L 172 - svar på spm. 6 om en liste over situationer fra de sidste ti år - eller en anden meningsfuld periode - hvor der har været en kritisk mangel på lægemidler
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler. (Pligtmæssige lagre af kritiske lægemidler m.v.). (Spørgsmål 6)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Jens Henrik Thulesen Dahl
SUU L 172 - svar på spm. 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l172/bilag/0/2871494.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 172 (Pligtmæssige lagre af kritiske lægemidler m.v.), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den xx. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD). Spørgsmål nr. 6: ”Vil ministeren bidrage med en liste over situationer fra de sidste ti år - eller en anden meningsfuld periode - hvor der har været en kritisk mangel på lægemidler, samt redegøre for, hvilke lægemidler, det har drejet sig om, og hvad årsagerne til mangelsituationen har været?” Svar: Lægemiddelstyrelsen kan opgøre sager om kritiske forsyningsvanskeligheder fra 31. marts 2020. Det er ikke muligt at gå længere tilbage. Lægemiddelstyrelsen har til besvarelse af spørgsmålet udarbejdet en tabel (tabel 1) over udvalgte kritiske forsyningsvanskeligheder for perioden 31. marts 2020 til dags dato. Tabel 1 fremgår nedenfor og indeholder lægemiddelnavn og form, aktive indholdsstof, ATC-kode, indikation/anvendelse af lægemidlet samt overordnet årsag til virksomhedens forsyningsvanskelighed. Det skal bemærkes, at ”kritisk” er defineret som situationer, hvor det ikke er muligt at finde et andet lægemiddel til behandling af patienten, og hvor en mangel kan have potentielt livstruende eller alvorlige sundhedsskadelige konsekvenser for patienten. Er lægemidlet tilgængeligt i en anden pakningsstørrelse eller findes der et markedsført, substituerbart lægemiddel, vil der ikke være tale om en kritisk forsyningsvanskelighed. Det samme gør sig gældende i situationer, hvor patienten kan skiftes over på et andet, ikke-substituerbart lægemiddel, for eksempel et lægemiddel på udleveringstilladelse eller et alternativt markedsført lægemiddel via ny recept fra lægen. Vurderingen af kritikalitet kan ændre sig undervejs i Lægemiddelstyrelsens sagsbehandling, for eksempel, hvis en anden virksomhed, som har samme/tilsvarende lægemiddel markedsført, kan levere mere end normalt af det i mangelperioden. Det indebærer, at en forsyningsvanskelighed, der indledningsvis er vurderet kritisk, ikke nødvendigvis ender med i en situation, der påvirker patientbehandlingen i kritisk grad. Håndtering af forsyningsproblemer koster megen tid og ressourcer hos myndighederne og i sundhedsvæsenet, men heldigvis resulterer håndteringen i, at vi sjældent oplever at en forsyningsvanskelighed betyder, at patienter står helt uden mulighed for medicinsk behandling. Det bemærkes, at grundlaget for, hvad der skal indberettes som forsyningsvanskeligheder til Lægemiddelstyrelsen siden juni 2023, har været Lægemiddelstyrelsens liste over kritiske lægemidler. Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: Vælg dato Enhed: Lægemidler Sagsbeh: tal Sagsnr.:2024 - 692 Dok. nr.: 157285 Offentligt L 172 - endeligt svar på spørgsmål 6 Sundhedsudvalget 2023-24 Side 2 Tabel 1 – Oversigt over udvalgte kritiske forsyningsvanskeligheder Lægemiddelnavn og formulering Aktivt indholdsstof ATC-kode Indikation/ anvendelse Årsag Frisium, tabletter Clabazam N05BA09 anvendes som beroligende middel ved angst og uro, i forebyggende behandling af visse former for epilepsi eller til behandling af abstinenser efter medicinmisbrug. Øget salg/efterspørgsel Spektramox, pulver til oral suspension Amoxicillin/ clavulansyre J01CR02 Mod infektioner forårsaget af amoxicillin/clavulansyrefølsomme bakterier, fx øvre- og nedre luftvejsinfektioner (antibiotikum). Forsinkelser hos fremstiller Fem-Mono Retard, depottabletter Isosorbidmononitrat C01DA14 Middel, der anvendes til forebyggelse af hjertekrampe (nitratpræparat). Forsinkelser hos fremstiller Rivotril, orale dråber og tabletter Clonazepam N03AE01 Middel mod epilepsi. Forsinkelser hos fremstiller Visudyne, pulver til infusionsvæske, opløsning Verteporfin S01LA01 Middel der anvendes ved synssvækkelse som følge af forkalkninger i øjet. Produktionsproblemer Panodil, suppositorier Paracetamol N02BE01 Svage smerter. Febernedsættende (til børn). Produktionsproblemer Antabus, brusetabletter Disulfiram N07BB01 Middel mod alkoholmisbrug Forsinkelser hos fremstiller Digoxin, tabletter Digoxin C01AA05 Middel mod hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser Andet Sabrilex granulat til oral opløsning Vigabatrin N03AG04 Middel mod epilepsi (til børn). Forsinkelser hos fremstiller Metronidazol tabletter Metronidazol P01AB01 Forebyggelse og behandling af infektioner forårsaget af metronidazolfølsomme mikroorganismer, fx anaerobe bakterier (antibiotikum). Øget salg/efterspørgsel Kilde: Lægemiddelstyrelsen Bemærkninger: Visudyne forsyningsvanskeligheder startede i 2020. Øvrige forsyningsvanskeligheder på listen er udvalgte sager fra 2022 til dags dato. Med venlig hilsen Sophie Løhde