L 172 - svar på spm. 9 om ministeren vil stille krav til parallelimportører om at kunne levere den mængde, der forventes solgt i den 14-dagsperiode, som importørerne byder ind med priser på
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler. (Pligtmæssige lagre af kritiske lægemidler m.v.). (Spørgsmål 9)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Jens Henrik Thulesen Dahl
SUU L 172 - svar på spm. 9.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l172/bilag/0/2871523.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 til L 172 (Pligtmæssige lagre af kritiske lægemidler m.v.), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD). Spørgsmål nr. 9: ”Vil ministeren stille krav til parallelimportører om at kunne levere den mængde, der forventes solgt i den 14-dagsperiode, som importørerne byder ind med priser på?” Svar: Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det ikke umiddelbart hensigtsmæssigt, at der fastsættes andre regler om leveringsevne ved indmeldelse af priser i en prisperiode for parallelimportørerne, end der gælder for øvrige virksomheder. Det skønnes ikke, at krav om 14-dages leveringsevne ved indmeldelse af priser i en prisperiode vil bidrage væsentligt til at løse forsyningsvanskeligheder, da de fleste forsyningsvanskeligheder strækker sig ud over 14 dage. Desuden kan et krav til parallelimportørerne om at have en leveringsevne til 14-dage betyde, at det danske marked generelt ikke får gavn af små partier af lægemidler til billige priser i samme omfang som i dag. Det nuværende generelle krav til alle virksomheder om leveringsevne til 7 dage er med til at skærpe konkurrencen på det danske marked og dermed holde priserne lavere. På den baggrund har Danmark nogle af de laveste priser i Europa på parallelimporterede og generiske lægemidler. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: Vælg dato Enhed: Lægemidler Sagsbeh: tal Sagsnr.:2024 - 692 Dok. nr.: 157285 Offentligt L 172 - endeligt svar på spørgsmål 9 Sundhedsudvalget 2023-24