskæftigelse efter covid-19-krisen (EASE) (EUT L 80 af 8.3.2021, s. 1).
15
Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det
europæiske uddannelsesområde (2021-2030) (EUT C 66 af 26.2.2021, s. 1).
16
COM (2021) 778 final.
17
COM(2020) 624 final.
18
COM (2021) 101 final.
19
Beskæftigelsespakken for personer med handicap - bedre adgang til arbejdsmarkedet - Beskæftigelse,
Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion - Europa-Kommissionen (europa.eu)
20
COM(2022) 440 final.
21
COM(2023) 62 final.
22
COM(2023) 38 og 40 final.
23
COM(2022) 494 final.
24
COM(2024) 131 final.
25
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316 af 22. december 2021 om et europæisk
ungdomsår (2022) (EUT L 462 af 28.12.2021, s. 1).
26
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2023/936 af 10. maj 2023 om et europæisk år for
færdigheder (EUT L 125 af 11.5.2023, s. 1).
27
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende
mindstelønninger i Den Europæiske Union (EUT L 275 af 25.10.2022, s. 33).
28
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2381 af 23. november 2022 om en mere ligelig
kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (EUT
L 315 af 7.12.2022, s. 44).
29
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af
princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp
af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (EUT L 132 af 17.5.2023, s. 21).
30
COM (2021) 762 final
DA 3 DA
konvergens i Unionen, og som lægges op til et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets
parter, civilsamfundet og andre interesserede parter. Det understøtter også opfyldelsen
af verdensmålene for bæredygtig udvikling. Unionens og medlemsstaternes
økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker bør gå hånd i hånd med Unionens
retfærdige omstilling til en klimaneutral, miljømæssigt bæredygtig og digital økonomi,
der forbedrer konkurrenceevnen, sikrer passende arbejdsvilkår, fremmer innovation,
social retfærdighed, lige muligheder og opadgående socioøkonomisk konvergens og
tackler uligheder og regionale skævheder.
(7) Klimaændringer og andre miljørelaterede udfordringer, behovet for at sikre en
retfærdig grøn omstilling, energiuafhængighed, øget konkurrenceevne for CO2-
neutrale industrier og behovet for at sikre Europas åbne strategiske autonomi samt
udviklingen af digitalisering, kunstig intelligens og platformsøkonomien, øget
hjemmearbejde og demografiske forandringer er i færd med at forvandle Unionens
økonomier og samfund gennemgribende. Unionen og dens medlemsstater skal
samarbejde om effektivt og proaktivt at håndtere sådanne strukturelle udviklinger og
tilpasse eksisterende systemer efter behov i anerkendelse af den tætte indbyrdes
afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder og tilknyttede
politikker. Dette kræver en koordineret, ambitiøs og effektiv politisk indsats både på
EU-plan og nationalt plan og anerkendelse af arbejdsmarkedets parters rolle i
overensstemmelse med TEUF og Unionens bestemmelser om økonomisk styring
under hensyntagen til den europæiske søjle for sociale rettigheder. En sådan politisk
indsats bør omfatte fremme af bæredygtige investeringer i alle EU's regioner, et
fornyet tilsagn om reformer i en hensigtsmæssig rækkefølge og investeringer, som
fremmer bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst, skabelsen af kvalitetsjob,
produktiviteten, passende arbejdsvilkår, den sociale og territoriale samhørighed, den
opadgående socioøkonomiske konvergens, modstandsdygtigheden og udøvelsen af
finanspolitisk ansvarlighed.
Som det fremgår af Rådets henstilling af 16. juni 2022 om læring med henblik på den
grønne omstilling og bæredygtig udvikling, kan en systematisk integration af
uddannelsesdimensionen i andre politikker vedrørende den grønne omstilling og
bæredygtig udvikling i et livslangt perspektiv støtte gennemførelsen af disse
politikker. Der bør ydes støtte fra eksisterende EU-finansieringsprogrammer, navnlig
genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2021/241 (31
), og fondene under samhørighedspolitikken,
herunder Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2021/1057 (32
), og Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, der er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2021/1058 (33
), samt Fonden for Retfærdig Omstilling, der er oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (34
). Den politiske indsats
bør kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden, samtidig med at der
31
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af
genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).
32
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den
Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 231 af
30.6.2021, (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21).
33
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60).
34
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden
for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).
DA 4 DA
tages hensyn til sådanne foranstaltningers økonomiske, miljømæssige,
beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser.
(8) Den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen i november 2017(35
), indeholder tyve principper
og rettigheder til støtte for velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og
velfærdssystemer, der er struktureret omkring tre kategorier: Lige muligheder og
adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår samt social beskyttelse og
inklusion. Disse principper og rettigheder udstikker en strategisk retning for Unionen
og sikrer, at omstillingen til klimaneutralitet, miljømæssig bæredygtighed,
digitalisering og virkningen af demografiske forandringer er socialt rimelige og
retfærdige og bevarer den territoriale samhørighed. Den europæiske søjle for sociale
rettigheder fungerer, sammen med den dertilhørende sociale resultattavle, som
referenceramme for overvågning af medlemsstaternes beskæftigelsesområdet og det
sociale område og opadgående social konvergens i Unionen, for fremme af reformer
og investeringer på nationalt, regionalt og lokalt plan og for forening af det "sociale
område" og "markedet" i nutidens moderne økonomi, bl.a. ved at fremme den sociale
økonomi. Den 4. marts 2021 fremlagde Kommissionen en handlingsplan for
gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder ("handlingsplanen"),
herunder ambitiøse, men realistiske overordnede EU's overordnede mål for
beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse og supplerende delmål for 2030
samt den reviderede sociale resultattavle.
(9) Som anerkendt af stats- og regeringscheferne på det sociale topmøde i Porto den 8.
maj 2021 vil gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder styrke
Unionens indsats i retning af en digital, grøn og retfærdig omstilling og bidrage til at
opnå opadgående social og økonomisk konvergens og tackle demografiske
udfordringer. De understregede, at den sociale dimension, den sociale dialog og den
aktive inddragelse af arbejdsmarkedets parter er afgørende for en social
markedsøkonomi med høj konkurrenceevne og så positivt på EU's nye overordnede
mål. De bekræftede, at de som fastsat i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden
2019-2024 er fast besluttede på fortsat at udbygge gennemførelsen af den europæiske
søjle for sociale rettigheder på EU-plan og nationalt plan under behørig hensyntagen
til de respektive beføjelser samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Endelig understregede de betydningen af nøje at følge, herunder på højeste niveau, de
fremskridt, der er gjort hen imod gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale
rettigheder og EU's overordnede mål for 2030.
