Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. maj 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29983

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l121/20231_l121_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. maj 2024
    Forslag
    til
    Lov om ændring af konkurrenceloven
    (Krav om anmeldelse af visse fusioner under omsætningstærsklerne, indførelse af mulighed for markedsefterforskning og
    bødeudmåling m.v.)
    § 1
    I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4.
    marts 2021, som ændret ved § 10 i lov nr. 2601 af 28.
    december 2021, foretages følgende ændringer:
    1. I § 12, stk. 1, nr. 2, udgår »eller«.
    2. I § 12, stk. 1, nr. 3, ændres »behandling.« til: »behandling,
    eller«.
    3. I § 12, stk. 1, indsættes som nr. 4:
    »4) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har krævet en fu-
    sion anmeldt i henhold til stk. 6. For en fusion, som
    kræves anmeldt efter stk. 6, finder § 12 c, stk. 5, anven-
    delse, i det omfang fusionen ikke er gennemført på den
    dato, hvor fusionen kræves anmeldt.«
    4. I § 12, stk. 4, ændres »omsætningsgrænser« til: »omsæt-
    ningstærskler«.
    5. I § 12, stk. 5, ændres »beløbsgrænser« til: »omsætnings-
    tærskler«.
    6. I § 12 indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Selv om de deltagende virksomheders samlede
    omsætning er mindre end de omsætningstærskler, der er
    nævnt i stk. 1, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
    kræve en fusion anmeldt, hvis de deltagende virksomheder
    tilsammen har en samlet årlig omsætning i Danmark på
    mindst 50 mio. kr. og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
    vurderer, at der er risiko for, at fusionen hæmmer den effek-
    tive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen
    eller styrkelsen af en dominerende stilling. Konkurrence-
    og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte en frist for at anmelde
    fusionen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal, senest
    15 hverdage efter at styrelsen er blevet gjort bekendt med en
    fusion efter 1. pkt., træffe afgørelse om, at fusionen skal an-
    meldes. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan ikke kræve
    en fusion anmeldt, senere end 3 måneder efter at en fusions-
    aftale er indgået, et overtagelsestilbud er offentliggjort eller
    en kontrollerende andel er erhvervet, medmindre der forelig-
    ger særlige omstændigheder. 3-månedersfristen efter 4. pkt.
    regnes fra det tidligste af disse tidspunkter. Fusionen kan
    senest kræves anmeldt 6 måneder efter fusionens gennemfø-
    relse.«
    7. I § 12 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
    »En fusion, der er krævet anmeldt af Konkurrence- og
    Forbrugerstyrelsen i henhold til § 12, stk. 6, skal anmeldes,
    uanset at den allerede er gennemført.«
    8. Efter § 15 e indsættes:
    »§ 15 f. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter
    godkendelse fra Konkurrencerådet indlede en markedsefter-
    forskning af adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervs-
    sektorer, hvis Konkurrencerådet finder tegn på, at der er
    forhold, der svækker den effektive konkurrence i den eller
    de pågældende sektorer.
    Stk. 2. Inden Konkurrencerådet træffer beslutning efter
    stk. 1, gennemfører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en
    offentlig høring om styrelsens udkast til beslutning om at
    indlede en markedsefterforskning.
    Stk. 3. Beslutter Konkurrencerådet i henhold til stk. 1,
    at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal indlede en mar-
    kedsefterforskning, offentliggør Konkurrence- og Forbru-
    gerstyrelsen, at markedsefterforskningen indledes, med an-
    givelse af, hvad der er omfattet heraf.
