Svar på spm. nr. S 1855: Hvad vil ministeren helt konkret gøre for, at færre virksomheder og borgere benytter sig af såkaldte skattely for at undgå at betale skat i Danmark?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. nr. S 1855
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1855/svar/1156113/1400852.pdf
Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 1855 af 16. september 2014, indleveret af Lisbeth Bech Poulsen (SF). Benny Engelbrecht / Lise Bo Nielsen 22. september 2014 J.nr. 14-4248917 2013-14 S 1855 endeligt svar Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Hvad vil ministeren helt konkret gøre for, at færre virksomheder og borgere benytter sig af såkaldte skattely for at undgå at betale skat i Danmark? Svar Indledningsvist henvises til mit svar på spørgsmål S 1854. Jeg mener, at det helt afgørende, at brugen af skattely i videst muligt omfang begrænses, og der er allerede gjort en række tiltag for at sikre dette. Regeringen har afsat 40 mio. kr. til et nyt projekt, der over de næste fire år skal afdække karakteristika bag skattelykonstruktioner. Samtidig er rådgiverne inviteret til at deltage i et særligt branchesamarbejde om skattely. Derudover har regeringen nedsat en tværministeriel task-force mod skattely. Om ikke så længe vil vi modtage konkrete anbefalinger fra den tværministerielle task-force. Regerin- gen vil herefter tage stilling til, hvilke skridt, der konkret bør tages for at imødegå brugen af skattely. Jeg mener også, at det er nødvendigt med en international indsats for at styrke kampen mod brugen af skattely. Her skal det nævnes, at OECD har udarbejdet en model for ind- beretning og udveksling af oplysninger om finansielle konti. Status på modellen er, at den er godkendt af OECD og G20-landene. Modellen er af OECD benævnt ”Common Re- porting Standard” (CRS). Modellen indebærer, at finansielle institutter i de lande, som deltager i udvekslingen, skal indberette oplysninger om finansielle konti (dvs. indskudskonti, værdipapirkonti og - depoter, indskud i investeringsenheder, forsikringsaftaler med kontantværdi og annuitets- kontrakter) med tilknytning til andre deltagende lande, med henblik på at oplysningerne kan udveksles mellem landene. Der er ikke fastsat en dato for, hvornår landene skal implementere modellen. For at frem- skynde brugen af modellen, har Danmark sammen med en række lande besluttet at være en del af et såkaldt ”early adopters initiative”. Dette indebærer, at de finansielle institutter i Danmark og i de øvrige lande, som deltager i initiativet, skal begynde identifikationen af indberetningspligtige konti fra januar 2016 og de første indberetninger og udvekslinger kan foretages i 2017 og vedrøre 2016.