(10) EU's overordnede mål for 2030 om beskæftigelse (mindst 78 % af befolkningen i
alderen 20-64 år bør være i beskæftigelse), færdigheder (mindst 60 % af alle voksne
bør deltage i efteruddannelse hvert år) og nedbringelse af fattigdom (mindst 15
millioner færre personer bør være i risiko for fattigdom eller social udstødelse,
herunder fem millioner børn) blev godt modtaget af stats- og regeringscheferne på det
sociale topmøde i Porto den 8. maj 2021 og af Det Europæiske Råd i juni 2021 og vil
sammen med den sociale resultattavle bidrage til at overvåge fremskridtene hen imod
gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder som led i
den politiske koordineringsramme inden for rammerne af det europæiske semester. På
det sociale topmøde i Porto opfordredes medlemsstaterne desuden til at fastsætte
ambitiøse nationale mål, der under behørig hensyntagen til hvert enkelt lands
35
Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder (EUT C 428 af
13.12.2017, s. 10).
DA 5 DA
udgangsposition bør udgøre et passende bidrag til opfyldelsen af EU's overordnede
mål for 2030. Mellem september 2021 og juni 2022 fremlagde medlemsstaterne efter
opfordring fra Kommissionen deres nationale mål. På samlingen i Rådet for
Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik (EPSCO) i juni 2022
understregede ministrene betydningen af nøje at følge de fremskridt, der er gjort hen
imod gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og EU's
overordnede mål for 2030. På denne baggrund er fremskridt med hensyn til disse
nationale mål omfattet af den fælles beskæftigelsesrapport for 2024 og er integreret i
overvågningsværktøjerne for det europæiske semester. Desuden indeholdt den fælles
beskæftigelsesrapport 2024 en "første fase af landeanalysen" af potentielle risici for
opadgående social konvergens, hvor syv lande blev identificeret som lande med
potentielle risici, hvilket resulterede i en dybere "analyse i anden fase" for disse syv
medlemsstater (36
).
(11) Efter den russiske invasion af Ukraine fordømte Det Europæiske Råd i sine
konklusioner af 24. februar 2022 Ruslands handlinger, der har til formål at
underminere den europæiske og globale sikkerhed og stabilitet, og udtrykte solidaritet
med det ukrainske folk og understregede Ruslands overtrædelser af folkeretten og
principperne i De Forenede Nationers pagt. I den nuværende situation giver
midlertidig beskyttelse, i henhold til Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382
og forlænget ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2409 (37
), hurtig og
effektiv bistand i EU-lande til fordrevne personer, der flygter fra Ruslands angrebskrig
mod Ukraine, og giver sådanne fordrevne personer mulighed for at nyde godt af
minimumsrettigheder i hele Unionen, der giver et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
Ved at deltage på Unionens arbejdsmarkeder kan personer, der er fordrevet fra
Ukraine, fortsat bidrage til at styrke Unionens økonomi og hjælpe med at støtte deres
land og folk derhjemme. I fremtiden kan de erhvervede erfaringer og færdigheder
bidrage til genopbygningen af Ukraine. For uledsagede børn og teenagere giver
midlertidig beskyttelse ret til værgemål og adgang til undervisning og pasning.
Medlemsstaterne bør fortsat inddrage arbejdsmarkedets parter i udformningen,
gennemførelsen og evalueringen af politiske foranstaltninger, der tager sigte på at
tackle udfordringer med hensyn til beskæftigelse og færdigheder, herunder
anerkendelsen af kvalifikationer for personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle med hensyn til at afbøde virkningerne
af denne krig og at bevare beskæftigelse og produktion.
(12) Reformer af arbejdsmarkedet, herunder nationale lønfastsættelsesmekanismer, bør
respektere national praksis for social dialog og arbejdsmarkedets parters uafhængighed
med henblik på at sikre rimelige lønninger, der muliggør en anstændig levestandard,
bæredygtig vækst og opadgående socioøkonomisk konvergens. Sådanne reformer bør
give muligheder for en bred hensyntagen til socioøkonomiske faktorer, herunder
36
Dette resulterede i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene
(https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=SWD (2024) 132 lang = en), der
bygger på EPSCO-Rådets rådgivende organers nøglebudskaber om en mulig ramme for at styrke
vurderingen og overvågningen af risici for opadgående social konvergens i Unionen, som dannede
grundlag for debatten om semestret på EPSCO-Rådets samling i juni 2023.
37
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022 om konstatering af massetilstrømning
af fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2001/55/EF og deraf følgende
indførelse af midlertidig beskyttelse (EUT L 71 af 4.3.2022, s. 1) og Rådets gennemførelsesafgørelse
(EU) 2023/2409 af 19. oktober 2023 om forlængelse af den midlertidige beskyttelse som indført ved
gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382.
DA 6 DA
forbedringer inden for bæredygtighed, konkurrenceevne, innovation, skabelsen af
kvalitetsjob, arbejdsvilkår, fattigdom blandt personer i arbejde, uddannelse,
erhvervsuddannelse og færdigheder, folkesundhed og social beskyttelse og inklusion
samt realindkomst. Betydningen af social dialog i indsatsen for at tackle
udfordringerne på arbejdsmarkedet, herunder mangel på arbejdskraft og
kvalifikationer, blev bekræftet på topmødet i Val Duchesse i 2024.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde støtter medlemsstaterne i at
gennemføre reformer og investeringer, der er i tråd med Unionens prioriteter, og gør
Unionens økonomier og samfund mere bæredygtige og modstandsdygtige og bedre
forberedte på den grønne og den digitale omstilling i de ændrede rammer efter covid-
19-pandemien. Ruslands angrebskrig mod Ukraine har yderligere øget de allerede
eksisterende socioøkonomiske udfordringer, da højere energipriser især påvirkede
lavindkomsthusstande. Medlemsstaterne og Unionen bør fortsat sikre, at de sociale,
beskæftigelsesmæssige og økonomiske virkninger afbødes, og at omstillingen er
socialt rimelig og retfærdig, også i lyset af at øget åben strategisk autonomi og en
fremskyndet grøn omstilling vil bidrage til at mindske afhængigheden af import af
energi og andre strategiske produkter og teknologier, navnlig fra Rusland. Det er af
afgørende betydning at styrke modstandsdygtigheden og indsatsen hen imod et
inkluderende og modstandsdygtigt samfund, hvor borgerne beskyttes og har mulighed
for selv at foregribe og håndtere forandringer, og hvor de aktivt kan deltage i
samfundet og økonomien.
