Betænkning afgivet af Transportudvalget den 14. maj 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30008

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b106/20231_b106_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Transportudvalget den 14. maj 2024
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en forsøgsordning med en
    Danmarksbillet til kollektiv transport
    [af Pelle Dragsted (EL) m.fl.]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, DD, LA, M, KF, RV og DF)
    indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste)
    behandling.
    Et mindretal i udvalget (SF) vil stemme hverken for eller
    imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.
    Et andet mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller
    beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Socialistisk Folkeparti
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter
    intentionen om at gøre kollektiv transport mere tilgænge-
    ligt. En Danmarksbillet til 399 kr. om måneden kan være
    en effektiv løsning for at øge brugen af offentlig transport,
    mindske trængsel på vejene og skabe mere lige adgang til
    mobilitet. Desværre kan SF ikke stemme for beslutningsfor-
    slaget, da der ikke er afsat finansiering til at dække omkost-
    ningerne på 2,9 mia. kr.
    Enhedslisten
    Enhedslisten har fremsat dette forslag om en Danmarks-
    billet, fordi EL mener, at der skal gøres noget lidt dramatisk
    for at bryde den onde cirkel, som den kollektive transport er
    blevet en del af. I takt med at den bliver dyrere, er der flere,
    der falder fra, og jo færre passagerer der er, jo dyrere bliver
    det for samfundet at drive den kollektive transport.
    En tredjedel af Danmarks befolkning har ikke selv noget
    valg, når det kommer til transport, men er henvist til den
    kollektive transport, hvis de skal bevæge sig fra A til B. Det
    gælder f.eks. alle dem under 18 år, der ikke bare kan væl-
    ge at tage en bil og køre derhen, hvor de skal. De er fuld-
    stændig afhængige af, at der findes kollektiv transport. Det
    samme gælder mange ældre, som måske ikke føler sig helt
    trygge ved at køre på ukendte veje i de transportmidler, de
    engang kunne betjene. Så gælder det alle dem, der ikke har
    råd til en bil – det er også mange. Og så gælder det dem, der
    af klimamæssige grunde faktisk ikke ønsker at betjene sig af
    individuel transport.
    Der er almindelig enighed om, at den individuelle trans-
    port selvfølgelig er mere skadelig for omgivelserne, end den
    kollektive er, både ved et større ressourceforbrug, ved mere
    udledning af CO2 og i forhold til arealkrav, støj og træng-
    sel. Derfor er det en samfundsmæssig opgave at tilskynde
    flere til at bruge den kollektive transport som førstevalg for
    dermed at skabe et bæredygtigt kollektivt transportnet.
    En simpel løsning er på forsøgsbasis at indføre en billig
    standardbillet, der kan bruges af alle, og som kan give os
    en indsigt i, hvordan en simpel prisnedsættelse kan påvirke
    brugernes valg af transportmiddel.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlem af udvalget deler ambitionen
    om at styrke den kollektive transport, men kan ikke støtte et
    forslag, der koster 2,9 mia. kr. uden at anvise reel finansie-
    ring. En så anseelig investering kræver en grundigere analy-
    se for at sikre, at pengene bruges bedst muligt på at forbedre
    den kollektive transport, ligesom der skal tages højde for ka-
    paciteten, inden man indfører en sådan ordning. RV ønsker
    at udarbejde en samlet plan for kollektiv transport i stedet
    for løsrevne initiativer.
    Til beslutningsforslag nr. B 106 Folketinget 2023-24
    AX030008
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. januar 2024
    og var til 1. behandling den 12. marts 2024. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Transportudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Jens Joel (S) Malte Larsen (S) Maria Durhuus (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) fmd. Thomas Jensen (S)
    Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Louise Elholm (V)
    Christoffer Aagaard Melson (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Peter Have (M)
    Kenneth Fredslund Petersen (DD) Charlotte Munch (DD) Jens Meilvang (LA) nfmd. Lars-Christian Brask (LA)
    Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mai Mercado (KF) Betina Kastbjerg (DD) Nick Zimmermann (DF) Sofie Lippert (SF)
    Signe Munk (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Jette Gottlieb (EL) Stinus Lindgreen (RV) Torsten Gejl (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 22
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Alternativet (ALT) 5
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    2