    Stk. 4. Vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som
    led i gennemførelsen af en markedsefterforskning, at adfærd
    eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer tydeligt
    svækker den effektive konkurrence, kan styrelsen efter hø-
    ring af relevante markedsdeltagere og ressortmyndigheder
    Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2023-24
    Erhvervsmin.,
    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 23/00339
    AX029983
    udstede adfærdsmæssige påbud til en virksomhed, en virk-
    somhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person
    for at afhjælpe den identificerede svækkelse og fremme ef-
    fektive konkurrenceforhold i den eller de pågældende sekto-
    rer. Et påbud kan gælde for en bestemt periode eller være
    tidsubegrænset. § 16, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
    Stk. 5. Et påbud efter stk. 4 skal være rimeligt, nødvendigt
    og proportionalt for at sikre den effektive konkurrence.
    Stk. 6. Vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at
    adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer svæk-
    ker den effektive konkurrence i den eller de pågældende
    erhvervssektorer, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
    efter høring af relevante markedsdeltagere og ressortmyn-
    digheder træffe afgørelse om at gøre tilsagn, som en virk-
    somhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden
    juridisk person har afgivet, bindende, hvis styrelsen vurde-
    rer, at tilsagnene kan afhjælpe svækkelsen og fremme effek-
    tive konkurrenceforhold i den eller de pågældende erhvervs-
    sektorer. Afgørelser efter 1. pkt. kan gælde for en bestemt
    periode og skal fastslå, at der ikke længere er grund til,
    at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsteder påbud efter
    stk. 4. § 16 a, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
    Stk. 7. Udstedes der som led i en markedsefterforskning
    påbud efter stk. 4, eller gøres tilsagn bindende efter stk.
    6, udsender Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en orien-
    tering til de virksomheder, virksomhedssammenslutninger
    eller andre juridiske personer, der er parter. Konkurrence- og
    Forbrugerstyrelsen kan offentliggøre udkast til afgørelse om
    påbud efter stk. 4 og udkast til afgørelse om at gøre tilsagn
    bindende efter stk. 6. § 13, stk. 4, finder tilsvarende anven-
    delse på offentliggørelse efter 2. pkt. Inden Konkurrence-
    og Forbrugerstyrelsen udsteder påbud efter stk. 4 eller gør
    tilsagn bindende efter stk. 6, sender Konkurrence- og For-
    brugerstyrelsen et udkast til afgørelse til parterne. Fristerne
    i § 15 a, stk. 3, 3. og 4. pkt., for parternes afgivelse af
    bemærkninger finder tilsvarende anvendelse.
    Stk. 8. Senest 2 år efter offentliggørelse af Konkurren-
    cerådets godkendelse af, at Konkurrence- og Forbrugersty-
    relsen indleder en markedsefterforskning, jf. stk. 3, træffer
    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgørelse om påbud ef-
    ter stk. 4 eller afgørelse om at gøre tilsagn bindende efter
    stk. 6 eller offentliggør, at markedsefterforskningen afslut-
    tes. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan træffe beslut-
    ning om at forlænge tidsfristen med op til 6 måneder og
    offentliggør i givet fald beslutningen herom.
    Stk. 9. §§ 17 og 18 finder tilsvarende anvendelse på Kon-
    kurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelser efter stk. 1.«
    9. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 13, stk. 4,«: »§ 15
    f, stk. 4,«.
    10. I § 19, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »§ 12 h, stk. 4,«: »§
    15 f, stk. 4,«.
    11. I § 19, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »Klage«: »til Kon-
    kurrenceankenævnet«, og efter »§ 13, stk. 4,« indsættes:
    »eller § 15 f, stk. 4,«.
    12. I § 19 indsættes som stk. 7:
    »Stk. 7. Konkurrenceankenævnet behandler klager efter
    stk. 1 over afgørelser truffet efter § 15 f, stk. 4, efter en
    fremskyndet procedure.«
    13. Overskriften til kapitel 8 affattes således:
    »Kapitel 8
    Bestemmelser om sanktioner og bøde- og
    sanktionslempelse«.
    14. I § 22, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »jf.«: »§ 15 f, stk. 6,
    eller«.
    15. I § 23, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
    »4) undlader at efterkomme et krav om anmeldelse af en
    fusion eller undlader at efterkomme et krav om anmel-
    delse af en fusion inden for en fastsat frist efter § 12,
    stk. 6,«.
    Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
    16. I § 23, stk. 2, nr. 5, der bliver nr. 6, ændres »§ 12 g eller«
    til: »§ 12 g,«.
    17. I § 23, stk. 2, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »10.« til: »10,
    eller«.
    18. I § 23, stk. 2, indsættes som nr. 8:
    »8) undlader at efterkomme et påbud efter § 15 f, stk. 4,
    eller et tilsagn, som er gjort bindende efter § 15 f, stk.
    6.«
    19. I § 23 b, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller bøder til fysiske
    personer«.
    20. I § 23 b, stk. 4, 1. og 2. pkt., indsættes efter »afgørel-
    sen«: », jf. dog stk. 6«.
    21. I § 23 b indsættes som stk. 6 og 7:
    »Stk. 6. For overtrædelser omfattet af § 23, stk. 1, nr.
    7-11, og stk. 2, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 1, og nr. 7, kan en
    civil bøde til en virksomhed, virksomhedssammenslutning
    eller enhver anden juridisk person maksimalt udgøre 1 pct.
    af omsætningen som fastsat efter stk. 4 eller 5.
    Stk. 7. Ved udmåling af bøder til fysiske personer for
    overtrædelser af denne lov eller af EUF-traktatens artikel
    101 eller 102 skal der tages hensyn til overtrædelsens grov-
    hed og varighed. Bøderne skal være effektive, stå i et ri-
    meligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virk-
    ning.«
    22. I § 23 c, stk. 1, 2. pkt., ændres »forældelsen« til: »foræl-
    delsesfristen på 5 år efter 1. pkt.«, og efter »forældelsesfrist«
    indsættes: »på 5 år«.
    23. I § 23 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »for en civil bøde« til: »på
    5 år efter stk. 1, 1. pkt.,«.
    24. I § 23 c, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
    »Såvel forældelsesfristen på 5 år efter stk. 1, 1. pkt., som
    forældelsesfristen på 10 år efter stk. 1, 3. pkt., afbrydes fra
    2
    den dag, hvor en sag om pålæggelse af en civil bøde eller en
    sag om afgørelse om overtrædelse af konkurrencereglerne
    indbringes for retten eller Konkurrenceankenævnet efter §
    20 eller for retten efter § 24 a.«
    25. I § 23 c, stk. 4, ændres »af forældelsesfristen for en civil
    bøde« til: »efter stk. 3, 1. pkt., af forældelsesfristen på 5 år
    efter stk. 1, 1. pkt.,«.
    26. I § 23 c, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
    »Afbrydelsen efter stk. 3, 2. pkt., af forældelsesfristerne
    efter stk. 1, 1. og 3. pkt., ophører den dag, hvor sagen ikke
    længere verserer for hverken retten eller Konkurrenceanke-
    nævnet og en frist for at appellere en eventuel afgørelse fra
    retten eller Konkurrenceankenævnet er udløbet eller appel-
    mulighederne i øvrigt er udtømt.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
    Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på fusioner, hvor
    en fusionsaftale er indgået, et overtagelsestilbud er offentlig-
    gjort eller en kontrollerende andel er erhvervet inden lovens
    ikrafttræden. For sådanne fusioner finder de hidtil gældende
    regler anvendelse.
    Stk. 3. For overtrædelser, der har fundet sted før den 1.
    juli 2024, og som fortsat finder sted efter denne dato, finder
    denne lov anvendelse, dog således at afgørelsen ikke må
    blive strengere end efter de hidtil gældende regler.
    Stk. 4. § 1, nr. 22-26, gælder også for lovovertrædelser,
    der er begået før lovens ikrafttræden. Dette gælder dog ikke,
    hvis forældelse er indtrådt efter de hidtil gældende regler.
    Folketinget, den 21. maj 2024
    Karsten Hønge
    / Erling Bonnesen
    3