Der er behov for et sammenhængende sæt aktive arbejdsmarkedspolitikker bestående
af midlertidige og målrettede ansættelses- og omstillingsincitamenter,
færdighedspolitikker, herunder læring med henblik på den grønne omstilling og
bæredygtig udvikling, og målrettede, effektive og fleksible arbejdsformidlinger for at
støtte omstillinger på arbejdsmarkedet og gøre fuld brug af uudnyttet
arbejdsmarkedspotentiale, også i overensstemmelse med tilgangen til aktiv inklusion
og i lyset af den grønne og den digitale omstilling, der bl.a. fremhæves i La Hulpe-
erklæringen om fremtiden for den europæiske søjle for sociale rettigheder (38
).
Passende arbejdsvilkår, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og
arbejdstageres fysiske og mentale sundhed bør sikres.
(13) Alle former for forskelsbehandling bør bekæmpes, ligestilling mellem kønnene bør
sikres, og unges beskæftigelse bør støttes. Der bør sikres lige adgang og muligheder
for alle, og fattigdom og social udstødelse, navnlig blandt børn, personer med
handicap og romaer, bør reduceres, navnlig ved at sikre velfungerende
arbejdsmarkeder og passende og inkluderende sociale beskyttelsessystemer som
fastsat i Rådets henstilling af 8. november 2019 og Rådets henstilling af 30. januar
2023 (39
). Desuden bør hindringer for inkluderende og fremtidsorienteret uddannelse,
livslang læring og arbejdsmarkedsdeltagelse fjernes, og medlemsstaterne bør investere
i førskoleundervisning og børnepasning i overensstemmelse med den europæiske
børnegaranti og Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasning
("Barcelonamålene for 2030") i at gøre erhvervsrettet uddannelse mere attraktiv og
inkluderende i overensstemmelse med Rådets henstilling om erhvervsuddannelse og i
38
La Hulpe-erklæringen om fremtiden for den europæiske søjle for sociale rettigheder. La Hulpe, Belgien,
den 16. april 2024.
39
Rådets henstilling af 30. januar 2023 om en tilstrækkelig mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion
(EUT C 41 af 3.2.2023, s. 1).
DA 7 DA
digitale og grønne færdigheder i overensstemmelse med handlingsplanen for digital
uddannelse og Rådets henstilling om læring med henblik på den grønne omstilling og
bæredygtig udvikling og Rådets henstilling om veje til succes i skolen. Adgang til
økonomisk overkommelige boliger, bl.a. gennem socialt boligbyggeri, er en
nødvendig forudsætning for at sikre lige muligheder. Rettidig og lige adgang til
økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet i overensstemmelse med Rådets
henstilling om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet og
sundhedsydelser, herunder forebyggelse og fremme af sundhedspleje, er særlig
relevant i lyset af potentielle fremtidige sundhedsrisici og i en situation med aldrende
samfund.
Potentialet hos personer med handicap til at bidrage til økonomisk vækst og social
udvikling bør udnyttes yderligere i overensstemmelse med strategien for rettigheder
for personer med handicap (40
), som opfordrede medlemsstaterne til at fastsætte mål
for beskæftigelse og voksenuddannelse for personer med handicap. EU's strategiske
ramme for romaer fremhæver kapaciteten i de marginaliserede romasamfund til at
mindske manglen på arbejdskraft og færdigheder og har til formål at mindske
forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem romaer og den brede befolkning til
mindst det halve (41
). Nye teknologier og nye arbejdspladser i hele Unionen giver
mulighed for mere fleksible arbejdsordninger samt forbedret produktivitet og balance
mellem arbejdsliv og privatliv, samtidig med at de bidrager til Unionens grønne
forpligtelser. Disse udviklinger skaber også nye udfordringer for arbejdsmarkederne,
som påvirker arbejdsvilkårene, sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen og
effektiv adgang til social beskyttelse for arbejdstagerne og de selvstændige.
Medlemsstaterne bør sikre, at nye former for arbejdstilrettelæggelse omsættes til job af
høj kvalitet og tilsvarende sunde og sikre arbejdspladser og arbejdsforhold samt
balance mellem arbejdsliv og privatliv, idet etablerede arbejdstagerrettigheder og
sociale rettigheder bevares, og Europas sociale model styrkes.
(14) De integrerede retningslinjer bør tjene som grundlag for landespecifikke henstillinger,
som Rådet eventuelt måtte rette til medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal fuldt ud
gøre brug af deres REACT-EU-midler, der blev indført ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2020/2221 (42
), som styrker fondene under
samhørighedspolitikken for 2014-2020 og Den Europæiske Fond for Bistand til de
Socialt Dårligst Stillede (FEAD) indtil 2023. På grund af den aktuelle krise i Ukraine
er forordning (EU) 2020/2221 blevet yderligere suppleret med Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2022/562 (43
) samt med en yderligere ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (44
) vedrørende øget
40
COM(2021) 101 final.
41
EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse for 2020-2030"
(COM(2020) 620 final).
42
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2221 af 23. december 2020 om ændring af
forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår supplerende midler og gennemførelsesordninger med
henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens
sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af
økonomien (REACT-EU) (EUT L 437 af 28.12.2020, s. 30).
43
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/562 af 6. april 2022 om ændring af forordning
(EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår samhørighedsaktionen for flygtninge i
Europa (CARE) (EUT L 109 af 8.4.2022, s. 1).
44
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser
for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus,
DA 8 DA
forfinansiering til REACT-EU og med en ny enhedsomkostning med henblik på at
bidrage til at fremskynde integrationen af personer, der forlader Ukraine og kommer til
Unionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/613 (45
).
I programmeringsperioden 2021-2027 bør medlemsstaterne gøre fuld brug af Den
Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,
genopretnings- og resiliensfaciliteten, og andre EU-fonde, herunder Fonden for
Retfærdig Omstilling, og InvestEU, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2021/523(46
), samt instrumentet for teknisk støtte (TSI), for at
fremme beskæftigelse af høj kvalitet og sociale investeringer, for at bekæmpe
fattigdom og social udstødelse, for at bekæmpe forskelsbehandling, for at sikre
tilgængelighed og for at fremme opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for
arbejdsstyrken, livslang læring og uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet
for alle, herunder digitale færdigheder, med henblik på at ruste borgerne med den
viden og de kvalifikationer, der er nødvendige i en digital og grøn økonomi.
Medlemsstaterne skal også gøre også fuld brug af den Europæiske Fond for Tilpasning
til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere, der er oprettet ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 (47
), til at støtte arbejdstagere, der
afskediges som følge af større omstruktureringer såsom socioøkonomiske ændringer,
som kan tilskrives globale tendenser og teknologiske og miljømæssige forandringer.
Selv om de integrerede retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de
gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder og i
tæt samarbejde med parlamenter samt med arbejdsmarkedets parter og repræsentanter
for civilsamfundet.
(15) Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse skal overvåge, hvordan de
relevante politikker gennemføres i lyset af retningslinjerne i overensstemmelse med
deres respektive traktatbaserede mandater. Disse udvalg og andre af Rådets
forberedende organer, der er involveret i samordningen af de økonomiske og sociale
politikker, skal arbejde tæt sammen. Den politiske dialog mellem Europa-Parlamentet,
Rådet og Kommissionen bør opretholdes, navnlig hvad angår retningslinjerne for
medlemsstaterne.
(16) Udvalget for Social Beskyttelse blev hørt —
Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og
Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og
Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til
grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).
45
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/613 af 12. april 2022 om ændring af forordning
(EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår øget forfinansiering fra REACT-EU-
midlerne og fastsættelsen af en enhedsomkostning (EUT L 115 af 13.4.2022, s. 38).
46
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-
programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).
47
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond
for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning
(EU) nr. 1309/2013 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48).
DA 9 DA
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Herved vedtages retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
("retningslinjerne"), jf. bilaget. Retningslinjerne udgør en del af de integrerede retningslinjer.
Artikel 2
Medlemsstaterne tager hensyn til retningslinjerne, når de fastlægger deres
beskæftigelsespolitikker og reformprogrammer, som indberettes i overensstemmelse med
artikel 148, stk. 3, i TEUF.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 19.6.2024
COM(2024) 599 final
ANNEX
BILAG
til
Forslag til Rådets afgørelse
om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
Offentligt
KOM (2024) 0599 - Forslag til afgørelse/beslutning
Europaudvalget 2024
1
BILAG
Retningslinje 5: Skabe øget efterspørgsel efter arbejdskraft
Medlemsstaterne bør aktivt fremme en bæredygtig social markedsøkonomi samt fremme og støtte
investeringer i skabelsen af job af høj kvalitet, også ved at udnytte det potentiale, der er forbundet
med den digitale og grønne omstilling, i lyset af EU's overordnede mål for 2030 for beskæftigelse.
Med henblik herpå bør medlemsstaterne mindske de hindringer for nyansættelse, som virksomheder
møder, fremme ansvarligt entreprenørskab og reel selvstændig erhvervsvirksomhed samt navnlig
støtte oprettelsen af og væksten i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bl.a.
gennem adgang til finansiering. Medlemsstaterne bør aktivt fremme udviklingen af den sociale
økonomi, herunder sociale virksomheder, og udnytte dens fulde potentiale. De bør udvikle relevante
foranstaltninger og strategier for den sociale økonomi, fremme social innovation og tilskynde til
forretningsmodeller, der skaber kvalitetsjob og social velfærd, navnlig på lokalt plan, herunder i den
cirkulære økonomi og i de områder, der er mest berørt af omstillingen til en grøn økonomi, bl.a.
gennem målrettet finansiel og teknisk støtte.
For at styrke modstandsdygtigheden over for eventuelle økonomiske chok og/eller chok på
arbejdsmarkedet spiller veludformede arbejdsfordelingsordninger og lignende ordninger en vigtig
rolle. De kan også støtte strukturelle forandringer ved at lette og støtte omstruktureringsprocesser og
omfordeling af arbejdskraft fra sektorer i tilbagegang til fremspirende sektorer og dermed øge
produktiviteten, bevare beskæftigelsen og bidrage til at modernisere økonomien, bl.a. gennem
udvikling af dertil knyttede færdigheder. Veludformede ansættelses- og omstillingsincitamenter og
opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger bør tages i betragtning for at støtte skabelse af
kvalitetsjob og omstillinger gennem hele arbejdslivet og afhjælpe manglen på arbejdskraft og
færdigheder, også i lyset af den digitale og grønne omstilling, demografiske forandringer samt
virkningerne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
Beskatningen bør flyttes fra arbejdskraftbeskatning til andre beskatningskilder, der i højere grad
støtter beskæftigelse og inkluderende vækst, og som samtidig er i overensstemmelse med klima- og
miljømål, under hensyntagen til skattesystemets omfordelende virkning, samtidig med at der værnes
om indtægterne til passende social beskyttelse og vækstfremmende udgifter.
Medlemsstater, herunder dem, der har en lovbestemt mindsteløn, bør fremme kollektiv
overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse og sikre en reel inddragelse af arbejdsmarkedets parter
på en gennemsigtig og forudsigelig måde, således at lønningerne kan justeres tilstrækkeligt i forhold
til udviklingen i produktivitet og således, at der sikres rimelige lønninger, der muliggør en anstændig
levestandard, idet der lægges særlig vægt på de lavere og mellemste indkomstgrupper med henblik
på at styrke en opadgående socioøkonomisk konvergens. Lønfastsættelsesmekanismerne bør også
tage hensyn til socioøkonomiske forhold, herunder vækst i beskæftigelsen, konkurrenceevne,
købekraft og regional og sektoriel udvikling. Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør under
hensyntagen til national praksis og til arbejdsmarkedets parters uafhængighed sikre, at alle
arbejdstagere har passende lønninger ved direkte eller indirekte at drage fordel af kollektive
overenskomster eller passende lovbestemte mindstelønninger, idet der tages hensyn til den deraf
følgende indvirkning på konkurrenceevne, skabelse af kvalitetsjob, købekraft og fattigdom blandt
personer i arbejde.
Retningslinje 6: Styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til beskæftigelse og
erhvervelse af færdigheder og kompetencer gennem hele livet
I forbindelse med den digitale og grønne omstilling, de demografiske forandringer og Ruslands
angrebskrig mod Ukraine bør medlemsstaterne fremme bæredygtighed, produktivitet,
konkurrenceevne, beskæftigelsesegnethed og udvikling af menneskelig kapital, der støtter
erhvervelse af færdigheder og kompetencer gennem hele livet, og som tilgodeser de aktuelle og
2
fremtidige behov på arbejdsmarkedet, også i lyset af EU's overordnede mål og nationale mål for 2030
for færdigheder. Medlemsstaterne bør også modernisere og investere i deres uddannelsessystemer for
at tilbyde inkluderende uddannelser af høj kvalitet, herunder erhvervsuddannelser, forbedre
uddannelsesresultaterne og udbuddet af de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for den
grønne og den digitale omstilling, og sikre adgang til digital læring, sprogundervisning (f.eks. for
flygtninge, herunder fra Ukraine, eller for at lette adgangen til arbejdsmarkedet i
grænseoverskridende regioner) og tilegnelse af iværksætterfærdigheder. Medlemsstaterne bør
samarbejde med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesudbydere, virksomheder og andre
interessenter, også inden for rammerne af den handlingsplan til afhjælpning af manglen på
arbejdskraft og kvalifikationer, som Kommissionen fremlagde i marts 2024, for at afhjælpe
strukturelle svagheder i uddannelsessystemerne og forbedre deres kvalitet og
arbejdsmarkedsrelevans, bl.a. gennem målrettet finansiel og teknisk støtte. Dette vil også bidrage til
at muliggøre den grønne og den digitale omstilling, afhjælpe misforhold mellem udbudte og
efterspurgte færdigheder og mangel på arbejdskraft, herunder aktiviteter i forbindelse med CO2-
neutrale og digitale industrier, herunder dem, der er relevante for EU's økonomiske sikkerhed, og
aktiviteter i forbindelse med den grønne omstilling, såsom udbredelse af vedvarende energi eller
renovering af bygninger.
Der bør lægges særlig vægt på at tackle forringelsen i unges uddannelsesmæssige resultater, navnlig
i grundlæggende færdigheder. Der er behov for en indsats for at tackle de udfordringer, som
lærerfaget står overfor, herunder dets tiltrækningskraft, afhjælpning af lærermangel og behovet for at
investere i lærernes og undervisernes digitale færdigheder. Desuden bør uddannelsessystemerne
udstyre alle elever og studerende med de vigtigste kompetencer, herunder grundlæggende og digitale
færdigheder samt tværgående færdigheder og kritisk tænkning i lyset af truslen fra desinformation,
for at skabe grundlag for tilpasningsevne og modstandsdygtighed gennem hele livet, og samtidig
sikre, at lærerne er parate til at fremme disse kompetencer hos elever og studerende. Medlemsstaterne
bør støtte voksne i den erhvervsaktive alder i at få adgang til uddannelse og øge den enkeltes
incitament og motivation til at søge uddannelse, herunder, når det er relevant, gennem individuelle
læringskonti, og sikre, at de kan overføres ved erhvervsskift, samt gennem et pålideligt system til
vurdering af uddannelseskvalitet. Medlemsstaterne bør undersøge anvendelsen af
mikroeksamensbeviser til at støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed. De bør sætte alle i stand
til at foregribe og bedre tilpasse sig arbejdsmarkedets behov, navnlig gennem løbende opkvalificering
og omskoling og integreret vejledning og rådgivning, med henblik på at støtte fair og retfærdige
omstillinger for alle, styrke beskæftigelsesmæssige og sociale resultater og produktivitet, afhjælpe
manglen på arbejdskraft og mismatch mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer,
forbedre økonomiens generelle modstandsdygtighed over for chok og gøre potentielle justeringer
lettere.
Medlemsstaterne bør fremme lige muligheder for alle ved at afhjælpe uligheder i
uddannelsessystemerne, herunder med hensyn til regional dækning. Navnlig bør børn have adgang
til økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet i
overensstemmelse med de nye "Barcelonamål", og den europæiske børnegaranti bør øge det
overordnede kvalifikationsniveau, nedbringe frafaldsprocenten blandt unge i uddannelsessystemet,
støtte lige adgang til uddannelse for børn fra dårligt stillede grupper og fjerntliggende områder, øge
erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft, støtte adgangen til og afslutningen af videregående
uddannelse og øge antallet af færdiguddannede inden for naturvidenskab, teknologi,
ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) både inden for erhvervsuddannelse og videregående
uddannelse, navnlig kvinder. Toppræstationer og topkvalitet inden for uddannelsesresultater bør også
støttes i betragtning af deres betydning med hensyn til at fremme EU's fremtidige
innovationspotentiale. Medlemsstaterne bør lette overgangen fra uddannelse til beskæftigelse for
unge gennem praktikophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet samt øge voksnes deltagelse i
videreuddannelse, navnlig blandt personer fra dårligt stillede miljøer og de mindst kvalificerede.
Under hensyntagen til de nye krav i digitale, grønne og aldrende samfund bør medlemsstaterne
3
opgradere og øge udbuddet og udnyttelsen af fleksibel erhvervsrettet grund- og efter- og
videreuddannelse, styrke arbejdsbaseret læring i deres erhvervsuddannelsessystemer, bl.a. gennem
tilgængelige og effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet, og støtte lavtuddannede voksne i at
bevare deres beskæftigelsesegnethed. Derudover bør medlemsstaterne øge relevansen af
videregående uddannelser og, hvor det er relevant, forskning, forbedre færdighedsovervågning og -
prognosticering, gøre færdigheder og kvalifikationer mere synlige og sammenlignelige, herunder
dem, der er erhvervet i udlandet, og sikre en mere konsekvent anvendelse af EU-dækkende
klassifikationer (dvs. ESCO) og øge mulighederne for at få anerkendt og valideret færdigheder og
kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem, også for flygtninge og
personer med midlertidig beskyttelsesstatus. Ud over at gøre brug af det uudnyttede potentiale i EU's
indenlandske arbejdsstyrke kan tiltrækning af talent og færdigheder fra lande uden for EU via styret
migration og forebyggelse af udnyttende arbejdsvilkår også bidrage til at afhjælpe manglen på
færdigheder og arbejdskraft, herunder dem, der er knyttet til den grønne og den digitale omstilling
såsom i STEM-sektorerne og inden for sundhedspleje og langtidspleje.
Medlemsstaterne bør give arbejdsløse og inaktive personer effektiv, rettidig, koordineret og
skræddersyet bistand i form af støtte til jobsøgning, uddannelse, opkvalificering og omskoling og
adgang til andre støttetjenester, idet der tages særlig hensyn til sårbare grupper og personer, der er
særligt berørt af den grønne og den digitale omstilling og chok på arbejdsmarkedet. Samlede
strategier, der omfatter tilbundsgående individuelle vurderinger af arbejdsløse, bør tilstræbes snarest
muligt og senest efter 18 måneders arbejdsløshed med henblik på at forebygge og væsentligt
nedbringe langtidsledigheden og den strukturelle arbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløsheden og
problemet med unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), bør fortsat
behandles gennem forebyggelse af nedbringe frafald blandt unge i uddannelsessystemet, og strukturel
forbedring af overgangen fra skole til arbejdsliv, bl.a. gennem fuld gennemførelse af den styrkede
ungdomsgaranti, hvilket også bør understøtte unges muligheder for beskæftigelse af høj kvalitet.
Desuden bør medlemsstaterne navnlig øge indsatsen for at fremhæve, hvordan den grønne og den
digitale omstilling giver et fornyet fremtidsperspektiv og muligheder for unge på arbejdsmarkedet.
Medlemsstaterne bør sigte mod at fjerne hindringer for og manglende incitament til
arbejdsmarkedsdeltagelse og skabe incitamenter hertil, navnlig for personer med lav indkomst,
sekundære forsørgere (ofte kvinder) og de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet,
herunder personer med migrantbaggrund og marginaliserede romaer. I betragtning af den store
mangel på arbejdskraft inden for visse erhverv og sektorer (navnlig inden for STEM-sektorer,
sundhedspleje og langtidspleje, uddannelse, transport og byggeri) bør medlemsstaterne bidrage til at
fremme udbuddet af arbejdskraft, navnlig ved at fremme passende lønninger og arbejdsvilkår, sikre,
at udformningen af skatte- og socialsikringssystemer tilskynder til arbejdsmarkedsdeltagelse, og at
aktive arbejdsmarkedspolitikker er effektive og tilgængelige, idet arbejdsmarkedets parters rolle
respekteres. Medlemsstaterne bør også støtte et arbejdsmiljø, der er tilpasset personer med handicap,
bl.a. gennem målrettede finansielle og tekniske støttetiltag, oplysning og bevidstgørelse samt
tjenesteydelser, som gør det muligt for personer med handicap at deltage på arbejdsmarkedet og i
samfundet. Forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og løngabet mellem mænd og
kvinder samt kønsstereotyper bør tackles. Medlemsstaterne bør sikre ligestilling mellem kønnene og
øget arbejdsmarkedsdeltagelse blandt kvinder, bl.a. ved at sikre lige muligheder og karriereudvikling
og fjerne hindringer for deltagelse i lederskab på alle niveauer af beslutningstagningen og ved at
bekæmpe vold og chikane i arbejdslivet, som er et problem, der primært rammer kvinder. Der bør
sikres lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi samt løngennemsigtighed. Balancen
mellem arbejds-, familie- og privatliv for både kvinder og mænd bør fremmes, navnlig gennem
adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje og førskoleundervisning og børnepasning af høj
kvalitet samt gennem passende politikker, der tager hensyn til de forandringer, som digitaliseringen
medfører for arbejdslivet. Medlemsstaterne bør sikre, at forældre og andre med omsorgsforpligtelser
gives mulighed for at benytte sig af passende familieorlovsordninger og fleksible arbejdsordninger
4
med henblik på at forene arbejds-, familie- og privatliv, og bør fremme en afbalanceret udnyttelse af
disse rettigheder mellem forældrene.
Retningslinje 7: Forbedre arbejdsmarkedernes funktion og effektiviteten af den sociale dialog
For at drage fordel af en dynamisk og produktiv arbejdsstyrke samt nye arbejdsmønstre og
forretningsmodeller bør medlemsstaterne arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter om at sikre
fair, gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår og samtidig sikre balance mellem rettigheder og
forpligtelser. De bør mindske og forhindre segmentering på arbejdsmarkedet, bekæmpe sort arbejde
og proforma-selvstændig beskæftigelse og fremme overgangen til tidsubegrænsede
ansættelsesforhold. Jobbeskyttelsesregler, arbejdsret og institutioner bør alle sikre både passende
rammer for rekruttering og den nødvendige fleksibilitet til arbejdsgiverne, så de hurtigt kan tilpasse
sig forandringer i den økonomiske kontekst, samtidig med at arbejdstagerrettighederne beskyttes, og
der sikres social beskyttelse, et passende sikkerhedsniveau og sunde, sikre og veltilpassede
arbejdsmiljøer for arbejdstagerne. Fremme af anvendelsen af fleksible arbejdsordninger, f.eks.
hjemmearbejde, kan bidrage til højere beskæftigelsesniveauer og mere inkluderende
arbejdsmarkeder. Desuden bør medlemsstaterne støtte arbejdstagere, virksomheder og andre aktører
i den digitale omstilling, bl.a. ved at fremme udbredelsen af etiske og pålidelige værktøjer til kunstig
intelligens (AI). Dette kan spænde fra politikker til opkvalificering og omskoling af arbejdstagere til
nye job og incitamenter for virksomheder til at udvikle og anvende teknologier, der har potentiale til
at øge produktiviteten, supplere menneskelig arbejdskraft og afhjælpe manglen på arbejdskraft i
kritiske sektorer. Generelt og i den digitale kontekst i særdeleshed er det vigtigt at sikre, at
arbejdstagernes rettigheder med hensyn til arbejdstid, arbejdsvilkår, mental sundhed på
arbejdspladsen og balance mellem arbejdsliv og privatliv respekteres. Ansættelsesforhold, der fører
til usikre arbejdsvilkår, bør undgås, herunder tilfælde, der involverer platformsarbejdere, ved at sikre
retfærdighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i brugen af algoritmer og ved at bekæmpe misbrug
af atypiske kontrakter. Der bør sikres adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og ret til
genoprejsning, herunder passende erstatning, hvor det er relevant, i tilfælde af uberettiget
afskedigelse.
Politikkerne bør sigte mod at forbedre og støtte deltagelse i og matchning på arbejdsmarkedet samt
erhvervsskift, også i lyset af de demografiske forandringer, herunder i ugunstigt stillede regioner.
Medlemsstaterne bør effektivt aktivere og støtte personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet,
navnlig underrepræsenterede grupper såsom kvinder og unge, samt personer i sårbare situationer
såsom lavtuddannede og langtidsledige, personer med handicap, personer med migrantbaggrund,
herunder personer med midlertidig beskyttelsesstatus, personer fra marginaliserede romasamfund og
ældre arbejdstagere. Medlemsstaterne bør styrke rækkevidden og effektiviteten af de aktive
arbejdsmarkedspolitikker ved at øge deres målrettethed, rækkevidde og dækning og ved at skabe en
bedre sammenkædning med sociale tjenesteydelser, uddannelse og indkomststøtte til de arbejdsløse,
mens de søger arbejde, og med udgangspunkt i deres rettigheder og forpligtelser. Medlemsstaterne
bør udnytte EU-finansiering og teknisk støtte bedst muligt til at øge de offentlige arbejdsformidlingers
kapacitet til at yde rettidig og skræddersyet bistand til jobsøgende, tilgodese nuværende og fremtidige
behov på arbejdsmarkedet og gennemføre resultatbaseret forvaltning og støtte deres kapacitet til at
anvende data og digital teknologi. De private arbejdsformidlinger spiller også en rolle i denne
henseende.
Medlemsstaterne bør give de arbejdsløse passende arbejdsløshedsunderstøttelse af en rimelig
varighed i overensstemmelse med deres bidrag og de nationale regler for støtteberettigelse.
Arbejdsløshedsunderstøttelse bør ikke fjerne incitamentet til en hurtig tilbagevenden til beskæftigelse
og bør ledsages af aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder opkvalificerings- og
omskolingsforanstaltninger, også i lyset af manglen på arbejdskraft og kvalifikationer.
Mobiliteten for studerende, lærlinge og arbejdstagere bør øges og støttes tilstrækkeligt, navnlig for
lærende på erhvervsuddannelser med færre mobilitetserfaringer, med henblik på at forbedre deres
5
færdigheder og beskæftigelsesegnethed, udnytte det europæiske arbejdsmarkeds fulde potentiale og
bidrage til konkurrenceevnen på EU-plan. Hindringer for arbejdskraftens mobilitet inden for EU,
herunder procedurer for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer eller overførsel af
erhvervede socialsikringsrettigheder, bør bekæmpes. Der bør sikres rimelige og anstændige vilkår for
alle, der udøver en grænseoverskridende aktivitet, ved at undgå forskelsbehandling og sikre
ligebehandling for EU-borgere, håndhæve national lovgivning og EU-lovgivning og intensivere det
administrative samarbejde mellem de nationale forvaltninger med hensyn til mobile arbejdstagere
med bistand fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed.
Der bør ydes støtte til mobiliteten for arbejdstagere i kritiske erhverv og for grænsearbejdere,
sæsonarbejdere og udstationerede arbejdstagere i tilfælde af midlertidige grænselukninger, der
udløses af folkesundhedsmæssige hensyn. Medlemsstaterne bør engagere sig yderligere i
talentpartnerskaber for at forbedre lovlige migrationsveje ved at iværksætte nye mobilitetsordninger
og sørge for en effektiv integrationspolitik for arbejdstagere og deres familier, der omfatter
uddannelse, herunder sprogundervisning, beskæftigelse, sundhed og bolig.
Medlemsstaterne bør også bestræbe sig på at skabe passende betingelser for nye former for arbejde
og arbejdsmetoder og udnytte deres jobskabelsespotentiale, samtidig med at det sikres, at de er i
overensstemmelse med eksisterende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder. De bør yde
rådgivning og vejledning om de rettigheder og forpligtelser, der gælder i forbindelse med atypiske
kontrakter og nye former for arbejde, f.eks. arbejde via digitale arbejdsplatforme og permanente eller
halvpermanente telearbejdsordninger. I den forbindelse kan arbejdsmarkedets parter spille en
afgørende rolle, og medlemsstaterne bør støtte dem i at nå ud til og repræsentere mennesker i atypisk
arbejde og nye former for arbejde. Medlemsstaterne bør også overveje at yde støtte til håndhævelse
– såsom retningslinjer eller særlige kurser for arbejdstilsyn – vedrørende de udfordringer, der opstår
som følge af nye former for tilrettelæggelse af arbejdet, herunder brugen af digitale teknologier og af
kunstig intelligens, såsom algoritmisk ledelse, overvågning af arbejdstagerne og hjemmearbejde.
Medlemsstaterne bør sikre et gunstigt miljø for den sociale toparts- og trepartsdialog på alle niveauer,
herunder kollektive overenskomstforhandlinger, i den offentlige og private sektor i overensstemmelse
med national ret og/eller praksis efter høring og i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter,
samtidig med at deres autonomi respekteres. Medlemsstaterne bør inddrage arbejdsmarkedets parter
på en systematisk, meningsfuld og rettidig måde i udformningen og gennemførelsen af
beskæftigelsesmæssige, sociale og, hvor det er relevant, økonomiske og andre offentlige politikker,
herunder i fastsættelsen og ajourføringen af lovbestemte mindstelønninger. Medlemsstaterne bør
fremme en højere grad af dækning af kollektive overenskomstforhandlinger, bl.a. ved at fremme
opbygningen og styrkelsen af arbejdsmarkedets parters kapacitet, muliggøre effektive kollektive
overenskomstforhandlinger på alle relevante niveauer og tilskynde til koordinering mellem og på
tværs af disse niveauer. Arbejdsmarkedets parter bør tilskyndes til at forhandle og indgå kollektive
overenskomster på områder, der er relevante for dem, i fuld respekt for deres uafhængighed og retten
til kollektive skridt.
Hvor det er relevant, bør medlemsstaterne med udgangspunkt i deres eksisterende nationale praksis
tage hensyn til relevante civilsamfundsorganisationers erfaringer med beskæftigelse og sociale
spørgsmål.
Retningslinje 8: Fremme lige muligheder for alle, støtte social inklusion og bekæmpe fattigdom
Medlemsstaterne bør fremme inkluderende arbejdsmarkeder, der er åbne for alle, ved at iværksætte
effektive foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og fremme af lige
muligheder for alle, navnlig for grupper, der er underrepræsenterede på arbejdsmarkedet, også idet
de lægger behørig vægt på den regionale og territoriale dimension. De bør sikre ligebehandling med
hensyn til beskæftigelse, social beskyttelse, sundhedspleje, førskoleundervisning og børnepasning,
6
langtidspleje, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser, herunder bolig, uanset køn, race eller
etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
Medlemsstaterne bør modernisere de sociale beskyttelsessystemer for at yde tilstrækkelig, effektiv,
virkningsfuld og bæredygtig social beskyttelse for alle igennem alle faser af livet, idet social inklusion
og opadgående social mobilitet fremmes, der gives incitamenter til at deltage på arbejdsmarkedet,
sociale investeringer støttes, fattigdom og social udstødelse bekæmpes, og uligheder afhjælpes, bl.a.
gennem udformningen af deres skatte- og socialsikringssystemer og ved at vurdere politikkernes
fordelingsmæssige virkning. En supplering af de universelle strategier med målrettede strategier vil
forbedre effektiviteten af de sociale beskyttelsessystemer. Moderniseringen af de sociale
beskyttelsessystemer bør også sigte mod at forbedre deres modstandsdygtighed over for mange
forskellige udfordringer. Der bør lægges særlig vægt på sårbare husstande, der er mest berørt af den
grønne og den digitale omstilling og af høje leveomkostninger, herunder energiomkostninger.
Medlemsstaterne bør yderligere afhjælpe huller i adgangen til social beskyttelse for arbejdstagere og
selvstændige i lyset af stigningen i atypiske former for arbejde.
Medlemsstaterne bør udvikle og integrere de tre områder af aktiv inklusion: tilstrækkelig
indkomststøtte, inkluderende arbejdsmarkeder og adgang til støttetjenester af høj kvalitet for at
opfylde individuelle behov. Sociale beskyttelsessystemer bør sikre passende mindsteindkomstydelser
for alle, der ikke har tilstrækkelige ressourcer, og fremme social inklusion ved at støtte og tilskynde
folk til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundet, bl.a. gennem målrettet levering af sociale
tjenesteydelser. Tilgængeligheden af prismæssigt overkommelige og tilgængelige tjenester af høj
kvalitet såsom førskoleundervisning og børnepasning, skolefritidsordninger, uddannelse, boliger
samt sundheds- og langtidspleje er en nødvendig forudsætning for at sikre lige muligheder. Der bør
lægges særlig vægt på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, herunder fattigdom blandt
personer i arbejde, i overensstemmelse med Unionens overordnede og nationale mål for 2030 for
fattigdomsbekæmpelse. Navnlig bør børnefattigdom og social udstødelse imødegås ved hjælp af
omfattende og integrerede foranstaltninger, bl.a. gennem fuld gennemførelse af den europæiske
børnegaranti. Medlemsstaterne bør sikre, at alle, herunder børn, har adgang til grundlæggende
tjenesteydelser af god kvalitet. De bør også sikre, at trængende og udsatte mennesker gives adgang
til passende sociale boliger eller tilstrækkelig boligstøtte. De bør sikre en ren og retfærdig
energiomstilling og bekæmpe energifattigdom som en stadig vigtigere form for fattigdom, herunder,
hvor det er relevant, gennem målrettede støtteforanstaltninger rettet mod husstande i sårbare
situationer. Medlemsstaterne bør gøre effektiv brug af EU-midler og teknisk støtte til at investere i
socialt boligbyggeri, renovering af boliger og ledsagende tjenester og tilgodese det presserende behov
for økonomisk overkommelige og anstændige boliger. Der bør tages hensyn til de særlige behov,
heriblandt for tilgængelighed, som personer med handicap har i forbindelse med disse tjenesteydelser.
Hjemløshed bør bekæmpes specifikt ved at fremme adgangen til permanente boliger og
støttetjenester.
Medlemsstaterne bør sikre rettidig adgang til forebyggende og helbredende sundhedspleje og
langtidspleje til overkommelige priser og af god kvalitet, samtidig med at de sikrer bæredygtighed på
lang sigt. I forbindelse med den stigende efterspørgsel efter langtidspleje, der også er forbundet med
demografiske forandringer, bør der tages hånd om mangler i tilstrækkelighed samt om mangel på
arbejdskraft og dårlige arbejdsvilkår.
I lyset af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og i overensstemmelse med aktiveringen af Rådets
direktiv 2001/55/EF1 bør medlemsstaterne tilbyde et passende beskyttelsesniveau for fordrevne
personer fra Ukraine. For så vidt angår uledsagede mindreårige bør de gennemføre de nødvendige
1 Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig
beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der
skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til
modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).
7
foranstaltninger. Fordrevne børn bør sikres adgang til førskoleundervisning og børnepasning og
grundlæggende tjenesteydelser i overensstemmelse med den europæiske børnegaranti.
I betragtning af den stigende levealder og de demografiske forandringer bør medlemsstaterne sikre
pensionssystemernes tilstrækkelighed og bæredygtighed for arbejdstagere og selvstændige
erhvervsdrivende og samtidig sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder for at få og optjene
pensionsrettigheder, bl.a. gennem tillægsordninger, der sikrer en tilstrækkelig indkomst i
alderdommen. Pensionsreformer bør understøttes af politikker, som har til formål at mindske
forskellen mellem mænd og kvinder med hensyn til pensioner, og foranstaltninger til forlængelse af
arbejdslivet, som f.eks. forhøjelse af den reelle pensionsalder, navnlig ved at lette ældres deltagelse
på arbejdsmarkedet, og bør udarbejdes inden for rammerne af strategier for aktiv aldring.
Medlemsstaterne bør etablere en konstruktiv dialog med arbejdsmarkedets parter og andre relevante
interessenter og muliggøre en passende indfasning af reformerne.